Løkkes Juledrama her er nogen mulige scenarier

More documents

Recommendations

Info

og de Konservative. Vi har kun haft to to partis regeringer. Det var i 1950-1953, da Erik Eriksen fra Venstre dannede regering med de Konservatives leder Ole Bjørn Kraft, og i 00’erne hvor Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen dannede en VK regering. Begge regeringer havde dog et fast støtteparti. Eriksen og Kraft havde de Radikale og Fogh Bendtsen havde DF. DF er ikke nok til at støtte op om en VK regering, fordi de Konservative ikke har så mange mandater. Omvendt har Liberal Alliance sagt, at sker det, vil regeringen være fortid. Det skete fordi LA ikke ville være støtteparti. Helle Thorning forsatte med en SR regering, med støtte fra Enhedslisten og SF der i stedet for regeringsparti blev støtteparti. Dronningerunde uden valg Lars Løkke kan vælge og give op og overlade magten til Mette Frederiksen, uden valg. Det kaldes på et ejendommeligt Christiansborgudtryk, at sætte dronning på sagen. Det er det man kalder for en dronningerunde eller kongerunde. Det står ikke rigtigt i grundloven sort på hvidt den blot fastslår, at kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre, jf. Grundlovens § 14. En dronningerunde forgår sådan, at partilederne eller to repræsentanter fra hvert parti valgt i folketinget rådgiver dronningen om, hvilken person de mener, skal lede forhandlingerne om at danne en ny regering. Den person der vælges som forhandlingsleder, bliver normalt også statsminister. Men dronningen har to muligheder efter en dronningerunde. Hun kan enten udpege den person, der har flest mandater bag sig, som forhandlingsleder - også kaldet en kongelig undersøger. Eller pege direkte på en person, en såkaldt designeret statsminister som får til opgave, at danne en ny regering med sig selv som statsminister. Vælger dronningen af udpege en kongelig undersøger, skal vedkommende forsøge, at få et flertal bag sig, der er stort nok til at danne en ny regering - eller sikre, at der ikke er et flertal imod den. Lykkes det, drager den kongelige undersøger igen til Amalienborg og får nu til opgave at danne en regering. Det var Kong Frederik den 8. der opfandt denne måde at skrue en regeringsdannelse sammen på. Det skete i 1909 da der var en politisk krise, hvor partilederne ikke rigtige snakkede sammen. Kongen kaldte partilederne til sig, for at høre deres råd om, hvem der havde bedst mulig tillid. Lensgreve Johan Ludvig Holstein Ledreborg blev udnævnt som Konseilspræsident (datidens betegnelse for en statsminister). Forinden havde kongen leget med tanken om, at lave et kongeligt forretningsministerium, hvor han kan udskrive
valg gennem forretningsministeriet. Ledreborg havde dog løst opgaven om forsvaret der have ført til politisk krise og derved droppede kongen forslaget. Ledreborg fremprovokerede en konflikt mellem ham og Højres repræsentant Martin Madsen Halsted. Under 1. behandlingen af finansloven var sagen at Lensgreven ikke ville være regeringsleder, han havde sagt nej til en ministerpost i 1901og havde holdt sig ude af politik i over 19 år. Sagen var, at han kun nølende sagde ja, for at afværge en politisk krise, og nu så han sit snit til at slippe. Konflikten endte med, at en mistillidsdagsorden til regeringen blev stillet af blandt andet de Radikale og Socialdemokratiet. Regeringen faldt, Ledreborg forslog efterfølgende kongen, at det parti der have sejret fik statsministerposten. Det var derfor de Radikale, der dannede den første Radikale regering i Danmarkshistorien. Uden at nogen opdagede det havde Ledreborg ført parlamentarismen ud i praksis og samtidig var Amalienborg runderne indført. De kaldes i dag dronningerunderne. En dronningerunde kan sagtens ske, selvom der ikke har været valg. I 1975 her var der fire dronningerunder hvor Anker Jørgensen dannede regering selvom Hartling faktisk have dannet en en borgerlig regering bestående af Venstre, Konservative, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne (VCQM). Ministrene var i stadstøjet, da Glistrup sagde, at den ikke skulle regne med Fremskridtspartiets støtte. Hartling opgav, det blev en regeringen vi aldrig fik. Anker Jørgensen dannede efter den fjerde dronningerunde en mindretalsregering. Regeringen havde 16 ministre og hvilede på Socialdemokratiets 53 mandater. I 1982 gik Anker Jørgensen af og overlod magten til den Konservative Poul Schlüter. I 1993 var der en dronningerunde uden valg efter at Schlüter var gået af som følge af tamilsagen. Her forsøgte de borgerlige, at danne en regering. Først en med Henning Dyremose som statsminister, så prøvede udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen at danne regering. Sandheden var, at Ellemann ikke ville opgive regeringsmagten fordi Danmark havde modtaget formandskabet for EU’s ministerråd et halvt år før. Det ville den radikale leder Marianne Jelved ikke være med til. Det lignede statsfup og så blev det Poul Nyrup Rasmussen der dannede en af de største regeringer i Danmarkshistorien målt på antal af ministre, 22 ministre bestod den af. Nyrup Rasmussen præsenterede den nye regering den 25. januar 1993. Med 90 mandater i ryggen blev det den første flertalsregering siden 1971, bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. SF var støtteparti, Kilder: Danmarkshistorien.dk, Den store danske og Dr Nyheder.
Page 1: Løkkes Juledrama her er nogen muli

Løkkes Juledrama her er nogen mulige scenarier

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?