Århundredets bryllup - Siden Saxo

More documents

Recommendations

Info

Prinsesse Wilhelmine Marie (1808- 1891), tegnet i 1826 af W. Heuer. Det Kongelige Bibliotek Prins Frederik (7.) Carl Christian (1808- 1863), litografi efter maleri på Rosenborg fra ca. 1827. SIDEN SAXO NR. 4, 2004 Det Kongelige Bibliotek OLE VILLUMSEN KROG Mod slutningen af 1820’erne begyndte det at lysne for Danmark. Københavns bombardement, tabet af fl åden, tabet af Norge og statsbankerotten i 1813 havde medført fallitter, stagnation og fattigdom. Københavns storhedstid med handelshuse med store skibe på Fjernøsten kom aldrig tilbage; fremover blev det højst til handel på Vestindien og sukkerhandel med Østersølandene. Landbruget, som frem til midten af 1820’erne havde store vanskeligheder, fi k dog med øget hvededyrkning og -afsætning forbedret indtjening, som især kom købstæderne uden for København til gode. Den langsomme omstilling til nye tider var smertefuld, og ikke uden grund lod Poul Martin Møller i 1820 …Batavias skrantne Kræmmer [stønne]: »Danmark er et lidet, fattigt Land«. Så meget desto større var glæden i det ganske land, da forlovelsen mellem en dansk prinsesse og en dansk prins deklareredes den 28. maj 1826. Frederik 6.s yngste datter Wilhelmine Marie (1808-1891) skulle giftes med tronfølgeren Christian (8.)s eneste søn, prins Frederik Carl Christian (1808-1863, fra 1848 Frederik 7.). For første gang skulle en dansk prins og en dansk prinsesse giftes med hinanden. De havde fælles oldefar, Frederik 5., som først havde været gift med dronning Louise fra England, og efter dennes død med dronning Juliane Marie fra Braunschweig-Wolfenbüttel. Frederik 6. var af dronning Louise-linien, mens tronfølgeren prins Christian (8.) var af dronning Juliane Marie-linien. Ved det forestående bryllup kunne de to oldenborgske linier forenes, og Frederik 6.s datter ville så engang blive Danmarks dronning. 5
Som bolig for datter og svigersøn valgte Frederik 6. det Brockdorffske Palæ på Amalienborg (i dag kendt som Frederik 8.s Palæ, hvor kong Frederik 9. og dronning Ingrid boede). Palæet havde siden 1768 været brugt som landkadet- og fra 1788 som søkadetakademi. Det var forfaldent og skulle omdannes – riddersalen havde således været parade- og gymnastiksal – til kongelig bolig. Denne opgave blev overdraget professor og hofbygmester Jørgen Hansen Koch (1787-1860). Overhofmarskal A.W. Hauch (1755-1838) udarbejdede forslag til møblers anskaffelse, køkkenets indretning og indkøb af køkkenudstyr, bordsølv, bronzekandelabre og -bordopsatser, lysekroner, glas og krystal, duge og sengelinned, indretning af vinkælder, ansættelse af personale m.m. Selv indkøb af kareter, vogne, heste og seletøj skulle passere Hauchs bord – alt med henblik på forelæggelse for Frederik 6., hvis interesse for detaljen aldrig svigtede. Hertil kom så udarbejdelse af bryllupsceremoniel og fastsættelse af tid og sted. Den 6. februar 1828 indsendte overhofmarskallen en indstilling til Frederik 6. med spørgsmål om brylluppets afholdelse. …Bestemmelse af Stedet, hvor Vielsen skal holdes…har saamegen Indfl ydelse paa Ceremoniellet, som derved skal iagttages og paa de Foranstaltninger, som deraf ere Følge… Overhofmarskallen havde så langt tilbage, som slotsarkivet kunne oplyse derom, fundet ud af, at alle bryllupper mellem prinser og prinsesser havde fundet sted i de kongelige gemakker, dog undtaget vielsen ved prokuration i Christiansborg Slotskirke den 1. oktober 1766 mellem Frederik 5.s datter Sophie Magdalene og kronprins Gustav (3.) af Sverige. Frederik 6. resolverede den 16. februar 1828, at vielsen skulle foregå i gemakket på Christiansborg Slot, at en forhøjning med baldakin skulle fremstilles, at der skulle synges en salme, lyttes til en kantate af konfessionarius Liebenberg med musik af professor Schall, og at kantaten ved tafl et skulle bortfalde, at tafl et skulle være på 80- 100 personer, at vielsen skulle ske med lys, og at …alt hvad til Formælingen udfordres, skal være færdigt til 1 st November d:a:, da Vi nærmere allernaadigst ville bestemme Tiden naar Vielsen skal holdes… Den første bryllupsplan Overhofmarskallen udarbejdede derpå et detaljeret forslag til bryllups- og taffelceremoniel – uden endnu at kende datoen for vielsen. Af forslaget, der er dateret den 28. maj 1828, fremgår det, at vielsen skal fi nde sted i Appartementssalen, hvor der kun vil være plads til de to første rangklasser med fruer, de fremmede ministre med fruer, samtlige kongelige herskabers hofkavalerer, offi cererne af garderne og stabene, samtlige kammerjunkere, …forsaavidt Rummet maatte tillade det… Fra gejstligheden kunne der kun blive plads til konfessionarius, Sjællands biskop og hofprædikanterne. Derpå foreslog overhofmarskallen, at det høje brudepar sammen med hoffet og de første rangspersoner samt byens folk mod afhentede billetter hos Overhofmarskallen kunne deltage i en gudstjeneste i Slotskirken efter vielsen. Hauch undlod ikke at gøre opmærksom på, at køkkenpersonalet ville få mere end nok at se til, hvorfor der de to nærmeste dage efter vielsen ikke kunne afholdes kur og appartement på Amalienborg; det ville være fysisk umuligt at overkomme for personalet. Frederik 6. havde kun enkelte indvendinger mod forslaget. Den 31. maj 1828 resolverede han, at der også skulle være plads til tredje rangklasse – dog uden da- Overhofmarskal og fysiker Adam Wilhelm Hauch (1753-1838), malet af C.A. Jensen (usigneret), olie på lærred, 1838. På tjenesteuniformen bærer Hauch Elefantordenens blå bånd og dens bryststjerne, Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 1794-1811 var han hofmarskal og fra 1811 til sin død overhofmarskal. Han var ad to omgange chef for Det Kongelige Teater og medlem af utallige kommissioner og selskaber. Tidligt havde Hauch på videnskabeligt plan beskæftiget sig med fysik og kemi, og gennem fl ere år holdt han videnskabelige forelæsninger. I 1794 udkom hans store lærebog Begyndelses-Grunde til Natur-Læren. Hans store samling af instrumenter blev i 1827 købt af Frederik 6. og skænket til Sorø Akademi. Hauch var altså 75 år, da han stod i spidsen for de særdeles omfattende forberedelser til brylluppet den 1. november 1828; året efter forberedte han prinsesse Carolines og prins Ferdinands bryllup den 1. august 1829. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 6 SIDEN SAXO NR. 4, 2004
Page 1: Århundredets bryllup Brylluppet i
Page 5 and 6: mer, ligeledes til Københavns andr
Page 7 and 8: For- og bagside af et adgangstegn t
Page 9 and 10: sæt (guld?)mundtøjer, 200 sølvta
Page 11 and 12: Kongen bifaldt nyanskaffelsen, men
Page 13 and 14: Søndag aften den 2. november kl. 2
Page 15: chefer, alle til hest. Derefter ful

Århundredets bryllup - Siden Saxo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?