Arbejdspapirer til elementær nodelære - Jakob Jensen

Toner 

I den vestlige verden har man traditionelt lavet musik med 

udgangspunkt i syv toner, stamtonerne, der har navn efter 

alfabetet: a h c d e f g, og de ligger på klaverets hvide tangenter. 

(På engelsk: a b c d e f g). 

Tonerne findes i forskellige dybere eller lysere udgaver, 

oktaver (når der er en oktav mellem to toner svinger den 

ene dobbelt så hurtigt som den anden). Derfor kommer de 

tolv forskellige tangenter igen flere gange på et klaver. 

Man orienterer sig efter de sorte tangenter: lige til venstre 

for gruppen med to sorte tangenter ligger tonen c. 

For at vide hvor man er henne i tonehøjde, tager man 

udgangspunkt i det c, der ligger ved klaverets nøglehul. Det 

kaldes nøglehuls-c’et, og markeres med et (nøglehul) 

Vi spiller »Lille Peter Edderkop« på klaveret, startende 

fra nøglehuls-c’et. 

Note: tonen h er i dette materiale ofte angivet 

h(b), for at markere, at man kan komme ud for 

begge dele: 

• I engelske noder og bøger (og på internettet) 

er B det samme som H, der bruges i danske/ 

skandinaviske noder. 

Og nu hvor Højskolesangbogen er gået over 

til at bruge b i stedet for h vil alting jo alligevel 

forfalde… 

I lidt ældre danske/skandinaviske noder er B 

det samme som Bb. Denne brug af B forekommer 

ikke i dette materiale. 

Elementær nodelære s. 1 (jakobmjensen.dk/musikkurser ->Teori) 

ais/ 

bb 

gis/ 

as 

fis/ 

ges 

dis/ 

es 

cis/ 

des 

ais/ 

bb 

gis/ 

as 

fis/ 

ges 

dis/ 

es 

cis/ 

des 

c d e f g a h c d e f g a h c 

(b) (b)

Basguitaren Navn: _________________________ 

En basguitar har som regel fire strenge, der fra dybeste (tykkeste) streng hedder E, A, D og G. En hjælperemse: 

En Abe Der Gynger. 

Bassen har nogle bånd, hvormed man afkorter strengen, dermed får man en lysere tone. Et bånd svarer til en 

tangent på et klaver, sort som hvid. Et par eksempler: 

G 

D 

A 

E 

F 

H 

G A 

Bånd: 1 2 3 4 5 

C 

Læg mærke til, at når man når op på femte bånd, kommer man til samme tone som næste løse streng. Fx er tonen 

på femte bånd på den dybe E-streng et A, det er samme tone som næste løse streng. 

q Skriv venligst de rigtige tonenavne i cirklerne (vælg selv om du vil bruge fx gis eller as): 

c d e f g a h/b c 


Hjælpeklaver: 

cis/ dis/ fis/ gis/ ais/ 

des es ges as bb 


G 

D 

A 

E 

C 

Bånd: 1 2 3 4 5 

Becifringer 

Når man skal spille efter becifringer som fx Dm, G og A, spiller man for det meste grundtoner: tonerne D, G og A 

som i »Evil Ways«. Hvis der står en tone under en skråstreg, fx C/E, spiller man tonen under skråstregen: E. 

Nogle toner på bassen som det er godt at kunne: 

G 

D 

A 

E 

c d 

g a 

Bånd: 1 2 3 4 5 

Elementær nodelære s. 5 (jakobmjensen.dk/musikkurser ->Teori)

Akkorder, dur- og moltreklange Navn: _________________________ 

En akkord er når man spiller flere toner samtidig. De basale akkorder består af tre toner og hedder treklange. De 

mest almindelige treklange er en dur- og en mol-akkord: 

Durtreklang: Med grundtonen C: 

3 tangenter 

4 tangenter 

grundtone 


Moltreklang: Med grundtonen C: 

4 tangenter 

3 tangenter 

grundtone 


Akkorder forkortes i becifringer, hvor man skriver grundtonen plus et tegn for typen. Ved en molakkord skriver 

man m efter grundtonen, ved en durakkord skriver man ikke noget: 

C-dur-akkord: C-mol-akkord: Når man skriver becifringer, skriver man grundtonen med fortegn: # 

og %, fx F#m, E% og A% (og ikke fx Fis, det er en tone). 

q 

I disse akkorder står noderne på enten linje eller mellemrum, ikke 

blandet. 

Afmærk venligst følgende treklange på klaveret og notér dem på noder. Husk: enten linje eller mellemrum, 

ikke blandet. Enten # eller %, ikke blandet. 

Dm D 

(b) (b) (b) 

(b) (b) (b) 

c d e f g a h c d e f g a h c dlfffff e f g a h c c d e f g a h c d e f g a h c d e f g a h c 

Am A 

lfffff 

(b) (b) (b) 

(b) (b) (b) 


B% Gm 

lfffff 

(b) (b) (b) 

(b) (b) (b) 


F Fm 

lfffff 

(b) (b) (b) 

(b) (b) (b) 


Em E G B%m Hm H E% F#m F# A% 

lfffff 

lfffffffffffffffffffffffffffffffff 

(b) (b) (b) (b) (b) 

c d e f g a h c d e f g a h c dc ed f e gf agh a c h c d e f g a h c d e f 

Note: I engelske noder/på nettet er B det samme som H. I ældre nordeuropæiske noder er B det samme som B%. 


F-nøglen Navn: _________________________ 

Bassen noteres i F-nøglen. I F-nøglen 

ligger tonen f på stregen ud for kolonet: 

q 

q 

Bassen klinger en oktav under det noterede. 

Man kan starte med at orientere sig om hvor f og c ligger i F-nøglen: 

Skriv venligst nodenavnene: 

Skriv noderne: 

C’et på hjælpelinjen over systemet 

er det samme c som er nederst i 

G-nøglen, nemlig nøglehuls-c’et: 

En normal bas har følgende 

tone som den dybeste: 

f g d a h c e fis b cis ges dis es 

,ffffffffffffffffffffffffff 


Durskala Navn: _________________________ 

Melodier er tit lavet ud fra en skala, en samling af toner som de hvide tangenter. Skala betyder trappe. Det der 

kendetegner en skala er grundtonen (som er den tone man falder til hvile på) og størrelsen på trinene. De hvide 

tangenter med C som grundtone giver en C-dur-skala: 

C D E F G A H C 

1 

— 1 

1 

— 1 

Grundtone 

1 

— 2 

1 

— 1 1 —1 1 —1 

1 

— 2 

Størrelsen på trinene i en durskala altså er 1 - 1 - ½ - 1 - 1 -1 - ½. Dette er durformlen. 

Skriv venligst følgende durskalaer ned på klaviaturet og på noder. Opskrift: 

1) Find grundtonen på klaveret og i nodesystemet. 

2) Afmærk resten af tangenterne i skalaen, følg durformlen 

3) Sæt syv noder op fra grundtonen. Sæt fortegn ud fra afmærkningerne på tangenterne 

A-dur: G-dur: 


Eksempler: Sangen »Det 

er i dag et vejr« starter med 

en durskala opad, »Lille 

Peter Edderkop« bruger 

også en dur-skala. 


lfffffffffffff lfffffffffffff 

F-dur Bb-dur 




E-dur: Es-dur 





Molskala Navn: _________________________ 

Ud over durskalaen bruger man meget en anden skala: molskalaen. Den har denne fordeling af halv- og heltoner, 

her er en C-mol-skala: 

Mol kommer af mollus, der betyder blød, mens dur kommer af durum, 

der betyder hård (jvf. durum-mel). 

Ligesom med dur kan man starte en molskala på alle 12 toner, men 

molformlen (fordelingen af hel- og halvtonetrin) skal være den samme. 

Her er en molskala med a som grundtone: 

es ab bb 

c d f g c 

1 

— 1 1 —2 

1 

— 1 

1 

— 1 

1 

— 2 

1 

— 1 1 —1 

D-mol: G-mol: 


Altså samme toner som i C-dur, stamtonerne, bare med start på a. 

Skriv følgende skalaer op. Husk: find grundtonen. Skriv syv andre 

noder op, en på hver sin plads. Sæt fortegn. 



E-mol: C-mol: 




H-mol: F-mol 




Fis-mol: Bb-mol: 




Hvilken toneart har samme fortegn som D-dur? ______________________ Som D-mol? ________________ 


Kvintcirklen Navn: _________________________ 

Kvintcirklen er et huskeskema for sammenhængen mellem dur/mol-tonearter og fortegn. Der er både en durtoneart 

og en mol-toneart med samme fortegn (som fx C-dur og A-mol). Disse to tonearter kaldes parallelle og 

står på hver side af cirklen, dur udenpå og mol indeni. Kvintcirklen har sit navn fordi der er en kvint (fem skalatrin) 

mellem tonearterne – fem trin op når man går med uret, fem trin ned når man går mod uret: 

Læg mærke til: 

Fortegn kommer i samme rækkefølge som tonearterne, # for f, c, g, d etc. B’erne starter fra h og går så mod 

uret: b for h, e, a, d, g og c (huskeregel: starter med head). 

Der er ingen tonearter der både bruger # og b. 

Hvis man skriver en dur/mol-skala op må der ikke være to toner på samme linje/mellemrum. 

Faste fortegn 

Når man nu er i en toneart med fortegn, så gider man ikke skrive et fortegn hver gang tonerne med fortegn kommer. 

Derfor sætter man faste fortegn efter nøglen. 

Man sætter fortegnene i den rækkefølge de kommer i i kvintcirklen, og på 

den øverste mulige linje/mellemrum. Her fx E-dur/Cis-mol: 

q 

Skriv følgende skalaer op med faste fortegn: 

E-dur As-dur F-mol 

lfffffffffff lfffffffffff lffffffffff 

E-mol A-mol G-dur 

lfffffffffff lfffffffffff lffffffffff 


Test, toner, noder, akkorder, bas Navn: ___________________________________ 

q 

Skriv venligst noderne (vælg en anden placering anden gang de kommer): 

f g d a h c e a h c g d 

lffffffffffffffffffffffffffffff 

q 

q 

q 

q 

Skriv hvad noderne hedder: 

Skriv i cirklerne hvad tonerne hedder på bassen (hint: et bånd er lig en tangent): 

Skriv hvad noderne hedder: 

G 

D 

A 

E 

Bånd: 1 2 3 4 5 

Skriv noderne: 

cis dis fis gis ais des es ges as h bb 

lfffffffffffffffffffffffffffffff 

q 

Skriv disse akkorder ned: 

C Cm D Dm E Em F Fm Hm B% F#m E% 

lffffffffffffffffffffffffffffffffff 

q 

Sæt venligst becifringer (altså fx C, Cm, D, B% og F#m som ovenover): 

(b) (b) (b) (b) (b) 

c d e f g a h c d e f g a h c dc ed f e gf agh a c h c d e f g a h c d e f 


Nodestarttest Navn: ___________________________________ 

Hvad hedder tangenterne (også de sorte): 

Hvad er dette?: 

q _________________ w ___________________ e _______________________ x __________________ h _____________________ 

l __________________ , _____________________ # ________________________ $ ___________________ % _____________________ 

Hvad hedder disse noder: 

Hvad hedder disse akkorder (sæt becifring): 

Skriv disse akkorder op: 

G Gm Fm Dm E E 7 F maj7 Am 7 

lfffffffffffffffffffffff 

Hvad hedder disse skalaer: 

1: 2: 3: 4: 

Hvad hedder disse tonearter: 

Hvad er et interval: ________________________________________________________________________ 

Hvad hedder disse intervaller? 


Test: Becifringer Navn: ___________________________________ 

Hjælperegel: Brug kvintcirklen. Der er nemlig samme fortegn for en dur/mol-akkord som i den tilsvarende 

toneart (hvis der skal bruges fortegn for nogle af akkordens toner). Et eksempel: I Es-dur er der b for h, e og a. 

Hvis vi skal lave en Eb-akkord sætter vi et Es og derefter to klatter i tertsafstand (for vi har jo at gøre med tertsopbyggede 

treklange): 

Så ser vi på om der er fortegn for andre af akkordens toner – ja, i 

Es-dur er der også b for h, akkordens kvint. Vupti: 

Hvis man går ud fra dur-akkorderne, så er mol-akkorder som dur med sænket terts, dim er som mol med sænket 

kvint, aug er som dur med hævet kvint. 

Man bruger generelt kun fortegn af én type, enten # eller b. 

Og husk: Ændr aldrig akkordens grundtone! Den er hellig. 

Skriv følgende akkorder op: 

C Cm Cdim Caug G Gm D Dm 

lffffffffffffffffffffffffffffff 

A Am E Em F# F#m F Fm 


Fdim Faug Bb Bbm E% Ebm A% A%m 


C/E G/H D/F# A/C# E/G# F/A B%/D Eb/G 


A%/C C/G G/D D/A F/C Bb/F Eb/Bb A%/Es 



Test, basnøgle og firklange Navn: ___________________________________ 

Skriv følgende akkorder op: 

C maj7 Em 7 Hm 7 C 7 A 7 Am 7 A 7 A maj7 Am 6 


Skriv disse akkorder op – grundtone i nederste system og resten i øverste: 

C 6 E 7 Gm 7 Bb 7 F 7 Dm 7 D 7 D maj7 Eb 6 


Sæt becifringer over denne sats (Thomas Morley: »Now is the gentle season«):

Arbejdspapirer til elementær nodelære - Jakob Jensen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?