Den vestlige kulturs klassisk musik - Jakob Jensen

More documents

Recommendations

Info

JJ: Klassisk musik s. 6 Senromantik Efterhånden udviklede romantikken sig, så alting skulle være så stort og overvældende. For eksempel kulminerede Wagners operaproduktion i »Ringen«, en opera med udgangspunkt i nordisk mytologi, der tager fire aftener at spille, og han byggede et specielt operahus til at opføre dem i. • Wagner: Forspil til Parsifal (1882) Musikkens harmonik blev drevet til dur/mol-tonalitetens yderste grænser, og formerne voksede til gigantiske proportioner, mest markant i senromantikkens timelange symfonier, fx af Mahler eller Richard Strauss. • Richard Strauss: Also Sprach Zarathustra, opus 30 (1896) 6. IMPRESSIONISME, CA. 1880-1920 Impressionismen er en kontrast til senromantikkens store følelsesmæssige armbevægelser og dyrkelse af mytologiske helte, her dyrkes mere flygtige, stilfærdige indtryk (impressioner) og en mere stillestående og meditativ musik. Ligesom i maleriet prøvede impressionisterne at give tilhørerne et indtryk, musikstykkerne holdt den samme stemning i længere tid og udviklede sig kun langsomt, til tider er musikken nærmest statisk. I stedet for mange skift i tempo, karakter, akkorder mm. fokuserer impressionismen på den stillestående klang, den enkelte klang er ligesom en farve, et indtryk: • Erik Satie: Gymnopedie nr. 1 (1888) 7. EKSPRESSIONISME/TOLVTONEMUSIK, CA. 1920-50 I starten af 1900-tallet skete der et skift i måden at lave kunst på. Blandt andet på grund af den afgrund af meningsløshed og destruktion, man havde set i 1. verdenskrig (1914-18), så skulle kunsten ikke længere være et følelsesmæssigt trip for den enkelte, en virkelighedsflugt ind i en smuk, fantastisk verden beboet af alfer og ånder i træer. Kunsten skulle ikke længere afspejle menneskets smukke og udødelige sjæl, for det havde vist sig at være en stor løgn. I stedet skulle kunsten afspejle det sande, den rå virkelighed, livets sande gru, eller også skulle den afspejle sig selv, strukturerne i materialet, det abstrakte. Ligesom malerkunsten først brød med perspektivets regler og senere blev helt abstrakt, skabte komponisterne også en helt ny måde at komponere på. I stedet for det gode gamle system, hvor man fx brugte en durskala, som indeholdt 7 af de 12 toner og havde en grundto- Claude Manet: St. Lazare banegård i Paris, 1877 Robert Delaunay: La Tour Rouge, 1911. ne, et centrum og dermed et hierarki (nogle toner er mere centrale end andre toner), bruger tolvtonemusikken vores 12 forskellige toner ligeværdigt. Kompositionsprincippet i tolvtonemusik kan være, at man laver en bestemt rækkefølge af de 12 toner, og så kan man spille rækkefølgen forfra, bagfra (krebsgang), spejlvendt (omvending) og spejlvendt bagfra – efter tur eller på samme tid. Altså til en vis grad en systematisk måde at lave
JJ: Klassisk musik s. 7 musik på – det er materialets indbygget struktur, det abstrakte system, der er det sande i musikken. • Arnold Schönberg: Blæserkvintet op. 26 (1924), eller: Serenade, Op. 24, 4: Sonett Tolvtonemusikken kan være meget voldsom og disharmonisk, hvorfor den også kaldes ekspressionisme (= udtryk). De førende tolvtonekomponister, Schönberg og Anton von Webern, flygtede til USA under nazismen, fordi deres musik blev opfattet som »entarted« – udartet, degeneret (det gjaldt også Alban Berg, der døde i 1935). 8. NYKLASSISISME, CA. 1920-40 En anden reaktion på senromantikkens svulminøse umådehold var at vende tilbage til klassiske formprincipper og inspiration fra folkemusikken, fx i Stravinskys »Sacre De Printemps« (»Forårsofferet«), som er musik til en ballet om en primitiv stammes forårsritual – en ballet der vakte stor skandale, da den blev uropført i Paris i 1913, for der var nærmest nøgne dansere på scenen, og voldsomme rytmer i musikken. • Igor Stravinsky: Sacre de Printemps (1912-13) Mange gik tilbage til middelalderen for at finde inspiration, fx Carl Orff, der ud fra nogle – til dels sjofle og drankeragtige – middelaldertekster, som man havde fundet i et kloster, lavede værket »Carmina Burana«: • Carl Orff: Carmina Burana (1937): O Fortuna Til trods for, at nogle nazister mente Orffs musik var lige en tand for moderne og utysk, var Carmina Burana så populær blandt den tyske befolkning, at han fik lov til at blive ved med at arbejde i denne periode. 9. NY MUSIK, 1945- Komposition i lyd Efter 2. verdenskrig begyndte komponister at komponere med andet end toner, nemlig med lyd. Det skete på forskellige områder: konkret musik, elektronmusik, tilfældighedsmusik og happenings. Konkret musik Konkret musik er lavet ud fra optagelser af reallyd, fx i følgende komposition med optagelser af toglyde: • Pierre Schaeffer: Quatre études de bruits, Etude Pathétique/Etude aux Casseroles (1948) Eller følgende stykke musik, hvor en optagelse af en enkelt vanddråbe er blevet manipuleret, primært ved at overspille optagelsen i forskellige hastigheder mellem spolebåndoptagere, derefter er båndstumperne klippet sammen til den endelige komposition: • Hugh Le Caine: Dripsody (1955) Elektronmusik og seriel musik Man gik videre end at manipulere med lydoptagelser, man begyndte at arbejde med syntetisk lyd, dvs. lyd bygget op fra grunden i elektronmusikstudiet. Elektronmusikstudiet gav mulighed for at manipulere og skabe helt klange, som man aldrig havde hørt før. Et eksempel, hvor syntetiske lyde blandes med menneskestemmer, der skal forestille jødiske drenge, der synger en salme kort før gassen slippes løs i en gasovn under 2. verdenskrig, er: • Stockhausen: Gesang Der Jünglinge (1956) Elektronmusikstudiet giver mulighed for at programmere alle musikkens parametre, som fx tonehøjde og –varighed og lydstyrke, efter indviklede matematiske systemer, Man kan sige, at det er en videreudvikling af tolvtonesystemet, hvor man prøver at fjerne al
Page 1 and 2: 1. MIDDELALDER, CA 600-1400 Den ves
Page 3 and 4: 3. BAROK, CA. 1600-1750 Barok er op
Page 5: JJ: Klassisk musik s. 5 kæmpe en k
Page 9: JJ: Klassisk musik s. 9 Musikeksemp

Den vestlige kulturs klassisk musik - Jakob Jensen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?