Den grimme Ælling (1844, 2017), genfortalt v. Politikos TBertelsen

„Nei, den kan gjøre som de andre!” sagde hun glædeligt;
„see hvor deiligt den bruger Benene, hvor rank den holder
sig! det er min egen Unge! og i grunden har han et ganske
kiønt aabent Blik, naar man rigtig seer ham i Øinene. Rap!
rap! – kom nu med mig, saa skal jeg føre Jer ind i Verden,
og præsentere Jer i Andegaarden, men hold Jer nær ved
mig, at ingen træder paa Jer, og opfør Jer altid som Ællinger
flest! at I vil blive sparet mangen Tort.”
Og saa kom de ind i Andegaarden. Der var en skrækkelig
Støi derinde, thi der var to Familier, som sloges om en Formular;
for de havde begge meget at indberette.
„See, saaledes Staaer det til i Verden!” sagde Ællingemoderen
„Vi Ænder holder Øie med at alt sker i overensstemmelse
med Bestemmelserne,” og kastede derpaa Nakken
bagover.
„Brug nu Jeres Aasyn!” sagde hun, „og nei med Halsen for
den spanske Dame derhenne! hun er den fornemste af dem
Alle her! og seer I? hun har en rød Klud om Benet! det er
noget overordentligt deiligt, og den største Udmærkelse
nogen And kan faae, det betyder saameget, at man ikke vil
af med hende, og at hun skal kjendes af Dyr og af Mennesker!”
Og den lille Familie defilerede forbi hiin Øvrighed, der
som en anden Generalløjtnant inspicerede Batallionen for
uregelmæssigheder.
„– Rap Jer! – ikke ind til Beens! en velopdragen Ælling
sætter Benene vidt fra hinanden, ligesom Fader og Moder!
see saa! nei nu med Halsen og siig: rap! og gør altid som
den spanske siger.”
Og de giorde som sagt, paanær een, den graae Efternøler
med det dybe Blik og ulige Vingefang, der spurgte: „Hvad
gjør hende til Andemagt?”
De omkringstaaende Ænder saae paa dem og sagde ganske
høit: “see saa! nu skal vi have det Slæng til! ligesom vi
7