Det vigtigste forsvarsforlig i nyre tid et historisk overblik

Det vigtigste forsvarsforlig i nyre tid, et historisk overblik
AF Kasper Vang Hansen
I dette efterår forhandles der forsvarsforlig, det er ikke noget nyt det gør man
jævnligt efter hvert 4 år. Men dette forsvarsforlig, kan på mange måder bliver
det vigtigste forsvarsforlig i mange år. det kan ændre det danske forsvars
fremtid. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen(venstre) går nogen hårde
forhandlinger i møde, men inden da, skal vi i denne artikel, forstå den
historiske baggrund for forsvarsforliger. Der før har været et stridspunkt, i den
politiske Danmarkshistorie.
Forfatningskampen
Verden forandre sig, og et dansk militær må tilpasse sig tidens forandringer.
Det gjorde man efter krigen i 1864, hvor en lang forsvarskonflikt kørte over
20år i folketinget. Det var en del af forfatningskampen, den handlede om
mange ting, men grundlæggende gik det ud på, hvordan det danske forsvar
skulle være i forhold til Stormagterne Storbritannien og kejserriget Tyskland,
som vi have tabt til. Konflikten handlede om, hvorvidt det danske militær
skulle forsvare landets neutralitet, deri lå dog den udfordring at tyskerne og
briterne ikke måtte se Danmark som en trussel hver især.
Højre mente, at et lands hovedstad var vigtig og med ulovlige provisoriske
finanslove byggede de den Københavns befæstning. Venstre derimod, mente
at en borgermilits skulle forsvare landet, med Cristian Bergs ord ” at et
Dannevirke skulle banke i hver mands bryst”. Andre mente det var håbløst,
navnlig Viggo Hørup. Da striden om forsvaret have lagt sig, var det ikke
forsvarsforliget der var hovedpunktet, men som konseilspræsident Holsten
Ledreborg sagde til en undrende russisk gesandt (datidens betegnelse for en
ambassadør red), som have spurgt hvad meningen var med forsvarsliget af
1909 ”. Det handler ikke om forsvarspolitik, det handler om indenrigspolitik ”
svarede konseilspræsidenten.
Mellemkrigstiden
Efter første verdenskrig, var der konflikt om forsvaret. I 1929 ville venstre
spare på finansloven, det ville konservative folkeparti ikke og derfor væltede
de regeringen. Det førte til, at Stauning og de radikale kom til magten.
Socialdemokraterne og de radikale ville ikke have et stærkt forsvar, og mente
det var udgangspunktet i forhold til den danske neutralitet, så man sparede.
Den 9 april 1940, blev Danmark alligevel besat af tyskerne. Det var prisgivet,
fordi vi lå strategisk vigtigt, i forhold til tyskernes ønske om at besætte Norge.

Den Kolde krig
Efter besættelsen under anden verdenskrig, måtte det danske forsvar
forandres. Det skyldes den kolde krig, endelig ville Danmark ikke vælge side,
som Statsminister Hans Hedtoft udtrykte det, ” Danmark skal ikke placere sig
i nogen blok”, men Statsministeren kom snart på andre tanker. Der er i
Danmarkshistorien to påskekriser, en i 1920 som er mest kendt. Og en i
1948, som handlede om kuppet i Prag, hvor Kommunisterne have taget
magten. De var medlem, af en demokratisk regering. Massehysteri i Danmark
kom og mange troede, vi ville blive invaderet eller besat af Sovjet. Hans
Hedtoft var taget til Gjorslev Gods i påskedagene, men statsministeren var
tydeligvis ikke helt rolig ved situationen. Den paranoide stemning, have også
spredt sig til Hedtoft. En af de mest kendte historier fra påskekrisen, som i
dag er glemt. Handler om en tidlig morgen på godset, her blev en af de andre
gæster vækket, den senere chef for den militære efterretningstjeneste Oberst
Lunding, af en oprevet statsminister. Han var blevet vækket, af fejende
lyskegler og motorstøj. Hedtoft var overbevist om, at det var russerne der var
gået i land, men det viste sig blot at være landarbejderne der var på vej ud til
marken på deres traktorer. Anekdoten understregede, at stemningen trods alt
var særdeles spændt i påskedagene. Danmark og Hedtoft måtte forsøge at
bevare neutraliteten, man prøvede at danne en forsvarsalliance mellem
Norge og Sverige. Begge nordiske lande var neutrale og kunne forsvare
hinanden, men det nordiske forsvarsalliance løb ud i sandet, da Norge ville
ind i Atlantpagten og Danmark måtte følge med.
Danmark have brudt, med over 100års neutralitetspolitik, da Udenrigsminister
Gustav Rasmussen underskrev Atlantpagten. Det betød medlemskab, af en
militæralliance NATO (North Atlantic Treaty Organization), som bestod af 12
lande. Foruden Danmark, var Canada, Storbritannien, Frankrig, Island
Portugal, Belgien, Holland og Luxemburg også medlemmer. Danmark have
valgt side i den kolde krig, som stod mellem Sovjetunionen der dannede
deres egen forsvarsalliance Warszawa-pagten I 1955, og USA, som skulle
være Danmarks forsvare. Hedtoft lancerede sloganet ” aldrig mere end en 9
april” som skulle være garanti, for at Danmark ville forsvare sig. Men
Folketinget hastebehandlede Atlantpagten. Den 23. marts 1949 var der debat
i Folketinget, om regeringens forslag som omhandlede Danmarks tilslutning til
Atlantpagten. Den 24. marts 1949, blev regeringens forslag til
Rigsdagsbeslutning, om Danmarks tilslutning til Atlantpagten, efter denne
afsluttende debat vedtaget i Folketinget. 119 stemmer stemte for, mod 23; 1
medlem stemte ikke og 7 medlemmer var fraværende. I Landstinget vedtoges
forslaget den 25. marts 1949, med 64 stemmer mod 8; 4 medlemmer var
fraværende. Afstemningen i folketinget have, også vist et andet billede.

Radikale der have overtage Viggo Hørups standpunkt, var pacifister og
mente ikke Danmark skulle være medlem af en militær alliance. Derimod var
flertallet, af Partier der var for Atlantpagten. Venstre Konservative og
Socialdemokratiet, der fremover skulle styre den danske udenrigspolitik og
NATO politikken i folketinget. Danmarks forsvar skulle oprustes og det blev
primært finansieret, af blandt andet amerikanerne der bidrog med våben og
fly. Selvom Alliancen blev solgt til befolkningen, som danskerens redning, var
virkeligheden en anden. Danmark ville blive besat, af Sovjet i forbindelse med
en krig, fordi landet lå hvor det lå, strategisk tæt på Østersøen og Sovjet.
Fodnotepolitikken i 1980’erne er omstridt, I 1979 opstillede Sovjet SS’20
Atommissiler, mod Vesteuropa. Med NATO’s dobbelt tilslutning, aftalte man,
at amerikanerne skulle opstille Persning Atomraketter mod Østeuropa. Poul
Schlüter overtager magten i 1982 fra Socialdemokratiet og i den forbindelse
bliver der dannet en firkløverregering. På papiret har regeringen flertal, men
kun i den økonomiske politik. De radikale stemmer for regeringens
økonomiske politik, men delte Socialdemokratiets og venstrefløjens syn på
sikkerhedspolitikken. Samtidig ønskede de ikke at vælte regeringen. Dette
skabte en række problematiske situationer, hvor det alternative
sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget pålagde regeringen, at føre en
udenrigspolitik, der ikke var i overensstemmelse med dens egne ønsker. Ikke
mindst udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der ønskede at give
Danmark en stærk profil i NATO-samarbejdet. Kritiserede ofte det alternative
flertal, i skarpe vendinger og blev til gengæld ofte selv kritiseret for ikke, at
efterleve Folketingets dagsordner. Gennem tiden modtog Uffe Ellemann-
Jensen op mod 80 næser, en rekord. I forbindelse med Salman Rushdie
sagen, i 1996 hvor Nyrup fik en næse, kaldte Uffe Ellemann- Jensen sine
næser for ” hædersnæser”. Resultatet blev, at de borgerlige regeringer blev
tvunget til at tage en række forbehold i NATO, som oftest i form af fodnoter,
som redegjorde for de danske særstandpunkter, i de fælles NATObeslutninger.
I begyndelsen drejede fodnoterne sig først og fremmest, om
raketopstillingerne. Hvor det alternative flertal til stadighed søgte, at udskyde
NATO’s opstilling og holde muligheden for forhandlinger med Sovjet åben.
Fodnotepolitikken førte til kritik, fra Danmarks allierede ikke mindst USA.
Senere var det alternative flertal, også aktivt i flere politiske spørgsmål.
Fodnoterne endte med Hovsa valget i 1988, fordi ingen ønskede et valg
resultatet hvor Schlüter brutalt smed Centrumsdemokraterne ud, og gjorde
plads til de radikale i VKR regeringen. Dermed ophørte Fodnoterne.
Lige siden, har de borgerlige politikere set med foragt på Fodnotepolitikken.
Særligt Uffe Ellemann og Anders Fogh, mente Danmark svigtede, på trods af

at Fodnotepolitikken var opfundet af Willy Brandt. Både Frankrig og
Grækenland havde også fodnoter i samme periode.
En ny verdensorden
Efter den kolde krig ophørte og Berlinmurens fald i 1989, begyndte en
verdensorden, hvor Danmarks militær tog del i den aktivistiske
udenrigspolitik. Først med Korvetten Olfert Fischer i Golfkrigen, som var den
eneste korvette tilbage. Efter at korvetten Peder Skram i 1982, affyrer ved en
fejl, et Harpoon-missil ved Sjællands Odde, der ødelægger et
sommerhusområde. Ingen personer kommer heldigvis til skade, efterfølgende
sagde pressen Hovsa og siden er episoden kendt som Hovsa missilet. I
forbindelse med udsendelsen, af Olfert Fischer skaber Svend Auken debat.
Han mente ikke, at vi skulle sende tropper til Golfen, ” for de ville blot være
amatører og gå i vejen for de andre”. Korvetten bliver sendt til Golfen, med
sædvanlige danske forbehold og bliver begyndelsen på mange krigs
deltagelse. Krigen på Balkan i 1994, er den første hvor danske
leopardkampvogne, for første gang skyder mod et andet lands tropper.
Serbiske tropper angriber, episoden bliver kendt som Operation Bøllebank.
Efterfølgende har Danmark været aktivt deltagende i krigene i Afghanistan
(2001) og Irak hvor Irakkrigen i 2003 stadig er til debat, Libyen 2011 Irak og
Syrien 2014, derefter er der sket noget, med dansk forsvarspolitik.
Kilder Danmarkshistorien.dk den store danske forsvarsministeriet