Patientvejledning - Regionshospitalet Horsens

Patientvejledning
Til dig der skal have indopereret en kunstig hofte
Regionshospitalet
Horsens
Ortopædkirurgisk afdeling

Indledning
En hofteoperation kan foretages, når hofteleddet
er ødelagt af slidgigt, leddegigt, følger
efter brud eller andre årsager samt når der er
smerter, stivhed eller kraftnedsættelse pga.
dette.
Besøg i
Ortopædkirurgisk
ambulatorium
Efter henvisning fra egen læge kommer du
til samtale og undersøgelse hos en læge fra
Ortopædkirurgisk afdeling. Lægen danner
sig et indtryk af hofteproblemet og vurderer
også røntgenbillederne af hoften. Herefter
drøfter du med lægen, om en operation skal
gennemføres.
Besluttes det, at der skal opereres, kommer
du samme dag til samtale og undersøgelse
hos en narkoselæge/sygeplejerske, som bedømmer
om du kan tåle indgrebet. Der tages
eventuelt blodprøver, hjertekardiogram m.m.
2-3 uger før operationen indkaldes du til et
informationsmøde, hvor ergo- og fysioterapeut,
sygeplejerske og læge informerer dig
og andre patienter om forløbet før, under og
efter operationen.
I forbindelse med informationsmødet vil en
sygeplejerske fra sengeafdelingen afholde
en indlæggelsessamtale.
Før indlæggelsen
For at minimere risikoen for infektion, skal du
• 14 dage inden indlæggelsen gå til din
egen læge med en urinprøve for at undersøge,
om du skulle have blærebetændelse.
• gå til tandlæge, hvis det er mere end et
år siden, du sidst har været til tandlæge
eller har haft tandproblemer.
• sikre dig, at huden på og omkring hoften
er intakt, dvs. uden sår, bumser eller
lignende.
• overveje rygeophør, da det reducerer
risikoen for komplikationer så som dyb
årebetændelse, betændelse i såret osv.
Du kan kontakte et apotek og få information
om materiale.
Derudover skal du
• hvis du tager gigtmidler (f.eks. Ibumetin)
holde pause med dette 7 dage inden
operationen.
• meddele afdelingen hvis du starter på ny
medicin inden indlæggelsen.
• forsøge at komme i god fysisk form inden
indlæggelsen (f.eks. gå småture, cykle
osv.)
• flytte om i hjemmet, så du får plads til
hjælpemidler (beskrives senere i pjecen).
• Du skal desuden kunne færdes med
stokke i hjemmet.
• arrangere hjemtransport fra hospitalet -
vær hér opmærksom på, at der skal være
plads til hjælpemidler.
• eventuelt forberede måltider til fryseren.
Indlæggelsestiden kan variere. Ofte vil man
kunne udskrives 3 dage efter operatioenn.

Indlæggelsen
I særlige tilfælde er det muligt at overnatte i
afdelingen inden operationen.
Du skal medbringe
• Fornuftigt fodtøj, der sidder godt på foden
og med fast hælkappe.
• Toiletartikler.
• Bekvemt tøj til træning.
• Den medicin, du vanligt får samt en udførlig
medicinliste.
• Eventuelt mobiltelefon.
• Dette hæfte med udfyldt skema side 8.
Faste
Inden operationen skal du faste. Hvor længe
du skal faste, får du at vide af anæstesilægen.
Generelt gælder det, at man ikke skal
faste længere end anbefalet.
Spis ekstra mad og drik rigeligt med sukkerholdige
drikke inden du starter med at faste,
det kan reducere kvalme og opkastning efter
operationen. Har du sukkersyge, skal du ikke
drikke sukkerholdige drikke.
Du møder fastende i afdelingen. Det er
vigtigt, at du derhjemme om morgenen har
været i bad, har vasket hår samt har fulgt
fastereglerne.
Du må IKKE have make-up og neglelak på.
På afdelingen får du udleveret det tøj du skal
have på under operationen.
Du modtages af din kontaktperson på afdelingen,
som byder dig velkommen og viser dig
tilrette på din stue. Herefter gøres du klar til
operation.
Du kan få afklaret eventuelle spørgsmål hos
kontaktpersonen.
Du får taget en blodprøve.
Operationen
På operationsdagen kommer du til at møde
den læge, der skal operere dig.
Du får medicin som narkosen har ordineret,
og en halv time før operationen får du lagt
et drop, hvor igennem du får forebyggende
antibiotika.
På operationsgangen modtages du af personalet.
Narkoselægen vil give dig et stik i ryggen,
der bedøver kroppen fra navlen og ned.
Under operationen ligger du på siden. Indimellem
vil du kunne høre operationslyde, bl.a.
fra hammer og boremaskine. Du kan lytte til
musik eller få lidt at sove på. Medbring gerne
egne cd’er.
Ved operationen, der sker gennem bag og
ydersiden af hoften, fjernes ledhoved og der
indsættes en halvkugleformet skål i hofteskålen.
I lårbenets marvhule indsættes en metalprotese,
hvorpå der sidder et knap 3 cm stort
kuglehoved, der med skålen danner det nye
hofteled. Protesekomponenterne bliver enten
støbt fast med knoglecement eller indsat
uden brug af cement.
Ved afslutningen af operationen lægger man
en tynd plasticslange ind i operationsområdet.
Der er tilsluttet en beholder med smertestillende
medicin. Plasticslangen fjernes
næste dag.
Efter operationen kommer du over på opvågningsafsnittet,
hvor man observerer dig de
første timer efter operationen.
Du kommer tilbage på afdelingen, når du er
ved at være frisk igen og kan bevæge benene.
3

Nogle få timer herefter bliver du hjulpet op at
sidde på sengekanten - op at stå ved sengen
og eventuelt gå en tur på stuen.
VAS (Visuel Analog Skala)
Vi giver dig smertestillende medicin på faste
tidspunkter og efter behov. Personalet
bruger en smertelineal - en skala fra 0 til 10,
kaldet VAS (Visuel Analog Skala) for at måle
styrken af dine smerter og for at vurdere,
hvorvidt den smertestillende medicin har
effekt.
Det er meget individuelt, hvor ondt man har
efter operationen.
Vi opfordrer dig til at bruge smertelinealen,
for at finde ud af, om din smertebehandling
er god nok.
Du kan eventuelt få udleveret smertestillende
medicin, som du kan tage efter behov
og før træning.
Efter operationen
Den læge, der har opereret dig (din kontaktlæge)
kommer og snakker med dig om
operationen, og om hvordan du har det. Kontaktlægen
kommer ikke hver dag, men du har
altid mulighed for at komme til at tale med en
læge.
Du får taget en blodprøve, hvor vi især er opmærksomme
på om blodprocenten er for lav.
Senere på dagen får du røntgenfotograferet
din nye hofte. Smertekateteret fjernes om
eftermiddagen.
4
Ergoterapeuten vil vise dig hjælpemidlerne
og give dig tips og idéer til, hvordan du klarer
daglige gøremål. Du må gerne tage bad, og vi
hjælper dig selvfølgelig med det du har brug
for. Vi opfordrer dig til at tage dit eget tøj på
under indlæggelsen, da erfaring viser, at man
derved føler sig bedre tilpas.
Fysioterapeuten starter med genoptræning
i afdelingen, og dag 2 er der træning i gymnastiksalen.
Sammen lægger I en plan for
optræningen under indlæggelsen.
For at få et godt resultat er det vigtigt, at du
tager ansvar og også træner selvstændigt i
afdelingen. Personalet vil selvfølgelig hjælpe
og vejlede dig til at opnå de bedste resultater.
Du vil kunne spise dine måltider i dagligstuen.
Du skal spise proteinrig kost og drikke 2 proteindrikke
hver dag. Det er godt for heling af
såret, og det er godt, når man skal genvinde
kræfter.
De første dage hjælper vi dig med at komme
ind og ud af sengen. Vi vil presse dig lidt til at
være oppe så længe som muligt for at forebygge
komplikationer såsom lungebetændelse,
årebetændelse, forstoppelse m.m.

De følgende dage
Allerede 1-2 dage efter operationen aftaler
du alt omkring udskrivelse med din kontaktlæge,
kontaktsygeplejerske og terapeut.
Vi aftaler, hvornår og hvordan du kommer
hjem. Vi sørger for, at hjælpemidlerne er klar.
Du skal selv sørge for, at hjælpemidlerne
transporteres hjem og bliver placeret hensigtsmæssigt
i din bolig.
Vi har også en udskrivningssamtale, hvor vi
opfordrer dig til at fortælle om, hvordan du
har oplevet indlæggelsesforløbet, og hvor du
kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Du vil få smertestillende medicin med hjem til
de første dage. Får du behov for mere smertestillende,
skal du kontakte din læge for at
få en recept.
Efter indlæggelsen
De fleste har ikke behov for yderligere ergoeller
fysioterapi, men træner selv videre
hjemme.
Hudclipsene fjernes hos din læge ca. 12 dage
efter operationen.
Almindeligvis bruger man 2 krykkestokke de
første 1-2 måneder. Det afhænger af styrken
i hoftemusklerne, hvor tidligt man kan gå
over til en enkelt krykke (da i hånden modsat
den opererede hofte) eller til at gå uden
hjælpemidler, idet man begynder med dette
hjemme i egne stuer.
Det er tilladt at lægge fuld vægt på det opererede
ben, så godt man kan.
Du skal ikke overdrive dine gangdistancer,
men gradvist optrappe, da du ellers bliver øm
i muskler og sener ved hoften.
Hjælpemidlerne fra ergoterapien bruges i
denne periode, se beskrivelse af disse.
Efter 4-5 uger er du til kontrol i Terapiafdelingen
og efter 6 uger, er du til lægekontrol
i ambulatoriet. Gang, hoftebevægelighed,
benlængde og operationsar undersøges
- derimod tages der ikke nødvendigvis røntgenbilleder.
Bilkørsel
Vent med selv at køre til 6 uger efter operationen.
Derimod kan du godt være passager
lige fra udskrivelsen (se senere).
Svømning
Vent til tre måneder efter operationen med
at svømme i svømmehal pga. risiko ved nedog
opstigning.
Cykling
Eventuelt efter 6 uger, hvis lægen skønner
det.
5

På lang sigt
Du skal tilrettelægge en fornuftig levevis
efter en hofteproteseoperation.
Du skal have din daglige motion, gå almindelige
ture på op til 2-4 km, cykle, svømme, dyrke
let motionsgymnastik og lignende, men du
skal ikke overbelaste benet ved hårdt løftearbejde,
meget lange ture osv.
Levetiden af hofteprotesen afhænger af
sådanne forhold, men også af eventuel overvægt.
Chancerne for, at hofteprotesen stadig
fungerer godt efter 20 år er 80-90% men er
også afhængig af alderen. Jo yngre og dermed
mere aktiv man er, jo kortere levetid for
protesen.
Skulle der ske løsning af protesen med tiden
(det viser sig efterhånden som smerter) kan
der indsættes en ny protese.
Mulige
komplikationer
Operationen er et ganske stort indgreb,
som altid er forbundet med en vis risiko for
problemer med hjerte og lunger. Risikoen
afhænger af, hvor god helbredstilstanden er,
og om man er overvægtig samt i nogen grad
af alderen.
RIsikoen bliver vurderet efter den almindelige
lægeundersøgelse og resultaterne
af blodprøver, hjertekardiogram, eventuel
lungerøntgen, urinprøver osv.
Infektion (betændelse)
Infektion i operationsarret og omkring protesen
forekommer meget sjældent. Det forebygges
ved antibiotika, der gives lige inden
operationen, og ved at operere i specielt
ventileret rum. Risikoen er større, hvis man
6
har f.eks. blærebetændelse eller hvis der er
sår eller småbumser i huden på hoften eller
benet. I så fald må disse ting ud af verden, før
man opererer. Det er vigtigt!
Hvis du fremover får svære infektioner, for
eksempel en tandbyld eller svær lungebetændelse,
er det vigtigt, at du kommer igang
med en behandling med antibiotika. Bakterier
kan nogle gange sætte sig omkring den
kunstige protese.
Dyb årebetændelse i benet
Dyb årebetændelse i benet er en anden komplikation.
Det viser sig ved ekstra hævelse,
smerter og misfarvning af benet og måske
feber og skyldes, at blodet størkner i de blodårer,
der leder blodet væk fra benet.
Efter man er begyndt at forebygge årebetændelse,
er det nu blevet sjældent. Der gives
blodfortyndende medicin og du kommer
op at gå kort efter operationen.
Behandling med den blodfortyndende medicin
skal du fortsætte med i 30 dage. Du får en
recept med ved udskrivelsen.
Det skal tilføjes, at den lette hævelse af benet
og større hævelse af hofteregionen, der
ses efter operationen, ikke har noget med
årebetændelse at gøre.
Blærebetændelse efter operation
Blærebetændelse efter operationen forekommer.
Det er ikke alvorligt og behandles
med tabletter.
Har du lige lange ben inden operationen,
tilstræber vi naturligvis at bibeholde benlængden.
Tendensen er, at benlængden øges med
nogle få milimeter for at sikre en god stabilitet
af protesen, så den ikke går af led.

En benlængdeforskel på op til en centimeter
kræver som regel ingen forhøjelse af fodtøjet.
Er forskellen over en centimeter, må der
lægges indlæg i skoen ved hælen, eller bygges
forhøjelse på hælen hos en skomager.
Hvor stor forskellen er, kan oftest vurderes
efter 6 uger, når der er kommet mere bevægelighed
i hoften.
Protesen af led
Risikoen for dette er størst i begyndelsen og
aftager op til 3 måneders tidspunktet, men
eksisterer resten af livet.
Det kan ske uvarslet som et »klunk« eller
»knas« efterfulgt af smerter eller måske
uden man mærker det, f.eks. i søvne. Hvis
hoften er gået af led, skal den straks sættes
på plads i narkose, oftest uden større besvær
ved at lægen blot trækker i benet og drejer
protesen på plads.
Du undgår at få protesen af led ved resten
af livet at følge de regler, der er beskrevet
nedenfor og som du bliver instrueret nøje i
efter operationen:
1. Undgå at dreje det opererede ben indad.
2. Undgå at krydse benene.
3. Undgå at bøje mere end 90 grader i hoften.
4. Man må ikke sidde med benene over kors.
5. Foden må ikke drejes ind mod midtlinien.
Nervepåvirkning
I sjældne tilfælde kan der komme påvirkning
af nerver i det opererede ben, først og fremmest
i form af nedsat evne til at opadbøje foden
(såkaldt dropfod), eventuelt kombineret
med følelsesnedsættelse på fodryggen.
Ofte svinder eller aftager nervepåvirkningen
eventuelt først efter 1-1½ år men det kan
forekomme, at nervepåvirkningen vedvarer.
Der kan være behov for en dropfodsskinne af
plast, der bæres i fodtøjet.
Hjælpemidler fra
ergoterapien
Hensigten med hjælpemidlerne er, at du
klarer dagligdagens gøremål uden at overbøje
hoften. Der må ikke bøjes mere end 90
grader. Se billederne på de følgende sider.
De første tre måneder kræver større forsigtighed
end senere, og det er i denne periode,
at der er behov for hjælpemidlerne.
Patienter der kommer fra
Region Midtjylland
Ved indlæggelsen udleverer ergoterapeuten
hjælpemidler og giver dig en grundig instruktion.
Det vil typisk være hjælpemidler til brug
ifm. vask og påklædning.
Hjælpemidlerne tages med hjem til lån i tre
måneder efter udskrivelse.
Patienter der IKKE kommer
fra Region Midtjylland
Kontakter ergoterapeuten på sit hjemhospital/sygehus
mhp. udlån af hjælpemidler. I de
fleste tilfælde skal du selv hente hjælpemidler
fra dit hjemhospital/sygehus.
Ved indlæggelsen
Du skal kun medbringe skråpuden. Ergoterapeuten
udlåner midlertidige hjælpemidler
til brug under indlæggelsen. Ergoterapeuten
giver en grundig instruktion i brugen af disse.
Dette vil typisk være i forbindelse med vask
og påklædning.
7

Hjælpemidler
Der findes følgende hjælpemidler:
• Skråpude med bærestrop
• Gribetang
• Strømpepåtager
• Afskubberpind
• Vaskepind til fødder
• Langt skohorn
• Skråtindstillet toiletforhøjer
• Evt. skråtindstillet badebænk
• Evt. klodser til forhøjelse af seng/stol
• Evt. elastiksnørebånd
8
HUSK!
...at medbringe
dette hæfte ved
indlæggelsen
...og udfylde
skemaet til højre.
Skema
Inden indlæggelsen skal du udfylde målene
på genstandene herunder:
Seng: _____ cm
(Højde fra gulv til øverste kant på mads)
Sengeben:
(Mål der, hvor sengen rører gulvet)
Firkantede _____ cm Sider _____ cm
Runde _____ cm Omkreds _____ cm
Meder _____ cm Bredde _____ cm
Træramme _____ cm Tykkelse _____ cm
Andet:
Stol:
(Forøges i sædet, brug evt. sammenlagt
håndklæde samt skråpude)
Højde fra gulv til øverst på sædet _____ cm
Stoleben:
Firkantede _____ cm Side _____ cm
Runde _____ cm Omkreds _____ cm
Benlængde:
(Højde fra gulv til knæhase siddende uden
sko)
Højde _____ cm

Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 1 Sådan skal du sidde i en stol. Den skal
have vandret, fast sæde, være af god højde
og have praktisk armlæn.
Fig. 3 Sid med knæene adskilt og fødderne
mere samlet. Ræk ud efter ting på denne
måde.
Fig. 2 Sådan sidder man for lavt - hoften bøjes
for meget.
Fig. 4 - og ikke på denne måde!
9

Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 7 (som fig. 6) sådan må du ikke forsøge at
nå ned til foden på det opererede ben.
Fig. 5 - foden på det opererede ben skal du
ned til inden om knæet - og helst kun med
den modsige hånd.
10
Fig. 6 - sådan må du aldrig forsøge at nå ned
til foden på det opererede ben.
Fig. 8 - knæet på det opererede ben må aldrig
komme over kroppens midterlinie.
Sid derfor aldrig med benene over kors!
(gælder begge ben)

Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 9 - med strakt hofte, som når man går,
må foden drejes, som man har lyst.
Fig. 11 - sådan må man ikke bøje sig ned
efter noget.
Fig. 10 - Sådan kan du samle noget op, tørre
gulvet eller luge i bedet - gå ned på knæet på
det opererede ben, så hoften ikke bøjes for
meget.
11

Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 12, 13 og 14 - Indstigning i bil. Bilsædet skal helst være højt, ellers kan du lægge din
skråpude på det. Ryglænet lægges noget bagover, og sædet køres langt tilbage. Sæt dig ind
på sædet, først fra siden og sving så benene samtidigt ind bagefter.
HUSk - gerne nogen afstand mellem knæene.
12

Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 15 - stå ud af sengen til det opererede bens side, og gå op i sengen fra det raske bens
side. Hold det opererede ben udadført, undgå for stor bøjning.
Fig. 16 - brug en stor pude mellem knæene til at sove med, så er det tilladt at ligge både på
ryg, mave eller begge sider.
13

Hjælpemidler
Fig. 17 - med en strømpepåtager kan du selv
trække almindelige strømper og strømpebukser
på.
Fig. 19 - svamp på langt skaft til fod og tå.
14
Fig. 18 - aftagning af strømper med afskubberpind.
Fig. 20 - en gribetang er en stor hjælp i
mange praktiske situationer.

Hjælpemidler
Fig. 21 - skråtindstillet toiletforhøjer.
Indstilles individuelt.
Notater
15

Oversigtskort over
Oversigtskort Regionshospitalet Horsens
Linde Allé
Psykiatrisk-
Skadestue
Teknisk afdeling,
Byggeledelse og
Motionsrum
P3
Strandpromenaden
P P
D
P P3
P
Linneddepot
Centralkøkken
E
Oversigtskort over
H
C
P
Privatgrund
Varmtvandsbassin
P3
Pp
B
Regionshospitalet Horsens
Strandpromenaden
Pp
A
Pp
J
P3
P3
P3
Hospitalet er
røgfrit område
G
Sundvej
Hospitalet er
røgfrit område
P3
K
F
Hovedindgange
Øvrige indgange
P
P3
Pp
Hovedindga
Øvrige indg
Parkering -
Parkering –
Parkering –
Hospitalet e
P P
Pp
Varmtvandsbassin
Indgang A
H Indgang B
P
Anæstesiologisk afdeling:
Barselsafsnit B J
Psykiatrisk-
- anæstesiafsnit
Dialysen P3
Skadestue
C
- intensiv & opvågningsafsnit
Teknisk afdeling,
Frisør
Byggeledelse og
- operationsafsnit Motionsrum
Hospitalsapotek
HUSK
Billeddiagnostisk afdeling D at medbringe:
P3
Hjælpemiddeldepot A
K
F
P
P3
Pp
Parkering - gratis
Parkering – max 3 timer
Indgang H
Parkering – personale
Regionspsykiatrien Hors
Hospitalet er handicapvenligt
Indgang J
Hospitalsledelsen
Administrationen:
Centraldepot
Personalekantine
Centrallaboratorium
Præst P3
* PFornuftigt fodtøj,
G
Diætist
P3 der sidder P godt på fo-
Terapiafdelingen P3
Fodterapeut
Linneddepot den, har fast Ehælkappe
uden Varmtvandsbassin
for høj hæl. P3
P3
- Ledelsessekretariat
- kommunikationsenh
- Afdeling for kvalitet og
- Økonomi- og Planlægn
FAME (Fælles Akut Modtageenhed)
Centralkøkken
Fællesambulatorium
Indgang C
Hospitalskiosk
* Bekvemt tøj til træning.
PrivatgrundRegionspsykiatrien
Horsens, ambulatorium
- indkøbsafdeling
- regnskabsafdeling
- HR-afdelingen
Information/omstilling
Regionspsykiatrien Horsens, afdeling O3 - IT-chef Poul S. Lauers
Kapel og kirkesal
Regionspsykiatrien Horsens, dagafsnit O6 Bygge- og Anlægsafdelin
* Dette hæfte med
Kirurgisk afdeling:
Forskningsleder Jens Fed
Indgang A
Indgang B
Indgang H
- kirurgisk ambulatorium
Anæstesiologisk afdeling: udfyldt skema side Indgang Barselsafsnit 8.
D
Regionspsykiatrien Klinisk Horsens, afdeling sygeplejeforsker
O1 og O2
- kirurgisk sengeafdeling - anæstesiafsnit P4 Øst/Vest
- intensiv & opvågningsafsnit
- stomiklinik - operationsafsnit
- urologisk afsnit Billeddiagnostisk afdeling
Medicinsk Dialysen ambulatorium
Frisør
Gerontopsykiatrisk Hospitalsapotek Team
Hjælpemiddeldepot
Indgang J
Hospitalsledelsen
Administrationen:
Billeddiagnostisk afdelin
Indgang K
Centraldepot
Kvindeafdelingen: Centrallaboratorium
- afdelingen for Diætist kvindesygdomme
Personalekantine
Indgang Præst E
Fødselsforberedelse
Terapiafdelingen
- Ledelsessekretariat
- kommunikationsenhed Uddannelsesansvarlig sy
- Afdeling for kvalitet Case og sundheds-IT managers (projekta
Fodterapeut
- ambulatorium for kvindesygdomme
FAME (Fælles Akut Modtageenhed)
- fødeafdelingFællesambulatorium
Varmtvandsbassin
Jordemoderkonsultation
Tale/Hørepædagog
Indgang C
- Økonomi- og Planlægningsafdelingen
- indkøbsafdeling
- regnskabsafdeling Mødelokaler
Medicinsk afdeling: Hospitalskiosk
Information/omstilling
- medicinsk sengeafsnit Kapel og kirkesal P7
- medicinsk kardiologisk Kirurgisk afdeling: afsnit M2
- kirurgisk ambulatorium
- neurologisk/endokrinologisk - kirurgisk sengeafdeling afsnit P4 Øst/Vest P6
- udadgående geriatrisk - stomiklinik team
- urologisk afsnit
Ortopædkirurgisk Kvindeafdelingen: afdeling:
- ortopædkirurgisk - afdelingen ambulatorium
for kvindesygdomme
- ambulatorium for kvindesygdomme
- ortopædkirurgisk sengeafdeling P5 Øst/Vest
- fødeafdeling
ServiceafdelingMedicinsk
afdeling:
Vagtværelser
Regionspsykiatrien Horsens, ambulatorium - HR-afdelingen Mødestedet - indgang A
Regionspsykiatrien Horsens, afdeling O3 - IT-chef Poul S. Lauersen
Regionspsykiatrien Horsens, dagafsnit O6 Bygge- og Anlægsafdelingen Gæstekantinen - indgang
Indgang F
Regionshospitalet Forskningsleder Jens Tingstedet FedderHorsens
- indgang B
Indgang D
Klinisk sygeplejeforsker Lisbeth Uhrenfeldt
Lægevagt
Medicinsk ambulatorium
Billeddiagnostisk afdelingsledelse Den Sundvej Blå Café - indgang 30 C
Skadestue
Gerontopsykiatrisk Team
CUU’s lokale - indgang E
Indgang K
Indgang E
Uddannelsesansvarlig 8700 EDB-lokaler sygeplejerske Horsens - indgang E
Indgang Fødselsforberedelse G
Case managers (projektarbejder) Skolestuen - indgang E
Jordemoderkonsultation
Dagkirurgisk Center www.regionshospitalet-horsens.dk
Sandkassen - indgang G
Tale/Hørepædagog
Mødelokaler
IT-afdeling
Vagtværelser
Mødestedet - indgang Mødelokale A Nord - indgan
Sterilcentral - medicinsk sengeafsnit P7
Medicinsk afdeling
Gæstekantinen - indgang B Mødelokale Syd - indgan
Linde Allé
Kommunikationsenheden, 2914, MHH
Sundvej