100 året for Ruslands revolutioner 1917-2017 – Putin er tavs

100 året for Ruslands revolutioner1917-2017 – Putin er tavs
Af: Kasper V Hansen
2017 er hundrede året for den russiske revolution. Der
var to gigantiske begivenheder i verdenshistorien. I
Rusland skal man ikke mindes revolutionerne efter et
møde i Kreml sidste år, hvor Putin fortalte, at det ikke
var en nødvendighed, at mindes revolutionerne. Han
skulle angiveligt have sagt: ” lad eksperterne og
historikerne, diskutere revolutionen resten af Rusland
skal ikke bekymre sig selv med sådanne ting ” men
hvorfor har Putin og russerne det svært med
revolutionerne i 1917?
Februar revolutionen
Den russiske revolution er to revolutioner i en. Der var februar revolutionen der
fandt sted i marts og oktober revolutionen, der fandt sted i november 1917. Nej,
du læser ikke månederne forkert. Russerne brugte dengang en anden kalender,
den julianske, mens resten af verden brugte den gregorianske kalender. Februar
revolutionen er mere beskrevet, som et sammenbrud af den eksisterende
samfundsorden end revolution. Rusland var regeret af en Zar. Siden 1896 havde
Nikolaj d. 2. regeret Rusland. Ligesom sine forgængere førte han en enevældig
konservativ politik, uden reformer eller demokrati, men på grund af den japanske
russiske krig, var han nødt til at give indrømmelser. Rusland fik sin første
revolution i 1905 på grund af en blodig søndag foran vinterpaladset. Her skød
soldater fredelige demonstranter ned, blot fordi de ville snakke med zaren, som
den russiske befolkning så som en faderfigur. Zaren var ikke var klar over,
hvordan politiet, godsejerne og præsterne opførte sig. Zaren blev klar over det,
da præsterne salderede om, alt hvad de hørte om i
skriftestolen videre til politiet og dermed Zaren. Den
blodige søndag førte til, at Zaren måtte oprette et
parlament. Det blev hurtigt et Mickey Mouse parlament.
I 1914 kom Rusland i krig, da første verdenskrig brød
ud. I 1917 klarede den russiske hær sig dårligt i første
verdenskrig. Samtidig var der mangel på alt, på den
russiske hjemmefront, snart var der kun brød tilbage at
spise, folk måtte stille sig i kø tidligt, for at få et brød,
men køerne blev så lange, at selvom folk begyndte stå
i kø ved midnat var det ikke sikkert, at man så var
sikker på, at få et brød. Samtidig udviste adelen og de
rige dårlig dømmekraft ved at holde overdådige fester, selvom der var

varemangel. Revolutionen begyndte på kvindernes
internationale kampdag. Det skete da kvinderne i Petrograd
(nutidens Sankt Petersborg red.) begyndte at strejke om
mere brød. Strejkerne begyndte at udvikle sig, så soldater
begyndte at skyde demonstranterne som i 1905. Denne gang
var det dog anderledes, mange soldater begyndte at komme
i tvivl, om det var det rigtige at gøre. Soldaternes sammenvittighed gjorde dem i
tvivl. Det handlede også om dårlig ledelse, mange officerer var adelige som blot
havde fået en titel og dermed ikke kompetente officerer. Soldaterne sluttede sig
nu til de strejkerne. Det blev nu til en revolution, og bevæbnede byens borgere.
Nu skulle der ske noget nyt og snart kaldte man på Zarens bortgang.
Ligesom i 1905 var Zaren ikke i
byen, han var ved fronten i en
togvogn ved Pskov i det vestlige
Rusland. Han havde overtaget
ledelsen af den russiske hær, fra
sine generaler fordi han mente, at
Gud have bedt ham om det.
Der kom to mænd fra Petrograd
om morgenen den 15. marts
1917, for at tale med Zaren, det
de ville var, at bede om Zarens
afgang. Befolkningen ville ikke stoppe før zaren var væk. Zar
Nikolaj afbrød og sagde ” jeg har besluttet at frasige mig tronen i dag ”. Zaren
forlod rummet i togvognen og vendte tilbage en time efter han have skrevet sin
egen abdikation for både ham og hans søn. Men landet var ikke blevet en
republik, ganske vist havde han abdiceret, men han have overladt sin trone til
sin lillebror Mikhail. Det blev befolkningen rasende over, den russiske
provisoriske regering, opsøgte ham i hans palæ i byen, for at tale ham fra det.
Han spurgte, om den provisoriske regering ville garantere hans sikkerhed, hvis
han blev Zar. Det ville den ikke, så frasagde han sig magten, Rusland blev en
republik efter mere en 300 års Romanovstyre.
Den provisoriske regering var først var ledet af Georgy Lvov, som sammensatte
en kollationsregering, og senere af Alexander Kerensky. Kerensky sad ganske
vist kun 8 måneder, men var den mest liberale regering russerne havde haft.
Regeringen havde svært ved og få befolkningen på sin side, fordi man ville
forsætte deltagelsen i krigen, selvom der stadig var mangel på mad. Den
provisoriske regering lagde sin magtbase i Dumaen. Regeringen måtte forsvare
sig gennem to kupforsøg, den ene var mod bolsjevikkerne i juledagene og et
konservativt kup begået af general Kornilov der var en dobbeltmagt i landet.
Foruden dumaen og regeringen have et valgt råd, der også fungerede som et

parlament, Petrogradsovjetten. Sovjet er russisk og betyder råd, her sad mange
soldater og arbejdere. Rådet var delt af to fraktioner i det russiske
socialdemokrati, mensjevikker (mindretal) ledet af Julius Martov og bolsjevikker
(flertal) og ledet af
Vladimir Lenin der netop var vendt hjem efter 17 års eksil i
udlandet. Fra sit eksil I Bern i Schweiz på et tog i en trang
togvogn med 32 revolutionære, Lenins kone Nadezjda
Krupskaja og sin elskerinde Inessa Armand, rejste han hjem i
en plomberet togvogn gennem det tyske kejserrige og det
neutrale Sverige. Han ankom til Petrograd i april 1917. I øvrigt
kom februar revolutionen bag på Lenin der skulle have sagt:
” Rusland vil ikke få en revolution i min leve tid ”. Lenin ville
modsat Martov have et diktatur. Lenin blev snart beskyldt for,
at være tysk agent, fordi Lenin var hjulpet hjem i en togvogn af
det tyske kejserrige, som samtidig have givet Lenin penge.
Lenin var gået under jorden, det var under juli dagene, hvor
man troede et kommunistisk kup var under opsejling. Mange
kommunister blev anholdt i den forbindelse.
Oktoberrevolutionen
I oktober 1917 have bolsjevikkerne fået fremgang. Nu mente Lenin, at tiden var
til et statskup, det som nogen kalder oktober revolutionen. Andre mener, at den
provisoriske regering mistede befolkningens tillid, fordi den ikke arbejdede nok
for at give russerne en ny forfatning og for at afslutte krigen, der mere og mere
blev håbløs for russerne. Grundene til, at bolsjevikkerne var populære var
Lenins aprilteaser, der lovede fred, land og brød. Land betød, at russiske bønder
selv skulle tage jorden fra godsejerne. Samtidig have den provisoriske regering
været nødt til at frigive og bevæbne bolsjevikkerne, for at forsvare Petrograd
mod general Kornilov. Bolsjevikkerne havde nemlig forbindelser til jernbanen og
en af grundene til, at kuppet mislykkede var, at bolsjevikkernes forbindelser
simpelthen sørgede for, at Kornilovs troppetog ikke kom ind i
byen. Samtidig snakkede mange bolsjevikker med de soldater
Kornilov allerede have i byen. De spurgte, hvorfor de kæmpede i
mod revolutionen og mange af Kornilovs soldater vendte sig i
mod Kornilov. Lenin havde gemte sig efter juledagene i Finland.
Han var eftersøgt og havde en dusør på 200,000 rubler på
hovedet. I mens Lenin befandt sig i Finland var det Stalin, der
bragte beskeder frem og tilbage fra Lenin til bolsjevikkerne. I
begyndelsen af oktober skrev han flere gange, at han gav ordre
til en revolution, men Bolsjevikkernes centralkomite var splittet
og regerede ikke på brevene. Lenin måtte møde personligt i en
hemmelig lejlighed, her var man først i mod ideen om en
revolution, men Lenin fik vendt stemningen og centralkomiteens

møde endte med stemmerne 2 mod 10 til fordel for Lenin. Selve
Oktoberrevolutionen skete om aftenen den 6. november klokken kvart i 10, her
indledtes stormen på Vinterpaladset, hvor regeringen havde til huse. Angrebets
start signaleredes med et løst skud fra krydseren Aurora. Paladset var beskyttet
af, en kvindebataljon samt af unge soldater, som var 15- årige drenge. Paladset
blev stormet og næsten uden tab af liv, omkring klokken 2 om natten til den 7.
uden, at møde større modstand kunne de af den provisoriske regering, som ikke
var flygtet, tages til fange. Kerensky flygtede til udlandet. Bolsjevikkerne kunne
få timer før sætte sig på magten med Lenin i spidsen i en regering. Dette
skyldes, at man have svært ved og få logistikken på plads så, Trotsky
erklærede, at den provisoriske regering var faldet, selvom det var løgn. Så i
princippet har der eksisteret to regeringer på det tidspunkt, men på størstedelen
af de delegerede i Petrograd, Sovjetten, udvandrede i protest mod det de så
som et kup og dermed have Lenin et flertal og dannede derfor regering. Endelig
kunne revolutionen været endt hurtigt, for Lenin ville tæt på begivenhederne i
Bolsjevikkernes hovedkvarter i Smolny instituttet, men Lenin var stadig
eftersøgt, og iført en paryk og forbinding om ansigtet, der dækkede munden. Her
mødte han to regeringssoldater, de mente det var en fuld arbejder, Lenin
spillede beruset. Havde de tjekket Lenin lidt bedre, var han blevet anholdt men
det gjorde de ikke, Lenin ankom derfor til hovedkvarteret kort før stormen.
Oktober revolutionen blev i mange år fejret af kommunisterne, som den ægte
revolution, stormen på Vinterpaladset fik en mytologisk fremstilling af
kommunisterne, takket være journalisten John Reeds bog: ” 10 dage der
chokerede verden ”. I øvrigt er Reed den eneste amerikaner, der er begravet i
Kremlmurens Nekropolis i Moskva. En ære der kun overgik Sovjetledere og
Sergej Eisenstein. Sergej Eisenstein lavede propagandafilmen ”oktober” i 1928
10 år efter Oktoberrevolutionen. Filmen viste at stormen på Vinterpaladset var
mere blodig og at bolsjevikkerne var forberedt. I mange år var det sandheden i
bevidstheden hos mange, at i virkeligheden var stormen på Vinterpaladset,
forløbet temmelig tilfældigt og uorganiseret. I bolsjevikkernes selvforståelse
banede revolutionen i 1917 vejen for et "proletariatets diktatur". Men det skete i
et overvejende landbrugssamfund, hvor industriarbejderne kun udgjorde nogle
få procent af befolkningen. Lenin forventede, at Oktoberrevolutionen hurtigt ville
blive fulgt af revolutioner i de højt industrialiserede kapitalistiske lande, især i
Tyskland, Men den internationale revolution udeblev.
Kilder: Dr Nyheder, Information, Leksikonet: Den store danske, Erik Kulavig: Den russiske
revolution 1917, The New Yorker, BBC: Russia 1917 Countdown to revolution