26.04.2021 Views

Rød+Grøn - april 2021

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

LEDER: BØRN SKAL BÅDE SES OG HØRES

APRIL 2021

# 224

GIV BØRNENE RET!

Selvom vores samfund er fuld

af ressourcer, lever mange børn

under fattigdom og utryghed.

Rød+Grøn kaster et blik på børns

rettigheder og vilkår i 2021.

Tema side 12-23


Redaktør: Simon Halskov

Redaktion:

Sarah Glerup Kristensen,

Astrid Vang Hansen,

Frederik Kronborg,

Lars Hostrup Hansen,

Lole Møller, Anne Overgaard

Jørgensen, Maria Prudholm

og Jon Burgwald.

Art Director:

Maria Prudholm

Kontakt:

medlemsblad@enhedslisten.dk

ISSN: 1903-8496

Abonnementspris:

Uden medlemskab af

Enhedslisten: 150 kr./år

Institutioner: 250 kr./år

Medlemmer modtager

automatisk bladet.

Administration/

abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline:

11. juni

Udgives af: Enhedslisten

Forsidetegning:

Luka Hejl

INDHOLD

AKTUEL POLITIK

3 Siden sidst

4 Oprør i sundhedssektoren

5 Urafstemningsresultatet

6 Boligudspil uden forebyggelse

7 Ø ud af affaldsforlig

7 Kort nyt fra Folketinget

8 Fremtidens landbrug

10 Ansvarsløse arbejdsgivere

11 EU’s skattehul kan lukkes

ORGANISATION

24 Handikapområdet ud af kommunerne

25 Kulsort vanvid på Lolland-Falster

26 Netværk for kvinder og kønsminoriteter

28 Nyt fra ungdomspartierne

30 Partioffensiv i august

31 Annoncer og meddelelser

32 Kulturfestival er online

TEMA

12 Giv børnene ret!

Selvom vores samfund er fuld af ressourcer, lever

mange børn under fattigdom og utryghed. Rød+Grøn

kaster et blik på børns rettigheder og vilkår i 2021.

13 Børneomsorg med mørke skygger

14 Regeringens børneudspil

16 Når tvangsfjernelser tager fejl

18 Joannahuset

19 Børnefattigdom

20 Transkønnede børn

23 Børnene ud af fangelejren

Oplag: 8.550

Tryk: KLS Grafisk Hus

BØRN SKAL BÅDE SES OG HØRES

Lisbeth Torfing

Medlem af Enhedslistens

hovedbestyrelse

Som samfund har vi pligt til at hjælpe

og sørge for alle børn, men det står ikke

altid klart, hvordan vi bedst gør det.

Børn er mennesker, som endnu ikke er voksne. Vi voksne mener

som regel meget om børn, men børnene har også selv

en stemme, hvis vi lader dem komme til orde. Så jeg spurgte

mine egne børn, hvad de mener er vigtigt for børn.

Min datter på 10 svarede: Det vigtigste er, at der er nogen,

der tager sig af én. At de holder af én, og at man føler sig elsket.

Det er også vigtigt, at man kan gå i skole og lære noget

– selvom det ikke altid er sjovt. Min søn på 12 tilføjede:

også, at der ikke lægges pres på, at børn skal være på en

bestemt måde ud fra ens køn, f.eks. at man skal spille fodbold

som dreng eller kunne lide bestemte farver.

Deres svar peger på nogle helt grundlæggende ting i et godt

børneliv: at have en tryg base, kærlige relationer til andre,

muligheden for at udvikle sig og lære, og sidst, men ikke

mindst, retten til at være dén, man er.

Som samfund har vi pligt til at hjælpe og sørge for alle

børn, men det står ikke altid klart, hvordan vi bedst gør

det. Nogle ting er åbenlyse: Børn får bedre mulighed for at

udvikle sig og lære, hvis der er ressourcer nok til at tage sig

af dem. Derfor skal vi have ordentlige normeringer i dagtilbud,

en langt lavere klassekvotient og rimelig forberedelsestid.

Vi skal også sænke arbejdstiden til 30 timer. Det vil bl.a.

give familierne mere tid og overskud i hverdagen. Og så

skal vi fortsat arbejde for ligestilling og imod kønsbestemte

forventninger overalt i samfundet. Det vil være til

gavn for alle.

Men hvad med de børn, der slet ikke kan komme i skole, og

de familier som slet ikke fungerer? Hvad med de børn som

oplever uoverensstemmelse mellem køn og krop? Her er

samfundet nødt til at tage stilling til beslutninger, som er

langt mere indgribende for det enkelte barn. Og det kan

være svært. Vi skal respektere børns ret til have indflydelse

på eget liv, men vi skal også tage det voksne ansvar for

børn, som er i klemme. Det bliver aldrig en nem balance,

men det kan gøres bedre end nu.

Og så skal regeringen naturligvis bringe børnene hjem fra

de syriske fangelejre. For børn er børn, og de har ikke ansvar

for de voksnes handlinger, men vi har ansvar for dem.

2


Vi har ikke kunnet se nogen juridiske veje i Red Barnet til at hente børnene

til Danmark uden deres mødre. Og selv hvis man fandt en juridisk vej, der

ikke var i strid med konventionerne, så ville det stride mod vores anbefaling helt

klart. Simpelthen fordi børnene vil blive traumatiseret yderligere af at blive adskilt

fra deres primære omsorgsperson – i dette tilfælde mødrene.

Johanne Schmidt-Nielsen,

generalsekretær

i Red Barnet, om

de danske børn i Syrien.

Foto: Martin Bubandt

DEN GODE NYHED

IA vinder valget i Grønland. Inuit Ataqatigiit er Grønlands

største parti efter det netop overståede valg til Inatsisartut,

Grønlands parlament. Venstrefløjspartiet, der bl.a. arbejder

imod et stort mineprojekt i landet, blev størst med 36,6 procent

af stemmerne. Dermed leder partiet i skrivende stund

regeringsforhandlingerne.

– Det blev debatten om socialpolitikken, minedrift og fiskeriet,

der afgjorde valget. IA lagde stor vægt på, at der

ikke skal graves uran i Kvanefjeld. Det var mere end 70 procent

af grønlænderne enige i, forklarer Christian Juhl, grønlandsordfører

for Enhedslisten.

DEN DÅRLIGE NYHED

Regeringen svigter klimamål. Klimarådet har i en rapport

konkluderet, at regeringen med dens nuværende initiativer

ikke er på vej til at nå 70 procent-reduktionsmålet i 2030.

– Regeringen har et kæmpe problem. Nu må den forklare

sig over for Folketinget, hvor et stort flertal har vedtaget klimaloven.

Klimaministeren skal give konkrete bud på, hvad

regeringen vil gøre for at leve op til klimaloven – og det skal

gå stærkt, understreger Mai Villadsen, politisk ordfører for

Enhedslisten.

SIDEN

SIDST

MODSTANDEN FORTSÆTTER I SLAGET OM LÆRKESLETTEN

Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget den endelige lokalplan, som blåstempler byggeri på 219.000

kvadratmeter af Amager Fælleds natur. Befolkningen gør dog stadig modstand. Støt kravet om folkeafstemning på nettet

– søg efter ”Lærkesletten folkeafstemning”.

Foto: Maria Prudholm

SIDEN SIDST 3


OPRØR I SUNDHEDSSEKTOREN

Sygeplejerskerne har stemt nej til overenskomsten.

En fjerdedel af jordmøderne har skrevet under

på en radikal protest imod dårlige arbejdsforhold.

Et borgerforslag om opgør med ulige løn har samlet

mere end 50.000 underskrifter. Rød+Grøn har talt

med Frida Groth, som er en af initiativtagerne

bag borgerforslaget og kontaktperson

for Enhedslistens faglige netværk for sundhedsfag.

ARBEJDSMARKED

Astrid Vang Hansen, Rød+Grøn

Frida går lige til sagen, da jeg ringer til

hende for at tale om situationen i

sundhedssektoren.

– Sygeplejerskerne er blevet kastet

rundt det seneste år. Jeg har talt med

barselssygeplejersker, der i 30 år har

arbejdet med ammerådgivning og

KOM MED I NYT SUNDHEDSNETVÆRK

med at håndtere sår efter kejsersnit.

Pludselig bliver de sat ind på corona-afsnit

og skal stå med lungepatienter.

Så kan det godt være, at man for

30 år siden fik en generel sygeplejeuddannelse,

men det er stadig hårdt at

blive kastet rundt på den måde, forklarer

Frida, som er selv er jordmoderstuderende.

Der er andet og mere på spil end

corona, vurderer Frida.

– Med #metoo-protesterne er mange

kvinder i sundhedsfagene, ligesom i

samfundet generelt, blevet mere op-

Også i Enhedslisten er der nyt på den sundhedsfaglige front: der er opstartet

et nyt fagligt netværk for sundhedsfag. Her samles sygeplejersker, jordemødre,

fysioterapeuter m.fl. for at koordinere og dele erfaringer. Netværket har

holdt et enkelt møde med mange deltagere.

Arbejder du i et sundhedsfag? Så kom med i Enhedslistens

faglige netværk for sundhedsfag.

Kontakt Frida Groth på telefon 60 52 20 90

eller e-mail fridagroth@gmail.com

4 INDLAND


Det viser, hvor stor

frustrationen er blandt

jordemødrene, og hvor langt

man er villig til at gå. Vi elsker jo

vores fag og vil enormt gerne

arbejde på fødegangene.

Alligevel står vi sammen om at

sige nej til job. Det er et nødråb.

Frida Groth

mærksomme på kønnet ulighed. Derfor

er de også blevet mere opmærksomme

på, at den dårlige løn og de dårlige arbejdsforhold

som de oplever, er et

strukturelt problem, der handler om sexisme

og ulighed mellem køn, siger hun

og uddyber:

– Pludselig blev det sexet at tale om

tjenestemandsreformen fra 1969, der

stadfæstede den ulige løn mellem kvindefag

og mandefag. Det var det godt

nok ikke for få år siden, griner Frida.

Nødråb fra jordemødrene

Der findes ca. 3.800 jordemødre og jordemoderstuderende

i Danmark. 1.071

af dem har skrevet under på en erklæring

om, at de ikke vil tage job i det offentlige

sundhedsvæsen, før de er blevet

sikret et markant lønløft og bedre

arbejdsforhold. Frida var en af de første

til at skrive under.

– Det viser, hvor stor frustrationen

er blandt jordemødrene, og hvor

langt man er villig til at gå. Vi elsker jo

vores fag og vil enormt gerne arbejde

på fødegangene. Alligevel står vi sammen

om at sige nej til job. Det er et

nødråb.

Frida var også blandt initiativtagerne

bag borgerforslaget om et opgør

med tjenestemandsreformen. På kun

otte dage samlede forslaget 50.000 underskrifter,

og nu har gruppen bag taget

det næste skridt.

– Frem til den dag, Folketinget skal

behandle vores borgerforslag, vil vi stå

hver tirsdag kl. 15-17 foran Christiansborg.

Vi kalder det Tjenestemandstirsdag.

Formålet er at lægge pres på politikerne

bag kravet om ligeløn. Jeg håber

selvfølgelig, at mange af Enhedslistens

medlemmer også vil dukke op og

demonstrere sammen med os.

URAFSTEMNINGEN

OM FOLKETINGS-

KANDIDATERNE

I tre uger har Enhedslistens medlemmer stemt på deres

favoritkandidater til Folketinget. Her er afstemningens

top 21, som danner grundlag for valget af spidskandidater

– skulle der blive udskrevet valg i løbet

af det næste år.

1. Mai Villadsen, Brønshøj-Husum

2. Victoria Velásquez, Vesterbro

3. Rosa Lund, Blågård

4. Peder Hvelplund, Hjørring

5. Rune Lund, Brønshøj-Husum

6. Søren Søndergaard, Gladsaxe

7. Jette Gottlieb, Christianshavn

8. Ibrahim Benli, Herlev

9. Søren Egge Rasmussen, Aarhus Øst

10. Poya Pakzad, Vesterbro

11. Rasmus Vestergaard Madsen,

Ydre Nørrebro

12. Sinem Demir, Nordvest

13. Christine Lundgaard, Blågård

14. Aida Ammary, Ydre Nørrebro

15. Maria Temponeras, Skanderborg

16. Anne Hegelund, Aarhus Vest

17. Mathilde Vinther, Indre Nørrebro

18. Leila Stockmarr, Indre By Kbh.

19. Astrid Vang Hansen, Aalborg

20. Maja Albrechtsen, Aarhus Nord

21. Eva Milsted Enoksen,

Christianshavn

Efter urafstemningen har Maja Albrechtsen

trukket sit kandidatur. Den

endelige kandidatliste skal afgøres af

de delegerede på Enhedslistens

årsmøde den 22.-24. maj.

DE STOPPER I FOLKETINGET

Fire nuværende folketingsmedlemmer stopper efter næste

folketingsvalg, da de falder for rotationsprincippet. Det drejer

sig om:

• Pernille Skipper

• Eva Flyvholm

• Christian Juhl

• Henning Hyllested

• Jakob Sølvhøj har valgt at stoppe som folketingsmedlem.

INDLAND 5


Foto: Maria Prudholm

REGERINGENS BOLIGUDSPIL HAR

INTET AT GØRE MED FOREBYGGELSE

BORGERFORSLAG FORKASTET

Regeringens udspil om et tillæg

til parallelsamfundsaftalen,

populært og stigmatiserende

kaldet ”ghettopakken”, er en

ærgerlig cocktail af dårlige

tiltag med enkelte lyspunkter.

BOLIGPOLITIK

Simon Halskov, Rød+Grøn

55.000 mennesker havde underskrevet et borgerforslag, der ville

stoppe nedrivninger og salg af almene boliger og afskaffe de

tre ghettolister. I april blev forslaget dog stemt ned i Folketinget

– hvilket bl.a. ærgrede Enhedslisten.

– Nedrivninger, salg af boliger, konvertering af boliger skaber

utryghed lokalt for mange tusinde mennesker. Mange tænker:

”Hvem bliver de næste?”. Der flyttes hele tiden på målstolperne,

så beboerne bliver tabere i en politisk konkurrence om at være

hårdest overfor bestemte boligområder, påpegede Enhedslistens

boligordfører, Søren Egge Rasmussen.

Regeringen lader endnu flere almene

boligområder få et mærkat – nu hedder

det så ”forebyggelsesområder”.

Det kan jo lyde tilforladeligt, men bag

navnet gemmer sig ikke en styrket boligsocial

indsats, en hjælpende hånd til

jobskabelse blandt unge i områderne

eller et løft af nærpolitiarbejdet og

SSP-arbejdet.

– Regeringens opfattelse af forebyggelse

ligger milevidt fra Enhedslistens.

Regeringen vil udelukkende bruge pisken

og mangler fuldstændig tiltag,

som rent faktisk vil være med til at

løfte områderne, konstaterer Enhedslistens

boligordfører Søren Egge Rasmussen

og fortsætter:

– Det er jo bemærkelsesværdigt, at

der intet står om en boligsocialindsats,

endsige om indsatser til at løfte beskæftigelsen

eller uddannelsesniveauet

i områder, som regeringen jo

mener er en del af problemet.

Et enkelt lyspunkt i udspillet

I stedet lægger regeringen op til nogle

mildest talt voldsomme tiltag, som

omfatter obligatorisk fleksibel udlejning,

stramning af reglerne for kommunal

anvisning, mulighed for godkendelse

af nedrivning af almene familieboliger

og genhusning efter samme

regler som gælder for udsatte boligområder.

– Regeringens såkaldte forebyggende

tiltag efterlader mig med det

store ubesvarede spørgsmål: hvor skal

alle de mennesker, som nu heller ikke

må bo i de nye 58 ”forebyggelsesområder”,

så bo, spørger Søren Egge Rasmussen.

Regeringen peger på muligheden for

at anvise ind i store private udlejningsboliger.

Dette finder Enhedslistens boligordfører

rigtig positivt.

– Det har Enhedslisten længe talt

for. Det er et tiltag, som er helt nødvendigt,

hvis vi for alvor skal begynde

at få mere blandede boliger. Men vi

mangler nu at se, om det kan dække

hele det store behov for boliger, som

dette udspil og den oprindelige parallelsamfundspakke

efterlader, påpeger

Søren Egge Rasmussen.

6 INDLAND


SORT TRANSPORT-

UDSPIL

Med milliardstore investeringer i nye

motorveje vil regeringen forsat have

bilen som det primære transportmiddel.

Enhedslisten ønsker i stedet en visionær

mobilitetsplan, hvor klimaet er

i højsædet.

– Vi har i 60 år forsøgt at bygge os ud

af trængselsproblemerne på vores

veje, men problemet er kun blevet

værre. Der er brug for en helt ny tilgang

med fokus på miljø, natur og

klima, siger transportordfører Rasmus

Vestergaard Madsen.

NEJ TIL MILITÆR-

OPERATION I SAHEL

Regeringen vil sende danske specialstyrker

til fransk militæroperation i Sahel.

Det er dybt problematisk og sker

ikke med Enhedslistens stemmer, garanterer

forsvarsordfører Eva Flyvholm.

– Danmark burde gå foran med humanitær

bistand og politisk støtte til

forandringer, i stedet for at følge efter

Frankrig som en lille krigshungrende

hund, mener hun.

KAN FORTSAT LUKRERE

PÅ SOCIALE TILBUD

Enhedslisten kunne ikke samle flertal

for et forbud mod at trække profit ud

af sociale døgninstitutioner og andre

sociale tilbud. Det betyder, at griske

ejere stadig kan blive millionærer af

skattekroner, der burde gå til udsatte

børn.

– Jeg er rasende på især DF og Radikale.

De snakker og snakker om at

være sociale, men når det kommer til

stykket, så vil de hjertens gerne lade

ting som det her fortsætte, konstaterer

Pernille Skipper.

NYT FRA

FOLKE-

TINGET

ENHEDSLISTEN FORLADER AFFALDSFORLIG

Sidste år gik Enhedslisten med

i en affaldsaftale for at forhindre

en privatisering og sikre

en grønnere, mere klimavenlig

affaldssektor. Nu presser

konkurrenceudsættelse partiet

ud af aftalen.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Da affaldsaftalen blev forhandlet, ville

Enhedslisten give kommunerne en

chance for en planlagt afvikling i stedet

for den skadelige privatisering, som der

hele tiden har været flertal for. Det lykkedes

efter hårde forhandlinger at få en

chance for en offentligt styret proces

om nedlukningen af anlæg. Kommunernes

Landsforening fik opgaven med at

lave en liste over de forbrændingsanlæg,

der skulle lukke. Sidenhen afviste

Energistyrelsen dog KL’s lukkeliste.

– Enhedslisten har stillet en lang

række spørgsmål og påpeget uklarheder

og fejl i Energistyrelsens afvisning.

Alle vores spørgsmål er desværre blevet

ignoreret, og forligskredsen går videre

med konkurrenceudsættelse. Det

kan Enhedslisten ikke støtte op om.

Derfor har vi trukket os fra forliget, forklarer

klimaordfører Peder Hvelplund.

Mange rædselsscenarier

Konsekvenserne af markedsgørelsen

kan hurtigt blive grumme:

– Forbrugerne kan få ekstraregninger,

der falder helt tilfældigt rundt om

i landet, afhængigt af om det lokale

anlæg overlever eller går konkurs med

en kæmpe gæld. Nye og miljøeffektive

værker med stor gæld kan lukke, mens

gamle og miljøskadelige værker, der

har betalt gælden ud, kan fortsætte,

nævner Peder Hvelplund og fortsætter:

– Vi kan se værker, der går helt til

grænsen for, hvad de må udlede af

skadelige stoffer. Og dansk affald, der

sendes på kryds og tværs i Europa,

mens de nationale anlæg bliver nødt

til at importere mere affald for at

holde kedlerne i gang og undgå konkurs.

Nye og miljøeffektive værker

risikerer at lukke, mens

gamle og miljøskadelige

værker, der har betalt

gælden ud, kan fortsætte.

Foto: iStock

INDLAND 7


NY LANDBRUGSREFORM

SKAL DEMOKRATISERE

ADGANGEN TIL JORD

Mange landbrug står til at

skifte ejer de næste ti år, og

udenlandske kapitalfonde står

på spring. Der er brug for en

omfattende reform, som både

kan sikre et bæredygtigt landbrug,

demokratisk kontrol over

jorden og fornyet liv til landområderne.

LANDBRUG

Rasmus Vestergaard Madsen,

miljøordfører for Enhedslisten

og økologisk landmand

De fleste danske landbrug er i dag så

store, at kun bugnende kapitalfonde

har råd til at opkøbe dem. Og de står

på spring med pengepungen fremme,

når halvdelen af de danske landmænd

over de næste ti år går på pension.

Med den udsigt risikerer vi, at udenlandske

investorer og kapitalfonde tager

magten over vores natur, klimaet,

fødevarerne, drikkevandet og livet i

landdistrikterne. Og vi risikerer, at kapitalfondene

sætter deres enøjede fokus

på profit over en hurtig grøn omstilling.

Med de kommende landbrugsforhandlinger

har vi en unik chance for at

gentænke landbrugssektoren og gennem

en jordreform sikre, at jorden

kommer på fællesskabets hænder, at

vi når i mål med den grønne omstilling

og genskaber livet på landet.

De usikre globale finansmarkeder

og den lave rente gør landbruget til et

interessant investeringsobjekt for kapitalfonde.

Kinesiske, engelske, tyske

og hollandske rigmænd nyder godt af,

at skiftende regeringer gentagne

gange har åbnet for godteposen og liberaliseret

landbrugsloven. Kapitalfondene

og udlændinge har allerede

taget for sig af retterne og opkøbt et

areal større end Bornholm.

Ambitiøs jordreform

De sidste liberaliseringer af landbrugsloven

blev lavet på et bagtæppe af

galoperende jordpriser og dårlige investeringer

fra landmænd før finanskrisen.

Her blev kapitalfondene

udset til at redde landbruget. Længe

havde det nemlig været svært at tiltrække

kapital, da afkastet er højere

på obligationer end på landbrugsdrift.

Skiftende regeringer har ønsket, at

landbruget skulle ende som investeringsobjekt

på lige fod med anden

storindustri. Mens det stort set er blevet

umuligt for unge landmænd at

overtage et landbrug på grund af gårdenes

størrelse, høje jordpriser og

store kapitalkrav fra bankerne.

I forståelsespapiret er det aftalt mellem

støttepartierne og regeringen, at

regeringen skal tage initiativ til en jordreform.

Det er samtidig aftalt, at der

skal laves bindende reduktionsmål for

landbrugets udledning af drivhusgasser,

og at landbrugsstøtten skal bidrage til

en mere bæredygtig produktion.

En jordreform har potentiale til at løse

den alenlange række af problemer, som

ligger i slipstrømmen af industrilandbruget.

Problemerne her handler nemlig

ikke kun om kapital og ejerskifte. Årtiers

fokus på vækst, effektivisering og en

overudnyttelse af naturressourcer har

resulteret i, at jorden er udpint, at ha-

Årtiers fokus på vækst, effektivisering og en

overudnyttelse af naturressourcer har resulteret i,

at jorden er udpint, at havene belastes af alt for mange

næringsstoffer, at vores drikkevand bliver fyldt

med pesticider, en massiv klimabelastning

og alt for lidt plads til naturen.

Foto: iStock

8 KLIMA OG MILJØ


Foto: Maria Prudholm

Foto: Maria Prudholm

Hvis jorden har stor

naturværdi eller er lavbundsjorde,

skal de tages ud af

drift og gøres til naturområder

på ny. Ligesom jorde i jordbrugsfonden

også kan bruges

til jordfordeling ved udtagning

af natur- og lavbundsjorde

hos andre landmænd.

vene belastes af alt for mange næringsstoffer,

at vores drikkevand bliver fyldt

med pesticider, en massiv klimabelastning

og alt for lidt plads til naturen.

Samtidig har landområderne oplevet

en befolkningsflugt. Mange vil væk

fra gyllestanken og politikernes nedprioritering

af landdistrikterne.

Et nyt grønt danmarkskort

De store jordreformer i 1800- og

1900-tallet blev formet af folkelige

krav om ejerskab og mulighed for at

skabe et godt liv for den brede befolkning

på landet. I dag er det et stærkt

folkeligt krav om at afværge klima- og

biodiversitetskrisen. Det kalder på en

bæredygtig jordreform.

Ejerskabet over de danske jorde

minder nu uhyrligt meget om ejerskabet

over jorden i den feudale middelalder.

0,6 procent af befolkningen ejer

60 procent af jorden. Og når vi kigger

på et danmarkskort, er det altovervejende

marker med foder til den enorme

animalske produktion, vi ser.

Tiden er inde. For i disse år er pensionsmodne

landmænd klar til at sælge

deres landbrug for at komme ud af erhvervet

og ind i pensionisttilværelsen.

Ofte er pensionen bundet i gården.

Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor

meget jord, der må ejes – og af hvem –

så er sandsynligheden for, at kapitalfonde

opkøber hele Vendsyssel eller

Fyn og omdanner det til en stor majsmark,

ikke længere blot en teoretisk risiko,

men et realistisk skrækscenarie.

Et første skridt i en jordreform er en

genindførsel af tidligere regler i landbrugsloven

om, at der er en grænse for,

hvor stort et landbrug må være. Samtidig

bør der oprettes en statslig jordbrugsfond,

som tilbyder at overtage de

pensionsmodne landmænds jord. Det

bakker nu også De Radikale op om.

Brugsret over jorden

Hvis jorden i den statslige jordbrugsfond

har stor naturværdi eller er lavbundsjorde,

skal de tages ud af drift og

gøres til naturområder på ny. Ligesom

jorde i fonden også kan bruges til jordfordeling

ved udtagning af natur- og

lavbundsjorde hos andre landmænd.

De resterende jorde kan udstykkes

til unge landmænd efter jordrenteprincippet,

hvor landmanden ikke ejer

jorden, men årligt betaler en afgift til

staten for jordens værdi og får brugsret

over jorden. Det vil give unge landmænd

en chance for at få jord under

neglene. Der skal selvfølgelig samtidig

stilles krav om, at jorden dyrkes økologisk

og på en bæredygtig måde, hvor

der bindes kulstof i jorden og vandløb

ikke forurenes.

I mange landsbyer vil det betyde, at

der ikke længere vil være én stor svinefabrik,

men at jorden kan fordeles

på flere hænder. Det vil kunne lokke

flere familier tilbage til frisk luft og

åbne vidder. Det vil give mulighed for

flere arbejdspladser i landbruget og

for mere lokalforarbejdning af fødevarer.

Herved vil livet i landsbyerne igen

kunne blive attraktivt, så der kan holdes

liv i den lokale skole og købmand,

og det vil samtidig sikre flere skattekroner

i landkommunerne.

Med en ambitiøs jordreform kan vi

demokratisere adgangen til jorden i

Danmark. Vi kan skabe arbejdspladser,

liv i landdistrikterne og i fællesskab afværge

klima- og biodiversitetskrisen.

Nu mangler vi blot den politiske vilje

hos regeringen til at lave århundredets

jordreform og skabe fremtidens grønne

Danmark.

KLIMA OG MILJØ 9


ARBEJDSGIVERE LØBER

FRA ANSVARET

I de senest år er platformsøkonomien

for alvor vokset

frem. Via en app på telefonen

er det nemt at bestille alt fra

rengøring af sit hjem til den

hurtige aftensmad. Desværre

sker det på bekostning

af medarbejdernes løn

og arbejdsforhold.

EU

Frederik W. Kronborg, Rød+Grøn

I årevis har det været muligt at bestille

en pizza over telefonen og få den leveret

med et bud. I dag er servicen flyttet

over på apps – knyttet til online platforme.

For kunden er der ikke den store

forskel. Det er der til gengæld for dem,

der leverer pizzaen.

– Tidligere var budene ansat af f.eks.

restauranten, enten som bud eller i

forbindelse med servicearbejde. I dag

arbejder budene for platforme, men

platformene påtager sig ikke et arbejdsgiveransvar.

De vil gerne trække

overskuddet fra forretningen hjem,

men de vil ikke påtage sig ansvaret i

forhold til at sikre ordentlige arbejdsforhold

for medarbejderne, forklarer

Henning Overgaard, der er forbundssekretær

i 3F.

En hurtigt voksende forretningsmodel

med alvorlige konsekvenser

Hvis platformene nægter at betragte

sig selv som arbejdsgivere, er det også

ret svært at få placeret arbejderne på

platformene som lønmodtagere med

de rettigheder, der følger med – herunder

ikke mindst retten til at organisere

sig og tegne en overenskomst.

Platformsøkonomien i vækst. Den

breder sig til et utal af brancher og undergraver

retten til kollektive forhandlinger

og overenskomster.

– Når de store platforme ikke er en

del af systemet, skabes der ubalance i

hele arbejdsmarkedsmodellen og et

ulige forhold for de arbejdstagere, der

tilbyder deres arbejde. På lang sigt er vi

bekymrede for, hvad en sådan udvikling

betyder for hele arbejdsmarkedet, når

arbejdsgiverne ikke tager deres ansvar

på sig, siger Henning Overgaard.

Platformene er samtidig grænseoverskridende

og hører måske slet ikke

hjemme i det land, hvor de har deres

forretninger.

Danmark løser ikke problemet

alene

– Vi kan ikke klare det i Danmark alene.

Vi hænger sammen med det arbejdsmarked,

der er omkring os. Hvis man

kigger på f.eks. Uber, så er de registreret

i Holland men tilbyder deres service

i andre lande. Det betyder, at vi skal

løse problemet på tværs af grænserne,

siger Henning Overgaard og

fortsætter:

– Det kan koges ned til, at hvis både

Folketinget og EU virkelig vil hjælpe de

prækært ansatte på platformene, så

skal vi først og fremmest løse den gordiske

knude, at platformene tror, de

kan konvertere lønmodtagere til selvstændige

– altså det, jeg kalder falske

selvstændige.

Ifølge Henning Overgaard er løsningen

først og fremmest, at flere falske

selvstændige defineres som lønmodtagere.

– Kun på den måde kan vi få styr på

begreberne og sikrer, at platformene

får arbejdsgiveransvar for deres ansatte.

10 INTERNATIONALT


EU’S SKATTEHUL KAN LUKKES

Tidligere var budene ansat

af f.eks. restauranten,

enten som bud eller i forbindelse

med servicearbejde. I dag

arbejder budene for platforme,

men platformene påtager sig

ikke et arbejdsgiveransvar.

For første gang i utroligt lang

tid ser det ud til, at der blæser

nye skattevinde i EU-systemet.

Med en forandringsparat administration

under Joe Biden i

USA og med nyfundne stædige

kræfter i EU-Parlamentet ser

det ud til, at EU for første gang

kan spille en positiv rolle i

kampen imod skattely.

EU

Frederik W. Kronborg, Rød+Grøn

EU er i dag en af de mest væsentlige

årsager til verdens enorme problemer

med skattely. Ifølge Tax Justice Network

står landene inden for unionen i dag

for hele 36 procent af de samlede globale

midler, der er i skattely.

Det har i årevis været et kendt faktum,

at EU har holdt hånden over skattely

og har sikret, at egne medlemslande

har kunnet agere som skattely.

Men årtiers kamp for de rigeste spekulanter

bliver nu udfordret.

Nye vinde i USA

Som en del af sit nye kabinet har USA’s

præsident Joe Biden udnævnt den tidligere

Harvard-professor i økonomi Janet

Jellen som ny finansminister.

Selvom amerikansk økonom og venstreorienteret

politik ikke helt plejer at

rime, så er det tilfældet denne gang.

Jellen har som sit første statement

fastslået, at USA skal arbejde aktivt for

en international fælles bund under

selskabsskatten. Det kan betyde, at

det arbejde, der i årevis er foregået i

OECD, nu kan blive til virkelighed.

Et af de afgørende problemer med

de største skattely er, at multinationale

selskaber i dag kan flytte deres

profit fra det land, pengene er tjent i,

til et land med en meget lav selskabsskat.

Med en indførelse af de regler,

der ligger fra arbejdet i OECD, vil man

kunne opkræve den aftalte selskabsskat

i landet, pengene er tjent, hvis de

flyttes med fokus på en lavere sats.

Det vil fra den ene dag til den anden

kunne fjerne de multinationale selskabers

mulighed for at spekulere i selskabsskat

og sætte en prop i et stort

skattehul.

EU-Parlamentet skifter kurs

Da det i januar lykkedes at samle et

flertal i EU-Parlamentet for at anerkende,

at EU-lande, der agerer som

skattelylande, også skal behandles

som skattelylande, var det et nybrud i

systemet.

Forslaget havde været til debat i

sidste valgperiode og var faldet på

målstregen, fordi det nødvendige flertal

ikke kunne findes. I år blev det vedtaget

med flere hundrede stemmers

flertal. Det er et brud med den almindelige

logik i et ellers meget økonomisk

højreorienteret EU-Parlament.

Det afgørende spørgsmål er nu, om

det også kan lykkes at samle det nødvendige

flertal for at indføre forslaget

om selskabsskatten.

EU har sikret, at egne

medlemslande har kunnet

agere som skattely. Men

årtiers kamp for de rigeste

spekulanter bliver nu

udfordret.

Henning Overgaard,

forbundssekretær i 3F.

Foto: iStock

Foto: Wolt.com

INTERNATIONALT 11


Børn har ret til at lege og have fritid.

Men det bliver svært at lege med

den ødelagte jord i vores hænder.

Tegning: Frida, 13 år

12 TEMA


GIV BØRNENE RET!

Selvom vores samfund er fuld af ressourcer, lever mange børn under fattigdom

og utryghed. I månedens tema kaster Rød+Grøn et blik på børns rettigheder

og vilkår i 2021.

BØRNEFORSORG

MED MØRKE SKYGGER

Vi skal passe på ikke at gentage fortidens fejl

ved at glemme forebyggelse til fordel for

tvangsfjernelser. Månedens tema ser på børns

rettigheder med afsæt i regeringens udspil ’Børnene

Først’.

Lole Møller, Rød+Grøn

Efter 14 års kamp fik Godhavnsdrengene sidste år endelig

deres undskyldning for de overgreb og den misrøgt, de

havde oplevet i statens varetægt i 1960’erne. Men deres historie

er ikke enestående. Der kan skrives et jammersminde

over de mange børn, der udsat for børneforsorg fik et liv

præget af omsorgssvigt og hårdhændede opdragelsesmetoder.

Børnene skulle opdrages til flid, orden, renlighed, lydighed

og disciplin. Prygl og tæsk hørte til dagens orden på mange

børnehjem. Oftest i det skjulte. Men da den socialdemokratiske

folketingsmand Peter Sabroe tilbage i år 1908 åbnede

en pakke med halvrådne fedtegrever i folketingssalen, gav

det genlyd: Det var daglig kost for de børn, som levede under

kummerlige forhold i den indremissionske opdragelsesanstalt

Hebron.

Bedsteborgere som selvbestaltede vogtere

Filantropiske og kristelige foreninger har spillet en stor rolle

som ”børnereddere”. De ville ”uskyld værne og ukrudt fjerne”,

som Kristelig Forening til vildfarne børns redning skrev i deres

blad omkring år 1900. Samme formål genfindes i den første

børneforsorgslov fra 1905. Loven gav mulighed for at

straffe kriminelle børn og redde forsømte børn. I begge tilfælde

var svaret ofte anbringelse uden for hjemmet.

Beslutningen lå hos værgerådene, som bestod af sognets

bedsteborgere og det var deres småborgerlige pænhed,

moral og menneskesyn, der blev bestemmende for, hvornår

og hvordan der skulle gødes og luges. Der blev udfyldt skemaer

og afgivet forklaringer og vurderinger, som både afspejlede

fordomme og forudindtagethed: ”Hjemmet er i høj

grad snavset og uordentligt. Moderen er drikfældig, en

mandsperson, der hører til kvarterets værste bærme, har

tilhold hos hende”.

”Hjemmet er pænt og velordnet”, ”Moderen har sorte

negle”, ”Barnet lyver, skulker fra skolen og har stjålet 4 kr. fra

moderen”.

Hjælp frem for tvangsfjernelser

Børneforsorgens indsats har især været rettet mod fattige

og ressourcesvage familier.

Først med børneforsorgsloven i 1964 er det ikke længere

formålet at fjerne og anbringe, men tværtimod at bevare

børn i deres eget hjem med en helhedsorienteret hjælp til

den sårbare og belastede familie. Og først med Bistandsloven

bliver børneværnsarbejdet professionaliseret.

Godhavnsdrengene har fået deres historie og tunge

barndomsminder på udstilling på Danmarks Forsorgsmuseum.

Men der kommer stadig alt for mange nødråb fra boog

opholdsstederne om overgreb og svigt. De sociale tilsyn

har sidste år registreret magtmisbrug på 70 ud af 614 døgninstitutioner.

Regeringen har netop fremlagt deres reformudspil ’Børnene

Først’, hvor der nu lægges op til flere og tidligere

tvangsfjernelser. Men vil reformen sikre bedre børneliv og

bedre anbringelser?

Vil udsatte børn og sårbare familier få bedre hjælp og

støtte? Enhedslistens bekymringer knyttet til udspillet og en

status på børns rettigheder generelt er omdrejningspunktet

for månedens tema.

Til dette tema har vi

fået børn til at lave

tegninger. Tegnigerne

har ikke nødvendigvis

noget med artiklerne

at gøre.

TEMA 13


’BØRNENE FØRST’ MANGLER FOKUS PÅ

Regeringens anbringelsesudspil rummer gode

intentioner om børnerettigheder og stabilitet,

men der mangler fokus på forebyggelse

og ressourcer til ordentlig sagsbehandling.

Anna Berg, socialpolitisk rådgiver

Selvom der er gode takter i regeringens udspil til en anbringelsesreform,

’Børnene Først’, kommer vi aldrig i mål uden at

afsætte de nødvendige ressourcer til at styrke sagsbehandlingen

og nedbringe arbejdspresset for socialrådgiverne.

Det mener Enhedslisten, der desuden savner fokus på forebyggelse,

tidlig opsporing og samarbejde med familierne i

regeringens udspil.

Rettigheder og sagsbehandling kræver ressourcer

Hvis vi skal lykkes med at give udsatte børn en bedre hverdag,

hvor børnene mærker deres rettigheder, er det afgørende at

nedbringe arbejdspresset og det antal sager, den enkelte

sagsbehandler sidder med. Socialrådgiverne på børneområdet

er en af landets mest stressede faggrupper, og det siger

sig selv, at man ikke kan sagsbehandle i høj kvalitet eller

møde udsatte børn og deres familier med det nærvær, der er

nødvendigt, når man skal tage sig af 35-40 sager ad gangen.

Det skal sikre mulighed for sparring mellem sagsbehandlerne,

forebygge fejl og forkerte afgørelser og desuden skabe ro

og kontinuitet for udsatte børn i mødet med kommunen.

For Enhedslisten er hovedfokus i forhandlingerne om en ny

anbringelsesreform derfor at sørge for, at det bliver afsat de

nødvendige ressourcer til, at socialrådgiverne har tid og kompetencer

til opgaverne. Ellers risikerer vi, at de gode intentioner

og flotte ord aldrig bliver til virkelighed. Konkret foreslår vi

et lovbestemt loft over, hvor mange sager en socialrådgiver

på børneområdet må sidde med. Tallet kan variere en smule

efter sagsbehandlerens anciennitet og sagernes kompleksitet,

men bør gennemsnitligt ligge på 25 sager pr. sagsbehandler.

Desuden foreslår vi, at der altid kobles to sagsbehandlere

på anbringelsessager. Det skal sikre mulighed for sparring

mellem sagsbehandlerne, forebygge fejl og forkerte afgørelser

og desuden skabe ro og kontinuitet for udsatte børn i

mødet med kommunen.

Behov for forebyggelse

Et vigtigt mål med en reform af anbringelsesområdet må

være, at børns mistrivsel opdages så hurtigt som muligt, så

vi kan sætte ind med de rigtige indsatser, før problemerne

vokser sig så store, at en anbringelse er nødvendig. Derfor

er det ærgerligt, at de tidlige og forebyggende indsatser er

fuldstændig fraværende i regeringens udspil.

14 TEMA


FOREBYGGELSE

Vi skal selvfølgelig fjerne børn, når det er nødvendigt, men

hvis en anbringelse kunne være undgået med anden hjælp,

så er det børnene, vi svigter.

Selvfølgelig findes der forældre, som svigter. Og selvfølgelig

er det for nogle børn bedst at vokse op i en anden familie

end den, de er født ind i.

Der findes allerede gode erfaringer med at have socialrådgivere

tilknyttet folkeskoler og daginstitutioner. En sådan

tværfaglig indsats kan hjælpe pædagoger og lærere med at

støtte udsatte børn og tale med familierne om barnets behov.

I Københavns Kommune har man eksempelvis fået kendskab

til dobbelt så mange udsatte børn ved at tilknytte socialrådgivere

til skoler og institutioner, ligesom børnene er

meget yngre, når hjælpen sættes ind første gang. På den

måde kan vi forhindre, at børns mistrivsel forværres. Det er

god socialpolitik, som vi skylder udsatte familier.

Alle børn har ret

til et godt liv.

Tegning: Luka, 10 år

Forældre til udsatte børn er ikke fjender

I regeringens udspil tegnes desværre et billede af udsatte

børns forældre som fjender, der står i vejen for børns trivsel

og udvikling, fordi de har interesser i modstrid med børnenes.

Så simpel er virkeligheden ikke.

Selvfølgelig findes der forældre, som svigter. Og selvfølgelig

er det for nogle børn bedst at vokse op i en anden familie

end den, de er født ind i. Disse børn skal naturligvis have

et andet hjem, i en plejefamilie eller på en institution. Det

betyder imidlertid ikke, at det altid vil være sundt for sådanne

børn at ’kappe båndene’ til deres biologiske forældre.

Børn er ikke små planter, der bare kan ompottes: lidt

frisk jord, og så er den hjemme! Nej, børns problemer med

og kærlighed til deres forældre forsvinder ikke, fordi vi giver

dem et nyt hjem. Og hvis vi fjerner børn fra forældre med

tvang, når der kunne været givet hjælp og støtte på anden

vis, så træder vi på børnenes rettigheder.

Derfor bør fokus i en anbringelsesreform være en indsats

for hele familien, uanset om barnet skal bo hos sine forældre

eller andetsteds. En god relation mellem forældre, socialforvaltning

og plejefamilie er en vigtig forudsætning for

en rolig og stabil anbringelse og derfor bedst for barnet. Regeringens

skræmmebillede af udsatte børns forældre og

dertilhørende fokus på tvang kan desuden skræmme forældre,

der har det svært, fra at søge hjælp. De kan jo frygte,

at kommunen automatisk vil fjerne deres barn. Det må ikke

ske, for det vil stik imod intentionen stille udsatte børn

endnu værre.

I stedet for at gå efter flere anbringelser skal vi gå efter

rigtige anbringelser, hvor det er absolut nødvendigt. På den

lange bane bør målet for et samfund som det danske være,

at færre børn anbringes, fordi vi lykkes med at støtte og

hjælpe udsatte familier i tide.

TEMA 15


FOREBYG FREM FOR

AUTOMATISK AT FJERNE

Børn har ret til et godt liv. Børnene

har det ikke godt i flygtningelejren,

men det er også synd, hvis de skal

hjem til Danmark uden deres famlie.

Tegning: Sara, 10 år.

Når regeringen vil tvangsfjerne flere, kan det

gå ud over børn, hvis forældre ikke matcher

forestillingerne om den klassiske kernefamilie.

Det har spastiske Mulle og hendes datter

oplevet – og selvom fejlen blev rettet,

er sporene varige.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Mens mange hylder regeringens børneudspil, er Mulle Skouboe,

34, og hendes 13-årige datter Jasmin bekymrede. De

anerkender, at tvangsfjernelser kan være på sin plads, men

ved bedre end de fleste, at der kan ske fejl. For i 2015 blev

Jasmin fjernet, bl.a. fordi hendes mor er spastiker og ifølge

fordomme en dårlig forælder.

– Der er så mange folk, der kigger ned på os. Mig fordi jeg

har ADHD, og mor fordi hun er handikappet, fortæller Jasmin

over Zoom.

Hun sidder lidt uroligt foran en seng, i hvad der for mig ligner

et tjekket teenageværelse. Jeg kan i hvert fald spotte en

uglebamse og en meget pink plyskat.

Mulle giver sin datter ret:

– Både i børnehaven og skolen har jeg skullet løbe stærkere

for at blive anerkendt som mor. Jeg har fået mange

fordømmende blikke, og vi er blevet undersøgt i hoved og

røv.

Det siger sig selv, at det er en mundfuld at få barn, især

når man behøver kørestol og handikaphjælpere i hverdagen.

Det var Mulle faktisk den første til at indse.

Burde du steriliseres?

– Jeg var kun 20 år, da jeg stod med en positiv graviditetstest.

Dengang var jeg dum og naiv, så jeg tænkte: ”OK, jeg

går på kommunen og beder om hjælp”! Det skulle jeg aldrig

have gjort.

Resultatet blev trusler om at fjerne Jasmin fra fødslen.

– De mente, at når jeg behøvede fysisk hjælp, så kunne

jeg ikke tage vare på et barn. Da jeg så havde født Jasmin,

og hun lå i mine arme, kom en læge og sygeplejerske ind og

spurgte, om jeg har overvejet at blive steriliseret, så jeg ikke

sætter flere børn i verden? Da jeg fik min yngste seks år senere,

var der gudødme en sygeplejerske til, der stillede

samme spørgsmål!

Jasmin blev ikke fjernet fra fødslen, men i 2009 laver man

en forældreevneundersøgelse af Mulle, som hun dumper

med et brag:

– Jeg skulle bl.a. lægge puslespil på tid. Og jeg er altså en

sprællemand uden snor, så selvfølgelig dumper jeg! påpeger

Mulle, hvis spastiske arme netop flagrer vildt, når hun

fortæller.

Havde myndighederne fjernet Jasmin i 2009, kunne Mulle

til dels forstå det, da Jasmins far var voldelig. Men årene gik,

og Mulle får rettet op på sit liv. Hun finder en ny, stabil mand,

får endnu et barn, og alt fungerer – til en mandag eftermiddag

i 2015.

– Jeg var syv og kom hjem fra skole via bagvejen. Fra haven

hørte jeg min mor græde. Jeg spurgte, hvad der var galt,

og så fik jeg at vide, at jeg ikke skulle bo hjemme ved mor

16 TEMA


SÅDAN HAR BØRNENE OPLEVET NEDLUKNINGEN

MARIUS SAVNER SELSKAB

Marius Halskov, går i 7. klasse på Michael Skolen i Herlev

og far længere. Så begyndte jeg også at græde, fortæller

Jasmin, der aldrig blev glad for at bo hos plejeforældre.

– Jeg ville bare gerne have, at det var overstået, for det

var ikke særligt sjovt at være der.

Tør aldrig bede om hjælp igen

Der skulle gå 2 år og 7 dage, før Jasmins bøn blev hørt. På

det tidspunkt havde nogen i kommunen indset, at forældreevneundersøgelsen

fra 2009 var ubrugelig. En ny undersøgelse

uden puslespil viser nu, at Mulle er egnet som forælder.

Jasmin kommer hjem – men tvangsfjernelsen har sat

varige spor.

– Jeg husker, da kommunen endelig meddeler Jasmin, at

hun skal hjem og bo. Jasmin rejser sig, tager et stykke papir

og en kuglepen, lægger dem foran sagsbehandleren og siger:

”Jeg vil gerne have, at du skriver det ned, for så kan du

ikke løbe fra aftalen.” Hun var kun ni år! siger Mulle, der stadig

har mareridt om Jasmins afmagtsskrig den mandag i

2015.

Resten af familien er også påvirket.

– Min mindste begyndte at udvikle angst og sagde som

3-årig: Jeg tør ikke blive lige så gammel som Jasmin, for så

tager de måske også mig, fortæller Mulle.

Selv er Mulle blevet bange for at bede kommunen om

hjælp.

– Jeg bad jo om hjælp. Jeg var åben og en holdspiller. Jeg

søgte om aflastning, men det blev til tvangsfjernelse. Jeg

bad om at få Jasmin udredt, for allerede i børnehaven bemærkede

de, at hun var ustyrlig. Samtlige pædagoger og

PPR slog det hen med: ”Det er, fordi mor er handikappet og

har hjælpere i hjemmet.” Der gik fem år, før nogen lyttede til

mig og konstaterede, at Jasmin såmænd bare har ADHD!

Lyt og spørg

Med regeringens børneudspil risikerer flere som Jasmin at

blive anbragt – eller bortadopteret, så der ingen vej er tilbage.

Alene frygten for tvangsfjernelser kan føre til, at flere

ligesom Mulle ikke tør bede om hjælp, selv når hjælp er barnets

tarv.

I stedet for automatisk at fjerne mener Mulle og Jasmin,

at myndighederne skal forebygge.

Mulle ønsker at blive set for mere end sit handikap, mens

Jasmin vil have kommunen til at lytte til børn:

– Jeg synes, man skal tjekke ind hos barnet hver måned

og høre, hvordan det har det. Selvfølgelig skal kommunen

tage højde for, at børn kan blive tvunget til at lyve, men så

kan de spørge dem rundt om barnet. I min alder fortæller

man f.eks. sin bedste veninde alt – så de kan bare spørge

hende!

Jeg nåede lige at melde mig til teater på ungdomsskolen, før

alt blev lukket ned igen. Møderne i FDF blev også stoppet, så

pludselig var alle dem, jeg plejede at være sammen med, væk.

Det har været et ensomt år, selvom jeg bor i en stor familie.

I 2021 kan jeg forhåbentlig begynde til teater. I denne

weekend skal jeg på lejrtur med FDF – men vi må kun være

ude og skal holde god afstand. Alligevel glæder jeg mig vildt

meget. Vi har været til onlinemøder under corona, men det

er slet ikke som de fysiske møder.

Jeg har spurgt Valdemar og Esther fra min klasse, hvordan

de har oplevet nedlukningen. De har også mest af alt savnet

det sociale. Men at gå i skole via Zoom har også været

svært.

Isoleret og distraheret

– Jeg synes, at den manglende rytme har været sværest.

Det har også været svært at komme i gang med opgaverne,

fordi når man er hjemme, så kan man lave så mange andre

ting, oplever Valdemar.

– Jeg glæder mig til at se mine klassekammerater igen, og

til at rytmen bliver bedre og nemmere. Og til, at man ikke

bliver så distraheret, siger han.

For Esther har det sværeste under corona været, at der er

så mange mennesker, hun ikke kan se.

– Jeg føler mig bare meget isoleret og alene. Det, jeg glæder

mig mest til, er at se alle mine venner og socialisere med

en masse mennesker. Fordi det har vi som mennesker brug

for, for at holde os mentalt stabile, siger hun.

I 2021 ønsker jeg først og fremmest, at corona går væk. Eller

i hvert fald kommer til at fylde meget mindre. Jeg håber, at

vi kan komme igennem noget af året, uden at vi skal tænke

os om, hver gang vi overvejer at kramme et andet menneske.

Siden marts sidste

år har landets børn

måttet tilbringe

usædvanligt meget

tid hjemme.

Vi har bedt tre børn

skrive lidt om,

hvordan de har

oplevet coronanedlukningen.

Det fleste af

mine venner

har det lige som jeg:

Vi har virkelig savnet

at være sammen

med andre på

vores alder under

nedlukningen. Nu kan

vi heldigvis begynde

at ses lidt igen.

Tegning: Arthur, 10 år

TEMA 17


VI KALDER DET ET ”HELLE”

Joannahuset er Danmarks første krisecenter for

børn og unge. Rød+Grøn har talt med Mette Bak,

som er omsorgsfrivillig i Joannahuset, om hvad

det er for et behov, som dette nye initiativ skal

afhjælpe.

Astrid Vang Hansen, Rød+Grøn

Joannahuset åbnede i august 2020 og har på et halvt år taget

imod mere end 100 børn med akut brug for hjælp og

støtte. Mette Bak, der er socialrådgiverstuderende, meldte

sig som frivillig allerede inden huset åbnede.

– Joannahuset har åbent døgnet rundt. Børn og unge kan

henvende sig på eget initiativ. De har også mulighed for at

være anonyme, hvis de ønsker det, fortæller Mette.

– Børnene kan få omsorg og tryghed. Et måltid mad og en

seng at sove i. De kan også bare slappe af og f.eks. se en

film. Samtidig kan de få rådgivning om deres rettigheder.

Mange af Joannahusets børn kommer fra hjem med misbrugsproblemer

eller vold. Men der kan også være andre

grunde.

– De kommer, fordi de står i en situation, hvor der er

utrygt i deres hjem. Derfor er det også meget vigtigt, at Joannahuset

kan være et ”helle”, hvor det er trygt og rart at

være.

Der er altid to omsorgsfrivillige til stede i huset, fortæller

Mette.

– Vores opgave er at skabe ro og hygge for de børn, der

kommer. F.eks. laver vi mad eller spiller spil med børnene.

Samtidig er vi blevet klædt på til at tale med børnene, hvis

de pludselig begynder at fortælle om deres situation. Når

børnene opbygger en relation og føler sig trygge, begynder

de ofte at fortælle.

Kender ikke deres rettigheder

Mette er ikke imponeret over det offentliges håndtering af

børnesager. Selv for voksne mennesker kan det være svært

at forstå, hvordan kommunen fungerer, og hvilke rettigheder

man har, fremhæver hun.

– Det kræver tid og opbygning af tillid og relationer at

hjælpe børnene til at forstå deres rettigheder. Den tid har

de kommunale sagsbehandlere sjældent. Vi har ansatte i

huset, som tidligere har arbejdet med børnesager i kommu-

18 TEMA


DET ER TID TIL AT AFSKAFFE

BØRNEFATTIGDOM

Du kan komme

i Joannahuset,

hvis du er

under 18 år.

De seneste års reformer af kontanthjælpsloft,

integrationsydelse og starthjælp har ført

tusindvis af børn ud i fattigdom. Den udvikling

har fået Børnerådet og 17 andre organisationer

til at efterlyse et endeligt opgør med

børnefattigdom i Danmark.

Du behøver ikke

fortælle dit navn,

eller hvor du bor.

Du kan komme

og gå, som det

passer dig.

Du kan tale med

en og få en seng

at sove i.

Du må komme,

uanset hvor i

landet du bor.

nerne, så de kender reglerne og systemet ud og ind. I Joannahuset

bruger de den viden til at være på barnets side, og

vi tilbyder også børnene at tage med som bisiddere til møder

med kommunen.

Samarbejde med kommunerne

Hvad kan Enhedslisten gøre i kommunerne for at sikre bedre

hjælp til udsatte børn?

– Nu er jeg jo selv socialrådgiverstuderende, siger Mette

smilende og fortsætter:

– Så selvfølgelig mener jeg, at socialrådgiverne skal have

mere tid og bedre arbejdsforhold. I dag har de alt for mange

sager, og der sker alt for mange skift undervejs, hvor barnet

får en ny sagsbehandler.

I Joannahuset er de altid på barnets side.

– Vi kommer med som bisiddere, og vi har stor viden om

børnenes rettigheder, som vi kæmper for at kommunerne

skal leve op til, forklarer Mette og uddyber:

– Børn har selv et perspektiv og en holdning. Det lytter vi

til i Joannahuset. Og det burde lovgivningen og kommunerne

også i højere grad tage udgangspunkt i.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Ifølge AE-rådet levede der 31.700 danske børn i fattigdom i

2001. Året efter blev kontanthjælpsloftet og starthjælpen

indført – og 16 år senere var antallet af fattige børn vokset

til 61.200.

Når man som barn vokser op i en fattig familie, kan konsekvenserne

være meget alvorlige. Børnefattigdom forringer

et menneskes muligheder, bl.a. i form af dårligere uddannelse,

løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere

indkomst.

Men også i barndommen forringer fattigdom tilværelsen.

– Størstedelen af familierne oplever, at den dårlige økonomi

påvirker børnenes trivsel negativt, og at fattigdommen

giver forældrene mindre overskud til børnene, skrev 18

organisationer i december i et åbent brev til statsministeren.

En undersøgelse foretaget af Mødrehjælpen viser, at 55

procent af de fattige familier, som fik julehjælp sidste år,

ikke kan købe nødvendige ting som vintertøj til deres

børn. Mange har heller ikke råd til at holde børnefødselsdage

eller sende børnene til en fritidsaktivitet. Hele 72

procent af familierne har haft problemer med at få råd til

en bolig.

Statsministerens vigtigste opgave

En lignende undersøgelse fra 2018, foretaget af Institut for

Menneskerettigheder, konkluderer, at familier på integrationsydelse

ikke har råd til at dække basale behov som mad,

tøj, medicin og bolig.

De 18 organisationer finder det utroligt, at et velstående

land som Danmark kan tillade så mange børn at vokse op i

fattigdom. De ser det som den vigtigste opgave for ”børnenes

statsminister” at sætte en stopper for børnefattigdommen

herhjemme.

Regeringen har nedsat en Ydelseskommission, der skal

se på kontanthjælpssystemet og blandt andet tage højde

for, ”at alle børn i Danmark vokser op under rimelige forhold

og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.”

De 18 organisationer ønsker også en officiel fattigdomsgrænse

genindført, så man kan følge udviklingen.

– Vi kan og skal give disse familier både en indsats og en

forsørgelse, som forhindrer børnefattigdom, understreger

de.

TEMA 19


BØRN OG UNGE SKAL HAVE RET TIL

AT SKIFTE NAVN OG CPR-NUMMER

Ifølge FN’s Børnekonvention har børn og unge ret

til selv at definere deres kønsidentitet.

Hvis Danmark vil efterleve konventionen,

må vi ændre vores lovgivning, mener transkønnede

børns familier.

Helge Sune Nymand, næstforperson

i Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn

De sidste par år har der været en del debat i de danske medier,

der handlede om børns ret til at ændre deres juridiske

køn. I praksis handler det blot om at børnene skal have lov

til at ændre deres CPR-nummer, men hvorfor er det nu vigtigt?

Mange bliver forvirrede af ordlyden og tror, at man

tvinger børn til hormonbehandling uden om lægerne. Det er

ganske misforstået. Et juridisk kønsskifte handler udelukkende

om at få et nyt navn og CPR-nummer, så man også

på papiret fremstår som det menneske, man er af sind og i

nogle tilfælde krop og udtryk.

Giv transkønnede børn lov til at være børn

For personer, der ikke er transkønnede, kan det virke som en

underlig og ligegyldig ting at gå op i, om det sidste ciffer i

ens CPR-nummer er lige eller ulige. Det må da i højere grad

komme an på, om omgivelserne er gode til at støtte og beskytte

børnene? Om de så at sige lader børn være børn.

Det sidste er netop grunden til, at mange transkønnede

børn brændende ønsker sig at få lov til at ændre det sidste

ciffer. For tallet bringer dem gang på gang i ubehagelige eller

sågar farlige situationer, hvor læger og paskontrollen

ikke tror dem, når de fremviser sundhedskort eller pas.

Når skolerne systematisk opfører dem forkert på en kønnet

klasseliste, så de går glip af fødselsdage og sociale aktiviteter.

Eller i idrætstimer og når svømmehallen tvinger piger til

at klæde om i drengenes omklædning eller omvendt. I de situationer

føler børnene netop ikke, at de får lov at være

børn på lige fod med andre.

Juridisk kønsskifte er mere end sund fornuft

Går man op i børn og unges mentale og fysiske helbred, så

er der mange gode grunde til at lade dem ændre CPR-nummer,

når de har behov for det. Erfaringer fra udlandet har

vist, at det nedsætter risikoen for angst, depression, selvskade

og selvmord blandt transkønnede børn og unge, når

man vælger at støtte op om deres behov for at udtrykke et

givent køn i stedet for at modarbejde det.

Juridisk kønsskifte er dog mere end sund fornuft. Det er

implementering af grundlæggende menneskerettigheder for

barnets bedste. FN’s Børnekonvention slår fast, at børn og

unge har ret til selv at definere og italesætte deres kønsidentitet

og opnå den behandling, de selv synes er nødvendig.

SÅDAN HAR BØRNENE OPLEVET NEDLUKNINGEN

CORONA GAV MIG FLERE

KLASSEKAMMERATER

My Hørby Mikkelsen

Mit navn er My, og jeg går i hjemmeskole i 8. klasse. Det har

jeg gjort i over fem år, fordi jeg er autist, og folkeskolen ikke

fungerede for mig. I de sidste 2 ½ år har jeg også haft klasser

i en international onlineskole.

Min onlineskole er meget forskellig fra den hjemmeundervisning,

andre danske børn og unge har fået under nedlukningen.

Al undervisningen er planlagt til at foregå online, og

både lærerne og eleverne brænder for lige denne måde. De

Siden marts sidste år har landets børn måttet

tilbringe usædvanligt meget tid hjemme.

Vi har bedt tre børn skrive lidt om, hvordan de

har oplevet corona-nedlukningen.

fleste af mine lærere underviser kun i dét, der interesserer

dem allermest, og der er mange flere forskellige baggrunde

end i de danske skoler.

Kun positive ændringer

Da andre elever blev sendt hjem på grund af corona, var

20 TEMA


Går man op i

børn og unges

mentale og fysiske

helbred, så er der

mange gode grunde

til at lade dem ændre

CPR-nummer, når de

har behov for det.

Tegning: Eva, 8 år

Når det nu er 30 år siden, Danmark tiltrådte FN’s børneresolution,

så er det vel også på tide, at vi handler derefter og

giver børn mulighed for at ændre CPR-nummer i henhold til

det køn, de identificerer sig med uden aldersgrænse eller

andre restriktioner. På den måde kan vi beskytte børnene

mod de ubehagelige oplevelser, de ellers får – nogle af dem

på daglig basis og med alvorlig mistrivsel som konsekvens.

Læs mere om Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn

på www.fstb.dk


Da andre elever blev sendt hjem

på grund af Corona, var den “største”

ændring i min hverdag, at min onlineskole fik

mange flere elever.

den “største” ændring i min hverdag, at min onlineskole fik

mange flere elever, og at det gav tekniske problemer i starten.

Der var mange elever, som ikke var vant til at få undervisning

over internettet, og det var lidt kaotisk, indtil de

lærte det hele at kende.

Siden har jeg næsten kun oplevet positive ændringer, f.

eks. at der kom flere danske onlinetilbud og flere gratis tilbud

til børn og unge online. Min onlineskole blev også udvidet

med lærere fra flere lande, hvor de før var fra USA og

Canada, så nu passer mine timer bedre med vores tidszone.

Fordi mine venner også er ramt af nedlukning, har de

mere tid til at mødes online på Zoom. Især min canadiske

veninde og jeg har haft meget mere tid sammen. Når vi mødes,

er det aften i Danmark og frokosttid i Canada. På grund

af nedlukningerne har hun færre aftaler og tit fri, så vi kan

snakke i timevis.

TEMA 21


LIVET SOM BARN I AVNSTRUP

Muhammed, der er

palæstinenser, er 7 år og

født i Danmark. Han bor

på Avnstrup Udrejsecenter

sammen med sin familie;

mor, far og lillebror.

Muhammed har tegnet

sig selv i skikkelse

af Handala, som er et

palæstinensisk symbol på

det palæstinensiske folk.

Det er ham, der står bag

træet og kigger på sin

klassekammerat og hans

famile, der lever deres liv

i samfundet.

Tegning: Muhammed, 7 år

SÅDAN HAR BØRNENE OPLEVET NEDLUKNINGEN

GIV BØRN I RISIKO RET

TIL VACCINE!

Maise Brostrøm-Nolan

Jeg hedder Maise og er 11 år. Jeg har muskelsvind og er derfor

i risikogruppen i forhold til corona. Derfor har jeg været

hjemme i isolation, siden Mette Frederiksen lukkede Danmark

ned, så over et år. Jeg var lige i skole i to måneder efter

sommerferien, fordi der ikke var så meget smitte, men så

måtte jeg tilbage i isolation og har ikke været i skole siden.

Det har været meget kedeligt.

Forsøg med skolerobot

Jeg har fået tiden til at gå med online-skole, og så har jeg

været kreativ. Jeg maler, syr, og tegner. Men det er svært at

blive ved med at finde på nye ting at lave. Jeg har kun set

mine venner få gange. Jeg savner meget at være i skole og

være sammen med mine venner.

Jeg har været med i et pilotprojekt i Muskelsvindfonden

og fået en robot ovre i skolen, som gør, at når min klasse har

Siden marts sidste år har landets børn måttet

tilbringe usædvanligt meget tid hjemme.

Vi har bedt tre børn skrive lidt om, hvordan de

har oplevet corona-nedlukningen.

været i skole, har jeg været med online. Det er en lille, sød

robot. Den er lidt som en computer, men den kan dreje hovedet,

så jeg kan følge med i det, de andre laver. Jeg kan se

dem, og de kan se min robot. Den kan lave ansigter som

glad, sur, trist, og når man vil række hånden op, så lyser

dens hoved. Robotten har hjulpet, men nu kan jeg snart ikke

holde ud at være hjemme mere.

Ja tak til vaccine uanset risiko

Jeg har brug for, at jeg snart får den vaccine. Det er uretfærdigt,

at jeg ikke kan få den, bare fordi jeg er 11 år. Det ville

give god mening, at børn som mig fik den, da børn ofte ikke

bliver særligt syge af vacciner. Jeg bliver i forvejen vaccineret

mod lungebetændelse og influenza.

22 TEMA


RED BØRNENE UD AF FANGELEJRENE

De 19 danske børn, der er fanget i syriske fangelejre,

skal hjem omgående. Det handler om

grundlæggende menneskerettigheder: retten til

et trygt liv, skolegang, mad, vand og medicin,

påpeger Rosa Lund.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Enhedslisten har siden 2018 arbejdet på at få danske statsborgere

hjem fra IS-fangelejre i Syrien.

– I Enhedslisten mener vi, at børnene skal hjem. Jo længere

tid, børnene bliver, desto farligere er det for sikkerheden

og for børnene selv. Vi mener også, at mødrene skal

hjem, og så må de retsforfølges i Danmark. Det har vi tidligere

set, at de danske myndigheder godt kan klare, fremhæver

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.

Vender børnene ryggen

For nyligt kunne Ekstra Bladet afsløre regeringens kendskab

til, at Islamisk Stat kidnapper børn fra fangelejrene i Syrien.

Formålet er at træne dem til at begå terror i de europæiske

lande, hvor de er statsborgere.

– Det er en af de værste krænkelser, jeg kan forestille mig

at udsætte et barn for, og det er også en trussel for Danmarks

sikkerhed. Statsministeren vender børnene ryggen

ved ikke at handle nu, mener Rosa Lund.

Enhedslisten opfatter det som et retspolitisk, udenrigspolitisk

og sikkerhedsmæssigt spørgsmål at få de danske børn

hjem.

– Det handler ikke om udlændingepolitik. Vigtigst af alt er

det et spørgsmål om helt grundlæggende menneskerettigheder,

som alle børn bør have: retten til et trygt liv, retten til

skolegang, retten til mad, vand og medicin, siger Rosa Lund.

Ingen tid til syltekrukker

I slutningen af marts aftalte regeringen og en række partier

at nedsætte en taskforce, der endnu engang skal undersøge,

om det er muligt at få de danske børn hjem fra Syrien

uden deres forældre. Aftalen betyder blot, at de danske

børn kommer til at lide endnu længere tid i syriske fangelejre

uden sikkerhed for at komme hjem, vurderer Rosa

Lund.

– Jeg er rigtig bange for, at det her er en syltekrukke, og

at regeringen lige nu bare trækker tiden ud til stor skade for

børnene. Vi har allerede vendt hver en paragraf for at se,

hvad der kunne lade sig gøre, og eksperterne siger, det ikke

er muligt at hente børnene hjem uden mødre, siger hun.

– Vi er i Enhedslisten klar til at diskutere alle muligheder

for at få børnene hjem. Og vi stopper ikke, før alle børn er

hjemme i Danmark, garanterer Rosa Lund.

Sideløbende fastholder Enhedslisten presset på regeringen

i sagen om de lækkede oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

HJÆLP OS MED

AT LÆGGE PRES

PÅ REGERINGEN

Underskriv borgerforslaget

om at hente de

danske børn hjem.

Du kan finde forslaget

på Internettet ved at

søge på

”Borgerforslag 06866”


Og jeg er helt klar til at få vaccinen! Det ville være fedt,

hvis man selv kunne vælge at få den og tage risikoen,

selvom den endnu ikke er godkendt til børn. Jeg ved dog

ikke, om mine forældre ville være med på det? Det første

jeg vil gøre, når jeg får vaccinen, er, at jeg vil i skole, hvis skolerne

er åbne. Ellers vil jeg få en legeaftale – det savner jeg

meget.

Tegning: Maise, 11 år

Mød Maises skolerobot på www. muskelsvindfonden.dk/artikler/robotterne-kommer-heldigvis

Jeg har været med i et pilotprojekt

i Muskelsvindfonden og fået en robot

ovre i skolen, som gør, at når min klasse

har været i skole, har jeg været med online.

TEMA 23


Foto: iStock

BORGERFORLAG: FLYT HANDIKAP-

OMRÅDET FRA KOMMUNERNE

Et borgerforslag om at flytte

handikapområdet fra kommunerne

har opnået mere end

50.000 støtter og skal førstebehandles

i Folketinget 4. maj.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Flyt handicapområdet, så kommunerne

ikke længer sidder med beslutninger

om hjælp til børn og voksne

med handikap. Det er pointen med et

borgerforslag, der i skrivende stund

har samlet over 53.000 støtter og

snart går til førstebehandling i Folketinget.

Borgerforslaget er stillet af forældre

til børn med handikap, som påpeger,

at kommunerne efter 14 år stadig ikke

magter handikapområdet. Så sent som

i efteråret kom det frem, at når borgere

i 2019 klagede over afgørelser i

sager på voksenhandicapområdet,

fandt Ankestyrelsen fejl i 46 procent af

dem.

Det handler om retssikkerhed

De mange fejl går ud over livskvaliteten

for mennesker med handikap, siger

borgerforslagsstiller Monica Lylloff:

– Det kræver enorme ressourcer at

få den hjælp, man har behov for og ret

til, hvis man har et handicap. Enten

skal man være heldig, eller man skal

kunne læse lovgivning, have stærke

pårørende eller penge til at betale for

en advokat. Det har intet med retssikkerhed

at gøre, fastslår hun.

– Derudover er det så tilfældigt,

hvordan sagerne afgøres. Kommunerne

laver fejl i ca. halvdelen af de

sager, der ender i Ankestyrelsen. Men

hvad med alle de sager, der ikke påklages?

Statistikkerne viser kun en lille

spids af et stort isbjerg. Der mangler

faglighed og viden på området,

selvom kommunerne har haft muligheden

i 14 år til at løfte ansvaret. Det

er nok nu. Mine børn og alle andre i

samme situation vil ikke kunne

kæmpe deres egen kamp, og det skal

de heller ikke.

Borgerforslaget tager ikke stilling til,

hvorvidt handikapområdet skal flyttes

til regionerne eller staten. Uanset hvor

området ender, er det vigtigste, at beslutningerne

ikke træffes af dem, der

skal finansiere hjælpen. Kun på den

måde kan vi det økonomiske incitament

til at begå lovbrud over for borgere

med handikap.

Følg forslagets færd ved at søge efter

”Borgerforslag B139”.

24 RUNDT I Ø-LANDET


EN KULSORT

VANVIDSLØSNING

Regeringen har besluttet at

anlægge en ledning med fossil

gas til Lolland-Falster.

Rød+Grøn har talt med

kommunalbestyrelsesmedlem

Bente Borreskov om projektet.

Lole Møller, Rød+Grøn

Sukkerproduktionen skal støttes til at

omlægge til mere klimavenlig produktion.

Ellers flytter de. Sådan begrunder

klima-, energi- og forsyningsministeren

etableringen af en gasledning til

Lolland-Falster.

– Sukkerfabrikkerne har tyske ejere,

og de truer med at lukke, hvis de ikke

får energien fra den nye gasledning. De

har fået Dan Jørgensen til at lægge sig

fladt ned uden et eneste modkrav, fortæller

Bente.

Fabrikkerne vil ikke samarbejde med

andre om at finde alternative løsninger.

En stribe af rådgivere står ellers

parate til at hjælpe med en elektrificering.

Men det er helt andre forhold, der

bestemmer deres dispositioner.

– Sukkerfabrikkerne er trængte, fordi

sukkerstøtten er næsten afviklet. Konkurrencen

på verdensmarkedet er

hård. Brasilien og Indien leverer langt

billigere sukker. Derfor nedlægges der

sukkerfabrikker overalt i EU, påpeger

Bente.

Sukkerfabrikkernes ledelse betragter

imidlertid produktionen i Nakskov og

Nykøbing F. som lukrativ.

– De befinder sig i en egn, der er berømt

for at have optimale jordbundsforhold

for roedyrkning: Danmarks stiveste

lerjord! Derfor satses der på

netop de fabrikker, forklarer Bente.

Vil gå forrest med klimaløsning

Nakskov Sukkerfabrik orienterede i februar

2020 kommunens tekniske udvalg

om, at de gerne ville bygge en

naturgasopbevaringstank – et

LNG-anlæg – til 100 mio. kr. for at indfri

nogle af EU’s umiddelbare emissionskrav.

– Men hvis man i stedet kan få ELnet

og Dan Jørgensen til at bygge en gasledning,

så er det selvfølgelig mere

rentabelt for dem. Sådan er deres spil,

vurderer Bente.

Lokalt har Enhedslisten fra dag 1

kaldt sukkerrøret et vanvidsprojekt,

som fortsat skal bekæmpes.

– Vi skal kæmpe sammen med modstanderne

af Baltic Pipeline, og vi kan

Dan Jørgensens forkærlighed for gas gjorde ham til ”posterboy” i en

guerilla-kampagne, som skulle afsløre misinformation om fossil gas.

støttes os op ad kritikken fra Klimarådet,

DTU og forskellige forskere. Vi skal

vise, der findes alternativer, siger Bente

og fortsætter:

– Vi vil en elektrificering med varmepumper.

Det er en optimal klimaløsning,

der bygger på lokale ressourcer.

Sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster

kan blive de første i verden, der bygger

på vedvarende energi. Et eksempel til

efterfølgelse, der får sat Nakskov og

Nykøbing F. på landkortet, slutter hun.

FULD GAS PÅ AKTIVISMEN

Mere end et dusin europæiske byer vågnede i april op til over 100

”guerillaannoncer”, der udskammer virksomheder for deres vildledende

markedsføring af fossil gas. Aktionen bringer den fossile

gasindustri direkte i skudlinjen, da ’ren gas’ ikke findes.

Plakaterne viser twistede reklamer og slogans fra kendte virksomheder.

Formålet er at afsløre omfanget af misinformationskampagnen

for den fossile gasindustri, som forsøger at vildlede

offentligheden med påstande om forpligtelse til en fremtid med

lav CO2-udledning.

RUNDT I Ø-LANDET 25


DET, VI KAN SAMMEN

Illustration: iStock

I november mødtes omkring 70

kvinder og kønsminoriteter via

Zoom. Vi mødtes for at tale om

det, de fleste i Enhedslisten er

enige om, nemlig at sexisme og

overgreb skal bekæmpes, også

internt i Enhedslisten.

Marie Lassen, Kvinde+arbejdsgruppen

Når nu de fleste er enige om at bekæmpe

sexisme og overgreb, hvorfor

er det så vigtigt med et møde, hvor kun

kvinder og kønsminoriteter var velkomne?

Det korte svar er, at det er vigtigt,

fordi det er det, der skal til.

Vi beskriver i vores feministiske delprogram,

hvordan sexisme ikke handler

om, at mænd er nogle idioter, men

om strukturer indlejret i det kapitalistiske

samfund. Det er ikke strukturer,

vi står udenfor i Enhedslisten. Vi har

også blinde vinkler og risikerer, at sexismen

individualiseres og gøres til

den enkeltes problem, hvis ikke vi aktivt

arbejde på at nedbryde disse

strukturer.

Historier afslører problemerne

Det var ikke tilfældigt, at vi mødtes.

Det var et resultat af, at kvinder fortalte

deres historier med en forvisning

om, at de var en del af et fællesskab.

Først i #Metoo-bevægelsen og senere

i #Enblandtos-erklæringen om

krænkelser og overgreb i politik, som

en del af os skrev under på. Først når

historierne fortælles, opdager vi problemets

omfang. Så vi begyndte at

snakke sammen. Vi oprettede en Facebook-gruppe

og stablede stormødet

på benene.

På mødet blev der snakket om måderne,

sexismen viser sig på i Enhedsli-

En af de vigtigste beslutninger

handlede om at

blive ved med at snakke sammen,

fordi det er den måde, vi

kan holde fokus på sexismen,

synliggøre problemerne

og arbejde med løsningerne.

26 RUNDT I Ø-LANDET


sten. Der blev udviklet idéer og truffet

beslutninger om, hvad vi kan gøre ved

det. En af de vigtigste beslutninger

handlede om at blive ved med at

snakke sammen, fordi det er den

måde, vi kan holde fokus på sexismen,

synliggøre problemerne og arbejde

med løsningerne.

De ramte har løsningerne

At kvinder og kønsminoriteter organiserer

sig, er en anden tilgang end at

forsøge at løse problemet fra oven. I

kølvandet på #Enblandtos diskuterede

underskrivere af erklæringen

med partiets ledelse, hvordan udfordringerne

skulle gribes an. Vi mener,

at det er afgørende, at dem, der rammes

af sexisme, også er dem, der definerer

problemet og peger på løsningerne.

Det betyder naturligvis ikke, at ledelsen

ikke skal tage ansvar. Men

#Metoo og #Enblandtos har vist os, at

selvorganisering er et af de væsentligste

redskaber, vi har, når vi vil bekæmpe

sexismen.

Desværre er det i modsætning til

vores vedtægter at oprette netværk

og udvalg, der ikke er åbne for alle. Det

er skidt, fordi det forhindrer os i at

bruge selvorganisering som redskab.

Derfor er der stillet et forslag til årsmødet,

der undtager særligt undertrykte

grupper fra dette.

Vi mener, at det er

afgørende, at dem, der

rammes af sexisme, også er

dem, der definerer problemet

og peger på løsningerne.

ET NETVÆRK FOR KVINDER

OG KØNSMINORITETER

Flere medlemmer af Enhedslisten

har underskrevet

#Enblandtos-erklæringen

om krænkelser og overgreb

i politik, sammen med flere

hundrede andre politisk aktive

kvinder. Det er baggrunden

for dannelsen af et medlemsnetværk

for kvinder og

kønsminoriteter i Enhedslisten.

Lone Degn, kvinde+arbejdsgruppen

Netværket organiseres i Facebookgruppen

“En blandt os i Ø”, som er for

kvinder og kønsminoriteter (i mangel

af bedre beskrivelse). Gruppen har 142

medlemmer fra alle dele af landet og i

alle aldre.

KVINDE+NETVÆRKETS

ARBEJDSGRUPPE

Marianne Mose, Tønder.

Marie Lassen, Aarhus.

Anna Berg, København,

Lisbeth Torfing, Horsens.

Rosalina Svane, Aalborg.

Lone Degn, Aarhus.

Ligebehandlingskomité, handlingsplan

og uddannelse

Netværkets arbejdsgruppe har, i samarbejde

med hovedbestyrelsen, udarbejdet

et forslag om en ligebehandlingskomité,

der skal undersøge sager

om sexisme. Med forslaget ønsker vi at

sikre en uafhængig undersøgelse af

konkrete sager, der ikke påvirkes af

magthierarkier i partiet. Forslaget har

nr. 3.1 til årsmødet.

Med inspiration fra Arbejdstilsynet

udarbejdes en handlingsplan som beskriver,

hvordan sager om krænkelser

forebygges og håndteres, samt hvor

man kan henvende sig med konkrete

sager.

Arbejdsgruppen har desuden fremsendt

to uddannelsesforslag til hovedbestyrelsen:

Et om uddannelse af organer,

der har opgaver i forhold til

krænkelsessager, samt et om skoling

om feminisme og sexisme mere generelt

for alle i partiet.

Den første tirsdag i hver måned arrangerer

netværket desuden stormøde

(via Zoom) for alle Enhedslistens medlemmer.

Links til møderne sendes bl.a.

til alle kontaktpersoner og ligger i Facebookgruppen

”En blandt os i Ø”.

Medlemsundersøgelse og kønsstatistik

Arbejdsgruppen har på baggrund af

det første stormøde i netværket defineret

formålet med en tilbagevendende

undersøgelse om sexisme. Hovedbestyrelsen

har nu ansvar for udførelsen.

Der er ligeledes udarbejdet en

kønsstatistik på bestyrelser, lokalpolitikere,

ansvarsområder mm. Resultatet

er, ikke overraskende, trist.

Et interessant aspekt ved kvinde+arbejdet

er, at vi er ret enige på tværs af

vanlige politiske skel. Det er fedt at

opleve, at vi har et godt samarbejde

og eventuelle uenigheder udforskes og

bruges konstruktivt. En anden positiv

erfaring er, at mange tager ansvar. Når

arbejdsgruppen lægger en opgave ud,

så er der nogen, der løser den.

Illustration: iStock

RUNDT I Ø-LANDET 27


RGU’s forretningsudvalg (fra venstre): Anne Björk Eskelund, Rasmus Juhl Nielsen, Shila Pourdeylami, Emilie Payami, Frederik Dahler, Mikkel Skovgaard, Martin

Thing og Lasse Andersen.

KLAR TIL AT RYKKE LANDET

I DEN RIGTIGE RETNING

I weekenden 20.-21. marts

holdt vi vores første landsmøde

nogensinde. Knap en

tredjedel af vores over 500

medlemmer deltog – enten

alene hjemmefra eller i små

satellitter af op til fem unge

socialister.

NYT FRA RGU

Rød-Grøn Ungdoms forretningsudvalg

Uanset om vi sad i Haderslev eller Hillerød,

i Viborg eller på Vesterbro kunne

vi være med, da diskussionerne gik om

klimasvigt, klassekamp og kønskvoter i

organisationen. Mange medlemmer

har været med i skriveprocessen, stillet

ændringsforslag og deltaget i debatten,

så vi er endt med et gennemarbejdet

og ambitiøst principprogram.

Det er vores vision om en moderne socialisme,

der viser vejen til forandring.

Og med en ny fælles årsstrategi for

2021-22 har både medlemmer, afdelinger

og hovedbestyrelsen en klar

ramme for arbejdet det næste år. Otte

af os blev valgt som forretningsudvalg

– fire nye og fire gengangere. Vores opgave

er at lede organisationen igennem

dens andet leveår og første valgkamp.

Vi skal vise vejen frem

Der er nok at tage fat på. Unges

mistrivsel er eksploderet, udsigterne til

klimahandling er dystre og regeringens

angreb på vores fælles boligsektor

fortsætter. Derfor har vi på landsmødet

også vedtaget vores politiske krav

på bolig-, klima- og sundhedsområdet.

Som venstrefløj kan vi nemlig ikke

nøjes med at kritisere alt det, vi er

imod; vi bliver også nødt til at vise,

hvad vi er for. Gratis psykologhjælp, en

boliggaranti for unge, omlægning af

landbrug til vild natur, gratis tandlæge

og klima på skoleskemaet er bare

nogle af de ting, vi vil tale med unge

vælgere om, når vi skal til at besøge

uddannelsessteder, lave uddelinger på

gaden og banke på døre i kollegier og

ungdomsboliger.

Vi kribler alle sammen efter at

komme væk fra skærmene og gå i

gang med at stable et brag af en kampagne

på benene. Vi skal lade os inspirere

af vores søsterpartier, prøve nye

ting af, klatre i lygtepæle, holde fester

og meget mere. Sammen med jer i Enhedslisten

glæder vi os til at bygge en

valgkamp, der kan rykke hele landet i

den rigtige retning.

Du kan læse Rød-Grøn Ungdoms principprogram,

årsstrategi, politiske krav

og meget andet på rgungdom.dk.

28 RUNDT I Ø-LANDET


JEG ELSKER DANMARK,

MEN JEG HADER DANMARK

Danmark er fremmedfjendsk,

og det kan have store konsekvenser

for fremtiden. Hvis

Danmark ikke vil lukke sig om

sig selv, skal vi sige fra nu.

NYT FRA SUF

Yannic Cyrus Bakhtari, SUF

”Ghettoloven”. Nedrivning af almene

boliger. Udskamning af unge mennesker

med såkaldt ”ikke-vestlig baggrund”.

Meget bureaukrati og stramme

krav til at få dansk statsborgerskab.

Udrejsecentre og udvisning af flygtninge

til usikre og farlige områder. Racisme

og udgrænsning. Vold og had

mod minoriteter. Det er kun nogle af

de problemer, udlændinge og andre

minoriteter skal døje med det. Hvorfor

egentlig? Burde statsborgerskab og

nationalfølelse ikke være ligegyldigt

for vores liv i fællesskab?

Nye kriterier for racisme

Racisme og diskrimination rækker fra

de primitive former til de mere sofistikerede,

som gemmer sig og sniger sig

ind i sproget.

Selv højtuddannede reproducerer

racisme og opfinder nye kriterier for

den. I 2013 skrev Berlingske i artiklen

”Du er ikke racist alligevel” om et forskningsprojekt

fra Henning Bech, professor

i sociologi ved Københavns Universitet,

og Mehmet Ümit Necef, lektor ved

Center for Mellemøststudier på Syddansk

Universitet. Ifølge avisen konkluderede

de begge, at forskningen på

området har været farvet.

– Mange forskere registrerer en bekymring

hos danskerne og fortolker

den automatisk som racisme, citerer

siger Necef.

Forskerne mener, at en far, der siger,

at det »vender sig i ham« ved tanken

om, at datteren fandt sammen med en

mørk kæreste, eller en diskoteksejer,

der afviser at lukke mandlige indvandrere

ind på diskoteker, ikke er racistiske.

Undskyld mig, hvis ikke det er racisme,

hvad er det så?!

Vi burde fokusere på kampen for et

grønt og socialt retfærdigt Danmark

for alle – uanset hudfarve, alder, køn,

seksualitet og herkomst. I stedet dominerer

hadprædikanter som Pia Kjærsgaard

og Pernille Vermund med skrækhistorier

om flygtninge, der tager vores

job, eller udlændinge, der kun tager til

Danmark for at udsuge det gode, danske

hjerte.

Indvandrere er arbejdere

Jeg flyttede til Danmark fra Tyskland

som udvekslingsstuderende i 2018,

fordi jeg gerne ville lære sproget endnu

bedre. Selvom jeg elsker Danmark og

har opbygget mig et nyt liv her, føler

jeg mig ikke særligt velkommen. Ikke

engang mit eget parti vil rykke sig offentligt

fra den dominerende mening

om, at man skal gøre sig fortjent til

statsborgerskab fremfor at se det som

en selvfølge at kunne deltage i det demokrati,

man er en del af.

De fleste indvandrere og deres efterkommere

er også en del af arbejderklassen.

Det bør de såkaldte

arbejderpartier huske. Hvis Danmark

ikke vil isolere sig endnu mere, er vi

nødt til at ændre vores syn på udlændinge.

Statsborgerskab og nationalfølelse

burde være ligegyldigt

for vores liv i

fællesskab, mener Yannic

Cyrus Bakhtari fra SUF.

Foto: iStock

RUNDT I Ø-LANDET 29


FÆLLES OFFENSIV FOR KLIMA

OG SOCIAL RETFÆRDIGHED

Til efteråret skal vi på

gaden sammen med

bl.a. Mai Villadsen

og Rosa Lund.

Foto: Kantinka Klinge

I slutningen af august lyder

startskuddet til en bred partioffensiv,

der skal sikre et godt

resultat for Enhedslisten ved

kommune- og regionsvalget

den 16. november.

Finn Sørensen,

medlem af hovedbestyrelsen

Årsmødet 2020 besluttede, at der i begyndelsen

af 2021 skulle gennemføres

en bred partikampagne for at styrke

billedet af Enhedslisten i den brede befolkning,

som partiet der konsekvent

kæmper for grøn omstilling og social

retfærdighed.

Hovedbestyrelsen har besluttet at

udsætte kampagnen til efter sommerferien

2021 og at den skal tænkes sammen

med mobiliseringen af partiet op

til kommune- og regionsvalget den 16.

november.

Hovedbestyrelsens plan er, at vi går

ud i en koordineret partioffensiv, der

består af tre elementer:

• Den 21.-22. august afholdes der

”kickoff-weekend” for den kommunale

og regionale valgkamp i form

af et stort træf for kandidater og

aktivister.

• Op til den weekend afholder folketingsgruppen

sit sommergruppemøde

og sætter fokus på nogle

få centrale finanslovskrav, der relaterer

sig til fire hovedtemaer.

• Samtidig starter en fælles kampagne

for hvervning af nye medlemmer

og en økonomisk indsamling.

Materialerne hertil vil være

klar i midten af august.

Der er således ikke tale om to på hinanden

følgende kampagner, som oprindelig

tænkt i arbejdsplanen fra årsmødet

2020, men om én samlet, fælles

offensiv, hvor alle led og niveauer i

partiet spiller sammen for at sikre et

godt resultat ved kommune- og regionsvalget.

Det politiske indhold vil være de

overordnede temaer for kommune- og

regionsvalget, som hovedbestyrelsen

fastlagde i efteråret 2020: Grøn omstilling,

velfærd, lighed og demokratisk

ejerskab.

Budskabet vil være, at hvis man vil

styrke kampen for grøn omstilling og

social retfærdighed, så er det ikke nok

at sætte et kryds ved valget. Det er

også nødvendigt at være politisk aktiv,

melde sig ind i Enhedslisten og deltage

i vores arbejde for at styrke de folkelige

bevægelser, der kan ændre på

styrkeforholdene.

30 ANNONCER OG MEDDELELSER


KRV21 HJÆLP OS MED AT FYLDE BILLEDBANKEN

TIL KOMMUNALVALGET

Så send det til billedbank@enhedslisten.dk

De politiske temaer for KRV21 er:

• Grøn omstilling: Klima, miljø, natur.

• Udbyg velfærden: flere hænder og lige adgang til sundhed

• Lighed mellem mennesker og mellem land og by

• Demokratisk ejerskab – mindre magt til markedskræfterne

Det er vigtigt, at du selv har taget billede. Skriver i mailen, at du stiller det til

rådighed for Enhedslisten, og hvordan du vil krediteres. Hvis der er genkendelige

mennesker på billedet, skal du sikre dig, at du har lov til at bruge billedet.

LEDIGE JOB PÅ CHRISTIANSBORG

I maj kan du søge nye job i Enhedslisten. Vi forventer blandt andet

at opslå to stillinger i folketingssekretariatets ledelse samt

job på økonomikontoret til besættelse 1. august eller snarest

muligt. Læs mere på: vores.enhedslisten.dk/job-i-enhedslisten

NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN

Husk, at man kan finde hovedbestyrelsens dagsordener og

referater på mit.enhedslisten. Man kan i øvrigt melde sig som

gæst til HB-møderne.

KOM MED PÅ ENHEDSLISTENS SOMMERLEJR!

UGE 27 ELLER 28 PÅ FAXEHUS EFTERSKOLE

Vi byder på en lille uge med spændende workshops, børne- og familievenlige

aktiviteter og hygge.

Programmet vil byde på et dagligt tag-selv-bord af politisk indhold samt

mere sociale aktiviteter. Kompetente børnepassere vil hver dag stå for en

række spændende aktiviteter for alle børn over 3 år. Der vil dog også være

masser af tid til afslapning, badning og socialt samvær.

Tilmelding foregår på mit.enhedslisten.dk

ER DU DET NYE MEDLEM AF DANMARKS RADIOS

BESTYRELSE?

Enhedslisten skal finde et nyt medlem til Danmarks Radios bestyrelse for

perioden frem til 31. december 2022. Bestyrelsen står for det overordnede

økonomiske og programmæssige ansvar for DR, der er Danmarks største

kulturinstitution med et budget på ca. 3 mia. kr. og over 2.500 ansatte.

Bestyrelsen har 11 medlemmer, herunder 1 fra hvert af de 6 største partier

i Folketinget, og mødes 5-8 gange om året. Bestyrelsesarbejdet kræver en

del forberedelse og giver et vederlag på ca. 100.000 kr. Enhedslistens medlem

betaler partiskat efter de sædvanlige regler.

Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, kommunalbestyrelser

eller Europa-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Arbejdet i DR’s bestyrelse kræver at du:

• har konkret erfaring med bestyrelsesarbejde fra en selvejende institution,

en interesseorganisation el.lign.

• har interesse for medie- og kulturpolitik

• har interesse og sans for økonomi og ledelse

• har politisk flair og kender Enhedslistens mediepolitiske synspunkter

• er indstillet på tæt samarbejde med Enhedslistens kultur- og medieordfører.

Send din ansøgning til sekretariatsleder Pia Boisen elpibo@ft.dk mærket

”DR” senest 7. maj kl. 12. Enhedslistens forretningsudvalg indstiller en til

posten inden pinse.

VISIONÆR DEBAT OM NORDISK SOCIALISME

Nordisk socialisme” er titlen på en ny bog af Pelle Dragsted,

debattør og tidl. MF. Her argumenterer han for, at kimene til

en ny demokratisk socialisme allerede findes i de nordiske

velfærdssamfund og i vores erfaringer fra andelsbevægelsen,

kooperationen og vores fællesejede offentlige sektor.

MØD PELLE DRAGSTED TIL DEBAT:

18. MAJ KL. 19.00-21.30 MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE,

FÆLLEDVEJ 12, KØBENHAVN

– gennem porten, til venstre i gården. Kommentar: Holger K

Nielsen, tidl. formand for SF.

19. MAJ KL. 19.00-21.30 HILLERØDSHOLMSKOLEN,

HILLERØDSHOLMSALLÉ 2, HILLERØD

– kantinen. Kommentar: Per Clausen, byrådsmedlem Ø.

20. MAJ KL. 19.00-21.30 BYENS HUS, STÆNDERTORVET 1, ROSKILDE

Kommentar: Finn Sørensen, tidl. folketingsmedlem Ø.

De fysiske møder kan være med begrænset deltagertal eller

blive aflyst. Derfor tilmelding: per@bregengaard.dk

Det er også muligt at deltage på zoom. Kontakt for et

link: per@bregengaard.dk – angiv mødet.

Arrangementerne vil blive optaget og optagelserne

offentliggjort. Tilmelding og Zoom-links fra 4. maj.

Arrangør: Enhedslistens afdelinger på Nørrebro, Aalborg, Hillerød

og Roskilde samt Politisk Økonomisk Udvalg

Medlemstal

Enhedslisten havde den

18. april 9.416 medlemmer.

ANNONCER OG MEDDELELSER 31


Rød+Grøn

Studiestræde 24, 1. 1455 København K

Magasinpost SMP

Id nr: 42332

KULTURSTAFETTEN

ENHEDSLISTENS KULTURFESTIVAL 2021

ER ONLINE

Fotos: Pia Funder

De mange COVID19-restriktioner betød, at der måtte tænkes nyt,

hvis den fjerde kulturfestival ikke helt måtte aflyses.

Lole Møller, Rød+Grøn

Det blev hurtigt besluttet at tilrettelægge et program, der kunne ses på Facebook og YouTube. Det blev

på selve dagen set af flere end 1000 og de efterfølgende dage af et tilsvarende antal. Og det kan stadig

ses. Gå ind på www.Kulturfestival.enhedslisten.dk og mød forfatterne Knud Romer, Kirsten Thorup,

Lars-Martin Sørensen, René Karpantshof, Gertrud Tinning, Peder Frederik Jensen og Søren Kolstrup. Underholdende

indslag med Karina Willumsen, Anne Marie Helger og Bente Kure og Leif Ernstsen.

PurePrint® by KLS – Produceret 100 %

bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S

RØD+GRØN SØGER SKRIBENTER

Har du lyst til at bidrage med artikler til rg.enhedslisten.dk og magasinet Rød+Grøn?

Så send en mail til medlemsblad@enhedslisten.dk, hvor du fortæller lidt om de områder,

du særligt interesserer dig for. Du må også meget gerne medsende et eksempel på noget,

du har skrevet.

EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.

32 BAGSIDEN

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!