Det vigtigste forsvarsforlig i nyre tid et historisk overblik

More documents

Recommendations

Info

Den Kolde krig Efter besættelsen under anden verdenskrig, måtte det danske forsvar forandres. Det skyldes den kolde krig, endelig ville Danmark ikke vælge side, som Statsminister Hans Hedtoft udtrykte det, ” Danmark skal ikke placere sig i nogen blok”, men Statsministeren kom snart på andre tanker. Der er i Danmarkshistorien to påskekriser, en i 1920 som er mest kendt. Og en i 1948, som handlede om kuppet i Prag, hvor Kommunisterne have taget magten. De var medlem, af en demokratisk regering. Massehysteri i Danmark kom og mange troede, vi ville blive invaderet eller besat af Sovjet. Hans Hedtoft var taget til Gjorslev Gods i påskedagene, men statsministeren var tydeligvis ikke helt rolig ved situationen. Den paranoide stemning, have også spredt sig til Hedtoft. En af de mest kendte historier fra påskekrisen, som i dag er glemt. Handler om en tidlig morgen på godset, her blev en af de andre gæster vækket, den senere chef for den militære efterretningstjeneste Oberst Lunding, af en oprevet statsminister. Han var blevet vækket, af fejende lyskegler og motorstøj. Hedtoft var overbevist om, at det var russerne der var gået i land, men det viste sig blot at være landarbejderne der var på vej ud til marken på deres traktorer. Anekdoten understregede, at stemningen trods alt var særdeles spændt i påskedagene. Danmark og Hedtoft måtte forsøge at bevare neutraliteten, man prøvede at danne en forsvarsalliance mellem Norge og Sverige. Begge nordiske lande var neutrale og kunne forsvare hinanden, men det nordiske forsvarsalliance løb ud i sandet, da Norge ville ind i Atlantpagten og Danmark måtte følge med. Danmark have brudt, med over 100års neutralitetspolitik, da Udenrigsminister Gustav Rasmussen underskrev Atlantpagten. Det betød medlemskab, af en militæralliance NATO (North Atlantic Treaty Organization), som bestod af 12 lande. Foruden Danmark, var Canada, Storbritannien, Frankrig, Island Portugal, Belgien, Holland og Luxemburg også medlemmer. Danmark have valgt side i den kolde krig, som stod mellem Sovjetunionen der dannede deres egen forsvarsalliance Warszawa-pagten I 1955, og USA, som skulle være Danmarks forsvare. Hedtoft lancerede sloganet ” aldrig mere end en 9 april” som skulle være garanti, for at Danmark ville forsvare sig. Men Folketinget hastebehandlede Atlantpagten. Den 23. marts 1949 var der debat i Folketinget, om regeringens forslag som omhandlede Danmarks tilslutning til Atlantpagten. Den 24. marts 1949, blev regeringens forslag til Rigsdagsbeslutning, om Danmarks tilslutning til Atlantpagten, efter denne afsluttende debat vedtaget i Folketinget. 119 stemmer stemte for, mod 23; 1 medlem stemte ikke og 7 medlemmer var fraværende. I Landstinget vedtoges forslaget den 25. marts 1949, med 64 stemmer mod 8; 4 medlemmer var fraværende. Afstemningen i folketinget have, også vist et andet billede.
Radikale der have overtage Viggo Hørups standpunkt, var pacifister og mente ikke Danmark skulle være medlem af en militær alliance. Derimod var flertallet, af Partier der var for Atlantpagten. Venstre Konservative og Socialdemokratiet, der fremover skulle styre den danske udenrigspolitik og NATO politikken i folketinget. Danmarks forsvar skulle oprustes og det blev primært finansieret, af blandt andet amerikanerne der bidrog med våben og fly. Selvom Alliancen blev solgt til befolkningen, som danskerens redning, var virkeligheden en anden. Danmark ville blive besat, af Sovjet i forbindelse med en krig, fordi landet lå hvor det lå, strategisk tæt på Østersøen og Sovjet. Fodnotepolitikken i 1980’erne er omstridt, I 1979 opstillede Sovjet SS’20 Atommissiler, mod Vesteuropa. Med NATO’s dobbelt tilslutning, aftalte man, at amerikanerne skulle opstille Persning Atomraketter mod Østeuropa. Poul Schlüter overtager magten i 1982 fra Socialdemokratiet og i den forbindelse bliver der dannet en firkløverregering. På papiret har regeringen flertal, men kun i den økonomiske politik. De radikale stemmer for regeringens økonomiske politik, men delte Socialdemokratiets og venstrefløjens syn på sikkerhedspolitikken. Samtidig ønskede de ikke at vælte regeringen. Dette skabte en række problematiske situationer, hvor det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget pålagde regeringen, at føre en udenrigspolitik, der ikke var i overensstemmelse med dens egne ønsker. Ikke mindst udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der ønskede at give Danmark en stærk profil i NATO-samarbejdet. Kritiserede ofte det alternative flertal, i skarpe vendinger og blev til gengæld ofte selv kritiseret for ikke, at efterleve Folketingets dagsordner. Gennem tiden modtog Uffe Ellemann- Jensen op mod 80 næser, en rekord. I forbindelse med Salman Rushdie sagen, i 1996 hvor Nyrup fik en næse, kaldte Uffe Ellemann- Jensen sine næser for ” hædersnæser”. Resultatet blev, at de borgerlige regeringer blev tvunget til at tage en række forbehold i NATO, som oftest i form af fodnoter, som redegjorde for de danske særstandpunkter, i de fælles NATObeslutninger. I begyndelsen drejede fodnoterne sig først og fremmest, om raketopstillingerne. Hvor det alternative flertal til stadighed søgte, at udskyde NATO’s opstilling og holde muligheden for forhandlinger med Sovjet åben. Fodnotepolitikken førte til kritik, fra Danmarks allierede ikke mindst USA. Senere var det alternative flertal, også aktivt i flere politiske spørgsmål. Fodnoterne endte med Hovsa valget i 1988, fordi ingen ønskede et valg resultatet hvor Schlüter brutalt smed Centrumsdemokraterne ud, og gjorde plads til de radikale i VKR regeringen. Dermed ophørte Fodnoterne. Lige siden, har de borgerlige politikere set med foragt på Fodnotepolitikken. Særligt Uffe Ellemann og Anders Fogh, mente Danmark svigtede, på trods af
Page 1: Det vigtigste forsvarsforlig i nyre

Det vigtigste forsvarsforlig i nyre tid et historisk overblik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?