Opstandelsener

Harmonisk analyse
(En analyse af et musikstykkets akkorder (harmonier))
Salmen står i mol. Takt 1 til 3 bevæger sig mellem en tonika (treklang opbygget ved mol
skalaens første tone) og en dominantakkord (treklang opbygget op fra molskalaens femte
tone). Takt 4 til 7 består af f-dur, d-mol, c-dur og g-dur. Dette betyder at salmens
harmoni bevæger sig her i molskalaens parallel skala (hver molskala er forbundet med
en durskala og omvendt, de deler det samme tonemateriale). Takt 8 til 11 vender tilbage
til tonika og dominantakkord i mol.
Takt 3 (treenighed) til takt 4 (jorden)
Harmonien skifter mellem takt 3 og 4 fra dominantakkorden til paralleltoneartens
subdominant (treklangen opbygget på skalaens 4. tone). Dette er udtryksfulde
harmoniske skift. I sammenhang med melodiens bevægelse opstår der i sig selv en
musikalsk proces som i den klassiske kompositionsmusik er forbudt (kvint- og
oktavparallel), fordi alle stemmer går i samme retning. I dette tilfælde opad. Det kunne
igen fortolkes som Jesu opstandelse. Det er også muligt at forstå harmoniens
opadgående bevægelse som Jesu ophøjelse:
Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at
enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. Johannes, 3, vers 14-15
Fremover sker bevægelsen lige præcis i den takt hvor taktarten skifter fra 3/4 til 2/4.
I takt 6 bevæger harmonien sig henimod toneartens parallel dur tonika og havner i
toneartens paralleldominant i takt 7. Hvis man beregner den gyldne snit (lat.:
sectio aurea, proportio divina, handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således
at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem
hele linjestykket og det største for hele salmen, forholdet ligger på 61,8% (Major) til
32,8% (Minor)) til hele salmen (11 takter) ligger det gyldne snit lige ved overgangen
!4