Opstandelsener

forstå musikken bag salmer…
…Opstandelsen er lige her
Musik: Helene Blum, Tekst: Iben Krogsdal
Forord
Jeg hørte „Opstandelsen er lige her“ for første gang på YouTube. Det var ved en tilfældighed,
jeg stødte på salmen. Den fængede mig straks og jeg kan ikke få den ud af hovedet. Det er
som om salmen har kidnappet et område i mit sind. Salmens helt særlige stemning rører
mig hver gang fra første til sidste tone. Min kære kollega Regitze indstuderede salmen med
Junior- og Ungdomskoret i vores kirke i Herlev til dette års påsketjeneste. Jeg spurgte
pigerne, hvad de syntes om sangen. De elskede den. Jeg har også to konfirmander som har
ønsket sig salmen til deres konfirmation. Men hvorfor har og skaber salmen så stort et
indtryk? Jeg vil gerne uddybe de vigtigste punkter af mit egen svar:
Melodiens hoved
Salmen står i mol (toneart; bliver tit associeret med tristhed). Melodien begynder med
molskalaens 5. tone, bøjer sig ned til den 4. tone og kommer tilbage til den 5.
I kristendommen bliver tallet 5 forbundet med Jesu 5 sår betinget af hans
korsfæstelse. Melodiens krydshenvisning til korsfæstelsen står dermed i kontrast til
ordet Opstandelsen. Døden (musik) møder livet (tekst). Det lille skridt ned ved
melodiens tredje tone forstærker en resigneret fornemmelse og skærper kontrasten
mellem melodi og tekst.
I anden takt følger et ret stort spring. Intervallet (afstand mellem to toner) er en septim.
Begge toner ligger dermed 7 trin fra hinanden.
!1

7 forståes i kristendommen som union mellem treenighed (3, fader, søn og helligånden)
og de fire jordiske elementer (4, ild, vand, jord og luft). Kort sagt er tallet 7 et symbol
på forbindelsen mellem himmel og jord. Melodien fortæller os dermed at Jesu
korsfæstelse, død og Opstandelse er forbindelsen mellem Gud og menneske. Teksten
siger: Opstandelsen er lige her. Dette er en konstatering om at opstandelsen er hos os,
ikke noget abstrakt, den er lige her. Dette spejles også i tonehøjden: ordet „lige“ ligger
meget højere end ordet „her“ (her, verden - lige, himlen). Under hele melodiens forløb
findes der 3 septimer.
Golgata.
I hele melodiens forløb bliver der tre gange brugt et kryds (# - ophøjelse af en tone).
Disse tre krydser kan fortolkes som de 3 kors som står ved Golgata (bjerg hvor Jesu
var korsfæstet i midten af to andre). Krydser minder rent optisk om et kors (i det tyske
sprog bruger man f. eks. det samme ord til kryds og kors „Kreuz“). Fra takt 8 rejser
melodien sig op og falder igen. Hvis man følger tonernes bevægelse så viser der sig et
bjerg som kan fortolkes som Golgata. (Forbinder man alle tre krydser viser der sig også et
bjerg, men dette er selvfølgelig et spørgsmål om salmens layout)
!2

Se vi går op til Jerusalem
Fra takt 9 til 10 er tonerne opbygget som et trappe. Dette kunne fremvise Jesu gang
op til Golgata i Jerusalem. Opgangens besværlige virkning bliver forstærket gennem
tonerepetitioner (gentagelse af en tone) og harmonierne (omgivende toner som sætter
melodien i kontekst, en salgs farve): Alle brugte toner danner en dominantseptimakkord
(treklang med septimen, opbygget på toneskalaens 5. tone). En dominantseptimakkord
virker altid ustabil, bærer en spænding i sig selv og kalder på en afspænding.
Taktar t
Komponisten bruger 2 forskellige taktarter: 3/4-takt (3 slager per takt) og en 2/4-takt.
(2 slag per takt). Som sagt før henviser tallet 3 til treenighed. Tallet 2 kan fortolkes
enten som et symbol for mennesker (vores krop er bygget symmetrisk., vi har to af hver
kropsdel undtagen kropsdelene som ligger ved kroppens symmetriakse) eller
dualitetsteorien som referer mere specifikt til kristendommen (døden bærer
opstandelsen i sig. Theodicé spørgsmålet). Teksten udvikler sig på samme måde til at
fortælle os om den konkrete plads hvor Opstandelsen findes. Den er kommet ned fra
Gud til mennesker og har en konkret plads i vores verden.
!3

Harmonisk analyse
(En analyse af et musikstykkets akkorder (harmonier))
Salmen står i mol. Takt 1 til 3 bevæger sig mellem en tonika (treklang opbygget ved mol
skalaens første tone) og en dominantakkord (treklang opbygget op fra molskalaens femte
tone). Takt 4 til 7 består af f-dur, d-mol, c-dur og g-dur. Dette betyder at salmens
harmoni bevæger sig her i molskalaens parallel skala (hver molskala er forbundet med
en durskala og omvendt, de deler det samme tonemateriale). Takt 8 til 11 vender tilbage
til tonika og dominantakkord i mol.
Takt 3 (treenighed) til takt 4 (jorden)
Harmonien skifter mellem takt 3 og 4 fra dominantakkorden til paralleltoneartens
subdominant (treklangen opbygget på skalaens 4. tone). Dette er udtryksfulde
harmoniske skift. I sammenhang med melodiens bevægelse opstår der i sig selv en
musikalsk proces som i den klassiske kompositionsmusik er forbudt (kvint- og
oktavparallel), fordi alle stemmer går i samme retning. I dette tilfælde opad. Det kunne
igen fortolkes som Jesu opstandelse. Det er også muligt at forstå harmoniens
opadgående bevægelse som Jesu ophøjelse:
Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at
enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. Johannes, 3, vers 14-15
Fremover sker bevægelsen lige præcis i den takt hvor taktarten skifter fra 3/4 til 2/4.
I takt 6 bevæger harmonien sig henimod toneartens parallel dur tonika og havner i
toneartens paralleldominant i takt 7. Hvis man beregner den gyldne snit (lat.:
sectio aurea, proportio divina, handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således
at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem
hele linjestykket og det største for hele salmen, forholdet ligger på 61,8% (Major) til
32,8% (Minor)) til hele salmen (11 takter) ligger det gyldne snit lige ved overgangen
!4

mellem takt 6 og 7. I uropførelsen varierer Helene Blum dette sted i hvert vers med
forskellige udsmykninger. Hvis man beregner det gyldne snit fra salmens bagside så
havner man i Takt 4 hvor der, som tidligere beskrevet, sker et taktskifte og en
udtryksfulde harmonisk skift.
Citat fra Johann Sebastian Bach?
Melodiens 3 sidste toner består af ledetonen efterfulgt af grundtonen. Et af Johann
Sebastian Bachs mest kendte værker, Matthæuspassionen BWV 244, afslutter på
samme måde. I Matthæauspassionen er teksten: „Hvil nu roligt, hvil i fred!“ Har man
salmens kontekst og opstandelsestematik i mente, kan det måske antages, at
melodiens afslutning er et citat fra Johann Sebastian Bach.
Slutord
En gang snakkede jeg med en veninde om salmen. Hun bemærkede fravær af Jesus og Gud i
teksten. Der har hun ret i. Men faktisk er Jesu korsfæstelse og opstandelse og Guds nye pagt
mellem ham/hende og skabning til stede så ganske tydeligt endda. Ikke i teksten, men i
salmens musikalske univers.
København d. 12. april, 2018
Marcel Gaul, organist i Præstebro Kirke, Herlev
!5