Rød+Grøn - april 2021

LEDER: BØRN SKAL BÅDE SES OG HØRES 

APRIL 2021 

# 224 

GIV BØRNENE RET! 

Selvom vores samfund er fuld 

af ressourcer, lever mange børn 

under fattigdom og utryghed. 

Rød+Grøn kaster et blik på børns 

rettigheder og vilkår i 2021. 

Tema side 12-23

Redaktør: Simon Halskov 

Redaktion: 

Sarah Glerup Kristensen, 

Astrid Vang Hansen, 

Frederik Kronborg, 

Lars Hostrup Hansen, 

Lole Møller, Anne Overgaard 

Jørgensen, Maria Prudholm 

og Jon Burgwald. 

Art Director: 

Maria Prudholm 

Kontakt: 

medlemsblad@enhedslisten.dk 

ISSN: 1903-8496 

Abonnementspris: 

Uden medlemskab af 

Enhedslisten: 150 kr./år 

Institutioner: 250 kr./år 

Medlemmer modtager 

automatisk bladet. 

Administration/ 

abonnement: 33 93 33 24 

Næste deadline: 

11. juni 

Udgives af: Enhedslisten 

Forsidetegning: 

Luka Hejl 

INDHOLD 

AKTUEL POLITIK 

3 Siden sidst 

4 Oprør i sundhedssektoren 

5 Urafstemningsresultatet 

6 Boligudspil uden forebyggelse 

7 Ø ud af affaldsforlig 

7 Kort nyt fra Folketinget 

8 Fremtidens landbrug 

10 Ansvarsløse arbejdsgivere 

11 EU’s skattehul kan lukkes 

ORGANISATION 

24 Handikapområdet ud af kommunerne 

25 Kulsort vanvid på Lolland-Falster 

26 Netværk for kvinder og kønsminoriteter 

28 Nyt fra ungdomspartierne 

30 Partioffensiv i august 

31 Annoncer og meddelelser 

32 Kulturfestival er online 

TEMA 

12 Giv børnene ret! 

Selvom vores samfund er fuld af ressourcer, lever 

mange børn under fattigdom og utryghed. Rød+Grøn 

kaster et blik på børns rettigheder og vilkår i 2021. 

13 Børneomsorg med mørke skygger 

14 Regeringens børneudspil 

16 Når tvangsfjernelser tager fejl 

18 Joannahuset 

19 Børnefattigdom 

20 Transkønnede børn 

23 Børnene ud af fangelejren 

Oplag: 8.550 

Tryk: KLS Grafisk Hus 

BØRN SKAL BÅDE SES OG HØRES 

Lisbeth Torfing 

Medlem af Enhedslistens 

hovedbestyrelse 

Som samfund har vi pligt til at hjælpe 

og sørge for alle børn, men det står ikke 

altid klart, hvordan vi bedst gør det. 

Børn er mennesker, som endnu ikke er voksne. Vi voksne mener 

som regel meget om børn, men børnene har også selv 

en stemme, hvis vi lader dem komme til orde. Så jeg spurgte 

mine egne børn, hvad de mener er vigtigt for børn. 

Min datter på 10 svarede: Det vigtigste er, at der er nogen, 

der tager sig af én. At de holder af én, og at man føler sig elsket. 

Det er også vigtigt, at man kan gå i skole og lære noget 

– selvom det ikke altid er sjovt. Min søn på 12 tilføjede: 

også, at der ikke lægges pres på, at børn skal være på en 

bestemt måde ud fra ens køn, f.eks. at man skal spille fodbold 

som dreng eller kunne lide bestemte farver. 

Deres svar peger på nogle helt grundlæggende ting i et godt 

børneliv: at have en tryg base, kærlige relationer til andre, 

muligheden for at udvikle sig og lære, og sidst, men ikke 

mindst, retten til at være dén, man er. 

Som samfund har vi pligt til at hjælpe og sørge for alle 

børn, men det står ikke altid klart, hvordan vi bedst gør 

det. Nogle ting er åbenlyse: Børn får bedre mulighed for at 

udvikle sig og lære, hvis der er ressourcer nok til at tage sig 

af dem. Derfor skal vi have ordentlige normeringer i dagtilbud, 

en langt lavere klassekvotient og rimelig forberedelsestid. 

Vi skal også sænke arbejdstiden til 30 timer. Det vil bl.a. 

give familierne mere tid og overskud i hverdagen. Og så 

skal vi fortsat arbejde for ligestilling og imod kønsbestemte 

forventninger overalt i samfundet. Det vil være til 

gavn for alle. 

Men hvad med de børn, der slet ikke kan komme i skole, og 

de familier som slet ikke fungerer? Hvad med de børn som 

oplever uoverensstemmelse mellem køn og krop? Her er 

samfundet nødt til at tage stilling til beslutninger, som er 

langt mere indgribende for det enkelte barn. Og det kan 

være svært. Vi skal respektere børns ret til have indflydelse 

på eget liv, men vi skal også tage det voksne ansvar for 

børn, som er i klemme. Det bliver aldrig en nem balance, 

men det kan gøres bedre end nu. 

Og så skal regeringen naturligvis bringe børnene hjem fra 

de syriske fangelejre. For børn er børn, og de har ikke ansvar 

for de voksnes handlinger, men vi har ansvar for dem. 

2

Vi har ikke kunnet se nogen juridiske veje i Red Barnet til at hente børnene 

til Danmark uden deres mødre. Og selv hvis man fandt en juridisk vej, der 

ikke var i strid med konventionerne, så ville det stride mod vores anbefaling helt 

klart. Simpelthen fordi børnene vil blive traumatiseret yderligere af at blive adskilt 

fra deres primære omsorgsperson – i dette tilfælde mødrene. 

Johanne Schmidt-Nielsen, 

generalsekretær 

i Red Barnet, om 

de danske børn i Syrien. 

Foto: Martin Bubandt 

DEN GODE NYHED 

IA vinder valget i Grønland. Inuit Ataqatigiit er Grønlands 

største parti efter det netop overståede valg til Inatsisartut, 

Grønlands parlament. Venstrefløjspartiet, der bl.a. arbejder 

imod et stort mineprojekt i landet, blev størst med 36,6 procent 

af stemmerne. Dermed leder partiet i skrivende stund 

regeringsforhandlingerne. 

– Det blev debatten om socialpolitikken, minedrift og fiskeriet, 

der afgjorde valget. IA lagde stor vægt på, at der 

ikke skal graves uran i Kvanefjeld. Det var mere end 70 procent 

af grønlænderne enige i, forklarer Christian Juhl, grønlandsordfører 

for Enhedslisten. 

DEN DÅRLIGE NYHED 

Regeringen svigter klimamål. Klimarådet har i en rapport 

konkluderet, at regeringen med dens nuværende initiativer 

ikke er på vej til at nå 70 procent-reduktionsmålet i 2030. 

– Regeringen har et kæmpe problem. Nu må den forklare 

sig over for Folketinget, hvor et stort flertal har vedtaget klimaloven. 

Klimaministeren skal give konkrete bud på, hvad 

regeringen vil gøre for at leve op til klimaloven – og det skal 

gå stærkt, understreger Mai Villadsen, politisk ordfører for 

Enhedslisten. 

SIDEN 

SIDST 

MODSTANDEN FORTSÆTTER I SLAGET OM LÆRKESLETTEN 

Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget den endelige lokalplan, som blåstempler byggeri på 219.000 

kvadratmeter af Amager Fælleds natur. Befolkningen gør dog stadig modstand. Støt kravet om folkeafstemning på nettet 

– søg efter ”Lærkesletten folkeafstemning”. 

Foto: Maria Prudholm 

SIDEN SIDST 3

OPRØR I SUNDHEDSSEKTOREN 

Sygeplejerskerne har stemt nej til overenskomsten. 

En fjerdedel af jordmøderne har skrevet under 

på en radikal protest imod dårlige arbejdsforhold. 

Et borgerforslag om opgør med ulige løn har samlet 

mere end 50.000 underskrifter. Rød+Grøn har talt 

med Frida Groth, som er en af initiativtagerne 

bag borgerforslaget og kontaktperson 

for Enhedslistens faglige netværk for sundhedsfag. 

ARBEJDSMARKED 

Astrid Vang Hansen, Rød+Grøn 

Frida går lige til sagen, da jeg ringer til 

hende for at tale om situationen i 

sundhedssektoren. 

– Sygeplejerskerne er blevet kastet 

rundt det seneste år. Jeg har talt med 

barselssygeplejersker, der i 30 år har 

arbejdet med ammerådgivning og 

KOM MED I NYT SUNDHEDSNETVÆRK 

med at håndtere sår efter kejsersnit. 

Pludselig bliver de sat ind på corona-afsnit 

og skal stå med lungepatienter. 

Så kan det godt være, at man for 

30 år siden fik en generel sygeplejeuddannelse, 

men det er stadig hårdt at 

blive kastet rundt på den måde, forklarer 

Frida, som er selv er jordmoderstuderende. 

Der er andet og mere på spil end 

corona, vurderer Frida. 

– Med #metoo-protesterne er mange 

kvinder i sundhedsfagene, ligesom i 

samfundet generelt, blevet mere op- 

Også i Enhedslisten er der nyt på den sundhedsfaglige front: der er opstartet 

et nyt fagligt netværk for sundhedsfag. Her samles sygeplejersker, jordemødre, 

fysioterapeuter m.fl. for at koordinere og dele erfaringer. Netværket har 

holdt et enkelt møde med mange deltagere. 

Arbejder du i et sundhedsfag? Så kom med i Enhedslistens 

faglige netværk for sundhedsfag. 

Kontakt Frida Groth på telefon 60 52 20 90 

eller e-mail fridagroth@gmail.com 

4 INDLAND

Det viser, hvor stor 

frustrationen er blandt 

jordemødrene, og hvor langt 

man er villig til at gå. Vi elsker jo 

vores fag og vil enormt gerne 

arbejde på fødegangene. 

Alligevel står vi sammen om at 

sige nej til job. Det er et nødråb. 

Frida Groth 

mærksomme på kønnet ulighed. Derfor 

er de også blevet mere opmærksomme 

på, at den dårlige løn og de dårlige arbejdsforhold 

som de oplever, er et 

strukturelt problem, der handler om sexisme 

og ulighed mellem køn, siger hun 

og uddyber: 

– Pludselig blev det sexet at tale om 

tjenestemandsreformen fra 1969, der 

stadfæstede den ulige løn mellem kvindefag 

og mandefag. Det var det godt 

nok ikke for få år siden, griner Frida. 

Nødråb fra jordemødrene 

Der findes ca. 3.800 jordemødre og jordemoderstuderende 

i Danmark. 1.071 

af dem har skrevet under på en erklæring 

om, at de ikke vil tage job i det offentlige 

sundhedsvæsen, før de er blevet 

sikret et markant lønløft og bedre 

arbejdsforhold. Frida var en af de første 

til at skrive under. 

– Det viser, hvor stor frustrationen 

er blandt jordemødrene, og hvor 

langt man er villig til at gå. Vi elsker jo 

vores fag og vil enormt gerne arbejde 

på fødegangene. Alligevel står vi sammen 

om at sige nej til job. Det er et 

nødråb. 

Frida var også blandt initiativtagerne 

bag borgerforslaget om et opgør 

med tjenestemandsreformen. På kun 

otte dage samlede forslaget 50.000 underskrifter, 

og nu har gruppen bag taget 

det næste skridt. 

– Frem til den dag, Folketinget skal 

behandle vores borgerforslag, vil vi stå 

hver tirsdag kl. 15-17 foran Christiansborg. 

Vi kalder det Tjenestemandstirsdag. 

Formålet er at lægge pres på politikerne 

bag kravet om ligeløn. Jeg håber 

selvfølgelig, at mange af Enhedslistens 

medlemmer også vil dukke op og 

demonstrere sammen med os. 

URAFSTEMNINGEN 

OM FOLKETINGS- 

KANDIDATERNE 

I tre uger har Enhedslistens medlemmer stemt på deres 

favoritkandidater til Folketinget. Her er afstemningens 

top 21, som danner grundlag for valget af spidskandidater 

– skulle der blive udskrevet valg i løbet 

af det næste år. 

1. Mai Villadsen, Brønshøj-Husum 

2. Victoria Velásquez, Vesterbro 

3. Rosa Lund, Blågård 

4. Peder Hvelplund, Hjørring 

5. Rune Lund, Brønshøj-Husum 

6. Søren Søndergaard, Gladsaxe 

7. Jette Gottlieb, Christianshavn 

8. Ibrahim Benli, Herlev 

9. Søren Egge Rasmussen, Aarhus Øst 

10. Poya Pakzad, Vesterbro 

11. Rasmus Vestergaard Madsen, 

Ydre Nørrebro 

12. Sinem Demir, Nordvest 

13. Christine Lundgaard, Blågård 

14. Aida Ammary, Ydre Nørrebro 

15. Maria Temponeras, Skanderborg 

16. Anne Hegelund, Aarhus Vest 

17. Mathilde Vinther, Indre Nørrebro 

18. Leila Stockmarr, Indre By Kbh. 

19. Astrid Vang Hansen, Aalborg 

20. Maja Albrechtsen, Aarhus Nord 

21. Eva Milsted Enoksen, 

Christianshavn 

Efter urafstemningen har Maja Albrechtsen 

trukket sit kandidatur. Den 

endelige kandidatliste skal afgøres af 

de delegerede på Enhedslistens 

årsmøde den 22.-24. maj. 

DE STOPPER I FOLKETINGET 

Fire nuværende folketingsmedlemmer stopper efter næste 

folketingsvalg, da de falder for rotationsprincippet. Det drejer 

sig om: 

• Pernille Skipper 

• Eva Flyvholm 

• Christian Juhl 

• Henning Hyllested 

• Jakob Sølvhøj har valgt at stoppe som folketingsmedlem. 

INDLAND 5


REGERINGENS BOLIGUDSPIL HAR 

INTET AT GØRE MED FOREBYGGELSE 

BORGERFORSLAG FORKASTET 

Regeringens udspil om et tillæg 

til parallelsamfundsaftalen, 

populært og stigmatiserende 

kaldet ”ghettopakken”, er en 

ærgerlig cocktail af dårlige 

tiltag med enkelte lyspunkter. 

BOLIGPOLITIK 

Simon Halskov, Rød+Grøn 

55.000 mennesker havde underskrevet et borgerforslag, der ville 

stoppe nedrivninger og salg af almene boliger og afskaffe de 

tre ghettolister. I april blev forslaget dog stemt ned i Folketinget 

– hvilket bl.a. ærgrede Enhedslisten. 

– Nedrivninger, salg af boliger, konvertering af boliger skaber 

utryghed lokalt for mange tusinde mennesker. Mange tænker: 

”Hvem bliver de næste?”. Der flyttes hele tiden på målstolperne, 

så beboerne bliver tabere i en politisk konkurrence om at være 

hårdest overfor bestemte boligområder, påpegede Enhedslistens 

boligordfører, Søren Egge Rasmussen. 

Regeringen lader endnu flere almene 

boligområder få et mærkat – nu hedder 

det så ”forebyggelsesområder”. 

Det kan jo lyde tilforladeligt, men bag 

navnet gemmer sig ikke en styrket boligsocial 

indsats, en hjælpende hånd til 

jobskabelse blandt unge i områderne 

eller et løft af nærpolitiarbejdet og 

SSP-arbejdet. 

– Regeringens opfattelse af forebyggelse 

ligger milevidt fra Enhedslistens. 

Regeringen vil udelukkende bruge pisken 

og mangler fuldstændig tiltag, 

som rent faktisk vil være med til at 

løfte områderne, konstaterer Enhedslistens 

boligordfører Søren Egge Rasmussen 

og fortsætter: 

– Det er jo bemærkelsesværdigt, at 

der intet står om en boligsocialindsats, 

endsige om indsatser til at løfte beskæftigelsen 

eller uddannelsesniveauet 

i områder, som regeringen jo 

mener er en del af problemet. 

Et enkelt lyspunkt i udspillet 

I stedet lægger regeringen op til nogle 

mildest talt voldsomme tiltag, som 

omfatter obligatorisk fleksibel udlejning, 

stramning af reglerne for kommunal 

anvisning, mulighed for godkendelse 

af nedrivning af almene familieboliger 

og genhusning efter samme 

regler som gælder for udsatte boligområder. 

– Regeringens såkaldte forebyggende 

tiltag efterlader mig med det 

store ubesvarede spørgsmål: hvor skal 

alle de mennesker, som nu heller ikke 

må bo i de nye 58 ”forebyggelsesområder”, 

så bo, spørger Søren Egge Rasmussen. 

Regeringen peger på muligheden for 

at anvise ind i store private udlejningsboliger. 

Dette finder Enhedslistens boligordfører 

rigtig positivt. 

– Det har Enhedslisten længe talt 

for. Det er et tiltag, som er helt nødvendigt, 

hvis vi for alvor skal begynde 

at få mere blandede boliger. Men vi 

mangler nu at se, om det kan dække 

hele det store behov for boliger, som 

dette udspil og den oprindelige parallelsamfundspakke 

efterlader, påpeger 

Søren Egge Rasmussen. 

6 INDLAND

SORT TRANSPORT- 

UDSPIL 

Med milliardstore investeringer i nye 

motorveje vil regeringen forsat have 

bilen som det primære transportmiddel. 

Enhedslisten ønsker i stedet en visionær 

mobilitetsplan, hvor klimaet er 

i højsædet. 

– Vi har i 60 år forsøgt at bygge os ud 

af trængselsproblemerne på vores 

veje, men problemet er kun blevet 

værre. Der er brug for en helt ny tilgang 

med fokus på miljø, natur og 

klima, siger transportordfører Rasmus 

Vestergaard Madsen. 

NEJ TIL MILITÆR- 

OPERATION I SAHEL 

Regeringen vil sende danske specialstyrker 

til fransk militæroperation i Sahel. 

Det er dybt problematisk og sker 

ikke med Enhedslistens stemmer, garanterer 

forsvarsordfører Eva Flyvholm. 

– Danmark burde gå foran med humanitær 

bistand og politisk støtte til 

forandringer, i stedet for at følge efter 

Frankrig som en lille krigshungrende 

hund, mener hun. 

KAN FORTSAT LUKRERE 

PÅ SOCIALE TILBUD 

Enhedslisten kunne ikke samle flertal 

for et forbud mod at trække profit ud 

af sociale døgninstitutioner og andre 

sociale tilbud. Det betyder, at griske 

ejere stadig kan blive millionærer af 

skattekroner, der burde gå til udsatte 

børn. 

– Jeg er rasende på især DF og Radikale. 

De snakker og snakker om at 

være sociale, men når det kommer til 

stykket, så vil de hjertens gerne lade 

ting som det her fortsætte, konstaterer 

Pernille Skipper. 

NYT FRA 

FOLKE- 

TINGET 

ENHEDSLISTEN FORLADER AFFALDSFORLIG 

Sidste år gik Enhedslisten med 

i en affaldsaftale for at forhindre 

en privatisering og sikre 

en grønnere, mere klimavenlig 

affaldssektor. Nu presser 

konkurrenceudsættelse partiet 

ud af aftalen. 


Da affaldsaftalen blev forhandlet, ville 

Enhedslisten give kommunerne en 

chance for en planlagt afvikling i stedet 

for den skadelige privatisering, som der 

hele tiden har været flertal for. Det lykkedes 

efter hårde forhandlinger at få en 

chance for en offentligt styret proces 

om nedlukningen af anlæg. Kommunernes 

Landsforening fik opgaven med at 

lave en liste over de forbrændingsanlæg, 

der skulle lukke. Sidenhen afviste 

Energistyrelsen dog KL’s lukkeliste. 

– Enhedslisten har stillet en lang 

række spørgsmål og påpeget uklarheder 

og fejl i Energistyrelsens afvisning. 

Alle vores spørgsmål er desværre blevet 

ignoreret, og forligskredsen går videre 

med konkurrenceudsættelse. Det 

kan Enhedslisten ikke støtte op om. 

Derfor har vi trukket os fra forliget, forklarer 

klimaordfører Peder Hvelplund. 

Mange rædselsscenarier 

Konsekvenserne af markedsgørelsen 

kan hurtigt blive grumme: 

– Forbrugerne kan få ekstraregninger, 

der falder helt tilfældigt rundt om 

i landet, afhængigt af om det lokale 

anlæg overlever eller går konkurs med 

en kæmpe gæld. Nye og miljøeffektive 

værker med stor gæld kan lukke, mens 

gamle og miljøskadelige værker, der 

har betalt gælden ud, kan fortsætte, 

nævner Peder Hvelplund og fortsætter: 

– Vi kan se værker, der går helt til 

grænsen for, hvad de må udlede af 

skadelige stoffer. Og dansk affald, der 

sendes på kryds og tværs i Europa, 

mens de nationale anlæg bliver nødt 

til at importere mere affald for at 

holde kedlerne i gang og undgå konkurs. 

Nye og miljøeffektive værker 

risikerer at lukke, mens 

gamle og miljøskadelige 

værker, der har betalt 

gælden ud, kan fortsætte. 

Foto: iStock 

INDLAND 7

NY LANDBRUGSREFORM 

SKAL DEMOKRATISERE 

ADGANGEN TIL JORD 

Mange landbrug står til at 

skifte ejer de næste ti år, og 

udenlandske kapitalfonde står 

på spring. Der er brug for en 

omfattende reform, som både 

kan sikre et bæredygtigt landbrug, 

demokratisk kontrol over 

jorden og fornyet liv til landområderne. 

LANDBRUG 

Rasmus Vestergaard Madsen, 

miljøordfører for Enhedslisten 

og økologisk landmand 

De fleste danske landbrug er i dag så 

store, at kun bugnende kapitalfonde 

har råd til at opkøbe dem. Og de står 

på spring med pengepungen fremme, 

når halvdelen af de danske landmænd 

over de næste ti år går på pension. 

Med den udsigt risikerer vi, at udenlandske 

investorer og kapitalfonde tager 

magten over vores natur, klimaet, 

fødevarerne, drikkevandet og livet i 

landdistrikterne. Og vi risikerer, at kapitalfondene 

sætter deres enøjede fokus 

på profit over en hurtig grøn omstilling. 

Med de kommende landbrugsforhandlinger 

har vi en unik chance for at 

gentænke landbrugssektoren og gennem 

en jordreform sikre, at jorden 

kommer på fællesskabets hænder, at 

vi når i mål med den grønne omstilling 

og genskaber livet på landet. 

De usikre globale finansmarkeder 

og den lave rente gør landbruget til et 

interessant investeringsobjekt for kapitalfonde. 

Kinesiske, engelske, tyske 

og hollandske rigmænd nyder godt af, 

at skiftende regeringer gentagne 

gange har åbnet for godteposen og liberaliseret 

landbrugsloven. Kapitalfondene 

og udlændinge har allerede 

taget for sig af retterne og opkøbt et 

areal større end Bornholm. 

Ambitiøs jordreform 

De sidste liberaliseringer af landbrugsloven 

blev lavet på et bagtæppe af 

galoperende jordpriser og dårlige investeringer 

fra landmænd før finanskrisen. 

Her blev kapitalfondene 

udset til at redde landbruget. Længe 

havde det nemlig været svært at tiltrække 

kapital, da afkastet er højere 

på obligationer end på landbrugsdrift. 

Skiftende regeringer har ønsket, at 

landbruget skulle ende som investeringsobjekt 

på lige fod med anden 

storindustri. Mens det stort set er blevet 

umuligt for unge landmænd at 

overtage et landbrug på grund af gårdenes 

størrelse, høje jordpriser og 

store kapitalkrav fra bankerne. 

I forståelsespapiret er det aftalt mellem 

støttepartierne og regeringen, at 

regeringen skal tage initiativ til en jordreform. 

Det er samtidig aftalt, at der 

skal laves bindende reduktionsmål for 

landbrugets udledning af drivhusgasser, 

og at landbrugsstøtten skal bidrage til 

en mere bæredygtig produktion. 

En jordreform har potentiale til at løse 

den alenlange række af problemer, som 

ligger i slipstrømmen af industrilandbruget. 

Problemerne her handler nemlig 

ikke kun om kapital og ejerskifte. Årtiers 

fokus på vækst, effektivisering og en 

overudnyttelse af naturressourcer har 

resulteret i, at jorden er udpint, at ha- 

Årtiers fokus på vækst, effektivisering og en 

overudnyttelse af naturressourcer har resulteret i, 

at jorden er udpint, at havene belastes af alt for mange 

næringsstoffer, at vores drikkevand bliver fyldt 

med pesticider, en massiv klimabelastning 

og alt for lidt plads til naturen. 

Foto: iStock 

8 KLIMA OG MILJØ



Hvis jorden har stor 

naturværdi eller er lavbundsjorde, 

skal de tages ud af 

drift og gøres til naturområder 

på ny. Ligesom jorde i jordbrugsfonden 

også kan bruges 

til jordfordeling ved udtagning 

af natur- og lavbundsjorde 

hos andre landmænd. 

vene belastes af alt for mange næringsstoffer, 

at vores drikkevand bliver fyldt 

med pesticider, en massiv klimabelastning 

og alt for lidt plads til naturen. 

Samtidig har landområderne oplevet 

en befolkningsflugt. Mange vil væk 

fra gyllestanken og politikernes nedprioritering 

af landdistrikterne. 

Et nyt grønt danmarkskort 

De store jordreformer i 1800- og 

1900-tallet blev formet af folkelige 

krav om ejerskab og mulighed for at 

skabe et godt liv for den brede befolkning 

på landet. I dag er det et stærkt 

folkeligt krav om at afværge klima- og 

biodiversitetskrisen. Det kalder på en 

bæredygtig jordreform. 

Ejerskabet over de danske jorde 

minder nu uhyrligt meget om ejerskabet 

over jorden i den feudale middelalder. 

0,6 procent af befolkningen ejer 

60 procent af jorden. Og når vi kigger 

på et danmarkskort, er det altovervejende 

marker med foder til den enorme 

animalske produktion, vi ser. 

Tiden er inde. For i disse år er pensionsmodne 

landmænd klar til at sælge 

deres landbrug for at komme ud af erhvervet 

og ind i pensionisttilværelsen. 

Ofte er pensionen bundet i gården. 

Hvis vi ikke igen laver regler om, hvor 

meget jord, der må ejes – og af hvem – 

så er sandsynligheden for, at kapitalfonde 

opkøber hele Vendsyssel eller 

Fyn og omdanner det til en stor majsmark, 

ikke længere blot en teoretisk risiko, 

men et realistisk skrækscenarie. 

Et første skridt i en jordreform er en 

genindførsel af tidligere regler i landbrugsloven 

om, at der er en grænse for, 

hvor stort et landbrug må være. Samtidig 

bør der oprettes en statslig jordbrugsfond, 

som tilbyder at overtage de 

pensionsmodne landmænds jord. Det 

bakker nu også De Radikale op om. 

Brugsret over jorden 

Hvis jorden i den statslige jordbrugsfond 

har stor naturværdi eller er lavbundsjorde, 

skal de tages ud af drift og 

gøres til naturområder på ny. Ligesom 

jorde i fonden også kan bruges til jordfordeling 

ved udtagning af natur- og 

lavbundsjorde hos andre landmænd. 

De resterende jorde kan udstykkes 

til unge landmænd efter jordrenteprincippet, 

hvor landmanden ikke ejer 

jorden, men årligt betaler en afgift til 

staten for jordens værdi og får brugsret 

over jorden. Det vil give unge landmænd 

en chance for at få jord under 

neglene. Der skal selvfølgelig samtidig 

stilles krav om, at jorden dyrkes økologisk 

og på en bæredygtig måde, hvor 

der bindes kulstof i jorden og vandløb 

ikke forurenes. 

I mange landsbyer vil det betyde, at 

der ikke længere vil være én stor svinefabrik, 

men at jorden kan fordeles 

på flere hænder. Det vil kunne lokke 

flere familier tilbage til frisk luft og 

åbne vidder. Det vil give mulighed for 

flere arbejdspladser i landbruget og 

for mere lokalforarbejdning af fødevarer. 

Herved vil livet i landsbyerne igen 

kunne blive attraktivt, så der kan holdes 

liv i den lokale skole og købmand, 

og det vil samtidig sikre flere skattekroner 

i landkommunerne. 

Med en ambitiøs jordreform kan vi 

demokratisere adgangen til jorden i 

Danmark. Vi kan skabe arbejdspladser, 

liv i landdistrikterne og i fællesskab afværge 

klima- og biodiversitetskrisen. 

Nu mangler vi blot den politiske vilje 

hos regeringen til at lave århundredets 

jordreform og skabe fremtidens grønne 

Danmark. 

KLIMA OG MILJØ 9

ARBEJDSGIVERE LØBER 

FRA ANSVARET 

I de senest år er platformsøkonomien 

for alvor vokset 

frem. Via en app på telefonen 

er det nemt at bestille alt fra 

rengøring af sit hjem til den 

hurtige aftensmad. Desværre 

sker det på bekostning 

af medarbejdernes løn 

og arbejdsforhold. 

EU 

Frederik W. Kronborg, Rød+Grøn 

I årevis har det været muligt at bestille 

en pizza over telefonen og få den leveret 

med et bud. I dag er servicen flyttet 

over på apps – knyttet til online platforme. 

For kunden er der ikke den store 

forskel. Det er der til gengæld for dem, 

der leverer pizzaen. 

– Tidligere var budene ansat af f.eks. 

restauranten, enten som bud eller i 

forbindelse med servicearbejde. I dag 

arbejder budene for platforme, men 

platformene påtager sig ikke et arbejdsgiveransvar. 

De vil gerne trække 

overskuddet fra forretningen hjem, 

men de vil ikke påtage sig ansvaret i 

forhold til at sikre ordentlige arbejdsforhold 

for medarbejderne, forklarer 

Henning Overgaard, der er forbundssekretær 

i 3F. 

En hurtigt voksende forretningsmodel 

med alvorlige konsekvenser 

Hvis platformene nægter at betragte 

sig selv som arbejdsgivere, er det også 

ret svært at få placeret arbejderne på 

platformene som lønmodtagere med 

de rettigheder, der følger med – herunder 

ikke mindst retten til at organisere 

sig og tegne en overenskomst. 

Platformsøkonomien i vækst. Den 

breder sig til et utal af brancher og undergraver 

retten til kollektive forhandlinger 

og overenskomster. 

– Når de store platforme ikke er en 

del af systemet, skabes der ubalance i 

hele arbejdsmarkedsmodellen og et 

ulige forhold for de arbejdstagere, der 

tilbyder deres arbejde. På lang sigt er vi 

bekymrede for, hvad en sådan udvikling 

betyder for hele arbejdsmarkedet, når 

arbejdsgiverne ikke tager deres ansvar 

på sig, siger Henning Overgaard. 

Platformene er samtidig grænseoverskridende 

og hører måske slet ikke 

hjemme i det land, hvor de har deres 

forretninger. 

Danmark løser ikke problemet 

alene 

– Vi kan ikke klare det i Danmark alene. 

Vi hænger sammen med det arbejdsmarked, 

der er omkring os. Hvis man 

kigger på f.eks. Uber, så er de registreret 

i Holland men tilbyder deres service 

i andre lande. Det betyder, at vi skal 

løse problemet på tværs af grænserne, 

siger Henning Overgaard og 

fortsætter: 

– Det kan koges ned til, at hvis både 

Folketinget og EU virkelig vil hjælpe de 

prækært ansatte på platformene, så 

skal vi først og fremmest løse den gordiske 

knude, at platformene tror, de 

kan konvertere lønmodtagere til selvstændige 

– altså det, jeg kalder falske 

selvstændige. 

Ifølge Henning Overgaard er løsningen 

først og fremmest, at flere falske 

selvstændige defineres som lønmodtagere. 

– Kun på den måde kan vi få styr på 

begreberne og sikrer, at platformene 

får arbejdsgiveransvar for deres ansatte. 

10 INTERNATIONALT

EU’S SKATTEHUL KAN LUKKES 

Tidligere var budene ansat 

af f.eks. restauranten, 

enten som bud eller i forbindelse 

med servicearbejde. I dag 

arbejder budene for platforme, 

men platformene påtager sig 

ikke et arbejdsgiveransvar. 

For første gang i utroligt lang 

tid ser det ud til, at der blæser 

nye skattevinde i EU-systemet. 

Med en forandringsparat administration 

under Joe Biden i 

USA og med nyfundne stædige 

kræfter i EU-Parlamentet ser 

det ud til, at EU for første gang 

kan spille en positiv rolle i 

kampen imod skattely. 

EU 

Frederik W. Kronborg, Rød+Grøn 

EU er i dag en af de mest væsentlige 

årsager til verdens enorme problemer 

med skattely. Ifølge Tax Justice Network 

står landene inden for unionen i dag 

for hele 36 procent af de samlede globale 

midler, der er i skattely. 

Det har i årevis været et kendt faktum, 

at EU har holdt hånden over skattely 

og har sikret, at egne medlemslande 

har kunnet agere som skattely. 

Men årtiers kamp for de rigeste spekulanter 

bliver nu udfordret. 

Nye vinde i USA 

Som en del af sit nye kabinet har USA’s 

præsident Joe Biden udnævnt den tidligere 

Harvard-professor i økonomi Janet 

Jellen som ny finansminister. 

Selvom amerikansk økonom og venstreorienteret 

politik ikke helt plejer at 

rime, så er det tilfældet denne gang. 

Jellen har som sit første statement 

fastslået, at USA skal arbejde aktivt for 

en international fælles bund under 

selskabsskatten. Det kan betyde, at 

det arbejde, der i årevis er foregået i 

OECD, nu kan blive til virkelighed. 

Et af de afgørende problemer med 

de største skattely er, at multinationale 

selskaber i dag kan flytte deres 

profit fra det land, pengene er tjent i, 

til et land med en meget lav selskabsskat. 

Med en indførelse af de regler, 

der ligger fra arbejdet i OECD, vil man 

kunne opkræve den aftalte selskabsskat 

i landet, pengene er tjent, hvis de 

flyttes med fokus på en lavere sats. 

Det vil fra den ene dag til den anden 

kunne fjerne de multinationale selskabers 

mulighed for at spekulere i selskabsskat 

og sætte en prop i et stort 

skattehul. 

EU-Parlamentet skifter kurs 

Da det i januar lykkedes at samle et 

flertal i EU-Parlamentet for at anerkende, 

at EU-lande, der agerer som 

skattelylande, også skal behandles 

som skattelylande, var det et nybrud i 

systemet. 

Forslaget havde været til debat i 

sidste valgperiode og var faldet på 

målstregen, fordi det nødvendige flertal 

ikke kunne findes. I år blev det vedtaget 

med flere hundrede stemmers 

flertal. Det er et brud med den almindelige 

logik i et ellers meget økonomisk 

højreorienteret EU-Parlament. 

Det afgørende spørgsmål er nu, om 

det også kan lykkes at samle det nødvendige 

flertal for at indføre forslaget 

om selskabsskatten. 

EU har sikret, at egne 

medlemslande har kunnet 

agere som skattely. Men 

årtiers kamp for de rigeste 

spekulanter bliver nu 

udfordret. 

Henning Overgaard, 

forbundssekretær i 3F. 

Foto: iStock 

Foto: Wolt.com 

INTERNATIONALT 11

Børn har ret til at lege og have fritid. 

Men det bliver svært at lege med 

den ødelagte jord i vores hænder. 

Tegning: Frida, 13 år 

12 TEMA

GIV BØRNENE RET! 

Selvom vores samfund er fuld af ressourcer, lever mange børn under fattigdom 

og utryghed. I månedens tema kaster Rød+Grøn et blik på børns rettigheder 

og vilkår i 2021. 

BØRNEFORSORG 

MED MØRKE SKYGGER 

Vi skal passe på ikke at gentage fortidens fejl 

ved at glemme forebyggelse til fordel for 

tvangsfjernelser. Månedens tema ser på børns 

rettigheder med afsæt i regeringens udspil ’Børnene 

Først’. 

Lole Møller, Rød+Grøn 

Efter 14 års kamp fik Godhavnsdrengene sidste år endelig 

deres undskyldning for de overgreb og den misrøgt, de 

havde oplevet i statens varetægt i 1960’erne. Men deres historie 

er ikke enestående. Der kan skrives et jammersminde 

over de mange børn, der udsat for børneforsorg fik et liv 

præget af omsorgssvigt og hårdhændede opdragelsesmetoder. 

Børnene skulle opdrages til flid, orden, renlighed, lydighed 

og disciplin. Prygl og tæsk hørte til dagens orden på mange 

børnehjem. Oftest i det skjulte. Men da den socialdemokratiske 

folketingsmand Peter Sabroe tilbage i år 1908 åbnede 

en pakke med halvrådne fedtegrever i folketingssalen, gav 

det genlyd: Det var daglig kost for de børn, som levede under 

kummerlige forhold i den indremissionske opdragelsesanstalt 

Hebron. 

Bedsteborgere som selvbestaltede vogtere 

Filantropiske og kristelige foreninger har spillet en stor rolle 

som ”børnereddere”. De ville ”uskyld værne og ukrudt fjerne”, 

som Kristelig Forening til vildfarne børns redning skrev i deres 

blad omkring år 1900. Samme formål genfindes i den første 

børneforsorgslov fra 1905. Loven gav mulighed for at 

straffe kriminelle børn og redde forsømte børn. I begge tilfælde 

var svaret ofte anbringelse uden for hjemmet. 

Beslutningen lå hos værgerådene, som bestod af sognets 

bedsteborgere og det var deres småborgerlige pænhed, 

moral og menneskesyn, der blev bestemmende for, hvornår 

og hvordan der skulle gødes og luges. Der blev udfyldt skemaer 

og afgivet forklaringer og vurderinger, som både afspejlede 

fordomme og forudindtagethed: ”Hjemmet er i høj 

grad snavset og uordentligt. Moderen er drikfældig, en 

mandsperson, der hører til kvarterets værste bærme, har 

tilhold hos hende”. 

”Hjemmet er pænt og velordnet”, ”Moderen har sorte 

negle”, ”Barnet lyver, skulker fra skolen og har stjålet 4 kr. fra 

moderen”. 

Hjælp frem for tvangsfjernelser 

Børneforsorgens indsats har især været rettet mod fattige 

og ressourcesvage familier. 

Først med børneforsorgsloven i 1964 er det ikke længere 

formålet at fjerne og anbringe, men tværtimod at bevare 

børn i deres eget hjem med en helhedsorienteret hjælp til 

den sårbare og belastede familie. Og først med Bistandsloven 

bliver børneværnsarbejdet professionaliseret. 

Godhavnsdrengene har fået deres historie og tunge 

barndomsminder på udstilling på Danmarks Forsorgsmuseum. 

Men der kommer stadig alt for mange nødråb fra boog 

opholdsstederne om overgreb og svigt. De sociale tilsyn 

har sidste år registreret magtmisbrug på 70 ud af 614 døgninstitutioner. 

Regeringen har netop fremlagt deres reformudspil ’Børnene 

Først’, hvor der nu lægges op til flere og tidligere 

tvangsfjernelser. Men vil reformen sikre bedre børneliv og 

bedre anbringelser? 

Vil udsatte børn og sårbare familier få bedre hjælp og 

støtte? Enhedslistens bekymringer knyttet til udspillet og en 

status på børns rettigheder generelt er omdrejningspunktet 

for månedens tema. 

Til dette tema har vi 

fået børn til at lave 

tegninger. Tegnigerne 

har ikke nødvendigvis 

noget med artiklerne 

at gøre. 

TEMA 13

’BØRNENE FØRST’ MANGLER FOKUS PÅ 

Regeringens anbringelsesudspil rummer gode 

intentioner om børnerettigheder og stabilitet, 

men der mangler fokus på forebyggelse 

og ressourcer til ordentlig sagsbehandling. 

Anna Berg, socialpolitisk rådgiver 

Selvom der er gode takter i regeringens udspil til en anbringelsesreform, 

’Børnene Først’, kommer vi aldrig i mål uden at 

afsætte de nødvendige ressourcer til at styrke sagsbehandlingen 

og nedbringe arbejdspresset for socialrådgiverne. 

Det mener Enhedslisten, der desuden savner fokus på forebyggelse, 

tidlig opsporing og samarbejde med familierne i 

regeringens udspil. 

Rettigheder og sagsbehandling kræver ressourcer 

Hvis vi skal lykkes med at give udsatte børn en bedre hverdag, 

hvor børnene mærker deres rettigheder, er det afgørende at 

nedbringe arbejdspresset og det antal sager, den enkelte 

sagsbehandler sidder med. Socialrådgiverne på børneområdet 

er en af landets mest stressede faggrupper, og det siger 

sig selv, at man ikke kan sagsbehandle i høj kvalitet eller 

møde udsatte børn og deres familier med det nærvær, der er 

nødvendigt, når man skal tage sig af 35-40 sager ad gangen. 

Det skal sikre mulighed for sparring mellem sagsbehandlerne, 

forebygge fejl og forkerte afgørelser og desuden skabe ro 

og kontinuitet for udsatte børn i mødet med kommunen. 

For Enhedslisten er hovedfokus i forhandlingerne om en ny 

anbringelsesreform derfor at sørge for, at det bliver afsat de 

nødvendige ressourcer til, at socialrådgiverne har tid og kompetencer 

til opgaverne. Ellers risikerer vi, at de gode intentioner 

og flotte ord aldrig bliver til virkelighed. Konkret foreslår vi 

et lovbestemt loft over, hvor mange sager en socialrådgiver 

på børneområdet må sidde med. Tallet kan variere en smule 

efter sagsbehandlerens anciennitet og sagernes kompleksitet, 

men bør gennemsnitligt ligge på 25 sager pr. sagsbehandler. 

Desuden foreslår vi, at der altid kobles to sagsbehandlere 

på anbringelsessager. Det skal sikre mulighed for sparring 

mellem sagsbehandlerne, forebygge fejl og forkerte afgørelser 

og desuden skabe ro og kontinuitet for udsatte børn i 

mødet med kommunen. 

Behov for forebyggelse 

Et vigtigt mål med en reform af anbringelsesområdet må 

være, at børns mistrivsel opdages så hurtigt som muligt, så 

vi kan sætte ind med de rigtige indsatser, før problemerne 

vokser sig så store, at en anbringelse er nødvendig. Derfor 

er det ærgerligt, at de tidlige og forebyggende indsatser er 

fuldstændig fraværende i regeringens udspil. 

14 TEMA

FOREBYGGELSE 

Vi skal selvfølgelig fjerne børn, når det er nødvendigt, men 

hvis en anbringelse kunne være undgået med anden hjælp, 

så er det børnene, vi svigter. 

Selvfølgelig findes der forældre, som svigter. Og selvfølgelig 

er det for nogle børn bedst at vokse op i en anden familie 

end den, de er født ind i. 

Der findes allerede gode erfaringer med at have socialrådgivere 

tilknyttet folkeskoler og daginstitutioner. En sådan 

tværfaglig indsats kan hjælpe pædagoger og lærere med at 

støtte udsatte børn og tale med familierne om barnets behov. 

I Københavns Kommune har man eksempelvis fået kendskab 

til dobbelt så mange udsatte børn ved at tilknytte socialrådgivere 

til skoler og institutioner, ligesom børnene er 

meget yngre, når hjælpen sættes ind første gang. På den 

måde kan vi forhindre, at børns mistrivsel forværres. Det er 

god socialpolitik, som vi skylder udsatte familier. 

Alle børn har ret 

til et godt liv. 

Tegning: Luka, 10 år 

Forældre til udsatte børn er ikke fjender 

I regeringens udspil tegnes desværre et billede af udsatte 

børns forældre som fjender, der står i vejen for børns trivsel 

og udvikling, fordi de har interesser i modstrid med børnenes. 

Så simpel er virkeligheden ikke. 

Selvfølgelig findes der forældre, som svigter. Og selvfølgelig 

er det for nogle børn bedst at vokse op i en anden familie 

end den, de er født ind i. Disse børn skal naturligvis have 

et andet hjem, i en plejefamilie eller på en institution. Det 

betyder imidlertid ikke, at det altid vil være sundt for sådanne 

børn at ’kappe båndene’ til deres biologiske forældre. 

Børn er ikke små planter, der bare kan ompottes: lidt 

frisk jord, og så er den hjemme! Nej, børns problemer med 

og kærlighed til deres forældre forsvinder ikke, fordi vi giver 

dem et nyt hjem. Og hvis vi fjerner børn fra forældre med 

tvang, når der kunne været givet hjælp og støtte på anden 

vis, så træder vi på børnenes rettigheder. 

Derfor bør fokus i en anbringelsesreform være en indsats 

for hele familien, uanset om barnet skal bo hos sine forældre 

eller andetsteds. En god relation mellem forældre, socialforvaltning 

og plejefamilie er en vigtig forudsætning for 

en rolig og stabil anbringelse og derfor bedst for barnet. Regeringens 

skræmmebillede af udsatte børns forældre og 

dertilhørende fokus på tvang kan desuden skræmme forældre, 

der har det svært, fra at søge hjælp. De kan jo frygte, 

at kommunen automatisk vil fjerne deres barn. Det må ikke 

ske, for det vil stik imod intentionen stille udsatte børn 

endnu værre. 

I stedet for at gå efter flere anbringelser skal vi gå efter 

rigtige anbringelser, hvor det er absolut nødvendigt. På den 

lange bane bør målet for et samfund som det danske være, 

at færre børn anbringes, fordi vi lykkes med at støtte og 

hjælpe udsatte familier i tide. 

TEMA 15

FOREBYG FREM FOR 

AUTOMATISK AT FJERNE 

Børn har ret til et godt liv. Børnene 

har det ikke godt i flygtningelejren, 

men det er også synd, hvis de skal 

hjem til Danmark uden deres famlie. 

Tegning: Sara, 10 år. 

Når regeringen vil tvangsfjerne flere, kan det 

gå ud over børn, hvis forældre ikke matcher 

forestillingerne om den klassiske kernefamilie. 

Det har spastiske Mulle og hendes datter 

oplevet – og selvom fejlen blev rettet, 

er sporene varige. 

Sarah Glerup, Rød+Grøn 

Mens mange hylder regeringens børneudspil, er Mulle Skouboe, 

34, og hendes 13-årige datter Jasmin bekymrede. De 

anerkender, at tvangsfjernelser kan være på sin plads, men 

ved bedre end de fleste, at der kan ske fejl. For i 2015 blev 

Jasmin fjernet, bl.a. fordi hendes mor er spastiker og ifølge 

fordomme en dårlig forælder. 

– Der er så mange folk, der kigger ned på os. Mig fordi jeg 

har ADHD, og mor fordi hun er handikappet, fortæller Jasmin 

over Zoom. 

Hun sidder lidt uroligt foran en seng, i hvad der for mig ligner 

et tjekket teenageværelse. Jeg kan i hvert fald spotte en 

uglebamse og en meget pink plyskat. 

Mulle giver sin datter ret: 

– Både i børnehaven og skolen har jeg skullet løbe stærkere 

for at blive anerkendt som mor. Jeg har fået mange 

fordømmende blikke, og vi er blevet undersøgt i hoved og 

røv. 

Det siger sig selv, at det er en mundfuld at få barn, især 

når man behøver kørestol og handikaphjælpere i hverdagen. 

Det var Mulle faktisk den første til at indse. 

Burde du steriliseres? 

– Jeg var kun 20 år, da jeg stod med en positiv graviditetstest. 

Dengang var jeg dum og naiv, så jeg tænkte: ”OK, jeg 

går på kommunen og beder om hjælp”! Det skulle jeg aldrig 

have gjort. 

Resultatet blev trusler om at fjerne Jasmin fra fødslen. 

– De mente, at når jeg behøvede fysisk hjælp, så kunne 

jeg ikke tage vare på et barn. Da jeg så havde født Jasmin, 

og hun lå i mine arme, kom en læge og sygeplejerske ind og 

spurgte, om jeg har overvejet at blive steriliseret, så jeg ikke 

sætter flere børn i verden? Da jeg fik min yngste seks år senere, 

var der gudødme en sygeplejerske til, der stillede 

samme spørgsmål! 

Jasmin blev ikke fjernet fra fødslen, men i 2009 laver man 

en forældreevneundersøgelse af Mulle, som hun dumper 

med et brag: 

– Jeg skulle bl.a. lægge puslespil på tid. Og jeg er altså en 

sprællemand uden snor, så selvfølgelig dumper jeg! påpeger 

Mulle, hvis spastiske arme netop flagrer vildt, når hun 

fortæller. 

Havde myndighederne fjernet Jasmin i 2009, kunne Mulle 

til dels forstå det, da Jasmins far var voldelig. Men årene gik, 

og Mulle får rettet op på sit liv. Hun finder en ny, stabil mand, 

får endnu et barn, og alt fungerer – til en mandag eftermiddag 

i 2015. 

– Jeg var syv og kom hjem fra skole via bagvejen. Fra haven 

hørte jeg min mor græde. Jeg spurgte, hvad der var galt, 

og så fik jeg at vide, at jeg ikke skulle bo hjemme ved mor 

16 TEMA

SÅDAN HAR BØRNENE OPLEVET NEDLUKNINGEN 

MARIUS SAVNER SELSKAB 

Marius Halskov, går i 7. klasse på Michael Skolen i Herlev 

og far længere. Så begyndte jeg også at græde, fortæller 

Jasmin, der aldrig blev glad for at bo hos plejeforældre. 

– Jeg ville bare gerne have, at det var overstået, for det 

var ikke særligt sjovt at være der. 

Tør aldrig bede om hjælp igen 

Der skulle gå 2 år og 7 dage, før Jasmins bøn blev hørt. På 

det tidspunkt havde nogen i kommunen indset, at forældreevneundersøgelsen 

fra 2009 var ubrugelig. En ny undersøgelse 

uden puslespil viser nu, at Mulle er egnet som forælder. 

Jasmin kommer hjem – men tvangsfjernelsen har sat 

varige spor. 

– Jeg husker, da kommunen endelig meddeler Jasmin, at 

hun skal hjem og bo. Jasmin rejser sig, tager et stykke papir 

og en kuglepen, lægger dem foran sagsbehandleren og siger: 

”Jeg vil gerne have, at du skriver det ned, for så kan du 

ikke løbe fra aftalen.” Hun var kun ni år! siger Mulle, der stadig 

har mareridt om Jasmins afmagtsskrig den mandag i 

2015. 

Resten af familien er også påvirket. 

– Min mindste begyndte at udvikle angst og sagde som 

3-årig: Jeg tør ikke blive lige så gammel som Jasmin, for så 

tager de måske også mig, fortæller Mulle. 

Selv er Mulle blevet bange for at bede kommunen om 

hjælp. 

– Jeg bad jo om hjælp. Jeg var åben og en holdspiller. Jeg 

søgte om aflastning, men det blev til tvangsfjernelse. Jeg 

bad om at få Jasmin udredt, for allerede i børnehaven bemærkede 

de, at hun var ustyrlig. Samtlige pædagoger og 

PPR slog det hen med: ”Det er, fordi mor er handikappet og 

har hjælpere i hjemmet.” Der gik fem år, før nogen lyttede til 

mig og konstaterede, at Jasmin såmænd bare har ADHD! 

Lyt og spørg 

Med regeringens børneudspil risikerer flere som Jasmin at 

blive anbragt – eller bortadopteret, så der ingen vej er tilbage. 

Alene frygten for tvangsfjernelser kan føre til, at flere 

ligesom Mulle ikke tør bede om hjælp, selv når hjælp er barnets 

tarv. 

I stedet for automatisk at fjerne mener Mulle og Jasmin, 

at myndighederne skal forebygge. 

Mulle ønsker at blive set for mere end sit handikap, mens 

Jasmin vil have kommunen til at lytte til børn: 

– Jeg synes, man skal tjekke ind hos barnet hver måned 

og høre, hvordan det har det. Selvfølgelig skal kommunen 

tage højde for, at børn kan blive tvunget til at lyve, men så 

kan de spørge dem rundt om barnet. I min alder fortæller 

man f.eks. sin bedste veninde alt – så de kan bare spørge 

hende! 

Jeg nåede lige at melde mig til teater på ungdomsskolen, før 

alt blev lukket ned igen. Møderne i FDF blev også stoppet, så 

pludselig var alle dem, jeg plejede at være sammen med, væk. 

Det har været et ensomt år, selvom jeg bor i en stor familie. 

I 2021 kan jeg forhåbentlig begynde til teater. I denne 

weekend skal jeg på lejrtur med FDF – men vi må kun være 

ude og skal holde god afstand. Alligevel glæder jeg mig vildt 

meget. Vi har været til onlinemøder under corona, men det 

er slet ikke som de fysiske møder. 

Jeg har spurgt Valdemar og Esther fra min klasse, hvordan 

de har oplevet nedlukningen. De har også mest af alt savnet 

det sociale. Men at gå i skole via Zoom har også været 

svært. 

Isoleret og distraheret 

– Jeg synes, at den manglende rytme har været sværest. 

Det har også været svært at komme i gang med opgaverne, 

fordi når man er hjemme, så kan man lave så mange andre 

ting, oplever Valdemar. 

– Jeg glæder mig til at se mine klassekammerater igen, og 

til at rytmen bliver bedre og nemmere. Og til, at man ikke 

bliver så distraheret, siger han. 

For Esther har det sværeste under corona været, at der er 

så mange mennesker, hun ikke kan se. 

– Jeg føler mig bare meget isoleret og alene. Det, jeg glæder 

mig mest til, er at se alle mine venner og socialisere med 

en masse mennesker. Fordi det har vi som mennesker brug 

for, for at holde os mentalt stabile, siger hun. 

I 2021 ønsker jeg først og fremmest, at corona går væk. Eller 

i hvert fald kommer til at fylde meget mindre. Jeg håber, at 

vi kan komme igennem noget af året, uden at vi skal tænke 

os om, hver gang vi overvejer at kramme et andet menneske. 

Siden marts sidste 

år har landets børn 

måttet tilbringe 

usædvanligt meget 

tid hjemme. 

Vi har bedt tre børn 

skrive lidt om, 

hvordan de har 

oplevet coronanedlukningen. 

Det fleste af 

mine venner 

har det lige som jeg: 

Vi har virkelig savnet 

at være sammen 

med andre på 

vores alder under 

nedlukningen. Nu kan 

vi heldigvis begynde 

at ses lidt igen. 

Tegning: Arthur, 10 år 

TEMA 17

VI KALDER DET ET ”HELLE” 

Joannahuset er Danmarks første krisecenter for 

børn og unge. Rød+Grøn har talt med Mette Bak, 

som er omsorgsfrivillig i Joannahuset, om hvad 

det er for et behov, som dette nye initiativ skal 

afhjælpe. 

Astrid Vang Hansen, Rød+Grøn 

Joannahuset åbnede i august 2020 og har på et halvt år taget 

imod mere end 100 børn med akut brug for hjælp og 

støtte. Mette Bak, der er socialrådgiverstuderende, meldte 

sig som frivillig allerede inden huset åbnede. 

– Joannahuset har åbent døgnet rundt. Børn og unge kan 

henvende sig på eget initiativ. De har også mulighed for at 

være anonyme, hvis de ønsker det, fortæller Mette. 

– Børnene kan få omsorg og tryghed. Et måltid mad og en 

seng at sove i. De kan også bare slappe af og f.eks. se en 

film. Samtidig kan de få rådgivning om deres rettigheder. 

Mange af Joannahusets børn kommer fra hjem med misbrugsproblemer 

eller vold. Men der kan også være andre 

grunde. 

– De kommer, fordi de står i en situation, hvor der er 

utrygt i deres hjem. Derfor er det også meget vigtigt, at Joannahuset 

kan være et ”helle”, hvor det er trygt og rart at 

være. 

Der er altid to omsorgsfrivillige til stede i huset, fortæller 

Mette. 

– Vores opgave er at skabe ro og hygge for de børn, der 

kommer. F.eks. laver vi mad eller spiller spil med børnene. 

Samtidig er vi blevet klædt på til at tale med børnene, hvis 

de pludselig begynder at fortælle om deres situation. Når 

børnene opbygger en relation og føler sig trygge, begynder 

de ofte at fortælle. 

Kender ikke deres rettigheder 

Mette er ikke imponeret over det offentliges håndtering af 

børnesager. Selv for voksne mennesker kan det være svært 

at forstå, hvordan kommunen fungerer, og hvilke rettigheder 

man har, fremhæver hun. 

– Det kræver tid og opbygning af tillid og relationer at 

hjælpe børnene til at forstå deres rettigheder. Den tid har 

de kommunale sagsbehandlere sjældent. Vi har ansatte i 

huset, som tidligere har arbejdet med børnesager i kommu- 

18 TEMA

DET ER TID TIL AT AFSKAFFE 

BØRNEFATTIGDOM 

Du kan komme 

i Joannahuset, 

hvis du er 

under 18 år. 

De seneste års reformer af kontanthjælpsloft, 

integrationsydelse og starthjælp har ført 

tusindvis af børn ud i fattigdom. Den udvikling 

har fået Børnerådet og 17 andre organisationer 

til at efterlyse et endeligt opgør med 

børnefattigdom i Danmark. 

Du behøver ikke 

fortælle dit navn, 

eller hvor du bor. 

Du kan komme 

og gå, som det 

passer dig. 

Du kan tale med 

en og få en seng 

at sove i. 

Du må komme, 

uanset hvor i 

landet du bor. 

nerne, så de kender reglerne og systemet ud og ind. I Joannahuset 

bruger de den viden til at være på barnets side, og 

vi tilbyder også børnene at tage med som bisiddere til møder 

med kommunen. 

Samarbejde med kommunerne 

Hvad kan Enhedslisten gøre i kommunerne for at sikre bedre 

hjælp til udsatte børn? 

– Nu er jeg jo selv socialrådgiverstuderende, siger Mette 

smilende og fortsætter: 

– Så selvfølgelig mener jeg, at socialrådgiverne skal have 

mere tid og bedre arbejdsforhold. I dag har de alt for mange 

sager, og der sker alt for mange skift undervejs, hvor barnet 

får en ny sagsbehandler. 

I Joannahuset er de altid på barnets side. 

– Vi kommer med som bisiddere, og vi har stor viden om 

børnenes rettigheder, som vi kæmper for at kommunerne 

skal leve op til, forklarer Mette og uddyber: 

– Børn har selv et perspektiv og en holdning. Det lytter vi 

til i Joannahuset. Og det burde lovgivningen og kommunerne 

også i højere grad tage udgangspunkt i. 


Ifølge AE-rådet levede der 31.700 danske børn i fattigdom i 

2001. Året efter blev kontanthjælpsloftet og starthjælpen 

indført – og 16 år senere var antallet af fattige børn vokset 

til 61.200. 

Når man som barn vokser op i en fattig familie, kan konsekvenserne 

være meget alvorlige. Børnefattigdom forringer 

et menneskes muligheder, bl.a. i form af dårligere uddannelse, 

løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere 

indkomst. 

Men også i barndommen forringer fattigdom tilværelsen. 

– Størstedelen af familierne oplever, at den dårlige økonomi 

påvirker børnenes trivsel negativt, og at fattigdommen 

giver forældrene mindre overskud til børnene, skrev 18 

organisationer i december i et åbent brev til statsministeren. 

En undersøgelse foretaget af Mødrehjælpen viser, at 55 

procent af de fattige familier, som fik julehjælp sidste år, 

ikke kan købe nødvendige ting som vintertøj til deres 

børn. Mange har heller ikke råd til at holde børnefødselsdage 

eller sende børnene til en fritidsaktivitet. Hele 72 

procent af familierne har haft problemer med at få råd til 

en bolig. 

Statsministerens vigtigste opgave 

En lignende undersøgelse fra 2018, foretaget af Institut for 

Menneskerettigheder, konkluderer, at familier på integrationsydelse 

ikke har råd til at dække basale behov som mad, 

tøj, medicin og bolig. 

De 18 organisationer finder det utroligt, at et velstående 

land som Danmark kan tillade så mange børn at vokse op i 

fattigdom. De ser det som den vigtigste opgave for ”børnenes 

statsminister” at sætte en stopper for børnefattigdommen 

herhjemme. 

Regeringen har nedsat en Ydelseskommission, der skal 

se på kontanthjælpssystemet og blandt andet tage højde 

for, ”at alle børn i Danmark vokser op under rimelige forhold 

og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.” 

De 18 organisationer ønsker også en officiel fattigdomsgrænse 

genindført, så man kan følge udviklingen. 

– Vi kan og skal give disse familier både en indsats og en 

forsørgelse, som forhindrer børnefattigdom, understreger 

de. 

TEMA 19

BØRN OG UNGE SKAL HAVE RET TIL 

AT SKIFTE NAVN OG CPR-NUMMER 

Ifølge FN’s Børnekonvention har børn og unge ret 

til selv at definere deres kønsidentitet. 

Hvis Danmark vil efterleve konventionen, 

må vi ændre vores lovgivning, mener transkønnede 

børns familier. 

Helge Sune Nymand, næstforperson 

i Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn 

De sidste par år har der været en del debat i de danske medier, 

der handlede om børns ret til at ændre deres juridiske 

køn. I praksis handler det blot om at børnene skal have lov 

til at ændre deres CPR-nummer, men hvorfor er det nu vigtigt? 

Mange bliver forvirrede af ordlyden og tror, at man 

tvinger børn til hormonbehandling uden om lægerne. Det er 

ganske misforstået. Et juridisk kønsskifte handler udelukkende 

om at få et nyt navn og CPR-nummer, så man også 

på papiret fremstår som det menneske, man er af sind og i 

nogle tilfælde krop og udtryk. 

Giv transkønnede børn lov til at være børn 

For personer, der ikke er transkønnede, kan det virke som en 

underlig og ligegyldig ting at gå op i, om det sidste ciffer i 

ens CPR-nummer er lige eller ulige. Det må da i højere grad 

komme an på, om omgivelserne er gode til at støtte og beskytte 

børnene? Om de så at sige lader børn være børn. 

Det sidste er netop grunden til, at mange transkønnede 

børn brændende ønsker sig at få lov til at ændre det sidste 

ciffer. For tallet bringer dem gang på gang i ubehagelige eller 

sågar farlige situationer, hvor læger og paskontrollen 

ikke tror dem, når de fremviser sundhedskort eller pas. 

Når skolerne systematisk opfører dem forkert på en kønnet 

klasseliste, så de går glip af fødselsdage og sociale aktiviteter. 

Eller i idrætstimer og når svømmehallen tvinger piger til 

at klæde om i drengenes omklædning eller omvendt. I de situationer 

føler børnene netop ikke, at de får lov at være 

børn på lige fod med andre. 

Juridisk kønsskifte er mere end sund fornuft 

Går man op i børn og unges mentale og fysiske helbred, så 

er der mange gode grunde til at lade dem ændre CPR-nummer, 

når de har behov for det. Erfaringer fra udlandet har 

vist, at det nedsætter risikoen for angst, depression, selvskade 

og selvmord blandt transkønnede børn og unge, når 

man vælger at støtte op om deres behov for at udtrykke et 

givent køn i stedet for at modarbejde det. 

Juridisk kønsskifte er dog mere end sund fornuft. Det er 

implementering af grundlæggende menneskerettigheder for 

barnets bedste. FN’s Børnekonvention slår fast, at børn og 

unge har ret til selv at definere og italesætte deres kønsidentitet 

og opnå den behandling, de selv synes er nødvendig. 


CORONA GAV MIG FLERE 

KLASSEKAMMERATER 

My Hørby Mikkelsen 

Mit navn er My, og jeg går i hjemmeskole i 8. klasse. Det har 

jeg gjort i over fem år, fordi jeg er autist, og folkeskolen ikke 

fungerede for mig. I de sidste 2 ½ år har jeg også haft klasser 

i en international onlineskole. 

Min onlineskole er meget forskellig fra den hjemmeundervisning, 

andre danske børn og unge har fået under nedlukningen. 

Al undervisningen er planlagt til at foregå online, og 

både lærerne og eleverne brænder for lige denne måde. De 

Siden marts sidste år har landets børn måttet 

tilbringe usædvanligt meget tid hjemme. 

Vi har bedt tre børn skrive lidt om, hvordan de 

har oplevet corona-nedlukningen. 

fleste af mine lærere underviser kun i dét, der interesserer 

dem allermest, og der er mange flere forskellige baggrunde 

end i de danske skoler. 

Kun positive ændringer 

Da andre elever blev sendt hjem på grund af corona, var 

20 TEMA

Går man op i 

børn og unges 

mentale og fysiske 

helbred, så er der 

mange gode grunde 

til at lade dem ændre 

CPR-nummer, når de 

har behov for det. 

Tegning: Eva, 8 år 

Når det nu er 30 år siden, Danmark tiltrådte FN’s børneresolution, 

så er det vel også på tide, at vi handler derefter og 

giver børn mulighed for at ændre CPR-nummer i henhold til 

det køn, de identificerer sig med uden aldersgrænse eller 

andre restriktioner. På den måde kan vi beskytte børnene 

mod de ubehagelige oplevelser, de ellers får – nogle af dem 

på daglig basis og med alvorlig mistrivsel som konsekvens. 

Læs mere om Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn 

på www.fstb.dk 

 

Da andre elever blev sendt hjem 

på grund af Corona, var den “største” 

ændring i min hverdag, at min onlineskole fik 

mange flere elever. 

den “største” ændring i min hverdag, at min onlineskole fik 

mange flere elever, og at det gav tekniske problemer i starten. 

Der var mange elever, som ikke var vant til at få undervisning 

over internettet, og det var lidt kaotisk, indtil de 

lærte det hele at kende. 

Siden har jeg næsten kun oplevet positive ændringer, f. 

eks. at der kom flere danske onlinetilbud og flere gratis tilbud 

til børn og unge online. Min onlineskole blev også udvidet 

med lærere fra flere lande, hvor de før var fra USA og 

Canada, så nu passer mine timer bedre med vores tidszone. 

Fordi mine venner også er ramt af nedlukning, har de 

mere tid til at mødes online på Zoom. Især min canadiske 

veninde og jeg har haft meget mere tid sammen. Når vi mødes, 

er det aften i Danmark og frokosttid i Canada. På grund 

af nedlukningerne har hun færre aftaler og tit fri, så vi kan 

snakke i timevis. 

TEMA 21

LIVET SOM BARN I AVNSTRUP 

Muhammed, der er 

palæstinenser, er 7 år og 

født i Danmark. Han bor 

på Avnstrup Udrejsecenter 

sammen med sin familie; 

mor, far og lillebror. 

Muhammed har tegnet 

sig selv i skikkelse 

af Handala, som er et 

palæstinensisk symbol på 

det palæstinensiske folk. 

Det er ham, der står bag 

træet og kigger på sin 

klassekammerat og hans 

famile, der lever deres liv 

i samfundet. 

Tegning: Muhammed, 7 år 


GIV BØRN I RISIKO RET 

TIL VACCINE! 

Maise Brostrøm-Nolan 

Jeg hedder Maise og er 11 år. Jeg har muskelsvind og er derfor 

i risikogruppen i forhold til corona. Derfor har jeg været 

hjemme i isolation, siden Mette Frederiksen lukkede Danmark 

ned, så over et år. Jeg var lige i skole i to måneder efter 

sommerferien, fordi der ikke var så meget smitte, men så 

måtte jeg tilbage i isolation og har ikke været i skole siden. 

Det har været meget kedeligt. 

Forsøg med skolerobot 

Jeg har fået tiden til at gå med online-skole, og så har jeg 

været kreativ. Jeg maler, syr, og tegner. Men det er svært at 

blive ved med at finde på nye ting at lave. Jeg har kun set 

mine venner få gange. Jeg savner meget at være i skole og 

være sammen med mine venner. 

Jeg har været med i et pilotprojekt i Muskelsvindfonden 

og fået en robot ovre i skolen, som gør, at når min klasse har 

Siden marts sidste år har landets børn måttet 

tilbringe usædvanligt meget tid hjemme. 

Vi har bedt tre børn skrive lidt om, hvordan de 

har oplevet corona-nedlukningen. 

været i skole, har jeg været med online. Det er en lille, sød 

robot. Den er lidt som en computer, men den kan dreje hovedet, 

så jeg kan følge med i det, de andre laver. Jeg kan se 

dem, og de kan se min robot. Den kan lave ansigter som 

glad, sur, trist, og når man vil række hånden op, så lyser 

dens hoved. Robotten har hjulpet, men nu kan jeg snart ikke 

holde ud at være hjemme mere. 

Ja tak til vaccine uanset risiko 

Jeg har brug for, at jeg snart får den vaccine. Det er uretfærdigt, 

at jeg ikke kan få den, bare fordi jeg er 11 år. Det ville 

give god mening, at børn som mig fik den, da børn ofte ikke 

bliver særligt syge af vacciner. Jeg bliver i forvejen vaccineret 

mod lungebetændelse og influenza. 

22 TEMA

RED BØRNENE UD AF FANGELEJRENE 

De 19 danske børn, der er fanget i syriske fangelejre, 

skal hjem omgående. Det handler om 

grundlæggende menneskerettigheder: retten til 

et trygt liv, skolegang, mad, vand og medicin, 

påpeger Rosa Lund. 


Enhedslisten har siden 2018 arbejdet på at få danske statsborgere 

hjem fra IS-fangelejre i Syrien. 

– I Enhedslisten mener vi, at børnene skal hjem. Jo længere 

tid, børnene bliver, desto farligere er det for sikkerheden 

og for børnene selv. Vi mener også, at mødrene skal 

hjem, og så må de retsforfølges i Danmark. Det har vi tidligere 

set, at de danske myndigheder godt kan klare, fremhæver 

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund. 

Vender børnene ryggen 

For nyligt kunne Ekstra Bladet afsløre regeringens kendskab 

til, at Islamisk Stat kidnapper børn fra fangelejrene i Syrien. 

Formålet er at træne dem til at begå terror i de europæiske 

lande, hvor de er statsborgere. 

– Det er en af de værste krænkelser, jeg kan forestille mig 

at udsætte et barn for, og det er også en trussel for Danmarks 

sikkerhed. Statsministeren vender børnene ryggen 

ved ikke at handle nu, mener Rosa Lund. 

Enhedslisten opfatter det som et retspolitisk, udenrigspolitisk 

og sikkerhedsmæssigt spørgsmål at få de danske børn 

hjem. 

– Det handler ikke om udlændingepolitik. Vigtigst af alt er 

det et spørgsmål om helt grundlæggende menneskerettigheder, 

som alle børn bør have: retten til et trygt liv, retten til 

skolegang, retten til mad, vand og medicin, siger Rosa Lund. 

Ingen tid til syltekrukker 

I slutningen af marts aftalte regeringen og en række partier 

at nedsætte en taskforce, der endnu engang skal undersøge, 

om det er muligt at få de danske børn hjem fra Syrien 

uden deres forældre. Aftalen betyder blot, at de danske 

børn kommer til at lide endnu længere tid i syriske fangelejre 

uden sikkerhed for at komme hjem, vurderer Rosa 

Lund. 

– Jeg er rigtig bange for, at det her er en syltekrukke, og 

at regeringen lige nu bare trækker tiden ud til stor skade for 

børnene. Vi har allerede vendt hver en paragraf for at se, 

hvad der kunne lade sig gøre, og eksperterne siger, det ikke 

er muligt at hente børnene hjem uden mødre, siger hun. 

– Vi er i Enhedslisten klar til at diskutere alle muligheder 

for at få børnene hjem. Og vi stopper ikke, før alle børn er 

hjemme i Danmark, garanterer Rosa Lund. 

Sideløbende fastholder Enhedslisten presset på regeringen 

i sagen om de lækkede oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste. 

HJÆLP OS MED 

AT LÆGGE PRES 

PÅ REGERINGEN 

Underskriv borgerforslaget 

om at hente de 

danske børn hjem. 

Du kan finde forslaget 

på Internettet ved at 

søge på 

”Borgerforslag 06866” 

 

Og jeg er helt klar til at få vaccinen! Det ville være fedt, 

hvis man selv kunne vælge at få den og tage risikoen, 

selvom den endnu ikke er godkendt til børn. Jeg ved dog 

ikke, om mine forældre ville være med på det? Det første 

jeg vil gøre, når jeg får vaccinen, er, at jeg vil i skole, hvis skolerne 

er åbne. Ellers vil jeg få en legeaftale – det savner jeg 

meget. 

Tegning: Maise, 11 år 

Mød Maises skolerobot på www. muskelsvindfonden.dk/artikler/robotterne-kommer-heldigvis 

Jeg har været med i et pilotprojekt 

i Muskelsvindfonden og fået en robot 

ovre i skolen, som gør, at når min klasse 

har været i skole, har jeg været med online. 

TEMA 23

Foto: iStock 

BORGERFORLAG: FLYT HANDIKAP- 

OMRÅDET FRA KOMMUNERNE 

Et borgerforslag om at flytte 

handikapområdet fra kommunerne 

har opnået mere end 

50.000 støtter og skal førstebehandles 

i Folketinget 4. maj. 

Sarah Glerup, Rød+Grøn 

Flyt handicapområdet, så kommunerne 

ikke længer sidder med beslutninger 

om hjælp til børn og voksne 

med handikap. Det er pointen med et 

borgerforslag, der i skrivende stund 

har samlet over 53.000 støtter og 

snart går til førstebehandling i Folketinget. 

Borgerforslaget er stillet af forældre 

til børn med handikap, som påpeger, 

at kommunerne efter 14 år stadig ikke 

magter handikapområdet. Så sent som 

i efteråret kom det frem, at når borgere 

i 2019 klagede over afgørelser i 

sager på voksenhandicapområdet, 

fandt Ankestyrelsen fejl i 46 procent af 

dem. 

Det handler om retssikkerhed 

De mange fejl går ud over livskvaliteten 

for mennesker med handikap, siger 

borgerforslagsstiller Monica Lylloff: 

– Det kræver enorme ressourcer at 

få den hjælp, man har behov for og ret 

til, hvis man har et handicap. Enten 

skal man være heldig, eller man skal 

kunne læse lovgivning, have stærke 

pårørende eller penge til at betale for 

en advokat. Det har intet med retssikkerhed 

at gøre, fastslår hun. 

– Derudover er det så tilfældigt, 

hvordan sagerne afgøres. Kommunerne 

laver fejl i ca. halvdelen af de 

sager, der ender i Ankestyrelsen. Men 

hvad med alle de sager, der ikke påklages? 

Statistikkerne viser kun en lille 

spids af et stort isbjerg. Der mangler 

faglighed og viden på området, 

selvom kommunerne har haft muligheden 

i 14 år til at løfte ansvaret. Det 

er nok nu. Mine børn og alle andre i 

samme situation vil ikke kunne 

kæmpe deres egen kamp, og det skal 

de heller ikke. 

Borgerforslaget tager ikke stilling til, 

hvorvidt handikapområdet skal flyttes 

til regionerne eller staten. Uanset hvor 

området ender, er det vigtigste, at beslutningerne 

ikke træffes af dem, der 

skal finansiere hjælpen. Kun på den 

måde kan vi det økonomiske incitament 

til at begå lovbrud over for borgere 

med handikap. 

Følg forslagets færd ved at søge efter 

”Borgerforslag B139”. 

24 RUNDT I Ø-LANDET

EN KULSORT 

VANVIDSLØSNING 

Regeringen har besluttet at 

anlægge en ledning med fossil 

gas til Lolland-Falster. 

Rød+Grøn har talt med 

kommunalbestyrelsesmedlem 

Bente Borreskov om projektet. 


Sukkerproduktionen skal støttes til at 

omlægge til mere klimavenlig produktion. 

Ellers flytter de. Sådan begrunder 

klima-, energi- og forsyningsministeren 

etableringen af en gasledning til 

Lolland-Falster. 

– Sukkerfabrikkerne har tyske ejere, 

og de truer med at lukke, hvis de ikke 

får energien fra den nye gasledning. De 

har fået Dan Jørgensen til at lægge sig 

fladt ned uden et eneste modkrav, fortæller 

Bente. 

Fabrikkerne vil ikke samarbejde med 

andre om at finde alternative løsninger. 

En stribe af rådgivere står ellers 

parate til at hjælpe med en elektrificering. 

Men det er helt andre forhold, der 

bestemmer deres dispositioner. 

– Sukkerfabrikkerne er trængte, fordi 

sukkerstøtten er næsten afviklet. Konkurrencen 

på verdensmarkedet er 

hård. Brasilien og Indien leverer langt 

billigere sukker. Derfor nedlægges der 

sukkerfabrikker overalt i EU, påpeger 

Bente. 

Sukkerfabrikkernes ledelse betragter 

imidlertid produktionen i Nakskov og 

Nykøbing F. som lukrativ. 

– De befinder sig i en egn, der er berømt 

for at have optimale jordbundsforhold 

for roedyrkning: Danmarks stiveste 

lerjord! Derfor satses der på 

netop de fabrikker, forklarer Bente. 

Vil gå forrest med klimaløsning 

Nakskov Sukkerfabrik orienterede i februar 

2020 kommunens tekniske udvalg 

om, at de gerne ville bygge en 

naturgasopbevaringstank – et 

LNG-anlæg – til 100 mio. kr. for at indfri 

nogle af EU’s umiddelbare emissionskrav. 

– Men hvis man i stedet kan få ELnet 

og Dan Jørgensen til at bygge en gasledning, 

så er det selvfølgelig mere 

rentabelt for dem. Sådan er deres spil, 

vurderer Bente. 

Lokalt har Enhedslisten fra dag 1 

kaldt sukkerrøret et vanvidsprojekt, 

som fortsat skal bekæmpes. 

– Vi skal kæmpe sammen med modstanderne 

af Baltic Pipeline, og vi kan 

Dan Jørgensens forkærlighed for gas gjorde ham til ”posterboy” i en 

guerilla-kampagne, som skulle afsløre misinformation om fossil gas. 

støttes os op ad kritikken fra Klimarådet, 

DTU og forskellige forskere. Vi skal 

vise, der findes alternativer, siger Bente 

og fortsætter: 

– Vi vil en elektrificering med varmepumper. 

Det er en optimal klimaløsning, 

der bygger på lokale ressourcer. 

Sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster 

kan blive de første i verden, der bygger 

på vedvarende energi. Et eksempel til 

efterfølgelse, der får sat Nakskov og 

Nykøbing F. på landkortet, slutter hun. 

FULD GAS PÅ AKTIVISMEN 

Mere end et dusin europæiske byer vågnede i april op til over 100 

”guerillaannoncer”, der udskammer virksomheder for deres vildledende 

markedsføring af fossil gas. Aktionen bringer den fossile 

gasindustri direkte i skudlinjen, da ’ren gas’ ikke findes. 

Plakaterne viser twistede reklamer og slogans fra kendte virksomheder. 

Formålet er at afsløre omfanget af misinformationskampagnen 

for den fossile gasindustri, som forsøger at vildlede 

offentligheden med påstande om forpligtelse til en fremtid med 

lav CO2-udledning. 

RUNDT I Ø-LANDET 25

DET, VI KAN SAMMEN 

Illustration: iStock 

I november mødtes omkring 70 

kvinder og kønsminoriteter via 

Zoom. Vi mødtes for at tale om 

det, de fleste i Enhedslisten er 

enige om, nemlig at sexisme og 

overgreb skal bekæmpes, også 

internt i Enhedslisten. 

Marie Lassen, Kvinde+arbejdsgruppen 

Når nu de fleste er enige om at bekæmpe 

sexisme og overgreb, hvorfor 

er det så vigtigt med et møde, hvor kun 

kvinder og kønsminoriteter var velkomne? 

Det korte svar er, at det er vigtigt, 

fordi det er det, der skal til. 

Vi beskriver i vores feministiske delprogram, 

hvordan sexisme ikke handler 

om, at mænd er nogle idioter, men 

om strukturer indlejret i det kapitalistiske 

samfund. Det er ikke strukturer, 

vi står udenfor i Enhedslisten. Vi har 

også blinde vinkler og risikerer, at sexismen 

individualiseres og gøres til 

den enkeltes problem, hvis ikke vi aktivt 

arbejde på at nedbryde disse 

strukturer. 

Historier afslører problemerne 

Det var ikke tilfældigt, at vi mødtes. 

Det var et resultat af, at kvinder fortalte 

deres historier med en forvisning 

om, at de var en del af et fællesskab. 

Først i #Metoo-bevægelsen og senere 

i #Enblandtos-erklæringen om 

krænkelser og overgreb i politik, som 

en del af os skrev under på. Først når 

historierne fortælles, opdager vi problemets 

omfang. Så vi begyndte at 

snakke sammen. Vi oprettede en Facebook-gruppe 

og stablede stormødet 

på benene. 

På mødet blev der snakket om måderne, 

sexismen viser sig på i Enhedsli- 

En af de vigtigste beslutninger 

handlede om at 

blive ved med at snakke sammen, 

fordi det er den måde, vi 

kan holde fokus på sexismen, 

synliggøre problemerne 

og arbejde med løsningerne. 


sten. Der blev udviklet idéer og truffet 

beslutninger om, hvad vi kan gøre ved 

det. En af de vigtigste beslutninger 

handlede om at blive ved med at 

snakke sammen, fordi det er den 

måde, vi kan holde fokus på sexismen, 

synliggøre problemerne og arbejde 

med løsningerne. 

De ramte har løsningerne 

At kvinder og kønsminoriteter organiserer 

sig, er en anden tilgang end at 

forsøge at løse problemet fra oven. I 

kølvandet på #Enblandtos diskuterede 

underskrivere af erklæringen 

med partiets ledelse, hvordan udfordringerne 

skulle gribes an. Vi mener, 

at det er afgørende, at dem, der rammes 

af sexisme, også er dem, der definerer 

problemet og peger på løsningerne. 

Det betyder naturligvis ikke, at ledelsen 

ikke skal tage ansvar. Men 

#Metoo og #Enblandtos har vist os, at 

selvorganisering er et af de væsentligste 

redskaber, vi har, når vi vil bekæmpe 

sexismen. 

Desværre er det i modsætning til 

vores vedtægter at oprette netværk 

og udvalg, der ikke er åbne for alle. Det 

er skidt, fordi det forhindrer os i at 

bruge selvorganisering som redskab. 

Derfor er der stillet et forslag til årsmødet, 

der undtager særligt undertrykte 

grupper fra dette. 

Vi mener, at det er 

afgørende, at dem, der 

rammes af sexisme, også er 

dem, der definerer problemet 

og peger på løsningerne. 

ET NETVÆRK FOR KVINDER 

OG KØNSMINORITETER 

Flere medlemmer af Enhedslisten 

har underskrevet 

#Enblandtos-erklæringen 

om krænkelser og overgreb 

i politik, sammen med flere 

hundrede andre politisk aktive 

kvinder. Det er baggrunden 

for dannelsen af et medlemsnetværk 

for kvinder og 

kønsminoriteter i Enhedslisten. 

Lone Degn, kvinde+arbejdsgruppen 

Netværket organiseres i Facebookgruppen 

“En blandt os i Ø”, som er for 

kvinder og kønsminoriteter (i mangel 

af bedre beskrivelse). Gruppen har 142 

medlemmer fra alle dele af landet og i 

alle aldre. 

KVINDE+NETVÆRKETS 

ARBEJDSGRUPPE 

Marianne Mose, Tønder. 

Marie Lassen, Aarhus. 

Anna Berg, København, 

Lisbeth Torfing, Horsens. 

Rosalina Svane, Aalborg. 

Lone Degn, Aarhus. 

Ligebehandlingskomité, handlingsplan 

og uddannelse 

Netværkets arbejdsgruppe har, i samarbejde 

med hovedbestyrelsen, udarbejdet 

et forslag om en ligebehandlingskomité, 

der skal undersøge sager 

om sexisme. Med forslaget ønsker vi at 

sikre en uafhængig undersøgelse af 

konkrete sager, der ikke påvirkes af 

magthierarkier i partiet. Forslaget har 

nr. 3.1 til årsmødet. 

Med inspiration fra Arbejdstilsynet 

udarbejdes en handlingsplan som beskriver, 

hvordan sager om krænkelser 

forebygges og håndteres, samt hvor 

man kan henvende sig med konkrete 

sager. 

Arbejdsgruppen har desuden fremsendt 

to uddannelsesforslag til hovedbestyrelsen: 

Et om uddannelse af organer, 

der har opgaver i forhold til 

krænkelsessager, samt et om skoling 

om feminisme og sexisme mere generelt 

for alle i partiet. 

Den første tirsdag i hver måned arrangerer 

netværket desuden stormøde 

(via Zoom) for alle Enhedslistens medlemmer. 

Links til møderne sendes bl.a. 

til alle kontaktpersoner og ligger i Facebookgruppen 

”En blandt os i Ø”. 

Medlemsundersøgelse og kønsstatistik 

Arbejdsgruppen har på baggrund af 

det første stormøde i netværket defineret 

formålet med en tilbagevendende 

undersøgelse om sexisme. Hovedbestyrelsen 

har nu ansvar for udførelsen. 

Der er ligeledes udarbejdet en 

kønsstatistik på bestyrelser, lokalpolitikere, 

ansvarsområder mm. Resultatet 

er, ikke overraskende, trist. 

Et interessant aspekt ved kvinde+arbejdet 

er, at vi er ret enige på tværs af 

vanlige politiske skel. Det er fedt at 

opleve, at vi har et godt samarbejde 

og eventuelle uenigheder udforskes og 

bruges konstruktivt. En anden positiv 

erfaring er, at mange tager ansvar. Når 

arbejdsgruppen lægger en opgave ud, 

så er der nogen, der løser den. 

Illustration: iStock 


RGU’s forretningsudvalg (fra venstre): Anne Björk Eskelund, Rasmus Juhl Nielsen, Shila Pourdeylami, Emilie Payami, Frederik Dahler, Mikkel Skovgaard, Martin 

Thing og Lasse Andersen. 

KLAR TIL AT RYKKE LANDET 

I DEN RIGTIGE RETNING 

I weekenden 20.-21. marts 

holdt vi vores første landsmøde 

nogensinde. Knap en 

tredjedel af vores over 500 

medlemmer deltog – enten 

alene hjemmefra eller i små 

satellitter af op til fem unge 

socialister. 

NYT FRA RGU 

Rød-Grøn Ungdoms forretningsudvalg 

Uanset om vi sad i Haderslev eller Hillerød, 

i Viborg eller på Vesterbro kunne 

vi være med, da diskussionerne gik om 

klimasvigt, klassekamp og kønskvoter i 

organisationen. Mange medlemmer 

har været med i skriveprocessen, stillet 

ændringsforslag og deltaget i debatten, 

så vi er endt med et gennemarbejdet 

og ambitiøst principprogram. 

Det er vores vision om en moderne socialisme, 

der viser vejen til forandring. 

Og med en ny fælles årsstrategi for 

2021-22 har både medlemmer, afdelinger 

og hovedbestyrelsen en klar 

ramme for arbejdet det næste år. Otte 

af os blev valgt som forretningsudvalg 

– fire nye og fire gengangere. Vores opgave 

er at lede organisationen igennem 

dens andet leveår og første valgkamp. 

Vi skal vise vejen frem 

Der er nok at tage fat på. Unges 

mistrivsel er eksploderet, udsigterne til 

klimahandling er dystre og regeringens 

angreb på vores fælles boligsektor 

fortsætter. Derfor har vi på landsmødet 

også vedtaget vores politiske krav 

på bolig-, klima- og sundhedsområdet. 

Som venstrefløj kan vi nemlig ikke 

nøjes med at kritisere alt det, vi er 

imod; vi bliver også nødt til at vise, 

hvad vi er for. Gratis psykologhjælp, en 

boliggaranti for unge, omlægning af 

landbrug til vild natur, gratis tandlæge 

og klima på skoleskemaet er bare 

nogle af de ting, vi vil tale med unge 

vælgere om, når vi skal til at besøge 

uddannelsessteder, lave uddelinger på 

gaden og banke på døre i kollegier og 

ungdomsboliger. 

Vi kribler alle sammen efter at 

komme væk fra skærmene og gå i 

gang med at stable et brag af en kampagne 

på benene. Vi skal lade os inspirere 

af vores søsterpartier, prøve nye 

ting af, klatre i lygtepæle, holde fester 

og meget mere. Sammen med jer i Enhedslisten 

glæder vi os til at bygge en 

valgkamp, der kan rykke hele landet i 

den rigtige retning. 

Du kan læse Rød-Grøn Ungdoms principprogram, 

årsstrategi, politiske krav 

og meget andet på rgungdom.dk. 


JEG ELSKER DANMARK, 

MEN JEG HADER DANMARK 

Danmark er fremmedfjendsk, 

og det kan have store konsekvenser 

for fremtiden. Hvis 

Danmark ikke vil lukke sig om 

sig selv, skal vi sige fra nu. 

NYT FRA SUF 

Yannic Cyrus Bakhtari, SUF 

”Ghettoloven”. Nedrivning af almene 

boliger. Udskamning af unge mennesker 

med såkaldt ”ikke-vestlig baggrund”. 

Meget bureaukrati og stramme 

krav til at få dansk statsborgerskab. 

Udrejsecentre og udvisning af flygtninge 

til usikre og farlige områder. Racisme 

og udgrænsning. Vold og had 

mod minoriteter. Det er kun nogle af 

de problemer, udlændinge og andre 

minoriteter skal døje med det. Hvorfor 

egentlig? Burde statsborgerskab og 

nationalfølelse ikke være ligegyldigt 

for vores liv i fællesskab? 

Nye kriterier for racisme 

Racisme og diskrimination rækker fra 

de primitive former til de mere sofistikerede, 

som gemmer sig og sniger sig 

ind i sproget. 

Selv højtuddannede reproducerer 

racisme og opfinder nye kriterier for 

den. I 2013 skrev Berlingske i artiklen 

”Du er ikke racist alligevel” om et forskningsprojekt 

fra Henning Bech, professor 

i sociologi ved Københavns Universitet, 

og Mehmet Ümit Necef, lektor ved 

Center for Mellemøststudier på Syddansk 

Universitet. Ifølge avisen konkluderede 

de begge, at forskningen på 

området har været farvet. 

– Mange forskere registrerer en bekymring 

hos danskerne og fortolker 

den automatisk som racisme, citerer 

siger Necef. 

Forskerne mener, at en far, der siger, 

at det »vender sig i ham« ved tanken 

om, at datteren fandt sammen med en 

mørk kæreste, eller en diskoteksejer, 

der afviser at lukke mandlige indvandrere 

ind på diskoteker, ikke er racistiske. 

Undskyld mig, hvis ikke det er racisme, 

hvad er det så?! 

Vi burde fokusere på kampen for et 

grønt og socialt retfærdigt Danmark 

for alle – uanset hudfarve, alder, køn, 

seksualitet og herkomst. I stedet dominerer 

hadprædikanter som Pia Kjærsgaard 

og Pernille Vermund med skrækhistorier 

om flygtninge, der tager vores 

job, eller udlændinge, der kun tager til 

Danmark for at udsuge det gode, danske 

hjerte. 

Indvandrere er arbejdere 

Jeg flyttede til Danmark fra Tyskland 

som udvekslingsstuderende i 2018, 

fordi jeg gerne ville lære sproget endnu 

bedre. Selvom jeg elsker Danmark og 

har opbygget mig et nyt liv her, føler 

jeg mig ikke særligt velkommen. Ikke 

engang mit eget parti vil rykke sig offentligt 

fra den dominerende mening 

om, at man skal gøre sig fortjent til 

statsborgerskab fremfor at se det som 

en selvfølge at kunne deltage i det demokrati, 

man er en del af. 

De fleste indvandrere og deres efterkommere 

er også en del af arbejderklassen. 

Det bør de såkaldte 

arbejderpartier huske. Hvis Danmark 

ikke vil isolere sig endnu mere, er vi 

nødt til at ændre vores syn på udlændinge. 

Statsborgerskab og nationalfølelse 

burde være ligegyldigt 

for vores liv i 

fællesskab, mener Yannic 

Cyrus Bakhtari fra SUF. 

Foto: iStock 


FÆLLES OFFENSIV FOR KLIMA 

OG SOCIAL RETFÆRDIGHED 

Til efteråret skal vi på 

gaden sammen med 

bl.a. Mai Villadsen 

og Rosa Lund. 

Foto: Kantinka Klinge 

I slutningen af august lyder 

startskuddet til en bred partioffensiv, 

der skal sikre et godt 

resultat for Enhedslisten ved 

kommune- og regionsvalget 

den 16. november. 

Finn Sørensen, 

medlem af hovedbestyrelsen 

Årsmødet 2020 besluttede, at der i begyndelsen 

af 2021 skulle gennemføres 

en bred partikampagne for at styrke 

billedet af Enhedslisten i den brede befolkning, 

som partiet der konsekvent 

kæmper for grøn omstilling og social 

retfærdighed. 

Hovedbestyrelsen har besluttet at 

udsætte kampagnen til efter sommerferien 

2021 og at den skal tænkes sammen 

med mobiliseringen af partiet op 

til kommune- og regionsvalget den 16. 

november. 

Hovedbestyrelsens plan er, at vi går 

ud i en koordineret partioffensiv, der 

består af tre elementer: 

• Den 21.-22. august afholdes der 

”kickoff-weekend” for den kommunale 

og regionale valgkamp i form 

af et stort træf for kandidater og 

aktivister. 

• Op til den weekend afholder folketingsgruppen 

sit sommergruppemøde 

og sætter fokus på nogle 

få centrale finanslovskrav, der relaterer 

sig til fire hovedtemaer. 

• Samtidig starter en fælles kampagne 

for hvervning af nye medlemmer 

og en økonomisk indsamling. 

Materialerne hertil vil være 

klar i midten af august. 

Der er således ikke tale om to på hinanden 

følgende kampagner, som oprindelig 

tænkt i arbejdsplanen fra årsmødet 

2020, men om én samlet, fælles 

offensiv, hvor alle led og niveauer i 

partiet spiller sammen for at sikre et 

godt resultat ved kommune- og regionsvalget. 

Det politiske indhold vil være de 

overordnede temaer for kommune- og 

regionsvalget, som hovedbestyrelsen 

fastlagde i efteråret 2020: Grøn omstilling, 

velfærd, lighed og demokratisk 

ejerskab. 

Budskabet vil være, at hvis man vil 

styrke kampen for grøn omstilling og 

social retfærdighed, så er det ikke nok 

at sætte et kryds ved valget. Det er 

også nødvendigt at være politisk aktiv, 

melde sig ind i Enhedslisten og deltage 

i vores arbejde for at styrke de folkelige 

bevægelser, der kan ændre på 

styrkeforholdene. 

30 ANNONCER OG MEDDELELSER

KRV21 HJÆLP OS MED AT FYLDE BILLEDBANKEN 

TIL KOMMUNALVALGET 

Så send det til billedbank@enhedslisten.dk 

De politiske temaer for KRV21 er: 

• Grøn omstilling: Klima, miljø, natur. 

• Udbyg velfærden: flere hænder og lige adgang til sundhed 

• Lighed mellem mennesker og mellem land og by 

• Demokratisk ejerskab – mindre magt til markedskræfterne 

Det er vigtigt, at du selv har taget billede. Skriver i mailen, at du stiller det til 

rådighed for Enhedslisten, og hvordan du vil krediteres. Hvis der er genkendelige 

mennesker på billedet, skal du sikre dig, at du har lov til at bruge billedet. 

LEDIGE JOB PÅ CHRISTIANSBORG 

I maj kan du søge nye job i Enhedslisten. Vi forventer blandt andet 

at opslå to stillinger i folketingssekretariatets ledelse samt 

job på økonomikontoret til besættelse 1. august eller snarest 

muligt. Læs mere på: vores.enhedslisten.dk/job-i-enhedslisten 

NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN 

Husk, at man kan finde hovedbestyrelsens dagsordener og 

referater på mit.enhedslisten. Man kan i øvrigt melde sig som 

gæst til HB-møderne. 

KOM MED PÅ ENHEDSLISTENS SOMMERLEJR! 

UGE 27 ELLER 28 PÅ FAXEHUS EFTERSKOLE 

Vi byder på en lille uge med spændende workshops, børne- og familievenlige 

aktiviteter og hygge. 

Programmet vil byde på et dagligt tag-selv-bord af politisk indhold samt 

mere sociale aktiviteter. Kompetente børnepassere vil hver dag stå for en 

række spændende aktiviteter for alle børn over 3 år. Der vil dog også være 

masser af tid til afslapning, badning og socialt samvær. 

Tilmelding foregår på mit.enhedslisten.dk 

ER DU DET NYE MEDLEM AF DANMARKS RADIOS 

BESTYRELSE? 

Enhedslisten skal finde et nyt medlem til Danmarks Radios bestyrelse for 

perioden frem til 31. december 2022. Bestyrelsen står for det overordnede 

økonomiske og programmæssige ansvar for DR, der er Danmarks største 

kulturinstitution med et budget på ca. 3 mia. kr. og over 2.500 ansatte. 

Bestyrelsen har 11 medlemmer, herunder 1 fra hvert af de 6 største partier 

i Folketinget, og mødes 5-8 gange om året. Bestyrelsesarbejdet kræver en 

del forberedelse og giver et vederlag på ca. 100.000 kr. Enhedslistens medlem 

betaler partiskat efter de sædvanlige regler. 

Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, kommunalbestyrelser 

eller Europa-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. 

Arbejdet i DR’s bestyrelse kræver at du: 

• har konkret erfaring med bestyrelsesarbejde fra en selvejende institution, 

en interesseorganisation el.lign. 

• har interesse for medie- og kulturpolitik 

• har interesse og sans for økonomi og ledelse 

• har politisk flair og kender Enhedslistens mediepolitiske synspunkter 

• er indstillet på tæt samarbejde med Enhedslistens kultur- og medieordfører. 

Send din ansøgning til sekretariatsleder Pia Boisen elpibo@ft.dk mærket 

”DR” senest 7. maj kl. 12. Enhedslistens forretningsudvalg indstiller en til 

posten inden pinse. 

VISIONÆR DEBAT OM NORDISK SOCIALISME 

Nordisk socialisme” er titlen på en ny bog af Pelle Dragsted, 

debattør og tidl. MF. Her argumenterer han for, at kimene til 

en ny demokratisk socialisme allerede findes i de nordiske 

velfærdssamfund og i vores erfaringer fra andelsbevægelsen, 

kooperationen og vores fællesejede offentlige sektor. 

MØD PELLE DRAGSTED TIL DEBAT: 

18. MAJ KL. 19.00-21.30 MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE, 

FÆLLEDVEJ 12, KØBENHAVN 

– gennem porten, til venstre i gården. Kommentar: Holger K 

Nielsen, tidl. formand for SF. 

19. MAJ KL. 19.00-21.30 HILLERØDSHOLMSKOLEN, 

HILLERØDSHOLMSALLÉ 2, HILLERØD 

– kantinen. Kommentar: Per Clausen, byrådsmedlem Ø. 

20. MAJ KL. 19.00-21.30 BYENS HUS, STÆNDERTORVET 1, ROSKILDE 

Kommentar: Finn Sørensen, tidl. folketingsmedlem Ø. 

De fysiske møder kan være med begrænset deltagertal eller 

blive aflyst. Derfor tilmelding: per@bregengaard.dk 

Det er også muligt at deltage på zoom. Kontakt for et 

link: per@bregengaard.dk – angiv mødet. 

Arrangementerne vil blive optaget og optagelserne 

offentliggjort. Tilmelding og Zoom-links fra 4. maj. 

Arrangør: Enhedslistens afdelinger på Nørrebro, Aalborg, Hillerød 

og Roskilde samt Politisk Økonomisk Udvalg 

Medlemstal 

Enhedslisten havde den 

18. april 9.416 medlemmer. 

ANNONCER OG MEDDELELSER 31

Rød+Grøn 

Studiestræde 24, 1. 1455 København K 

Magasinpost SMP 

Id nr: 42332 

KULTURSTAFETTEN 

ENHEDSLISTENS KULTURFESTIVAL 2021 

ER ONLINE 

Fotos: Pia Funder 

De mange COVID19-restriktioner betød, at der måtte tænkes nyt, 

hvis den fjerde kulturfestival ikke helt måtte aflyses. 


Det blev hurtigt besluttet at tilrettelægge et program, der kunne ses på Facebook og YouTube. Det blev 

på selve dagen set af flere end 1000 og de efterfølgende dage af et tilsvarende antal. Og det kan stadig 

ses. Gå ind på www.Kulturfestival.enhedslisten.dk og mød forfatterne Knud Romer, Kirsten Thorup, 

Lars-Martin Sørensen, René Karpantshof, Gertrud Tinning, Peder Frederik Jensen og Søren Kolstrup. Underholdende 

indslag med Karina Willumsen, Anne Marie Helger og Bente Kure og Leif Ernstsen. 

PurePrint® by KLS – Produceret 100 % 

bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S 

RØD+GRØN SØGER SKRIBENTER 

Har du lyst til at bidrage med artikler til rg.enhedslisten.dk og magasinet Rød+Grøn? 

Så send en mail til medlemsblad@enhedslisten.dk, hvor du fortæller lidt om de områder, 

du særligt interesserer dig for. Du må også meget gerne medsende et eksempel på noget, 

du har skrevet. 

EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet. 

32 BAGSIDEN

Rød+Grøn - april 2021

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?