Forstå det Iranske Amerikanske forhold

More documents

Recommendations

Info

amerikanerne overdrog kongen til retsforfølgelse, hvilket man nægtede, hvorefter man besatte den iranske ambassade, og tog de ansatte som gidsler, og forlangte endnu engang Shan udleveret. Det nægtede amerikanerne forsat. Nu skulle amerikanerne ydmyges og særligt Præsident Carter. I 44 dage blev de holdt gidsler, mens der var valgkamp i USA. Carter beordrede en redningsaktion som mislykkes, da en helikopter med amerikanske soldater styrtede ned i en Ørken. Mange mener at gidselaffæren var med til, at Carter tabte valget til Ronald Reagan. Carter forhandlede ihærdigt med iranerne og fik forhandlet gidslerne fri. Men Iranerne ville ikke give Carter den sidste sejr som præsident, derfor blev det Reagan der annoncerede ved sin indsættelse at gidslerne var frie. Efter revolution Ruhollah Khomeini indførte et teokrati i landet. Han mente også, at landet der var en Shia muslimsk magt i Mellemøsten, måtte eksportere Irans revolution til de Sunni muslimske regimer. Iran støttede Hezbollah i Libanon. Der havde de en fælles fjende, som var ”den lille Satan” Israel. USA var også en fjende ”den store satan” og man havde ingen diplomatiske kontakter, og amerikanerne indførte sanktioner. Derefter indgik Iran en alliance med Assad regimet og indførte et atomprogram, efter det blev kendt at Israel havde et. Iranerne mente, at man måtte beskytte sig. Under Bush blev Iran indført i den berygtede ondskabens akse. Mens iranerne under præsident Mahmoud Ahmadinejad skærpede retorikken og kaldte Bush ikke pæne ting. Han er også kendt for at benægte Holocaust. Hassan Rouhani og fremtiden Det Iranske atomprogram blev mere og mere en udfordring for amerikanerne i takt med, at iranerne udviklede teknologien og kunne udfordre magtbalancen i Mellemøsten. I den periode var der ofte hemmelige efterretningsoperationer, der indebar sabotage og mord. I 2013 blev den moderate Iraner Hassan Rouhani præsident og erklærede, at landet ville forhandle. Præsident Obama ringede til Hassan Rouhani i et 15 min langt opkald, som var første kontakt mellem de to landes statsledere i 34 år, siden 1979, og i 34 års jubilæet for gidselaffæren. Man begyndte at forhandle om Irans atomprogram og fik en aftale i Geneve. Nogen af sanktionerne blev hævet, men ikke alle var tilfredse, herunder Israel. Hassan Rouhani står i dag til, at blive valgt til
endnu en periode. Han har problemer. Den nye Trump administration har skærpet retorikken overfor Iran og man vil rive atomaftalen i Iran over. Samtidig har den konservative hardliner Ebrahim Raisi medvind. Han vil modsat Hassan Rouhani vende tilbage til en konflikt med USA, og lukke landet og være mere konservativ. Der er meget på spil i dag. Kilder Den store Danske DR Nyheder CNN Information Leksion.org TV2 diverse dokumentere
Page 1: Forstå det Iranske-Amerikanske for

Forstå det Iranske Amerikanske forhold

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?