Teknik og Miljø - januar 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S 

NR.1 JANUAR 2018 ÅRGANG 118 STADS- OG HAVNEINGENIØREN 

TEMA 

BYGGERI 

& 

EJENDOMSDRIFT 

KTC: 

DISRUPTION PRÆGER 

DEN KOMMUNALE 

EJENDOMS- 

ADMINISTRATION 

330 HEKTAR NYT LAND 

TUNNELEN 

DER FÅR 

LOLLAND TIL 

AT VOKSE 

KLOGERE KVADRATMETER 

BYGHERREFORENINGEN: 

BR18 KAN RESULTERE I

målret indsatsen 

og målret prioritér indsatsen 

ressourcerne? 

og prioritér 

ressourcerne? 

Når drift og vedligeholdelse skal fungere optimalt! 

Når drift og vedligeholdelse skal fungere optimalt! 

Portalproduktet EnviDrift er Jeres samlede løsning til planlægning, dokumentation og udførelse af drifts- og 

Portalproduktet vedligeholdelsesopgaver EnviDrift for er Jeres både samlede forsyningsrelateret løsning til planlægning, anlæg, såvel dokumentation som kommunale og opgaver udførelse på af Vej drifts- & Park, og 

Når vedligeholdelsesopgaver drift og for både skal fungere forsyningsrelateret optimalt! 

Grøn mm. 

anlæg, såvel som kommunale opgaver på Vej & Park, 

Grøn vedligehold mm. 

Portalproduktet EnviDrift er Jeres samlede løsning til planlægning, dokumentation og udførelse af drifts- og 

EnviDrift er et komplet system til håndtering af henvendelser/hændelser, som giver unik mulighed for at kunne 

vedligeholdelsesopgaver EnviDrift er et komplet system for både til håndtering forsyningsrelateret af henvendelser/hændelser, anlæg, såvel som kommunale som giver unik opgaver mulighed på Vej for & Park, 

prioritere og målrette indsatsen til de steder, hvor udfordringerne er størst. 

at kunne 

prioritere Grøn vedligehold og målrette mm. indsatsen til de steder, hvor udfordringerne er størst. 

EnviDrift er et alsidigt værktøj, som kan tilgås både via en hjemmeside samt en mobilløsning til 

EnviDrift er et alsidigt komplet værktøj, system 

driftsafdelingen, som kan være som til håndtering 

off-line. kan tilgås af både henvendelser/hændelser, via hjemmeside samt som en giver mobilløsning unik mulighed til for at kunne 

driftsafdelingen, prioritere og målrette som kan indsatsen være off-line. til de steder, hvor udfordringerne er størst. 

Vores løsninger er fleksible og kan tilrettes efter jeres ønsker, således at indstillinger og muligheder er opsat til 

Vores EnviDrift 

netop løsninger et alsidigt 

jeres fokusområder. 

fleksible værktøj, og kan som tilrettes kan tilgås efter både jeres via ønsker, en hjemmeside således at samt indstillinger en mobilløsning og muligheder til er opsat til 

netop driftsafdelingen, jeres fokusområder. 

kan være off-line. 

Læs mere om EnviDrift på www.envidan.dk 

Læs Vores mere løsninger om EnviDrift er fleksible på www.envidan.dk 

og kan tilrettes efter jeres ønsker, således at indstillinger og muligheder er opsat til 

netop jeres fokusområder. 

Læs mere om EnviDrift på www.envidan.dk

LEDER 

TEKST / 

AF MICHAEL SLOTH 

Teknik & 

Miljødirektør i 

Vejle Kommune og 

medlem af KTCs 

bestyrelse. 

KTC VIL 

HOLDE SKARPT ØJE MED BR18 

KTC vil i de kommende tid følge implementeringen og effekten af BR18 tæt, og 

holde øje med udviklingen i sagsbehandlingstider, udviklingen i kvalitet og antal 

klager. Og ikke mindst vil KTC have opmærksomheden rettet mod udviklingen i 

timepriser og det samlede, relative økonomiske tryk på den enkelte byggesag 

Tilbage i 2013 bekendtgjorde Produktivitetskommissionen, 

som en 

del af dens handlingsplaner for 

vækst og udvikling i hele Danmark, 

og konkretiseret i Vækstpakke 

2015, at byggesagsbehandlingen 

skulle forbedres, både med hensyn 

til ensartet sagsbehandling, sagsbehandlingstid 

og prissætning i de 

enkelte kommuner. Målsætningen 

var bl.a. en reduktion i sagsbehandlingstiden 

på 33 pct.med udgangspunkt 

i 2012-tallene. 

Konkret skulle væsentlige elementer 

af byggesagsbehandlingen 

flyttes fra kommunerne til private 

aktører, og kvaliteten skulle sikres 

gennem en certificeringsordning. 

Det tekniske grundlag, Bygningsreglementet 

og vejledninger skulle 

samtidig omskrives og gøres mere 

praksisnære. 

Her, fire år senere, ved indgangen 

til 2018, træder lovgivningsgrundlaget 

i form af Bygningsreglement 

BR18 og certificeringsordningen 

i kraft, og er dermed et godt tidspunkt 

at evaluere processen og 

resultaterne på. 

Hvordan er det så gået i kommunerne 

efter Produktivitetskommissionens 

anbefalinger og Vækstpakke 

2015? Det korte svar er, at det er 

gået godt. Den kommunale sagsbehandlingstid 

er samlet set halveret, 

samtidig med at kommunerne nu 

håndterer 25 pct. flere sager end i 

2013. 86 pct. af kommunerne har 

reduceret sagsbehandlingstiden 

væsentligt, mens de øvrige kommuner 

enten har haft en konstant 

eller stigende sagsbehandlingstid. 

Den gennemsnitlige timepris har 

de sidste to år været ca. 470 kr. og 

generelt væsentligt lavere end i 

2013. Konklusionen er, at kommunerne 

har forbedret serviceniveauet 

væsentlig ud over målsætningen 

og har potentiale for yderligere 

forbedring, særligt i de kommuner, 

der endnu ikke har reduceret 

sagsbehandlingstiden. 

Kommunernes effektivisering er 

blevet bemærket af de faglige organisationer, 

der også konstaterer, at 

serviceniveauet generelt er steget. 

Ydermere viser tilbagemeldinger, 

fra bl.a. typehusfirmaer, at yderligere 

reduktioner i sagsbehandlingstiden, 

udover hvad de 20 pct. bedste 

kommuner har opnået, ikke har reel 

betydning. 

Mens kommunerne har forbedret 

serviceniveauet, har Trafik- og 

Byggestyrelsen udviklet og lanceret 

et nyt bygningsreglement, hvor vi 

endnu ikke har set eksempler på 

praksisnære løsninger, og uden 

betydelige tekniske stramninger ud 

over væsentlige krav til det uddannelsesmæssige 

og erfaringsmæssige 

niveau for de certificerede byggesagsbehandlere. 

Dette er måske 

også grunden til, at ingen rådgivere 

endnu har opnået den krævede 

certificering og dermed ikke er klar 

til at byggesagsbehandle. 

De næste par år vil vise, om 

de certificerede rådgivere kan 

indfri forventningerne om at løfte 

opgaven med hensyn til en mere 

konkurrencedygtig og ensartet 

sagsbehandling, og dermed fremme 

effektiviteten og væksten i byggeriet 

bedre, end kommunerne har 

kunnet. 

Umiddelbart kan man frygte, at 

certificeringen primært vil gavne 

de store projekter og påtvinge de 

små projekter en potentiel omkostningstung 

certificeret rådgivning. 

KTC vil følge implementeringen og 

effekten af BR18 tæt. Herunder 

udviklingen i sagsbehandlingstider, 

udviklingen i kvalitet og antal 

klager. Og ikke mindst vil KTC have 

opmærksomheden rettet mod 

udviklingen i timepriser og det 

samlede, relative økonomiske tryk 

på den enkelte byggesag som følge 

af certificeringen. Netop timepriser 

og omkostninger som følge af byggesagsbehandlingen 

har i årevis 

være centrale for bl.a. DI og Dansk 

Byggeri, og netop dette fokus har 

været med til at skubbe på den 

positive udvikling, der er sket i de 

kommunale byggesagsafdelinger de 

seneste år. 

Udgiver 

TechMedia A/S 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

T. 4324 2628 

info@techmedia.dk 

www.techmedia.dk 

I samarbejde med 

Kommunalteknisk Chefforening 

Papirfabrikken 36A 

8600 Silkeborg 

T. 7228 2804 

ktc@ktc.dk 

www.ktc.dk 

Ansvarshavende 

redaktør 

Line Bak Unold 

T. 2555 2827 

lu@techmedia.dk 

Annoncer 

Lars Madsen 

T. 2555 2826 

lm@ktc.dk 

Annoncekoordinator 

Helle Hansen 

T. 4324 2671 

hh@techmedia.dk 

Layout 

Trine Plass, 

TechMedia A/S 

Forside: 

Femeren A/S 

Tryk 

PE Offset A/S 

Abonnement 

Kommunalteknisk 

Chefforening 

Papirfabrikken 36A 

8600 Silkeborg 

T. 7228 2804 

ktc@ktc.dk 

Abonnementspris 

Kr. 885,- + moms 

om året for 11 

numre 

Løssalg 

Kr. 142,- 

+moms inklusive 

forsendelse 

ISSN 1902-2654 (tryk) 

ISSN: 2596-4216 (online) 

Oplag 

2.091 

Synspunkter, der fremføres i bladet, 

kan ikke generelt tages som udtryk 

for foreningens holdning. 

JANUAR 2018 

TEKNIK & MILJØ 3

TEMA 

TEMA 

DI OM BR18: 

BYGNINGS- 

REGLEMENTET BLIVER 

MERE EFFEKTIVT 

BYGGERI 

& 

EJENDOMSDRIFT 

BR18 KAN 

RESULTERE I KLOGERE 

KVADRATMETER 

I DI Byg ser vi frem til at følge 

BR18s nye certificeringsordning 

i forventning om, at den vil gøre 

den tekniske byggesagsbehandling 

mere smidig og effektiv. Dertil 

forventer DI Byg, at kvaliteten af 

byggesagsbehandling vil stige. 

SIDE 18 

Det nye BR18 er anderledes end 

tidligere opdateringer af bygningsreglementet. 

Det markerer en helt 

ny struktur i både reglement og 

byggesagsbehandling, ligesom 

krav om funktionstest gør reglementet 

mere rettet mod driften af 

bygningerne. 

SIDE 14 

KTC: 

DISRUPTION PRÆGER DEN 

KOMMUNALE EJENDOMS- 

ADMINISTRATION 

Der er masser af udfordring for den 

kommunale ejendomsdrift i øjeblikket: 

Effektivisering, nyt bygningsreglement BR18, 

nyt aftalegrundlag AB18 og varsling om 

ophævelse af Lov om offentligt byggeri, LOB. 

SIDE 8 

DANSK BYGGERI OM BR18: 

CERTIFICERING 

BETYDER MARKANTE 

ÆNDRINGER FOR 

BYGGEBRANCHEN 

BR18 skærper kravene til dokumentation 

på en række områder. 

Skærpelserne vil i flere tilfælde 

medføre yderligere omkostninger 

for entreprenøren, som i sidste 

ende vil blive videreført til bygherre, 

vurderer Dansk Byggeri. 

SIDE 16 

BYG OG MILJØ VIL 

LØFTE BRUGEROPLEVELSEN 


Kompleks lovgivning, regelmæssigt ændrede bygningsreglementer, servicemål og 

forskelligartet forvaltning på tværs af kommuner er nogle af de udfordringer, som har 

vanskeliggjort de indledende øvelser for en brugervenlig selvbetjeningsløsning. 

SIDE 10 

4 

TEKNIK & MILJØ

Indhold 

3 LEDER 

KTC vil holde skarpt øje med BR18 

5 Temaindhold 

6 Indholdsfortegnelse 

KTC 

8 Disruption præger den kommunale ejendomsadministration 

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT 

10 Ejendomsdrift kan være en investering for borgere og kommuner 

12 Byg og Miljø vil løfte brugeroplevelsen 

12 

Byg og Miljø vil løfte 

brugeroplevelsen 

14 Helhedsplaner for ejendomme Silkeborgs kommunale 

bygninger skal huse potentialer 

16 BR18 kan resultere i klogere kvadratmeter 

18 Certificering betyder markante ændringer for byggebranchen 

20 Bygningsreglementet bliver mere effektivt 

22 Bygherrer taber stort på dårlige driftsdata 

24 Skole blev PCB-fri og fik bedre indeklima på seks måneder 

PLANLÆGNING 

27 Renovering af boligområder handler også om mennesker 

NYT FRA TEKNIK & MILJØ 

30 Tal og tabeller om teknik og miljø 

DIGITALISERING 

32 Beskyt dine personlige data i Smart City 

22 

Bygherrer taber stort på 

dårlige driftsdata 

JURAKLUMMEN 

35 Kystbeskyttelse som en del af den kommunale planlægning 

LEDELSE 

36 Bedre ledelse er vigtigere end flere ledere 

FORSYNING 

38 Separering af regnvand giver mere plads i kloaksystem 

NATUR & MILJØ 

42 Tunnelen der får Lolland til at vokse 

46 Biologisk kystbeskyttelse 


46 

Biologisk 

kystbeskyttelse 

AFFALD OG RESSOURCER 

48 Sorteringsbillen – affaldsformidling på hjul 

BYGGERI 

50 I fremtidens klimarobuste byer er der også tænkt på borgerne 

6 

TEKNIK & MILJØ

Nordeuropas 

største ejendomsmesse 

Organised by EASYFAIRS 

25-26 april, Bella Center, København 

Messen for drift, vedligeholdelse, forvaltning, energi, miljø 

Eva B Møller 

Seniorforsker, Aalborg 

Universitet, København 

Jacob Juul Sandberg 

Professor mso, Cand.jur, 

Ph.d, Juridisk Institut 

Jannick Nytoft, 

Direktør, Ejendomsforeningen 

Søren Dyck-Madsen 

Energi og klima, 

Det Økologiske Råd 

Toke Rammer Nielsen 

Associate professor, 

head of section, Section 

for Building Energy 

• 30 seminarer – 2 scener 

• Over 110 udstillere • Innovative løsninger 

• Prøv Virtual Reality • Branche-networking 

• Prøv Droneflyvning • Innovationsområde 

Registrer dig for at få gratis entré på: ejendomsmessen.dk 

Partnere:

KTC 

KTC: 

TEKST / 

PETER MUNK 

Bygningschef 

Aak Bygninger, 

Aalborg Kommune 

og medlem af KTC 

faggruppen for 

ejendomsdrift 

ILLUSTRATION/ 

Freepik.com 

Disruption præger 

den kommunale 

ejendomsadministration 

Der er masser af udfordring for den kommunale ejendomsdrift i øjeblikket: 

Effektivisering, nyt bygningsreglement BR18, nyt aftalegrundlag AB18 

og varsling om ophævelse af Lov om offentligt byggeri, LOB. 


Disruption ekkoer gennem 

flere brancher for tiden, 

og der tales om hastig innovation 

og spillereglerne 

for samarbejdet udfordres. Det 

gælder også i den danske byggebranche 

og således også for den 

kommunale bygherre. Effektivisering 

af det kommunale ejendomsområde, 

nyt bygningsreglement 

BR18, nyt aftalegrundlag 

AB18 og varsling om ophævelse 

af Lov om offentligt byggeri, LOB. 

Disruption/”forstyrrelser” er kommet 

for at blive. 

Den offentlige sektor skal omstilles 

og effektiviseres bl.a. ved innovation, 

regelforenkling og øget digitalisering. 

I økonomiaftalen mellem 

regeringen og kommunerne peges 

der på den kommunale ejendomsportefølje 

som et potentielt effektiviseringsområde 

for at bidrage 

til den såkaldte ”Velfærdsmilliard”. 

Konkret arbejdes med tre særlige 

indsatsområder/programmer: 

KTC faggruppen for ejendomsdrift 

har gennem en årrække deltaget 

aktivt i de mange analyser 

på ovenstående områder og har 

på det seneste samarbejdet med 

KL som faglig sparringspart 

på områderne. Det er faggruppens 

opfattelse, at ovenstående 

indsatsområder og programmer 

bedst ses samlet under overskriften 

”Strategisk Facility Management” 

da det opleves, at de ses 

som selvstændige ”projekter”, 

der ikke er indbyrdes koordineret. 

Det er ligeledes yderst ressourcekrævende 

for kommunerne at 

deltage i de mange analyser, som 

opleves at havde mange overlap 

og gentagelser uden tværgående 

koordinering. 

Det kan være svært at se det 

værdiskabende i deltagelsen. 

Det er positivt, at KL nu arbejder 

på en platform for vidensdeling 

for det strategiske arbejde på 

ejendomsområdet. 

(SEP) – Styrings- og effektiviseringsprogrammet: 

• Organisering og effektivisering af kommunalejendomsdrift 

(MEP) – Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 

• Organisering, køb og udbud på Facility Managementområdet 

• Samling af ejendomsadministrative funktioner 

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 

• Kloge kommunale kvadratmeter, KKM2 

(KKM2 kan der læses nærmere om i anden artikel her i bladet) 

REGELFORENKLING 

Med regeringens 2020 plan om 

modernisering af den offentlige 

sektor er der også fokus på 

afbureaukratisering og regelforenkling 

af ejendomsområdet, 

så der opnås en mere smidig 

sagsbehandling og mindskning af 

transaktionsomkostningerne. 

Alle er initiativer, som kræver 

omstilling og nye samarbejdsformer 

blandt hele værdikæden, og 

som kræver en stærk forandringsledelse, 

kompetenceudvikling af 

organisationen og en strategi, der 

er højt forankret i den kommunale 

organisation, hvis det skal lykkes. 

Foruden de tre tidligere nævnte 

indsatsområder er der en række 

regelforenklings-initiativer, der 

kræver omstilling af hele værdikæden, 

og som kræver en investering 

i ressourcer, før gevinsterne kan 

høstes. 

• Ny udbudslov – I 2016 trådte 

den nye udbudslov i kraft, som 

skal sikre større klarhed og 

fleksibilitet for virksomheder 

og ordregivere - herunder nye 

udbudsformer som udbud med 

forhandling, som mange kommunale 

bygherre er ved at få 

erfaring med. 

• BR18 – Branchen udvikler sig 

så hastigt, at vi nærmest ikke 

når at implementere et bygningsreglement, 

før der kommer 

et nyt. I 2018 får vi endnu et i 

rækken samt en bekendtgørelse 

om certificeringsordning for do- 

8 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

kumentation af tekniske forhold. Foruden den markante 

ændring, som det medfører den kommunale 

byggesagsbehandling, betyder det også ændrede 

arbejdsgange for den kommunale bygherre. De kommunale 

beredskaber har tidligere varetaget en del 

af sagsbehandlingen, fx om midlertidig overnatning 

på skoler og institutioner. Det kræver frem over en 

byggeansøgning efter en vejledning, som endnu 

ikke kendes. 

• AB18 – 2018 bliver også året, hvor vi skal til at implementere 

et nyt aftalegrundlag mellem byggeriets 

parter, som erstatter det udtjente AB92, ABR89 og 

ABT93. Det kræver ligeledes store ressourcer af hele 

værdikæden, før gevinsterne kan ses. 

• Lov om offentligt byggeri, LOB - Lovens formål 

er at sikre, at det offentlige er effektiv i sin bygge-, 

anlægs- og driftsvirksomhed og går foran i udvikling 

og afprøvning af nye metode. Der er nu 

lovforslag om at ophæve LOB, så lovgrundlaget 

alene hører under byggeloven, men hvad skal der 

så administreres efter? LOB bygger på en række 

cirkulære, bekendtgørelser og vejledninger, som nok 

trænger til en oprydning, men den favner også IKTbekendtgørelsen, 

som bl.a. har været med 

til at drive den digitale udvikling af branchen. 

Bygherrebranchen - herunder også 

KTC faggruppen - er bekymrede for, hvad 

der skal træde i stedet, så der ikke kommer 

98 kommunemetoder på området. Der 

peges på muligheden for at havde en fælles 

bygherrevejledning for det offentlige byggeri 

efter ”følg eller forklar” princippet. Her 

melder KTC faggruppen sig klar på banen til 

at bidrage til sådan en vejledning. 

Det er svært at forestille sig at den kommunale 

ejendomsadministration kan magte alle disse 

krav og forventninger, ændrede arbejdsgange 

og forandringer, det medfører uden en 

stærk politisk forankret ejendomsporteføljestrategi 

og en strategisk organisering af både 

bygherre- og driftsherre-ansvaret. 

Der er ligeledes en klar forventning om, at KL 

understøtter kommunerne i dette arbejde, og 

KTC faggruppen for ejendomsdrift medvirker 

gerne som faglig sparringspart og bidrager 

gerne med ”best practice” på området. 


TEKNIK & MILJØ 9

TEMA / STOFOMRÅDE 

BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT 

TEKST / 

KAREN DILLING 

Chef for 

Ejendomme og 

Intern Service, 

Herlev Kommune 

og KTC faggruppen 

for kommunal 

Ejendomsdrift 

VEFÆRDS-M 2 

Ejendomsdrift 

kan være en investering 

for borgere og kommuner 

”Kloge m 2 ” er et flydende begreb uden fælles definition. Begrebet bliver 

udfyldt af hver kommune alt efter, hvilke udfordringer kommunen har. 

KL har de seneste år arbejdet med deres definition ud fra en driftsvinkel, og ud 

fra regeringens ønske om at effektivisere den kommunale ejendomsdrift. 

Faggruppen for Kommunal ejendomsdrift i KTC spørger om KLs definition 

stemmer overens med de behov, som kommunerne møder? 

Vi har brug for systematisk viden om ejendomsdrift 

– men det er ikke ”kloge m 2 ”. 

Regeringen og KL har indgået aftale om at 

skabe og udbrede større viden og erfaring på 

det kommunale ejendomsområde, så kommunerne kan 

bidrage til ”velfærdsmilliarden”. Derfor har KL defineret 

et indsatsområdet; En Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi, 

og har prioriteret især to vinkler, der 

begge skal belyse ”kloge m 2 ” i ejendomsdriften. Der er 

tale om programmerne SEP og MEP. 

KL inviterede i 2015 alle kommuner til et flerårigt 

udviklingssamarbejde om effektive og gode løsninger 

for borgerne. Formålet er blandt andet at danne 

kommunale netværk i et fælles ”Styrings- og effektiviserings-program” 

(SEP). Kortlægning af den 

kommunale ejendomsdrift, foretaget af daværende 

KORA, nu VIVE, indikerer dels betydelige dataudfordringer 

ved at tilvejebringe og sammenlignelige 

nøgletal for kommunernes ejendomsadministration, 

og dels forskelle mellem kommunernes arealudnyttelse. 

Kortlægningen indikerer samtidig et 

effektiviseringspotentiale. 

KL har på denne baggrund i 2016 igangsat et Moderniserings- 

og effektiviseringsprogram (MEP), som har 

til formål at pege på effektiviseringer i den kommunale 

ejendomsdrift, der kan opnå årlige besparelser på i 

alt 1 mia. kr. frem mod 2020. Programmets første tiltag 

var kortlægning af kommunernes organisering, køb og 

udbud på facility managementområdet. Kortlægningen 

er blevet gennemført af EY i foråret 2017. 

Hovedkonklusionen i rapporten peger på 3 områder, 

som kan effektiviseres med økonomisk gevinst: 

• Antallet af kvadratmetre 

• Ressourcebehov (organisering, digitalisering og 

vidensdeling) 

• Leverandøromkostninger (omkostningseffektive 

leverandørsamarbejder og kontraktstyring) 

Faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift finder det 

altid klogt at optimere driften, men det alene gør ikke 

en m 2 klog. Optimering af driften er et arbejde, vi som 

ejendomschefer altid skal foretage os og aldrig bliver 

færdige med, og derfor hilser faggruppen KLs arbejde 

velkomment. Vi har altid brug for fælles nøgletal, viden 

og inspiration til effektiviseringer. 


Idrætsklubber er ofte 

opmærksomme på at inddrage børn 

fra alle samfundslag. Det fordrer en 

organisatorisk størrelse 

for klubber, som de kan opnå ved 

at bo under samme tag. 

VI HAR BRUG FOR EN FÆLLES DEFINITION 

AF”KLOGE M 2 ”, DER STYRKER VELFÆRDEN. 

Rum spiller en strategisk rolle i planlægningen af 

fremtidens velfærd - det bør være udgangspunktet for 

effektiviseringer. Rum skal altid understøtte brugernes 

behov bedst muligt – også om 5 og 10 år. 

Rum er et strategisk ledelsesredskab, der kan bringes 

i spil klogt af politikere og embedsmænd. Det er ejendomsforvaltningerne, 

der har viden, data og muskler 

til at facilitere denne proces. Og det er derfor, det bliver 

væsentligt, at KL arbejder mod fælles nøgletal om drift. 

LAD OS KOMME MED ET EKSEMPEL 

En kommune vil styrke fællesskabet for at sårbare 

10 

TEKNIK & MILJØ

DEBAT 

borgere ikke bliver ensomme. Redskabet kan være at bringe 

flere funktioner ind i samme hus, så borgerne skaber 

et nyt fællesskab og ser hinanden i nye sammenhæng. 

Bibliotekerne har været på denne rejse i de sidste årtier, 

nogle af dem er endda fysisk placeret i andre institutioner 

som skoler og rådhuse, som igen øger potentialet for 

synergier. 

Idrætsklubber er ofte opmærksomme på at inddrage 

børn fra alle samfundslag. Det fordrer en organisatorisk 

størrelse for klubber, som de kan opnå ved at bo under 

samme tag. 

Det kan også ske for andre af de kommunale tilbud. 

Eksemplerne viser kloge m 2 , som giver værdi for borgerne 

og for kommunen som virksomhed. Eksemplerne 

viser også et bud på reduktion af kvadratmetre, fordi flere 

funktioner huses under et tag. Men de kan også give flere 

kvadratmetre, fx i mindre landsbysamfund, hvor det er 

væsentligt at opretholde bygninger netop med styrkelse 

af fællesskabet som formål. Det er væsentligt at have øje 

for konteksten for den enkelte kommune – den er udslagsgivende 

og dimensionerende for løsningen. 

samling af idrætsklubber - øges 

driften pr. m 2 , men som kloge 

velfærds-m 2 . 

Ser man på kommunens samlede 

leverancer hver dag, og den økonomi, 

der hører til, vil ovenstående 

eksempler bidrage til, at borgere 

- der ofte er økonomisk belastende 

for kommunekassen - blandt andet 

ved hjælp af en ejendomsstrategi 

kan klare sig selv bedre og udgøre 

en mindre udgift. 

Faggruppen for Kommunal 

ejendomsdrift er af den holdning, 

at velfærds-m 2 med andre ord er 

at anerkende, at ejendomsdriften 

ikke kun er en udgift, men også 

kan være en investering for borgerne 

og for kommunen. 

VI HAR BRUG FOR KLOGE VELFÆRDS-M 2 . 

I begge tilfælde – sammenlægning af flere funktioner og 

Mere 

information: 

www.kkm2.dk 


TEKNIK & MILJØ 11

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT 

BYG OG MILJØ VIL LØFT 

TEKST / 

PERNILLE 

ØSTERBYE 

KOMBIT 

Kompleks lovgivning, regelmæssigt ændrede bygningsreglementer, 

servicemål og forskelligartet forvaltning på tværs af kommuner er 

nogle af de udfordringer, som har vanskeliggjort de indledende 

øvelser for en brugervenlig selvbetjeningsløsning. 


TEKST / 

CHRISTINA L. 

HANSEN 

KL 

FOTO/ 

Mindandi 

Freepik.com 

Byg og Miljø har siden 2014 været den obligatoriske 

indgang til landets kommuner, når det 

drejer sig om byggeansøgninger. I 2016 blev 

Byg og Miljø også indgangen for virksomheders 

ansøgninger om miljøgodkendelser. 

Selvbetjeningsløsningen har derfor været en fast del 

af ruten, når borgere, såvel som lokale virksomheder, 

har skullet søge tilladelse til fx at bygge en udestue, 

udskifte en olietank eller anlægge en swimmingpool. 

Siden første ”spadestik” til selvbetjeningsløsningen 

Byg og Miljø blev taget, har der da også været blik for 

de udfordringer, der følger med så forskelligartede 

sager, så komplekse regler (og krav om dokumentation), 

samt ansøgernes forskellige forudsætninger for 

at forstå og efterleve regler og retningslinjer i en 

ansøgningsproces. 

EN LØSNING MED MERE POTENTIALE 

Hver dag bruges Byg og Miljø både af mange private 

og professionelle ansøgere på den ene side, 

og af landets mange sagsbehandlere på den anden 

side af bordet. 

Flere tilbagemeldinger, på tværs af disse grupper, 

påpeger, at der er uforløste potentialer i løsningen. 

Der er blandt andet kommet en række gode forslag 

til, hvordan blandt andet brugergrænsefladen kan 

ændres, så ansøgerne får lettere ved at gennemskue, 

hvad de skal forholde sig til. 

12 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

E BRUGEROPLEVELSEN 

Forbedringer til løsningen skulle gerne bidrage til 

et mere flydende ansøgningsforløb, hvor bygge- og 

miljøsagsbehandlere i mindre grad har behov for at 

bede ansøgerne om supplerende oplysninger. Og netop 

denne type udfordringer er det hensigten, at Byg og 

Miljø skal kunne afhjælpe. 

Med en forbedret brugerrejse for ansøgerne, så ansøgningsprocessen 

gøres mere intuitiv og let forståelig, vil 

kommunerne i højere grad kunne høste de gevinster, 

som Byg og Miljø er sat i verden for at skabe. 

DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER 

Arbejdet med at høste de lavt hængende frugter er 

da også i gang. Her er der blandt andet blevet arbejdet 

med, hvordan obligatoriske felter i ansøgningsprocessen 

kan bidrage til, at mere af den påkrævede dokumentation 

indsendes sammen med ansøgningen fra 

første færd. 

Der arbejdes også med, hvordan eksempler, tegninger 

og billeder kan bidrage til at hjælpe ansøgeren, så dokumentationen 

kan blive mere retvisende og fyldestgørende 

for sagsbehandleren og således føre til en kortere 

proces og en hurtigere afgørelse til gavn for alle. 

I 2017 nedsatte Byg og Miljø en 

strategigruppe, som arbejder målrettet 

med at lokalisere forskellige 

udfordringer i den eksisterende 

løsning, ligesom der graves dybere 

for at finde mere omfattende omstruktureringer, 

som kan gøre Byg 

og Miljø til en mere intuitiv og brugervenlig 

selvbetjeningsløsning. 

Arbejdet blev igangsat i august 

2017 og har allerede resulteret i 

flere anbefalinger til, hvordan løsningen 

kan løftes igennem brugervenlighedstiltag, 

automatisering 

og omstrukturering. Processen er 

kun lige startet, men skal ses som 

startskuddet til en længere indsats 

for strategisk forbedring og tilpasning 

af systemet. 

MEN FØRST… 

Selvom der allerede er kradset i 

overfladen af en forbedret brugeroplevelse, 

må de større tiltag 

vente lidt endnu. Byg og Miljø har 

lige været igennem et genudbud 

og i forlængelse heraf et leverandørskifte, 

ligesom det nye bygningsreglement 

har krævet en 

række tilpasninger i løsningen. 

Brugervenligheden står til gengæld 

højt på dagsordenen i Byg 

og Miljøs nærmeste fremtid. Der 

er derfor også afsat tid og ressourcer 

til at gennemgå indmeldte 

ændringsønsker fra kommunerne, 

som kan bidrage positivt i den 

strategiske videreudvikling af 

løsningen. 

Ligger du inde med en god idé, så 

tal med din kommunale Byg og 

Miljø-superbruger og sørg for at 

få det sendt ind til Byg og Miljøs 

Ændringsønske-portal. 

Vi gør alt for at 

indsamle data 

En dag på kontoret for 

Mikkel Lund Schmedes, Orbicon 

Mikkel Lund Schmedes fra Orbicon er taget til Østersøen for at undersøge 

miljø og naturtilstanden. Det er en frisk dag på kontoret, og det 

giver mening at være med til at holde øje med naturen. 

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se ud fordringer blive til 

færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os. 

Hos Orbicon kan du kommer til at arbejde som rådgiver inden for bl.a. 

miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning. 


Se mere på orbicon.dk/karriere og 

TEKNIK & MILJØ 13


TEKST / 

LENE SØGÅRD 

Ejendomschef 

i Silkeborg 

Kommune. 

Medlem af 

KTC faggruppen 

Kommunal 

ejendomsdrift 

FOTOS/ 

Silkeborg 

Kommune 

Helhedsplaner 

for ejendomme 

Silkeborgs kommunale 

bygninger skal 

huse potentialer 

Nye anlæg skal være mere end blot en bygning til ét formål. De skal 

understøtte og give noget mere til omgivelserne. Kort sagt handler 

det i Silkeborg Kommune om at skabe liv i lokalsamfundene ved at samle 

bygninger og aktiviteter, så de åbner for nye brugsmuligheder. 


Konsulentvirksomheden 

Ernst & Young har i juni 

2017 udarbejdet en rapport 

om Facility Management 

(FM) i kommunerne. Målet 

med rapporten er at komme med 

anbefalinger, inspiration og understøttende 

værktøjer, når de 

enkelte kommuner skal i gang med 

organisering, køb og evt. udbud på 

FM-området. 

Rapporten er optaget af at afklare organisationers 

modenhed og at give inspirations- og udviklingstiltag, 

som kan øge modenheden inden for FM. Det vil sige 

arbejdet med bygningsvedligehold, rengøring, forsyning, 

intern service, arealpleje med videre. 

I KTC faggruppen Ejendomme er vi optagede af 

udvikling og implementering af FM i vores kommuner. 

Vi har stort fokus på, at FM som fagområde 

modnes, så vores evne til at udvikle ejendomsporteføljen 

bliver endnu bedre, og vi dermed bliver endnu 

dygtigere til at have de rigtige ejendomme - ejen- 

14 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

domme, som er fremtidssikrede, bæredygtige og 

multifunktionelle. 

I Silkeborg Kommune er afsættet for at arbejde 

med FM sket ud fra den betragtning, at en kommunal 

bygning skal bidrage til fællesskabet ved at understøtte 

kerneopgaven bedst muligt og tillige være 

potentiel. Det vil sige have et overskud af muligheder. 

Det mere helhedsorienterede tankesæt er en tilgang, 

som vores ejendomsstrategi også har været med til at 

rammesætte. 

NYT OG STÆRKT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS 

Vi tænker på tværs af organisationen med fokus på, at 

vi får bygget det rigtige – og ikke mindst på den rigtige 

måde og det rigtige sted. 

Og netop dét afspejler vores ejendomsstrategi, som vi 

udviklede i 2015. Ejendomsstrategiens overordnede 

formål er at få et fælles sigtepunkt for alle ejendomme, 

og at udvikling af porteføljen sker via samarbejde 

og samskabelse på tværs af organisationen og i dialog 

med det lokale område og med øvrige interessenter. 

Et af indsatsområderne er at udvikle et tværkommunalt 

koncept for, hvordan vi sikrer dialog og samskabelse 

i udvikling af kommunens ejendomme. 

Siden har vi på forskellig vis forsøgt at skabe grobund 

for at udarbejde et sådant koncept – vel vidende, at 

arbejdet ikke vil være nemt. I første omgang har vores 

indsats ikke haft den store effekt. Men forsøgene har 

dog gødet jorden, så vi nu tror på - også politisk - at vi 

når i mål. 

For i budgetaftalen for 2018 er der - i forbindelse 

med anlægsønsker om nye bygninger - et politisk 

ønske om, at der skal udarbejdes helhedsplaner for de 

berørte områder. Her skal alle kommunens bygninger 

indgå, og interessenters ønsker og behov skal afklares. 

Nye anlæg skal være mere end blot en bygning til 

ét formål. De skal understøtte og give noget mere til 

omgivelserne. Kort sagt handler det om at skabe liv i 

lokalsamfundene ved at samle bygninger og aktiviteter, 

så de åbner for nye brugsmuligheder. 

Derfor skal vi nu i gang med at udarbejde helhedsplaner 

– og et koncept for disse – så vi sikrer, at fremtidens 

anlæg, så vidt muligt, møder flere behov end blot 

det primære. 

Om alt går vel, vil Silkeborg Kommune fortælle om 

arbejdet med vores helhedsplaner i næste års artikelserie. 


TEKNIK & MILJØ 15

BYGGERI 

TEKST / 

GRAVES SIMONSEN 

Projektchef i 

Bygherreforeningen 

BYGHERREFORENINGEN: 

Graves 

Simonsen 

BR18 kan 

resultere i 

klogere kvadratmeter 


Det nye BR18 er anderledes end tidligere opdateringer af bygningsreglementet. 

Det markerer en helt ny struktur i både 

reglement og byggesagsbehandling, ligesom krav om funktionstest 

gør reglementet mere rettet mod driften af bygningerne. 

16 

TEKNIK & MILJØ

DEBAT 

Bygningsreglementet er 

en mærkesag for bygherrerne, 

da det sætter 

rammerne for, hvordan 

byggeriet kan udvikle sig, opfylde 

de stigende brugerkrav og sikre en 

fornuftig drift. Siden 2006 har der 

været særligt fokus på at skabe 

bygninger med lavt energiforbrug 

i driften. Det har medført krav om 

større tæthed og bedre u-værdier 

i de komponenter, der tilsammen 

skaber bygningen. Samtidig 

har kravene udfordret aktørerne 

i byggeprocessen, så kvaliteten i 

udførelsen har kunnet følge med. 

Med ændringerne i BR18 tages der 

livtag med flere aspekter i forhold 

til at sikre både et kvalitativt byggeri 

gennem forhåndsdialog, øget 

dokumentationskrav og en smidigere 

teknisk sagsbehandling. 

For bygherrerne betyder et 

overskueligt og konsistent bygningsreglement 

mere kvalitet med 

færre byggefejl og bedre økonomi 

med reducerede omkostninger og 

tidsoverskridelser i alle faser fra 

idé til drift. Derfor hilses en klar 

og logisk struktur i BR18 velkomment. 

Hvorvidt adskillelsen mellem 

selve reglementet og de tilknyttede 

vejledninger i forhold til BR15 

er en fordel, vil tiden vise. De nye 

separate vejledninger er generelt 

mere detaljerede og må forventes 

at medføre en mere entydig fortolkning 

– det gælder ikke mindst 

i forhold til, hvordan kravene 

opfyldes, og hvordan efterlevelsen 

dokumenteres. 

Energiforbruget er stadig et vigtigt 

element i bygningsreglementet 

og styrker bygningernes bidrag til 

den grønne omstilling. Mens nye 

bygninger bygget efter BR15-kravene 

har et meget lavt varmeforbrug, 

ligger der en særlig udfordring 

i at få energioptimeret den 

eksisterende bygningsmasse og 

skabt et stærkere fokus på effektiv 

bygningsdrift. Den udfordring 

løftes ikke nævneværdigt af BR18 

og bør være næste skridt frem mod 

2020. Til gengæld ser Bygherreforeningen 

med tilfredshed på de 

seneste politiske udmeldinger om, 

at de frivillige energikrav i Bygningsklasse 

2020 næppe bliver til 

standardkrav som planlagt i 2020. 

Det har længe været bygherrernes 

oplevelse, at opfyldelse af kravene 

har været ultimativt forbundet 

med bygningsintegreret, vedvarende 

energiproduktion, der ikke i sig 

selv giver gode robuste og driftssikre 

bygninger, samt at de sidste 

sparede kWh langt fra er rentable. 

EFFEKTIV SAGSBEHANDLING 

I KONKURRENCE 

Byggesagsbehandlingen har 

gennem tiden været en akilleshæl 

for mange bygherrer, der har 

oplevet lange og dyre sagsgange 

og svingende afgørelser på tværs 

af kommunegrænser. Mens der 

naturligt må være lokale hensyn at 

tage i forhold til den kontekst, der 

bygges i, bør der være en konsistens 

i den måde, den tekniske 

kvalitet bedømmes. Indførelse af 

den nye certificeringsordning for 

teknisk byggesagsbehandling kan 

være indvarslingen hertil, hvis det 

vel at mærke medfører forenkling, 

større gennemskuelighed og 

ligebehandling. 

Bygherreforeningen vil følge 

udviklingen nøje og være særligt 

opmærksom på, om antallet af 

grænseflader øges med den nye 

ordning. Jo flere instanser, bygherren 

skal forholde sig til i forbindelse 

med byggesagsbehandlingen, 

jo mere uforudsigeligt bliver 

forløbet. Det er i den sammenhæng 

positivt, at dokumentationen kan 

integreres i eksisterende processer, 

ligesom antallet af delcertificeringer 

er begrænset til statik og brand 

– og at brandreglerne integreres i 

byggeloven. 

Et andet vigtigt aspekt for 

bygherrerne er konkurrencesituationen, 

prisdannelsen og i det hele 

taget dynamikken i markedet ved 

indførelsen af den nye ordning. 

Her tænkes bl.a. på, om den valgte 

personcertificering vil resultere i 

tilstrækkelig konkurrence mellem 

rådgivervirksomheder, og at der 

For bygherrerne betyder et overskueligt 

og konsistent bygningsreglement 

mere kvalitet med færre byggefejl 

og bedre økonomi med reducerede 

omkostninger og tidsoverskridelser 

i alle faser fra idé til drift 

ikke sker en favorisering af de store virksomheder. I 

branchen skal vi desuden være yderst opmærksomme 

på den aktuelle konjunktursituations indvirkning på 

de personer og virksomheder, der forventes at skulle 

indgå i ordningen. Bygherreforeningen vil opfordre til, 

at der løbende foretages vurderinger af den pris- og 

konkurrencemæssige konsekvens af indfasningen af 

ordningen. Endelig må der være en opmærksomhed på 

mulige interessekonflikter og habilitetsproblemer, som 

dog til dels er adresseret med krav om uafhængighed 

mellem den certificerede part og tredjepart i de højeste 

risikoklasser. 

PROCES OG ANSVAR 

Fra bygherres synspunkt er der for indeværende 

stadig nogle uklarheder knyttet til den nye proces, 

herunder ansvarsforhold i relation til indplacering af 

bygningen i de rette risikoklasser samt dokumentationskravene. 

Bygherreforeningen opfordrer til, at der 

i vejledningerne sker en tydeliggørelse af ansvarsfordelingen 

i forhold til klassificeringen og dokumentationen 

ved ibrugtagning. Derved undgås også, at 

der opstår problemer ved senere salg eller ændring af 

bygningen, hvor det konstateres, at dokumentationen 

fremsendt ved færdigmelding ikke er korrekt eller fyldestgørende 

ift. kravene i de pågældende risikoklasser. 

Endelig opfordrer vi til, at stikprøvekontroller bliver 

gennemført tidligt efter ibrugtagning, så eventuelle 

udeståender med de certificerede rådgivere kan håndteres, 

inden deres slutafregning finder sted. 

ØGET FOKUS PÅ DRIFT 

Med BR18 øges dokumentationskravene for bygherre 

mærkbart. Det gælder dokumentationskravene til de 

nye konstruktions- og brandklasser, gennemførelse 

og dokumentation af funktionstest på installationer 

og krav til dokumentation for DV-materiale. Bygherreforeningen 

ser imidlertid dette som et positivt skridt 

i retningen af, at der kommer øget fokus på driften af 

bygninger. Driften er afgørende for bæredygtigheden 

og den værdiskabelse, der sker i velfungerende bygninger, 

og et øget fokus herpå i bygningsreglementet vil 

styrke dialogen mellem bygherren og rådgiverne i de 

indledende faser. En konsekvens heraf kan være, at der 

på sigt bygges færre, men klogere kvadratmeter, og at 

byggeriet dermed bliver mindre ressourcebelastende. 


TEKNIK & MILJØ 17


DANSK BYGGERI OM BR18: 

TEKST / 

TORBEN 

HESSING-OLSEN 

Dansk Byggeri 

CERTIFICERING 

BETYDER MARKANTE 

ÆNDRINGER FOR 

BYGGEBRANCHEN 

BR18 skærper kravene til dokumentation på en række 

områder. Skærpelserne vil i flere tilfælde medføre yderligere 

omkostninger for entreprenøren, som i sidste ende vil blive 

videreført til bygherre, vurderer Dansk Byggeri. 


Et nyt bygningsreglement modtages altid med 

spænding og en lille smule frygt i byggeriet. 

Hvordan bliver de ny regler? Bliver der tale om 

faglige skærpelser og flere administrative byrder, 

end vi kender idag? Og hvordan vil det influere på 

vores forretning? 

BR18 er i skrivende stund til notificering i EU. I notificeringsudgaven 

er kravteksterne medtaget, men udgaven 

mangler en lang række vejledninger. Det betyder, 

at vi principielt ikke kender det endelige grundlag. 

Vi ved dog, at strukturen i BR18 ændres markant 

i forhold til den struktur, vi kender i BR15. BR18 er 

designet til et liv på nettet, og kapitler er derfor skiftet 

ud med temaer. Vi har fået en demoudgave af netversionen 

til gennemsyn. 

BR18-hjemmesiden er let at navigere rundt i, men 

desværre er der endnu kun få af de henvisninger, der 

er lagt op til, der virker. Om den tematiserede struktur 

vil gøre brugen lettere eller sværere, må fremtiden 

vise. Mere kritisk er det faktum, at en række af vejledningerne 

endnu ikke er klar, og at de næppe bliver det 

til 1. januar 2018. Så set ud fra dagssituationen må vi 

betegne hjemmesiden som ”OK”, men ufærdig. 

Det er positivt, at simple bygningsværker (klasse 1) 

forsat vil kunne udføres af små og mellemstore 

virksomheder uden brug af certificerede rådgivere 

inden for statik og brand, blot de holder sig til 

kendte og dokumenterede løsninger 

SKÆRPELSER BETYDER 

HØJERE OMKOSTNINGER 

BR18 indeholder ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 

ingen nye krav eller skærpelser. Det er Dansk 

Byggeri ikke enig i. Sammenlignet med BR15 skærper 

BR18, som følge af den nye certificeringsordning, 

kravene til dokumentation på en lang række områder. 

Skærpelserne vil i en række tilfælde medføre yderligere 

omkostninger for entreprenøren. Omkostninger der 

i sidste ende vil blive videreført til bygherre. 

Med BR18 fjernes den tekniske byggesagsbehandling 

fra de kommunale myndigheder. Som en konsekvens 

af den beslutning indføres en certificeringsordning 

for brand- og konstruktionsmæssige forhold, 

så bygningernes sikkerhed forsat er på plads. Qua 

den mindre kommunale arbejdsbyrde forventes en 

kortere sagsbehandlingstid hos de kommunale myndigheder. 

Dermed mindskes risikoen for forsinkelser i 

myndighedsbehandlingen. 

CERTIFICERING ER MARKANT ÆNDRING 

Certificeringsordningen vil markant ændre den måde 

byggebranchen skal arbejde på. Certificeringsordningen 

er en nøglesten i BR18. For at blive certificeret 

indenfor konstruktioner og/eller brand kræves en 

videregående teoretisk uddannelse kombineret med 

praktisk erfaring. Kravene til uddannelse og praktisk 

erfaring følger bygværkets kompleksitet og brandmæssige 

risiko. Med BR18 indføres fire bygningsklasser 

og fire brandklasser. Klasserne følges ikke ad, og 

et bygværk kan således godt være brandmæssigt 

simpelt og med lav risiko, men konstruktionsmæssigt 

komplekst. 

Der vil forsat være byggearbejder, som ikke kræver 

en byggetilladelse, men stadig kræver en overhol- 

18 

TEKNIK & MILJØ

DEBAT 

Bygværker i konstruktions- og 

brandklasse 1 kan umiddelbart opføres, 

uden at der tilknyttes certificerede 

rådgivere, såfremt de anvender 

anerkendte, gennemprøvede og 

accepterede løsninger. 

Torben Hessing-Olsen, 

Dansk Byggeri 

delse af bygningsreglementet og anden lovgivning, 

jf. undtagelsesbestemmelser. Men generelt skal der 

for bygværker ansøges om en byggetilladelse. Trafik-, 

Bygge- og Boligstyrelsen lægger op til, at der mellem 

den lokale bygningsmyndighed og en potentiel bygherre 

skal være en forhåndsdialog, der har til formål 

at afklare rammerne for byggeprojektet. Med rammerne 

for projektet forstås blandt andet, hvilke regler 

i bygningsreglementet der er gældende for byggeriet, 

og om der skal tilknyttes en certificeret brand- eller 

konstruktionsrådgiver til projektet. 

Bygværker i konstruktions- og brandklasse 1 kan 

umiddelbart opføres, uden at der tilknyttes certificerede 

rådgivere, såfremt de anvender anerkendte, gennemprøvede 

og accepterede løsninger. 

For bygværker i klasserne 2-4 skal der tilknyttes 

en eller flere certificerede rådgivere, der har pligt til 

at sikre sig, at bygværket overholder gældende regler 

for primært brand og statik. Ved ansøgningen om byggetilladelse 

skal bygherre fremsende dokumentation 

for indplaceringen i brand-og konstruktionsklasse. De 

kommunale myndigheder skal efterfølgende godkende 

indplaceringen samt forhold, der vedrører tredjemand. 

BEKYMRING FOR FLASKEHALSE 

Certificeringsordningen vil potentielt kunne lette 

sagsgangen for bygherren og hans entreprenør og 

åbne for (gen)brug af kendte løsninger. Det vil i teorien 

give lavere omkostninger, men i Dansk Byggeri er 

vi nervøse for, at mangel på certificerede rådgivere vil 

kuldsejle modellen med flaskehalse og stigende omkostninger 

til følge. 

Det er positivt, at simple bygningsværker (klasse 1) 

forsat vil kunne udføres af små og mellemstore virksomheder 

uden brug af certificerede rådgivere inden 

for statik og brand, blot de holder 

sig til kendte og dokumenterede 

løsninger. Det er en vigtig forudsætning 

for lave forbrugerpriser. 

Når byggeriet er færdigt, skal 

bygherren ansøge om en ibrugtagningstilladelse 

for byggeriet, 

som dokumenterer byggeriets 

lovlighed. Kommunalbestyrelsen 

skal i den forbindelse foretage 

en kvantitativ gennemgang af 

den fremsendte dokumentation 

og konstatere, at den foreligger. 

Dansk Byggeri mener, at kravet om 

kvantitativ gennemgang af den 

fremsendte dokumentation ved 

ansøgning om ibrugtagningstilladelse 

er et skridt i den rigtige 

retning. 

I ti procent af sagerne skal de 

kommunale myndigheder foretage 

en kvalitativ gennemgang af den 

fremsendte dokumentation og verificere, 

at bygningsreglementet er 

overholdt. Kontrollen omfatter dog 

kun en egentlig gennemgang af 

beregninger, hvis der er mistanke 

om fejl. Fokus vil primært være 

på konsistens i beregningernes 

forudsætninger. Konstateres der 

ved gennemgangen, at bygningsreglementet 

ikke er overholdt, 

kan konsekvensen blive en 

lovliggørelsessag. 

Den nye sagsgang mellem bygherrer, 

entreprenører og kommunale 

myndigheder vil utvivlsomt 

give nogle indkøringsvanskeligheder 

og flere omkostninger for 

entreprenørerne. Om de øgede 

omkostning er forbigående, må 

tiden vise. Vi kan kun håbe på, 

at omkostningsniveauet falder, 

når de nye samarbejdsformer er 

indkørt. 


TEKNIK & MILJØ 19


DI OM BR18: 

TEKST / 

ELLY KJEMS HOVE 

Branchedirektør 

i DI Byg 

ILLUSTRATION/ 

Veraholera 

Freepik.com 

Bygnings- 

reglementet 

bliver mere effektivt 

I DI Byg ser vi frem til at følge BR18s nye certificeringsordning i forventning om, 

at den vil gøre den tekniske byggesagsbehandling mere smidig og effektiv. 

Dertil forventer DI Byg, at kvaliteten af byggesagsbehandling vil stige. 


20 

TEKNIK & MILJØ

DEBAT 

Elly Kjems Hove, 

Branchedirektør 

i DI Byg 

Bygningsreglementet er 

blevet mere læsevenligt, 

og funktionskravene i 

reglementet er blevet mere 

tydelige. Endelig er BR 2018 fundamentet 

for den certificeringsordning, 

der indføres i forbindelse med 

byggesagsbehandlingen. 

I DI Byg er vi især positive overfor 

opdelingen mellem bekendtgørelse 

og vejledning. Det gør 

det nemmere at skelne mellem, 

hvad der er lovpligtigt – altså 

bekendtgørelsen, og hvad der 

er vejledning. De mere end 30 

vejledninger, der er knyttet til 

bygningsreglementet bliver også 

moderniseret. 

Et andet skridt fremad er, at reguleringen 

af brand nu også bliver 

inkluderet i bygningsreglementet, 

så det kan læses samlet. 

Bygningsreglementet skal bidrage 

til innovation og konkurrence 

i byggeriet. Derfor tror vi i DI Byg, 

at omskrivningen over tid vil medvirke 

til, at endnu flere produkter 

og løsninger, end vi kender i dag, 

kan godkendes. 

KRAV BANER VEJ FOR 

KONKURRENCEDYGTIGE 

LØSNINGER 

Vejledningerne har gennemgået en 

betydelig redigering. Både strukturen 

og indholdet er ændret. Den 

store indholdsmæssige ændring består 

i, at henvisningerne til bestemte 

løsninger og løsningsmodeller er 

udgået. Det er sket for at gøre det 

helt tydeligt, at bygningsreglementets 

funktionskrav er teknologineutrale 

og dermed giver mulighed for, 

at man kan anvende mange forskellige 

løsninger og teknologier. 

For mange aktører i byggeriet 

har vejledningsteksten de facto 

fungeret som krav. Med den nye 

struktur bliver det tydeligt, at det 

er bekendtgørelsen, der indeholder 

kravene og ikke vejledningerne. 

Vejledningerne er, som navnet antyder, 

alene vejledende. 

Det er DI Bygs forventning og 

håb, at ændringerne vil føre til, at 

der bliver udviklet og anvendt flere 

nye løsninger i det danske byggeri. 

På længere sigt er håbet, at de 

teknologineutrale funktionskrav 

vil bidrage til, at der bliver bygget bedre og billigere i 

Danmark. Det skyldes, at det bliver nemmere at bruge 

de nye og mere økonomiske løsninger. Producenterne, 

de udførende og bygherren skal bare have den fornødne 

dokumentation for at få løsningerne godkendt. 

Myndighederne har gjort et stort stykke arbejde 

for at supplere vejledningerne med henvisninger til 

relevante danske og europæiske standarder, som kan 

lægges til grund for valg af løsninger, som kan opfylde 

bygningsreglementets krav. Det er også et stort skridt 

fremad, da vi forventer, at det vil gøre det nemmere for 

brugerne at finde og bruge standarderne. 

NY CERTIFICERINGSORDNING 

Den største forandring i det kommende bygningsreglement 

er introduktionen af den private certificeringsordning, 

som skal træde i stedet for kommunernes 

tekniske byggesagsbehandling. Den store gevinst for 

bygherrerne, håndværkerne og entreprenørerne er, 

at det bliver lettere at få tilladelse til at anvende den 

samme byggetekniske løsning i hele landet, da den 

samme godkendte dokumentation kan bruges i alle 

landets kommuner. 

Hos DI Byg ser vi frem til at følge den nye certificeringsordning. 

Vi håber, at den vil gøre den tekniske 

byggesagsbehandling mere smidig og effektiv, så 

sagerne bliver behandlet hurtigere. 

Endelig forventes kvaliteten af byggesagsbehandlingen 

at stige, da bygherren frit kan vælge, mellem 

de certificerede rådgivere. Det betyder, at bygherrer, 

der opfører meget specielle byggerier – eksempelvis 

komplicerede produktionsbygninger - kan vælge at 

benytte rådgivere, som har ekspertise inden for netop 

det område. 

Samlet set er vi meget tilfredse med Bygningsreglement 

2018. Der er gjort en stor indsats for at gøre 

bygningsreglementet mere tilgængeligt. Funktionskravene 

bliver tydeligere, og byggesagsbehandlingen 

bliver mere effektiv. Det vil øge innovationen og konkurrencen 

i byggeriet. 


TEKNIK & MILJØ 21


TEKST / 

NIS BOILE 

CHRISTENSEN 

FM-rådgiver 

BIM Equity 

BYGHERRER 

TABER STORT PÅ 

TEKST / 

PREBEN 

GRAMSTRUP 

DÅRLIGE DRIFTSDATA 


Indehaver 

fm3.dk 

TEKST / 

PAWEL 

ANTONI LANGE 

PR- og 

kommunikationskonsulent 

BIM Equity 

ILLUSTRATION / 

KOTKOA 

FREEPIK.COM 

Der er mange penge at spare ved at effektivisere en bygnings drift via 

digitalisering – forudsætningen er, at bygherre stiller de rigtige krav til 

rådgiveres digitale afleveringer og entreprenørers driftsinformationer. 

På større byggeprojekter stiller offentlige bygherrer 

allerede krav om digitale afleveringer 

via IKT-aftalerne. Resultatet er, at rådgiverne 

designer en BIM-model (Bygnings Informations 

Model), som entreprenørerne bygger efter, mens 

driftsorganisationen - i princippet - kan anvende de 

iboende bygningsdata til digital drift og vedligehold. 

Men så enkelt går det desværre sjældent. Det på trods 

af, at der blandt byggeriets parter er bred enighed om, 

at digitaliseringen af byggeriet og implementeringen 

af BIM-teknologier er vejen mod bedre processer og 

projekter med optimeret bygningsøkonomi. 

BIM er et godt redskab til at arbejde med integreret 

bygningsdesign, hvilket betyder, at man fra starten 

inddrager alle fagligheder i udviklings- og designprocesserne. 

Derudover gør Integreret bygningsdesign 

det muligt at arbejde helhedsorienteret i de tidlige 

faser, så bygherrer, projektejere og rådgivere løbende 

kan vurdere de initiale designbeslutningers konsekvenser 

for driften, der som bekendt står for langt 

størstedelen af en bygnings livstidsomkostninger. 

I ”Smart drift med dynamiske data” udgivet af Bygherreforeningen 

sidste år argumenterer Peter Hauch, 

Jesper Malm og Line Maj Aagreen for, at der er mange 

penge at spare ved at fokusere på drift og vedligehold. 

”Hvis man opnår 10 pct. besparelse (produktionsgevinst) 

ved at investere i driften, så sparer man fx mere 

end det, der svarer til opførelsen af en ny lignende 

bygning. (…) Det illustreres derfor tydeligt, at det kan 

betale sig at investere lidt mere i de tidlige faser, så 

driften kan optimeres (…) Ved at bruge BIM konsekvent, 

også i driften, viser undersøgelser, at man kan 

spare op til 30 pct. i driftsfasen.” (Hauch, Malm og 

Aagreen, 2017, p.14) 

Der er således mange penge at spare ved at arbejde 

strategisk med BIM i et samlet work flow, der starter i 

præ-design-fasen, videreføres i projekterings- og udførelsesfasen 

og integreres i drift og vedligehold. 

IKT-KRAV SÆTTER 

STANDARDEN FOR DRIFTSDATA 

Men driftsherrer og Facilities Managers savner ofte 

valide driftsdata, der er struktureret, så de er til at 

finde rundt i. I ’gamle dage´ fik man overdraget en 

flyttekasse af informationer, og var man heldig, var 

indholdet også det, man havde brug for. Digital projektering 

giver nye muligheder for at drifte en bygning på 

en nemmere, smartere og mere bæredygtig facon. Men 

det kræver en fælles forståelse for, at en værdiskabende, 

digital byggeleverance afhænger af konkrete 

og entydige krav til, hvordan man anvender BIM og 

IKT, samt at alle involverede parter føder BIM-værdikæden 

med de korrekte informationer. Som bekendt er 

ingen kæde stærkere end det svageste led. 

BYGHERRERS KRAV DRIVER UDVIKLINGEN 

Fra bygherrernes side handler det om at udvikle rammerne 

for en helhedsorienteret, digital byggeproces. 

Integreret bygningsdesign bliver styrket, når bygherrerne 

bliver en del af de tidlige processer og er entydige 

i forhold til deres krav til digitale data. I den sammenhæng 

er det vigtigt at forstå de forskellige aktørers 

fokuspunkter og succeskriterier: For rådgiverne handler 

det om at udarbejde et projektmateriale, der medfører, 

at byggeriet kan opføres til den rigtige pris og kvalitet. 

Entreprenørernes fokus er at bygge efter de kendte 

principper for godt byggeri for at minimere risici og 

undgå ubehagelige overraskelser. Da disse aktører 

traditionelt set fokuserer på henholdsvis design og opførelse, 

er det op til bygherren at definere rammer, der 

sikrer, at digitale data kan overføres til driften. Da det 

ofte er bygherrerne, der er ansvarlige for driften, er det 

i deres interesse at optimere denne fase. 

Heldigvis har offentlige bygherrer mulighed for at 

påvirke rådgiverne gennem de IKT-krav, de stiller til 

rådgivernes digitale modeller og entreprenørernes 

driftsdata. Når bygherrerne fokuserer på deres krav 

22 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

til IKT-ydelserne - herunder hvordan de 

forventer at lagre og bruge den digitale 

byggeleverance – sammenkæder man for 

alvor værdikæden. 

For at komme succesfuldt i mål kræver det, 

at bygherrerne tager stilling til tre konkrete 

spørgsmål: 

• Hvordan stiller vi som bygherrer de 

rigtige IKT-krav til vores byggeprojekter, 

så vi får valide informationer i den rette 

struktur? 

• Hvordan sikrer bygherrerne sig, at informationerne 

leveres korrekt? 

• Hvordan håndterer og bruger vi som bygherrer 

de informationer, vi har og får på 

vores ejendomme? 

… OG BYGHERRERNE 

SPARER PENGE 

Ved at udarbejde et klart IKT-paradigme 

og tilhørende drejebøger for IKT-processer, 

der entydigt beskriver klare og strukturerede 

krav til rådgivere og entreprenører, 

sparer bygherrer potentielt mange penge. 

BIM skaber grundlaget, men forudsætter 

at samtlige involverede parter tænker 

i helheder og i hele bygningens levetid: 

Vejen til økonomisk bæredygtige byggerier 

går i høj grad gennem de driftsmæssige 

besparelser. 

FAKTABOX 

På www.bygherreprotalen.dk er der hjælp at hente 

for bygherrer blandt andet i form af IKT-paradigmet 

og navngivningsgeneratoren, der sikrer at rådgivernes 

digitale data struktureres korrekt. Værktøjerne 

er udviklet på baggrund af et projekt for Aarhus 

Universitet, hvor vi vendte processen: Startede ved 

slutningen og udarbejdede IKT-aftaler ud fra et 

Facilities Management-perspektiv. 

Den nationale konference 

på natur- og miljøområdet 

Bæredygtig udvikling og vækst 

i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv 


MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018 

TEKNIK & MILJØ 23


TEKST / 

SIGNE 

SØRENSEN 

Freelancejournalist 

Efter renoveringen blev der lagt nye gulve og installeret mere jævn og blød belysning. Foto: NIRAS 

Skole blev PCB-fri 

og fik bedre indeklima 

på seks måneder 


FAKTA 

Op mod 

210 skoler 

i Danmark 

menes at have 

problemer 

med PCB. 

Kilde: PCB-guiden, 

2013-rapport 

Da Årby Skole testede indeklimaet i 2015, var niveauet af miljøgiften PCB 

markant højere end Sundhedsministeriets aktionsværdier. Efter 

seks måneders arbejde er PCB-niveauet i dag langt under den nationale 

aktionsværdi, og samtidig har skolen fået bedre atmosfære og akustik. 

Åbningen af et nyt olieraffinaderi 

øgede i 1960’erne antallet af 

skoleelever i Kalundborg drastisk. 

Derfor fordoblede Kalundborgskolen 

Årby Skole i 1967 sit areal med en 

afdeling bygget af betonelementer. 

Tilbygningen kunne kort efter åbne, og elever fyldte 

dens lokaler i et halvt århundrede. Lige indtil skolebestyrelsen 

i 2015 fik et hold ingeniører til at undersøge 

bygningen for miljøgiften PCB. Bygningen var fyldt 

med PCB, som stammede fra fugerne, der hvor bygningens 

betonelementer var sat sammen. 

24 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

3000 

2500 

PCB koncentration i indeluften på Årby skole 

efter temperaturkorrigering til 22°C 

Før PCB sanering 

Efter PCB sanering 

PCB total [ng/m 3 ] 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

Klasselokaler Faglokaler Gang 

Den sorte streg 

på ovenstående 

figur indikerer 

den officielle 

aktionsværdi: 

300 ng PCB/m 3 

VIDUNDERMIDLET PCB 

Fra omkring 1950 til 1975 var der ofte PCB i fugemateriale 

– og i alt muligt andet. PCB virker umiddelbart 

velegnet som byggemateriale, fordi det er 

både blødgørende og brandhæmmende. 

- Det er lidt samme historie som med asbest. 

PCB blev også brugt i mange byggerier, fordi det 

har nogle supergode egenskaber. Men det viste 

sig så at have nogle sundheds- og miljømæssige 

konsekvenser, der er knap så gode, siger Christoffer 

Marxen Knøster, ingeniør i NIRAS. 

I 1986 indførte man et totalforbud 

mod PCB, og herefter antog 

man, at der var styr på situationen. 

Men i 2008 fandt man i Danmark 

ud af, at PCB desværre stadig er et 

problem, idet miljøgiften gasser af 

fra gamle byggematerialer og kan 

sætte sig i andre materialer. 

FORURENET FILT OG TRÆ 

Christoffer Knøster skrev for nogle 

Første skoledag 

efter renoveringen 

blev fejret 

som en festdag. 

De nye klasselokaler 

med integreret 

belysning 

og forbedret akustik 

blev positivt 

modtaget. Foto: 

Per Halkjær 

Før renoveringen 

havde klasseværelserne 

mørke gulve 

og en mindre behagelig 

belysning. 

Foto: NIRAS 


TEKNIK & MILJØ 25


år siden speciale om forskellige byggematerialers 

optag og afgasning af 

PCB. I et lokale, hvor der findes PCB i 

indeklimaet, vil PCB nemlig aflejres i 

en lang række andre materialer, som 

ellers var PCB-frie til at starte med. 

- PCB’en sætter sig i fx akustiklofter, 

filt, træborde mm. Og fordi vi bl.a. 

optager PCB gennem huden, er det 

ikke smart, hvis skoleborde har PCB i 

sig, forklarer Christoffer Knøster. 

Da Årby Skoles tilbygning fik konstateret 

PCB i indeklimaet, lukkede 

skolens ledelse derfor også øjeblikkeligt 

bygningen. Lokalemanglen 

løste ledelsen ved at tage lærernes 

forberedelsesrum, en nærliggende 

sportshal og en pavillon i brug. Derefter 

skulle et udvalg beslutte, om 

tilbygningen skulle rives ned eller 

renoveres. 

- Heldigvis valgte man at afsætte 

12 mio. kr. til renoveringen, fordi elevtallet 

er stabilt, siger skoleleder på 

Årby Skole, Per Halkjær. 

De indledende undersøgelser og 

udbud blev gennemført fra november 

2016 til februar 2017, og herefter gik 

NIRAS og Søndergaard Nedrivning 

A/S i gang med saneringen. 

PCB-VÆGGE BLEV FORSEGLET 

NIRAS gik frem efter en model, ingeniørfirmaet 

har perfektioneret i løbet 

af de sidste par år, og som er let at 

implementere i alle slags bygninger. 

Første skridt på Årby Skole var at 

finde de originale PCB-kilder, som var 

bygningens fuger. Herefter gik ingeniørerne 

i gang med at undersøge andre 

modtagelige materialer i bygningen 

efter en liste, som bl.a. Christoffer 

Knøster har udarbejdet. 

Da samtlige PCB-holdige materialer 

i bygningen var kortlagt, fjernede 

man kilderne samt de fleste andre 

materialer, som havde optaget PCB og 

var til at fjerne. PCB-holdige vægge 

SKOLELEDER PER HALKJÆR: 

Vi mærkede 

overraskende 

lidt til processen 

HVORDAN OPLEVEDE I PCB-SANERINGEN? 

- Vi havde egentlig overraskende få gener. Der har været 

lidt støj og lugt ind imellem, men det har været meget 

begrænset. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, hvor jeg, skolens 

pedel og nogle fra NIRAS og håndværkerfirmaet stort set hver uge 

holdt et byggemøde. 

HVORDAN HJALP BYGGEMØDERNE? 

- For eksempel havde arbejderne nogle gange beskyttelsesdragter 

på og skulle bruge omklædningsrum og bad, 

så vi planlagde, hvornår de kunne bruge faciliteterne. Og i de 

perioder, hvor de skulle lave noget støjende, sørgede vi for, at klasser, 

der ville blive påvirkede, tog ud af huset eller fik andre lokaler. 

HAR I KUNNET MÆRKE EN FORSKEL I 

KLASSEVÆRELSERNE MERE GENERELT? 

- Ja, især det nye ventilationsanlæg har haft stor betydning. 

Akustikken er også bedre, man kan næsten ikke høre de 

mange stemmer på gangen pga. de lydabsorberende opslagstavler. 

Det mærkede vi allerede første dag efter sommerferien. De nye 

lamper, som er integreret i det nedsænkede loft, giver også et 

varmere og mere praktisk lys. 

HVAD SYNES I OM METODEN MED AT 

FORSEGLE MURENE MED SILIKATSPÆRRE? 

- Vi tænker, at det er den rigtige løsning. PCB-kilden er væk, 

målingerne er rigtig pæne, og det har givet ro. Folk ved, at 

det er en PCB-fri skole. Murene bliver kun et problem, hvis der 

engang skal gøres noget med dem, for så skal de behandles som 

farligt affald. Det må vi håndtere til den tid.” 


FAKTA: PCB 

• er et organisk opløsningsmiddel, som virker 

blødgørende og brandhindrende. Rent fysisk 

er det en olie. 

• er fedtopløseligt. Derfor lagres det i mennesker 

og dyr i stedet for at blive udskilt med urinen. 

• er en persistent miljøgift, som ikke forgår 

af sig selv. 

• er kræftfremkaldende og svækker kognitive 

evner hos børn og fostre. 

• findes især i betonlement-byggerier fra 60’erne. 

blev forseglet med en silikatspærre, 

inden de blev malet i moderne 

og lyse farver. 

Sidste skridt var at renovere 

bygningens interiør. Her sørgede 

NIRAS’ eksperter i akustik, lysforhold 

og indeklima for, at skolen ikke 

bare blev genbygget, men opdateret 

med fx akustiklofter, nye gulve 

og et mekanisk ventilationssystem. 

TO FLUER MED ET SMÆK: 

MINDRE PCB OG CO2 

Som konsekvens af det nye 

ventilationssystem er ikke bare 

niveauet af PCB faldet til omkring 

en tiendedel af mængden før renoveringen 

– også CO2-indholdet i 

bygningens luft er langt lavere end 

før renoveringen. Noget eleverne 

nok vil værdsætte i løbet af deres 

lange skoledage. 

PCB-saneringen tog seks måneder, 

og Årby Skole kunne åbne tilbygningen 

igen efter sommerferien 

og byde velkommen til skoleåret 

17/18 i et sundt indeklima. 

26 

TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING 

REPORTAGE 

GHETTO-FORVANDLING 

TEKST / 

CÆCILIE 

SKOVMAND 

Freelancejorunalist 

FOTOS/ 

Lasse Bech 

RENOVERING AF 

BOLIGOMRÅDER 

HANDLER OGSÅ 

OM MENNESKER 

Skal et boligområde ud af ”ghetto”-skyggen, skal vi tænke 

renovering på nye måder og i nye samarbejder. Det mener 

Claus Bech-Danielsen, arkitekt og forsker ved Statens 

Byggeforskningsinstitut SBi, Aalborg Universitet og 

medforfatter til den nye bog ’Fra ghetto til blandet by’. 

”Tidligere var det især vedligehold af beton, maling 

af facader og mindre renoveringer, der var 

på programmet indtil 00’erne, hvor hele debatten 

om ”ghettoer” tog fart. En ny strategi skulle 

til, og planlæggere, arkitekter, boligforeninger og kommuner 

vendte blikket mod mere helhedsorienterede 

løsninger, hvor boligsociale indsatser blev kombineret 

med fysiske omdannelser, siger Claus Bech-Danielsen. 

Han har sammen med antropolog og forsker fra SBi, 

Marie Stender skrevet bogen Fra ghetto til blandet by, 

der med cases fra ind- og udland viser erfaringer fra 

renoveringer i udsatte boligområder. 

PÅ TVÆRS AF MATRIKELSKEL 

Bogens cases viser, at netop kombinationen 

af boligsociale indsatser 

og fysiske omdannelser er 

afgørende, hvis et boligkvarter skal 

ud af ”ghetto”-skyggen. Og vi skal 

tænke renovering af de udsatte 

boligområder som del af en samlet 

by-strategi. 

- Kommunerne er uundværlige, 

når udsatte boligområder skal tænkes 

ind i den blandede by. Det er 


TEKNIK & MILJØ 27

PLANLÆGNING 

derfor vigtig at tænke i nye samarbejdsformer 

og kloge investeringer 

på tværs af indsatser, og at man 

for alt i verden undgår, at tiltag 

modarbejder hinanden. Det er 

kommunens åbningstræk at se på, 

hvilke indsatser og investeringer 

der er undervejs, og hvordan disse 

kan bruges bedst. Skal der opføres 

nye institutioner, ungdomsboliger 

eller idrætsfaciliteter, kan investeringerne 

måske med fordel ske 

i et udsat boligkvarter, siger Claus 

Bech-Danielsen. 

Det har man gjort i Gyldenrisparken 

på Amager. Her har Københavns 

Kommune anlagt dagsinstitutioner 

og plejehjem centralt 

i Gyldenrisplanen. I forbindelse 

med den nye bog lavede Danielsen 

og Stender en undersøgelse 

i området, hvor beboere fra de 

nærliggende kvarterer sagde, 

at de efter renoveringen nød at 

komme i Gyldenrisparken, når 

de eksempelvis skulle aflevere 

deres børn. Næsten 30 pct. af de 

adspurgte kunne godt forestille 

sig at flytte dertil, og hele 85 pct. 

af de adspurgte beboere kunne 

godt forestille sig at blive boende i 

Gyldenrisparken. 

MODIGE INVESTERINGER 

Kommuner, boligforeninger m.fl. 

skal blive meget bedre til at knytte 

de sociale, fysiske og organisatoriske 

aspekter af bypolitik sammen, 

når der skal renoveres i boligområderne: 

- En renovering kan ikke stå alene, 

hvis den skal ”batte” noget. Kommunerne 

skal derfor sammen med 

boligforeninger, fonde og lokale 

aktører turde udnytte anledningen 

Kommunerne er uundværlige, 

når udsatte boligområder skal 

tænkesind i den blandede by 


28 

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE 

af kommende renoveringsindsatser til at investere 

på nye måde, i nye samarbejder, siger 

Claus Bech-Danielsen. 

Han nævner et eksempel fra San Fransisco, 

hvor det er et lovkrav, at 25 pct. af entreprenørens 

medarbejdere skal bo i det almene boligkvarter, 

der renoveres. I Rosenhøj involverede 

Enemærke og Petersen i forbindelse med renoveringen 

ligeledes beboerne i byggearbejdet. 

Det modtog virksomheden Integrationsprisen 

for i 2015, og det viste sig at være en god 

investering, fordi beboerne udviste ekstra stor 

respekt og ansvar for at udføre arbejde i deres 

hjemstavn. 

FRA FACITLISTER TIL 

STEDETS POTENTIALER 

- I de bedste renoveringer har man grundigt 

undersøgt lokalområdet for ressourcer, der 

kan knyttes sammen med kvarteret. I Rosenhøj 

ligger der en skole i nærheden af boligområdet. 

Her har man set skolen som en ressource 

og tænkt den ind i renoveringsstrategien 

ved at skabe et uderum, Verdenspladsen, der 

kan bruges til eksempelvis geografiundervisning. 

På den måde ledes byens børn og 

unge, der ellers ikke kommer i Rosenhøj ind i 

kvarteret og lærer stedet at kende, siger Claus 

Bech-Danielsen. 

Han tilføjer, at der er et stort potentiale i at 

skabe tilbud, der er unikke, som folk udefra vil 

bruge: 

- I Gellerupparken har man anlagt en kunststofbane, 

som længe har været et savn i de 

lokale boldklubber. Banen gør, at der dagligt 

kommer folk udefra og ind i Gellerupplanen og 

skaber liv. 

I bogen Fra ghetto til blandet by har Danielsen 

og Stender formuleret en værktøjskasse med 

12 metoder/greb. Men værktøjskassen er ikke 

en facitliste: 

- Der ligger en stor fare i at tage løsninger, 

”man ved virker” fra andre steder og applikere 

dem. Eksempelvis ved vi, at infrastruktur, der 

åbner et boligkvarters ”mure”, mange steder 

er en god løsning. Men anlæggelse af veje skal 

give mening og tjene et formål. Når det kommer 

til boligkvarterer er man til hver en tid 

nødt til at lave en grundig analyse, ikke bare 

af stedets arkitektoniske karakteristika. Man 

er også nødt til at analysere konteksten, hvad 

er der omkring kvarteret, hvem bor her? Er der 

arbejdsplader eller institutioner i nærheden, 

en by eller bar mark? Det er forskellige strategier 

og arkitektoniske greb, man kan foretage i 

et boligkvarter i Aarhus i forhold til et kvarter 

i Thyborøn. 

være naivt at tro, at et boligkvarter på 

Lolland kunne blive en pulserende bydel 

med masser af yngre beboere qua resten 

af områdets job- og uddannelsesmarked. 

Derimod var der potentiale i seniorer, der 

ønsker en god, tilgængelig bolig i grønne 

omgivelser, der er til at betale. 414 etageboliger 

blev til 191 primært etplansboliger, 

der alle er lejet ud, siger Claus Bech Danielsen. 

Han understreger: 

- Vælges en strategi, der ikke handler om 

at fortætte/udbygge med flere boliger, 

men som indebærer nedrivning, er det afgørende, 

at kommunen og boligforeningen 

har en handlingsplan for, hvor de beboere, 

der må forlade deres hjem, skal flytte hen. 

Ellers flytter man bare problemerne. Man 

kan ikke bare sanere mennesker væk. 

Fra ghetto til 

blandet by 

Danske og 

internationale 

erfaringer med 

omdannelse 

af udsatte 

boligområder 

Gads Forlag 

249 kr. 

KLOG RENOVERING I NAKSKOV 

Søhusene ved Nakskov er et eksempel på en 

klog renovering af et alment boligområde. 

- Søhusene er interessant, fordi man inden 

renoveringen analyserede områdets potentialer 

og den fremtidige beboersammensætning. 

Her var mange tomme lejligheder, og det ville 


TEKNIK & MILJØ 29

Tal og tabeller om teknik og miljø / 

ILLUSTRATION: IKAIKA - FREEPIK.COM 

kæmpemagnet 

Helikopter med 

En helikopter med en kæmpemagnet 

dinglende under sig får 

nu tildelt 2,1 millioner kroner 

i støtte fra Miljøteknologisk 

Udviklings- og Demonstrationsprogram 

(MUDP). Magneten har 

nemlig den egenskab, at den via 

jordens elektromagnetiske 

modstandsforhold kan kortlægge 

geologien 200 meter ned i jorden 

og dermed tilvejebringe data over, 

hvor godt grundvandet er beskyttet. 

Det er 14 år siden, Miljøstyrelsen første 

gang hyrede, SkyTEM, virksomheden bag 

helikopteren med magneten, til at udføre 

grundvandsundersøgelser fra luften, og 

støtten på de 2,1 millioner kroner skal 

sikre, at teknologien bag bliver endnu 

bedre. 

får MUDP-støtte 

Kilde: Miljøstyrelsen. 

FÆRRE HANFISK 

LIGNER HUNFISK 

Der er sket et drastisk fald i andelen af femininiserede 

hanfisk – det vil sige hanfisk, der udvikler hunlige 

træk på grund af østrogenlignende stoffer i vandløbene. 

Hvor femininiseringen af hanfisk i perioden 

2000-2004 var meget udbredt, viser en tilsvarende 

måling fra perioden 2010-2016, at den nu stort set 

er forsvundet. Syddansk Universitet har stået for 

undersøgelsen, hvor de målte koncentrationen af 

æggeblommeprotein i hanfiskene. Fund af æggeblommeprotein 

i hanfisk anses for 

at være første stadie af femininisering. 

Undersøgelsen viste, at 

koncentrationen af æggeblommeprotein 

i hanfisk i de nye 

målinger var 59 gange lavere 

end i de gamle. 



FOTO: 4045 - FREEPIK.COM 

30 

TEKNIK & MILJØ

Tal og tabeller om teknik og miljø / 

Staten 

har købt 

8 nye 

naturperler 

Otte nye områder er kommet på listen over statslige arealer, 

som skal sikre bedre sammenhæng i statens skove og 

naturområder. 

I 2017 købte staten otte nye områder, svarende til knap 

70 hektar, ny natur. Områderne ligger alle i sammenhæng 

med eksisterende, statslige skove og naturområder og skal 

sikre en bedre sammenhæng i områderne, der samtidig 

bliver større og nemmere at pleje. Opkøbet er sket som led i 

Naturpakken, der hvert år fra 2017-2019 har afsat en pulje 

på 10 millioner kroner til at opkøbe arealer, der giver bedre 

natur. 

De nye arealer fordeler sig bredt: 24 hektar på Sydlangeland, 

ni hektar af Svenstrup Kær, ni hektar i 

Rebild Bakker, ni hektar på nordspidsen af Lundø, 

13 hektar af Kogsbøl Mose, fem hektar af Magister 

Kog, 0,5 hektar af Gjelbæk og 0,6 hektar af Gråsten 

Nor. 

Kilde: Naturstyrelsen. 

FOTO: MONTYPETER - FREEPIK.COM 

GOLFBANER 

TÆTKLIPPER 

PESTICID- 

FORBRUGET 

Både forbruget af, og belastningen fra, pesticider på 

danske golfbaner, er faldet markant. Fra 2013 – 2016 

er forbruget faldet med 54 procent, og belastningen 

med 43 procent. I 2013 fik golfklubberne 

fastsat et loft for, hvor meget de må belaste miljøet 

med pesticider samt regler om, at de årligt skal indberette 

de brugte mængder og deres belastning til Miljøstyrelsen. 

Miljøstyrelsens statistik viser, at på nær tre 

overholder alle landets 192 golfklubber belastningsloftet. 

Hovedparten af pesticidforbruget finder sted 

på golfbanernes greens, som kun udgør tre procent af 

golfbanernes samlede areal. 


Forbrug 

Fra 

2013–2016 

43% 

Belastning 

ILLUSTRATION: JANNOON028 & MACROVECTOR - FREEPIK.COM 

54% 

Ses vi på Danmarks vigtigste 

fagkonference for natur og miljø? 





TEKNIK & MILJØ 31

DIGITALISERING 

TEKST / 

ANDERS 

RASMUSSEN 

Senior 

kommunikationskonsulent 

hos NRGi 

ILLUSTRATION/ 

Freepik.com 

BESKYT DINE 

PERSONLIGE DATA 

I SMART CITY 

Over halvdelen af danskerne giver grønt lys til, at der bliver indsamlet 

mere data om deres vaner og ruter i byerne. Det er positivt for omstillingen 

til et smartere samfund, men man skal huske den sunde fornuft, før 

man deler oplysningerne digitalt, råder NRGi’s IT-ekspert. 


Tusindvis af danskere bruger 

hver dag smarte, digitale 

løsninger, der indsamler 

store mængder data om deres 

færden. Og på trods af tilfælde 

med læk af CPR-numre og hackerangreb 

som WannaCry i maj og cyber-angrebet, 

der bl.a. ramte Mærsk 

i juni 2017, er danskerne generelt 

ikke bange for digitaliseringen og 

delingen af information. 

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Megafon for 

energiselskabet NRGi er danskerne overvejende positive 

over for intelligente teknologier, der kan gøre 

bylivet lettere, billigere og mere energivenligt ved 

løbende at indsamle data om borgerne. 

Den velvilje kan bidrage til omstillingen til et mere 

bæredygtigt samfund med en smartere infrastruktur, 

mener energiselskabet NRGi. 

- Digitalisering og dataudnyttelse er centrale midler 

til at gøre byerne smartere. Derfor er det meget 

positivt, at 59 pct. af danskerne synes, det er i orden, 

32 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

Om NRGi 

NRGi er et af Danmarks største 

energiselskaber med ca. 1.200 

medarbejdere og ca. 210.000 

andelshavere. NRGi bidrager 

aktivt til realiseringen af klima- og 

energipolitiske mål og går forrest i 

omstillingen til et smart og bæredygtigt 

samfund. Selskabet sigter 

mod at blive det mest lønsomme 

energiselskab i Danmark til gavn 

for sine andelshavere. NRGi tæller 

forretningerne: Infrastruktur, 

Installation (EL:CON), Produktsalg 

(VEKSØ), Rådgivning (Kuben 

Management og EBAS) samt 

vedvarende Energi 

hvis der fx via mobiltelefonen eller 

sensorer installeret i byen, kan 

blive indsamlet data om dem, som 

kan være med til at forbedre byens 

intelligente løsninger - fx ved at 

oplyse, hvornår den næste bus 

kører, og hvor den nærmeste ledige 

parkeringsplads er, siger Michael 

Warrer, IT-chef i NRGi. 

VÆR KRITISK, FØR DU TRYKKER JA 

Selvom danskerne gerne vil bidrage med oplysninger 

om deres gøren og laden til de smarte byløsninger, er 

det Ifølge Michael Warrer vigtigt ikke at glemme den 

sunde fornuft, når man bruger mobiltelefonen eller 

andre gadgets til at dele data med den intelligente teknologi. 

I undersøgelsen er det også frygten for manglende 

datasikkerhed, der er den største bekymring 

blandt danskerne ved den digitale fremtid, selvom 83 

pct. dog samtidig er enige i, at samfundet bør investere 

i de intelligente løsninger. 

- Man skal stadig tage sine forholdsregler, som man i 

forvejen gør ved analog deling af personlige oplysninger 

– fx at du skjuler din pinkode, når du hæver penge 

i en automat. For mens data indsamlet af intelligente 

byløsninger er en positiv og effektiviserende udvikling 

til gavn for os alle, vil nogle forsøge at misbruge 

dataene, hvis mængde og detaljegrad vokser. Giv dig 

derfor tid til at undersøge, om det er en pålidelig kilde, 

og læs hvad du går med til, før du trykker ’ja’, siger Michael 

Warrer. 

FEM GODE RÅD 

Michael Warrer opstiller fem råd til, hvordan 

man bedst beskytter sine personlige 

oplysninger i en digital tid: 

1. Husk din sunde fornuft. Det lyder 

måske banalt, men husk at bruge din 

sunde fornuft i alle online situationer. 

Overvej fx hvor troværdig en app synes, 

før du downloader den, eller tænk en 

ekstra gang over, om en service virkelig 

har brug for at vide, hvor du befinder dig. 

2. Sig aldrig ja uden at læse alt 

igennem. Langt de færreste giver sig 

nok tid til at læse alle oplysninger igennem, 

inden de klikker ’ja’ til nye apps, 

programmer og medlemskaber. Men tiden 

kan være godt givet ud til at sætte sig ind 

i, hvor mange oplysninger og beføjelser 

man giver til virksomheden, personen 

eller maskinen i den anden ende. Det 

overrasker de fleste, hvor stort ejerskab 

fx. Facebook eller Messenger har over 

brugernes oplysninger. 

3. Vent på den grønne hængelås, 

når du betaler. Skal du betale online, 

bør du forholde dig kritisk til betalingsmetoden. 

Hvis hjemmesiden har en HTT- 

PS-forbindelse, og forbindelsen mellem 

sælger og bruger dermed er krypteret, vil 

du kunne se en lille, grøn hængelås foran 

url’en i de fleste browsere. 

4. Opdater jævnligt programmer 

og apps. Generelt er det en god idé at 

opdatere programmer og apps, så de yder 

hurtigere og bedre, men især tredjepartsprogrammer 

som fx Quicktime, Flash 

og Java er vigtige at holde up to date. 

Hackere har let adgang til dine personlige 

oplysninger, når de støder på forældede 

tredjepartsprogrammer. 

5. Installer og opdater antivirus og 

firewall. Sørg for at installere både et 

antivirusprogram og en firewall på ikke 

kun din computer, men også smartphone 

og andre gadgets med internetadgang, 

da de kan hjælpe med at afværge angreb. 

Husk at opdatere. 


TEKNIK & MILJØ 33

Kort Nyt – fra hele Danmark / 


FOTO: DTU 

TRANSPORT 

GLOBAL 

GENBRUGSDAG 

Verden skal hvert år markere en 

global genbrugsdag på linje med 

andre, internationale mærkedage. 

Det mener den globale sammenslutning 

af genbrugsvirksomheder, 

BIR – The Bureau of International 

Recycling, der har udnævnt søndag 

d. 18. marts 2018 til verdens 

allerførste genbrugsdag. Datoen 

markerer samtidig BIRs 70 års 

jubilæum. 

TRANSPORT 

Den globale sammenslutning 

af genbrugsvirksomheder, 

BIR, har udnævnt søndag d. 

18 marts 2018 til global 

genbrugsdag – eller 

Global Recycling Day. 

Selvkørende busser 

i hovedstadsområdet 

Fra 2018 vil de første selvkørende busser blive testet 

i hovedstadsområdet. I første omgang vil busserne 

dog blot blive sluppet løs på DTU’s campus i Lyngby og 

siden i Hersted Industripark i Albertslund. Formålet 

med busserne er at skabe et mere bæredygtigt og dynamisk 

transportmiddel, der skal styrke den kollektive 

transport og give et mere fintmasket og fleksibelt 

transportnet, der kan bringe passagererne tættere på 

deres destination. Parterne bag projektet, der løber fra 

2018 til 2021, er Nobina, LOOP CITY, Gate 21, Albertslund 

Kommune, Gladsaxe Kommune, IBM, RUC og DTU. 

Projektet er støttet af EU-programmet Urban Innovative 

Actions. 

Formålet med en global genbrugsdag 

er at skabe fokus på området, 

lægge pres på verdens ledere for 

at fremme en bæredygtig agenda 

samt at opmuntre til lokale initiativer 

inden for genanvendelse. BIR 

har opfordret FN og UNESCO til at 

optage Global Recycling Day i den 

officielle kalender over internationalt 

markerede dage. 

Kilde: The Bureau of International Recycling. 

Kilde: Gate 21 

HUSK 

Natur 

& Miljø 

2018 

Sæt allerede 

nu kryds i 

kalenderen 

den 6.- 7. juni 

2018 til den 

store nationale 

konference om 

natur og miljø 

i Herning 

Kongrescenter! 

EU 

KOMMUNER KAN 

FÅ EU-STØTTE 

TIL GRATIS WIFI 

Danske kommuner har nu mulighed for 

at søge EU-støtte til at oprette gratis 

WIFI-hotspots gennem det nye program 

WIFI4EU. Ansøgninger behandles efter 

først til mølle-princippet. 

Nye regler gør det nu muligt for samtlige 98 kommuner 

i Danmark at søge EU om støtte til at oprette gratis 

WIFI-hotspots gennem EU-programmet WIFI4EU. 

Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 

i en pressemeddelelse. Formålet med programmet er 

at udbrede og understøtte gratis WIFI til EU’s borgere 

på udvalgte, offentlige steder, og den samlede 

pulje er på 120 millioner euro frem mod 2019. Hvor 

stor Danmarks andel af puljen er, ligger ikke fast, 

og Energi-, Forsynings-, og Klimaminister Lars Chr. 

Lilholt opfordrer interesserede kommuner til at være 

fremme i skoene, når EU åbner for ansøgningsrunden 

i januar 2018, da støtten fordeles efter først til 

mølle-princippet. 

LEGAT 

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 

Legat til 

landskabsarkitekte 

Landskabsarkitekter har nu mulighed for at søge 

legater fra Karin og Georg Boyes Fond. Fonden støtter 

landskabsarkitektstuderendes grupperejser, yngre 

landskabsarkitekters studierejser samt publikationsvirksomhed 

inden for fagområdet. Ansøgninger skal 

være fonden i hænde senest 1. februar 2018. Man kan 

læse mere om fonden og ansøgningsvilkår på www. 

boyesfond.dk 

Kilde: Karin og Georg Boyes Fond. 

FOTO: NATANAELGINTING - FREEPIK.COM 

34 

TEKNIK & MILJØ

JURAKLUMMEN 

JURA 

§ 

§ 

TEKST / 

JACOB 

BRANDT 

Partner, 

advokat 

§ 

TEKST / 

MARK C. 

WALTERS 

Specialistadvokat, 

Bech-Bruun 

Kystbeskyttelse 

som en del af den 

kommunale planlægning 

Erhvervsministeren har den 14. november 2017 fremsat et lovforslag til en 

ændring af planloven, der skal sikre, at landets kommuner fremadrettet skal 

tænke kystbeskyttelse ind i kommune- og lokalplanlægning. 

Lovforslaget skal ses i lyset 

af, at det forventes, at Danmark 

i fremtiden vil opleve 

mere voldsomt vejr, der 

kan betyde flere skader som følge 

af oversvømmelser eller erosion 

på grund af klimaændringer med 

voldsommere nedbør, kraftigere 

storme, hyppigere stormflod og 

kombinationer af disse. Disse 

vejrhændelser kan pga. udgifter til 

forebyggelse, afværge og genopretning 

resultere i et stort økonomisk 

pres, på såvel den offentlige 

som den private økonomi. 

Ændringsforslaget skal være med 

til at understøtte kommuner og 

grundejere i etableringen af omkostningseffektiv 

og helhedsorienteret 

beskyttelse mod oversvømmelse 

og erosion. 

Der foreslås herudover krav om, 

at der i kommuneplanen skal redegøres 

for sammenhængen med 

nabokommunernes planlægning, 

for så vidt angår afværgeforanstaltninger 

med henblik på at sikre 

planlægning, der ikke begrænses 

af kommunegrænser. 

ved at samle beslutningskompetencen 

vedrørende etablering af 

kystbeskyttelsesanlæg hos kommunerne 

(one stop shop-ordning), 

frem for den nuværende opdelte 

kompetence med Kystdirektoratet. 

Lovgivningen om kompetencefordelingen 

på området ligger under 

Tid er en afgørende faktor, og det foreslås derfor, at 

kommunerne får mulighed for at fravige kravet om 

tilvejebringelse af en lokalplan ved etableringen af et 

kystbeskyttelsesprojekt, når tilvejebringelsen vil tage 

væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse 

til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven. 

Det skal bl.a. ske via udpegning af 

områder, der kan blive udsat for 

oversvømmelse og erosion, i kommuneplanen. 

I forlængelse heraf 

skal der i kommune- og i lokalplaner 

udarbejdes retningslinjer og 

bestemmelser for etableringen af 

afværgeforanstaltninger til sikring 

mod oversvømmelse eller erosion 

i de udpegede områder, såfremt 

der planlægges for fx byudvikling, 

særlige tekniske anlæg, ændret 

arealanvendelse m.v. i de disse 

områder. 

Ændringerne skal således være 

med til at sikre, at kystbeskyttelse 

tænkes ind i planlægningsprocessen 

på et tidligt stade (kommuneplanen), 

hvormed det sikres at 

fremtid byplanlægning m.m. sikres 

mod følgerne af klimaforandringer. 

Tid er en afgørende faktor, og det 

foreslås derfor, at kommunerne får 

mulighed for at fravige kravet om 

tilvejebringelse af en lokalplan ved 

etableringen af et kystbeskyttelsesprojekt, 

når tilvejebringelsen vil tage 

væsentlig længere tid end at træffe 

afgørelse om tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg 

efter kystbeskyttelsesloven. 

Det er dog et krav, at 

der skal foreligge særlige omstændigheder, 

der gør, at forsinkelsen 

forbundet med tilvejebringelse af en 

lokalplan kan få en væsentlig negativ 

samfundsmæssig betydning. 

Lovforslaget skal ses i sammenhæng 

med beslutningen om at 

sikre mulighed for en forenklet og 

hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager, 

som bl.a. skal ske 

Miljø- og Fødevareministeriet, og 

det forventes, at der bliver fremsat 

lovforslag herom i februar 2018. 

Ændringsforslaget har primært 

forebyggende karakter, og det 

fremsættes for at forbedre mulighederne 

for at undgå byggeri på 

vejrmæssigt risikable placeringer. 

Det øger dog også samtidig særligt 

kystkommunernes opgaver i 

omfang og kompleksitet i planlægningen. 

Dertil kommer, at bestemmelser 

i lokalplaner om etablering 

af afværgeforanstaltninger som 

betingelser for ibrugtagning af 

bebyggelse kan åbne for nye ekspropriationsretlige 

diskussioner i 

forhold til grænsen mellem erstatningsfri 

regulering og ekspropriation. 


TEKNIK & MILJØ 35

LEDELSE 

TEKST / 

MARTIN 

NIELSEN 

Chefkonsulent, 

COK 

ILLUSTRATION/ 

Iconicbestiary 

Freepik.com 

Bedre ledelse 

er vigtigere 

end flere ledere 

Ledelseskraft viser sig ved, at medarbejdere er er handlekraftige og 

forandringsfleksible i deres daglige virke. Fremtidens organisationer har derfor 

ikke brug for formelt udpegede ledere, men at medarbejdere tager ledelse 

på sig, mener belgisk forfatter på baggrund af studier af 12 virksomheder. 


Formand for regeringens 

ledelseskommission Allan 

Søgaard løftede i december 

2017 sløret for én af de kommende 

anbefalinger: Der er behov 

for at se kritisk på begrebet ’span of 

control’ eller det såkaldte ledelsesspænd. 

Der er simpelthen ledere i 

det offentlige, der har alt for mange 

medarbejdere under sig, fordi man 

er gået for langt i en retning, der 

handler om bare at fjerne ledere. 

Men spørgsmålene er, om der er 

brug for flere offentlige ledere, eller 

om vi bør stille os selv spørgsmålet, 

om der overhovedet er brug 

for formelt udpegede ledere med 

retten til at lede og fordele? 

Hvad nu hvis fremtidens organisationer 

– også inden for Teknik og 

Miljø – slet ikke har behov for flere 

ledere, men blot mere og bedre 

ledelse? 

ET BELGISK SYNSPUNKT 

Den belgiske forfatter og tidligere 

McKinsey-konsulent Frederic Laloux 

har brugt to år på at undersøge 

12 forskellige virksomheder, 

som alle på et tidspunkt i organisationens 

udvikling er gået fra den 

hierarkiske måde at drive virksomhed 

på til en organisationsform, 

hvor der er masser af ledelse, men 

ingen formelt udpegede ledere. 

I bogen ’Reinventing Organizations’ 

(2014) - på dansk ’Fremtidens 

Organisation’ - beskriver han 

organisationsforandringen. Laloux’ 

pointe er, at nutidens fremherskende 

forståelse af ledelse er baseret 

på en præmis om, at en organisation 

kan og skal styres fra toppen. 

At det er ledelsens særlige ansvar 

at besvare spørgsmål – både om 

driften og fremdriften af organisationen, 

afdelingen eller teamene. 

I fx de kommunale Teknik og 

Miljø-afdelinger synes dette 

’verdensbillede’ dog langt fra 

virkeligheden, som er langt mere 

nuanceret og flertydig end de klassiske 

forestillinger om ledere, der 

bedriver effektfuld og retningsanvisende 

ledelse. I lærebøger om offentlig 

ledelse fastholder vi tillige 

en metafor om et rationelt system, 

fordi en sådan opfattelse implicit 

antager, at systemer kan designes, 

styres og moduleres fra et centralt 

sted. Vi står med andre ord i en 

situation, hvor de teoretiske beskrivelser 

af, hvordan man lykkes 

som leder i det offentlige, er grove 

forsimplinger af den virkelighed, 

ledere befinder sig i. 

SELVLEDELSE 

FREM FOR LEDERE 

I stedet argumenterer Laloux for 

organisationsformer, hvor omdrejningspunktet 

er selvledelse, helhedstænkning 

og organisationens 

evolutionære formål. Medarbejderne, 

der til dagligt har med organisationens 

opgaver, problemer 

og løsninger at gøre, er også dem, 

der bedst kan varetage ledelse i 

forbindelse med selve opgave- og 

problemløsningen. Ultimativt betyder 

det, at fremtidens organisation 

slet ikke har brug for flere – eller 

nogle – formelt udpegede ledere. 

Ledelse er noget, medarbejderne 

tager på sig. 

Dog betyder det ikke, at ledelse er 

forsvundet. Nærmere tværtimod. 

De organisationerne, som Laloux 

har undersøgt, har stor ledelseskraft. 

En ledelseskraft der viser sig 

ved, at medarbejderne er handlekraftige 

og meget forandringsfleksible 

i deres daglige virke. 

Når der ikke er langt fra tanke 

over beslutning til udførelse, 

foregår ledelse løbende og af de 

personer, som skal føre beslutningen 

ud i livet. Hermed er det 

muligt at opnå det, som rigtig 

mange ledere og medarbejdere 

i det kommunale landskab higer 

efter - nemlig mening og forståelse 

af kerneopgaven. 

Laloux tilbyder en forståelse af 

organisationen, som bliver skabt 

ud af et hverdagsliv med masser af 

ledelse – her forstået som ledelse 

af mikroprocesser. Ledelse foregår 

i konkrete samtaler mellem kolleger, 

samarbejdspartnere, borgere 

og brugere, og ledelse kommer 

hermed til at handle om, hvordan 

deltagerne agerer i forhandlingsrummet 

på mikroniveau, hvor 

mange intentioner og dagsordener 

er i spil. 

RESPEKT GØR 

MAN SIG FORTJENT TIL 

Hvis fremtidens organisation intet 

36 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

formelt hierarki har og dermed heller ingen ledere, 

hvor bliver magten så af? Magtspillet i organisationer 

er jo netop dynamisk og konstant til forhandling i relation 

til andre i og uden for organisationen. På mange 

kommunale arbejdspladser er det netop sådan, at respekt 

og anerkendelse for en leders magtposition ikke 

følger med ledertitlen, men er noget, lederen skal gøre 

sig fortjent til gennem sine daglige interaktioner med 

medarbejderne. For at ledere kan skabe og opretholde 

en magtposition, må de konstant gøre sig fortjent til 

medarbejdernes engagement og opbakning, hvilket 

kan være en overordentlig svær opgave afhængig af 

dynamikkerne i den enkelte organisation. 

Ledelse i fremtidens organisationer vil ikke være 

præget af fraværet af magt – den opstår og forhandles 

i alle relationer; på arbejdspladsen, 

i familien og i parforholdet. I 

stedet vil magten blot være mere 

’flydende’ og oftest forhandles i 

spændet mellem medarbejdernes 

erfaringer, best pratice og solide 

fagligheder. Ikke som i det traditionelle 

hierarki mellem den formelle 

leder og medarbejder. 

Man hører af og til sætninger 

som: ”ledelse handler om at træffe 

de rigtige beslutninger”, ”ledelse 

handler om at skære igennem” 

eller ”ledelse handler om at følge 

tingene til dørs”. Og det lyder alt 

sammen rigtigt og passer som fod 

i hose med den traditionelle og generaliserede 

opfattelse af ledelse. 

Det synes dermed også at betyde, 

at kvaliteten af offentlig ledelse 

bliver endnu bedre, hvis vi øger 

antallet af formelle ledere. Spørgsmålet 

er bare, om vi ikke burde fokusere 

endnu mere på ledelse frem 

for ledere – i fremtidens offentlige 

organisationer? 

Gå ikke glip af 

Natur- og Miljøkonferencen 





TEKNIK & MILJØ 37

FORSYNING 

TEKST / 

TRINE VIG 

LAURITSEN 

Landskabsarkitekt, 

TÅRNBY- 

FORSYNING A/S 

FOTO/ 

Tårnbyforsyning 


38 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

KASTRUP STRANDPARK 

SEPARERING 

AF REGNVAND 

GIVER MERE PLADS 

I KLOAKSYSTEM 

Tårnby Kommune har i fællesskab med TÅRNBYFORSYNING frakoblet 60.000 m2 fra 

kloakken. Resultatet er blevet smukt, flerfunktionelt og enkelt. Fem principper fra 

TÅRNBYFORSYNING’s indsatshierarki har blandt andet været baggrund for projektet. 

Kastrup Lystbådehavn blev anlagt tilbage i 

1985, og senere kom anlæggelsen af Kastrup 

Strandpark i 2005. Det var en stor, moderne 

lystbådehavn med dertilhørende store grønne 

områder og havnepromenade, men dengang valgte 

man en traditionel løsning til håndtering af regnvand. 

Al overfladevandet fra bygninger, cykelstier, promenader, 

veje og vinterbådpladser løb i kloakken, som på 

den tid var det mest naturlige. 

Siden har klimadebatten rykket på den klassiske forståelse, 

når det kommer til projektering af regnvandshåndtering. 

Tilbage i 2012 da TÅRNBYFORSYNING fik 

lavet forskellige Mike urban beregninger i forbindelse 

med den kommende klimatilpasningsplan, blev det 

meget synligt, hvor stor en betydning overfladevandet 

fra havneområdet havde på resten af kloaksystemets 

kapacitet. 

OPSTUVNINGER OG 

KÆLDEROVERSVØMMELSER 

I havnen ligger forsyningens indløbs-og udløbspumpestation, 

og det viste sig, at når det regner kraftigt, 

optager overfladevandet fra havneområdet næsten 

100 pct. af pumpestationens kapacitet. Regnvandet 

bremsede dermed kraftigt for vandet oplands og forårsagede 

opstuvninger og kælderoversvømmelser flere 

steder i kommunen. 


TEKNIK & MILJØ 39

FORSYNING 

DE FEM PRINCIPPER FRA TÅRNBYFORSYNINGS 

INDSATSHIERARKI I HENHOLD TIL REGNVAND: 

Minimer den klimarelaterede nedbør – den generelle udledning 

af CO2. Dette punkt berøres ikke direkte i projektet, men de 

frakoblede m3 regnvand som renseanlægget ikke længere skal 

bruge energi på at håndtere. 


Forsyningen skulle som en traditionel løsning 

anlægge et bassin på ca. 6000 m3 på forstranden for 

at imødekomme de kommende klimaforandringer og 

undgå problemer med opstuvninger. Bassinet kunne 

halveres, hvis regnvandet fra overfladearealerne i 

havnen blev frakoblet kloakken og i stedet blev ledt til 

nedsivning eller ud i Øresund. 

FLERFUNKTIONEL LØSNING 

Tårnby Kommune skulle i henhold til spildevandsplanen 

i nær fremtid separere regnvand og spildevand 

på havnen, så på baggrund af dette gik forsyning 

og kommune sammen om at udføre et medfinansieringsprojekt, 

hvor der kunne tænkes flerfunktionelle 

løsninger ind i projektet. 

Projektet blev ansøgt i forsyningssekretariatet i 2014 

og anlagt i år 2015-16. 

I dag er et areal på ca. 60.000 m2 frakoblet, og regnvandet 

ledes enten ud i havnen, til nedsivning eller til 

genanvendelse som teknisk vand. 

Projektet aflaster dermed forsyningens indløbspumpestation 

og renseanlæg og har skabt væsentlig mere 

plads i systemet oplands. Derudover har kommunens 

borgere og forskellige brugergrupper på havnen nu 

fået en indbydende havnepromenade med stauder, 

træer og bedre opholdssteder. 

Peter Gunther, afdelingsleder i Tårnby Kommune 

siger: 

- Vi har omlagt mange af de belagte områder til 

græsarealer, hvor vandet nu kan nedsive. Vi har også 

etableret store bede med stauder og træer. Før stod 

der nogle triste tjørn i nogle alt for små plantehuller. 

Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger 

Begræns problemer med nedbør – flisebelægning langs havnepromenaden 

er blevet reduceret og erstattet med græsarealer 

og staudebede med træer. 

Udnyt nedbøren - LUR - regnvandet fra tage og vejareal i den 

sydligste del af havnen ledes til en tank på renseanlægget og 

bruges som teknisk vand til spuleopgaver o.l. 

Afled nedbør – LAR – størstedelen af regnvandet afledes til 

Øresund via dræn og åbne render, mens en mindre del af regnvandet 

fra cykelsti og kørebane nedsives i en grøft. 

Rens nedbøren – regnvandet fra vinterbådpladserne viste sig 

havde et for højt niveau af kobber, så indtil der er fundet en 

renseløsning for dette område, afledes regnvandet fra vinterbådpladserne 

fortsat til renseanlægget. 

på de forskønnede områder, der 

strækker sig fra Kastrup Søbad til 

Den Blå Planet. 

Raymond Skaarup, direktør for 

TÅRNBYFORSYNING udtaler: 

- Dette projekt er et bevis på, 

hvordan det nytter at tænke anderledes, 

når det kommer til håndtering 

af regnvand – tænk at det 

for bare 30 år siden var almindelig 

procedure at lede regnvandet fra 

cykel-og gangsti i kloakken i stedet 

for at lade det nedsive i de grønne 

arealer lige ved siden af. Det er 

nogle gange enkelte ændringer 

i vores arbejdstilgang, som kan 

fjerne store mængder regnvand fra 

kloakken. 

Adresse: 

Kastrup strandpark, 

2770 Kastrup 

Rådgivere: 

Øllgaard og Opland 

Landskabsarkitekter 

Hovedentreprenør: 

Skælskør anlægsgartner 

Underentreprenør: 

MJ Erikson 

40 

TEKNIK & MILJØ

Kort Nyt – fra hele Danmark / 

MILJØ 

GRATIS BOG OM 

MIKROPLAST I FERSKVAND 

Mikroplast er lige så stort et problem i søer og floder, 

som det er i verdenshavene. Det er budskabet i en ny 

bog, der samler bidrag fra forskere verden over og 

gennemgår såvel den eksisterende viden på området 

samt økonomiske og samfundsmæssige betragtninger. 

To danske forskere fra DTU har bidraget til bogen, 

og den samlede gruppe af forskere har valgt at udgive 

bogen som open source for at stille den gratis til rådighed 

i håb om at skabe mere opmærksomhed 

omkring mikroplast i 

ferskvand. 

Bogen ”Freshwater Microplastics” 

kan findes på www.springer.com 

Kilde: DTU – Institut for Vand og Miljøteknologi. 

FOTO: FREEPIK.COM 

TRAFIK 

SEGWAYS SKAL 

UD PÅ VEJENE 

DYRELIV 

SULTNE SÆLER 

SVØMMER OP I ÅER 

Slunkne maver har fået Limfjordens spættede sæler 

til at udvide deres jagtområde. De sultne sæler bliver 

nu observeret i både Karup Å og Storåen, hvor de 

konkurrerer med lystfiskerne om fiskene. Derfor har 

Holstebro Kommune bedt Miljø- og Fødevareministeriet 

om hjælp til at få undersøgt og belyst konsekvenserne 

af, at sælerne bevæger sig op i åerne og 

gør indhug i fiskebestandene. Miljøstyrelsen vil derfor 

nu undersøge, om det er muligt at justere på reglerne 

for regulering af spættet sæl, der er beskyttet af EU’s 

habitatsdirektiv. 


TRAFIK 

Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der baner 

vejen for, at vi i fremtiden vil se både segways, 

motoriserede skateboards og uniwheels på gader og 

stræder. Hvor det hidtil har været ulovligt at færdes på 

færdselslovens område med disse typer af køretøjer, 

åbner Folketinget nu i en forsøgsordning for, at nye 

og alternative transportformer kan benyttes under 

kontrollerede forhold. Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet 

vil nu gennem bekendtgørelser fastlægge 

de nærmere krav til anvendelsen af de forskellige køretøjer, 

herunder fastlæggelse af hastighedsgrænser, 

alderskrav og brug af sikkerhedsudstyr. 

Kilde: Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet. 

HUSK AT 

TEGNE 

ABONNE- 

MENT PÅ 

TEKNIK & 

MILJØ PÅ 

KTC.DK 

Snart også 

som digitalt 

abonnement 

Differentierede 

hastighedsgrænser på vej 

Med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar 

2018, bliver det nu muligt for politiet at give vejmyndighederne 

tilladelse til i højere grad at indføre 

differentierede hastighedsgrænser. Det betyder, at 

man blandt andet kan sætte hastighedsgrænsen ned 

i byer ved eksempelvis skoler og børnehaver – og op 

på udvalgte lande- og motortrafikveje. Formålet med 

de differentierede hastighedsgrænser er dels at højne 

trafiksikkerheden og samtidig tage højde for fremkommeligheden 

med en smidigere regulering. 

Kilde: Vejdirektoratet. 

FOTO: FREEPIK.COM 


TEKNIK & MILJØ 41

NATUR OG MILJØ 

330 HEKTAR NYT LAND 

Tunnelen der får 

Lolland til at vokse 

TEKST / 

LINE UNOLD 

Redaktør 

ILLUSTRATIONER/ 

Femeren A/S 

Byggeriet af Femern-forbindelsen bliver Danmarks største 

anlægsprojekt nogensinde. Det er også den største og vigtigste 

opgave for teknik- og miljøforvaltningen i Lolland Kommune, der 

siden projektets begyndelse har arbejdet tæt sammen med det 

statslige projektselskab Femern A/S. 


Hos Lolland Kommune har 

målet med samarbejdet 

været krystalklart. 

- Fra dag 1 har vores 

mantra været, at kommunen skal 

have mest muligt ud af projektet 

for Lolland, siger Lars Kroer, der 

har været Lolland Kommunes projektleder 

på Femern-forbindelsen 

siden 2009. 

Selve byggeriet af den 18 kilometer 

lange sænketunnel og den tilhørende 

vej og jernbane hører under 

Femern A/S, men Lolland Kommune 

har i høj grad fået indflydelse på 

projektet. 

- Vi har haft en tæt og løbende 

dialog med Femern A/S, og på 

nogle områder som fx VVM-vurderingen og placeringen 

af erstatningsnatur har vi været dybt involveret. 

Vi ønsker at maksimere fordelene ved alle aspekter af 

den nye forbindelse – og det gælder altså ikke bare den 

hurtigere forbindelse til Tyskland, forklarer han. 

LOLLAND FÅR VOKSEVÆRK 

Som et eksempel peger han på de nye landområder, 

som bliver skabt i forbindelsen med udgravningen af 

Femern Bælt. Der skal fjernes mange millioner kubikmeter 

jord, sand og sten fra havbunden, som hovedsageligt 

bliver til 330 hektar nye landområder på kysten 

ud for Rødbyhavn. Til sammen bliver de ny områder 

mere end fem gange større end Amager Strandpark 

eller 600 fodboldbaner. 

- Fra Femern A/S’ side var der oprindeligt lagt op til, 

at de nye landområder ville være en blanding af natur 

og motions-områder, men vi havde nogle ret væsent- 

42 

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE 

LARS KROERS 

RÅD TIL 

ANDRE KOMMUNER 

• Søg tidligt dialogen 

med den statslige aktør. 

Vær klar og ærlig om 

målsætninger. 

• Nedsæt en fleksibel 

organisation, der spejler 

projekt-organisationen 

med one-point of contact. 

• Se kritisk på egne 

sagsgange. Tænk kreativt 

i forhold til forenkling og 

tidsbesparelser. 

lige ændringsforslag, som Femern 

A/S var meget lydhør overfor, siger 

han. 

Løsningen blev, at området, vest 

for den nuværende færgehavn, bliver 

til primært rekreative områder, 

med tre nye strande til glæde for 

turister og badegæster. Øst for Femern-tunnelen 

bliver de nye arealer 

til et stort naturområde. På den 

måde indgår det nye forland i en 

sammenhængende kystnatur, der 

strækker sig 22 km fra Kramnitze, 

vest for forbindelsen, til Errindlev 

havn, øst for forbindelsen. 

- Det passer perfekt ind i vores 

egne visioner om at skabe en lokal 

pendant til det, man fx kan opleve 


TEKNIK & MILJØ 43



på Vestamager, som er et eksempel 

på, at infrastruktur og fremragende 

natur kan gå hånd i hånd. Vores 

naturfolk har længe drømt om at få 

koblet de her naturområder sammen, 

så man får større arts-diversitet 

og et samlet naturområde, 

der både er en gevinst for naturen 

og med til at brande Lolland, siger 

Lars Kroer. 

BESKEDNE RESSOURCER 

Men selvom ambitionerne er høje, 

har det ikke været uproblematisk 

for kommunen at håndtere Danmarkshistoriens 

største anlægsprojekt. 

På nogle områder har det 

været nødvendigt at lægge sagsgangen 

helt om. 

- De fleste kommuner vil have 

svært ved at gabe over så stort et projekt, og Lolland 

Kommune har begrænsede ressourcer. Der er både 

intensive perioder, hvor vi trækker på alle faggrupper, 

og tider hvor det går mere stille, og vi vil helst udnytte 

vores kræfter så effektivt som muligt, siger han. 

Derfor har Lolland Kommune valgt en ny projektorganiseret 

tilgang, hvor der løbende nedsættes ad hoc 

projektgrupper, der kan trække på jurister, miljøfolk og 

byggeteknikere i det omfang, det er nødvendigt, mens 

man samtidig ikke lægger unødigt beslag på medarbejdere 

på fuld tid. Det har været en god løsning, vurderer 

man hos Femern A/S. 

- Vi har haft et meget tæt og konstruktivt samarbejde 

med Lolland Kommune, som har udvist en meget 

høj grad af fleksibilitet. De har stillet mange gode 

spørgsmål og klart udtrykt deres ønsker tidligt, og det 

har vi været meget glade for. Det er trods alt Lolland 

Kommune, der skal leve med Femern-forbindelsen de 

næste 120 år, siger Christian Henriksen, dansk myndighedschef 

i Femern A/S. 

44 

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE 

OM FEMERN-TUNNELEN 

• Femern-tunnelen er 

Danmarks historiens største 

anlægsprojekt. 

• Anlægsbudgettet er på 

52,6 mia. Kroner. 

• Op mod 3.000 

tunnelarbejdere vil være 

direkte beskæftiget på 

projektet. 

SMIDIGERE SAGSGANGE 

Femern-forbindelsen har også 

fået Lolland Kommune til at lægge 

nogle sagsgange helt om for at 

sikre smidigheden i samspillet med 

gigant-byggeriet. 

- Entreprenører har altid pressede 

tidsplaner, og det har tvunget 

os til at levere hurtigere på myndighedsbehandlingen. 

Fx ville en 

miljø- eller byggesag normalt være 

14 dage i intern høring, men ved 

hjælp af intensive arbejdsgrupper 

har vi forenklet sagsgangen ved at 

belyse og afklare sagen på et opstartsmøde, 

siger Lars Kroer. 

De mere smidige sagsgange har 

indtil videre resulteret i over 50 

myndighedstilladelser, som kommunen 

har meddelt i forbindelse 

med de veje, forsyningsledninger 

og cykelstier, som Femern A/S allerede 

har etableret. 

Byggeriet af Femern-forbindelsen 

ventes først for alvor at gå i gang i 

2020, og i Lolland Kommune glæder 

man sig. 

- Det er klart, at vi kun har været 

igennem de indledende armbøjninger 

på det projekt, men nu er 

grundformen på plads, og vi føler 

os godt rustet. Femern-forbindelsen 

bliver en kæmpe gevinst for 

vores kommune, og vi vil gøre alt, 

hvad vi kan, for at hjælpe byggeriet 

på vej, siger Lars Kroer. 

• Femern-tunnelen bliver 

18 kilometer lang med to 

motorvejsrør og 

et jernbanerør. 

• Det vil tage ti minutter i 

bil og syv minutter i tog at 

krydse Femern Bælt. 

• Tunnelen ventes at åbne 

for trafik 2028. 


TEKNIK & MILJØ 45


KYSTNÆRE KOMMUNER 

TEKST / 

KIT SCHMIDT- 

PETERSEN 

OG NIELS 

CHRISTIAN 

KOEFOED 

Nordsjællands 

Park og Vej 

FOTOS/ 

Dan B. Hasløv 

Biologisk 


Tang og ålegræs opsamlet fra strande kan blive en 

ressource i klimasikringen af kysterne 

Kystnære kommuner 

oplever i stigende grad 

omkostningskrævende 

problemer med opretholdelse 

af kysten og dens anlæg 

i forbindelse med højvande og 

stormhændelser i vinterhalvåret, 

men også problemer i sommerhalvåret 

med opskyl af tang og alger på 

badestrande, som både er dyrt at 

få renset væk og at deponere. 

Høje vandstande og storme forårsager 

overskyl, oversvømmelse og 

erosion af kysten, og de beskyttende 

kystanlæg beskadiges ofte når 

de ekstreme hændelser kommer. 

Nordsjællands Park og Vej har i samarbejde 

med Hasløv og Kjærsgaard 

Arkitekter iværksat et pilotprojekt 

på en ca. 160 m lang kyststrækning 

i Helsingør Kommune. Her testes 

det, om man kan anvende tang og 

ålegræs til, at sikre toppen af stenkastningerne, 

begrænse reparationer 

og undgå traditionel deponering 

af tang på affaldsdeponier. 

NATURLIGT 

FOREKOMMENDE 

MATERIALER 

Det er en erfaring på kysterne, at 

arealerne umiddelbart bag stenkastningen 

er sårbare for de store 

mængder vand, der forekommer 

ved de helt ekstreme højvander og 

bølgepåvirkning. Stenkastningen 

eroderes ovenfra. 

Formålet med forsøget er at afprøve, 

om man kan opnå en mere 

stabil stenkastning ved at udlægge 

biologisk materiale ovenfra/ 


Projektet er udarbejdet 

af Niels Christian Koefoed 

og Preben Berg-Nielsen 

fra Nordsjællands Park & 

Vej, i samarbejde med Dan 

B. Hasløv og Kit Schmidt- 

Petersen fra Hasløv og 

Kjærsgaard Arkitekter. 

46 

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN 

Den oprindelige 


før forsøget. 

Formålet med forsøget er at afprøve, om man kan opnå en 

mere stabil stenkastning ved at udlægge biologisk materiale 

ovenfra/bagved stenkastningen og ned mellem stenene. 

bagved stenkastningen og ned mellem stenene. Det 

fungerer som vækstmedie for salt- og vindtolerante 

vækster der sammenbinder konstruktionen med deres 

rodnet og skaber en erosionskontrol. Der skabes en 

stærkere overgang imellem de bagvedliggende arealer 

og stenkastningen. 

Forsøget bruger komposteret- og/eller frisk ålegræs 

og tang, som ikke skaber problemer ved en eventuel 

udvaskning – og det lugter heller ikke. 

Ved ekstreme hændelser vil en del af materialet blive 

skyllet bort, men kan erstattes som en del af den 

normale vedligeholdelse af badestrandene. Projektet 

understøtter således, en meget simpel cyklus med en 

bæredygtig og cirkulær økonomi. 

Vegetationen der afprøves i forsøget er stedtypisk og 

vil ikke bringe invasive vækster til området. Anvendelsen 

af stedtypisk vegetation vurderes også at give et 

minimalt vedligeholdelsesbehov. 

Forsøgsprojektet er anlagt start maj 2017 og stod færdigt 

1. juni 2017 


TEKNIK & MILJØ 47

AFFALD OG RESSOURCER 

SORTERINGSBILLEN 

– AFFALDSFORMIDLING P 

TEKST / 

AF LENE HØG 

kommunikationsansvarlig 

hos AVV 


Kildesortering vinder indpas i hele Danmark for at øge 

mængden af affald til genanvendelse. Borgerne er 

motiverede for at kildesortere – det ved vi fra flere 

undersøgelser og projekter på området. Men en hel 

masse spørgsmål melder sig om sortering i praksis, 

indretning af køkkenløsninger og behandlingen 

af affald. Hvordan kommer vi bedst i dialog med 

alle vores borgere? I Vendsyssel har vi etableret 

en rullende informationstjeneste, der kombinerer 

formidling og kreativitet. 

Til oktober indfører Brønderslev og 

Hjørring, ejerkommuner i affaldsselskabet 

AVV, kildesortering i hjemmet. 

Borgerne får to to-delte containere 

derhjemme til papir & småt pap, plast & 

metal, restaffald og madaffald (sidstnævnte 

dog kun i Hjørring). Informationsindsatsen i 

forbindelse med den nye ordning omfatter de 

gængse kanaler til massekommunikation som 

tryksager, hjemmeside, Facebook, formidling 

via lokalpressen og brev i E-boks. Men 

vi vil også gerne møde borgerne dér, hvor de 

er – på skoler, til markeder, ved byfester og 

i boligselskaber. Derfor etablerede AVV og 

Hjørring Kommune i 2017 den rullende in- 

48 

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE 

Å HJUL 

Se filmen om 

Sorteringsbillen på 

https://youtu.be/ 

V9V1eQE2sQY 

formationstjeneste, Sorteringsbillen, 

med støtte fra Miljøstyrelsens 

Kommunepulje. 

BUDSKABER UDENPÅ 

OG LØSNINGER INDENI 

Sorteringsbillens navn er inspireret 

af møgbillen – den, der spiser 

affald i naturen og omdanner det 

til gødning og dermed ny værdi. 

Derudover ligger der et lille ordspil 

i betegnelsen ”bil”/”bille”. Sorteringsbillen 

har fået røde læber, 

øjne og følehorn, og som vinger 

har den markiser med røde prikker. 

Bilen er dekoreret med budskaber 

om, hvilke værdier affaldet omdannes 

til; fx at 1.000 aluminiumsdåser 

bliver til en cykel, og 1 kg aviser 

bliver til 32 æggebakker. Idéen er 

at vække opsigt i landskabet, så 

vejen banes for dialog og en snak 

om, hvorfor vi skal sortere affaldet 

derhjemme og hvordan. 

”Hvordan får vi plads til det hele 

under køkkenvasken?” Det spørgsmål melder sig som 

regel, når borgerne præsenteres for kravet om mere 

sortering derhjemme. Derfor rummer Sorteringsbillen 

indvendig eksempler på tre forskellige måder at 

indrette affaldssorteringen i køkkenet – fra den store, 

forkromede skuffeløsning med udtræk til et simpelt 

vægophæng på indersiden af skabslågen. 

PLADS TIL KREATIVITET OG LEG 

Sorteringsbillen er en ombygget autocamper, der 

tidligere har fungeret som rullende fagforeningskontor. 

Autocamperen blev tømt for skillevægge, toilet og 

stribede campingsofaer, så vi kunne opbygge et kreaværksted 

med ca. 15 siddepladser. I krea-værkstedet 

kan Sorteringsbillens gæster skabe sjove og opfindsomme 

produkter ud af det affald, der indgår i sorteringen 

derhjemme: Toiletruller, æggebakker og plasticflasker 

bliver til sjove edderkopper, skraldeskildpadder 

m.m. Krea-værkstedet rummer materialer til det hele, 

så det er nemt at gå i gang. Møblerne i værkstedet er 

lavet af genbrugstræ, og lyset inden i bilen kommer 

fra solceller placeret på taget. 

Når Sorteringsbillen besøger skoler og institutioner 

kan de vælge mellem seks forskellige forløb, målrettet 

de enkelte klassetrin. De små elever farvelægger en 

malebog med historien om skildpadden 

Peanut, der kom i klemme 

i et plasticnet til dåseøl, som var 

smidt i havet. De større børn quizzer 

via Kahoot på deres viden om 

madspild og tøjets miljøbelastning. 

Alle aldersklasser når også igennem 

affaldsstafetten, hvor de uden 

for bilen skal sortere om kap – bundet 

sammen om anklerne to og to, 

så der opstår en snak om sorteringen 

undervejs. 

KØRER UD TIL 

MARKEDER OG SKOLER 

Sorteringsbillen blev taget i brug 

1. september 2017 og har allerede 

haft besøg af over 2.000 børn og 

voksne. I løbet af 2018 kommer den 

for alvor på arbejde, når borgerne i 

Hjørring og Brønderslev skal forberedes 

på det nye sorteringssystem 

derhjemme. Bl.a. skal Sorteringsbillen 

besøge Naturmødet i Hirtshals 

og Brønderslev Marked – udover 

en masse skoler og institutioner. 

Den rullende informationstjeneste 

bemandes af både formidlere og 

frontpersonale fra AVV og kommunerne. 

På den måde opsamler 

vi viden om borgernes spørgsmål 

og informationsbehov, så vi bliver 

bedre rustet til henvendelser på 

alle de øvrige informationskanaler. 

Sorteringsbillen kører i AVVs 

to ejerkommuner, Brønderslev 

og Hjørring, men stilles gerne til 

rådighed for kolleger i resten af 

landet. I udviklingen af Sorteringsbillen 

har deltaget en række samarbejdspartnere 

fra danske kommuner 

og affaldsselskaber samt 

IKEA og lokale håndværkere. 


TEKNIK & MILJØ 49

TEMA / BYGGERI 

I DAG 

Gehl Architects. Pilotprojekt i Shanghai. 

I MORGEN 


50 

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE 

TEMADAG OM MERVÆRDI I KLIMASIKRINGER 

I FREMTIDENS 

KLIMAROBUSTE 

BYER 

ER DER OGSÅ 

TÆNKT 

PÅ BORGERNE 

Skovskolen, 

Københavns 

Universitet, er en 

del af Institut for 

Geovidenskab og 

Naturforvaltning. 

Skolen holder 

flere temadage og 

konferencer årligt, 

bl.a. om forskellige 

aspekter ifm. 

klimatilpasning. 

Sammen med 

Teknologisk 

Institut står skolen 

desuden for 

efteruddannelsen til 

regnvandskonsulent. 

Klimasikring er mere end at håndtere 

skybrud. Det er også fokus på beboernes 

ejerskabsfølelse, fysisk udfoldelse 

og biodiversitet. En temadag på 

Skovskolen, Københavns Universitet, 

satte fokus på merværdi i fremtidige 

klimasikringsprojekter. Bl.a. med 

inspiration fra New York, 

Singapore og Shanghai. 

TEKST / 

ANETTE KETLER 

Københavns 

Universitet, 

Skovskolen 

ILLUSTRATIONER/ 

Rambøll og 

Gehl Architects. 


TEKNIK & MILJØ 51

TEMA / BYGGERI 

I DAG 


”I dag er det nærmest utænkeligt 

ikke at tænke bæredygtighed 

ift. miljø, dyreog 

planteliv og plads til væren 

og fysisk udfoldelse ind i planerne 

for klimasikring. 

Sådan siger lektor Lulu Charlotte 

Harteg Jacobsen, der var initiativtager 

til en temadag om fremtidens 

klimarobuste byer, afholdt 

på Skovskolen i Nødebo i starten 

af november. Til daglig underviser 

Lulu Jacobsen i klimatilpasning på 

uddannelsen til have- og parkingeniør 

på Skovskolen, der er en sektion 

på Københavns Universitet. 

- Vi har sådan set tænkt merværdi 

som fx rekreativ værdi ind 

hele tiden, også da vi for ca. ti år 

siden begyndte at have fokus på 

grøn klimatilpasning. Men vi kan se 

i de projekter, der søsættes rundt 

omkring i dag – både i DK og ude i 

verden – at merværdien får større 

fokus. Og temadagen gav os mulighed 

for at sætte spot på denne 

merværdi med inspiration fra 

større internationale, men danskstyrede 

projekter, siger hun. 

Det blev noget af en rejse, temadagens 

deltagere kom ud på. 

Camilla Julie Hvid fra Rambøll lagde 

ud med fortællingen om et projekt 

i Queens, New York. 

HVORDAN 

DEFINERE KLIMASIKRING? 

Camilla Julie Hvid fortalte om processen 

fra analyse til færdigt projektforslag. 

I analysefasen kunne 

Rambøll konstatere forskelle på, 

hvordan man i forskellige lande 

definerer arbejdet med klimasik- 

Rambøll Studio 

Dreiseitl projekt 

før (2008) og 

efter (2012) i 

Bishan Park, 

Singapore 

I MORGEN 

ring. Fx ser man forskelligt på, 

hvad et skybrud er, og til hvilken 

regnhændelse man dimensionerer 

kanaler og regnbede. Det er også 

forskelligt, hvordan man prioriterer 

fx regnbede og opholdsmuligheder 

for indbyggerne. Derfor blev 

en vigtig del af analysearbejdet at 

samle de involverede parter i en 

workshop, hvor man blev enige om 

rammer og behov for projektet. 

Klikovands værktøj til 

måling af merværdi ved 

klimatilpasningsprojekter 

Find det på klikovand.dk 

under Viden og værktøjer 

– værktøjer og proces 

De samlede analyser endte i et forslag til en skybrudsmasterplan 

for et område i Queens og pilotprojekter 

i bydelen Jamaica Housing samt St. Albans 

Pumping Station. Her blev der – foruden selve klimatilpasningen 

– plads til både bevægelse og urban 

gardening. 

FRA BETONKANAL TIL NATURLIG FLOD 

Camilla Julie Hvid fortsatte med et projekt, der er kommet 

ud over designfasen og blevet til virkelighed. Det 

er Bishan Park Singapore, tegnet af Rambøll Studio 

Dreiseitl, hvor en betonkanal blev til en naturlig flod. 

Det er et eksempel på, hvor smukt og vellykket det 

kan være at håndtere vand på overfladen. Tidligere 

delte kanalen bare byen, og der var ingen mennesker. 

I dag bruger masser af mennesker området rekreativt. 

Vandet bliver desuden renset og brugt igen. 

BÆREDYGTIG RIVERPARK I SHANGHAI 

Hos Gehl har man i årtier haft fokus på menneskers 

trivsel i urban kontekst. I et strategiprojekt for Beijing 

52 

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE 

Bonusinfo vedr. 

Rambølls projekter 

i Queens 

Trine Stausgaard Munk fra 

Rambøll har netop været 

til startup workshop med 

stakeholderne, og de kommer 

formentlig til at gå i jorden 

i 2018 både ved Jamaica 

Housing og St. Albans 

pumping station i Queens. 

I dag er det nærmest utænkeligt ikke 

at tænke bæredygtighed ift. miljø, dyreog 

planteliv og plads til væren og fysisk 

udfoldelse ind i planerne for klimasikring 

Citat: Lulu Charlotte Harteg Jacobsen 

East Road district i Shanghai udvikles visioner for at 

skabe bedre byrum og sammenhænge for borgerne. 

Den primære udfordring var at skabe bedre forhold for 

gående og rekreative rum til ophold. Området mangler i 

dag rekreative rum og grønne elementer. Sammen med 

klimatilpasning har øget livskvalitet for indbyggerne 

været et gennemgående tema for visionen for området. 

Visionen var bl.a. at aktivere floden med vægt på 

økologi og biodiversitet og at tilføre nye rekreative 

byrum af høj kvalitet. En del af løsningen blev 

pramme med kunstige vådområder, der renser 

vandet, så det kan genanvendes som rekreativt 

element. 

SÅDAN MÅLER VI MERVÆRDI 

Dagen havde til da budt på præsentation af projekter 

med indbygget merværdi. Men kan man rent 

faktisk måle merværdien? Det mener Klikovand, 

som er et samarbejdsprojekt mellem kommuner og 

vandforsyningsselskaber i Region Hovedstaden. 

Klikovand har udarbejdet et digitalt værktøj, der 

både ser på selve klimatilpasningen i et projekt - 

altså, hvor meget vand, der bliver ledt væk hvortil 

og i hvilken kvalitet - og måler det på forøgelse af 

biodiversitet og også på såkaldt ’mikroklimaregulering’ 

ift. fx støj, vindforhold, sol/skygge-forhold, 

beboernes ejerskabsfølelse, og om projektet øger 

følelsen af beboernes identitet. 


TEKNIK & MILJØ 53

Leverandørregister / 

ADMINISTRATIV 

DATABEHANDLING 

AFLØBSREGULERING 

GEOTEKNISKE 

UNDERSØGELSER 

HAVNEBYGNING OG 

– VEDLIGEHOLDELSE 

Elbek & Vejrup A/S 

Effektive forretningsløsninger til styring 

af økonomi, sager, ressourcer og afregning 

af forbrug via vores online løsning til datafangst. 

Løsningerne er målrettet offentlige 

instanser som entreprenører, forsyning, 

beredskaber m.m. Vores løsninger er på 

SKI-rammeaftaler og er baseret på Microsoft 

Dynamics NAV, SharePoint og CRM. 

Læs mere på elbek-vejrup/kommuner. 

ADVOKATBISTAND 

www.mosbaek.dk 

BYGHERRERÅDGIVNING 

Kuben Management A/S 

Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk 

bygherrerådgivning samt proces- og 

projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, 

renovering og udvikling af det byggede miljø. 

www.kubenman.dk 

Andreasen & Hvidberg A/S 

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. 

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. 

www.aogh.dk 

Geo 

København +45 4588 4444 

Aarhus +45 8627 3111 

geo.dk • geo@geo.dk 

LE34 

VISER VEJEN 

Landinspektørfirmaet LE34 A/S 

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. 

T. 9813 4655 • F. 9811 5626. 

www.nellemannsurvey.com 

Opmåling og kortlægning af 

havnebassiner,sejlløb og klappladser. 

Volumenberegninger m.v. 

PLANLÆGNING 

Horten Advokatpartnerselskab 

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 

2900 Hellerup 

T. 3334 4000 • F. 3334 4001 

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk 

Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen 

kvg@horten.dk • T. 3334 4239. 

AFFALDSBEHANDLING 

ENERGIOPTIMERING 


Den bedste energi er den, vi ikke skal 

bruge. Den gennemtænkte udnyttelse 

af ressourcer bidrager til et bæredygtigt 

samfund og skaber ny værdi. Kuben 

Management rådgiver om helhedsløsninger 

i byggeriet - også i driften. 


GRAFISK DATA- 

BEHANDLING - IT-GIS 

LE34 

VISER VEJEN 


Førende inden for GIS til offentlige 

institutioner. Værktøjer til digitalisering af 

opgaver med mobile løsninger til borgere 

og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse 

klares nemt og effektivt. www.le34.dk 

T: 7733 2222 M: le34@le34.dk 

LE34 

VISER VEJEN 


Landsdækkende rådgivning om opmåling, 

ekspropriation rettighedsforvaltning, 

udstykning, vejforvaltning og planlægning. 

Stor erfaring med lokalplaner. 

www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk 

REVISION 

SWS - Special Waste System A/S 

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev 

T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk 

Behandling og forbrænding af farligt affald 

Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering 

Emballage, rådgivning, totalløsning 

Fortum Waste Solutions A/S 

Specialister i farligt affald, miljøservices og 

effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer 

den cirkulære økonomi. 

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg. 

T. 8031 7100 • wastesolutions.fortum.com/dk 

kundeservice.rws@fortum.com 

FORURENINGS- 

UNDERSØGELSER 

Geo 

København +45 4588 4444 

Aarhus +45 8627 3111 


GRØNNE OMRÅDER 

– VEDLIGEHOLDELSER 

LE34 

VISER VEJEN 

Landinspektørfirmaet LE34 

Landsdækkende rådgivning om opmåling, 

klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning 

samt udstykning og planlægning. 

www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk 

BDO 

Rådgivning, revision og regnskab 

Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C 

Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk 

eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan 

vi kan hjælpe jer. 


54 

TEKNIK & MILJØ

Leverandørregister / 

RÅDGIVNING 

RÅDGIVNING 

SLAMBEHANDLING 

Dynatest Denmark A/S 

Naverland 32 • 2600 Glostrup 

T. 7025 3355 • F. 7025 3356 

E-mail: Denmark@dynatest.dk 

www.dynatest.dk 

Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, 

lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning 

om vejvedligehold samt implementering 

af pavement management systemer. 

EnviDan A/S 

Rådgivende ingeniører 

T: 86 80 63 44 www.envidan.dk 

Geo 

København +45 4588 4444 

Aarhus +45 8627 3111 



Vi er en engageret samarbejdspartner med 

fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed 

inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring 

og den brede faglighed skaber grundlaget for 

byggerier, hvor livet kan udfolde sig. 


LANDINSPEKTØRER 

LIFA A/S Landinspektører 

Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, 

udstykning, opmåling, anvendelse af data 

og registre samt GIS. 

T: 6313 6800 

E: land@lifa.dk 

W: www.lifa.dk 

Orbicon A/S 

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige 

løsninger inden for blandt andet Miljø, 

Forsyning og Byggeri. 

Tlf +45 4485 8687 

www.orbicon.dk 

Rambøll A/S 

Rambøll er en førende international ingeniørog 

rådgivervirksomhed inden for: byggeri, 

design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, 

energi, klima og industri. 

Læs mere på www.ramboll.dk 

Miljøservice A/S 

Ådalen 13A • 6600 Vejen. 

T. 7538 3999 • F. 7538 4010. 

E-mail: mail@miljoeservice.dk 

www.miljoeservice.dk 

Afhentning og slutdisponering af 

slam og organiske affaldsprodukter. 

Rådgivning og entreprise. 

Tømning af slammineraliseringsanlæg 

og geotuber. 

STRATEGISK BYUDVIKLING 


Vi er en engageret samarbejdspartner med 

fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed 

inden for det byggede miljø. Vi byudvikler 

gennem markedsindsigt med henblik på 

at skabe vækst, påvirke den demografiske 

udvikling samt at styrke den kommunale 

økonomi. 


TEKNIK & MILJØ 55

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup 

Få digitalt overblik over 

kommunens bygninger 

Vil du vide mere så 

kontakt Thomas Juul 

på tjj@eseebase.dk 

eller 31 60 77 16 

Skal 2018 være året, hvor I én gang for alle skaber samlet, digitalt overblik 

på tværs af systemer og lokationer? 

Digitalisering af bygningsmassen giver fuld gennemsigtighed med adgang til korrekte data. 

Baseret på mål og optegninger af kommunens ejendomsportefølje kan I optimere driften og 

træffe bedre beslutninger. 

• Overblik over ejendomsporteføljen 

• Solidt beslutningsgrundlag med valide data 

• Bedre udbudsmaterialer 

• Markante besparelser på indkøb og drift 

• Detaljerede 3D-optegninger 

• Berigelse af eksisterende FM-systemer 

• Altid opdateret tegningsmateriale. 

WE MAKE BUILDINGS TALK 

Om essebase: eseebase hjælper kommuner med at digitalisere bygningsmassen samtidig med, at de sparer tid og 

penge. Dokumenterede besparelser i vedligeholdelsen på op mod 30% betyder, at løsningen hurtigt tjener sig hjem. 

Med alle informationer samlet ét sted er der basis for sikre budgetter, solid projektledelse og effektiv drift i fremtiden.

Teknik og Miljø - januar 2018

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?