Rød+Grøn, oktober 2018

DOMMEDAG NU?
Rød+Grøn gør status over de
største farer for menneskeheden
– og hvordan vi afværger dem.
Simon Halskov og Sarah Glerup, Rød+Grøn
Der er nogenlunde videnskabelig konsensus
om, at livet opstod på Jorden – eller rettere i
havet – for knapt fire milliarder år siden. Det
startede i det små med encellede organismer
og ekspanderede derfra over millioner af år…
indtil udviklingen brat stoppede.
Lev. Dø. Repeat
For godt 450 millioner år siden indtraf en kolossal
masseudryddelse, der efterlod vores
planet mere eller mindre øde. Udviklingen gik
langsomt i gang igen. Reptiler blev i stand til
at kravle op på landjorden. På et tidspunkt
kom dinosaurer til, fugle og blomster. Men
hver gang blev de slået tilbage af en ny masseudryddelse.
Cyklussen gentog sig i alt fem
gange.
For lidt over 100.000 år siden dukkede mennesket
så op. Det er kort tid, når man opgør
Jordens historie i milliarder af år. Og siden da
er udviklingen gået stærkt. I dag er der over 7,5
milliarder af os, og vi påvirker planeten i højere
grad end noget levende før os. Spørgsmålet
er, om livet også denne gang er på lånt tid?
Menneskehedens overlevelseschancer
Et lille center under Oxford Universitet arbejder
specifikt med at regne på risikoen for, at
menneskeheden bukker under for en katastrofe.
Hvert år udgiver de en såkaldt ”Global
Catastrophic Risk Report”, der diskuterer de
mest presserende katastrofescenarier. I 2016
vovede de at sætte sandsynlighed på: Risikoen
for, at hele menneskeheden uddør, blev
anset for at være 0,1-0,2 procent om året. Det
vil sige, at risikoen for at dø som følge af masseudryddelse
er fem gange så stor som risikoen
for at dø i et biluheld. Og at risikoen for,
at menneskeheden er væk inden for de næste
100 år, løber op i godt 9,5 procent!
Forskerne kan selvfølgelig tage fejl – det er
sket mange gange før. Biologen Paul Ehrlich
advarede i “The Population Bomb” (1968) om,
Selvom vi ikke kan tro fuldstændig på
specifikke risikovurderinger, er der
stadig grund til at diskutere nogle af
katastrofescenarierne. For heldigvis
kan vi forberede os på eller helt afværge
mange af dem.
at massesult var lige om hjørnet. Katastrofen,
der fik den indiske regering til at ty til tvangssterilisationer,
blev dog i første omgang afværget,
fordi landbruget ændrede sig, og fødselsraterne
faldt. Katastrofestatistikker skal
altså tages med et gran salt.
Handling kan afværge katastrofer
Selvom vi ikke kan tro fuldstændig på specifikke
risikovurderinger, er der stadig grund til
at diskutere nogle af katastrofescenarierne.
For heldigvis kan vi forberede os på eller helt
afværge mange af dem. Ofte kræver det
handling både på individuelt, nationalt og
globalt plan. Det er fokus for denne måneds
tema i Rød+Grøn.
Over de næste otte sider vil vi lade danske
eksperter ridse nogle af de katastrofescenarier
op, som vi er nødt til at forholde os til:
Globale konflikter, der kan udløse atomkrige.
Klimaforandringer og trængt biodiversitet.
Pandemier og antibiotikaresistens. Og trusler
fra rummet, som blev dinosaurernes endeligt.
Hvert interview følges op af det vigtigste:
politiske overvejelser om, hvad vi kan gøre for
at forhindre katastrofer. Masseudryddelser
holder sig per definition ikke inden for statsgrænser,
så internationalt samarbejde er afgørende.
Men hver for sig kan vi også gøre noget.
Det hele tæller.
RØD+GRØN Oktober 2018 15