Rød+Grøn - april 2021

Redaktør: Simon Halskov
Redaktion:
Sarah Glerup Kristensen,
Astrid Vang Hansen,
Frederik Kronborg,
Lars Hostrup Hansen,
Lole Møller, Anne Overgaard
Jørgensen, Maria Prudholm
og Jon Burgwald.
Art Director:
Maria Prudholm
Kontakt:
medlemsblad@enhedslisten.dk
ISSN: 1903-8496
Abonnementspris:
Uden medlemskab af
Enhedslisten: 150 kr./år
Institutioner: 250 kr./år
Medlemmer modtager
automatisk bladet.
Administration/
abonnement: 33 93 33 24
Næste deadline:
11. juni
Udgives af: Enhedslisten
Forsidetegning:
Luka Hejl
INDHOLD
AKTUEL POLITIK
3 Siden sidst
4 Oprør i sundhedssektoren
5 Urafstemningsresultatet
6 Boligudspil uden forebyggelse
7 Ø ud af affaldsforlig
7 Kort nyt fra Folketinget
8 Fremtidens landbrug
10 Ansvarsløse arbejdsgivere
11 EU’s skattehul kan lukkes
ORGANISATION
24 Handikapområdet ud af kommunerne
25 Kulsort vanvid på Lolland-Falster
26 Netværk for kvinder og kønsminoriteter
28 Nyt fra ungdomspartierne
30 Partioffensiv i august
31 Annoncer og meddelelser
32 Kulturfestival er online
TEMA
12 Giv børnene ret!
Selvom vores samfund er fuld af ressourcer, lever
mange børn under fattigdom og utryghed. Rød+Grøn
kaster et blik på børns rettigheder og vilkår i 2021.
13 Børneomsorg med mørke skygger
14 Regeringens børneudspil
16 Når tvangsfjernelser tager fejl
18 Joannahuset
19 Børnefattigdom
20 Transkønnede børn
23 Børnene ud af fangelejren
Oplag: 8.550
Tryk: KLS Grafisk Hus
BØRN SKAL BÅDE SES OG HØRES
Lisbeth Torfing
Medlem af Enhedslistens
hovedbestyrelse
Som samfund har vi pligt til at hjælpe
og sørge for alle børn, men det står ikke
altid klart, hvordan vi bedst gør det.
Børn er mennesker, som endnu ikke er voksne. Vi voksne mener
som regel meget om børn, men børnene har også selv
en stemme, hvis vi lader dem komme til orde. Så jeg spurgte
mine egne børn, hvad de mener er vigtigt for børn.
Min datter på 10 svarede: Det vigtigste er, at der er nogen,
der tager sig af én. At de holder af én, og at man føler sig elsket.
Det er også vigtigt, at man kan gå i skole og lære noget
– selvom det ikke altid er sjovt. Min søn på 12 tilføjede:
også, at der ikke lægges pres på, at børn skal være på en
bestemt måde ud fra ens køn, f.eks. at man skal spille fodbold
som dreng eller kunne lide bestemte farver.
Deres svar peger på nogle helt grundlæggende ting i et godt
børneliv: at have en tryg base, kærlige relationer til andre,
muligheden for at udvikle sig og lære, og sidst, men ikke
mindst, retten til at være dén, man er.
Som samfund har vi pligt til at hjælpe og sørge for alle
børn, men det står ikke altid klart, hvordan vi bedst gør
det. Nogle ting er åbenlyse: Børn får bedre mulighed for at
udvikle sig og lære, hvis der er ressourcer nok til at tage sig
af dem. Derfor skal vi have ordentlige normeringer i dagtilbud,
en langt lavere klassekvotient og rimelig forberedelsestid.
Vi skal også sænke arbejdstiden til 30 timer. Det vil bl.a.
give familierne mere tid og overskud i hverdagen. Og så
skal vi fortsat arbejde for ligestilling og imod kønsbestemte
forventninger overalt i samfundet. Det vil være til
gavn for alle.
Men hvad med de børn, der slet ikke kan komme i skole, og
de familier som slet ikke fungerer? Hvad med de børn som
oplever uoverensstemmelse mellem køn og krop? Her er
samfundet nødt til at tage stilling til beslutninger, som er
langt mere indgribende for det enkelte barn. Og det kan
være svært. Vi skal respektere børns ret til have indflydelse
på eget liv, men vi skal også tage det voksne ansvar for
børn, som er i klemme. Det bliver aldrig en nem balance,
men det kan gøres bedre end nu.
Og så skal regeringen naturligvis bringe børnene hjem fra
de syriske fangelejre. For børn er børn, og de har ikke ansvar
for de voksnes handlinger, men vi har ansvar for dem.
2