MORDET PÅ JFK Et af amerikanernes nationale tragedier blev vi klogere
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>MORDET</strong> <strong>PÅ</strong> <strong>JFK</strong> - En <strong>af</strong> <strong>amerikanernes</strong> <strong>nationale</strong> <strong>tragedier</strong>, <strong>blev</strong> <strong>vi</strong><br />
<strong>klogere</strong>?<br />
Af Kasper V. Hansen<br />
Mordet på præsident John F. Kennedy er noget mange<br />
amerikanere den dag i dag husker, hvor de var, hvad de<br />
lavede og h<strong>vi</strong>lken dato. På mange måder var det<br />
<strong>amerikanernes</strong> 11. september 2001 længe før det.<br />
Datoen den 22. november 1963 kl. 12:30 lokal tid (19:30<br />
dansk tid) på Elm Street i Dallas, Texas hvor<br />
præsidenten <strong>blev</strong> skudt <strong>af</strong> en snigskytten Lee Harvey<br />
Oswald. Han <strong>blev</strong> skudt fra et skoledepot på<br />
præsidentens rute i en åben limousine under et besøg,<br />
der havde med hans genvalg som præsident at gøre, i<br />
1964.<br />
Fire amerikanske præsidentmord<br />
John F. Kennedy var langt fra den første amerikanske<br />
præsident der <strong>blev</strong> myrdet i amerikansk historie. Det mest<br />
berømte mord på en anden præsident end <strong>JFK</strong> var mordet<br />
på Abraham Lincoln i 1865, i Ford's Theatre. Mordet på<br />
Lincoln betragtes ligeså meningsløst og er ligeså stort som<br />
<strong>JFK</strong> mordet. Lincolns attentatmand, John Wilkes Booth, en<br />
skuespiller fra Syden, der <strong>vi</strong>lle kæmpe for sydstaterne, der<br />
havde tabt den amerikanske borgerkrig. Krigen var slut, da<br />
Lincoln <strong>blev</strong> skudt, og man skulle genopbygge landet.<br />
Præsident James Garfield <strong>blev</strong> skudt <strong>af</strong> Charles Guiteau,<br />
fordi Charles Guiteau have skrevet en tale James Garfield<br />
holdte to gange, nu forventes han at blive belønnet <strong>af</strong> Garfield med en<br />
ambassadørpost i 1888, da han ikke fik det, <strong>vi</strong>lle han hævne sig på Garfield<br />
og skød ham samme år. Præsident William Mckinley <strong>blev</strong> skudt og såret <strong>af</strong><br />
en anarkist, Leon Czolgosz, ved en verdensudstilling. Præsidenten havde<br />
faktisk overlevet, h<strong>vi</strong>s lægerne havde benyttet sig <strong>af</strong> en <strong>af</strong> de nye opfindelser,<br />
som var udstillet på verdensudstillingen, nemlig røntgenapparatet.<br />
Mordet på Kennedy er det sidste præsidentmord og mange amerikanere kan i<br />
dag huske, hvor de var og hvad de lavede, da Kennedy <strong>blev</strong> myrdet. Mange<br />
amerikanere husker Kennedy, som den sidste store præsident inden meget<br />
gik galt i USA. Lige fra de <strong>af</strong>roamerikaneres borgerrettighedsbevægelses<br />
kamp for rettigheder til Vietnam krigen, hippierne og Watergate.
Alle fire præsidenter efter <strong>JFK</strong> sad sammenlagt kun en periode. Johnson,<br />
Nixon og Carter opnåede ikke genvalg, Ford sad i 2 år efter Nixon måtte gå <strong>af</strong><br />
som præsident, selvom han var genvalgt.<br />
Efterforsket flere gange<br />
Amerikanerne har været fascineret <strong>af</strong> mordet<br />
på USA's 35. præsident. Noget har at gøre<br />
med, at myndighederne i den grad kludrede i<br />
det med efterforskningen og mediestrategien<br />
i sådan en nationaltragedie. En anden har at<br />
gøre med, at mordet har været efterforsket<br />
flere gange, første gang var Warren<br />
kommissionen, efter højesteretspræsident<br />
dommer Earl Warren. Ifølge <strong>vi</strong>denskab.dk har<br />
” Kritikere hæftet sig ved, at Warrenkommissionens<br />
rapport <strong>vi</strong>rker fuld <strong>af</strong><br />
selvmodsigelser og udeladelser. Blandt andet<br />
tog konklusionen ikke hensyn til, at en række<br />
<strong>vi</strong>dner mente, de hørte skud <strong>af</strong>fyret fra græshøjen - 'The Grassy Knoll' - foran<br />
Kennedys limousine og ikke fra skolebogslageret bag ham. Warrenrapportens<br />
entydige konklusion har fået skeptikere til at udgive et stigende<br />
antal bøger med teorier om, hvad der i <strong>vi</strong>rkeligheden skete på Dealey Plaza”<br />
I 1967 <strong>vi</strong>lle statsanklageren Jim<br />
Garrison i New Orleans undersøge<br />
mordet, på Kennedy. Det førte til<br />
anholdelsen og den eneste retssag om<br />
Kennedymordet, nemlig retssagen mod<br />
Clay Shaw. Den endte dog med<br />
frifindelse, fordi Jim Garrison ikke<br />
brugte korrekte metoder, blandt andet<br />
brugte han sandhedsserum og hypnose og var selv under anklage<br />
for korruption. Jim Garrison <strong>blev</strong> senere en nationalhelt <strong>af</strong> Oliver<br />
Stone og filmstjernen Ke<strong>vi</strong>n Costner. Men faktisk fik Stones film i<br />
1991 rejst en ny debat, for filmen brugte rigtige billeder og film<br />
blandet med fiktion. Det fik senere betydning. USA's kongres har<br />
også forsøgt, at komme til bunds i mordet. I 1976 nedsatte man en komite:<br />
US House Select Committee on Assassinations, den skulle undersøge en<br />
række mord og attentater herunder Kennedy mordet. Både Warren<br />
kommissionen og Kongressens undersøgelses komite kom frem til
nogenlunde ens teorier, dog med forskellige be<strong>vi</strong>ser og forklaringer, det har<br />
siden været benzin på bålet for konspirationsteorietikerne.<br />
Hvorfor snakker folk om mordet nu?<br />
En Gallupundersøgelse <strong>vi</strong>ste i 2013, at 61 procent <strong>af</strong> amerikanerne tror, at<br />
mordet på John F. Kennedy var en del <strong>af</strong> en konspiration. Men amerikanerne<br />
har altid h<strong>af</strong>t en mistro til deres regering og stat, særligt efter Watergate.<br />
Modsat danskerne, der blindt tror på, at deres regering og myndigheder <strong>vi</strong>l<br />
det bedste for dem, modsat amerikanerne. Flere Amerikanske hemmeligt<br />
stemplede dokumenter fra amerikanske myndigheder som CIA, FBI og NSA<br />
altså hemmelige efterretningstjenester og den amerikanske regering Warrenkommissionens<br />
US House Select Committee on Assassinations har gemt<br />
flere 1000 dokumenter fra <strong>JFK</strong> mordet, 30.000 dokumenter er frigivet, men<br />
ikke 3,600 dokumenter kendt som <strong>JFK</strong> filerne.<br />
Hvorfor frigives <strong>JFK</strong> filerne<br />
Oliver Stone og filmstjernen Ke<strong>vi</strong>n Costner i filmen <strong>JFK</strong> spillede en kæmpe<br />
rolle i 1991 og var med<strong>vi</strong>rkende til, at debatten om de hemmelighedsstemplet<br />
papirer kom i national fokus. <strong>JFK</strong> filerne skulle være frigivet i 1992, men det<br />
skete ikke. Præsident George HW Bush senior mente, de kunne skade USA.<br />
Om det var hensynet til fremmed magter, hemmelige oplysninger eller<br />
hemmelige oplysninger om efterretningsoperationer der stadig var i gang på<br />
det tidspunkt eller, at mordet stadig dengang var for tæt på til at<br />
offentligheden ikke kunne tage oplysningerne <strong>vi</strong>des ikke. Bush fik en lov<br />
gennem kongressen, kendt som <strong>JFK</strong> Loven eller <strong>JFK</strong> Records Act, hvor<br />
dokumenterne ikke måtte offentliggøres, før om 25 år. George Bush<br />
underskrev loven den 26. oktober 1992, og de måtte derfor frigives 26.<br />
oktober 2017. Filerne var dog allerede på grund <strong>af</strong> tidsfristen, sat til at blive<br />
frigivet, men der var snak om, at tidsfristen kunne blive forlænget både FBI og<br />
CIA, har forsøgt at forhindre frigivelsen. De skulle have<br />
forsøgt, at få Donald Trump til, at lade være med at<br />
frigive dem. Donald Trump er yderst upopulær og ved<br />
og låne lidt <strong>af</strong> <strong>JFK</strong>’s popularitet håber Donald Trump, at<br />
få lidt popularitet, Donald Trump elsker selv<br />
konspirationsteorier og anklagede sidste år under<br />
primærvalgene en <strong>af</strong> sine Republikanske<br />
modkandidater Ted Cruz’ far, for at være en del <strong>af</strong> en<br />
konspirationsteori om Kennedy mordet. Blandt andet på<br />
grund <strong>af</strong> et sladderblad. Trump elsker, også at være<br />
manden, der går i mod eliten og <strong>vi</strong>l kunne sige til sin<br />
vælgerbase, se jeg opklarede mordet.
Hvad står der i filerne?<br />
Historikerne og konspirationsteorietikerne har gennem tiden diskuteret hvem<br />
der kunne stå bag mordet på Kennedy. Var det Sovjet? Var det Castro? Var<br />
det efterretningstjenesterne CIA og FBI der stod bag? Var det militæret? Var<br />
det Johnson selv der stod bag? Kort sagt, alle har en teori og en<br />
konspirationsteori. Historikerne har nået en konsensus om, at Lee Harvey<br />
Oswald stod bag mordet og var gerningsmanden. Historikerne venter ikke en<br />
<strong>af</strong>sløring om en stor konspiration, men lidt stod der i filerne. <strong>Et</strong> <strong>af</strong> de nye<br />
dokumenter omhandler bl.a., hvordan CIA opsnappede et opkald fra Lee<br />
Harvey Oswald til en KGB-officer ved den russiske ambassade i Mexico. Det<br />
skete mindre end to måneder før han dræbte Kennedy. Ifølge dokumenterne<br />
spekulerede CIA i, at Oswald måske var agent for KGB. Lee Harvey Oswald<br />
havde rigtigt nok en russisk forbindelse. I 1959, midt under Den Kolde Krig,<br />
flyttede Oswald til Sovjetunionen. Han var kommunist og boede i<br />
Sovjetunionen i tre år, før han i 1962 vendte hjem til USA. Sovjet mente, at<br />
Oswald var en neurotisk tosse, og at man frygtede en atomkrig lige efter<br />
mordet. Nogle i KGB mente endda, at præsident Johnson var manden bag<br />
mordet. Desuden er der i filerne oplysninger om trusler mod Lee Harvey<br />
Oswald, som <strong>blev</strong> telefoneret til FBI's kontor i Dallas dagen før drabet på<br />
ham. Lee Harvey Oswald <strong>blev</strong> to dage efter drabet selv skudt og dræbt <strong>af</strong><br />
natklubejeren Jack Ruby. Det skete på vej fra en politistation til et fængsel. J<br />
Edgar Hoover, den berygtede FBI chef begyndte at tro, at Martin Luther King<br />
skulle stå bag. Det var fordi Hoover hadede King og han gjorde i forvejen<br />
gennem FBI livet surt for King. De overvågede i forvejen King, men det var et<br />
<strong>vi</strong>ldspor, nyt er også ifølge de nye dokumenter, at Hoover frygtede, at<br />
konspirationsteorier <strong>vi</strong>lle komme, på grund <strong>af</strong> den dårlige opklaring. Noget<br />
andet nyt var, at Cubas leder, Fidel Castro, fortalte amerikanske politikere fra<br />
kongressens undersøgelses komite, i 1978, at Cuba ikke stod bag mordet. <strong>Et</strong><br />
CIA memo mente, at den cubanske ambassadør i FN modtog nyheden om<br />
mordet på Kennedy med” Glædelig velbehag ”. To cubanere som USA<br />
<strong>af</strong>lyttede og som tilhørte den cubanske efterretningstjeneste snakkede med<br />
hinanden om Kennedymordet. Heri fortalte den ene, at ”Oswald var et godt<br />
skud”, hvorfor spurgte den ene, fordi han kendte ham, svarede den anden.<br />
Ikke alle dokumenter er frigivet Trump, oplyste med hen<strong>vi</strong>sning til<br />
sikkerhedshensyn, at han "ikke har noget andet valg" end fortsat at<br />
tilbageholde en række dokumenter, der er særligt "følsomme". Disse<br />
dokumenter skal ifølge præsidenten vurderes yderligere i løbet <strong>af</strong> de næste<br />
seks måneder, før de eventuelt kan frigives. Men <strong>vi</strong> fik 2800 dokumenter
frigivet nu, de sidste dokumenter <strong>vi</strong>l stadig pirre konspirationsteorietikerne.<br />
Trump var ikke glad for at skulle hemmeligholde nogen <strong>af</strong> dokumenterne,<br />
men det måtte han så. En historiker Larry Sabato fortalte til CNN, at det<br />
kunne tage år, at putte de millioner stykker <strong>af</strong> puslespillet sammen.<br />
Kilder: DR nyheder, TV2, The Washington Post, <strong>vi</strong>denskab.dk, Gallup og CNN.
Change language