2-2017

#02
MAJ 2017
BLÅ KORS
BLADET
blaakors.dk
Et tiltrængt
frirum
Pias far, hendes børns fædre og fædrenes
fædre har alle haft misbrugsproblemer.
Nu får hun hjælp i Barnets Blå Hus.
Læs side 8-9.

LEDER AF: CHRISTIAN BJERRE, GENERALSEKRETÆR I BLÅ KORS DANMARK
Christian Bjerre
Generalsekretær i
Blå Kors Danmark
“Gennem en årrække
har politikere ikke gjort
noget ved problemet
– bortset fra en sjat penge
til vinternødherberger”
De udenlandske
hjemløse i Danmark
2
Blå Kors har gennem fem år haft forskellige
indsatser for udenlandske hjemløse i vores
land. Især via nødherberger i vintermånederne.
Vi ser det som en simpel pligt, at forebygge
at nogen skal fryse ihjel på gaden i
Danmark.
Med TV 2’s programmer “Illegal i Danmark”
har der været fokus på de udenlandske hjemløse
i Danmark. Desværre med en ganske
ensidig vinkel. Med en lettere sensationshungrende
tese om, hvor let det er at opholde
sig i landet, har TV 2’s “muldvarpe”
gennem nogle uger gået rundt med skjult
kamera – herunder i Blå Kors’ morgencafé
Grace på Nørrebro.
Blå Kors har IKKE noget at skjule! Tværtimod
har vi ofte inviteret pressen indenfor
for netop at sætte fokus på problemet. Vi har
derfor protesteret over for TV 2 over brugen
af skjult kamera.
Vi er desuden sikre på, at de udenlandske
hjemløse hverken kommer
til Danmark eller bliver i Danmark
for at få en kop kaffe eller genbrugsbrød
i Grace.
Virkeligheden med vore udenlandske
hjemløse er nemlig noget
anderledes, end det blev fremstillet
i overskrifterne fra udsend-
elserne. Rigtigt mange af de udenlandske
hjemløse er EU-borgere eller har fast opholdstilladelse
i et andet EU-land. De har derfor
ret til at opholde sig i Danmark, og mange
af dem er kommet hertil med håb om at
kunne få et job. Et håb, der ofte kun bliver
til et flaskesamler-job. Derudover er der
naturligvis også de egentlige illegale. Vi ved
i sagens natur ikke, hvor mange de er ud af
den samlede flok af udenlandske hjemløse.
Gennem en årrække har politikere ikke gjort
noget ved problemet – bortset fra en sjat
penge til vinternødherberger. Vel vidende
at der i vores store byer er nogle hundrede
udenlandske gadesovere, hvoraf mange har
ret til ophold og andre ikke. MEN det er ikke
en værdig løsning. Hverken for de udenlandske
hjemløse eller naboerne – f.eks.
omkring Folkets Park på Nørrebro, hvor
mange udenlandske hjemløse slår lejr.
Blå Kors har derfor taget initiativ til en
politisk høring, hvor politikere, fagfolk og
hjælpeorganisationer kan søge løsninger
på det reelle problem med udenlandske
hjemløse, som der er i vores store byer –
ligesom det er tilfældet i rigtig mange andre
europæiske storbyer.
Lad os få skaffet værdige forhold til dem,
der har ret til at være her – og hjælpe dem
hjem, der ikke har ret til at være i Danmark.
Blå Kors Bladet
Blå Kors hjælper mennesker
med rusmiddelproblemer,
deres familier og socialt
udsatte. Vi arbejder ud fra
et kristent menneskesyn.
Bladet sendes til alle, der
ønsker det.
Redaktion
Redaktør Simon Thidemann
Generalsekretær Christian
Bjerre
Kommunikationschef
Thomas Røddik
(ansvarshavende)
Layout:
Brandstifter as
Hovedgårdsvej 3
8600 Silkeborg
Forsidefoto:
Jens Peter Engedal
Tryk:
Oberthur
Landsformand
Sven-Erik Jørgensen
Herman Bangsvej 6
8370 Hadsten
Tlf. 4234 0347
ISSN 0108-1985
Blå Kors Bladet online
ISSN 2245-490X
Blå Kors Danmark
Tlf. 8681 1500
Fax: 8682 9670
Email: bkd@blaakors.dk
blaakors.dk
Nordea:
1938-9380-100-527
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: SHUTTERSTOCK
TEMA: UNGE OG ALKOHOL
54%
Flertal: Forbyd salg
af alkohol til unge på
ungdomsuddannelser
Unge under 18 må ikke købe alkohol på restauranter eller diskoteker,
men ungdomsuddannelser kan lovligt sælge alkohol til denne aldersgruppe.
Det skal laves om, mener 54 procent i en ny rundspørge.
Voxmeter har stillet 1.008
repræsentativt udvalgte
danskere følgende spørgsmål:
Danske unge under 18 må ikke
købe alkohol på restauranter eller
diskoteker, men ungdomsuddannelser
kan lovligt sælge alkohol til unge
under 18 år. Mener du, at det skal
være forbudt at sælge alkohol til unge
under 18 år på ungdomsuddannelser?
Unge i Danmark har europarekord i
alkoholforbrug. I hvilken grad mener
du, at der er behov for en ændret
alkoholkultur blandt unge?
3
Ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet
Voxmeter har lavet for Blå Kors,
mener 54 procent af de adspurgte, at det
skal være forbudt for ungdomsuddannelser
at sælge alkohol til unge under 18 år.
“Det er meget interessant, at et flertal mener,
at det skal være forbudt. Det kan tyde
på, at der er ved at danne sig en generel
bevidsthed om, at der er brug for tiltag,
der kan ændre vores alkoholkultur,” siger
generalsekretær i Blå Kors Christian Bjerre,
der mener, at vi som samfund bør kigge på,
hvad vi kan gøre.
“Vi ved fra andre lande og undersøgelser,
at jo ældre man er, før man får sin alkoholdebut,
jo færre problemer får man med
alkohol senere i livet. Samtidig ved vi også,
at pris og tilgængelighed spiller en væsentlig
rolle. Derfor giver det også god mening,
at vi kigger på, hvad vi som samfund kan
gøre, og hvor vi kan gøre det bedre,” siger
Christian Bjerre.
Overforbrug har store konsekvenser
632.000 danskere er vokset op i eller lever
lige nu i en familie med alkoholmisbrug.
585.000 danskere har et alkoholforbrug,
som skader deres helbred, mens 860.000
drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Og borgeres overforbrug af alkohol giver
de danske kommuner årlige omkostninger
på 3,2 mia. kr.
Danmark er det land i Europa, hvor unge
drikker oftest og mest. Senest viste undersøgelsen
European School Survey Project on
Alcohol 2016, at 32 procent af de danske
15-16-årige havde været fulde mindst én
gang den seneste måned mod gennemsnitligt
13 procent i de andre lande.
I undersøgelsen fra Voxmeter svarer 58 procent,
at der er behov for en ændret alkoholkultur
blandt unge, mens 21 procent svarer
“hverken eller”, og kun 16 procent svarer i “lav”
eller “meget lav grad” til samme spørgsmål.
“Med den nye undersøgelse får politikerne
endnu et incitament til at tage et større
ansvar for at forebygge alkoholmisbrug i
vores land. Vi ser i vores daglige arbejde, hvor
store konsekvenser et misbrug har, både for
den enkelte selv og så sandelig også for vedkommendes
børn og familie,” siger Christian
Bjerre.
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

Q
TEMA: UNGE OG ALKOHOL AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: SHUTTERSTOCK
Gymnasierektor vil
ikke forbyde salg af
alkohol til unge
A
På Danmarks største gymnasium vil rektor
ikke forbyde salg af alkohol til unge under
18 på ungdomsuddannelserne. Det ville
ellers give god mening, siger forsker.
A
4
I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet
Voxmeter har lavet for Blå Kors, svarer 54
procent af de adspurgte, at de mener, det
skal være forbudt at sælge alkohol til unge
under 18 år på ungdomsuddannelser.
Men det mener Erik Olesen, rektor på landets
største gymnasium, Silkeborg Gymnasium,
ikke.
“Det skal ikke være forbudt. I mine øjne
handler det om, at ungdomsuddannelserne
skal sikre, at alkoholindtagelsen foregår
under ordnede forhold, og at man forsøger
at begrænse indtaget. Det gør vi bl.a. ved
at sørge for, at det alkohol, der sælges på
skolen, er med lave procenter,” siger Erik
Olesen.
Han påpeger, at det vil være svært at håndhæve
et forbud.
“Nogle steder har man forsøgt sig med
forskellige armbånd i forhold til alder. Men i
praksis har det vist sig stort set umuligt at
kontrollere, at øllen ikke bare bliver givet
videre fra ældre elever til elever under 18 år.”
dog mener, at det største ansvar ligger et
andet sted.
“Hvis de unges alkoholkultur skal ændres,
er det nærmere på folkeskoleniveau, at
man skal gøre noget. Men mest af alt er
det et forældreansvar. Forældrekulturen i
Danmark er for de flestes vedkommende, at
man tillader sine børn at drikke, også når de
er under 16.”
“Det vil være bedre,
hvis det slet ikke kan fås
på uddannelsesstederne.
Nu har vi endelig fået det
væk fra arbejdspladserne”
Anette Søgaard Nielsen
“Det vil være bedre, hvis det slet ikke kan fås
på uddannelsesstederne. Nu har vi endelig
fået det væk fra arbejdspladserne. Jeg synes
ikke, at uddannelser hører sammen med
alkohol,” siger Anette Søgaard Nielsen og
fortsætter:
“Om forebyggelse i al almindelighed ved vi,
at nogle af de mest effektive virkemidler i
forhold til at nedbringe indtaget af alkohol
er pris og tilgængelighed.”
Anette Søgaard Nielsen mener, at et forbud
mod salg til unge under 18 vil være et skridt
i den rigtige retning, også selvom det kan
være svært at håndhæve.
“Et forbud kan have en effekt, hvis det bliver
i sammenhæng med en god alkoholpolitik,
hvor man involverer eleverne, så det ikke
bare bliver sådan, at de ældre elever køber
til de andre. Men uanset hvad, vil et forbud
være et godt signal at sende.”
A
Forældre har det største ansvar
Erik Olesen medgiver, at ungdomsuddannelserne
har et ansvar.
“Vi har helt klart et medansvar for de unges
drukkultur. Det ansvar tager vi gerne, og
det gør vi på god dansk manér. Dvs. med
et stramt regelsæt og en god dialog med
elever og festudvalg, så festerne foregår på
ordentlige måder,” siger Erik Olesen, der
Forsker: Bedre at forbyde det helt
Anette Søgaard Nielsen, der er forsker og
projektdirektør for Forskningsenheden for
klinisk alkoholforskning ved Syddansk Universitet
og formand for Alkohol & Samfund,
mener ikke, alkohol hører hjemme på ungdomsuddannelserne.
A
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: SIMON THIDEMANN
TEMA: UNGE OG ALKOHOL
:
Hvad synes du om at forbyde salg af alkohol
til unge under 18 på ungdomsuddannelser?
Og tror du, det vil få unge til at drikke mindre?
:“
Jeg synes, det er en dårlig ide. Man skal selv kunne vælge, om man har lyst eller ej.
Det er rart, at vi kan holde nogle gode fester – både for fællesskabets skyld, og fordi
det er nogle trygge rammer. Når folk alligevel drikker, så er det bedre, at de gør det
her, hvor der bl.a. også er vagter.
Jeg er bange for, at et forbud vil trække folk væk fra arrangementerne, og det ville
være ærgerligt.
Jeg tror ikke, et forbud vil hjælpe. Folk vil drikke alligevel.
Hvis man kunne få det ned til et minimum, så det kun var til større begivenheder
og ikke hver torsdag og fredag, ville det måske være det bedste.”
Bjarke Egholm Rude
Formand for festudvalget,
18 år, 2. g, Silkeborg Gymnasium
:
“
Helt personligt synes jeg umiddelbart, den slags tiltag er værd at overveje.
Det er vel generel logik, at hvis man gør noget sværere at få, så vil forbruget falde.
Og jeg mener egentlig godt, at det kunne være godt, hvis forbruget faldt eller blev
udskudt blandt unge, selvom jeg selvfølgelig godt kan lide en øl eller to til gymfesterne.
Man vil jo nok nemt kunne skaffe alkohol alligevel. Men generelt tror jeg, forbruget
ville falde ved et forbud.”
5
Mathis Jæger Andresen
Elevrådsformand,
18 år, 2. g, Silkeborg Gymnasium
:“
Jeg tror, jeg vil være imod ideen.
At der er mulighed for at holde fredagscafé, hvor man også kan købe drikkevarer, er med
til at sætte nogle gode rammer, hvor man kan hygge sig og være sammen på en anden
måde end kun om det faglige.
Jeg tror, at vores fester ville blive kedelige, og at folk ville synes, at der manglede noget
til fredagscaféerne. Jeg tror, der ville være et fald i fremmødet til vores arrangementer.
Jeg ved ikke, hvad der kan få folk til at drikke mindre. Men jeg tror ikke, det her vil
hjælpe.”
Jeppe Heltboe
Formand for caféudvalget,
18 år, 2. g, Silkeborg Gymnasium
:
Marie Lykkeskov
17 år, 1. e, Silkeborg Gymnasium
“
Jeg er umiddelbart imod ideen. I Danmark er alkohol en social ting. Det vil
virke mærkeligt lige pludselig at afskaffe det, når det har været sådan en stor
tradition gennem en lang periode.
Jeg tror, folk vil lade være med at komme til festerne. Det vil blive meget
mindre attraktivt.
Jeg tror ikke, man vil drikke mindre af den grund. Man vil nok bare finde et
andet sted at drikke i stedet for.
Jeg tror, det er svært at få folk til at drikke mindre, fordi det er så stor en
del af kulturen.”
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

“Andre unge skal ikke føl
samme ensomhed som m
SOMMERLEJR AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: JENS PETER ENGEDAL
6
Kaspar Friis er vokset op i et
hjem med alkoholmisbrug. Til
sommer skal han være lejrchef
på en af Blå Kors’ sommerlejre.
Han véd, hvor lidt der skal til
for at ændre et liv.
FAKTA
Hver sommer arrangerer Blå Kors
sommerlejre for mere end 300 børn
og unge, som af forskellige grunde
har en svær hverdag. På lejrene
er der fokus på gode oplevelser,
fællesskab, venskab, selvværd og
succesoplevelser.
Lejrene drives af ca. 150 frivillige.
Blå Kors tilbyder børnelejre, teenlejre,
ungdomslejre samt en ridelejr og en
adventurelejr. Ti lejre i alt, som ligger
spredt ud over det meste af landet.
Læs mere på lejre.blaakors.dk
“Jeg hadede lugten af rådden mad. Sorte
affaldssække fyldt med skrald. Beskidt
vasketøj. Sur mælk. Opvask, der tårnede sig
op. Duften af urin og efterladenskaber. Jeg
er tit blevet vækket ved, at en eller anden
fuld mand har taget min dyne, fordi han
skulle sove. Men de har aldrig gjort mig
noget,” fortæller Kaspar Friis.
Igennem hele Kaspars opvækst havde hans
mor et alkoholmisbrug, og var i perioder væk
fra hjemmet eller lå fordrukken og sov i stuen.
I de perioder måtte Kaspar tage sig af sig
selv og sin lillesøster. Minder, der starter
helt tilbage ved 5-års-alderen.
“Når mor havde drukket, vidste jeg, at nu var
det hele mit ansvar. Nu skulle jeg sørge for,
at min søster og jeg kom i skole og fik mad.
Vi var oprigtigt sultne. Jeg kan huske, at jeg
løftede min lillesøster op på køkkenbordet,
så hun kunne nå sukkerknalderne.”
Kun øl i køleskabet
Kaspar sagde aldrig noget til andre, fordi
han beskyttede sin mor.
“Hun sagde altid, at de bare ville få os fjernet,
og det ønsker man ikke som barn. Desværre.
Det ville nok ellers have været bedre.”
Når morens druk var værst, var der kun øl i
køleskabet. Så måtte Kaspar enten hugge
penge fra krukken med reservepenge eller
gå ud og samle flasker.
“Krukken var det nemmeste. Ulempen var,
at jeg så risikerede at få dynen flået af midt
om natten og blive hevet ned på det kolde
gulv, mens mor med kraftig alkoholånde
råbte mig ind i hovedet og skældte ud over,
at jeg havde stjålet hendes penge.”
Kaspar var 25 år, da han så sin far første
gang. De havde kontakt et halvt år. Så afbrød
faren kontakten uden nogen forklaring.
Alene med problemerne
Som barn var Kaspar indadvendt og ensom
og var et nemt drilleoffer. Der var ikke nogen
derhjemme, der lærte ham at vaske sig,
børste tænder og tage rent tøj på.
Kaspar har aldrig holdt børnefødselsdag for
klassen og har heller aldrig haft klassekammerater
med hjemme. Det turde han
ikke.
“Jeg vidste aldrig, hvilket humør mor var i,
og om hun havde nogen med hjem.”
Han kan huske, at han én gang har snakket
med en socialrådgiver, som spurgte, hvordan
han havde det.
“Fint,” svarede Kaspar.
Én gang var der en lærer, som spurgte indtrængende:
“Hvordan har du det, Kaspar?”
Kaspar husker det tydeligt. Men han svarede
ikke noget. Han turde ikke. I stedet løb han
væk. Bagefter ærgrede han sig og håbede,
at hun ville spørge igen.
Kaspars folkeskoletid blev afsluttet med et
år på efterskole. Herefter havde han nogle år
ind og ud af forskellige uddannelser, inden
han som 19-20-årig kom ind i militæret,
hvor han var i tre år. Her lærte Kaspar selvdisciplin
og fik ambitioner. Han begyndte
også at fortælle lidt om sin opvækst og blev
frivillig hos ‘Unge Skaber Håb’ i Aalborg.
Især mødet med en af de ansatte gjorde et
stort indtryk.
“Eisenhart var den første, der pillede min
facade ned. Fem minutter, så havde jeg fortalt
ham om hele mit liv. Han var så rolig
og tryg at være sammen med,” fortæller
Kaspar.
Sommerlejr kan gøre kæmpe forskel
I dag er Kaspar 29 år og arbejder som socialrådgiver
i Aalborg. Til sommer skal han
være lejrchef for en flok 12-16-årige på
adventurelejren i Thy, som er én af Blå Kors’
sommerlejre. Det er tredje gang, at Kaspar
skal være leder. Han har valgt at være
frivillig, fordi han vil hjælpe børn, der er
vokset op med nogle af de samme problemer,
som han selv har haft.
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: UDDANNELSER SOMMERLEJR
e
ig”
“Jeg vil ikke have, at andre unge skal føle
den ensomhed, som jeg selv har følt. De har
behov for at føle, at der er nogen, der vil
dem.”
Og Kaspar er ikke i tvivl om, at en uges
sommerlejr gøre en forskel i børnenes liv.
“Selv 20 minutter kan gøre en forskel. Man
kan ikke redde dem. De kan kun redde sig
selv. Men vi kan hjælpe dem. Vi kan give
dem et tilhørsforhold. Lejrene er et pusterum,
og i et pusterum kommer der et
behov for nærvær. Bare det at vise,
at man er der, at man er afslappet
og viser, at paraderne er nede – så
vil deres også komme ned. Og så
kan man faktisk komme dertil,
hvor de tænker, at fremtiden
måske ikke behøver at blive som
deres forældres liv,” siger Kaspar.
Nogle gange lykkes det også at
opnå mere – som fx at snakke om
uddannelse.
“På lejrene kan vi give dem
tryghed, varme og et rum for
refleksion. Det er vigtigt, at de
får en succesoplevelse. Bare
det, at de oplever et venskab,
er en succes. Det gør også en
stor forskel, at de møder
andre, som har oplevet
nogle af de samme ting,
som de selv har.”
7
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

BLÅ KORS AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: JENS PETER ENGEDAL
8
Barnets Blå Hus
har hjulpet Pia
og hendes børn
Omkring 122.000 børn
vokser op i familier med
alkoholmisbrug. I Barnets Blå
Hus får nogle af disse børn og
deres familier hjælp. En af
dem er Pia Blicher Madsen,
der håber, hun kan bryde
negativt mønster.
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: JENS PETER ENGEDAL BLÅ KORS
Det hele kulminerede juleaften 2015, da
Pia Blicher Madsens ekskæreste stod stærkt
påvirket og hamrede på yderdøren, mens
Pia var indenfor med en nyfødt på armen og
deres tre fælles børn i stuen.
Nogle vil nok mene, at det allerede havde
kulmineret et par gange tidligere. F.eks. den
nat i 2008, da de kom hjem med deres nyfødte
barn – nummer tre, og Pia måtte ringe
til lægen, fordi det var gået galt for ekskæresten.
“Han havde taget for meget af et eller andet.
Han var fuldstændig angst og i panik, så
lægen gav ham en indsprøjtning. Jeg kan
huske, at lægen sagde til ham: ‘Hvad bilder
du dig egentlig ind? Du har en dejlig kone
og et lille spædbarn’. Det er først senere,
jeg kom til at tænke på, hvor rammende det
egentlig var. Men jeg tænkte ikke over det
dengang. Jeg skulle bare have det hele til at
fungere. Og så skulle det nok gå.”
“Det er jo også pinligt”
Pia er 39 år og har fire børn på henholdsvis
2, 9, 15 og 17 år. De tre ældste er drenge
og har samme far.
Drengenes far har haft et alkoholmisbrug
med svingende intensitet i hele deres opvækst.
“Da vi mødte hinanden, vidste jeg godt, at
han havde været i alkoholbehandling. Men
jeg var 22 år, da vi fik vores første barn, og
jeg var nok lidt naiv. Jeg troede på, at han
var færdig med det. Han havde jo været i
behandling,”siger Pia.
Siden har han været i behandling to gange.
Senest i 2016.
“Under hele min tredje graviditet var han i
aktivt misbrug. Men jeg havde ikke overskud
til at bede om hjælp. Det er jo også pinligt.
Jeg var gravid med mit tredje barn, og så
var han faldet i igen. Sådan er der jo ikke
nogen, der har lyst til, at det skal være.”
Det endte med, at Pia forlod drengenes far.
I starten deltes de om børnene, men siden
december 2015 har børnene boet hos Pia.
Pia er med egne ord en “pleaser”. Hun vil
gerne hjælpe andre og sørge for, at andre har
det godt. Det er først i løbet af det seneste
halve år, hvor Pia er kommet i Barnets Blå
Hus, at hun er begyndt at fokusere på, hvad
hun selv har brug for.
Juleaften 2015
For to et halvt år siden fik Pia sit fjerde barn,
en pige, med en ny mand. Desværre viste
det sig, at han havde problemer med stofmisbrug.
Flere dårlige oplevelser har fået
Pia til også at forlade ham.
“Jeg skulle holde jul sammen med min piges
far og hans forældre, og drengene skulle
egentlig have holdt jul sammen med deres
far. Men han var faldet i igen og kunne ikke
have dem. Alligevel kom han juleaften og
hamrede på døren og råbte. Han var meget
påvirket, og det var ret voldsomt. Til sidst
tog de to store drenge deres lillebror med
ind i stuen, satte sig i sofaen og sagde, at
nu skulle jeg få ham væk. Jeg stod med den
lille på armen, men fik ringet til politiet.”
Drengene kom med op til Pias nye kærestes
forældre for at holde jul.
“Det var en trist juleaften, og vi tog tidligt
af sted. Ham på seks græd næsten hele
aftenen. Jeg havde virkelig brug for, at min
datters far mandede sig op og hjalp mig lidt.
Men i stedet sagde han, at han kunne se, at
jeg havde brug for at være lidt alene med
drengene, og hvis han skulle nå at komme
i byen sammen med vennerne, så var det
nødt til at være i dag. Og sådan blev det.”
Så der stod Pia. Med fire børn og kaos.
Alene.
Barnets Blå Hus blev et frirum
Barnets Blå Hus Vesthimmerland ligger i
Aars og åbnede i sensommeren 2016. Pia
og hendes to mindste børn har været med
næsten lige fra start.
“Barnets Blå Hus er et frirum for os. Vi er
trygge her, og jeg har fået selvtillid og selvværd
igen. De har fået mig til at se, at jeg er
god nok,” siger Pia, der gerne fortæller folk,
at hun kommer i Barnets Blå Hus.
“Det er vigtigt, at vi tør snakke om det. Jeg
kan jo se, hvordan det har hjulpet mig og
mine børn. For mig er alkoholmisbrug og
konsekvenserne af det ikke et tabu. Det er
bare sådan, livet er.”
I Barnets Blå Hus kan Pia snakke med
andre forældre, som har været igennem oplevelser,
der minder om Pias, og samtidig
har hun fået hjælp af personalet til at
hjælpe sig selv og sine børn.
“Der er en hel del, der skal repareres. Hvis
jeg ikke havde fået hjælp, så tror jeg, at jeg
på et eller andet tidspunkt var knækket.”
Vil bryde dårligt mønster
Pias store frygt er, at hendes børn skal havne
i lignende problemer, som deres fædre. Og
hun ved godt, at risikoen er stor.
“Min far havde et misbrug, begge mine ekskæresters
fædre havde et misbrug, og mine
børns fædre har problemer med misbrug.
Så ja, der er et mønster.”
Men Pia håber, at Barnets Blå Hus kan
hjælpe hende med at bryde mønsteret.
Barnets
Blå Hus
Barnets Blå Hus hjælper børn,
hvis forældre har et stof- eller
alkoholmisbrug, og deres
familier.
Blå Kors har Barnets Blå Husafdelinger
i Frederikshavn,
Svendborg, Aalborg, Aars og
Bornholm.
Læs mere på barnetsblaahus.dk
“Ham på ni har fået meget ud af at snakke
med de andre børn og voksne her i Barnets
Blå Hus. Han har svært ved at snakke med
mig om det. Men jeg er meget opmærksom
på, hvordan han får den rigtige hjælp, så
han ikke står som 15-årig og er ude i et
eller andet, hvor det bliver svært at hjælpe.
Heldigvis får jeg mange gode råd her.”
Pia ønsker ikke, at navnene på hendes børn
eller ekskærester skal nævnes i artiklen,
men de er redaktionen bekendt.
9
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

KORT NYT AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: JENS PETER ENGEDAL + ARKIV
Kort nyt
Nye herbergspladser
i Hjørring og Herning
10
Hovedkontoret flytter
I forlængelse af Blå Kors’ bestyrelseskonference
i Kolding fredag 10. marts,
blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling.
Her blev det enstemmigt vedtaget,
at Blå Kors’ hovedkontor fra og
med 15. marts 2017 flyttes til Snaremosevej
23A i Fredericia, som bliver
organisationens hjemadresse fremover.
Blå Kors har i flere år ønsket at flytte
hovedkontoret til en mere central placering
– især med henblik på at komme
tættere på det østlige Danmark.
Lokalerne i Silkeborg beholdes, men
skifter status fra hovedkontor til administrationskontor.
Både i Hjørring og Herning har håndværkere
været i gang, så mennesker, der har brug
for et midlertidigt hjem, kan tilbydes bedre
forhold.
I forbindelse med Blå Kors’ værested i Hjørring
er der kommet fem hjemløsepladser
i det nye Herberg Nord, som er eneste
botilbud til hjemløse nord for Limfjorden.
I Herning er de eksisterende herbergspladser,
som ligger i forbindelse med Blå
Kors’ varmestue, blevet renoveret, så der
nu er seks enkeltværelser til hjemløse på
Herningegnen.
Nye lokaler til Det Blå Sted
Pladsen har længe været trang i værestedet
Det Blå Sted i Aarhus, og presset
er blevet større, fordi flere og flere mennesker
opsøger værestedet. Der har derfor
længe været ønske om at flytte i nye
og større lokaler, og det ønske gik i opfyldelse
23. februar 2017.
“Med de nye lokaler kan vi gøre det endnu
bedre for de mennesker, der har brug for
vores hjælp. Det bliver bl.a. lettere at give
gode forhold til Ungecaféen, som er vores
nye tilbud til det stigende antal unge, der
opholder sig på gaden i Aarhus,” siger
Poul Jensen, der er leder af Det Blå Sted.
Værestedets nye adresse er Frederiks Allé
98, 8000 Aarhus C.
Husk at følge Blå Kors
Danmark på Facebook,
så er du altid opdateret på
nyt om stort og småt
Ny genbrugsbutik i Slagelse
Blå Kors vil gerne have flere genbrugsbutikker
på Sjælland. Derfor er det også
meget glædeligt, at der nu åbner en
butik i Slagelse. Genbrugsbutikken bliver
i første omgang målrettet kvinder i alle
aldre og tilbyder godt tøj, sko, tasker og
alt muligt andet tilbehør. Udover almindelig
genbrugsbutik kommer der også en
integreret systue og et værksted, hvor genbrugsmaterialer
genopstår til et helt nyt
liv. Se mere på butikkens facebookside.
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

AF: MERETE BRO LAVDAL // FOTO: SØREN KJELDGAARD + SHUTTERSTOCK ORDET
Ordet
Bekymringer
For noget tid siden var jeg meget optaget af
en stor bekymring i mit liv. Kunne jeg mon
finde et arbejde? Jeg var nyuddannet og
uden erfaring med det felt, som jeg gerne
vil arbejde med. Derudover var der gået
mange måneder, siden jeg havde afsluttet
min uddannelse.
Min bekymring for min jobsituation blev
det største fokus i mit liv. Det blev en
spændetrøje, som jeg havde svært ved at
komme ud af igen.
Jeg tror ikke, at bekymringer er noget enestående
for mig, men at de fleste mennesker
gør sig mange bekymringer i deres
liv. Bekymringer kan spænde bredt; lige
fra bekymring om penge til mad sidst på
måneden, til en bekymring for om man kan
opnå sin drømmekarriere.
Derfor har jeg ofte brug for at blive mindet
om de ord, som står i Filipperbrevet kap.
4, v. 6-7:
“Vær ikke bekymrede for noget, men bring i
alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn
og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som
overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter
og tanker i Kristus Jesus”.
Gud ønsker at være det primære fokus i
vores liv, derfor er det vigtigt, at vi overlader
vores bekymringer til ham og lader ham
fylde vores liv. Ordene fra Filipperbrevet
minder mig om det allermest centrale i mit
liv: At leve i Kristus Jesus.
Merete Bro Lavdal, medlem af
Blå Kors’ hovedbestyrelse
Gennem bønnens relation til Gud kan vi
blive bevaret i Kristus. Det fjerner måske
ikke den fysiske sult eller karriereønsket,
men det giver mit liv et større perspektiv –
evighedsperspektivet. I himlen har jeg titel
som Guds barn, og i dét lys ønsker jeg at
leve mit liv.
11
Pressemøde om udenlandske hjemløse
I forbindelse med TV 2’s programmer “Illegal
i Danmark” inviterede Blå Kors til pressemøde
den 6. april på Café Grace i
København.
Her fortalte generalsekretær Christian
Bjerre bl.a., at Blå Kors vil indkalde til en
høring om udenlandske hjemløse, så der
findes en løsning, der er værdig for alle.
Blå Kors hjælper hjemløse i København via
morgencafeen 'Café Grace', hvor mange af
brugerne er udenlandske hjemløse.
“Blå Kors vælger i fravær af holdbare og
værdige politiske løsninger at tilbyde de
hjemløse lidt varme og et simpelt måltid
mad, men politikerne bør finde løsninger,
der kan få folk væk fra gaden og sikre, at
migranter, der er illegale, bliver hjulpet
hjem,” siger Christian Bjerre.
Blå Kors indkalder derfor eksperter, politikere,
myndigheder og organisationer til
en høring.
“Grænsebomme løser ikke problemet,
vi er nødt til at tænke alternativt. Det
er ikke værdigt for hverken naboer eller
de hjemløse at bo og leve på gaden i
Danmark,” siger Christian Bjerre.
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017

Peter Qvortrup Geisling
Preben Kok
Blå Kors Danmark
Landsmøde
2017
Lørdag 20. maj
på Radisson Blu Scandinavia Hotel,
Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C.
Hans Jørn Østerby
Paula Larrain
Maj-Britt Vibe Dørken
Program for landsmødet:
Kaffe og rundstykker fra kl. 9.15
10.00 I Velkomst og andagt
10.20 I Fhv. sygehuspræst Preben Kok:
“Den svære samtale”
11.10 I Peter Qvortrup Geisling:
“Danskernes sundhed – og vores alkoholkultur”
12.00 I Frokost
13.30 I Generalforsamling
15.00 I Kaffe
15.30 I Paula Larrain: “Min vej til troen”
16.30 I Blå Kors-indslag
17.30 I Pause
18.00 I Middag
19.30 I Afslutning med sang og musik
ved Hans Jørn Østerby og
Maj-Britt Vibe Dørken
BLÅ KORS DANMARK Telefon 86 81 15 00 Fax 86 82 96 70 bkd@blaakors.dk blaakors.dk