Danmarks nye prins - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

eu EU’s enorme pengeomfordeling Af Mogens Camre, medlem af Europa Parlamentet, DF Mange mennesker er ikke klar over, hvad EU gør med de mange penge, vi betaler til organisationen i Bruxelles. Vi hører mest om det svig og uregelmæssigheder, som det hedder i EU’s terminologi, der knytter sig til en alt for stor del af disse penge. Men hvad er baggrunden for, at vi skal betale disse penge, og hvad bruges de til? Grunden til, at vi skal betale, er ikke blot, at det koster noget at køre det store bureaukrati. Det handler derimod om, at EU ønsker at blive en storstat, der styrer hele EU’s udvikling, og som tillige er ansvarlig for en bestemt økonomisk udvikling, som borgere, der modtager penge, så skal føle sig taknemmelige for. Derfor har EU fået gennemført, at alle medlemslande skal betale for at være medlem. Beløbene beregnes dels som et bidrag udregnet efter det enkelte lands bruttonationalprodukt, dels betales 1 momsprocent (den danske statskasse får således kun 24 pct. moms selv, 1 pct. går videre til EU) og endelig går alle toldindtægterne ved EU’s toldgrænse (altså grænsen mod verden uden for EU) i EU’s kasse. I 2007 løb indbetalingerne samlet op i 117.563 millioner euro eller 876 milliarder kr. I tabellen ses disse indbetalinger i den første talkolonne ”Betalt til EU”. Hovedparten af pengene betales tilbage til medlemslandene, men med en helt anden fordeling end indbe- I EUs omfordelingscirkus er der ingen smalle steder, og ingen interesserer sig ret meget for, hvor de havner. Hovedsagen er, at de bliver brugt, og at de europæiske skatteydere holdes hen i uvidenhed. t a l i n - gerne. Som det ses af tabellens anden talkolonne, ”Modtaget fra EU”, g å r 99,7 milliarder euro eller 743 milliarder kr. tilbage til medlemslandene. Der går 7,4 milliarder euro til projekter uden for EU, det er bistand af forskellig art, og forskellen mellem summen af den første og den anden talkolonne er penge, som går til administration, bygninger osv., primært i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg. Som det ses af den tredje talkolonne, ”Nettobetaling” er der lande, som netto betaler til EU og lande, som netto modtager penge fra EU. Hvis man begynder i tabellens top, kan man se, at Belgien i 2007 – som er det seneste år, vi har opgørelser over – netto betalte 2,2 milliarder euro til EU, medens Bulgarien netto modtog 289 millioner euro. Således kan man følge plusser og minuser ned gennem tabellen. Hvis man følger tallene i kolonne tre, kan man se, at der er 12 lande, som er nettobetalere. Det er 11 af de gamle EU-15-lande samt det nytilkomne Cypern (dvs. det græske Cypern). Af de gamle EU-lande er Grækenland, Spanien, Portugal og Irland nettomodtagere, sammen med alle de <strong>nye</strong> lande undtagen Cypern. Medens indbetalingerne til EU kan siges at være beregnet ud fra nogle objektive talstørrelser, er de penge, EU betaler til medlemslandene, et resultat af politiske afgørelser, som ofte er ganske ugennemskuelige. Hovedparten af pengene udbetales i form af landbrugstilskud, hvilket naturligvis betyder, at landbrugslande især nyder godt af støtten. Det er forklaringen på, at Frankrig netto be- Foto: Polfoto
Betalinger fra og til EU’s 27 medlemslande 2007 2007 mio. euro Betalt til EU Modtaget fra EU Nettobetaling Belgien 4.371,9 2.141,2 2.230,7 Bulgarien 290,8 580,0 -289,2 Danmark 2.219,0 1.400,9 818,1 Cypern 170,3 119,8 50,5 Estland 176,7 366,1 -189,4 Finland 1.629,4 1.390,8 238,6 Frankrig 16.988,9 13.586,0 3.402,9 Grækenland 3.019,9 8.373,1 -5.353,2 Holland 6.302,8 1.855,8 4.447 Irland 1.586,4 2.193,9 -607,5 Italien 14.024,2 11.330,1 2.694,1 Letland 199,0 667,0 -468 Litauen 271,0 1.032,1 -761,1 Luxembourg 295,8 231,4 64,4 Malta 57,0 75,8 -18,8 Polen 2.808,3 7.754,6 -4.946,3 Portugal 1.460,4 3.917,3 -2.456,9 Rumænien 1.089,4 1.600,6 -511,2 Slovakiet 519,2 1.071,6 -552,4 Slovenien 359,4 383,1 -23,7 Spanien 9.838,2 12.775,3 -2.937,1 Sverige 2.915,2 1.628,6 1.286,6 Tjekkiet 1.167,0 1.703,2 -536,2 Tyskland 21.710,0 12.221,9 9.488,1 UK 13.429,0 7.347,2 6.005,9 Ungarn 870,2 2.407,9 -1.537,7 Østrig 2.218,1 1,569,3 648,8 Subtotal 99.724,6 Projekter udenfor EU 7.423,1 Overskud fra foregående regnskabsår 2.109,0 Diverse indtægter 5.467,0 I alt 117.563,0 107.147,7 Kilde: Den Europæiske Revisionsrets Årsberetning for regnskabsåret 2007 (afrunding medfører, at tallene ikke summer til totalen). taler langt mindre, nemlig 3,4 milliarder euro, end England (UK), som betaler hele 6 milliarder euro, til trods for Englands såkaldte rabat, som Margaret Thatcher i sin tid fik forhandlet igennem. Margaret Thatcher krævede netop rabatten, fordi England ikke havde nogen stor landbrugsproduktion og derfor ikke automatisk fik ret mange penge tilbage. Udover landbrugsstøtte betales penge til medlemslandene i form af forskellig støtte til strukturforbedringer, som kan være alt fra landevejsbyggeri til rensningsanlæg og uddannelsesinstitutioner. Det indebærer naturligvis, at den dominerende del af disse penge går til de mindre udviklede medlemslande. Der er altså tale om, at EU foretager en vis udligning mellem rige og fattige lande, ligesom man inden for en nationalstats område sender tilskud fra de rige egne, i reglen de store byer, til de fattigere egne. Men sammenligningen holder kun tilsyneladende. I en selvstændig stat er alle borgere underkastet den samme lovgivning, den samme skattepolitik, den samme beskæftigelsespolitik, den samme strukturpolitik. Sådan er det ikke i EU – landene har vidt forskellige forhold, og EU kan ikke ændre på landenes struktur. Tilskudspolitikken er bestemt af, hvilken politisk styrke det enkelte land kan sætte bag sine krav. Det er således totalt uden fornuftig begrundelse at yde landbrugsstøtte. Der er overproduktion af landbrugsvarer i EU, og EU dumper endog landbrugsvarer i fattige lande, til skade for disse landes eget landbrug, som ikke får statsstøtte. Skiftende danske regeringer er modstandere af landbrugsstøtten, men har ikke kunnet få den afskaffet. I virkeligheden er støtten skadelig for EU’s udvikling. Det bliver en sovepude at få støtte, og så undlader landene at gennemføre de reformer, som burde gennemføres. Tilsvarende gælder for struktur- og såkaldt samhørighedsstøtte. Det er, ligesom landbrugsstøtten, betaling fra de lande, som arbejder effektivt og har gennemført økonomiske reformer, til de lande og de befolkninger, som ikke er effektive og ikke vil gennemføre reformer. Den socialistiske fordelingspolitik, der ligger bag EU’s omfordeling af europæernes penge, medfører således, at pengene ud fra et udviklingssynspunkt i vidt omfang er spildt. Det ses af, at de fire ”gamle” EU-lande, Grækenland, Spanien, Portugal og Irland har været nettomodtagere af støtte fra den dag, de blev medlem, til nu. Støtten virker ikke, landene bliver ved med at halte bagefter, i hvert fald tilsyneladende. Sandheden er, at disse lande har meget lave skatter, og derfor mangler deres statsforvaltninger penge til udvikling – det er meget lettere at sende regningen til andre lande. Selv socialdemokrater som den tidligere svenske statsminister Göran Persson kan se det urimelige heri. Medens han var statsminister, sagde han, at det var aldeles uholdbart, at lande som Danmark, Finland og Sverige, som beskatter deres borgere hårdt, skal betale penge til lande, som ikke vil beskatte deres egne borgere. Vi skal eksempelvis i Danmark betale for tre biler, når vi køber en, fordi afgiften er tæt på 200 pct., så vi kan sende penge de østeuropæiske medlemslande, hvor man de fleste steder kan købe en bil uden registreringsafgift af nogen art. Alligevel fortsætter denne omfordeling, fordi store lande som Tyskland, der som det ses af tabellen betaler flere penge netto end noget andet land, ikke tør sige fra af frygt for at miste indflydelse. Pengeomfordelingen er blot en af de skadelige følger af EU’s magthaveres forsøg på at underlægge sig hele Europa. Pengene er ikke nødvendige for at få det europæiske handelspolitiske samarbejde til at fungere – således har den tidligere hollandske kommissær Fritz Bolkestein påpeget, at EU kunne løse sine opgaver med 15 pct. af de penge, der i dag indbetales til EU. Men EU’s ledere vil videre: Det næste skridt er at skaffe EU selvstændig beskatningsret – altså at få sugerøret direkte ned i den enkelte europæiske skatteyders lommer. Danmark betalte i 2007 netto 818 millioner euro eller over 6 milliarder kr. til EU, men brutto betalte vi 2.219 millioner euro eller 16,5 milliarder kr., og det er dette tal, som er det centrale. Vi ville aldrig drømme om selv at anvende 16,6 milliarder kr. på de formål, som EU bruger dem på, herunder naturligvis heller ikke på de formål, som nogle af disse penge føres tilbage til i Danmark. Vi må derfor arbejde for at nedskære EU’s budgetter – de er led i en socialistisk planøkonomi, som ikke virker. Hertil kommer, at EU’s penge rent administrativt forvaltes så elendigt, at store summer forsvinder i svig og svindel – megen EU-lovgivning er indviklet og let at omgå, og mange lande har stærke interesser i at snyde sig til mere, end de er berettiget til – men det er en helt anden historie..
Page 1 and 2: Nr. 2 • maj 2009 • 13. årgang
Page 3 and 4: nyhedsbrev Dansk Folkeparti bringer
Page 5: Dansk Folkeparti i kamp for den dan
Page 9 and 10: takke Dansk Folkeparti for, at neto
Page 11 and 12: findes mange af de såkaldte ”sku
Page 13 and 14: engagement har hun aldrig tænkt vi
Page 15 and 16: vigtig for os alle overvejer om der
Page 17 and 18: ”Nørrebro er efterhånden en bro
Page 19 and 20: 9/ -4/ Det store EU-lotteri på tur
Page 21 and 22: Preben Jørgensen, Marianne Hansen.
Page 23 and 24: Moderat eller ekstrem? Hvad skal de
Page 25 and 26: Den danske Guantanamofange, Slimane
Page 27 and 28: Til forveksling minder den gule stj
Page 29 and 30: inelle er fundet skyldig i et eller
Page 31 and 32: En værnepligtig taler ud Af Karste

Danmarks nye prins - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?