Løkkes Juledrama her er nogen mulige scenarier

Løkkes Juledrama her er nogen mulige scenarier
Af Kasper V Hansen
Der er stadig noget tid til, at julefreden og juleferien
kommer til statsminister Lars Løkke Rasmussen og de
andre politikere på Christiansborg. Selvom Løkke fik
en tidlig julegaven i form af et finanslovsforlig, er det
ikke sikkert, at regeringspartiet Liberal Alliance vil
stemme for sin egen finanslov. Det sker på grund af
slagsmålet om skattereformen mod Dansk folkepartis
krav om udlændingestramninger. LA er løbet fra sit
valgløfte og har udtalt at partiet godt kan stemme for øget ulighed og så kan Løkkes
regering være fortid. LA har som krav, at skattelettelserne skal være på plads inden jul.
Som en slags bizar julegave til de rige, har DF afvist at nå det inden jul. Første scenarie
er, at man får en aftale, så juleferien og julefreden i det borgerlige Danmark kan sænke
sig. Skulle det ikke lykkes, så er er der følgende scenarier. I går var der forhandlinger i
statsministeriet hvor Liberal Alliance stadig fastholdt sin trussel trods statsministerens
forsikring om, at regeringen ville stemme for finansloven. Det var en rasende Kristian
Thulesen Dahl, som forsøgte, at holde raseriet i ro mens han opfordrede statsministeren,
til at få styr på regeringen, underforstået LA.
Folketingsvalg
Lars Løkke Rasmussen kan vælge udskrive et folketingsvalg, det er
en statsministers ret, den står i grundloven § 32 Stk. 3. ” Det påhviler
statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens
udløb. ” Det er en statsministers ultimative våben, når en regering
ikke kan løse et problem, som er en vigtig sag for regeringen. Lars
Løkke kan i princippet udskrive valg fra et pressemøde i
statsministeriet eller Marienborg, som Løkke selv gjorde det i 2011.
Et folketingsvalg ligger dog ikke godt i meningsmålingerne, hvor
både regeringspartierne og Dansk folkeparti for smæk af vælgerne.
Et julevalg er set før, i 1967 udskrev Jens Otto Krag julevalg til
afholdelse 23. januar 1968. Det var efter, at SF var sprængt. Det var
det såkaldte røde kabinet. I december 1974 udskrev Poul Hartling
valg til afholdelse den 9. januar 1975. Her fordoblede Venstre ganske
vist sit mandattal, men kunne ikke forsætte. Statsminister Poul
Schlüter udskrev folketingsvalg den 12. december 1990.
LA udtræder af regeringen. I 2014 gik Socialistisk Folkeparti ud af den daværende
SRSF regering, da Anette Wilhelmsen ikke kunne samle SF om et salg af Dong. SF
havde i forvejen givet køb på store mærkesager og vigtige emner. Det kan Anders
Samuelsen også vælge at gøre her, det vil enten betyde en to partis regering med Venstre

og de Konservative. Vi har kun haft to to partis regeringer. Det var i 1950-1953, da Erik
Eriksen fra Venstre dannede regering med de Konservatives leder Ole Bjørn Kraft, og i
00’erne hvor Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen dannede en VK regering.
Begge regeringer havde dog et fast støtteparti.
Eriksen og Kraft havde de Radikale og Fogh
Bendtsen havde DF. DF er ikke nok til at støtte
op om en VK regering, fordi de Konservative
ikke har så mange mandater. Omvendt har
Liberal Alliance sagt, at sker det, vil regeringen
være fortid. Det skete fordi LA ikke ville være
støtteparti. Helle Thorning forsatte med en SR
regering, med støtte fra Enhedslisten og SF der
i stedet for regeringsparti blev støtteparti.
Dronningerunde uden valg
Lars Løkke kan vælge og give op og overlade magten til Mette Frederiksen, uden valg.
Det kaldes på et ejendommeligt Christiansborgudtryk, at sætte dronning på sagen. Det er
det man kalder for en dronningerunde eller kongerunde. Det står ikke rigtigt i
grundloven sort på hvidt den blot fastslår, at kongen udnævner og afskediger
statsministeren og de øvrige ministre, jf. Grundlovens § 14. En dronningerunde forgår
sådan, at partilederne eller to repræsentanter fra hvert parti valgt i folketinget rådgiver
dronningen om, hvilken person de mener, skal lede
forhandlingerne om at danne en ny regering. Den person der
vælges som forhandlingsleder, bliver normalt også
statsminister. Men dronningen har to muligheder efter en
dronningerunde. Hun kan enten udpege den person, der har
flest mandater bag sig, som forhandlingsleder - også kaldet
en kongelig undersøger. Eller pege direkte på en person, en
såkaldt designeret statsminister som får til opgave, at danne
en ny regering med sig selv som statsminister. Vælger
dronningen af udpege en kongelig undersøger, skal
vedkommende forsøge, at få et flertal bag sig, der er stort
nok til at danne en ny regering - eller sikre, at der ikke er et flertal imod den. Lykkes det,
drager den kongelige undersøger igen til Amalienborg og får nu til opgave at danne en
regering.
Det var Kong Frederik den 8. der opfandt denne måde at skrue en regeringsdannelse
sammen på. Det skete i 1909 da der var en politisk krise, hvor partilederne ikke rigtige
snakkede sammen. Kongen kaldte partilederne til sig, for at høre deres råd om, hvem der
havde bedst mulig tillid. Lensgreve Johan Ludvig Holstein Ledreborg blev udnævnt som
Konseilspræsident (datidens betegnelse for en statsminister). Forinden havde kongen
leget med tanken om, at lave et kongeligt forretningsministerium, hvor han kan udskrive

valg gennem forretningsministeriet. Ledreborg havde dog løst opgaven om forsvaret der
have ført til politisk krise og derved droppede kongen forslaget. Ledreborg
fremprovokerede en konflikt mellem ham og Højres repræsentant Martin Madsen
Halsted. Under 1. behandlingen af finansloven var sagen at Lensgreven ikke ville være
regeringsleder, han havde sagt nej til en ministerpost i 1901og havde holdt sig ude af
politik i over 19 år. Sagen var, at han kun nølende sagde ja, for at afværge en politisk
krise, og nu så han sit snit til at slippe. Konflikten endte med, at en mistillidsdagsorden
til regeringen blev stillet af blandt andet de Radikale og Socialdemokratiet. Regeringen
faldt, Ledreborg forslog efterfølgende kongen, at det parti der have sejret fik
statsministerposten. Det var derfor de Radikale, der dannede den første Radikale
regering i Danmarkshistorien.
Uden at nogen opdagede det havde Ledreborg ført parlamentarismen ud i praksis og
samtidig var Amalienborg runderne indført. De kaldes i dag dronningerunderne. En
dronningerunde kan sagtens ske, selvom der ikke har været valg. I 1975 her var der fire
dronningerunder hvor Anker Jørgensen dannede regering selvom Hartling faktisk have
dannet en en borgerlig regering bestående af Venstre, Konservative, Kristeligt Folkeparti
og Centrum-Demokraterne (VCQM). Ministrene var i stadstøjet, da Glistrup sagde, at
den ikke skulle regne med Fremskridtspartiets støtte. Hartling opgav, det blev en
regeringen vi aldrig fik.
Anker Jørgensen dannede efter den fjerde dronningerunde en mindretalsregering.
Regeringen havde 16 ministre og hvilede på Socialdemokratiets 53 mandater. I 1982 gik
Anker Jørgensen af og overlod magten til den Konservative Poul Schlüter. I 1993 var der
en dronningerunde uden valg efter at Schlüter var gået af som følge af tamilsagen. Her
forsøgte de borgerlige, at danne en regering. Først en med Henning Dyremose som
statsminister, så prøvede udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen at danne regering.
Sandheden var, at Ellemann ikke ville opgive regeringsmagten fordi Danmark havde
modtaget formandskabet for EU’s ministerråd et halvt år før. Det ville den radikale leder
Marianne Jelved ikke være med til. Det lignede statsfup og så blev det Poul Nyrup
Rasmussen der dannede en af de største regeringer i Danmarkshistorien målt på antal af
ministre, 22 ministre bestod den af. Nyrup Rasmussen præsenterede den nye regering
den 25. januar 1993. Med 90 mandater i ryggen blev det den første flertalsregering siden
1971, bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og
Kristeligt Folkeparti. SF var støtteparti,
Kilder: Danmarkshistorien.dk, Den store danske og Dr Nyheder.