2006 - Bogklubben Psyke & Sjæl

GYLDENDALS BOGKLUB
40
gennem
år
1

GYLDENDALS BOGKLUB
40
gennem
år
GYLDENDALS BOGKLUBBER
3

Gyldendals Bogklub gennem 40 år
© Gyldendals Bogklubber 2006
Udsendes i anledning af Gyldendals Bogklubs 40 års jubilæum
Redaktion: Anne-Mette Holm
Bogen er sat med AGarmond hos Pamperin · Grafisk
Trykt hos Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2006
1. udgave, 1. oplag
ISBN 87-00-93507-7
www.bogklub.dk
4

Gyldendals Bogklub i førertrøjen
Da Gyldendals Bogklub så dagens lys for 40 år siden, var
der sikkert ingen, der havde forestillet sig den store betydning,
klubben ville få for danskernes læsevaner. Gyldendals
Bogklub har gennem årene leveret over 30 millioner
bøger ud til den danske befolkning – og over 35% af den
danske befolkning har på et eller andet tidspunkt været
medlem af bogklubben.
Det er igen blevet moderne at være medlem af en bogklub.
Internettet, mobiltelefonen og en lang række af betalings-
og bestillingsmuligheder er kommet til, og det
tilfredsstiller den moderne forbrugers voksende behov for
individuelle løsninger.
Gyldendals Bogklub er i dag Danmarks mest attraktive
bogklub både for forfattere og boglæsere. Medlemstallet
når over 210.000, hvilket er et historisk tal, som
formår at slå bogklubbens storhedstid fra midten af halvfjerdserne.
Gyldendals Bogklub sender i dag millioner af bøger ud til
læsere hvert år, og ca. 40% af skønlitteratur udgivet i
Danmark udgives af en bogklub. Bogklubber er blevet
trendy, og medlemmerne strømmer til.
5

Bogklubbens store fordel er, at et dygtigt team af redaktører
læser og vurderer hovedparten af alle de bøger, der
udgives i Danmark. De udvælger det bedste til medlemmerne,
som dermed sikres gode læseoplevelser af høj kvalitet.
Medlemmerne får desuden via medlemsblad og
hjemmesider på internettet mulighed for at følge med i
det enorme udvalg af bøger, der hvert år udgives i Danmark.
Bøgernes høje oplagstal giver også mulighed for, at
bogklubbens medlemmer kan erhverve sig gode og aktuelle
bøger til rimelige priser, og det månedlige medlemsblad
krydres hver gang med en lang række meget fordelagtige
bogtilbud. Derfor har bogklubtanken overlevet så
længe og “er den mest vellykkede markedsudvidende foranstaltning
bogbranchen har præsteret siden introduktionen af
billligbøgerne i 50’erne” som Erik Krustrup skriver i sin
bog: Bogen i mediebilledet fra 1987.
Gyldendals Bogklubber vil blive ved med at udvikle sig
og følge med tiden. Fra november 2006 tæller Gyldendals
Bogklubber i alt 14 forskellige bogklubber med
hvert sit udvalg og hver sin profil, og et væld af gode
medarbejdere vil kæmpe for, at bogklubberne fortsat
udvikler og fornyr sig i takt med tiden. Jeg vil derfor
gerne benytte lejligheden til at takke medarbejdere, forfattere,
forlag og andre samarbejdspartnere for 40 gode
år med Gyldendals Bogklub, og hele medarbejderstaben
imødeser de kommende tider med den allerstørste appe-
6

tit på at blive endnu bedre og fortsat give danskerne store
og gode læseoplevelser.
Med venlig hilsen
Tine Weppler
Direktør for Gyldendals Bogklubber
7

En verden af bogklubber
Allerede i tyverne og trediverne havde bogklubber – især i
USA – stor succes. Mest markante og fremgangsrige var
Book of the Month Club og Literary Guild foruden den
tyske Bertelsmanns Lesering.
For de amerikanske bogklubbers vedkommende var det
en udbredt opfattelse, at den store succes skyldtes mangel
på boglader. I Europa var forholdene dog anderledes, da
her var langt flere boglader. Et lille religiøst forlag i Vesttyskland
lancerede en bogklub efter 2. Verdenskrig, og efterspørgslen
var så stor, at bogklubben, Bertelsmanns Lesering,
hurtigt voksede sig til at være verdens største. I 1975
havde Bertelsmanns Lesering omkring 2,3 millioner medlemmer
og ejede bogklubber i flere lande.
Andre steder i Norden fik bogklubber også luft under
vingerne. I både Norge og Sverige var folk glade for at
købe tøj på postordre – og dette gav også muligheder for
bogsalg.
I Norge startede De norske Bokklubbene med Den norske
Bokklubben i 1961. Antallet af klubber voksede hurtigt,
og i dag har De norske Bokklubbene 14 forskellige klubber
og internetboghandelen Bokkilden. I 2006 har hver fjerde
husstand i Norge et eller flere medlemskaber. Både i Norge
8

og Sverige kan medlemmerne købe bogklubbøger samtidig
med, at de præsenteres i boghandlen. Dette koncept
startede i Norge i 1976, og klubben Nye Bøker er i dag
Norges største klub. Bogklubkonceptet har vundet stort
indpas i de norske hjem. 140 millioner bøger er leveret til
medlemmerne gennem de 45 år, der er gået siden starten.
Internettet er i færd med at blive den vigtigste kanal for
kommunikation og salg til medlemmerne.
I Sverige har Bonnierkoncernen været meget domine-
rende på bøger, og de startede så tidligt som i 1941 deres
første bogklub, Bokklubben Svalan. I dag har deres stør-
ste bogklub, Bonniers Bokklubb, 275.000 medlemmer,
og klubben sælger kun bøger fra Bonnierforlagene. I alt
har Bonnier 8 klubber i Sverige. Bogklubkonceptet er
dog hårdt presset af internetboghandlerne, hvor Adlibris i
Sverige er den største internetboghandel. Internetsalget i
Sverige står for 25% af alt bogsalg.
FAKTA
Danmarks 5 første bogklubber
1946: Bogsamleren (Wangels Forlag)
1959: Union (Lademann)
1966: Gyldendals Bogklub (Gyldendal)
1973: Samlerens Bogklub (Gyldendal)
1977: Gyldendals Børnebogklub (Gyldendal)
9

10
FAKTA
Chefer i Gyldendals Bogklubber gennem tiderne
(Ansv. Direktør fra Gyldendal i parentes)
1966-1970 Ole Werner Thomsen (Gert Ringhof)
1970-1985 Jette Juliusson (Ole Werner Thomsen
til 1978 – herefter Kurt
Fromberg)
1985-1987 Johannes Riis (Kurt Fromberg)
1987-1992 Stig Andersen (Kurt Fromberg)
1992-1999 Mogens Kristensen (Kurt Fromberg)
1999-2001 Ulla Selfort (Stig Andersen)
2001- Tine Weppler (Stig Andersen)

1966
I september 1966 lancerede Gyldendal sin første bogklub,
som på kort sigt opnåede at blive kendt af alle danskere.
Før premieren på det første blad fra Gyldendals Bogklub
havde forlaget brugt megen tid på at forberede, hvordan
denne bogklub skulle fungere, og hvilket bogudvalg der
passede til klubben.
Det var direktionssekretær Gert Ringhof, der lancerede
Gyldendals Bogklub sammen med vennen og kollegaen,
administrerende direktør i Gyldendal, Otto B.
Lindhardt.
Gert Ringhof blev oprindeligt ansat i Gyldendals marketingafdeling,
da han var færdig på Boghandlerfagskolen.
Her blev han sendt ud i verden for at undersøge, hvordan
man drev bogklubber andre steder.
Der blev tænkt nøje over konstruktionen. I sin præsentation
af Gyldendals Bogklub for de danske boghandlere
sagde Otto B. Lindhardt dengang:
“Vi har ikke villet starte noget, som ikke også ville byde boghandlen
betydelige fordele. Og takket være de langvarige forberedelser
er det lykkedes os at knække denne nød…”.
Gyldendals Bogklub blev speciel, fordi medlemskab kunne
tegnes og serviceres såvel gennem en boghandler som
gennem forlaget. Og markedsføringen foregik foruden
annoncering blandt andet ved 13 møder med næsten 1.000
11

oghandlere landet rundt, og bogklubben blev imødeset
med både glæde og forventning.
Bøgernes svar på ARTE
Filosofien for Gyldendals Bogklub byggede på abonnementstanken.
“I stedet for hver gang at træffe valget om, hvilken bog man
vil læse, indgiver man sig under en vis frivillig tvang, så man
får gjort det, man gerne vil, men aldrig får gjort, hvis der
skal træffes en beslutning om det hver gang,” sagde Otto B.
Lindhardt ved lanceringen.
Allerede inden startskuddet lød, var hele det første års
udgivelser i klubben planlagt, og den kommende tids
bogtitler i klubben blev løbende præsenteret, så folk vidste,
hvad de kunne glæde sig til at læse. Det var også specielt
for Gyldendals Bogklub, at medlemmerne blev præsenteret
for såvel bøger fra Gyldendal som fra en lang
række andre danske forlag.
Der lå i tidens ånd op gennem tresserne og halvfjerdserne
et ønske om at give den brede befolkning en vis
kulturpædagogisk vejledning.
I det allerførste medlemsblad er bogklubbens mission
da heller ikke til at tage fejl af, og de første medlemmer
blev budt velkommen med disse ord:
12

“Det er med store forventninger, at Gyldendal nu – efter
flere års forberedelse – lancerer en stor “rigtig” bogklub i
Danmark.
Vi har forsøgt at skabe en bogklubform, der anvender det
bedste af det, vi har kunnet studere i bl.a. USA, Tyskland,
Norge og Sverige, hvor bogklubber af denne karakter allerede
har eksisteret i mange år.”
De første titler, bogklubben tilbød som “månedens bog”,
var Erik Aalbæk Jensens Perleporten og Truman Capotes
Med koldt blod. De to romaner blev solgt i hver 20-25.000
eksemplarer gennem bogklubben.
Trods et månedligt udbud på kun én bog i bogklubbens
spæde start, var klubben således alligevel en pæn succes
fra første færd.
Enhedspris
Alle bøger kostede det samme i begyndelsen, og medlemmerne
fik løbende tilbudt mindst én bog om måneden til
20 kr. – endnu før beløbet lod sig betale i en og samme
seddel. Medlemmerne skulle købe seks månedsbøger i løbet
af et år, og dette lod sig gøre, da mange havde vænnet
sig til bogklubber fra både Bogsamleren og Union. Og
successen skyldtes i høj grad, at folk var glade for bøgernes
indhold og deres kvalitet.
Redaktørernes udvalgte månedsbøger med skiftende
ekstratilbud gav medlemmerne et meget bredt udvalg af
13

litteratur – og Gyldendals Bogklub-logoet på bogryggen
blev betragtet som et kvalitetsstempel af den brede befolkning.
Der var en vis prestige i at vise sit hjem frem med et
anstændigt udvalg af litteratur, og her trådte Gyldendals
Bogklub behjælpeligt til som indlevende aktør.
14
FAKTA
Udvalg af de mest læste danske og
udenlandske forfattere i tresserne
Leif Panduro
Johannes V. Jensen
Martin A. Hansen
Herman Bang
Hans Scherfig
John Steinbeck
Erich Maria Remarque
Sigrid Undset
Sigurd Hoel
Aksel Sandemose
(Kilde: Socialforskningsinstituttets store fritidsundersøgelser fra 1964).

Nytårshilsner
Gyldendals Bogklub udgav Knud Sønderbys essay Tingene
som en hyldest til forfatteren, der var død året forinden
– og som gavebog til alle klubbens medlemmer, der
havde meldt sig ind i 1966. Tingene var ikke tidligere udgivet
i bogform, og hele oplaget blev sendt til medlemmerne
som nytårshilsen. Det blev den første af flere nytårshilsner,
medlemmerne modtog. Senere var det andre
specialudgaver. F. eks. et udvalg af Frank Jægers digte
samlet i Aarets Ring illustreret med træsnit af Karen Westmann
og Martin A. Hansens Isen bryder med forord af
Gyldendals direktør Ole Wivel.
1967
Mange ideer til bogudgivelser kom fra medlemmerne, og
deres lyst til bøger var meget bred; de ville også have krimier
og fagbøger.
De medlemmer, der købte Martin A. Hansens Orm og
Tyr, ville også have vejledning i vinsmagning. Grænserne
mellem medlemmernes kulturelle vaner viste sig at ligge
andre steder end først antaget.
Breve til bogklubben
Fra januar indførte redaktionen den faste rubrik i medlemsbladet
“Breve til bogklubben”.
15

Medlemmerne viste stor interesse for at passe godt på deres
bøger, og de bad om råd vedrørende behandlingen af
bøgerne.
16
Kan man købe bind til dem?
Hvordan støver man dem af?
Medlemmerne debatterede også lystigt og engageret om
format, form og farve på bøgerne, der i begyndelsen
havde ens format, men siden blev meget forskellige.
Fødselsdagslagkage
For at festligholde bogklubbens allerførste fødselsdag
sendte Gyldendals Bogklub en lagkage til alle de boghandlere,
der havde et vist antal medlemmer. Det gjorde
tilsyneladende så stort et indtryk, at bogklubben for nyligt
– næsten 40 år senere – fik en lykønskning via email
fra en forhenværende boghandler fra Fyn, der netop havde
modtaget seneste kampagnefolder med jubilæumstryk.
Han skrev blandt andet:
“Nostalgiske tanker vender tilbage til for 39 år siden, da jeg
modtog den største lagkage, jeg nogen sinde har set, fra Gyldendals
Bogklub i anledning af 1-års fødselsdagen. Den blev
fejret med at personalet i den boghandel, jeg bestyrede, smovsede
i lagkage.
TILLYKKE MED DE 40 ÅR – herligt når idéer er bæredygtige.”

Bogklubbens medlemmer var ordentlige folk, der tænkte
i budgetplanlægning. Da momsen blev indført i 1967,
måtte redaktionen berolige medlemmerne: Prisen for
månedens bog steg kun 35 øre og var dermed oppe på
20,35 kr.
Bøger til børnene
Astrid Lindgrens Bulderbybogen kom i 1967, ikke som “månedens
bog”, men som et af de første i rækken af “særtilbud”
til børnene. Her kom medlemmernes engagement
også til udtryk med mange forslag til næste bog til børnene.
1968
Gyldendals Bogklub kunne sammen med boghandlerne
glæde sig over 60.000 medlemskaber det første år.
“Det er en overvældende interesse, og jeg vil tro, at der nu
højst findes fem boglader i Danmark uden medlemmer af
Gyldendals Bogklub. Der synes at være almindelig forståelse
for at en rigtig bogklub, der skal leve – ikke i to, tre eller fem
år, men i mange år, må arbejde som Gyldendals Bogklub gør
det,” sagde Gyldendals administrerende direktør, Otto B.
Lindhardt dengang.
17

God kvalitet og underholdning
En advarsel fra et enkelt medlem om litterært snobberi i
bogklubben satte gang i en sværm af læserbreve til de følgende
medlemsblade. Således svarede blandt mange andre
et medlem fra Odense på advarslen:
“Gid De dog havde givet et par eksempler på “snobbede bøger”.
Er jeg snobbet, fordi jeg går 100% ind for linien i Gyldendals
Bogklub. De ville blive forbavset, hvis De så mine reoler.”
Og et andet svar:
“… Adskillige af os føler os i taknemmelighedsgæld til bogklubben,
fordi den tænker på os fattigfine snobber, for hvem
lødig og oplysende litteratur er både underholdende og spændende
læsning. Det må være bogklubbens adelsmærke, at der
er noget for enhver smag.”
I løbet af året indførte bogklubben et nyt prissystem for
månedens bog. Fremover blev medlemmerne opkrævet
tre forskellige priser fra 20,70 kr. og op til 25,30 kr. – afhængig
af bogens omfang og udstyr.
1969
I oktober introducerede Gyldendals Bogklub et helt nyt
initiativ af amerikansk oprindelse: Hvervegaver.
Når gamle medlemmer skaffede nye medlemmer til
18

huse, skulle de belønnes. Første hvervegave var Jan Zibrandtsens
“hovedværk om dansk malerkunst” Moderne
dansk Maleri. Siden kunne gamle medlemmer vælge mellem
T-shirts med litterært tryk, Swatch-ure, kvalitetslommelygter,
tøj eller de fikse, transportable walkmen.
Den personlige anbefaling virkede godt. De medlemmer,
der blev rekrutteret på denne måde, blev længere i
klubben og købte mere.
Konkurrence på ord
Medlemmerne viste næsten overvældende interesse og deltagelse,
da de fik mulighed for at deltage i en anmelderkonkurrence
i medlemsbladet. Vilkårene var enkle: skriv en anmeldelse
af Elia Kazans Ordnede Forhold. Anmeldelsen måtte
ikke være længere end 250 ord. Vinderen ville få sit bidrag
trykt i medlemsbladet – og desuden blive honoreret med
2 kr. pr. ord. Det væltede ind med spændende skriverier, og
to medlemmer måtte dele vinder-titlen. En række andre
bidragsydere fik som trøst et uddrag af deres anmeldelse
bragt i medlemsbladet – tillige med et honorar på 1 kr. pr.
ord.
Massevis af bøger
Gyldendals Bogklub blev en art litterær dannelses-institution;
en slags bogspredningsmaskine om man vil. Bogklubbladet,
der indeholdt omtale af alle relevante bøger sammen
med titelliste og bestillingskupon, blev på læsernes
19

opfordring til et litterært oplysningsblad. Medlemmerne
skrev og forlangte besked om, hvad de præsenterede forfattere
havde skrevet før, hvornår deres romaner var blevet
filmatiseret osv. Mange var ligefrem kede af, at de blev nødt
til at klippe i klubbladet, når kuponen skulle sendes ind.
I slutningen af 1969 måtte redaktionen imødekomme
et hyppigt gentaget forlangende om en særlig kassette til
bogklubbladene. Pris 2,50 kr.
1970
I halvfjerdserne passerede medlemstallet i Gyldendals Bogklub
200.000, og salget af de mest populære månedstilbud
nærmede sig 90.000.
Skift i topledelsen
Forlaget Gyldendal fejrede sin 200 års dag d. 22. oktober
med fest på forlaget, og jubilæumsfesten blev holdt i Forum
24. oktober, hvor 3.200 gæster deltog i en storstilet
nattefest. Mandag d. 26. oktober – to dage efter den store
fest valgte Gyldendals administrerende direktør, Otto B.
Lindhardt, at forlade forlaget. Han var kommet for langt
væk fra bøgerne og den del af arbejdet, han holdt mest af.
Han kategoriserede de opgaver, der landede på hans bord
som “de kedelige og uløselige”. Snart efter forlod også
Gert Ringhof Gyldendal.
20

Ole Werner Thomsen, der havde været daglig leder af bogklubben
lige fra begyndelsen, trådte ind i Gyldendals direktion
og fik bogklubben som sit ansvarsområde. Han blev
afløst af Jette Juliusson som daglig leder af bogklubben.
Jette Juliusson begyndte sin karriere på Gyldendal som
studentervikar i salgsafdelingen i 1963. I 1966 hentede
Gert Ringhof hende til bogklubben, hvor hun fik ansvaret
for medlemsplejen. Hurtigt havde hun dog fået andre
og flere opgaver, og inden hun blev udnævnt til daglig
leder af bogklubben, havde hun taget sig af det redaktionelle
i samarbejde med Ole Werner Thomsen.
Fra Mozart til Dr. Hook
Aktivitetsfeltet blev gradvist udvidet med musik og
kunst, og i 1970 kunne medlemmerne også købe lp’er –
og senere også cd’er. Inden for den klassiske musik sigtede
bogklubben efter den brede midtergruppe for at få salget
af lp’erne til at løbe rundt.
Mozarts Elvira Madigan (klaverkoncert nr. 21), Vivaldis
De fire årstider og Bachs Juleoratoriet var blandt de
FAKTA
I Danmark var der i 1970 omkring 700 boglader.
I 1990 omkring 475.
I 2006 omkring 425.
21

mest populære værker hos bogklubbens medlemmer i
den klassiske genre.
Modsat den moderne partiturmusik havde rockmusikken
bred appeal også i de dengang mere avancerede former.
Gamle kendinge som David Bowie, Dr. Hook og
Stevie Wonder var blandt de navne, medlemmerne ønskede.
Alle blev hver især købt af mere end 3.000 bogklubmedlemmer.
Nummer 1 på hitlisten var dog sangeren
og entertaineren Niels Hausgaards lp Når alt kommer
til alt, som næsten 12.000 bogklubmedlemmer bestilte i
september 1982.
1972
Per Oluf Sundmans nordisk prisbelønnede roman Andrès
luftfærd blev et chok i bogklubben. Det ligefrem væltede
ind med afbestillinger. Aldrig havde så mange sagt nej tak
til en bog.
Bogklubbens redaktion sendte et frieksemplar ud til
100 af de medlemmer, der havde afbestilt Sundmans roman
og vedlagde et spørgeskema for at få en forklaring på
den manglende interesse. Et altovervejende flertal var meget
tilfredse med romanen, nu hvor de havde fået lejlighed
til at læse den, men en tredjedel svarede, at da de ikke
kendte forfatteren, ønskede de ikke at købe bogen.
Bogklubben konkluderede, at kommunikationen med
22

læserne skulle være bedre. Bøgerne skulle præsenteres på
en mere overbevisende måde. Heldigvis havde bogklubben
gennem længere tid forberedt et nyt tiltag, hvor en
række kendte personer skulle begynde at optræde som
anbefalere i bogklubbladet GB-nyt. Deres opgave var at
etablere et tillidsforhold til læserne, skabe interesse for
bøgerne – og i særdeleshed bygge bro til bøger af “ukendte”
forfattere.
1973
To tredjedele af alt, hvad der på dette tidspunkt blev oversat
af skønlitteratur i Danmark, kom fra England og
USA. Det sås tydeligt i bogklubbens udbud af titler, der
for knap halvdelens vedkommende var danske udgivelser,
mens resten primært var fra de engelsksprogede lande.
Samlerens Bogklub
Samlerens Bogklub blev født i et samarbejde mellem
Børge Priskorn fra Samlerens Forlag og Gyldendal. Samlerens
Forlag havde allerede lanceret en form for abonnementsordning,
men sammen med Gyldendal skabte man
en bogklubplatform for de smalle af forlagets forfattere.
Profilen på Samlerens Bogklub var moderne og toneangivende
litteratur af høj kvalitet samt klassiske, intellektuelle
og filosofiske værker.
23

1974
I bogklubsammenhæng gjorde kønsrolledebatten sit indtog
i 1974, da Malin Lindgren præsenterede Mary Kathleen
Benéts Kontoret – En ghetto for kvinder. Samme år
kom også de moderne kvindelige forfatteres skønlitterære
gennembrud i dansk bogklubsammenhæng med Doris
Lessings Sommeren før mørket. Oplaget var på 54.000 eksemplarer,
og forventningerne blev opfyldt. Lessings romaner
blev op gennem halvfjerdserne en ubrudt række af
hits.
1975
De progressive kvindelige forfatteres himmelfart og popularitet
blev eftertrykkeligt slået fast med massiv efterspørgsel.
Blandt andet da den amerikanske forfatter og
feminist Erica Jong slog alle tiders salgsrekorder, da hendes
bog Luft under vingerne udkom som månedens bog i
Gyldendals Bogklub i september. Det er til dato den bedst
solgte bog af en udenlandsk forfatter. Knap 100.000 medlemmer
købte bogen, der i pressen for længst var blevet
udråbt til at være årets mest erotiske bog.
Erica Jong introducerede en helt ny kvindetype i romanen.
Kvinden, der turde stå ved sin erotiske side og
følge sine lyster og behov. Kvinden, der gjorde op med
24

den rolle, hendes omverden forventede, hun tog på sig
både som husmor, mor, elskerinde – og som den frigjorte.
Bogen solgte sammenlagt 120.000 eksemplarer i Gyldendals
Bogklub.
1976
I tiåret for Gyldendals Bogklubs eksistens blev der sat
endnu en rekord. Danske bøger solgte bedre og bedre og
den bedst solgte danske bog i klubbens historie hedder
Andre måder. Det var fjerde og sidste bind i Christian
Kampmanns moderne slægtssaga om kønsrollekrakelering
og samlivsforvandlinger i halvfjerdsernes Danmark.
Andre måder blev købt som månedens bog af knap
90.000 medlemmer i februar 1976 og er i alt solgt i
108.000 eksemplarer.
Siden de store år i halvfjerdsernes anden halvdel har
det næsten ikke været muligt i den grad at samle danskernes
læseinteresser om et og samme værk. Efterhånden
kandiderer Dan Browns Da Vinci Mysteriet måske til at
blive en arving til den ære. Bogen er sammenlagt solgt i
knap 100.000 eksemplarer i Gyldendals Bogklubber.
25

1977
Anders Bodelsens mest bogklublæste roman Pengene og
livet fik salgstallet op på flere end 70.000 eksemplarer, da
den kom i Gyldendals Bogklub i 1977.
Ny klub specielt for børn
Det var blevet tid til at udvide butikken. Derfor lancerede
Gyldendal Børnebogklubben for de 4-10-årige. Ib Spang
Olsen leverede den første måneds bog Folkene på vejen, og
der var både gåder, sjove rebusser og fine tegninger for
børnene i deres medlemsblad. Også de legendariske Laura-bøger
med alle historierne om familien Ingalls liv i det
lille hus på prærien blev omtalt i det allerførste nummer
af børnebogklubbens blad.
Spændende Bøger
Og der var mere på bogklubbens program. Bogklubben
Spændende Bøger blev et nyt tilbud hos Gyldendals Bogklubber.
Konceptet var kvalitetsunderholdning til billige
penge. Bøgerne i klubben var hæftede, og medlemmerne
modtog hver måned to bøger.
Spændende Bøger blev i 1984 afløst af underholdningsklubben
Con Amore. Kodeordet for bøgerne blev mere
rendyrket underholdning; hæsblæsende krimier og spænding,
farverige portrætter af kendte skuespillere foruden
almindelig god underholdning.
26

Forfattersiden talte gedigne forfatternavne som Lise
Nørgaard, Bjarne Reuter og Martha Christensen foruden
store udenlandske spændingsforfattere som Alistair
Maclean, Ruth Rendell og Isabel Allende. Con
Amore fik input af fire kvalificerede rådgivere; Lise Nørgaard,
Barbara Gram, Knud H. Thomsen og Bo Tao
Michaëlis.
Men bogklubnedturen i firserne satte også sit præg på
nye tiltag, og Con Amore lukkede i 1989. Femten år senere
– i efteråret 2004 – kørte Gyldendals Bogklubber imidlertid
en ny kampagne for endnu en bogklub i denne genre,
dog med en mere rendyrket profil; bogklubben Krimi
& Spænding.
1980
I firserne var Fay Weldons veloplagte, satiriske romaner
det store hit; Praxis, Støvbold, Præsidentens barn, En hundjævels
bekendelser og Veninder. Romanerne fik hver især
flere end 50.000 læsere til at sige ja tak. Dette forfatterskab
fik derfor en helt usædvanlig stabilitet.
På trods af dette løjede medvinden for bogklubber i
Danmark af i løbet af firserne. Cirka en tredjedel af Danmarks
lidt over to millioner hjem – altså ca. 665.000 husstande
var i 1981 medlem af en bogklub. Blot fire år senere
i 1985 var antallet faldet betragteligt, og husstande med
27

medlemskab af en bogklub udgjorde nu kun knap en fjerdedel
eller ca. 500.000.
(Kilde: Erik V. Krustrups bog, Bogen i mediebilledet, 1987).
I dag menes ca. 800.000 husstande at være medlem af en
bogklub.
1981
Interessen for fagbøger var støt stigende, så bogklubben
tilbød flere og flere fagbøger, hvilket blev mere og mere
nødvendigt, nu hvor salget af romaner dalede. Bogklubben
udsendte ordbøger, strikke- og sybøger, kogebøger,
havebøger og helsebøger i stort antal.
Lyrikbogklub
Gyldendals Bogklubber ønskede hele tiden at udvide sit
engagement på bogklubområdet og efter successen med
Samlerens Bogklub fik man smag for den mere smalle
litteratur. Desuden havde Vita Andersen, Lean Nielsen
og Kristen Bjørnkjærs salg af knækprosa sat oplaget på
digtsamlinger i vejret. I 1981 startede Lyrikbogklubben
som et samarbejde mellem Borgens Forlag og Gyldendal.
I 1985 blev bogklubben videreført af Gyldendal alene,
men lukkede efterfølgende i 1987, da interessen for klubben
var for lille. Slutfirsernes digtsamlinger kunne ikke
længere vække samme brede interesse.
28

1985
Midt på året fik bogklubben ny daglig leder: Johannes
Riis. Han udgjorde herefter redaktionen i Gyldendals
Bogklub sammen med Lisbeth Frimodt. De overtog roret
efter bogklubchef Jette Juliusson, som havde været i bogklubberne
siden lanceringen i 1966.
Få år senere startede Jette Juliusson i samarbejde med
Gert Ringhof og Otto B. Lindhardt en konkurrerende
bogklub. Trioen med den succesfulde opstart af Gyldendals
Bogklub startede nu en klub i den danske Bonnier
afdeling. Den bogklub fik navnet 12 Bøger. Ejerskabet af
den var delt mellem forlaget Lindhardt og Ringhof og
den danske del af det svenske medieselskab Bonnier.
1987
Johannes Riis forlod Gyldendals Bogklub for at blive direktør
på Samlerens Forlag. Ny chef i bogklubben blev
Stig Andersen, der kom fra en stilling som direktionssekretær
i Gyldendal.
Fagbøger topper
Da danskernes lyst til romaner og lyrik dalede, steg lysten
samtidig til biografier og andre fagbøger. Lysmageren,
Paul Hammerichs billedkrønike om tusindkunstneren
29

Poul Henningsen, der blev tilbudt som månedens bog i
november 1987, var straks en bestseller på fagbogslisten
med et salg på knap 40.000 eksemplarer.
Om bogklubbegrebet skriver Erik V. Krustrup i sin bog
Bogen i mediebilledet fra dette år, at det er
“… den mest vellykkede markedsudvidende foranstaltning
bogbranchen har præsteret siden introduktionen af billigbøgerne
i 50’erne.”
Det stod også helt klart, at bogklubberne med sine store
oplagstal udvidede kendskabet til både bøger og forfattere
og gav bogen den bredest mulige markedsføring. Læste
folk en god bog, ville de gerne have mere, og bogklubben
kunne med sin sikre profil give medlemmerne præcis
det, de ønskede.
1987 var året hvor Gyldendal købte forlaget Samleren og
dermed overtog hele ejerskabet af Samlerens Bogklub.
1989
Selvom bogklubbernes storhedstid var dalende, kom der
de næste 10 år et væld af nye klubber fra såvel Bonnier og
Egmont, men også mange andre forlag, aviser etc. prø-
30

vede lykken. En af de holdbare blev Pædagogisk Bogklub.
Bogklub for pædagoger
Pædagogisk Bogklub gik i luften på initiativ af indehaveren
af Pædagogisk Boghandel i København, Hanne Dot.
På en tur til Norge havde norske bogfolk talt om en bogklub
for pædagoger. Hanne Dot gik med det samme i
gang, og meget snart kunne nye medlemmer bydes velkommen.
Fra baglokalet af Pædagogisk Boghandel styrede Hanne
Dot bogklubben med alt fra de kvartalsvise medlemsblade
til pakning og udsendelse af bøgerne.
I løbet af de første år voksede Pædagogisk Bogklub
hurtigt til 8.000 medlemmer og blev Danmarks største
fagbogklub.
Pædagogisk Bogklub blev solgt til Hans Reitzels Forlag
i 1997, og herefter til Gyldendals Bogklubber i 2004, og er
i dag en af de i alt 14 bogklubber under Gyldendal.
1991
Ved indgangen til bogklubbens 25-års jubilæum i 1991 var
det samlede antal titler i bogklubben ca. 1.300. Tallet fordelte
sig på omkring 1.000 bøger, 220 musiktitler og ca.
80 plakater og lignende.
31

Medlemmerne var fortsat købedygtige og købte både månedsbøger
og bøger fra backlisten. Af skønlitteratur og biografier
var 2/3 danske og knap halvdelen skrevet af kvinder.
1992
Stig Andersen sagde farvel til Gyldendal og bogklubben for
at blive administrerende direktør hos forlaget Aschehoug. I
stedet blev Mogens Kristensen fra Gyldendals fag- og
håndbogsafdeling udnævnt til chef for bogklubben.
1993
Peter Høegs roman Frøken Smillas fornemmelse for sne var
succesfuld som månedens bog i Gyldendals Bogklub ligesom
i resten af verden. Senere på året tog Lise Nørgaard
læserne med storm i erindringsbogen Kun en pige, der
blev en stor salgssucces i bogklubben. Både denne bog og
efterfølgeren De sendte en dame blev senere filmatiseret.
Det gav fornyet tro på vækst i bogklubberne med to så
succesfulde bøger på programmet, og det var helt klart, at
danskerne foretrak danske romaner.
Vægten blev lagt på en mere litterær profil, hvor anerkendte
forfattere skulle føre bogklubben tilbage til tidligere
tiders storhed.
32

Børnebogklubben bliver delt i to
Behovet for at få bøgerne til børn mere specificeret til den
enkelte alder førte i 1993 til, at børnebogklubben blev delt
i to, og de nye bogklubber blev navngivet af medlemmerne
i forbindelse med en konkurrence. Forslagene var
mange, og Bjarne Reuters populære figur Goggeletten blev
valgt som navn til klubben for de mindste, og Læsehesten
vandt præmien som det rette navn til klubben for børn
fra 7-13 år.
1998
Udviklingen af Gyldendals Bogklub var mod al forventning
gået ned ad bakke. Mange danskere var vokset op med
Gyldendals Bogklubs bøger på reolerne – men nu ville de
unge noget andet end deres forældre. Og hvor Gyldendals
Bogklub havde søgt svaret i det litterære, havde andre bogklubber
held med at udgive litteratur, der appellerede mere
bredt. Medlemmerne ville have kvalitet, men de ville også
have en moderne klub, og bøgerne måtte også gerne være
underholdende at læse. De følgende år blev Bogklubben 12
Bøger absolut den største konkurrent til Gyldendals Bogklub.
Bogklubben 12 Bøger overhalede de øvrige væsentlige
konkurrenter indenom og erobrede titlen som Danmarks
største bogklub. En titel, som Egmont på dette tidspunkt
kunne smykke sig med.
33

Gyldendals Bogklub forsøgte sig med flere nye tiltag, bl.a.
blev Bogklub-Musik etableret i foråret 1998 under ledelse
af Mogens Kristensen. Klubbens medlemsblad blev sendt
ud sammen med medlemsbladet til alle Gyldendals Bogklubber
og indeholdt over 300 musiktilbud. Bogklub-
Musik eksisterede i tre år.
1999
Gyldendals administrerende direktør, Kurt Fromberg,
skulle pensioneres efter 17 år på posten – og hele 46 år i
Gyldendal. Hans afløser blev Gyldendals Bogklubs tidligere
chef (1987-1992) Stig Andersen, som i dag stadig holder
godt om roret i Gyldendal Gruppen.
Der kom også et chefskifte i Gyldendals Bogklub. Mogens
Kristensen blev seniorredaktør i bogklubben, og
Ulla Selfort, der indtil da havde været redaktionschef i
bogklubben blev bogklubchef.
Direktørskiftet betød mere fokus på bogklubben. Der
skulle være flere bestsellere i klubben, og målet var atter at
sætte sig i førersædet.
Bogklub for sygeplejersker
Hans Reitzel havde to år tidligere solgt Pædagogisk Bogklub
til Munksgaard, og efter erfaring med denne bogklub
fik Munksgaard lyst til at starte endnu en bogklub.
34

Bogklubben for Sygeplejersker fik hurtigt hvervet omkring
8.000 medlemmer til den nye klub. Lokkemaden
var “bibelen” for sundhedsprofessionelle Klinisk Ordbog.
I 2001 startede Munksgaard også Bogklub for Læger.
2000
Årets store salgssucceser både i boghandelen og i Gyldendals
Bogklub var Livlægens besøg af Per Olov Enquist. Bogen
holdt sig på toppen i hele tre år og har samlet i bogklub-
og ordinærudgave solgt over 165.000 eksemplarer.
2001
Det gamle princip “If you can’t beat them, join them”
kom til at holde stik – om end i en noget omvendt betydning.
I al fald hentede Gyldendals administrerende direktør,
Stig Andersen, bogklubdirektøren hos konkurrenten
Bonnier: Tine Weppler. Hun tiltrådte som direktør i Gyldendals
Bogklubber i januar. Medlemstallet var over årene
stille og roligt dalet, og nu skulle udviklingen vendes.
Tine Weppler introducerede en helt ny organisation.
Desuden satte hun skarpt fokus på de sunde forretningsområder,
der var i bogklubbens regi. For at overleve var de
enkelte forretningsområder nødt til at være økonomisk
35

entable, og det betød blandt andet, at Bogklub-Musik
måtte lukke i december 2001 – og det samme gjorde sig
gældende for bogklub-butikken i Klareboderne.
Hvervekampagnerne blev mere aggressive og fungerede
nu på de markedsvilkår, som også gjorde sig gældende
hos konkurrenterne. De vigende medlemstal blev meget
hurtigt vendt til vækst efter flere års nedtur. Folk ville
gerne have det, som Gyldendals Bogklub kunne tilbyde –
og et af de nye ændringstiltag, som medlemmerne satte
stor pris på, var det store udvalg af bøger, der nu blev
præsenteret på en helt ny måde.
Klubberne kom også på nettet og blev relanceret som
et tilbud til den moderne forbruger, der sætter pris på en
god og læseværdig roman. Samtidig blev udvalget af fagbøger
også udvidet, så der blev noget til alle, og det enkelte
medlem kunne i alt vælge mellem 2.000 forskellige
titler på nettet.
Bogklub for babyer
Børnebogklubben fik dette år en lillesøster. Der skulle også
være noget for de allermindste, og Gyldendals Babybogklub
gik derfor i luften med faste månedlige leverancer
af stofbøger, legetøj og flotte, solide papbøger til de
allermindste. Konceptet var i første omgang en kopi af de
norske bogklubbers babyklub. Men danskerne brød sig
ikke om konceptet, fordi det ikke var muligt at afbestille
månedens faste babypakke. Derfor blev Babybogklubben
36

elanceret. Denne gang med et større bladformat og mulighed
for at afbestille månedens pakke. Det fik de danske
mødre og fædre til postkassen med kuponen, og hurtigt
voksede Babybogklubben til det tredobbelte. I dag har
15% af alle førstegangsfødende mødre eller fædre et medlemskab
til deres baby.
2002
Årets største redaktionelle satsning var indkøb og salg af
det tre bind store Gyldendals Leksikon som månedens bog
i både Gyldendals Bogklub og Samlerens Bogklub.
Salget gik over al forventning. 30.000 sæt blev solgt i
alt, og bogklubbens store salgsoplag var medvirkende årsag
til, at det overhovedet var muligt at udgive en sammenkogt
og mere handy udgave af Den Store Danske Encyklopædi.
Tilfredse medlemmer
Medlemstilfredsheden var i fokus, og derfor havde bogklubben
udviklet en lang række systemer, så håndteringen
af kundeservicen kunne blive endnu bedre. Herefter
var det tid til en medlemsundersøgelse. Gyldendals
Bogklub ønskede tilfredse medlemmer og var ivrige efter
at vide, om de ændringer, man havde foretaget, var faldet
i medlemmernes smag.
37

Gyldendals Bogklub kunne ånde lettet op. 68% var så
glade for klubben, at de gav den karakteren 4 eller 5 ud af
5 mulige. Enkelte medlemmer kom med ønske om endnu
flere forfatterportrætter, og bogklubben satte derfor ekstra
fokus på præsentationen af forfatterskaberne. Det har
bl.a. betydet, at medlemsbladet i dag hovedsagelig har en
udvalgt forfatter fra bladet på forsiden, og samtidig bliver
medlemmerne ofte præsenteret for flere bøger af samme
forfatter ved præsentation af nyheden. Bl.a. i marts 2003
hvor Jens Christian Grøndahls roman Et andet lys blev
præsenteret som månedens bog. Her fik medlemmerne
også genpræsenteret Lucca, Hjertelyd og Virginia.
2003
Årets største salgssucces var norske Åsne Seierstads Boghandleren
i Kabul, der nåede op på over 35.000 solgte eksemplarer.
Boghandleren i Kabul blev lanceret tæt på den
ordinære udgivelse, som led i forlagets markedsføringsstrategi.
Strategien viste sig at være rigtig. Bøgerne kom
bredt ud, og bogen blev anbefalet fra mund til mund, og
salget voksede støt over det næste halve år.
Bogklub for lærere
Gyldendals Bogklubber og Danmarks Lærerforening
blev enige om et formelt samarbejde omkring en bog-
38

klub for lærere. Lærerbogklubben skulle fungere med en
bestyrelse og blev organiseret som et I/S-selskab, mens
driften af bogklubben skulle ligge hos Gyldendals Bogklubber.
Klassikere som serie
Endnu en klub så dagens lys i Gyldendals regi: Klassikere.
Medlemmerne af klubben blev rekrutteret i egne
klubber og via annoncer i blade og aviser. Klubben fik
hurtigt en serie på 28 bøger og udvider løbende sit udvalg.
I dag er bogklubben en internetbaseret bogklub og
kombinerer på denne vis det moderne med det traditionelle.
2004
Benny Andersen og Johannes Møllehave stod for en af
bogklubbens store salgssucceser i løbet af året med den
livsbekræftende bog Det skal mærkes at vi lever. Bogen er
solgt i knap 75.000 eksemplarer i bogklubben i alt.
Også med Jette A. Kaarsbøls roman Den lukkede bog
forsøgte bogklub og forlag sig med en samlet stor
markedsføringskampagne. Og igen modtog bogklublæserne
denne debutant meget positivt med over 30.000
solgte eksemplarer af en stort set ukendt forfatter. Bogen
gik fra læser til læser og blev så populær, at forfatteren fik
39

De Gyldne Laurbær. Meget unikt for en debutant, men
bogens store appeal og læseværdighed gjorde den til en
sikker vinder.
Hvor Gyldendals Bogklub de foregående år havde
haft fire til fem forskellige nyheder blev antallet af nyheder
i hvert medlemsblad udvidet til ni. Indimellem også
cd’er, dvd’er, notesblokke – ja selv badekåber og hængekøjer
blev tilbudt og solgt. Og medlemmerne var glade
for det brede udvalg. Rie Posts bog Den dovne have
blev solgt sammen med en hængekøje og måtte genbestilles
mange gange, før alle medlemmers ønske om
denne pakke var tilfredsstillet.
Medlemmerne ønskede kvalitet – og efterspørgslen af
det brede udvalg var et udtryk for, at medlemmerne ville
have opfyldt flere behov i deres bogklub. Det var ikke
kun følelserne, de ville have pirret med den gode litteratur,
de ville også have opslagsbøger og styrke deres viden
eller dykke dybere ned i deres hobby, som kunne være alt
fra slægtshistorie, historie, velvære, nyttehaven eller
strikning. Ønskerne og forslagene var mange, og Gyldendals
Bogklub gjorde alt for at tilfredsstille ønsket om
at have et udvalg, der appellerede til det hele menneske.
40

2005
Gyldendals Bogklubber udbød sammenlagt omkring
2.500 titler i løbet af året.
Den bedst sælgende månedsbog i 2005 i Gyldendals
Bogklub blev Christian Jungersens Undtagelsen. Den blev
den bedst solgte månedsbog gennem længere tid og landede
på næsten 40.000 solgte eksemplarer. Endnu en
gang havde Gyldendals Bogklub fået en forfatter i folden,
der skulle vise sig at modtage litteraturprisen De Gyldne
Laurbær.
2006
I Gyldendals Bogklubber er nye vækstområder altid i kikkerten.
Over de seneste par år har alle Gyldendals Bogklubber
fået nye hjemmesider med mange funktioner,
som giver medlemmerne mulighed for selvbetjening døgnet
rundt. Elektronisk betaling og sms-bestilling og
-afbestilling er nyeste tiltag, og der vil fortsat være fokus
på udviklingen i nye medier, der med fordel kan implementeres
i bogklubsammenhæng.
Gyldendals Bogklub har også for første gang prøvet at
annoncere på tv, da også tv-mediet har vist sig som en
farbar vej til at sælge bøger.
Årets store hit blev Morten Ramslands Hundehoved.
41

42
FAKTA
Modtagere af Boghandlernes gyldne Laurbær
(i Gyldendals Bogklubs levetid)
*2006 Morten Ramsland: Hundehoved (roman)
*2005 Christian Jungersen: Undtagelsen (roman)
*2004 Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog (roman)
*2003 Jakob Ejersbo: Nordkraft (roman)
*2002 Hans Edvard Nørregård-Nielsen:
Riber Ret (erindringer)
*2001 Anne Marie Løn
*2000 Svend Aage Madsen: Genspejlet (roman)
*1999 Jens Christian Grøndahl: Lucca (roman).
*1998 Jane Aamund: Colorado drømme (roman)
*1997 Carsten Jensen: Jeg har set verden begynde
(rejseberetning)
*1996 Henrik Nordbrandt: Ormene ved himlens port
(digte)
*1995 Jørn Riel
*1994 Peter Høeg
*1993 Lise Nørgaard
*1992 Leif Davidsen: Den sidste spion (roman)
*1991 Peter Seeberg
*1990 Ib Michael: Kilroy, Kilroy (roman)
*1989 Bjarne Reuter
*1988 Martha Christensen: Dansen med Regitze
(roman)

FAKTA
*1987 Paul Hammerich: Lysmageren (biografi)
*1986 Helle Stangerup: Christine (roman)
*1985 Cecil Bødker: Marias Barn. Drengen (roman) og
Marias Barn. Manden (roman)
*1984 Dorrit Willumsen
*1983 Kirsten Thorup: Himmel og helvede (roman)
*1982 Suzanne Brøgger: Tone (roman)
*1981 Tage Skou-Hansen: Over stregen (roman)
*1980 Johannes Møllehave
*1979 Vita Andersen: Hold kæft og vær smuk (noveller)
*1978 Ebbe Kløvedal Reich
*1977 Dea Trier Mørch
*1976 Bo Bramsen
*1975 Benny Andersen
*1974 Anna Ladegaard
*1973 Christian Kampmann
*1972 Henrik Stangerup: Løgn over løgn (roman).
*1971 Leif Panduro
*1970 Inger Christensen: Det (digte)
*1969 Anders Bodelsen
*1968 Jens Kruuse
*1967 Klaus Rifbjerg
*1966 Thorkild Hansen
* Prisvindere markerede med stjerne har alle haft årets
aktuelle bogudgivelse som månedsbog i Gyldendals Bogklub.
43

Allerede måneden efter blev den overgået af Hanne-Vibeke
Holsts Kongemordet, som i bogklub til dato har solgt
over 47.000 eksemplarer. Kongemordet tegner sig derfor
som den bedst solgte danske bog i bogklub i 20 år.
Tiden har igen været moden til at gøre mere for medlemmerne.
Klubbens medlemmer er så engageret i klubben
og dens bogvalg, at langt over 50% af medlemmerne er
landet blandt bogklubbens allerbedste. Nu skal der gøres
endnu mere for disse medlemmer. En strategi er blevet
lagt – og fra efteråret ansættes flere medarbejdere i kundeservice,
så den personlige betjening og kontakt i klubben
styrkes. Samtidig med at alt bliver mere og mere automatisk
og elektronisk, ønsker Gyldendals Bogklub at fokusere
endnu mere på den individuelle og personlige betjening.
“For at klubben fortsat skal have succes, må vi lægge vægten
på de tre vigtigste parametere” sagde Tine Weppler på Bogklubbens
seneste strategidag.
“Det er klart, at vi skal satse på medarbejderne. Uden dygtige
medarbejdere har vi ingen til at drive klubben professionelt.
Det næste led er forfatterne. Hvis ikke forfatterne skriver
gode bøger, har vi intet at sælge. Derfor har vi også en
kulturel forpligtelse. Vi skal fortsat være gode til at præsentere
et bredt udvalg af romaner, så både de veletablerede og sam-
44

FAKTA
Top 10 biografier og erindringer (de seneste 3 år)
Bo Lidegaard: Jens Otto Krag 1962-1978
Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Mands minde
Selma Lagerlöf: Mårbacka
Jens Andersen: Andersen. En biografi
Benson, Lambek og Ørskov: Mærsk. Manden og magten
Anastassia Arnold: Balladen om Marie
Joachim Fest: Ragnarok
Ulla-Carin Lindquist: Ro uden årer
Rushy Rashid: Et løft af sløret
Johannes Møllehave & Benny Andersen: Det skal mærkes at vi lever
Top 10 fagbøger (de seneste 3 år)
Gyldendals leksikon
Dansk-Engelsk/Engelsk-Dansk Gyldendals røde ordbøger
Kager der smager
Gyldendals store verdensatlas
Frøken Jensens kogebog
Gyldendals håndbog i engelsk
Coaching
Politikens strikke- og hæklebog
7 gode vaner
Den nye psykologihåndbog
45

tidig også debuterende og mindre kendte forfattere også fremover
vil optræde side om side i Gyldendals Bogklub. Sidst
men ikke mindst skal vi passe og pleje vores medlemmer og
hele tiden følge med udviklingen, så vi kan give medlemmerne
det, de ønsker, faktisk inden de selv er bevidste om,
hvad de ønsker.
Og alt dette viser at bogklubkonceptet er i rivende udvikling
og i fortsat vækst. Gyldendals Bogklubber vokser
fortsat. Ved udgangen af 2006 tæller Gyldendals Bogklubber
i alt 14 klubber med hver sin specifikke profil –
og med den ældste klub i førertrøjen som den danske befolknings
mest foretrukne bogklub.
46

FAKTA
Top 20 månedens bog – de seneste tre år
Hanne-Vibeke Holst: Kongemordet
Christian Jungersen: Undtagelsen
Åsne Seierstad: Boghandleren i Kabul
Dan Brown: Engle og dæmoner
Morten Ramsland: Hundehoved
Johannes Møllehave & Benny Andersen: Det skal mærkes at vi lever
Maria Helleberg: Kærlighedsbarn
Dan Brown: Morderisk bedrag
Annelise Bistrup: Margrethe
Caldwell & Thomason: Belladonna dokumentet
Hanne-Vibeke Holst: Kronprinsessen
Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra Umbrien
Jens Christian Grøndahl: Et andet lys
Dorrit Willumsen: Bruden fra Gent
Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog
Liza Marklund: Røde ulv
Dan Brown: Da Vinci Mysteriet
Elsebeth Egholm: Selvrisiko
Elsebeth Egholm: Personskade
John Irving: Indtil jeg finder dig
47

48
FAKTA
Gyldendals Bogklubber 2006
Gyldendals Bogklub (1966)
Samlerens Bogklub (1973)
Gyldendals Børnebogklub (1977)
Gyldendals Kunstbogklub (1984) (overtages november 2006)
Pædagogisk Bogklub (1989)
Gyldendals Juniorbogklub (1993)
Bolig og Livsstil (1995) (overtages november 2006)
Bogklubben for Sygeplejersker (1999)
Bogklubben for Læger (2001)
Gyldendals Babybogklub (2001)
Lærerbogklubben (2003)
Klassikere (2003)
Krimi & Spænding (2004)
Livsenergi (2004) (overtages november 2006)