4. Forståelsesmodeller Om at bruge papiret på en anden måde

4. Forståelsesmodeller
Om at bruge papiret på en anden måde
Når man ikke forstår indholdet i en tekst, forsøger man normalt at
læse teksten igen. Man kan også forsøge at markere de ord og afsnit,
som man mener er vigtige. Dette giver imidlertid ingen garanti for,
at ens forståelse bliver bedre. Tværtimod kan for mange gennemlæsninger
af en tekst og for mange understregninger være med til at
give en falsk fornemmelse af, at man har forstået teksten bedre, end
man faktisk har.
I stedet for at strege mere under eller læse teksten igen og igen kan
Nogle almindelige. grafiske modeller.
.. ..
.. " ..._ T'
,.
.
..
.
HAl :JUHI
-
.. ,.
41

man støtte sin læseforståelse på andre måder. Frem for alt kan man
se nærmere på, hvordan teksten er opbygget logisk. Og når man gør
det, er det en hjælp at bruge forståelsesrnodeller (grafiske modeller).
Modellerne har den fordel, at de er hurtige at overskue, og at de
bedre passer til dine indre forestillingsbilleder, end almindelig, fortløbende
tekst gør. Dette kapitel handler om nogle af de mest almindelige
modeller.
De grafiske modeller findes mange steder, f.eks. i køreplaner,
pristabeller, bykort, arbejdstegninger og strikkemønstre. Det særlige
ved modellerne er, at de udnytter papiret på en anden måde end almindelige,
sammenhængende tekster.
Grafiske modeller kan være en god støtte for læseforståelsen. Ved
hjælp af opsætningen kan tekstens centrale sammenhænge vises på
en ikke-lineær måde. Men denne støtte forudsætter selvfølgelig, at
læseren kender til modellerne
Du kan selv prøve at tegne modeller til tekster, der er svære at
overskue.
- Arbejdet med modellerne kan hjælpe dig med at fastholde overblikket
over din midlertidige forståelse, mens du læser teksten.
- Modeller med rubrikker eller positioner, der endnu ikke er udfyldte,
kan også være med til at fastholde dit læseformål. .Du kan
sige til dig selv: når jeg har fundet ud af, hvad der skal stå på disse
tomme pladser i min model, så har jeg fået svar på det, jeg spørger
teksten om.
- Desuden kan grafiske modeller benyttes til at sammenholde forståelsen
aftekster, der ikke er enige. Du kan f.eks. opstille et skema
med teksterne langs den ene akse og de centrale emner langs den
anden. I felterne kan du så skrive, hvad den enkelte tekst påstår om
det enkelte emne. En sådan arbejdsmåde kan være et led i en
'procesorienteret' læsning, som opdeler et stort læsearbejde i overkommelige
enkeltdele.
42

Tid
Rækkefølge
I en madopskrift er rækkefølgen afgørende. De fleste har sørgelige
erfaringer med umulige opskrifter, hvor et nyt trin pludselig forudsætter,
at man har forberedt noget, som man aldeles ikke har forberedt.
Man står med en eller anden sart blanding, f.eks. en legering,
og opskriften fortsætter: »hæld nu den smeltede chokolade op«.
Problemet er, at chokoladen ligger i skuffen og langtfra er smeltet.
Den grafiske standardopstilling af rækkefølge er en liste med den
første begivenhed øverst, og hver afde følgende begivenheder i kronologisk
række nedenunder. Sådan burde alle madopskrifter opstilles
og afprøves, før de skrives i fortløbende tekst.
Rækkefølgediagramrnet er godt at benytte, når teksten er uoverskuelig
afden grund, at den ikke opstiller begivenhederne i den rigtige
rækkefølge.
Aktivitet 22: Om at så græs, trin for trin
Den følgende avisartikel fortæller om, hvordan man sår græs. Men
rækkefølgen i teksten er ikke helt den samme som i virkeligheden.
- Læs artiklen og gør rækkefølgediagrammet på side 44 færdigt.
(Brug løst papir eller tag en kopi).
Dejlige maj måned er skabt til havefolkets bedste
Hvis man køber en god græsfrøblanding, kan man godt spare
noget af den dyre vare ved at så frøet temmelig tyndt ud, men
selvfølgelig jævnt. Det kan lade sig gøre at nøjes med 2,5 kg
græsfrø på 100 kvm og få en fin plæne ud af det. Men det er så
også nødvendigt at vælge en blanding med rigeligt af de fine
frø, og ikke for mange af de store frøkorn.
Alle sten eller murbrokker etc. fjernes naturligvis. For at få
plænen helt plan behandles overfladen med en skovl, hvorved
man kan trække toppen afsmå bakker og fylde jordoverskuddet
ned i eventuelle dale og sænkninger.
Når man så selv synes, at resultatet er tilfredsstillende, fordeler
man frøet så jævnt, som man kan gøre det, og så trækker man
43

Mængde
Venn-diagram (mængdediagram)
Det fælles for en række modeltyper
er, at arealforhold på papiret er særlig
betydningsfulde. Et relativt stort
areal markerer en relativt stor
mængde. Den engelske matematiker
John Venn (1834-1923) har lagt
navn til et simpelt mængdediagram.
Det består af cirkler, som lapper
mere eller mindre ind over hinanden.
Hver cirkel står for en mængde.
Den ene mængde kan f.eks. være hidsige personer, den anden
kan være rødhårende personer. Hvis de to mængder lapper ind over
hinanden, betyder det, at der findes personer, der både er hidsige og
rødhårende. Og det skal jo nok være rigtigt.
Cirkeldiagram (lagkage)
Hvis man vil vise en fordeling indenfor
en endelig mængde, kan
man benytte et cirkeldiagram. Det
er f.eks. velegnet til at vise, hvordan
en befolkning stemmer politisk, eller
hvordan den fordeler sig på andre
områder.
Søjlediagram
I søjlediagrammet viser højden af
søjlen størrelsen af mængden. Søjlediagrammet
har den mulighed
fr.em for de allerede nævnte mængdediagrammer,
at det kan vise positive
og negative mængder sammen.
45

Sammenhæng
Linjediagram
En temperaturkurve er et linjediagram.
Ud ad den ene akse sættes tiden,
den anden akse viser temperaturen.
Her har retningerne på papiret
således fået to forskellige betydninger:
vandret betyder tid, lodret
betyder temperatur. Der er ingen
grænser for, hvad der kan sættes på
akserne, men begge akser er som
regel inddelt i regelmæssige bidder '--------------'
(intervalskaIaer).
Krydsklassifikation ('ølkasse')
I mange tilfælde kan man ikke måle
eller rangordne de emner, man gerne
vil vise sammenhængene imellem.
Det kan gælde, når man vil have
overblik over kendetegnene ved
forskellige lejligheder, hoteller eller
andre genstande eller over fordelingen
aftillidsposter i firmaet. Så placerer
man egenskaberne langs den
ene akse og genstandene langs den '--------------'
anden; eller man skriver tillidsposterne langs den ene akse, og navnene
på de ansatte langs den anden. Inde i skemaet kan man sætte
krydser eller måske noget mere oplysende. Sådanne skemaer er særdeles
udbredte; eksempler er tipskuponer, skoleskemaer, kalendere
og pristabeller.
46
Aktivitet 23: Vitaminer i krydsdiagram
- Læs teksten om vitaminer side 47 og gør krydsdiagrammet på side
47 færdigt. (Brug løst papir eller tag en kopi).

Vitaminer
A-vitamin får vi især fra fedt og fra fede dele afvisse fødevarer.
F.eks. sødmælk og smør giverA-vitamin. Andre vigtige kilder er
fisk (især fiskelever) og visse grøntsager, især gulerødder, tomater
og grøntsager med mørkegrønne blade. Også D-vitamin
får vi fra smør, ost og mælk. Desuden får vi det fra æg; men den
rigeste kilde er fisk. Sollys på huden får også kroppen til at producere
D-vitaminer. C-vitamin får vi i frisk frugt og grøntsager,
så dem bør vi spise rigeligt af. Desuden kan man supplere med
et glas appelsinjuice hver dag. B-vitamin findes i fuldkornsbrød,
havregryn, lever og mejeriprodukter. En halv liter mælk
om dagen dækker behovet for riboflavin (B 2 ).
Vitaminer
Mælk
Smør
Ost
Æg
Fedt
Lever
Fisk
Grøntsager
Frugt
Appelsinjuice
Kornprodukter
Sollys
A
x
X
B
X
X
X
c D
X
47

Gruppering og rangordning
Trædiagram
En særlig form for sammenhæng
findes, hvor noget er overordnet, og
andet er underordnet. Sådanne sammenhænge
er det almindeligt at
gengive ved hjælp afet trædiagram.
Det sædvanlige trædiagram har
form som et træ, der står på kronen.
Trædiagrammet er enklere end L.- -'
krydsskemaet, fordi det kun har betydning
i en dimension: den lodrette. For oven står det overordnede
og mest betydningsfulde, nedad langs grenene står det underordnede.
Typiske relationer er helhed-del (f.eks. legemets opbygning),
abstrakt-konkret (f.eks. redskab - saks - fjerkræsaks) og overordnetunderordnet
(f.eks. et organisationstræ i en virksomhed).
48
Aktivitet 24: Hunde i et træ
- Her er lidt af en artikel om hunde fra et leksikon. Læs den og gør
trædiagrammet på side 49 færdigt. (Brug løst papir eller tag en kopi).
Hunderacer
Hundens oprindelige opgave var at hjælpe til ved jagt og at beskytte
mennesket mod dets fjender, hvad enten disse var andre mennesker
eller vilde dyr. Det varede dog ikke længe, før mennesket opdagede,
at hunden ud over at være velegnet til jagt- og beskyttelsesopgaver
også var anvendelig som selskabsdyr. Såvel pudlen som
den tyske pinscher og collien er gode eksempler på dette. Til beskyttelse
afmennesket er især schæfer og rottweiler velegnet. Hunde
med anlæg for særlige opgaver er dog ikke helt glemt afmennesket,
og man har i nyere tid opdelt disse hunde i to grupper afhængig
afhundens evner for særligejagtopgaver. Således bruges betegnelsen
stående jagthunde om pointer og setter, mens spanielracer
(c1umber, springer, irsk jagthund) og retrievere kaldes stødende.

Hunde
Jagt / SI...."'e
Selskab
\ Stående
Aktivitet 25: Sortering af varer
LClumber
Spaniel \"
( Ret""""
C Pointer
-------

Placering og virkemåde
Kort
Landkortet er ikke verden, men en
abstrakt gengivelse af dele af den.
Kortet gengiver afstande og arealer
i virkeligheden, og kortet fastholder
en bestemt orientering i forhold til
verdenshjørnerne. Til kortene hører
både landkort, bykort, vejkort og
kort over bygninger (arkitekttegninger)
og andre indretninger.
Principskitse
Principskitsen er et mere abstrakt
kort, som ikke længere er afstandstro
eller arealtro. Til principskitsen
hører sprængtegningen (den »eksploderede«
tegning), f.eks. af mekaniske
indretninger, funktionstegninger
og diagrammer, f.eks. afelektroniske
kredsløb. Også et vejrkort er
en principskitse. Principskitsen viser,
hvordan tingene hænger sammen
dynamisk, mekanisk, optisk eller
elektronisk.
Årsag-virkningsmodel
En særlig slags principskitse er netværket
eller årsag-virkningsmodellen.
Sådan en model viser, hvad der
påvirker hvad, dvs. årsager og virkninger.
Hver begivenhed eller person
sætter en eller flere handlinger i
gang, som senere kan udløse flere '-- ----'
handlinger osv.
50

Aktivitet 26: Et netværk af personer
- Læs resumeet af historien om Andromake og gør modellen nedenunder
færdig. Prøv at se, hvor meget af samspillet, du kan få med, uden
at modellen bliver helt uoverskuelig! (Brug løst papir eller tag en kopi).
Andromake
Handlingen udspilles ved Pyrrhus' hof i hovedstaden Buthrote
kort tid efter Trojas fald. I byen holdes Andromake og Astynax,
den faldne Hectors hustru og søn, som fanger. Pyrrhus,
Achilleus' søn, har fået tildelt Andromake som krigsbytte, men
har forelsket sig i hende og nøler med. at ægte sin trolovede
Hermione.
Ved handlingens begyndelse har de græske konger sendt
Orestes som ambassadør til Buthrote for at kræve Astynax udleveret,
idet de frygter, at denne dreng engang vil kunne hævne
sin fader, der faldt for Achilleus' hånd. I modsætning til Pyrrhus
er Orestes heftigt forelsket i Hermione.
(Fra Verdenslitteraturen før 1914, Politikens Forlag).
Andromake og
sønnen Astynax
Hermione
Aktivitet 27: Sammenhænge mellem risikofaktorer
Her er en mulighed for at øve netværk uden at læse så meget: Alle de
følgende faktorer kan i sidste ende øge risikoen for trafikulykker.
- Opstil et netværk, som viser årsager og mulige følger:
dårligt vejr, vejsving, stress, beruselse, ringe vedligeholdelse af køretøj,
uopmærksomhed, for høj fart, langsomme reaktioner, ringe styreog
bremseevne, ringe udsyn, stort alkoholforbrug, dårlig økonomi.
51

Grafiske modeller og logik
Grafiske modeller kan være et nyttigt
værktøj, når man undersøger
holdbarheden af logiske slutninger.
Hvis man kan tegne et diagram i
overensstemmelse med præmisserne,
men i modstrid med konklusionen,
så er der noget galt med logikken.
Hvis præmisserne f.eks. er 1)
'sten kan ikke flyve' og 2) 'morlille
kan ikke flyve', så kan man tegne et venndiagram, som opfylder
præmisserne, men som ikke er i overensstemmelse med konklusionen
'ergo, er morlille en sten'. Og dermed er det indlysende, at konklusionen
ikke nødvendigvis er rigtig, d.v.s. at ræsonnementet er
forkert.
52
Aktivitet 28: Modeller mod uklarhed og mangelfuld logik
Vis med (enkle) modeller, hvordan hver af teksterne indeholder uklarheder,
evt. hvori fejlslutningen består (konklusionen kan godt være
rigtig, selvom ræsonnementet er forkert).
1. Brandstationen ligger 2 km syd for kirken. Kroen ligger til højre.
2. Der blev valgt en ny kasserer. Medlemskontingentet blev sat op.
3. Regeringen forbød cigaretreklamer. Der skulle snart afholdes valg.
4. Alle raske studerende kan læse. Ebbe er ingen rask studerende.
Ergo kan Ebbe ikke læse.
5. En mus er et pattedyr. Altså er en stor mus et stort pattedyr.
6. Nogle danskere er vegetarianere. Nogle kvinder er vegetarianere.
Ergo er nogle kvinder danskere.