Kong Frederik 6.s familie malet af Eckerberg i 1821. De Danske Kongers Kronologiske Samlinger på Rosenborg SIDEN SAXO NR. 4, 2004 13
Kongen bifaldt nyanskaffelsen, men løb derpå ind i et uniformsønske fra Det Kongelige Kapel, der henviste til, at de fl este af Kapellets medlemmer ønskede en uniform, ligesom det for nærværende var indført i udlandet. Det ville også være ønskeligt at kunne optræde i uniform ved hofkoncerter og nu under det kongelige bryllup. Medlemmerne henviste til, at de mod en uniform ville give afkald på den gratifi kation, som et kongelige bryllup plejede at udløse. Men kongen afslog med den begrundelse, at der aldrig tidligere var blevet udbetalt gratifi kationer til Kapellet i forbindelse med kongelige bryllupper. Medaljeregn og forfremmelser I anledning af brylluppet lod kongen præge 23 guld- og 140 sølvmedaljer. Guldmedaljerne var forbeholdt …Vort Kongehuus og den Kongelige Familie…Sølvmedaljerne blev fordelt blandt gehejmestatsministrene, samtlige hofdamer samt de fornemste i rangen, både mænd og kvinder, som havde opvartet eller blot været nærværende ved højtideligheden. Endnu en vigtig sag lå på kongens bord lige op til bryllupsdagen: ordener og forfremmelser. Den 29. oktober 1828, med virkning fra 1. november, udnævnte kongen 34 nye kammerjunkere. Og den 31. oktober fulgte den store promotion i det kongelige palæ på Amalienborg med udnævnelse af: 2 Riddere af Elefanten 4 Hæderstegn til Storkors 9 Storkors af Dannebrog 3 Hæderstegn til Kommandører 36 Kommandører af Dannebrog 59 Hæderstegn til Riddere 116 Riddere af Dannebrog 50 Dannebrogsmænd 15 Kammerherrer Nok service og mad? Efter Frederik 6.s sene udvidelse af bryllupsplanerne (september 1828) blev det tydeligt, at Huset ville få svært ved at imødekomme de stillede krav, som afstedkom en vis usikkerhed med hensyn til levering af det nødvendige forråd til de mange tafl er, ligesom der opstod mangel på porcelæn, sølvtøj og personale. De forøgede krav må have vejet tungt på den 73-årige overhofmarskals skuldre. Den 5. april 1828 modtog Hauch meddelelse fra Generalkommissariatskollegiet, at kongen havde bedt kommandantskabet ved Københavns Fæstning om at afstå iskælderen under Nørrevold ved Skidentorvet (i dag Fiolstrædes udmunding ved Nørrevold) til Overhofmarskallatet til brug for hofhusholdningens isoplagring. Mange af hoffets forsyninger kom langvejsfra – østers fra øen Sild, smør fra rigsgreve Christian Rantzaus godser i Holsten, gerne omkring 80 halve tønder ad gangen, levende skildpadder à ca. 40 kg fra generalguvernør v. Scholten i Vestindien; i slutningen af oktober 1828 leverede J.H. Hillermanns efterfølger i Hamborg blandt andet rosiner, vildsvinehoveder og -rygge samt 16,5 kg franske trøfl er. Til servering ved alle tafl er den 1., 2. og 3. november bad køkkenet om at få leveret: 16 stykker kronvildt, 16 stykker dåvildt, 22-25 stykker råvildt, 60-70 harer, 200 agerhøns, af bekkasiner, kramsfugle etc. så mange som muligt. Brylluppet udløste en af de største uddelinger af medaljer og ordener. To blev riddere af Elefanten. 14 SIDEN SAXO NR. 4, 2004