MESTERBYG Stigbjergvej 15, Blåhøj St. 7330 Brande Tlf: 75 34 55 99 E-mail: info@mesterbyg.com www.mesterbyg.com Grundlagt: 1988 Kategori: Individuelle huse og typehuse Geografi: Danmark BYGGEFAKTA Beboelse 172 m 2 Dobbeltcarport 57 m 2 Byggegrund 918 m 2 Bad 6,4 m² Soveværelse 11,2 m² Værelse 11,2 m² Værelse 10,9 m² Overdækning Stue 24,0 m² Køkken/Alrum 34,5 m² Kontor 8,9 m² Vaskerum 8,1 m² Overdækning Carport Skur 13,3 m² 26 | BYG & NYT
INDIVIDUEL PARCELHUS MED PERSONLIGHED OG STIL Velkommen til endnu et af MesterBygs udstillingshuse på Ørskovbakken. Igen i år har MesterByg opført et individuelt parcelhusbyggeri med personlighed og stil. Design, indretning og løsninger er endnu engang udført således at det tilgodeser den brede målgruppe. Husets nydelige arkitektur og lækre indretning viser, hvordan du kan få en kompromisløs stil med nytænkte og bemærkelsesværdige løsninger. Ved brug af den nyeste teknologi, inden for bl.a. isolering, tæthed og ventilation, er husets konstruktioner udført som et energivenligt hus og opfylder således de skrappe krav til energiforbrug. Villaen er opført i gråtonet blødstrøgen facadesten, brudt af matsort sternbeklædning og tagrender. De sortrammede vinduer tager sig godt ud med dobbeltcarportens varme brune lærketræsbeklædning. I de store opholdsrum er der skabt et varmt og rustikt miljø med laminat trægulve og træbeton lofter; hvilket skaber et yderst dæmpet og behageligt indemiljø og en god akustik. Fra den store åbne carport er der, foruden indgang til et isoleret redskabsrum, indgang til villaens hovedindgang. I entréen bydes du velkommen i en stor, lys og bred gang med højt til loftet. Til venstre er der et lyst og funktionelt bryggers med direkte udgang til haven. Efter bryggerset til venstre i entréen er der adgang til et værelse og til højre er der ligeledes adgang til to værelser og et badeværelse. Alle rum er rummelige og lyse med skrå lofter. Køkkenet er indrettet som et stort og rummeligt centerrum med god atmosfære og gode arbejdsforhold, stor spiseplads, adgang til viktualierum og tæt på stuen og et overdækket terrasseområde. Effekten af det store vinduesparti ud mod terrasse og have gør stuen lys og venlig, og nævneværdigt er den indbygget biopejs, der skaber gode rammer for fællesskab og hyggeligt samvær. Det nordvendte soveværelse har, foruden egen udgang til haven, eget badeværelse og walkin closet. Håndværket i højsædet MesterByg beskæftiger et fast team af faglærte håndværkere med stor erfaring i villabyggeri. Vi benytter faste underleverandører, som vi er vant til at arbejde sammen med og som repræsenterer MesterBygs kvalitetsniveau. MesterByg er med sine mere end 25 års erfaring i byggebranchen kendt for kvalitet, fleksibilitet og det gode samarbejde. Vi gør det let for dig Når du køber hus hos MesterByg, får du et hus, der lever op til dine ønsker om en bedre bolig for dig og din familie. I tæt dialog og samarbejde med dig, lægger vi rammerne for dit byggeri, og du vil erfare, at MesterByg repræsenterer byggerier med høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. ”Vi bygger ikke kun typehuse - men huse til alle typer. ” <strong>2018</strong> | 27