Brabrand If Klubblad nr. 2 / 2018

More documents

Recommendations

Info

18 STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN FRIVILLIG VED ET TILFÆLDE For ti år siden blev jeg frivillig ved et tilfælde. Det var mit held. For jeg fik lov til at træne og følge et fantastisk hold piger, der med deres engagement, kammeratskab og glæde ved spillet kan vende enhver minusdag til et stort plus. Af Henrik Særmark-Thomsen, en del af trænertrioen for BIF’s U16-piger For snart ti år siden stod jeg på sidelinjen på Brabrand Stadion. Jeg havde fulgt min datter, Ellen, til træning. Hun spænede rundt efter bolden sammen med alle de andre piger. De var 5-6 år gamle, og de havde ikke det fjerneste begreb om, hvad det gik ud på. De løb efter bolden, fordi det gjorde alle de andre. Set fra sidelinjen mindede det mest af alt om en flok legesyge hundehvalpe, der jagtede en bold. Pludselig stod pigernes træner ved siden af mig. Han var i godt humør. Det var han altid. ”De skal nok lære det,” bemærkede han, som om han kunne se, hvad jeg tænkte. ”Det handler om, at pigerne skal have det sjovt. Hvis de synes, at det er fedt at gå til fodbold, så kommer de til træning. Og hvis de kommer til træning, så kan vi også lære dem at spille fodbold. Så de skal nok komme efter det,” forsikrede han. Det var svært ikke at lade sig smitte af hans entusiasme, og jeg nåede ikke meget mere end at nikke og erklære mig enig i hans filosofi, før han greb chancen. ”Var det ikke noget for dig, at hjælpe til med træningen? Du er her alligevel hver gang,” spurgte han. De, der kender ham ved sikkert, at han er svær at sige nej til. Og sådan gik det til, at Peter From fik mig ”lokket” ind i Brabrand IF, til en trænertjans for et pigehold, som jeg har haft fornøjelsen af at følge lige siden. Først med Peter From. Siden med Mads Morre, Jan Verhoek og Susanne Thøgersen. Så igen en stund med Lise og Peter From, inden det nuværende trekløver for et par år siden blev dannet med Michael Thøgersen og Carsten Strange. Selv om der har været skiftende trænere, så har vores tilgang til fodbolden hele tiden været den samme: Det skal være sjovt at gå til fodbold. At vinde er ikke det vigtigste. Det er glæden ved spillet, kammeratskabet og sammenholdet. Præcis som Peter From udtrykte – det den dag på sidelinjen for mange år siden. Den opskrift har vist sig at være den helt rigtige for vores kuld af piger. De har altid haft det sjovt til træning. Selv når trænerne har forsøgt at ødelægge deres humør med sure løbeture og ”kedelige” øvelser. De har et fantastisk kammeratskab. De er tolerante og viser hinanden hensyn og omsorg. De bakker hinanden op og står sammen. Den slags betyder en masse for lysten til at komme til træning på dage, hvor det blæser og regner. Og det betyder en hel masse, når man spiller kamp og måske er kommet lidt i modvind. Peter From fik naturligvis ret. Pigerne fik lært at spille fodbold. Det gik faktisk ret hurtigt. I flere år var vores piger de eneste, der kunne spille lige op med Lysengs gyldne årgang. Brabrands piger blev Århus Mestre, både inde og ude, og vandt de fleste af de kampe, de stillede op til. Og når de engang imellem løb ind i et nederlag, så var det glemt, inden de købte snoller i cafeteriet. Som pigerne blev ældre kom lysten til at vinde. Helt af sig selv. Nærmest sådan kollektivt. Det var fedt at opleve den vilje, der kan vokse ud af en flok piger på bare 11-12 år. Se BRABRANDIDRÆTSFORENING
STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN 19 deres glæde efter en sejr, hvor de dansede rundt i ring og for fulde halse skreg: ”Hvem var det der vandt i dag? Det var dem fra Brabrand af. Hvem var det de ikk ku slå. Det var dem i hvid og blå”. Se dem slukørede efter en kamp, hvor tingene bare ikke gik vores vej. Smile ad hvor hurtigt de var videre, når man kørte hjem fra et udebane-nederlag og kunne høre dem grine og pjatte på bagsædet. For et par år siden blev pigerne fra årgang 2002 slået sammen med Carsten Stranges piger fra årgang 2003. Vi vurderede, at vi kunne lave en bedre træning for alle, hvis vi havde en større trup. Og vi var egentlig ikke så bekymrede for, om de yngste piger kunne begå sig i kampene mod piger, der var 1-2 år ældre. Men vi manglede en makker på træningsbanen. For der var mange piger. Vi fik narret Michael Thøgersen med ind i trænerarbejdet, og så var vi tre forældretrænere. Pigerne fra de to årgange fandt hurtigt sammen, både som kammerater og som hold. De vandt deres række og rykkede op i mesterrækken. Og som debutanter sluttede de på en flot andenplads. Lige siden har de spillet en god gang fodbold. Selvfølgelig er der dage, hvor modstanderen bare lige er det nøk bedre – og dage hvor bolden bare ikke vil ind. Men pigerne slår aldrig op i banen, og derfor har de også flere gange vendt et truende nederlag til en ekstra sød sejr. Det er gennem årene blevet til adskillige fodboldture til stævner i ind- og udland. Den slags, hvor man bor 20 piger i et lille klasseværelse mellem sure sokker, luftmadrasser, slikposer og fugtigt tøj. Hvor man griner, hygger, kæmper og sover sammen. Den slags ture gør underværker for kammeratskabet og sammenholdet. Pigerne går altid på banen for at vinde. Til Vildbjerg Cup 2017 gik pigerne i finalen efter en stribe forrygende kampe. I finalen tabte vi til et norsk hold. De var ældre og stærkere end os, men også et bedre hold. Så gør det knapt så ondt at tabe. Pigerne var da også i højt humør og stolte af sig selv og hinanden, da de nogle timer senere gik på podiet for at modtage medaljer og en stor pokal for den flotte andenplads. Dette forår er det ti år siden, at jeg blev frivillig i Brabrand IF ved et tilfælde. Jeg er taknemmelig for, at Peter From fik mig lokket ind i folden. Jeg har haft uendeligt mange gode og sjove timer med pigerne, deres forældre og mine medtrænere og holdledere. Tanken om at det måske kan slutte til sommer huer mig ikke. Jeg siger godt nok til mig selv, at så får jeg mere tid til arbejdet (der fylder en del, når man er selvstændig). Men jeg vil komme til at savne det. Det er stensikkert. Der er ikke noget bedre end at mødes til træning med pigerne efter en travl dag på jobbet. Eller vide at man skal til kamp med dem i weekenden. Jeg håber, at pigerne samles igen som hold, når de om lidt mere end et år vender tilbage fra efterskole. Sikkert som bedre fodboldspillere, da langt størstedelen af dem har valgt en efterskole med fodbold på programmet. Hvis de til den tid stadig gider en forældretræner, der mener, at fodbold fremfor alt skal være sjovt, så melder jeg mig gerne. For det er fedt at være frivillig. Husk det, hvis der en dag står en Brabrand-træner og forsøger at lokke dig ind i folden til en træner- eller holdledertjans. BRABRANDIDRÆTSFORENING
Page 1 and 2: NR. 2 MAJ 2018 41. ÅRGANG BRABRAND
Page 3 and 4: SHOPPING FOR DIG og hele familien a
Page 5 and 6: vraa mad & vin Gastronomi til enhve
Page 7 and 8: BADMINTON BASKETBALL FODBOLD GYMNAS
Page 9 and 10: BADMINTON BASKETBALL FODBOLD GYMNAS
Page 12 and 13: 12 BADMINTON BASKETBALL FODBOLD GYM
Page 16 and 17: CYKLER • CITY VEST Gudrunsvej 7
Page 24: En del af byens liv Kom forbi og la

Brabrand If Klubblad nr. 2 / 2018

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?