Ildhu 01 2018

KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 

ILDHU 01 2018 

Ledermagasin 

Undgå 

mobning 

TEMA 

KOM MED 

Få flere med 

ved at være en 

god vært 

spejdernet.dk/ildhu 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

KOM MED 

#01 MARTS 2018 

Dette nummer af Ildhu har sat fokus på “Kom med”. Måske 

husker I lejrsangen fra Spejdernes Lejr 2017, som hed “Kom 

nu, Kom med”. Her var der fokus på at komme med på lejr 

og være sammen. På en måde er det vel det, spejderlivet 

handler om? Det handler om at komme med og ikke mindst 

at få andre til at komme med. 

Du vil derfor kunne læse om at komme med allerede fra tre 

års alderen i form af familiespejder. Der er også fokus på de 

ældre spejdere, som kommer med, i form af DM i Spejder, 

forskellige kurser og ikke mindst SpejderRejser, som også 

har fokus på at komme med - bare ude i den store verden. 

I vores spejdergrupper kommer vi i berøring med mange 

forskellige personer, så du kan også læse om, hvordan I kan 

blive bedre til at tage imod nye. 

På billedsiderne har vi forsøgt at gå Spejdernets fotoside 

igennem og finde forskellige billeder, der siger “kom med”. 

Måske synes du, vi har ramt lige i skabet, og måske kræver 

det lidt ekstra tolkning at finde ud af, hvad der menes. Brug 

lige 5-10 minutter på at finde ud af, hvad “kom med” betyder 

for dig i din hverdag og i dit spejderliv. For hvem vil ikke 

gerne med? 

Så er der ikke så meget andet tilbage at sige end - kom med! 

Rigtig god læselyst. 

Redaktionen 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.400 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Lisette Lykke Leth-Andersen 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom Nielsen 

Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen 

Skribenter Louise Houmøller Schjerning 

Sofie Lindgaard Nielsen 

Margrethe Løkkegaard Hansen 

Christine Holm Lindhard 

Kirstine Bruun-Schmidt 

Louise Nørregaard 

Grafisk design Juliane Holmstrøm 

Forsidefoto 

Christian Bloch Hansen 

Fotos 

Esben Zøllner Olesen s. 3, 4 

Sylvia Blazejowski m.fl. s. 7, 8, 9, 10 

Kasper Lindholm s. 12, 13 

Christian Bloch Hansen s. 14, 15, 16, 17, 18 

William B. Rønnebæk s. 14, 15 

Pernille Bille Tvedt s. 14, 15 

Christian Mouridsen s. 14, 15 

Lasse Mørch s. 14, 15, 18 

Jesper Toft s. 21 

Lisbeth Birkelund Simonsen s. 22 

Rasmus Francje Harboe s. 26, 27 

Casper Nielsen s. 27 

Illustration 

Juliane Holmstrøm 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/ 

gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne 

i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. 

og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 

2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Linea Blom Nielsen 

Margrethe Løkkegaard Hansen 

Sofie Lindgaard Nielsen 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgave 

Maj 2018 

Louise Nørregaard 

Louise Houmøller Schjerning 

Kirstine Bruun-Scmidt

INDHOLD 

FÅ FLERE MED 

VED AT VÆRE 

EN GOD VÆRT 

4 7 

FLERE BLIVER 

FAMILIESPEJDERE 

4 Få flere med ved at være en god vært 

6 Kort nyt 

7 Flere bliver familiespejdere 

11 Sådan kommer I i gang på Instagram 

12 Roland 1 motiverer spejderne 

14 Kom med! 

16 Formandsskabets klumme 

17 Byd nye velkommen 

21 DM i spejder 

22 Undgå mobning 

24 Forkortelser - næsten det rene kodesprog 

25 Vores forskellige kompetencer supplerer hinanden 

26 Kom med ud over grænserne! 

ILDHU 01 2018 Ledermagasin 

3

“At komme med i et nyt fællesskab 

kan sammenlignes med 

at få en kæreste. Man hopper 

ikke bare direkte ind.” 

ESBEN DANIELSEN 

Har været direktør for Lokale og Anlægsfonden siden marts 2015. 

Tidligere var han innovationschef, udviklingsdirektør og talsmand i 

Roskilde Festivalgruppen. 

Esben er født i 1972 og uddannet bachelor i fysik og kommunikation 

fra Roskilde Universitet. 

Siden starten af 90’erne har han været involveret i græsrodsarbejde, 

især på kulturområdet. Og det er senere blevet hans levevej. Han har 

arbejdet bredt med at starte mange initiativer op, fra øvelokaler og 

spillesteder til at blive en af de ledende kræfter på Roskilde Festival. 

4 ILDHU 01 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

REFLEKSION 

Få flere med 

ved at være en god vært 

AF ESBEN DANIELSEN 

Et godt fællesskab, en god forening, gruppe eller klub er kendetegnet 

ved, at man kender hinanden. Man griner sammen og ved, hvordan 

tingene fungerer. Det forunderlige er, at jo stærkere det fællesskab 

er, desto mere lukket virker det som oftest udefra. Som en fest man 

kigger ind på og ikke er inviteret til - man gatecrasher ikke bare. 

Og hvis man endelig bliver inviteret, føler man sig 

nemt lidt ved siden af selskabet, hvor snakken 

går, og de straks falder ind i anekdoter og tidligere 

fællesoplevelser. Især hvis man kommer alene og 

ikke er sammen med en anden, man kender godt. 

Det kræver en super god og opmærksom vært at 

vende sådan en fest til en oplevelse, man gerne vil 

være en del af igen. 

Hvordan gør I det - der, hvor du er engageret? 

Vil man for alvor være en god vært og invitere ind 

til at flere kan deltage – ja, så kræver det meget 

af en selv og sit eget fællesskab. Så skal der være 

plads, tid og lyst til at lære de nye at kende. Finde 

ud af, hvad de tænder på, og hvad de har lyst til 

eller ikke rigtig kan se sig selv i. Man skal så at sige 

bevæge sig over på de andres banehalvdel. 

Flere kysseaktiviteter 

Lad mig bruge billedet med at få en kæreste. Det 

tager tid, man skal lære hinanden lidt at kende 

først. Man finder ud af noget om hinanden. Og så 

skal man måske danse lidt, flette lidt fingre eller 

gå i biografen – før man kysser lidt. Først derefter 

begynder det med at blive kærester. 

At komme med i et nyt fællesskab kan sammenlignes 

med at få en kæreste. Man hopper ikke bare 

direkte ind. Det kræver mulighed for at nærme 

sig. I skal have nogle kysseaktiviteter, hvor man 

kan ”prøve jer lidt af”. 

Åbne dage, hvor man bare laver noget sammen. 

Åbne dage, hvor man kan komme forbi med en 

ven. Åbne dage, hvor forventningen ikke er andet, 

end at man bare er med den dag. 

Mange sportsklubber er begyndt på det. Åben fredag, 

“kom ned og prøv – vi har fem ting i gang – 

du kan bare være med, hvor det passer dig”. Det 

skal være mere end bare en event. Det skal ikke 

være for stort, og man skal gerne lave noget sammen 

- de nye og de allerede erfarne. Det er perfekt 

undervejs at lave maden sammen, at stille op og 

rydde op i fællesskab. Alt det kan I jo i forvejen – 

inkluder alle dem, I ikke kender endnu. 

Folks motivation er vidt forskellige 

Alt for tit spejler vi hver vores motivation i andre. 

Vi er gode til at imødekomme det, vi selv synes er 

sjovt og motiverende. Kernen er, at folk er vidt forskellige. 

Sørg for, at der er noget, der kan motivere 

de mange forskellige interesser. 

Nogen er til det sociale. Det skal være hyggeligt, 

med god stemning og tid til at snakke om alt 

muligt - samvær. 

Andre gider ikke så meget det sociale, men er 

måske mere på udfordring og opgaveløsning. Der 

skal være nogle problemer at knuse, og noget der 

kræver noget – og til slut et fedt resultat. 

Og så er der dem, som meget gerne vil være med 

til at bestemme lidt. Være med i organiseringen. 

Mens de andre typer ofte bare vil i gang, og ikke gider 

en masse ”struktursnak”, er det organiseringsdelen 

denne gruppe tænder på. 

Og så er det bare fedt for mange at være en del af 

”fortællingen”. At man kan vise frem, hvad man er 

med i – uanset om det er lidt eller meget. 

Så plads til kys, sjov, udfordring og masser af storytelling. 

■ 

i Danmark 


5

KORT NYT 

Ny persondataforordning 

Den 25. maj træder en ny europæisk persondataforordning 

i kraft. Det har betydning for, hvordan 

vi håndterer oplysninger på vores spejdere 

digitalt (fx i Medlemservice) og på papir (fx 

gamle indmeldelsesblanketter og sedler fra forældre). 

I marts og april hører gruppen nærmere. 

Indtil da kan man læse mere på spejdernet. 

dk/persondataforordning. 

Sov ude med hele Danmark 

Vær med, når hele Danmark lørdag den 26. maj inviteres 

til at sove udenfor. Det Danske Spejderkorps 

har med succes de seneste år inviteret spejdere som 

ikke-spejdere til at sove ude en lørdag i maj. I år er 

KFUM-Spejderne og de grønne pigespejdere også 

med og hopper i soveposen den 26. maj. Ideen er, at 

dagen skal gøre opmærksom på de oplevelser, det 

nære friluftsliv kan tilbyde. Og at så mange som muligt 

skal bruge en nat i det fri - enten under åben himmel, 

shelter, telt eller andet. 

Sov Ude er en god anledning til at invitere lokale 

børnefamilier og andre med udenfor og give dem en 

smagsprøve på spejderlivet. Så overvej allerede nu, 

om det skal være jeres gruppe, der inviterer til en nat 

under åben himmel. 

Læs mere på spejdernet.dk/sovude 

Kom nemt på Instagram 

Vidste du, at du og din gruppe nemt kan vise jeres aktiviteter frem på Instagram? 

KFUM-Spejderne har en konto på Instagram, som alle grupper kan 

låne, hvis de har noget spændende, som de gerne vil vise verden. Det kan fx 

være et arrangement, et særligt besøg eller noget helt tredje. 

Du får koden ved at henvende dig til kommunikationskonsulenterne. På 

Spejdernet.dk kan du læse mere om retningslinjer for brug af vores konto. 

Læs også mere om brugen af Instagram her i bladet på side 11. 

KFUM-Spejderne er med i 

Hele Danmarks Familieklub 

Hos KFUM-Spejderne er vi eksperter i forpligtende 

fællesskaber. På den baggrund 

har KFUM-Spejderne valgt at gå med i arbejdet 

med at etablere Hele Danmarks Familieklub. 

Målet er at skabe lokale måltidsfællesskaber 

med god familietid i fokus, hvor 

familier med varierende social baggrund 

kan mødes og udvikles i relationer. 

Arbejdet er støttet af Den A.P. Møllerske 

Støttefond og samarbejdspartnere er FDF 

og KFUM-Socialt arbejde. De første klubber 

startes op i region Syddanmark i en 2-årig 

prøveperiode, men ambitionen er at der 

skal være 175 familieklubber i hele landet 

om fem år. 

Er din gruppe interesseret i at være med, så 

læs mere på heledanmarksfamilieklub.dk 

eller Spejdernet.dk 

Hvis man vil vide mere, er man også velkommen 

til at kontakte Maria Andersen (tlf: 2055 

1183) eller Thomas Olsen (tlf: 2222 9422). 

Kom med til landsmøde! 

Hvis ikke du allerede har gjort det, så sæt 

kryds i kalenderen sidste weekend i september. 

Der holder KFUM-Spejderne i Danmark 

nemlig Landsmøde 2018. 

Landsmødet er der, hvor vi sammen sætter 

retningen for de kommende to års spejderarbejde. 

Det gør vi ved at debattere aktuelle 

emner og give vores input videre til den 

Hovedbestyrelse, som også skal vælges på 

landsmødet. Landsmødet 2018 afholdes i dagene 

28.-30. september på Gram Slot, som 

ligger mellem Ribe og Vojens. 


ARTIKEL 

Flere bliver 

FAMILIESPEJDERE 

AF LOUISE HOUMØLLER SCHJERNING 

Det er populært at gå til familiespejder hos KFUM-Spejderne. Det viser de nyeste 

medlemstal. Antallet er steget med 69 procent på et år. Sylvia Blazejowski 

er mor til et af de nye medlemmer. Fritidsinteressen har givet et nyt venskab 

som sidegevinst til glæde for både mor og datter.

“...det, der er helt specielt 

ved familiespejderne, er, at 

man får lov til at se sit barn i 

nogle sociale relationer, som 

man normalt ikke gør.” 

Lyden fra et knitrende bål og varmen, der breder 

sig i kroppen, når man sidder rundt om det med 

sin snobrødspind er bare én af de oplevelser, man 

kan få, når man går til familiespejder. Og den oplevelse 

er der mange familier, der gerne vil have. Nye 

medlemmer er nemlig strømmet til familiespejderne. 

De nyeste tal viser, at der er sket en stigning på 

69 procent fra 2015 til 2016. Det svarer til 361 flere 

medlemmer. Ét af de nye medlemmer er Anna Blazejowski 

på fire år. Sammen med sin mor går hun 

hver søndag til familiespejder på Vestamager, hvor 

der både er en spejderhytte og grønne områder, 

hvor de kan boltre sig. Og det har ført mange positive 

oplevelser med sig. 

En fritidsaktivitet vi deler 

Sylvia Blazejowski bor alene med sin datter på 

Nørrebro. Hver søndag er proceduren den samme. 

De sætter kursen mod Vestamager, hvor de mødes 

med andre forældre og børn til familiespejder, som 

er for børn fra tre til seks år. Børnene laver forskellige 

aktiviteter i naturen og lærer samtidig en masse 

om den. Familiespejder er en fritidsaktivitet, der 

adskiller sig markant i forhold til de andre aktiviteter, 

som Sylvia Blazejowski laver med sin datter. 

”Jeg er en meget aktiv mor, så jeg sørger for, at vi 

laver mange forskellige ting sammen, og hun går 

for eksempel også til gymnastik. Men familiespejder 

er noget, vi går til sammen. Som forældre er vi 

lige så meget med som børnene. Det er jo ikke ligesom 

fodbold, hvor man står på sidelinjen og ser på. 

Her er man jo sammen med sit barn,” fortæller hun. 

Hun uddyber samtidig, at det, der er helt specielt 

ved familiespejderne, er, at man får lov til at se sit 

barn i nogle sociale relationer, som man normalt 

ikke gør. 

Et venskab som sidegevinst 

For Sylvia Blazejowski har det at gå til familiespejder 

fuldstændig levet op til hendes forventninger 

og faktisk i en større grad, end hun havde turde 

håbe på. 

”Det er fedt at være i et fællesskab, hvor det handler 

om børnene. Og det at være et sted med andre 

børn og forældre er positivt. Og så har jeg faktisk 

fået en veninde ud af det også. Jeg er blevet veninde 

med Mette, som har et barn på samme alder, 

som min datter Anna. Og det er rigtig fedt. Familiespejder 

handler jo primært om barnet, og det er 

barnet, der skal fortsætte videre til spejder bagefter. 

Men det er en positiv sidegevinst at indgå i en 

relation, der ligger ud over familiespejderne. For 

eksempel har vi også været på efterårsferie sammen 

med børnene,” fortæller hun. 


Ud af komfort-zonen 

Sylvia Blazejowski begyndte til familiespejder i efteråret 

2016, da datteren var tre år. Hun ville gerne 

have, at de fik nogle gode oplevelser sammen, der 

også styrkede deres i forvejen gode forhold. Men formålet 

har også været, at hun ville styrke datterens 

sociale kompetencer og selvstændighed. 

”Jeg vil gerne bygge hende op som menneske. Og 

jeg håber, at familiespejderne på sigt er med til at 

styrke vores relation og giver os nogle fede oplevelser 

sammen i naturen. Men jeg har også brugt det 

her til at få hende lidt væk fra mig og ud af mors 

skørter. Jeg har ville forbedre de sociale kompetencer 

i forhold til det at kunne være i et socialt fællesskab. 

For eksempel lærer hun også at blive bedre til 

at dele, det er jo nogle værdier, man lærer som spejder. 

Selvfølgelig lærer man det ikke på en gang, men 

jeg kan mærke, at det et område, hvor hun virkelig 

har rykket sig,” fortæller hun. 

Fakta om familiespejderne 

• Familiespejderne blev lavet som forsøgsordning 

i 2008 

• I 2009 blev familiespejder dannet 

• De nyeste tal viser, at medlemstallene er steget 

med 69 procent i 2016 i forhold til året før. 

Det svarer til 361 flere medlemmer. 

Spændende aktiviteter 

Et fiskenet, et par waders, palmin og nogle fuglefrø 

er i bedste Egon Olsen-stil nogle af de ingredienser, 

som man kan få brug for, når man går til familiespejder. 

Og det har givet mange spændende oplevelser 

for Sylvia Blazejowski og datteren. > 

i Danmark 


9

“Det at give noget til andre mennesker, 

det har stor betydning 

for mig. Det er meget lærerigt og 

givende for mig.” 

”Vi har for eksempel lavet fuglekugler. Vi tog 

noget palmin, som vi smeltede over et bål. 

Bagefter kom vi fuglefrø i og hældte det over 

i nogle plastikkopper med en snor i. Når det 

så var stivnet, så kunne man hive kuglen op, 

og så havde man en fuglekugle. Vi har også 

hoppet i et par waders og taget fiskenet med 

ud for at kigge på fisk. Det er mange forskellige 

ting, vi laver. Den sidste søndag i måneden 

laver vi ‘Spejd og spaghetti’, hvor vi laver 

spaghettiretter til alle spejdere fra Vestamager 

Gruppe både store som små, som så er 

velkomne til at komme og spise med i spejderhytten,” 

fortæller hun. 

Men ud over det, så er det også vigtigt for 

hende at komme med på de ture, der bliver 

tilbudt. For eksempel har Sylvia Blazejowski 

og datteren Anna også været med på Spejdernes 

Lejr i Sønderborg i sommer, som familiespejderne 

også var en del af. Og det var 

en stor oplevelse for dem begge. 

”Det var sjovt for Anna at se de store børn på 

spejderlejren. Og så gik det op for hende, at 

hun jo også er spejder. Og det er virkelig noget, 

hun har taget til sig. Og det er noget, hun 

er stolt af. Det er også sjovt som forældre at 

være med på spejderlejren. Som familiespejder 

må forældrene jo komme med, fordi børnene 

er så små. Så bliver man selv lidt som 

et barn igen,” fortæller Sylvia Blazejowski 

begejstret. 

En engageret leder 

En stor årsag til at det har været en kæmpe 

succes at gå til familiespejder, hænger ifølge 

Sylvia Blazejowski sammen med en meget 

engageret indsats fra deres enhedsleder Ulla 

Kallesøe. 

Ulla Kallesøe er mor til tre og er selv gammel 

spejder. Hun har siden november 2014 været 

enhedsleder for Spejderbierne, som børnene 

fra familiespejder bliver kaldt. Og det er 

noget, hun går meget op i. 

”Jeg glæder mig til at mødes med mine familiespejdere 

og se, hvordan de tager imod 

de aktiviteter, som jeg har planlagt. Når jeg 

tager derfra igen, så er det med en følelse i 

maven af at have gjort noget godt. Jeg kan 

godt lide, at man er noget for andre mennesker. 

Det at give noget til andre mennesker, 

det har stor betydning for mig. Det er meget 

lærerigt og givende for mig,” forklarer Ulla 

Kallesøe. 

Ulla er ifølge Sylvia Blazejowski rigtig god til 

at arrangere ture for familiespejderne. Næste 

gang er i april. Og det er noget, som Sylvia 

Blazejowsi ser frem til. 

”Det er noget særligt, fordi det er hele Vestamagers 

gruppe, som tager med. Uofficiel 

weekend hedder turen, og vi kommer jo kun 

med på weekend, fordi børnene er så små. 

Jeg glæder mig så meget, fordi nu er hun blevet 

et år ældre og kan meget mere,” fortæller 

Sylvia Blazejowski. ■ 


SÅDAN KOMMER I 

I GANG PÅ 

INSTAGRAM 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

HVAD ER INSTAGRAM? 

Instagram er et socialt medie, der 

er meget populært blandt børn og 

unge, men også deres forældre. 

Det er billedet/videoen, der er i 

fokus, hvortil man kan skrive en 

kort billedtekst. Hvis I laver en offentlig 

profil, vil alle kunne se jeres 

opslag, mens hvis I laver en privat 

profil, kan kun de mennesker I tillader, 

se jeres opslag. Er formålet at 

blive mere synlige, er en offentlig 

profil bedst, da I da også vil dukke 

op, når folk søger på forskellige 

hashtags. 

HVAD ER ET HASHTAG? 

Et hashtag # er en søgefunktion 

på Instagram. Hvis I f.eks. bruger 

#spejder i jeres billedtekst, vil jeres 

billede dukke op hos andre, når de 

søger på #spejder. Ved at gøre brug 

af gode og relevante hashtags, kan 

I derfor hurtigt nå ud til en bred 

målgruppe. Det kræver nemlig 

ikke, at de følger jer, men blot har 

samme interesse. 

Vil I gerne gøre gruppens aktiviteter mere 

synlige på de sociale medier, kan Instagram 

være svaret for jer! Det er en platform, hvor 

det er nemt at lægge billeder og videoer op, 

samtidig med at det nemt kan deles med 

ligesindede ved at bruge hashtags. 

1. Opret konto 

Brug gruppens navn som profilens 

navn og evt. jeres logo som profilbillede. 

For at nå ud til flest, er det 

oplagt at lave en offentlig profil. 

3. Vis liv og glade dage 

For at være synlige må I holde liv i jeres 

profil og fortsætte med at vise det gode 

spejderarbejde, der sker i jeres gruppe. 

Både overfor nuværende forældre 

og spejdere, men også potentielle nye 

spejdere. ■ 

2. Masser af billeder 

Det er vigtigt for at få og beholde følgere 

(dem der følger jeres profil) og derfor 

er det vigtigt, at I jævnligt lægger billeder 

op. Når I opretter profilen, kan det 

være en fin idé at have 5-10 billeder klar 

fra start til at kickstarte kontoen. Husk 

at bruge hashtags for at sprede jeres 

budskab til flest mulige. Korpset har 

#kfumspejderne og #voresbidrag. 

i Danmark ILDHU 01 2018 Ledermagasin 

11

ROLAND 1 

motiverer spejdere 

AF MARGRETHE 

LØKKEGAARD HANSEN 

Ildhu sætter fokus på KFUM-Spejdernes kurser, og hvad 

de kan. I denne artikel kan du læse om Roland 1, som er 

et kursus for 13-15 årige spejdere. 


ARTIKEL 

“Vi kan se, at de unge menneske 

udviser mere empati overfor 

dem, de er sammen med, og 

tager et større ansvar for den 

patrulje, de er en del af.” 

KFUM-Spejdernes kurser har ikke samme udtryk 

som for 10 år siden. Indholdet i kurserne er blevet 

mere fokuseret på at udvikle de enkelte spejdere, 

der deltager. 

Roland 1 er kurset for 13-15 årige spejdere og er 

med til at give deltagerne redskaber til at tage ansvar 

for sig selv og deres patruljer, og deltagerne 

udvikler ikke kun nye personlige kompetencer, men 

også venskaber på tværs af landet. 

Ildhu har talt med Kasper Lindholm, der var kursusleder 

på Virkelighedens Roland 1 i sommer. Han fortæller, 

at staben kunne mærke, at deltagerne rykkede 

sig personligt i løbet af ugen. 

“I slutningen af kurset kunne vi tydeligt se og mærke, 

at kursisterne har udviklet sig. De fandt ud af og 

fik sat ord på, hvad de er gode til, og hvordan de kan 

arbejde med ting, de gerne vil blive bedre til. De lærte 

noget om sig selv, og ikke mindst har de lært en 

masse om andre mennesker. Vi kan se, at de unge 

menneske udviser mere empati overfor dem, de er 

sammen med, og tager et større ansvar for den patrulje, 

de er en del af,” fortæller Kasper. 

Kurset fastholder spejderne 

Roland 1 sætter deltagerne i en patrulje med spejdere 

fra hele landet. Denne patrulje er de sammen 

med hele ugen, og de får bygget lejrplads, laver mad 

over bål og tager på løb sammen. Ifølge Kasper udvikler 

kurset ikke kun spejderens kompetencer, men 

giver deltagerne venskaber på tværs af landet og 

blod på tanden til at lave mere spejderarbejde. 

Kasper mener, at et Roland 1 også vil give andet end 

mere ansvarsbevidste spejdere. Kurset kan også 

være med til at fastholde spejderne i gruppen og 

spejderarbejdet efterfølgende. 

“Jeg tror, det er med til at fastholde spejdere. De får 

mod på flere kurser, får ny inspiration med hjem til 

gruppen og får bekendtskaber i andre dele af landet”, 

afslutter Kasper. ■ 

Fakta om Roland 1 

Har du spejdere i alderen 13-15 år, kan du sende dem på Roland 

1. Kurset afholdes i forskellige dele af landet - og typisk i påske-, 

sommer- og efterårsferien. Disse er kurserne i 2018: 

• Roland 1 - Rumrejsen 

Den 25.03-01.04 - tilmeldingsfrist den 18.03 

• Roland 1 for alle - Det tværkorpslige Roland 

Den 07.-14.07 - tilmeldingsfrist den 08.06 

• Roland 1 - Terp Spejdercenter 

Den 07.-14.07 - tilmeldingsfrist den 30.06 

• Roland 1 - Sammen er vi stærkere! 

Den 01.07-28.07 - tilmeldingsfrist den 30.06 


13


KOM MED! 

Billederne er redaktionens 

bud på tolkninger af temaet. 

Nyd billederne, og tænk 

over, hvordan du ville afbilde 

“Kom med”. 

i Danmark 


15

KLUMME 

Kom med 

og vær med 

AF MORTEN TRAMPEDACH JUNGET 

FORMANDSKABETS KLUMME 

Vores formandskab for KFUM-Spejdernes 

bestyrelse oplever mangt og meget i 

spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu 

bringer vi hver gang en klumme skrevet 

af en af formændene. Pladsen går på skift 

mellem Morten Trampedach Junget og 

medformand Peter Stubkjær Andersen. 

Denne gang hører vi fra Morten. 

Som spejdere er vi optagede af at 

gøre børn og unge beredt til livet. 

Vi møder de unge i øjenhøjde med 

respekt for deres ideer, tanker og 

handlinger. Vi skal som spejdere arbejde 

for at udbrede vores forpligtende 

fællesskaber til endnu flere 

børn og unge, så de også oplever 

glæden ved sammen at nå patruljens 

mål. 

Invitationen til at komme med er 

fundamentet for at udbrede fællesskabet 

til endnu flere. Men som 

spejder finder man hurtigt ud af, at 

det ikke kun handler om at komme 

med - man bliver nødt til også at 

være med. Man skal være med til at 

sætte målet i patruljen, til at planlægge 

patruljemødet og til at løse 

opgaven. Kun sådan mærker man 

for alvor fællesskabet. 

Når du sidder med dette nummer 

af Ildhu i hånden, har du sikkert 

også en invitation til et distriktsmøde 

liggende i indbakken. Distriktsfællesskabet 

er helt centralt for, at 

vi kan lykkedes med at udbrede 

vores fællesskab til endnu flere 

børn og unge. Men det er også her, 

vi som ledere kan mærke det store 

fællesskab. I har måske et mål om 

at gøre distriktet til en endnu stærkere 

platform til udvikling af unge 

ledere ved at give dem ansvar for at 

arrangere et distriktsarrangement 

eller et ungdomskursus? Eller måske 

trænger I til at mærke distriktsfællesskabet 

på en distriktslejr en 

af de kommende år? 

Til september mødes vi til Landsmøde. 

Herfra skal lyde en stor 

opfordring til ikke blot at komme 

med, men også til at være med. Jo 

flere der er med til at sætte retning 

for vores korps, des stærkere en 

bevægelse kan vi skabe. Og hvis vi 

alle insisterer på at være med til at 

udleve den retning, vi i fællesskab 

sætter, kan vi komme langt. Personligt 

glæder jeg mig til at opleve 

det stærke fællesskab til september. 

Jeg håber, vi ses. ■ 

16 ILDHU 01 2018 Ledermagasin 

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL 

Byd nye 

velkommmen 

AF CHRISTIAN BLOCH HANSEN 

Til spejder udtrykker vi ofte, at der er plads til alle, og ingen 

“sidder på bænken”. Nogle gange bliver vi måske lidt for interne 

og glemmer, at spejderlivet indeholder en masse nye udtryk og 

indtryk, som nye kan blive lidt skræmt af. 

i Danmark 


17

“Husk, som leder 

altid at snakke 

personligt med det 

nye barn, inden I 

har stillet jer i rundkreds 

og sunget.” 

I spejdergruppen tænker mange ofte over, 

hvordan vi byder nye børn velkommen, og 

nogle gange får vi også gjort noget særligt, 

når der kommer nye ledere. Der er dog også 

mange andre nye ansigter i gruppen. Det 

kan være nogen i grupperådet eller en forælder, 

hvis barn lige er startet. I denne artikel 

kan du læse om gode råd og refleksioner, 

som kan styrke velkomsten af nye i gruppen. 

Det nye spejderbarn 

Mange børn starter til spejder sammen med 

en af deres venner, men selvom de kender et 

enkelt ansigt, så kan de let føle sig udenfor. 

Husk, som leder altid at snakke personligt 

med det nye barn, inden I har stillet jer i 

rundkreds og sunget. På den måde kender 

det nye barn allerede to ansigter. 

Spejdere føler sammenhold ved at bære 

uniform og tørklæde, men denne samhørighed 

ekskluderer en nytilkommen, da de 

jo kommer uden tørklæde. Derfor kan det 

være en god idé altid at have en bunke tørklæder, 

som nye kan låne under mødet. Man 

kan evt. også forære tørklædet til barnet, da 

dette skaber en stærk lyst til at komme igen. 

Forsøg at få telefonnummeret på barn eller 

forælder ved det allerførste møde. Inden 

næste møde sender du en sms, hvor du skriver, 

at du glæder dig til at se dem igen, samt 

hvad dagens møde handler om. 

Forældre 

Forældre er en stor del af deres børns fritidsaktiviteter, 

og vi skal huske, at de skal være 

trygge ved at give os ledere tid med deres 

børn. 

Det vil være en god idé til hvert møde at have 

en leder, som kun bruger tid på at sige hej til 

de forældre, som afleverer deres børn. Lederen 

skal være god til at hyggesnakke og være 

klar til at svare på spørgsmål. 

Når en familie starter til familiespejder, 

kan det være lidt for uoverskueligt, hvis én 

leder skal holde styr på spørgsmål fra alle 

forældre. Nogle grupper benytter derfor 

“tryghedsfamilie”, hvor en ny familie bliver 


tilknyttet en erfaren familie. Så ved de nye 

forældre, hvem de kan stille spørgsmål til, 

og samtidig kan den erfarne familie sende 

en sms inden et kommende møde og sige 

“Kommer du ikke med til spejder i dag?” 

“Nogle grupper kæmper 

med at motivere forældre til 

at stille op til grupperådet. 

Et godt råd er at have tydeliggjort, 

hvilke opgaver der 

skal udføres.” 

Lav informationsaftener et par gange om 

året, hvor alle forældre er inviteret, og spejderne 

i forvejen er til møde. I skal informere 

om årets gang, så alle ved, hvornår kalenderen 

skal være ledig. Sørg dog for, at mødet 

ikke kun drejer sig om en masse praktiske 

ting. Fortæl også om jeres værdier, og 

hvad deres børn får ud af at være spejder. 

En ny leder 

Nye ledere kan både være tidligere spejdere 

eller nogen, som aldrig har haft berøring 

med vores verden. Da tidligere spejdere 

kender spejderarbejdet, kan det ske, at vi 

glemmer, at de er på udebane, når de træder 

ind i jeres spejderhus. Vis den nye leder 

rundt i huset før et møde, så personen let 

kan hjælpe børn allerede fra dag 1, og selv 

kan hente knobrebene. > 

i Danmark 


19

Nogle spejdergrupper samler alle ledere i gruppen, 

når en ny leder starter. Hermed kender alle den 

nye, men ikke mindst kender den nye alle de andre. 

Ved sådan en præsentation kan man fx snakke om, 

hvad man brænder for ved spejder, eller hvorfor 

man vil være spejder. Udnyt mødet til at alle lærer 

noget om hinanden, så man ikke blot fortæller om 

ens arbejde og uddannelse, og det derved bliver et 

ligegyldigt møde for “de gamle” i gruppen. 

Ny i grupperådet 

Nogle grupper kæmper med at motivere forældre 

til at stille op til grupperådet. Et godt råd er at have 

tydeliggjort, hvilke opgaver der skal udføres. Beskriv 

det meget detaljeret, så et kommende grupperådsmedlem 

kan se opgaven for sig og ikke er i 

tvivl om tidsforbruget. 

En ny i grupperådet er ofte en forælder. De har ikke 

nødvendigvis et stort indblik i spejderarbejdet endnu. 

Inden første grupperådsmøde bør grupperådsformanden, 

og også gerne gruppelederen, derfor 

have et møde med den nye. Her vil være mulighed 

for at stille de spørgsmål, som man ikke tør stille i et 

stort forum. Det vil også være oplagt at snakke om 

det nye medlems kompetencer, så man ved, hvilke 

opgaver der er de mest oplagte at uddelegere. 

Husk, at en ny i grupperådet ikke nødvendigvis er 

en forælder, men også kan være en af spejderne. 

Selvom spejderen kender gruppen, så kender han 

eller hun ikke grupperådet. Husk også, at principperne 

for spejder- og patruljearbejde skal gå igen i 

grupperådet, så de unge oplever, at lederne efterlever 

de værdier, som også gælder ude i marken. ■ 


ARTIKEL 

DM i Spejder 

AF CHRISTINE HOLM LINDHARD 

Hvad er det, vi spejdere kan? Spejdere er kendt 

for at kunne en masse basale færdigheder, men 

endnu vigtigere er det, at spejdere har et unikt 

fællesskab og i den forbindelse en evne til at 

samarbejde, som ikke ses mange andre steder. 

Fakta om DM i spejder 

• For spejdere fra 11 til og med 17 år 

• Afholdes hvert andet år 

• Kvalifikationsrunder i hele landet fra 

d. 6.-22. april 

• Finale d. 19.-21. maj 2018 

• Tilmelding er åben på: www.dmispejder.dk 

• Bemærk, frist for tilmelding varierer rundt 

om i landet. (fra d. 18. marts til 4. april). 

Hvis man forbinder basale spejderfærdigheder 

med et solidt samarbejde, får man 

et arrangement som DM i Spejder. 

DM i Spejder er en konkurrence, hvor man 

dyster i spejderfærdigheder, men hvor 

det er samarbejdet, der driver værket. 

Spejderne bliver tilmeldt i deres respektive 

patruljer, hvor de får en unik mulighed 

for at styrke deres samarbejdet. 

Fokusset er i høj grad på patruljen og deres 

sammenhold, da de i fællesskab skal 

løse de opgaver, de bliver stillet overfor. 

De kompetencer, som spejderne har lært 

hjemme i grupperne og på diverse kurser, 

bliver mulige at afprøve i praksis til 

DM i Spejder. 

DM i Spejder er KFUM-Spejdernes største 

ungeevent, hvor vi forventer at have 

1200 spejdere til kvalifikationsrunderne 

og 300 spejdere til finalen. Fordi DM i 

Spejder er så stort et arrangement, kan 

der laves aktiviteter, som spejderne ikke 

nødvendigvis er vant til fra distriktet og 

grupperne. DM i Spejder er et sted, hvor 

der er plads til patruljernes ambitionsniveau. 

Hvis man kommer for at kæmpe til 

det sidste, er der rig mulighed for at blive 

udfordret, men der er også plads til den 

patrulje, der vil hygge sig med hinanden 

og prøve kræfter med nye og anderledes 

aktiviteter, de ikke nødvendigvis er vant 

til hjemme fra gruppen. 

DM i Spejder 2018 nærmer sig med hastige 

skridt. Skal din patruje med? ■ 

i Danmark 


21

UNDGÅ 

MOBNING 

AF KIRSTINE BRUUN-SCHMIDT 


ARTIKEL 

Mobning er et svært og ømtåleligt emne. De fleste har på en eller anden måde 

oplevet mobning tæt på - enten som udøver, offer eller vidne. I denne artikel prøver 

vi at beskrive mobning, og hvad man som gruppeleder skal være opmærksom på, 

så man kan skabe nogle rammer, hvor mobning ikke eksisterer. 

Hvad er mobning? 

Børns Vilkår definerer mobning som: ”Et gruppefænomen, 

som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider”. 

Det er altså ikke kun ét individ som mobber, 

men faktisk en hel gruppe, og det sker ofte ved at ekskludere 

en bestemt person. Derfor nævner Børns Vilkår, 

at det ikke er en god idé at give én person skylden for 

mobning, da det sjældent kun er et enkelt individ, som 

mobber. Det er derimod den handling der foregår, når 

barnet ikke må være med og udelukkes fra gruppen. 

De mobbende finder en fælles ting, som de kører på, 

fordi de mangler at være fælles om andre ting. Det er 

et parameter, du som gruppeleder kan bruge til noget. 

Du kan som gruppeleder skabe rammerne for at give 

børnene nogle fælles oplevelser, som de kan fokusere 

deres energi mod. Give dem metoder, som skaber fællesskab, 

inkluderer alle og skaber mangfoldighed. Det 

kunne f.eks. være opgaver, som kræver, at alle yder en 

indsats, og at ingen er højere end andre. 

Lav en venskabelig dyst 

På en lejr kan man som leder lave en aftale med nabogruppen 

om en venskabsdyst, hvor det handler om, 

hvem der får bygget lejren op først og bedst. Denne 

aktivitet vil, hvis det skal gå hurtigt, inkludere alle og 

samtidig give en fælles indsatsfølelse. En anden aktivitet, 

man kunne lave, kunne være i grupper, hvor man får 

en fælles opgave. Hvis én fejler, fejler hele gruppen. Det 

kunne være en opgave i blæsevejr, hvor gruppen skal 

have et lys transporteret fra a til b, uden at det går ud. 

Det kunne være teambuildingøvelser, hvor det handler 

om, at man lytter og samarbejder om at løse opgaven. 

Men man kan også holde hjemmemøder, hvor man kan 

lære hinanden og hinandens hjem at kende. På den 

måde åbner man op for personen bag spejderen, så det 

hele ikke går op i knob og uniformer. 

Få nye med i fællesskabet 

Oplever du at have fået et medlem ind i gruppen, som er 

meget trukket ind i sig selv og søger væk fra fællesskabet, 

kan det være, fordi barnet bliver mobbet i skolen. 

Her kan du tage initiativ til at få barnet med i fællesskabet 

og give det nogle gode minder, det kan bygge 

videre på. Det handler om, at du som leder skal skabe et 

trygt og imødekommende rum for alle børn og samtidig 

skabe nogle værdier i gruppen for, hvordan man taler 

sammen. Ved vejledning, og ved at du går foran som det 

gode eksempel, lærer børnene at gøre det samme. For 

at skabe et velkomment rum for et nyt medlem, om det 

er blevet mobbet eller ej, kan være svært, hvis I f.eks. 

i forvejen har et stærkt fællesskab i gruppen. Her kunne 

man som leder tage en eller flere stærke personer 

og give dem “ansvaret” for den nytilkomne, så den nye 

føler sig velkommen og inkluderet. Som leder kan du 

også lave et ritual, som alle nye skal igennem, hvorefter 

de så er en del af gruppen. Dette ritual kan man lave, 

når barnet kommer anden eller tredje gang. Når barnet 

er blevet en del af gruppen, skal barnet følge de regler, 

som lederne stiller for gruppen. Det kunne f.eks. være, 

at i denne gruppe taler man pænt til hinanden, man 

hjælper hinanden og respekterer hinanden. På denne 

måde kan man som leder skabe et rum, hvor der er tillid 

og respekt overfor alle og gruppen. 

Find det, børnene har til fælles 

Går det helt skidt i din gruppe med mobning, så kan du 

lave en øvelse, hvor alle børnene skal nævne gode ting 

om hinanden. Derudover kan du lave en øvelse, hvor du 

stiller børnene op og så nævne forskellige ting, de kan 

have til fælles. Det kunne eksempelvis være, at du laver 

en cirkel på gulvet af børnenes tørklæder, og så beder 

du børnene stige ind i cirklen, hvis det, der bliver nævnt, 

passer på dem. Du kunne nævne at alle dem, som har 

større søskende skal gå ind i cirklen. Hvor du så arbejder 

videre mod måske hårdere emner, som dem, der har 

forældre, der er skilt o.a. Øvelsen giver en visuel metode 

til, at børnene kan se, hvem af de andre i gruppen de 

har ting til fælles med, som man måske ikke bare sådan 

lige taler om. 

Der er mange måder til et godt og åbent rum, og dette er 

bare eksempler. Du som leder ved, hvad din gruppe vil 

have mest gavn af. Dette er ment som inspiration og kan 

også bruges i andre sammenhænge end ved mobning. ■ 

i Danmark 


23

ARTIKEL 

FORKORTELSER 

Næsten det rene kodesprog 

AF LOUISE NØRREGAARD 

Vi spejdere er vant til at løse gåder og koder, men kan vi tyde alle de 

forkortelser, vi selv bruger i det daglige? 

Vi bruger mange forkortelser i vores organisation. 

Selv vores navn er en forkortelse. 

KFUM - Kristeligt Forening for Unge Mennesker. 

Jeg vil liste nogle af de forkortelser op, som er 

mest brugt hos KFUM-Spejderne. 

WOSM 

Øverst skal vi have WOSM, som er en forkortelse 

af World Scout Organisation Movement. Det er 

organisationen for spejderkorps verden over, og 

her er KFUM-Spejdere selvfølgelig også medlem. 

HB, SIA, SPS, SUD OG SAE 

Herunder skal vi have HB. Det er vores Hovedbestyrelse, 

som består af 11 medlemmer, der 

vælges på Landsmødet og sætter den strategiske 

retning for KFUM-Spejderne. 

HB har nedsat fire styregrupper - SIA (Styregruppen 

for internationale aktiviteter), SPS (Styregruppen 

for Profil og Samfund), SUD (Styregruppen 

for Uddannelse) og SAE (Styregruppen for 

Arbejdsprogram og Events) 

DTC, DTA og DTU 

Ud over HB har vi også DTC, DTA og DTU. De er 

alle medlemmer af en distriktsstab. DTC står for 

distriktschef, DTA er distriktsassistent og DTU er 

distriktsuddannelsesansvarlig. 

De sydlige distrikter har deres egne uddannelsesdage 

- dem kalder vi for DUD. De finder sted på 

Houens Odde spejdercenter og er planlagt af en 

stab bestående af DTU’er fra syv distrikter. 

Flere forkortelser 

Det var de mere officielle forkortelser, men vi har 

også andre forkortelser. F.eks. i forbindelse med 

ulvenes opstart siger lederne GEB GEB GEB (Gøre 

Eders Bedste) og ulvene svarer GOB GOB GOB 

(Gøre vOres Bedste). Man kan blive GEÅ (Giv-Et-Årspejder), 

og man kan deltage i JOTA/JOTI (Jamboree 

On The Air/Jamboree On The Internet). ■ 


GRUPPESTAFET 

Vores forskellige 

kompetencer 

supplerer hinanden 

AF MARGRETHE LØKKEGAARD HANSEN 

Gruppen Bruddal har cirka 75 medlemmer, som spænder 

over bæver, ulve, trop og senior. Grupperepræsentant 

Mathilde Østergaard har fået ordet. 

BRUDDAL HAR STAFETTEN 

Der findes små og store grupper i 

spejderland. Der findes byspejdere, 

spejdere til søs og spejdere langt 

ude på landet. I føljetonen ”Gruppestafet” 

bevæger vi os rundt i Danmark 

og finder de gode historier. 

I sidste nummer af Ildhu besøgte vi 

Flammegruppen KFUM-Spejderne 

i Stavtrup, og denne gang er stafetten 

kastet videre til KFUM-Spejderne 

Bruddal i nærheden af Skive. 

Hvad er I bedst til? 

”Vi har en del ledere med forskellige 

kompetencer, som supplerer hinanden 

godt. Vi har nye ledere og ledere, 

der har været spejdere i mange år, og 

aldersmæssigt spænder vi fra cirka 20 

til 50 år. Det kan være en fordel. 

Derudover synes jeg, det giver et godt 

flow, at vi har forskellige kompetencer 

i lederstaben. Vi har blandt andet 

en præst, gartner, pædagog og landmand, 

og det betyder, at vi har nogle 

forskellige færdigheder”. 

Hvordan er det at være en gruppe på 

landet? 

“Vi fokuserer på at blande børnene 

både i enhederne, men også på tværs 

af enhederne. Vi har børn fra forskellige 

skoler, som først kommer på samme 

skole i 7. klasse. Det fungerer rigtig fint, 

at de lærer andre børn at kende fra andre 

skoler, men som stadig bor i samme 

område som dem selv. Det giver 

nogle sjove situationer nogle gange. Til 

fællesmøderne er det sjovt at se, hvordan 

yngre og ældre omgås hinanden. 

Vi har fjorden i nærheden, som vi prøver 

at udnytte. Troppen har et par 

gange bygget tømmerflåde, som vi har 

været nede og sejle med. Ulvene og 

bæverne undersøger dyrene, der bor i 

og ved fjorden.” 

Hvem skal have stafetten næste gang? 

“Det skal KFUM-Spejderne i Nors i Thisted. 

Vi mødte dem på Spejdernes Lejr, 

hvor vi hyggede os sammen til forpionering”. 

■ 

i Danmark 


25

ARTIKEL 

Kom med ud over 

GRÆNSERNE! 

AF LISBETH DAMKJÆR CHRISTENSEN 


Det er et stort privilegium, at vi i spejderarbejdet har talrige muligheder for 

at rejse ud som spejdere. Hvad enten der er tale om et besøg hos en venskabsgruppe 

i Sverige, en fjeldtur til Island eller en tur med Spejder-Rejser, 

efterlades spejdere og ledere med nye store og anderledes oplevelser, styrket 

fællesskab og nye perspektiver på spejderarbejdet. 

I 2017 arrangerede frivillige guider i 

Spejder-Rejser bl.a. ture til Balkan (Kosovo, 

Serbien, Makedonien) og Mellemøsten 

(Jordan og Israel). Deltagere fra 

disse ture deler her nogle af de positive 

sider, de har oplevet ved at tage på udlandstur 

som spejdere. Oplevelserne fra 

turene er i klar erindring hos de tidligere 

rejsende. 

Niels Løgstrup Sørensen deltog på efterårets 

tur til Mellemøsten og beskriver 

sin største oplevelse så scenisk, at rejselysten 

vækkes. ”Den største oplevelse 

var, da vi besøgte Wadi Rum ørkenen i 

Jordan. Her brugte vi hele dagen på at 

køre rundt i en Jeep og oplevede den 

fantastiske ørken og dens klippeformationer. 

Om aftenen hyggede vi os 

om bålet og overnattede under åben 

himmel i det lune ørkensand. Over os 

var den smukkeste stjernehimmel uden 

kunstigt lys til at forstyrre”. 

Fælles for de tidligere deltagere er, at 

fællesskabet mellem de rejsende har 

haft stor betydning for oplevelsen. Typisk 

kender spejderne på Spejder-Rejsers 

ture ikke hinanden på forhånd. 

Niels Gjørup Ladefoged er spejder i Det 

Danske Spejderkorps og var med på turen 

til Balkanlandene. Han var spændt 

på at rejse med KFUM-spejdere, men 

erfarede at det at have spejder til fælles 

gør, at der hurtigt etableres et stærkt 

rejsefællesskab. Sanne Lund Sørensen, 

som også deltog på turen til Balkan, fortæller 

således: ”Spejdere er megafede 

at rejse med, fordi de er selvstændige og 

ansvarsfulde og har gå-på-mod, så alt 

skal opleves. Hvis der kommer en udfordring, 

så er det bare endnu federe”. 

Mødet med en fremmed kultur kan 

være meget interessant og sætte tanker 

i gang - både under og efter en rejse. En 

af spejderarbejdets store styrker er, at 

det er et fælles tredje, når spejdere fra 

forskellige lande og kulturer mødes. 

Dette giver Niels Løgstrup Sørensen 

udtryk for i sine refleksioner over mødet 

med jordanske spejdere: “Efter vi 

besøgte en jordansk spejdergruppe i 

Amman, indså jeg, at spejderarbejdet 

er så mange forskellige ting. Selvom det 

varierer, hvad man laver fra land til land 

og fra gruppe til gruppe, deler vi alle et 

fantastisk engagement for de samfund, 

vi lever i, og møder hinanden med et 

åbent sind, fordi vi ved, at alle er ens”. ■ 

Fakta om Spejder-Rejser 

Spejder-Rejser blev stiftet i 1988, og er 

KFUM-Spejdernes eget rejsebureau. Formålet 

er at give danske spejdere mulighed 

for at opleve spejderarbejde, natur 

og kultur uden for Danmarks grænser. 

Se mere på www.spejder-rejser.dk 

i Danmark 


27

Ildhu 01 2018

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?