August 2020

AUGUST 2020 NR. 120 

RØD+GRØN 

Tema: 

Stormfuldt 

klima-efterår 

forude 

Hvem skal betale regningen 

for den grønne omstilling? 

Og hvordan får vi landbruget 

og transportsektoren til at skrue 

ned for udledningen? De og 

mange andre afgørende grønne 

spørgsmål bliver afgjort 

i de kommende måneder. 

Side 14-23

INDHOLD 

Måneden der gik 3 

Enhedslistens 

sommergruppemøde 4 

Dagpengekampen fortsætter 5 

Mennesker og klima i Arktis 8 

Alle skal kunne færdes 

under corona 9 

Sløje EU-aftaler 10 

EU’s ”green deal” 

er falsk reklame 11 

Marxisme 

for faglige aktivister 24 

Det gode børneliv skal tilbage 25 

Årsmødeforslag: Vedtægter 26 

Årsmødeforslag: 

Medlemsdebatten 27 

Nyt fra SUF 30 

Nyt fra Hovedbestyrelsen 31 

Annoncer og meddelelser 31 

Kulturstafetten: Crip Camp 32 

Tema: Vildt klima-efterår forude 

14-23 

Hvem skal betale regningen for den 

grønne omstilling? Og hvordan får vi 

landbruget og transportsektoren 

til at skrue ned for udledningen? 

De og mange andre afgørende grønne 

spørgsmål bliver afgjort i de 

kommende måneder. 

”Tidlig pension” til flere 6-7 

Regeringen foreslår ret til ”tidligere 

folkepension” – men vil samtidig 

sætte pensionsalderen i vejret. 

Enhedslisten kræver at flere får tilbud 

om ”tidlig pension” og at pensionsalderen 

stopper ved 68. 

Uenighed om affaldsaftale 28-29 

En ny aftale, der begrænser 

CO2-udledningen i affaldssektoren, 

deler vandene i Enhedslisten, 

da der samtidig åbnes op for 

mere privatisering. 

RØD+GRØN 

Redaktør: Sarah Glerup 

Redaktion: Simon Halskov, Finn Sørensen, 

Mikael Hertoft, Jon Burgwald, Frederik 

Kronborg, Lars Hostrup, Lole Møller, 

Anne Overgaard Jørgensen, Signe Skelbæk, 

Anna K. Jørgensen og Maria Prudholm. 

Art Director: Maria Prudholm 

Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk 

ISSN: 1903-8496 

Abonnementspris: 

Uden medlemskab af 

Enhedslisten: 150 kr./år 

Institutioner: 250 kr./år 

Medlemmer modtager automatisk bladet. 

Administration/abonnement: 33 93 33 24 

Næste deadline: 2. oktober 

Debatindlæg: Send til: 

debat@enhedslisten.dk 

Udgives af: Enhedslisten 

Forsidefoto: iStock 

Fotos, der er hentet på Flickr, må gengives 

under samme Copyright-licens, som de 

er udgivet under på Flickr.com. 

Oplag: 8.650 

Tryk: KLS Grafisk Hus 

RETNING 

Fremtiden er vores! 

Coronaen huserer stadig. Det er uklart, hvor 

dybt den efterfølgende økonomiske krise stikker, 

og hvilke konsekvenser det får for den økonomiske 

politik. Nationalt som internationalt. Samtidig 

tager klimaforandringerne til, hvorfor den 

grønne omstilling stadig er en afgørende og nødvendig 

politisk hovedprioritet. 

Efteråret vil rumme store og væsentlige forhandlinger. 

Forslag om tidlig tilbagetrækning, 

klimahandlingsplaner på både transport og 

landbrug, en grøn skattereform med CO2-afgift 

og en finanslov. Forhandlinger, der både bliver 

afgørende for den politiske retning for de næste 

år og for vores forhold til regeringen. 

For os er det fuldstændigt krystalklart: Grøn 

omstilling hænger sammen med rød omfordeling. 

Den helt nødvendige grønne omstilling 

skal ikke øge skellene i samfundet, og fremtidige 

samfundsinvesteringer skal vurderes på 

deres klimamæssige effekt. 

Coronakrisen har sat – og sætter stadig – sine 

spor i vores interne partiliv, lige fra lokalafdeling 

og udvalg til hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. 

Men der er brug for, at vi samler 

kræfterne og kaster os ind i de politiske og parlamentariske 

kampe. Hvor vi både får styrket 

organisationen og samtidig deltager aktivt i det 

bevægelsesarbejde, der er forudsætningen for 

at kunne skabe forandringer. 

Hovedbestyrelsen har derfor taget initiativ til 

en partikampagne kaldet ”Fremtiden er vores”. 

Den skal mobilisere til deltagelse i Folkets Klimamarch 

den 5. september, hvor der bliver arrangementer 

flere steder i landet. Det er helt afgørende 

både at opretholde det folkelige pres for 

politisk handling, men også fortsat at mødes og 

udvikle og udveksle politiske krav og erfaringer. 

Men kampagnen har også et andet fokus: Hvordan 

indretter vi samfundet med de erfaringer, vi 

har med corona? Det spørgsmål omfatter bl.a. 

organisering af arbejdsliv, betydning af offentligt 

finansieret velfærd og offentlig produktion. 

Det giver rig anledning til at gå på gaden med 

budskabet om, at en anden udvikling er mulig. 

For inderst inde ved vi godt, at vi får ingen 

anden verden, hvis vi ikke tager den selv! 

»For os er det fuldstændigt 

krystalklart: Grøn omstilling hænger 

sammen med rød omfordeling.« 

Peder Hvelplund 

Gruppeformand for Enhedslisten 

2 RØD+GRØN AUGUST 2020

MÅNEDEN DER GIK 

Grønne budskaber! I Enhedslistens webshop kan du nu også finde grønne t-shirts med det hvide Ø – eller skilte med, at du er en af de mange klimatosser, 

som kæmper for at gøre fremtiden grøn. Tjek det ud på vores.enhedslisten.dk/enhedslistens-webshop 

Foto: Landskontoret 

• DEN DÅRLIGE NYHED 

EU har vedtaget et budget for 2021-2027, som ikke tilnærmelsesvis 

opfylder kravene til den grønne omstilling. Samtidig stiger den danske 

EU-regning med 4,5 milliarder kroner om året. 

• DEN GODE NYHED 

I august lykkedes det at finde flertal for, at tre ugers indefrosne feriepenge 

kan udbetales til oktober, mens de sidste to uger kan udbetales 

senere. Sideløbende har Enhedslisten kæmpet for, at syge, arbejdsløse, 

pensionister og studerende får en økonomisk håndsrækning 

i den hårde coronatid. Det har resulteret i en skattefri engangscheck 

på 1.000 kr. til disse grupper. 

• Citatet 

»Enhedslisten har altid været mit foretrukne andetvalg. 

Så meget, at jeg den første dag som radikalt medlem 

af Folketinget i tre minutter reelt overvejede, 

om jeg skulle gå ud af det radikale grupperum 

og banke på hos Enhedslisten.« 

Uffe Elbæk 

til netmediet Solidaritet 

RØD+GRØN AUGUST 2020 3

AKTUEL POLITIK 

Foto: Katinka Klinge 

ET EFTERÅR MED STORE KAMPE 

FOR VELFÆRD OG KLIMA 

I midten af august holdt Enhedslistens 

folketingsgruppe sit årlige sommergruppemøde. 

Her sparkede partiet 

den politiske sæson i gang ved at 

kigge frem mod et travlt efterår. 

Simon Halskov, Rød+Grøn 

Selvom Danmark klarer sig bedre end mange 

andre lande, blandt andet på grund af vores 

stærke velfærdssamfund, viser coronakrisen 

endnu engang, hvor vigtigt det er, at vi værner 

om og udvikler vores fælles velfærd. 

Med den konstatering indledt Pernille Skipper 

sommergruppemødets pressemøde. 

– Corona-pandemien er langt fra ovre, og 

det trækker store veksler på vores sundhedssystem, 

ældrepleje og øvrig velfærd og alle de 

mennesker, der arbejder i den. Mange års nedskæringer 

kan mærkes, særligt nu, konstaterede 

hun. 

Med epidemien følger også en økonomisk 

krise, som kan blive både lang og dyb, spår Pernille 

Skipper. 

– Tusinder har allerede mistet deres arbejde, 

særligt blandt ufaglærte og lavtlønnede. Nogle af 

de mennesker, der arbejder i de lavestlønnede 

og mest nedslidende job, er også blandt dem, 

ROKADE I FOLKETINGSGRUPPEN 

I forbindelse med sommergruppemødet 

foretog folketingsgruppen en rokade, som 

blandt andet medfører, at Peder Hvelplund 

er ny gruppeformand. 

Enhedslistens gruppeledelse består nu af: 

Pernille Skipper (politisk ordfører), 

Peder Hvelplund (gruppeformand), 

Rune Lund (gruppenæstformand) 

Rosa Lund og Mai Villadsen. 

der er mest udsatte, når krisen rammer. Og det 

er dem, som mærker på egen krop, at vores dagpengesystem 

ikke er godt nok, fremhævede hun. 

Nedslidning og klimaforandringer 

Efterårets finanslovsforhandlinger var også i fokus 

på sommergruppemødet. 

Derudover har folketingsgruppen foretaget 

en række skift på ordførerposter. 

• Peder Hvelplund indtræder i Folketingets 

udvalg for forretningsorden. 

• Søren Søndergaard er ny kulturordfører. 

Udover Søren Søndergaard indtræder 

Christian Juhl i kulturudvalget. 

• Eva Flyvholm er ny uddannelsesog 

forskningsordfører. 

• Pernille Skipper er ny ligestillingsordfører. 


»Vi skal bevise, at sidste års 

forbedringer af velfærden ikke var 

en engangsforestilling, men at 

regeringen og andre partier 

i det nye flertal stadig er villige til 

at levere på løfterne om reelle 

forbedringer, der kan mærkes.« 

Pernille Skipper 

– Vi skal bevise, at sidste års forbedringer af 

velfærden ikke var en engangsforestilling, men 

at regeringen og andre partier i det nye flertal 

stadig er villige til at levere på løfterne om reelle 

forbedringer, der kan mærkes, påpegede 

Enhedslistens politiske ordfører. 

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en 

anden vigtig kamp, der står for døren. 

– I Enhedslisten kæmper vi hårdt for at få 

stoppet den planlagte stigning i pensionsalderen, 

så vi reelt hjælper de mange mennesker, 

der arbejder i nedslidende job, og som også har 

fortjent en alderdom med fysisk og psykisk 

overskud, sagde Pernille Skipper. 

Sidst men ikke mindst bliver efterårets forhandlinger 

om en grøn skattereform og klimahandlingsplaner 

afgørende. 

– Vi skal levere på et af de klareste mandater, 

vi fik af befolkningen til valget: Danmark skal 

gå forrest i den grønne omstilling. Indtil videre 

er det gået for langsomt, så vi skal pinedød 

have reelle og store reduktioner på plads, understregede 

Pernille Skipper. 

DET ER NU, VI SKAL KÆMPE 

FOR BEDRE DAGPENGE 

Ledigheden stiger, dagpengenes værdi 

falder, men regeringen afviser forbedringer. 

Det er nu, der skal kæmpes for 

genopretning af dagpengesystemet. 

Finn Sørensen, Rød+Grøn 

DRASTISK FALD 

I DAGPENGENES VÆRDI 

Fagbevægelsens Hovedorganisation 

har beregnet, at dagpengenes værdi for 

FH’s medlemmer (bruttokompensationsgraden) 

er faldet fra 57 procent i midten 

af halvfemserne til 48 procent i dag. 

På grund af skattereformen 2012 vil 

værdien falde til 45 procent i 2023. 

36 procent af lønmodtagerne frygter for deres 

økonomi, hvis de mister jobbet og ryger på 

dagpenge. Det viser en undersøgelse, som er 

omtalt i A4 Medier i august. 

Det er ikke så underligt, at utrygheden breder 

sig i en situation, hvor der på få måneder er 

kommet 42.000 flere ledige, og hvor de fleste 

økonomer forventer at tallet stiger i løbet af efteråret, 

når hjælpepakkerne udløber og opsigelsesvarslerne 

begynder at virke. 

Men utrygheden blandt lønmodtagerne er 

ikke af ny dato. Den er vokset gennem flere år, 

på trods af økonomisk opsving. Det skyldes 

uden tvivl den voldsomme udhuling af dagpengesystemet, 

som er sket siden VK-partiernes 

dagpengereform i 2011, som blev gennemført 

af RSSF-regeringen. Dagpengeperioden er 

blevet halveret og arbejdskravet til genoptjening 

af dagpengeret er blevet fordoblet fra et 

halvt til et helt år, for at nævne noget af det 

værste. 

Samtidig er dagpengenes værdi systematisk 

blevet forringet, så en almindelig lønmodtager 

typisk mister ca. halvdelen af indtægten, hvis 

hun ryger på dagpenge. Det bliver kun værre i 

de kommende år, hvor RSSF-regeringens forringede 

regulering af overførselsindkomster slår 

igennem. 

Fagbevægelsen skal mobilisere 

Den ringe dagpengedækning er et stort problem 

for den enkelte og et stort problem for vores 

fælles styrke over for arbejdsgiverne. Derfor 

står kravet om bedre dagpengedækning også 

højt på fagbevægelsens liste. 3F formand Per 

Christensen truer med at ”råbe meget højt”, 

hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes 

værdi ved efterårets finanslovsforhandlinger. 

Indtil videre preller det af på beskæftigelsesminister 

Peter Hummelgaard. Men så let slipper 

han ikke, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører 

Jette Gottlieb: 

– Det er hele dagpengesystemet som et solidarisk 

sikkerhedsnet, der står på spil. Det vil vi 

forfølge i Folketinget, stol på det. Men der er 

altså brug for, at toppen i fagbevægelsen gør 

andet og mere end at ”råbe”. Der er brug for en 

synlig mobilisering blandt medlemmerne, hvis 

det skal gøre indtryk på regeringen, understreger 

Jette Gottlieb. 

3F formand Per Christensen truer med at ”råbe meget højt”, hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes 

værdi. 

Foto: iStock 



EN LØSNING FOR ALLE 

– IKKE KUN FOR ARNE 

Regeringen foreslår ret til ”tidligere 

folkepension” – men vil samtidig 

sætte pensionsalderen i vejret. 

Enhedslisten kræver, at flere får tilbud 

om ”tidlig pension”, og at pensionsalderen 

stopper ved 68. 


Det er i høj grad Enhedslistens fortjeneste, at 

diskussionen om ”tidlig pension” også kommer 

til at handle om det, som Mette Frederiksen 

helst ikke vil tale om: at hendes forslag om 

”tidlig pension” hænger snævert sammen med 

en stadigt stigende pensionsalder. 

Stop stigende pensionsalder 

Ved fremsættelsen af regeringens udspil den 

18. august så Enhedslistens Pernille Skipper 

gode takter – men flere skal med, påpegede 

hun. 

– Problemet med det her forslag er, at man 

skal være alt for mange år på arbejdsmarkedet, 

før man kan gå fra. Hvis du er startet med 

at arbejde som 20-årig eller senere, er der ingen 

hjælp, forklarede hun og uddybede: 

– Det går simpelthen ikke, hvis det her for alvor 

skal være en håndsrækning til dem, der har 

knoklet mange år på stilladserne, eller de 

mange sygeplejersker, sosu’er og pædagoger, 

der har været længe på arbejdsmarkedet. 

Pernille Skipper lagde desuden vægt på, at 

spørgsmålet om ”tidlig pension” hænger uløseligt 

sammen med den generelle pensionsalder, 

som et flertal i Folketinget har aftalt skal stige 

og stige: 

– Det skal vi pinedød diskutere, for det kan 

hverken sosu’en, mureren, rengøringsassistenten 

eller slagteriarbejderen holde til – selv med 

regeringens forslag. I Enhedslisten vil vi stoppe 

den stigende pensionsalder, og det kommer vi 

»Problemet med det her forslag er, at 

man skal være alt for mange år på 

arbejdsmarkedet, før man kan gå fra. 

Hvis du er startet med at arbejde 

som 20-årig eller senere, 

er der ingen hjælp.« 

Pernille Skipper 

til at slås for i de forhandlinger, der nu starter, 

understregede hun. 

68 er mere end nok 

Enhedslistens krav er, at pensionsalderen stopper 

ved de 68 år, som allerede er vedtaget af 

Folketinget – et krav der bliver aktualiseret af, 

at regeringen i efteråret vil fremsætte lovforslag 

om, at pensionsalderen hæves til 69 år for 

alle, der er født 1. januar 1967 eller senere. 

Foto: iStock 

Hermed er Enhedslisten helt på linje med et 

klart flertal i befolkningen og med store dele af 

fagbevægelsen. 3F og FOA kræver stop for højere 

pensionsalder og kritiserer den lave ydelse 

i regeringens forslag. 

81 lokale fagforeninger er samlet bag et krav 

om, at pensionsalderen ikke må stige ud over 

de 68 år. De kræver også langt bedre rettigheder 

til tilbagetrækning, end regeringen lægger 

op til. 


REGERINGENS UDSPIL OM "TIDLIG PENSION" 

• Hvis du som 61-årig har været 42 år på arbejdsmarkedet, kan du gå 

af et år før pensionsalderen. Efter 43 år kan du gå to år før pensionsalderen 

og efter 44 år tre år før pensionsalderen. 

• Alderen for ”tidlig pension” følger med pensionsalderen opad. 

• Ydelsen er 13.500 før skat, din egen arbejdsmarkedspension eller ægtefællens 

indtægt modregnes ikke, men det gør formue over to mio. 

• Det giver anciennitet: Løntimer og nettooverskud som selvstændig, 

dagpengerelaterede ydelser, deltid, lønnet praktik under uddannelsen. 

• 40.000-50.000 forventes at kunne opnå retten, halvdelen forventes at 

benytte ordningen. Ca. 6.000-10.000 forventes at komme fra beskæftigelse, 

resten fra anden offentlig ydelse, især efterløn. 

• Kun hver femte af målgruppen under 20 år får ret til de fulde tre år, og 

meget få bygningsarbejdere og pædagoger får adgang til ordningen. 

• Ordningen koster ca. tre mia. årligt. De første to år finansieres den 

af ”råderummet”, derefter ved tilbagerulning af skattelettelser til de 

rigeste og et ”samfundsbidrag” fra finanssektoren i form af højere 

selskabsskat. 

ENHEDSLISTENS FORSLAG OM DET GODE SENIORLIV 

Enhedslistens politik er klar: En pensionsalder på 65 og en efterlønsalder 

på 60 er den rigtige løsning. Det er der ingen opbakning til i Folketinget. 

Derfor har Enhedslisten kæmpet imod de forhøjelser af pensionsalderen, 

som allerede er besluttet. Vi siger: 68 er mere end nok. Men selv 

med en lavere pensionsalder er der brug for muligheder for tidligere tilbagetrækning: 

• Hvis du er ramt af arbejdsulykke, nedslidning eller sygdom, skal du 

have ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er mindre en 12 ½ 

time. 

• Efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år i A-kasse skal du have ret 

til at trække dig tilbage på dagpengesats. 

• Efter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 år i A-kasse, skal du have ret til 

at gå ned i tid og få dækket de manglende timer med dagpengesats. 

HVAD SIGER BEFOLKNINGEN? 

68 ER MERE END NOK 

Formænd fra 81 lokale fagforeninger siger: ”68 er mere end nok – vi 

skal ikke arbejde, til vi er slidt ned”. Deres arbejdsgrundlag siger: 

• Stop for stigninger i pensionsalderen. 

• Ret til tidlig tilbagetrækning på dagpenge, eks. efter 40 år på arbejdsmarkedet. 

• Nedslidte skal lettere få førtidspension og seniorførtidspension. 

• Regeringens udspil er helt utilstrækkeligt. 

Måling på måling har vist, at et klart flertal i befolkningen er modstander 

af højere pensionsalder og tilhænger af, at man kan trække sig tilbage 

før den generelle pensionsalder. I august bragte Mandag Morgen 

en måling, der viste, at lidt over halvdelen af befolkningen ikke tror på, 

at de kan holde til at arbejde til deres nuværende pensionsalder. Og 

sådan går det for rigtig mange. 

Forskningsinstituttet VIVE har vist, at to tredjedele af de ufaglærte er 

røget ud af arbejdsmarkedet, inden de fylder 62. Det samme gælder 

knap halvdelen af de faglærte og en tredjedel af tjenestemænd og 

funktionærer. 

De planlægger et protestmøde for tillidsfolk den 3. september og demonstration 

foran Christiansborg den 11. september. Find listen over formændene 

med søgningen #68ErMereEndNok og tjek om din fagforening er med! 

DER ER RÅD TIL AT STOPPE VED 68 

HVAD VED DU OM DIN PENSIONSALDER? 

Mange har allerede mærket stigningerne i pensions- og efterlønsalderen 

på deres egen krop. Du kan gå på pension når du er: 

• 66 år, hvis du er født i 2. halvår 1954. 

• 67 år, hvis du er født i 2. halvår 1955. 

• 68 år, hvis du er født i 1. halvår 1963 eller senere. 

Regeringen stiller lovforslag om, at den skal stige til 69 år i 2035, dvs. 

for alle som er født i 1. halvår 1967. Hvis partierne bag det såkaldte 

”velfærdsforlig” får deres vilje, så kan en tømrerlæring på 18 først gå 

på pension, når hun er 75 år – efter 56 år på arbejdsmarkedet! 

Regeringen afviser at stoppe stigningerne i pensionsalderen. Så er der 

ikke råd til velfærd, siger de. De får medhold af diverse økonomer, som 

siger, at bunden går ud af kassen, hvis pensionsalderen ikke får lov at 

stige ubegrænset. 

På spørgsmål fra Enhedslisten svarer finansministeren, at der vil mangle 

60 mia. om året, hvis vi stopper ved 68 år. Men de puster regningen 

voldsomt op og bygger tallet på den vildfarelse, at folk kan blive ved 

med at arbejde, bare fordi pensionsalderen stiger. 

Enhedslisten har lavet et notat, som viser, at det selvfølgelig ikke er gratis 

at stoppe ved 68 år, men at det kan sagtens finansieres, hvis vi kræver 

nogle af de skattelettelser tilbage, som de rige har fået så mange af 

de sidste 18 år. Læs notatet på: Enhedslisten.dk/temaer/seniorliv 

RØD+GRØN JUNI 2020 7


MEGET MERE USA I ARKTIS? NEJ TAK 

USA’s udenrigsminister har været på 

besøg i Danmark for at pleje alliancen 

med Danmark og den vigtige adgang 

til Grønland, Færøerne og Arktis. 

I baggrunden lurer USA’s ønsker om 

meget mere militær aktivitet i og 

omkring Arktis. 

Christian Juhl, Arktis-ordfører 

Efter præsident Trumps mislykkede forsøg på at 

købe Grønland arbejder USA videre for at holde 

Kina og Rusland væk fra Arktis. I det hele taget 

er Nordpolen kommet i centrum i international 

politik. Herhjemme lægger statsministeren op 

til en ny Arktis-strategi. Det er en god ide. 

Tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende 

strategi er forældet. 

Lige nu er især russerne til stede i Arktis – 

med isbrydere, militær og store skibstransporter. 

Men også USA og Kina har i den grad blikket 

rettet mod sikkerhedspolitiske, økonomiske og 

geopolitiske interesser i området. 

For Enhedslisten er det afgørende, at vi fastholder 

et mål om militær lavspænding i Arktis. 

En vigtig indsats vil være at gøre Arktis atomvåbenfrit. 

Afmilitarisering og et atomvåbenfrit 

Arktis bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabet, 

i det internationale arbejde. 

Det danske forsvar har i dag en lang række 

opgaver i Arktis, herunder redningsarbejde, eftersøgninger, 

suverænitetshævdelsen og overvågning 

af området. Det er afgørende, at Danmark 

ikke bidrager til øget militarisering og oprustning 

i Arktis, uanset hvor gerne USA ønsker 

det. 

Nyt forskningsskib 

I stedet bør Danmark bl.a. aktivt deltage i 

forskning om arktiske temaer. Hvordan sikrer vi 

f.eks. befolkningerne bæredygtige levemuligheder 

og et optimalt hensyn til naturen, ikke 

mindst i havene? 

Desuden mangler vi viden om, hvordan vi 

sikrer en forsvarlig transport i det miljøfølsomme 

område. I den sammenhæng er det vigtigt, 

at vi bygger et nyt forskningsskib, der kan 

afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at 

være meget ambitiøs, når skibet skal bygges – 

og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet 

i tæt samarbejde med de øvrige nordiske 

lande? 

Der skal afsættes flere midler til fælles 

grundforskning, da grundforskning er meget 

vigtig og ganske omkostningsfuld i de arktiske 

egne. En større del af forskningen bør flyttes til 

Grønland. 

Sikkerhed til søs 

Det er også vigtigt med fokus på søredning. 

Med stadig flere og større krydstogtskibe i det 

isfyldte hav, kan det få katastrofale følger, hvis 

der sker et forlis. Ingen enkeltnation kan alene 

stå for søredningen. Derfor må der laves internationale 

aftaler om samarbejde om søredning. 

Skiftende danske regeringer har svigtet leveringen 

af nye søkort til Grønland. Projektet er 

udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere 

at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg 

end at overholde aftalen om at levere nye og 

mere præcise søkort. Vore få eksperter ville ikke 

flytte med fra København til Aalborg. Det har 

sat arbejdet i stå. 

Store udfordringer forude 

Menneskene og naturen er de to første prioriteter, 

når vi skal lave aktiviteter i Arktis. 

Der er behov for skrappe og bindende internationale 

aftaler om udvinding af råstoffer 

i de blotlagte land- og havområder, når 

isen smelter. Der bør laves et internationalt 

forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige 

råstoffer i Arktis, helt i overensstemmelse 

med holdningen i Grønland. Det vil få uoverskuelige 

konsekvenser for naturen, hvis der 

sker et udslip i det arktiske klima, hvor forureningsbekæmpelsen 

vil være stort set 

umulig. 

Fremtiden i Arktis kræver en systematisk indsats. 

Vi har – sammen med Grønland og Færøerne 

– meget store udfordringer i de kommende 

år. 


»Det danske forsvar har i dag en 

lang række opgaver i Arktis, herunder 

redningsarbejde, eftersøgninger, 

suverænitetshævdelsen og overvågning 

af området. Det er afgørende, 

at Danmark ikke bidrager til øget 

militarisering og oprustning i Arktis, 

uanset hvor gerne USA ønsker det.« 

Christian Juhl 

ENHEDSLISTENS 

TRE PRINCIPPER FOR ARKTIS 

• Alle aktiviteter i Arktis skal tage hensyn 

til de mennesker, der lever i Arktis. Der 

er ufatteligt mange økonomiske, militære 

og sikkerhedsmæssige interesser, 

men det må fra første til sidste færd 

altid være et spørgsmål om, hvordan 

de mennesker, der lever i Arktis, får et 

godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere 

retten til selvbestemmelse og hensynet 

til oprindelige folk. 

ALLE SKAL 

KUNNE FÆRDES 

TRODS CORONA 

Efter en sommer, hvor antallet 

af coronasmittede har været støt 

nedadgående, er smitten atter blusset 

op i de seneste uger. Det er vi 

som samfund nødt til at reagere på. 

Peder Hvelplund, sundhedsordfører 

Der er sket en stigning både i antallet af smittede 

og i kontakttallet – det antal, en smittet 

bringer smitten videre til. Men også den geografiske 

spredning er steget. Vi har set flere lokale 

udbrud, bl.a. i Hjørring, Ringsted og især Aarhus, 

men også en mere generel landsdækkende 

smittespredning. Det er en naturlig konsekvens 

af, at samfundet gradvist er blevet åbnet mere, 

men det ville være uansvarligt ikke at reagere 

på det. 

Det er alene takket være den ambitiøse 

teststrategi, som Enhedslisten insisterede på, 

at vi nu kan følge udviklingen i antallet af smittede 

og ikke alene i antallet af indlagte. Det 

betyder, at vi kan gribe ind, inden smitten kommer 

ud af kontrol. Det er helt afgørende for at 

beskytte gruppen af sårbare og udsatte, som 

kronikere, KOL-ramte, kræftpatienter, mennesker 

med nedsat immunforsvar og socialt udsatte, 

for hvem et udbrud af Covid-19 kan være 

fatalt. Det har været Enhedslistens klare fokus 

hele vejen igennem epidemien. 

Sårbare skal ikke ekskluderes 

Vi har rejst kravet om gratis mundbind i den 

kollektive trafik og samtidig obligatorisk brug. 

Det er helt afgørende for den gruppe af sårbare 

og udsatte, som stadig anbefales at holde 

to meters afstand til andre. De er i dag reelt 

udelukket fra at benytte kollektiv transport, 

hvis de ikke skal udsætte sig for en unødigt stor 

smitterisiko. Den kollektive trafik er for mange i 

den gruppe eneste mulighed for at kunne købe 

ind, deltage i social aktivitet, passe beskæftigelse 

osv. Derfor er det ikke rimeligt, at de ekskluderes. 

Det er grunden til, at Enhedslisten har bakket 

op om, at mundbind bliver gjort obligatorisk i 

den kollektive trafik. Mundbind beskytter, sammen 

med afstand og håndsprit, mod at sprede 

smitten, også selvom du ikke har symptomer. 

Vi kæmper ufortrødent videre for, at mundbind 

samtidig gøres gratis for passagerer i den 

kollektive trafik, samt at alle borgere på overførselsindkomst 

kan få udleveret 15 gratis 

mundbind ugentligt. 

Pandemier rammer altid socialt skævt. Vi 

skal forsøge at mindske uligheden. 

• Alle aktiviteter skal ske på bæredygtige 

principper og under optimalt hensyn til 

den meget følsomme natur, der står 

over for forandringer på grund af klimaændringerne. 

Arktis er mere udsat 

for klimaændringer end resten af kloden, 

fordi temperaturstigningerne her 

er to-tre gange så høje. Det er vigtigt, 

at vi fastholder Ilulissat-erklæringen 

fra 2008 om, at alle uenigheder om 

Arktis skal løses via forhandlinger og 

på baggrund af folkeretten. 

• Uden Danmarks samarbejde med 

Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet, 

vil Danmark ikke have nogen indflydelse 

i Arktis. Danmark har derfor et 

helt særligt ansvar for at sikre, at 

Grønland og Færøerne altid sidder 

med ved bordet, når der forhandles 

om Arktis. 

Vi skal alle bruge mundbind, så sårbare også kan benytte offentlig transport. 

Foto: iStock 


INTERNATIONALT 

EU-AFTALER REDDER IKKE KLIMAET 

OG BEFOLKNINGERNE 

Hen over sommeren har EU vedtaget 

en genopretningsfond og et budget 

for de kommende syv år. Rød+Grøn 

har talt om aftalerne med Die Linkes 

Heinz Bierbaum, der er formand 

for European Left. 

Mikael Hertoft, Rød+Grøn 

Hvad er din vurdering af EU-budgettet og genopretningspakken? 

– Efter lange og kontroversielle forhandlinger 

har medlemslandenes regeringer endelig nået 

et kompromis. Genopretningsfonden på 750 

milliarder euro blev accepteret, men med væsentlige 

forandringer. Det endelige kompromis 

fastsætter 390 milliarder euros støtte og 360 

milliarder lån. Støtten er skåret ned fra oprindeligt 

500 milliarder til 390 millioner, hvilket er 

en markant og uacceptabel forringelse. Det vil 

også begrænse vigtige programmer for fremtidig 

udvikling. Herudover blev EU’s næste syvårsbudget 

sat til 1074 milliarder euro. 

– På trods af sine fejl er genopretningsfonden 

en bemærkelsesværdig forandring i europæisk 

finanspolitik. Det er første gang, EU låner penge 

for at give støtte til hårdt ramte dele af EU. Det 

er et første skridt i den rigtige retning. Bortset 

fra den kendsgerning, at størrelsen er utilstrækkelig, 

er pakkens betingelser og implementering 

afgørende. Vi er imod tilknytningen 

til det europæiske semester (som giver EU meget 

stor kontrol over landenes finanspolitik og 

fastlægger en række nyliberale principper som 

grundlag, red.). 

Vi må forhindre en tilbagevenden af betingelser 

som kræver løn- og pensionsnedskæringer 

eller privatisering af offentlige services. 

Løser budgettet og genopretningspakken opgaverne 

i forhold til klimaforandringerne og 

den sociale krise i Europa? 

– Det besluttede budget og genopretningspakken 

løser helt klart ikke den sociale og økologiske 

krise, vi står overfor. Men under den forudsætning, 

at pengene bliver brugt til sociale og 

økologiske forhold, kunne det være nogle skridt 

i den rigtige retning. 

Hvad EU har brug for er en ambitiøs genopretningsplan, 

som prioriterer folkets velfærd, 

offentlig sundhed og social-økologisk forandring. 

Vi har brug for en social og retfærdig 

”Green New Deal”, som fokuserer på mennesker 

og ikke bare profit. 

Hvilke krav rejser European Lefts partier for at 

løse klimakrisen og bringe samfundet ud af 

den krise, der er blevet skabt af corona-pandemien? 

– For nyligt skabte og publicerede European Left 

en platform med titlen “Coronakrisen og konsekvenserne 

for europæisk politik”. Her foreslår 

vi omfattende aktiviteter I forhold til fem poler: 

beskyttelse af befolkningen, økonomisk genopretning 

og økologisk-social transformation, demokrati, 

afrustning og fred samt europæisk og 

international solidaritet. 

– For os er det afgørende, at øjeblikkelige 

foranstaltninger for at bekæmpe krisen kombineres 

med en fundamental ændring af politikken 

i retning af en social-økologisk transforma- 

Foto: Victoria Pickering (CC BY-NC-ND 2.0) 


EU’S ”GREEN DEAL” 

ER FALSK REKLAME 

tion. Vi har brug for en grøn forandring af industrien 

med nye koncepter for energi og mobilitet. 

Det kræver investeringsplaner på nationalt 

og europæisk niveau, igangsættelse af beskæftigelse 

og garanti for miljømæssig og social 

transformation af produktionen og økonomien. 

Den 28.-30. november organiserer European 

Left og andre progressive kræfter det næste 

Europæiske progressive forum. Hvad bliver hovedopgaven 

her? 

– Det bliver at diskutere coronakrisens konsekvenser 

for europæisk politik. Covid-19-pandemien 

kalder på radikal politisk forandring og en 

ny model for social og økologisk udvikling. Her 

skal menneskelig sikkerhed, fælles velfærd, beskyttelse 

af planeten og biodiversiteten prioriteres. 

Forummet er en enestående mulighed for 

at bringe progressive, venstreorienterede og 

grønne politiske kræfter, fagforeninger, netværk 

og borgergrupper sammen. Så kan vi 

fremme en ny politik i Europa og udvikle samfundet 

– for menneskehedens fremtid. 

»Det besluttede budget og genopretningspakken 

løser helt klart ikke den 

sociale og økologiske krise, vi står 

overfor. Men under den forudsætning, 

at pengene bliver brugt til sociale og 

økologiske forhold, kunne det være 

nogle skridt i den rigtige retning.« 

Heinz Bierbaum, formand for European Left. 

EU-Kommissionen har præsenteret 

utilstrækkelige mål for CO2-reduktionen 

og et sigte mod klimaneutralitet 

i 2050 – hvor de nuværende ansvarlige 

vil være væk, hvis det ikke lykkes. 

På vejen vil EU bruge en masse gas. 

Mikael Hertoft, Enhedslistens repræsentant 

i European Left 

For EU-Kommissionen er målet for ”European 

Green Deal” at ændre EU til et ”retfærdigt og 

rigt samfund med en moderne, ressourceeffektiv 

og konkurrencedygtig økonomi, hvor der 

ikke er nogen nettoudledning af drivhusgasser i 

2050 og hvor den økonomiske vækst er afkoblet 

fra ressourceforbrug.” 

”Økonomisk vækst afkoblet fra ressourceforbrug”! 

Vi lader den lige stå et øjeblik. Men som 

kommissionens formand Ursula Von Leyen formulerede 

det ved præsentationen af ”Green 

Deal”: 

– Energi-intensive industrier som stål, kemikalier 

og cement er uundværlige for Europas 

økonomi, fordi de forsyner adskillige nøgleværdikæder. 

Derfor vil EU de næste 10 år bruge mere naturgas 

– og smykker det med drømmen om en 

”grøn” brint-økonomi. 

Tre hvide elefanter 

EU’s grønne plan består af tre hvide elefanter – 

projekter uden meget realitet. 

Den første hvide elefant er at producere 

”grøn brint”. Det kan ske ved at bruge overskudselektricitet 

fra vindmøller. Det er en god idé, 

men desværre er der ikke så meget overskudsstrøm 

fra vindmøller. Der er meget at bruge 

elektriciteten til, og idéen er endnu ikke udviklet 

industrielt. 

Derfor vil man indtil videre bruge brint fra 

fossile brændstoffer og forberede brintøkonomien 

på den måde. Faktisk kommer 96 procent 

af alt den brint, der bruges i dag, fra fossile 

brændstoffer. Denne produktion udleder 930 

millioner tons CO2 årligt på verdensplan, oplyser 

Det Internationale Energi Agentur (IEA). 

CCS er den anden hvide elefant. Det står for 

”carbon catch and storage”. Man vil fange CO2 

og lagre den i gamle olie- og gasfelter. Det er 

en dyr teknik, der har været brugt i mange år 

for at få mere olie og gas op af jorden. 

Den tredje hvide elefant er salg af emissionsrettigheder, 

ETS – Emissions Trade Scheme. 

Her forærer eller sælger EU retten til at udlede 

CO2. Kenneth Haar fra Corporate Observatory 

Europe, som er en EU-kritisk tænketank, har 

ikke meget til overs for det system: 

– Det er ingen overraskelse, at ETS er en favorit 

blandt de store forurenere. Systemet har ikke 

formået at reducere udledningen, siden det begyndte 

i 2005, forklarer han og uddyber: 

– Det har ført til ekstra profitter for de værste 

forurenere og har svækket mere effektive 

redskaber som vedvarende energi og energieffektivitet. 

Og så er ETS fuldstændig gennemtrængt 

af industrilobbyisme, som har klaret at 

holde systemet fuld af huller. Kort sagt har det 

vist sig, at systemet har uløselige, grundlæggende 

problemer. 

Industrien lægger strategien 

Corporate Observatory Europe har også undersøgt, 

hvorfor EU er grøn i ord men ikke i handling. 

Ved at følge offentliggjorte kalendere fra bl.a. 

EU’s kommissærer har organisationen dannet 

sig et billede af den enorme lobbyvirksomhed, 

som de store olie- og gasselskaber udøver. 

Da Von Leyen blev EU-Kommissionsformand, 

forpligtede hun sig til at komme med EU’s ”grønne 

aftale” inden for hundrede dage. Det medførte 

en flod af lobbyaktivitet; lobbyisterne mødtes 

hele 151 gange med repræsenter for forretningslivet. 

Der er tænketanke, uformelle middage og 

konsulentfirmaer, som er finansieret af dem, der 

i årtier har tjent penge på olie, kul og gas. 

De store forurenere – inklusiv den fossile 

brændselsøkonomi – har brugt bogstavelig talt 

flere hundrede millioner euro til lobbyvirksomhed 

i EU, oplyser Corporate Observatory 

Europe. Men som CEO skriver: Der er et ideologisk 

fællesskab mellem den fossile industris ledere 

og EU’s ledere. 


INTERNATIONALT 

UNGARNS PRESSEFRIHED I FRIT FALD 

Den største regeringskritiske medieportal 

i Ungarn, Index, er i praksis 

lukket. Index’ chefredaktør, Szabolcs 

Dull, blev fyret den 22. juli 2020 

og få dage efter afleverede mere end 

70 journalister en kollektiv opsigelse 

i protest mod regeringens forsøg på 

at få fuld kontrol over landets medier. 

Tina Mensel & Rasmus Nørlem Sørensen 

For to år siden satte redaktørerne på det uafhængige, 

ungarske medie Index et barometer 

op på deres hjemmeside. Barometeret viste, 

hvor uafhængige af regeringen, de kunne love 

deres læsere at være. I marts i år rykkede barometer-pilen 

fra det grønne felt ”uafhængighed” 

til det gule midterfelt ”i fare”. 

Grunden var, at Index.hu var mål for et 

større opkøb. Forretningsmanden Miklos Vaszily, 

der har tætte forbindelser til premierministeren, 

Viktor Orbán, opkøbte 50 procent af 

virksomhedens streaming- og annonceaktiviteter, 

der udgør de helt centrale indtægtskilder 

for mediet. 

Chefredaktør Szabolcs Dulls advarsel om 

truslen mod mediets uafhængighed fik allerede 

konsekvenser få dage efter. Den nye ejergruppe 

fjernede ham fra bestyrelsen med forklaringen, 

at han havde modsat sig en nødvendig reorganisering 

af mediet. Han fik dog lov at fortsætte 

som chefredaktør. 

Velkendt metode 

I juli burde barometeret være rykket til rød: ”Vi 

er ikke længere uafhængige”. Men det flyttede 

Szabolcs Dull er blevet fyret som chefredaktør for det ungarske netmedie Index.hu. 

Foto: Index.hu 

sig ikke et hak, da Dull blev fyret på gråt papir 

af ejergruppen. Hans fyring blev nemlig fulgt af, 

at et massivt flertal af de journalistiske medarbejdere 

sagde op i protest. Der var ikke længere 

nogen tilbage med interesse i at opdatere 

barometeret. 

Afskedigelsen er det seneste eksempel på, 

hvordan den ungarske regering forsøger at bekæmpe 

uafhængig journalistik i landet. Forløbet 

omkring Index ligner til forveksling tidligere 

sager, hvor forretningsfolk med forbindelser til 

regeringen har stået bag opkøb af medievirksomheder 

og ændret deres redaktionelle linje. 

Et andet stort landsdækkende medie, avisen 

Népszabadság, lukkede for fire år siden efter at 

være blevet opkøbt af en oligark. 

Det mest tydeligt parallelle eksempel er dog 

fra 2014, hvor selvsamme Miklos Vaszily overtog 

kontrollen med det annoncefirma, der sikrede 

løbende indtægter til det regeringskritiske 

webmedie, Origo.hu. Dengang det måske 

mest velrenommerede, uafhængige medie i 

landet. Som oppositionspolitikeren Katalin 

Cseh tørt bemærker i et åbent brev til EU-landene 

bragt på EUobserver, så er det ikke længere 

breaking news på Origo, når regeringsmedlemmer 

bliver afsløret i korruption. Nu er 


KORT NYT INTERNATIONALT 

det ”breaking news”, at Viktor Orbán har fået 

nyt profilbillede på Twitter. 

Det massive pres fra regeringens side mod 

de uafhængige medier har resulteret i, at Ungarn 

på får år er raslet ned ad ranglisten for 

pressefrihed. I øjeblikket ligger landet nummer 

89 ud af 180 lande. Det er et fald fra nummer 56 

i 2013 på Press Freedom Index (Reporters 

Without Borders 2020). 

Et demokratisk problem 

Selvom oligarkerne har sat sig på ejerskabet af 

de fleste uafhængige, ungarske medier, er der 

stadig enkelte uafhængige medier tilbage. Onlinemedier 

som 24.hu forsøger fortsat at være 

uafhængige til trods for, at ejeren dagligt bliver 

angrebet af Fidesz-loyale medier. Enkelte små 

trykte aviser er også stadig uafhængige – dog 

har de deres redaktioner i private dagligstuer, 

og nogle får deres aviser trykt i Slovakiet. 

De enkelte uafhængige medier er under 

massivt pres. Regeringen har med brug af den 

sundhedsmæssige undtagelsestilstand sikret 

En stor del af Ungarns befolkning er utilfreds 

med landets regering, der ihærdigt bekæmper 

uafhængig journalistik i landet. 

Foto: Atlatszo (CC BY 2.0) 

sig muligheden for at fængsle journalister på 

anklager om, at de videreformidler falske nyheder. 

Journalister og mediefolk kan risikere op 

til fem års fængsel for at sprede det, som regeringen 

vurderer som falske nyheder. Det betyder 

naturligvis også, at alene risikoen for at en 

artikel kan blive betragtet som falsk af regeringen, 

bidrager til en alvorlig grad af selvcensur i 

medierne. 

Fidesz-regeringens jagt på og næsten udryddelse 

af uafhængige og kritiske medier er naturligvis 

et alvorligt demokratisk problem. Det 

er gået op for langt de fleste internationale organisationer 

og også EU, hvor både ”demokratikommissæren” 

Vera Jourova og ledende politikere 

har udtrykt hård kritik af Ungarn. 

Det ændrer dog ikke ved, at Viktor Orbán 

vendte hjem fra EU-topmødet få dage før ”kuppet” 

mod Index’ redaktionelle frihed og selvsikkert 

erklærede, at han ved forhandlingerne om 

EU’s budget og genopretningspakke havde fejet 

al snak om EU-indblanding i Ungarns interne, 

demokratiske og retsstatsmæssige forhold af 

bordet. Om den udmelding afspejler virkeligheden, 

må fremtiden vise. 

Tina Mensel er projektmedarbejder og Rasmus 

Nørlem Sørensen er sekretariatsleder og chefanalytiker 

i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet 

(DEO). 

Redaktørerne på det uafhængige, ungarske medie 

Index har et barometer på deres hjemmeside, 

der viste, hvor uafhængige af regeringen, 

de kunne love deres læsere at være. 

Største demo 

i Hvideruslands 

historie kræver valg 

Trods rygter om anholdelser og tortur vovede 

over 220.000 sig på gaden i Minsk den 16. august. 

Her krævede de, at Lukasjenko, kendt som 

„Europas sidste diktator”, skal gå af. Præsidentens 

støtter demonstrerede også – ifølge BBC 

var der tale om statsansatte sendt på gaden 

ved tvang. 

Anledningen var det seneste valg, hvor præsidenten 

vandt suspekt stort over modkandidaten 

Tsikhanóvskaja. Forandringer er i gang, 

for to dage efter demonstrationen trak første 

højtstående embedsmand sig: Lesjtjenja, der er 

ambassadør i Slovakiet og har tjent præsidenten 

i 20 år. Han udtrykker nu åbent sin støtte til 

oppositionen. 

Libanons hovedstad 

er i fysisk og politisk 

opløsning 

Op mod 3.000 tons kemikalier dræbte mindst 

158, sårede over 6.000 og lagde store dele af 

Beirut i ruiner, da de eksploderede den 4. 

august. Efterfølgende har tusinder af libanesere 

demonstreret mod den politiske elite, som har 

fået skylden for, at kemikalierne i årevis har ligget 

ubeskyttet i byens havn. 

Den 10. august meddelte landets premierminister, 

at hele regeringen trækker sig, men folket 

kræver grundlæggende reformer af blandt 

andet valgsystemet og et opgør med et korrupt 

og ineffektivt styre. 

USA får første 

sorte kvinde som 

vicepræsidentkandidat 

Mens Trump forsøger at cementere sin magt 

ved at forringe mulighederne for at brevstemme, 

træffer den demokratiske præsidentkandidat 

Joe Biden en historisk beslutning: Han 

har officielt udnævnt Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat. 

Det er kun tredje gang, at en kvinde kandiderer 

til posten, og første gang nogensinde, at hun 

samtidig er sort. 

Det formodes, at den 55-årige californiske 

senator vil kunne vinde stemmer blandt unge 

og sorte, der i den seneste tid er mobiliseret 

gennem Black Lives Matter-protester. 


TEMA 

Stormfuldt 

klima-efterår 

forude 

Hvem skal betale regningen 

for den grønne omstilling? 

Og hvordan får vi landbruget 

og transportsektoren til at 

skrue ned for udledningen? 

De og mange andre afgørende 

grønne spørgsmål ser vi 

nærmere på i dette tema. 

Foto: iStock 


HISTORISKE 

KLIMAFORHANDLINGER FORUDE 

Hele fem kerneområder er i spil, når der 

i efteråret skal forhandles om klimapolitik: 

nordsøolien, biodiversiteten, 

landbruget, transportsektoren – og 

endelig spørgsmålet om, hvem der 

skal betale for den grønne omstilling 

Sarah Glerup, Rød+Grøn 

– Det bliver det vildeste klimaefterår nogensinde. 

Så klart lyder det fra klimaordfører Mai Villadsen. 

Selvom foråret også bød på krævende 

forhandlinger, kan man ikke høre det af hendes 

begejstrede taletempo. 

– I Enhedslisten har vi i 25 år kæmpet imod 

udvinding af olie fra Nordsøen, og til efteråret 

har vi en reel chance for at sejre. Efteråret bliver 

også første gang, vi skal have store forhandlinger 

om biodiversitet med det udgangspunkt, 

at mennesker skal give naturen plads. 

Det bliver historisk, siger hun. 

Samtidig kommer de sværeste kapitler af klimaforhandlingerne, 

spår Mai Villadsen. 

– Klimaloven har vi fået på plads. Med den 

som ramme skal vi indgå de aftaler, der fører til 

handling. I foråret gjaldt det energi og industri, 

og nu når turen til landbrug og transport. Det 

bliver lige så udfordrende, som det bliver afgørende. 

Grøn og rød – ikke grøn og blå 

Udfordringen består især i at enes om finansieringen 

af den grønne omstilling. For Enhedslisten 

er det her, det røde og det grønne mødes. 

– Vi arbejder på at få indført en CO2-afgift, 

der ikke får uligheden til at stige. Vi tør godt 

bede de rigeste, der i årevis har fået skattelettelser, 

om at betale mest til klimaet. Derfor vil 

vi styrke den grønne check, så dem, der har 

mindst, kompenseres for afgifterne. Det er den 

socialt retfærdige vej, forklarer Mai Villadsen og 

fortsætter: 

– Over for dét står en højrefløj, inklusiv de 

Radikale, som vil bruge pengene fra en CO2-afgift 

på selskabsskattelettelser. 

Her er der ifølge Enhedslistens klimaordfører 

to grunde til at være på vagt: Dels bliver incitamentet 

til grøn omstilling mindre, hvis CO2-afgiften 

følges af en kæmpe skattegave. Dels vil 

indtægterne fra CO2-afgiften falde i takt med, 

at virksomhederne bliver grønnere. 

– En skattelettelse er derimod permanent. 

Så på et tidspunkt vil CO2-afgiften ikke længere 

kunne finansiere skattelettelsen, og så 

ryger pengene fra velfærden. Det, højrefløjen 

og Radikale gør, er altså at luske blå skattepolitik 

ind ad bagdøren, konstaterer Mai Villadsen. 

Omstillingen vil koste job – og skabe nye 

Enhedslisten afviser, at en CO2-afgift vil tvinge 

arbejdspladser ud af landet. 

– Den trussel har højrefløjen råbt i hovedet 

på socialister i årevis, men der er mange andre 

grunde til at drive virksomhed i Danmark end 

lige afgifter. Derfor bekymrer det mig, at socialdemokraterne 

køber højrefløjens logik, når 

Mette Frederiksen går ud og freder Aalborg 

Portland. Lige præcis Aalborg Portland, der har 

et trecifret millionoverskud årligt, kan sagtens 

bære en CO2-afgift. 

Klimaloven har vi fået på plads. 

Med den som ramme skal vi 

indgå de aftaler, der fører til handling. 

I foråret gjaldt det energi og industri, 

og nu når turen til landbrug 

og transport. 

Mai Villadsen 

Desuden kan vi indrette afgiften på en måde, 

så sorte job erstattes af nye og grønne, mener 

hun. 

– I Enhedslisten foreslår vi, at en del af indtægterne 

fra en CO2-afgift føres tilbage til 

virksomhederne som tilskud til grøn omstilling. 

Selvfølgelig er det utopisk at tænke sig en omstilling, 

hvor slet ingen arbejdspladser lukker – 

men vi kan sikre, at nye åbner i stedet. 

Brug for pres udefra 

Det er i det hele taget utopisk at tro, at vi kan 

gøre og forbruge som hidtil, hvis vi skal nå klimamålene. 

Derfor har Mai Villadsen en bøn til 

Enhedslistens medlemmer. 

– Vi har kort tid at løbe på, og der er et ønske 

om brede politiske aftaler. Hvis vi skal tage 

hensyn til f.eks. Liberal Alliances ønsker, kan 

ambitionsniveauet blive for lavt. Derfor har vi 

brug for de kræfter, der sikrede en stærk klimalov. 

For skoleeleverne, Bedsteforældrenes Klimaaktion, 

NOAH, Greenpeace, den grønne studenterbevægelse... 

alle de borgere, der har 

skrevet læserbreve, gået på gaden og krævet 

handling. Uden jer var vi ilde stedt, og til efteråret 

bliver I uundværlige! 


TEMA 

Der er ingen tvivl om, at vi 

skal gøre op med den meget 

intensive dyrkning af landbrugsjord 

og skovplantager. Det samme 

gælder trawling af havbunden 

og det hårde fiskeri. 

Mai Villadsen 

Foto: Karina Tengberg 

NATUREN SKAL HAVE RETTIGHEDER 

For første gang nogensinde skal 

Folketinget forhandle om biodiversitet 

ud fra det udgangspunkt, at 

mennesket skal give naturen plads. 


Mai Villadsen er Enhedslistens yngste folketingsmedlem, 

men bare inden for hendes levetid 

er den danske natur synligt forandret. 

– Jeg er jo kun 28 år, men kan faktisk huske 

forskel fra min barndom til nu. Når mine forældre 

kørte på landevejene med mig på bagsædet, 

smækkede der hundredevis af insekter 

ud over bilens forrude. Sådan er det ikke 

længere, konstaterer Mai Villadsen og fortsætter: 

– Vi hører heller ikke lige så mange fugle 

synge, og vi ser færre harer og frøer. En lille del 

af det skyldes klimaforandringerne. Dertil kommer 

pesticider fra landbruget. Men den allerstørste 

grund til naturens tilbagegang er, at vi 

mennesker fylder for meget. 

Mennesker skal give plads 

Efteråret byder på danmarkshistoriens første 

forhandlinger om biodiversitet, hvor udgangspunktet 

er, at mennesker skal give plads tilbage 

til naturen. 

– I Enhedslisten mener vi, at en fjerdedel af 

vores landareal og havareal skal efterlades på 

naturens præmisser. Mennesker må gerne 

komme der, men naturen har førsteret, forklarer 

Mai Villadsen. 

Plads til naturen forudsætter, at nogle mennesker 

flytter sig. 

– Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre op 

med den meget intensive dyrkning af landbrugsjord 

og skovplantager. Det samme gælder 

trawling af havbunden og det hårde fiskeri. 

Derfor vil der være erhverv, hvor folk skal finde 

noget andet at lave. Dem skal vi selvfølgelig 

sikre omskoling til. Samtidig skal vi fortsætte 

stilen fra seneste finanslov, hvor der blev afsat 

200 mio. kr. årligt til at opkøbe landbrugsjord, 

mener klimaordføreren. 

– Det er reelt det eneste bæredygtige, for vi er 

selv afhængige af naturen. Fiskerne klager lige 

nu over, at der er for lidt at fange – fordi vi har 

overfisket. Og landmændene er afhængige af 

bestøvere så som bierne – som vi har fortrængt. 

Naturen er til for sin egen skyld 

Lige nu er vi langt fra Enhedslistens mål om en 

fjerdedel vild natur. Heldigvis får partiet støtte 

fra gode kræfter, f.eks. initiativet til bevarelse af 

Amager Fælled, og der kaldes også på forandringer 

i Alternativet, SF, Socialdemokratiet og 

de Radikale. 

På ét punkt er Enhedslisten dog absolut foregangsparti. 

– I Enhedslisten vil vi have et regulært paradigmeskift. 

Gerne gennem en biodiversitetslov, 

der ligesom klimaloven binder politikerne på 

tværs af regeringsperioder. For vel er det dejligt, 

at vi kan få fødevarer og oplevelser fra naturen. 

Men i Enhedslisten mener vi dybest set, 

at naturen er til for sin egen skyld, ikke for vores. 

Derfor skal den have sine egne rettigheder, 

slutter Mai Villadsen. 

DET VIL ENHEDSLISTEN 

Ligesom der er vedtaget en klimalov, ønsker 

Enhedslisten en biodiversitetslov, så 

politikere forpligtes på tværs af regeringer 

til at arbejde for at sikre naturen og dens 

mange arter plads. 

Sidste år fremlagde Enhedslisten selv en 

konkret plan for genopretning af naturen i 

Danmark, der foreslog at afsætte 3 mia. 

kr. årligt til naturen frem mod 2030. 

En hovedpointe var, at naturen skal have 

plads. Derfor skal den danske planlov indføre 

begrebet ”naturzone”, hvor naturen 

får lov at blive vild, selvforvaltende og 

mangfoldig: 

• 25 pct. af hhv. danske landarealer og 

havområder skal være naturzone, 

blandt andet urørt skov og helt urørt 

hav. 

• 35 naturnationalparker etableres inden 

2030 for at understøtte naturzonerne. 

• En pulje på 2,4 mia. kr. årligt i 10 år skal 

bruges på at omlægge landbrugsarealer 

til naturzone. 

Kilde: ”Fra naturkrise til vildere og rigere 

natur. Enhedslistens plan for genopretning 

af naturen i Danmark”. 


MERE GRÆS OG FÆRRE HUSDYR 

SKAL REDDE KLIMAET 

Der er udfordringer, men også 

muligheder i de kommende klimaforhandlinger 

om landbruget, fortæller 

Enhedslistens landbrugsordfører. 


Landbrugsforhandlingerne bliver krævende, for 

regeringen har svært ved at tælle til 19, lyder 

det tørt fra landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen. 

– Man formåede jo ikke at reducere meget i 

energiforhandlingerne, så ret beset skal vi 

hente over 5 mio. tons CO2 fra landbrug og 

transport. I dag udleder landbruget godt 11 mio. 

ton, så vi taler om en halvering, forklarer han. 


Sidste år fremlagde Enhedslisten en meget 

ambitiøs klimaplan, der også gav konkrete 

bud på, hvordan landbrugets udledning 

af CO2 reduceres med mindst en 

tredjedel i 2030: 

• En CO2-afgift skal gøre det mindre 

rentabelt at producere de mest klimabelastende 

varer såsom oksekød. Provenuet 

geninvesteres i omlægning af 

landbruget. 

• En pulje på 100 mio. kr. går til omskoling 

af dem, der må finde nyt erhverv. 

Et landbrugsområde på godt halvanden 

gange Fyn udtages eller omlægges frem 

mod 2030: 

• 108.000 hektar jord med særligt højt 

CO2-indhold udtages af driften og 

yderligere 100.000 hektar udtages til 

natur. Jordejerne kompenseres økonomisk. 

• 100.000 hektar omlægges til skov. 

Jordejerne kompenseres for evt. indtægtstab. 

• 100.000 hektar omlægges med støtte 

til flerårige energiafgrøder som pil og 

poppel. 

Kilde: Enhedslistens klimaplan 2030, 

afsnittet “Fremtidens Landbrug” 

Det handler i høj grad om, at vi skal dyrke 

mindre intensivt. I seneste finanslov blev der 

derfor afsat penge til at udtage landbrugsjord, 

som kan oversvømmes eller blive til skov. Desværre 

er tempoet håbløst. 

– Vi afsatte 200 mio. kr. årligt til at opkøbe 

landbrugsjord. Med dét tempo når vi på 10 år at 

tage godt 15.000 hektar ud, og vi skal snarere 

nå det tidobbelte, forklarer Søren Egge Rasmussen. 

Mere græs og mindre korn 

Heldigvis er der muligheder i landbruget, for ved 

at dyrke jord på den rigtige måde, kan man faktisk 

lagre kulstof i den. Omstillingen kan vi give 

økonomisk incitament til. 

– Allerede i forståelsespapiret aftalte vi at justere 

på EU’s landbrugsstøtte. I dag får landmænd 

ca. 1.800 kr. i tilskud pr hektar korn og 

kun 600 kr. pr hektar græs. Hvis vi sætter sidstnævnte 

op, kan vi få landmændene til at dyrke 

mere græs, hvilket mindsker CO2-udledningen. 

30 mio. svin er for mange 

Mens økologi er en vigtig dagsorden for landbrugsordføreren, 

løser den ikke i sig selv klimaproblemerne. 

– Økologer klarer sig med mindre gødning, og 

det er godt for både drikkevandet og klimaet. 

Men skal vi mindske CO2-udslippet, kommer vi 

ikke uden om at mindske vores kødproduktion. I 

dag har vi så mange husdyr, at vi må importere 

soja til foder fra et område i Sydamerika, der er 

større end Sjælland og Lolland tilsammen, forklarer 

Søren Egge Rasmussen og uddyber: 

– Det koster i den grad på CO2-kontoen, og 

jeg kan ikke bære at tænke på den dyremishandling, 

der følger af, at vi opdrætter 30 mio. 

slagtesvin årligt. Kvægproduktion er også et 

Skal vi mindske CO2-udslippet, 

kommer vi ikke uden om 

at mindske vores kødproduktion. 

Søren Egge Rasmussen 

stigende problem. I forhold til svin og køer bør 

vi starte med at halvere, hvad vi har i dag. Og 

de der 17 mio. mink skal sgu også ud, mener Enhedslistens 

landbrugsordfører. 

Det bliver en svær kamp, for både Socialdemokratiet 

og Venstre tøver og henviser typisk 

til, at Danmark er blandt de bedste i verden til 

at holde husdyr. 

– Jamen, de har da ret i, at man kan finde 

værre staldsystemer andre steder i verden. Det 

ændrer bare ikke på, at vi grundlæggende skal 

gøre op med, at vi æder så meget kød og drikker 

så meget mælk, slutter han. 

DET SIGER FORSTÅELSESPAPIRET 

”Et bindende reduktionsmål for landbruget 

skal forpligte erhvervet til at nedbringe 

udledningen af drivhusgasser. 

Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som 

et redskab til at give landmænd incitament 

til at omstille til mere bæredygtig 

produktion og på den måde understøtte 

den grønne omstilling i erhvervet. En ny 

regering vil også tage initiativ til en jordreform, 

herunder udtagning af landbrugsjord 

til natur.” 

Illustrationer i temaet: iStock 


TEMA 

ULRICH VIL REDDE BÅDE KLIMAET 

OG BIODIVERSITETEN 

Vil du redde klimaet, så spis plantebaseret. 

Vil du redde drikkevandet 

og biodiversiteten, så spis økologisk. 

Tidligere Hanegal-direktør 

Ulrich Kern-Hansen har et produkt 

på trapperne, der muliggør 

begge dele uden at koste en formue. 


Ulrich Kern-Hansen solgte sidste år aktiemajoriteten 

af Hanegal, som han havde stiftet 25 år 

tidligere med konen Fie Graugaard. I en alder af 

67 ville de fleste nok gå på velfortjent pension. 

Ulrich, der vil tituleres ”miljøaktivist” frem for 

”erhvervsmand”, skiftede et hjertebarn ud med 

en nyt: Organic Plant Protein A/S, der skal levere 

et plantebaseret kødalternativ, som samtidig 

er økologisk. 

Plantebaseret – og økologisk 

Mens det er uomgængeligt, at vi vil spise mere 

plantebaseret i fremtiden, er økologien ingen 

selvfølge. 

– De store internationale spillere inden for 

plantebaserede alternativer til kød, f.eks. 

Beyond Meat eller Impossible Food, har nærmest 

fravalgt økologi. I snakken om grøn omstilling 

herhjemme argumenterer tænketanken 

Concito og andre højtråbende også for mindre 

kød, men ikke for mere økologi, påpeger Ulrich. 

Risikoen for, at økologien går i glemmebogen, 

var Ulrich og Fies største motivationsfaktor, da 

de startede endnu en virksomhed. 

– Den grønne omstilling handler jo om mere 

end CO2. Omstillingen tager afsæt i de 17 verdensmål, 

hvor klima blot er ét af dem. Andre 

Det landbrug, man kendte 

i 50’erne, havde alsidigt 

sædskifte og fornuftig adfærd 

i forhold til næringsstoffer. 

Først i 60’erne gik det hele amok 

med kunstgødning og pesticider. 

Ulrich Kern-Hansen 

mål er lige så vigtige, f.eks. rent drikkevand og 

biodiversitet. Her er økologien løsningen. Hvis vi 

omstiller til plantebaseret for at redde klimaet, 

men kører konventionelt derudaf med GMO, 

kunstgødning og kemi, bliver det døden for 

grundvandet og biodiversiteten. 

Økologi-bevægelsens fødsel 

For Ulrich, der har haft bæredygtighed som 

drivkraft siden teenageårene, kom det økologiske 

perspektiv først. Han var fiskedreng midt i 

60’erne og lærte på Danmarks Sportsfiskerforbunds 

juniorlederkurser, at landbruget forurenede 

havmiljøet. Den kobling var på dét tidspunkt 

banebrydende. 

– Man lavede en stor vandmiljøundersøgelse 

på Gudenåsystemet i starten af 70’erne. Det 

var først dér, man for alvor fik tal på, at landbruget 

er den dominerende kilde, når vi taler 

næringsstofbelastning af vores vandområder. 

Tidligere var den almindelige opfattelse, at al 

forurening kom fra byerne, fortæller Ulrich, der 

blev en af de første studerende på Københavns 

Universitets såkaldte miljøkontrollinje. 

Efterfølgende blev han ansat på Miljøstyrelsens 

spritnye ferskvandsbiologiske laboratorium, 

hvor han arbejdede med landbrugets betydning 

for især vandløb. Da jeg påpeger, at 

det stadig er super aktuelt, sukker Ulrich. 

– Ja, det mest forstemmende er egentlig, 

hvor lidt der er ændret siden 70’erne. Det var 

på dét tidspunkt, man i visse kredse begyndte 

at tale om økologi som mulig løsning på nogle 

af de problemer, der var relativt nye. Det landbrug, 

man kendte i 50’erne, havde alsidigt 

sædskifte og fornuftig adfærd i forhold til næringsstoffer. 

Først i 60’erne gik det hele amok 

med kunstgødning og pesticider. Vi snakker om 

et firdoblet forbrug af kemiske hjælpestoffer 

på bare 15 år! Da fik man virkelig industrialiseret 

dansk landbrug uden hensyntagen til noget 

som helst. 

Fra økogrise til plantepostej 

I 1980 flyttede Ulrich Kern-Hanen på landet og 

begyndte at drive økologisk landbrug, men kun 

på deltid. Det ændrede sig, da han efter godt ti 

år fandt sammen med Fie Lauggard, som selv 

var landmand og brændte for økologi. 

– Jeg havde jo jord, men manglede én med 

mod på det praktiske. På dét tidspunkt var 

Den grønne omstilling handler jo 

om mere end CO2. Omstillingen 

tager afsæt i de 17 verdensmål, 

hvor klima blot er ét af dem. 

Andre mål er lige så vigtige, f.eks. 

rent drikkevand og biodiversitet. 

Her er økologien løsningen. 


økologien mest udfordret i svineproduktionen. 

Deres resultater var simpelthen dårlige både 

produktionsmæssigt og fagligt, og vi havde 

ideer til at gøre det bedre. Planen blev, at Fie 

skulle lave grise, og jeg skulle beholde mit job i 

Miljøstyrelsen, fortæller Ulrich. 

Det siger næsten sig selv, at sådan kom det 

ikke til at gå. 

– Første forhindring blev, at afsætningen for 

vores svineproduktion bortfaldt. Det var jo 

små, sårbare øko-virksomheder dengang. Så 

Vi har et produkt, der virkelig er 

brug for, og hvis vi låser denne 

nye, fantastiske teknologi til økologien, 

kan det få kolossal betydning både 

for biodiversiteten, drikkevandet 

og klimaet. 



Foto: Organic Plant Protein 

var der ikke andet for, end at vi selv måtte 

etablere et slagteri. Det var i 1993 og blev begyndelsen 

på Hanegal, siger han. 

Hanegal endte som en succeshistorie, men 

selskabets fokus ændrede sig drastisk undervejs. 

For med tiden blev det klart, at hvis Hanegal 

skulle leve op til sit formål – at vise, hvordan 

man kan producere fødevarer på bæredygtig 

manér – så måtte øko-grise skiftes ud med 

øko-grønt. For to år siden fik Hanegal derfor en 

ny målsætning om, at hele 85 procent af deres 

produkter skal være plantebaserede i 2030. 

Med dét på plads var Ulrich og Fie klar til at give 

stafetten videre og koncentrere sig om børnebørn. 

Idealisme, der smitter 

Igen siger det sig selv, at sådan gik det ikke. For 

i slutningen af 2018, hvor Ulrich og Fie havde udvalgt 

nogle til at drive Hanegal videre i rette 

Chunks fra Organic Plant Protein. De skal opblødes 

i to timer i vand, og så er de klar til brug 

til f.eks kylling i karry. 

De store internationale spillere 

inden for plantebaserede 

alternativer til kød, f.eks. Beyond Meat 

eller Impossible Food, har nærmest 

fravalgt økologi. 


ånd, mødte de Per Lang Sørensen fra Teknologisk 

Institut. 

Per havde udviklet en ny metode til at lave et 

fantastisk godt planteproteinprodukt med fiberstruktur 

á la kød. I stedet for at importere 

soja fra Sydamerika til skade for CO2-regnskabet, 

brugte han ærter og hestebønner, som er 

uden allergener og trives i dansk klima. Samtidig 

undgik han de proteinisolatorer, som efterlader 

kemi og e-numre i faktisk alle de plantebaserede 

køderstatninger, vi i dag kan få i supermarkederne. 

– Vi var sgu ved at være trætte af at drive 

virksomhed, men det her perspektiv kunne vi 

ikke ignorere. Per havde viden, mens vi havde 

udsigt til at sælge Hanegal-aktier og få kapital 

lige om lidt. Jamen, er det ikke grundlaget for 

en fantastisk, ny, spændende virksomhed?! 

Spørgsmålet er retorisk for Ulrich, der efter et 

halvt århundrede som miljøaktivist stadig smitter 

med sin begejstring. Selv jeg, der har betalt 

overpris for at sætte tænderne i kobe-kød, er 

efter en halv time i Ulrichs selskab klar på at 

prøve hans nye planteprodukt. Så jeg spørger, 

hvad jeg skal kokkerere, når produktet lander i 

danske butikker til efteråret. 

– Du spiser sikkert kylling i karry, ikke? Så køb 

det, vi kalder ’chunks’ eller ’bites’. Det er nogle 

små stykker på halvanden-to centimeter. Vi laver 

også ’minced’ og ’granulate’, der minder 

mere om hakket kød. Opblød stykkerne i vand i 

to timer og kom dem i karrysovsen. Ingen vil 

opdage, at det ikke er kylling!, lover Ulrich. 

Den allersidste barriere 

Jeg er ikke ene om at være blevet overbevist. 

Organic Plant Protein fik i februar en kejserlig 

modtagelse på verdens største økologimesse i 

Nürnberg, og Ulrich forventer, at hele 95 procent 

af deres produktion vil gå til eksport. 

– Vi står jo med et superrent proteinprodukt 

uden kemi og allergener og med en tekstur, der 

er noget af det bedste, verden har set inden for 

det plantebaserede. Fordi produkterne er tørre, 

indtil man selv hydrerer dem, har de lang holdbarhed 

og er nemme at distribuere. 

Lige nu og her henter Organic Plant Proteins 

nyåbnede fabrik sine bønner og ærter fra Baltikum, 

men inden for kort tid skal alle råvarer 

produceres i Danmark. 

– Vores kunder er ligeglade med, hvor ærterne 

gror, men for Fie og mig er det afgørende 

at støtte det økologiske landbrug i Danmark i 

at gå fra animalsk produktion til planteproteiner, 

fastslår Ulrich. 

På den måde afløses job i kødbranchen af 

nye i planteproduktionen, og økologien får et 

vigtigt forspring, forklarer han. 

– Vi har et produkt, der virkelig er brug for, 

og hvis vi låser denne nye, fantastiske teknologi 

til økologien, kan det få kolossal betydning 

både for biodiversiteten, drikkevandet 

og klimaet. For med de her ingredienser gør vi 

det muligt at omlægge de retter, vi allerede 

kender, fra primært kødbaserede til plantebaserede 

og økologiske. Det bliver oven i købet 

billigere, så ingen skal jamre over, at de 

ikke har råd til at spise bæredygtigt. Den 

eneste reelle barriere, vi stadig skal nedbryde, 

er i vores hoveder. 


TEMA 

Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard 

ZOOM, CYKLER OG NYE 

TOGBANER ER VEJEN FREM 

En ny aftale om infrastruktur skal 

indgås i efteråret. Trafikordfører 

Henning Hyllested spår om 

en sej kamp mod nye motorveje 

og for grønnere alternativer. 


Jeg ser og hører Henning Hyllested i min stue på 

Frederiksberg, men egentlig er han i Esbjerg. 

Pandemien har gjort det nødvendigt at klare 

meget via digitale tjenester som Zoom, og det 

er faktisk ét af svarene på, hvordan vi mindsker 

forureningen fra transportsektoren. 

– Det er pissesmart og i virkeligheden noget, 

Enhedslisten har talt om i mange år. At hjemmearbejdspladser 

kan erstatte meget pendlertrafik. 

At man ikke behøver fare fra hele landet 

til København for at holde møder. Corona-tiden 

har given os syn for sagn, og det skal vi 

lære af, mener trafikordføreren. 

Cykelstier og bedre jernbaner 

Zoom er smart, men udgangspunktet for efterårets 

forhandlinger om infrastruktur forbliver, 

at vi ofte er nødt til at transportere os. Spørgsmålet 

er så, hvordan vi gør det bedst. 

– Enhedslisten vil satse på kollektiv trafik og 

cyklisme af hensyn til klimaet og trængselsproblemerne. 

Derfor kræver vi, at togfonden, som 

har ligget stille længe, skal fremmes igen. Det 

indebærer investeringer i nye baner og opgradering 

af gamle, så vi får den såkaldte timemodel: 

Via kollektiv trafik skal man kunne nå fra 

København til Odense på en time, fra Odense 

til Esbjerg eller Aarhus på en time og fra Aarhus 

til Aalborg på en time. Det vil gøre togtrafikken 

konkurrencedygtig med flytrafikken, forklarer 

Henning. 

– Derudover foreslår vi en omfattende plan 

for cyklisme. Vejdirektoratet har givet os en liste 

over cykelstiprojekter langs statsveje, og den er 

lang! Den vil vi afsætte nogle milliarder til at 

realisere. Desuden vil vi finde penge til at medfinansiere 

kommunernes cykelstiprojekter. 

Til kamp mod asfaltpartierne 

Selvom Enhedslisten ønsker fossilbilerne væk 

fra vejene, bliver det næppe et kernepunkt i efterårets 

forhandlinger. 

– Realistisk set forbliver der fossile biler på 

de danske veje i rigtig mange år. Desuden løser 

man ikke trængselsproblematikken ved at erstatte 

benzin med el. Her foreslår alle asfaltpartierne 

så, at vi bare skal bygge flere veje, siger 

Henning. 

Med ”asfaltpartierne” mener han alle borgerlige 

partier og til dels Socialdemokratiet. Denne 

brede enighed om at bygge veje gør Enhedslistens 

kamp sej. 

– Vi har de Radikale og SF på vores side, og så 

har vi regeringen, hvis det lykkes at holde dem 

fast på forståelsespapiret. Især nye motorveje 

vil Enhedslisten ikke være med til, for der er klar 

evidens for, at de fører til flere biler. Spørgsmålet 

er så, hvordan vi får folk over i den kollektive 

trafik i stedet, fremhæver Henning og fortsætter: 

– Her tror Enhedslisten, at togene skal køre 

ofte, til tiden og være billigere. Det er udfordrende, 

for den danske jernbane er i årtier blevet 

forsømt til fordel for bilisme. Men selvom 

vejnettet er udbygget igen og igen, har køerne 

har aldrig været længere. Tydeligvis skal vi altså 

skifte taktik. 


Enhedslisten vil holde regeringen fast på 

følgende formulering i forståelsespapiret: 

”En ny regering vil forhandle en aftale om 

infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i 

langt højere grad indgår. Det kræver 

blandt andet investeringer i den kollektive 

transport og cyklisme.” 

Enhedslistens klimaplan fra 2019 giver konkrete 

bud på, hvordan målet realiseres: 

• 15 mia. kr. afsættes over ti år til at gennemføre 

anden fase af Togfonden DK. 

• 2 mia. kr. over fem år skal sikre bedre 

trafik i yderområderne. 

• 1,3 mia. kr. årligt sænker billetpriserne 

med 30 procent. 

• 1 mia. kr. årligt udvider passagerkapaciteten 

i busser og tog. 

• 5 mia. kr. over fem år afsættes til en 

pulje, som kommuner og regioner kan 

søge til cykelprojekter. 


FÆRRE CYKLISTER ER BÅDE ET TRANSPORT-, 

KLIMA- OG KULTURPROBLEM 

Cyklismen har svære kår i Danmark, 

hvor flere og flere vælger bilen. 

At få vendt vanen kræver et solidt 

samarbejde mellem kommuner 

og stat, der kan begynde med en 

modig og ambitiøs transportaftale. 

Det mener Cyklistforbundets direktør, 

Klaus Bondam. 

Signe Rosa Skelbæk, Rød+Grøn 

Færre og færre danskere sætter sig op på jernhesten, 

når de skal fra A til B. Især antallet af 

børn og unge, der vælger cyklen, er kraftigt faldende. 

Lige så sort ser det ud for antallet af alvorligt 

tilskadekomne og dræbte cyklister i trafikken. 

Der er derfor meget, der skal rettes op på, når 

efterårets transportforhandlinger går i gang, 

mener direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam. 

– Når det er sagt, har vi for første gang i 

mange år et positivt politisk udgangspunkt. Vi 

har en regering, hvis støttepartier specifikt skrev 

cyklisme ind i forståelsesaftalen. Efter min overbevisning 

er det første gang, vi ser cyklisme 

nævnt i et papir på så højt et politisk plan. 

En del af en grøn løsning 

Trods det positive afsæt, er vejen lang og bakket. 

For cykelpolitik er sjældent toppolitisk anliggende, 

og Cyklistforbundet oplever, at selvom 

mange transportordførere har gode hensigter, 

har de svært ved at nå toppen i deres eget parti 

og få tænkt cyklismen ind i en holistisk, politisk 

sammenhæng. 

– Vi har en tendens til at tale transportpolitik 

ud fra bilistens synspunkt. Se bare på, hvor ofte 

broer og motorvejsforbindelser fylder i debatten. 

Gudskelov fylder transportsektoren også i 

klimadebatten, men vi skal tale mindre om 

elektriske biler, for de skaber også trængsel og 

inaktivitet, og mere om, at 50 procent af alle 

bilture er under 10 kilometer, siger Klaus Bondam 

og fortsætter: 

– Der er en rolle for Enhedslisten i at få tænkt 

sammenhængen i transporten ind: Der skal 

skabes bedre muligheder for at have cyklen 

med i den offentlige transport. Man skal kunne 

parkere cyklen trygt ved stationer og stoppesteder. 

Der skal være bedre information om, 

hvilke rejsemuligheder, man har på sin strækning, 

og hvordan man kan kombinere det med 

cyklen. Men man får ikke flere til at cykle, hvis 

ikke infrastrukturen er tryg og sikker. 

Langsigtede politiske mål 

Et cykelland skabes ikke på én dag, men ifølge 

Klaus Bondam er han udstyret med en stor portion 

tålmodighed. En tålmodighed, der nok bliver 

svært nødvendig. 

– For et land som Danmark bør det være et 

faresignal, at mange børn og unge ikke cykler 

længere. Det er et kulturtab, for vi har tidligere 

været en sand cykelnation, siger han. 

– Cyklisme er en vane, der skal indarbejdes 

fra barnsben. Den kan være svær politisk, for 

hvis man regulerer på bilforbruget, så rammer 

man noget centralt for mange vælgere. Til gengæld 

oplever vi, at både arbejdsgiverforeningerne 

og fagbevægelsen kæmper med os, 

blandt andet fordi forskning viser, at hvis du er 

fysisk aktiv til og fra arbejde, så har du færre 

sygedage. Samtidig er nedslidningen mindre 

voldsom, hvis du har levet et aktivt liv, siger 

Klaus Bondam. 

Cyklistdirektørens politiske drømme 

Øverst på ønskelisten står hverken medvind på 

cykelstien eller afskaffelse af biler. Til gengæld 

Foto: Cyklistforbundet/Søren Svendsen 

For et land som Danmark bør 

det være et faresignal, at mange 

børn og unge ikke cykler længere. 

Det er et kulturtab, for vi har tidligere 

været en sand cykelnation. 

Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet 

håber Klaus Bondam, at der ved de kommende 

forhandlinger afsættes 2-2,5 milliarder kroner 

til en 10-årig pulje, som kommunerne kan søge 

til at forbedre vilkår for cyklister. Han håber 

også, at de politiske partier vil se på forslag om 

et særligt befordringsfrafrag for cyklister, tilskud 

til køb af elcykler samt incitamentstrukturer, 

der skal få flere børn op på cyklen. 

– Hvis man i kommunerne skal prioritere mellem 

nye vuggestuer og cykelstier, så kender jeg 

ikke én lokalpolitiker, der vælger cykelstier. 

Derfor har det været godt med statslige puljer, 

som kommunerne kunne søge. Vi så også gerne, 

at staten stillede krav til, at hvis der f.eks. bygges 

en ny folkeskole, så skal det sikres, at børn 

fra hele skoledistriktet kan cykle trygt og sikkert 

dertil. Jeg kunne også ønske mig, at man 

gav kommunerne friere rammer til at lave bilfrie 

zoner, hastighedsnedsættelser og lignende. 

Så tror jeg, vi er på vej mod et bedre cykelland, 

afslutter han. 


TEMA 

ENHEDSLISTENS STÆDIGE OLIEKAMP 

Nordsøens energiressourcer har i ca. 

40 år været i fokus for venstrefløjen. 

I mange år handlede det om, 

hvem der skulle have værdierne, 

men klimaaspektet har siden 1995 

haft stigende fokus. 

Karl Vogt-Nielsen, tidl. grøn rådgiver 

i Enhedslisten 

Venstrefløjens grand old man, Preben Wilhelm, 

førte som VS’er en ihærdig kamp for at få nationaliseret 

nordsøolien, så samfundet kunne få 

langt større gavn af rigdommene. Det blev den 

ikke, men hans indsats førte i 1979 til en berømt 

og afslørende TV-dokumentar ”Det sidste stik”, 

baseret på Prebens viden og indsigt. TV-dokumentaren 

var årsag til, at staten i 80’erne indgik 

en langt mere fordelagtig aftale med DUC, som 

i 1962 havde fået eneretten til at udvinde olie og 

gas i 50 år. Siden har Enhedslisten løbende arbejdet 

for at flytte rigdommene fra DUC til 

samfundet. 

Rød-grønne fantasier 

Kort efter Enhedslistens entré i Folketinget i 

1994 fik vi udformet en ”Økologisk Energiplan”, 

der sigtede på 100 procent vedvarende energi i 

2030. Lige inden var fjerde udbudsrunde i Nordsøen 

gået i gang, og behandlingen af disse nye 

oliejagter foregik alene i regi af Folketingets 

Energiudvalg, hvor Enhedslisten først var repræsenteret 

i 1998. 

I 1995 skulle undergrundsloven ændres, og 

her fremsatte Enhedslisten et ændringsforslag 

om, at udnyttelsen af Nordsøens ressourcer 

skulle styres af staten og underlægges en samfundsstyret 

energipolitik. Tilgangen dengang 

var primært, at olieressourcerne var begrænsede 

og skulle udnyttes som led i en omstilling 

til ren vedvarende energi; en vision, som dengang 

blev opfattet som ren fantasitænkning af 

andre partier. Enhedslisten stemte som de eneste 

mod lovændringen, som generelt svækkede 

statens rolle. 

Efter valget i 1998 fik Enhedslisten et fast 

medlem af Energiudvalget, hvilket gav nye politiske 

muligheder, da vi lige kunne nå at deltage 

i behandlingen af den femte udbudsrunde. Den 

7. maj 1998 blev der afgivet beretning fra Energiudvalget, 

og her var vores indstilling, at udbuddet 

skulle stilles i bero. Vores begrundelse 

var, at ”der er behov for en samfundsstyret indvindingstakt 

af Nordsøens energiressourcer 

fastlagt efter en energipolitik, hvor langsigtet 

forsyningssikkerhed og udnyttelse af energiressourcerne 

indgår i en planlagt omstilling til 

mindre brug af fossile brændsler og øget anvendelse 

af vedvarende energi.” Resten af partierne 

støttede udbudsrunden. 

FRA SORTE TIL GRØNNE ARBEJDSPLADSER 

Alle taler om grønne job. Men hvordan 

kommer vi derhen? Og er der 

opbakning i befolkningen, hvis 

det bliver dyrere at køre i bil, eller 

jobbet er truet, fordi det er ”sort”? 


Generelt støtter fagbevægelsen den grønne 

omstilling og målet om 70 procent CO2-reduktion 

i 2030, og flere forbund engagerer sig aktivt. 

Men det bliver også understreget, at den grønne 

omstilling må gå hånd i hånd med social tryghed. 

Der skal investeres i uddannelse og i det 

sociale sikkerhedsnet. 

Fagbevægelsens bekymring er ikke grebet ud 

af det blå. Knapt en fjerdedel af befolkningen 

frygter, at der ikke bliver plads til dem i den 

grønne omstilling. 

Metalforbundet afviser blankt øgede CO2-afgifter. 

De mener, det blot vil føre til øget 

arbejdsløshed i eksporterhvervene, uden at det 

gavner klimaet. Fagbevægelsens Hovedorganisation 

(FH), der repræsenterer ca. 1,3 mio. medlemmer, 

har dog foreslået en omfattende helhedsplan, 

hvori klimaafgifter indgår. Men det understreges, 

at der skal være balance i tingene: 

– Omstilling skal ikke bare være grøn, den skal 

også være retfærdig. Vi skal ikke beskytte alle 

jobfunktioner – men vi skal beskytte de mennesker, 

der udfylder dem, sagde FH-formand Lizette 

Risgaard ved præsentationen af planen. 

Efterlyser politisk vilje 

I foråret kom Ingeniørforeningen (IDA) med en 

stor, gennemarbejdet plan for grøn omstilling 

Med god vilje og politisk 

opbakning så kan vi skabe 

flere job i den grønne omstilling 

end vi skaber i den sorte industri. 

Thomas Damkjær Petersen, 

formanden for IDA 

af energi og transport. Den forventes at kunne 

skabe 415.000 nye job over 10 år. Af samme 

grund er formanden for IDA, Thomas Damkjær 

Petersen, heller ikke så bekymret for beskæftigelsen 

blandt foreningens medlemmer. 

– De skal såmænd nok finde job, men det 

er vigtigt at fortælle vores unge medlemmer, 

at vi skal stoppe med at hive olie op af Nordsøen, 

og at de i kraft af deres viden selv kan 


Medlemsblad fra 2006 om klima og energi. 

Medlemsblad fra 2011 om genforhandling af olien. 

Ved de opfølgende tilladelser til efterforskning 

har Enhedslisten jævnligt som de eneste 

anbefalet et nej. Da Alternativet kom i Folketinget 

i 2015, fik vi dog dem med på vognen. 

Lad olien blive i jorden 

I 2005 fremsatte vi under en energidebat et forslag 

til vedtagelse, som opfordrer regeringen ”til 

at fremlægge en plan for omlægning af den 

danske energiproduktion og energiforbruget til 

transport, så det baseres på vedvarende energikilder 

i løbet af 30 år.” SF og de andre stemte 

imod. 

I 2006 kørte den sjette udbudsrunde. Igen 

stod vi alene om at afvise den. Samme år fremsatte 

Enhedslisten et beslutningsforslag om en 

fond til omstilling af dansk energiforsyning til 

vedvarende energi, finansieret af Nordsøens 

energi. S og SF stemte hverken for eller imod. 

I 2014 er vi fremme ved den syvende udbudsrunde, 

hvor vi igen er alene om at afvise og nu 

med en klar klimapolitisk argumentation. 

Nu står kampen så om den ottende udbudsrunde, 

og langt om længe ser det ud til, at flere 

partier omsider har erkendt, at vi skal undlade 

at lede efter nye oliekilder i undergrunden og 

undlade at udnytte de reserver, som befinder 

sig i Nordsøen. 

Som FN’s klimapanel siger, skal 80 procent af 

de kendte reserver forblive i jorden, hvis vi skal 

have en chance for at nå Paris-målsætningen 

om maks. to graders temperaturstigning. 

give et vigtigt bidrag til en bæredygtig produktion. 

IDA-formanden mener også, at IDAs plan vil 

skabe rigtig mange job til ufaglærte og faglærte 

i industrien. 

– Med god vilje og politisk opbakning så kan 

vi skabe flere job i den grønne omstilling end vi 

skaber i den sorte industri, siger Thomas Damkjær 

Petersen. 

Selvom han ikke tror på, at grøn omstilling i 

sig selv skaber øget arbejdsløshed, så skal det 

sociale sikkerhedsnet selvfølgelig være i orden. 

– Der er virkelig brug for en dagpengereform, 

slutter han. 

Broen til fremtiden 

Grøn omstilling og social retfærdighed er 

også ledetråden i alliancen ”Broen til fremtiden”, 

hvor målsætningen er klar: Danmark 

skal være CO2-neutralt i 2040 og grønne job 

er et centralt led i det, stop for boring efter 

olie i Nordsøen er et andet. Talsperson for alliancen, 

Reiner Burgwald, siger: 

– Det er ikke nemt at udvikle helt konkrete 

forslag i et samarbejde af den bredde, men 

omvendt er bredden også en styrke. Vi forsøger 

at få ideerne nedefra og har derfor nedsat forskellige 

branchegrupper, så de forslag, vi kommer 

med, har rod i virkeligheden. 

Regner Burgwald, der er sektorformand i FOA, 

fortæller, at Broen til Fremtiden har stillet forslag 

om et ”borgerting” i alle 98 kommuner: 

– Det er helt afgørende, at vi får forpligtet 

kommunerne på den grønne omstilling, og at 

fagbevægelsen lokalt får nogle gode rammer 

for at skubbe på den udvikling. Jeg tror, det er 

en forudsætning for at lykkes med den grønne 

omstilling, siger han. 

FAGBEVÆGELSENS GRØNNE PLANER 

Fagbevægelsens Hovedorganisation har 

i foråret 2020 fremlagt en plan med 113 

forslag til, hvordan vi kan sikre den grønne 

omstilling. FH mener selv, at planen vil give 

200.000 nye grønne job. Ingeniørforeningen 

(IDA) har en omfattende plan for grøn omstilling 

af energi og transport. AE-rådet har 

beregnet, at den vil give 415.000 nye job 

over 10 år. Den koster ca. 500 mia. kroner, 

som hovedsagelig finansieres ved besparelser, 

fordi fossile brændsler afløses af 

bæredygtige energikilder. 

”Broen til fremtiden”, en alliance af fagforeninger, 

grønne og sociale organisationer, 

samt forskere, vil gøre Danmark 

CO2-neutralt i 2040, baseret på 100 procent 

vedvarende energikilder. 


RUNDT I Ø-LANDET 

MARXISME FOR FAGLIGE AKTIVISTER 

En studiekreds om marxisme 

for faglige aktivister har givet 

gode resultater. Deltagerne 

har fået blod på tanden. 


I regi af Fagligt Landsudvalg er der i første halvdel 

af 2020 gennemført en studiekreds i marxisme 

for faglige aktivister. Initiativtagerne, Rasmus 

Bredde og jeg selv, ville gerne tilbyde fagligt 

aktive i Enhedslisten, at de kunne blive klogere 

på socialistisk teori. 

Det blev der taget godt imod. Deltagerne – i 

gennemsnit ca. 10-12 stykker pr. aften – læste 

og diskuterede over syv aftener tekster af Marx 

og Engels og tog hul på store emner som klasseanalyse, 

kapitalismens udvikling og socialismen 

i dag. De påtog sig også selv opgaven med 

at holde oplæg. 

Studiekredsen blev afsluttet med en rapport, 

som viser, at deltagerne var rigtig godt tilfredse 

med forløbet og den gode stemning. En 

studiekredsdeltager beskriver det således, at 

det ikke gjaldt om være den klogeste, men 

tværtimod om at hjælpe hinanden med at 

blive klogere. 

Men det stopper ikke med det. På det afsluttende 

møde blev der nedsat arbejdsgrupper til 

at udvikle kursusmateriale til brug for nye studiekredse 

og til at lave oplæg om utopiernes 

rolle i socialismen, aktuel klasseanalyse og kapitalismens 

udvikling. Så vi kommer nok til at 

høre mere fra deltagerne. 

Bolette Rose Jørgensen 

28 år, møbelsnedker i byggefirmaet Logik & Co. Formand for Snedker -og Nichefagenes Brancheklub i 3F BJMF, 

og medlem af bestyrelsen for BJMFOrganizers, der organiserer udenlandske kollegaer. 

Af og til kan man fortabe sig i enkeltsager eller i kun at kæmpe defensivt. Teorien hjælper 

til at se vores udfordringer i et historisk perspektiv og minde hinanden om, at vi faktisk 

er et revolutionært parti. Hvis vi som arbejdere ikke kræver mere i løn og bedre velfærd, 

når det går godt, så ender vi med forringelser og tilbagegang over hele linjen. 

Hans-Henrik Rasmussen 

46 år, bryggeriarbejder på Harboes Bryggeri i Skælskør 

Vi har brug for en fælles forståelse for partiets politik og det historiske perspektiv. 

Jeg kan i høj grad bruge det, når jeg i hverdagen forsvarer Enhedslistens politik, 

og når jeg argumenterer over for kollegerne om, hvorfor vi skal stille krav om bedre løn 

og arbejdsforhold. 

Grith Andersen 

36 år, forretningskonsulent i en lille privat IT-virksomhed. Kandidatuddannelse i Arbejdslivsstudier 

og Internationale Udviklingsstudier på RUC. 

Studiekredsen har givet mig en bedre indsigt i, hvad socialistisk teori går ud på, 

og en bedre forståelse for Enhedslistens politik, og hvordan jeg argumenterer for den. 

Jeg kan bruge det til at blive klogere og mere kritisk, når jeg læser artikler og indlæg. 

Jeppe Jensen 

59 år. Lærer ved Københavns Kommunes Ungdomsskole. AMR og medlem af HovedMED i BUF/Københavns Kommune, 

aktiv i Uddannelsesforbundet. 

I mit faglige arbejde har jeg brug for at forbinde de små og store daglige kampe med min drøm 

om et bedre samfund. Socialistisk teori kan bruges til at forstå, hvordan samfundet hænger 

sammen, og hvilke mekanismer der driver udviklingen frem. Det bliver rigtig spændende, når vi bruger 

det i praksis, hvordan vi får bragt mennesker i bevægelse og givet bevægelsen retning. 


LAD OS FÅ DET GODE BØRNELIV 

TILBAGE I POLITIK 

Det er den enkeltes valg, om og 

hvornår man vil forsøge at få børn. 

Men det gode børneliv er vores fælles 

ansvar. Det er på tide at sætte 

familiepolitikken på dagsordenen. 

Annie Hagel, medlem af Hovedstadens 

Regionsråd og sundhedsudvalg for Enhedslisten 

Som medlem af Region Hovedstadens sundhedsudvalg 

er jeg medansvarlig for et brev, udvalget 

har sendt Folketingets sundhedsudvalg, 

med forslag om, at der indføres seksualundervisning 

på ungdomsuddannelserne, ”så de unge 

tidligt i livet bliver bevidste om konsekvenserne 

ved at vente med at få børn sent i livet”. 

Jeg tænkte, at oplysning kunne vel ikke 

skade. Men ved eftertanke er jeg kommet i tvivl. 

Dels fordi jeg er blevet belært om, at alle unge 

kvinder ved, at deres fertilitet har en udløbsdato. 

Dels fordi vi i begrundelsen for forslaget 

gør det samme som Sundhedsstyrelsen gør 

med forlaget om, at de praktiserende læger 

skal tale med de 18-30-årige kvinder, om de 

planlægger at få børn, og som kampagnen ”Har 

»Der er nok nogle, der har svært ved 

at slippe ungdomslivet. Men jeg er 

overbevist om, at der er flere mere 

tungtvejende grunde til, at mange 

venter med at få børn. F.eks. om det 

overhovedet er en god idé at sætte 

børn i verden.« 

Annie Hagel 

Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes valg. Men det gode børne- og familieliv er vores 

fælles ansvar. 

Foto: Mark Knudsen 

du talt dine æg i dag” gør. Vi lægger ansvaret 

over på den enkelte med påstanden om, at ”… 

der kulturelt (er) sket en forlængelse af ungdomstilværelsen, 

hvor tanken om børn føles 

fjern.” 

Endnu et krav at leve op til 

Der er nok nogle, der har svært ved at slippe 

ungdomslivet. Men jeg er overbevist om, at der 

er flere mere tungtvejende grunde til, at mange 

venter med at få børn. F.eks. om det overhovedet 

er en god idé at sætte børn i verden. At man 

venter på den mand eller kvinde, man ønsker at 

få børn med. At uddannelsen skal gøres færdig, 

og karrieren skal i gang. Usikkerhed om, hvorvidt 

der er et fast job og indtjening nok. Om der 

er en bolig, der er til at betale. Eller for kvindernes 

vedkommende den ulighed i indtjening og 

karrieremuligheder det stadig medfører at få et 

barn. 

Nogle af disse forhold har de unge kvinder og 

mænd selv indflydelse på. Men en række af 

dem er betingelser, som vi som samfund giver 

de unge at leve under. 

Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes 

valg. Men det gode børne- og familieliv 

er vores fælles ansvar. Det må vi som politikere 

være med til at tage på os. De unge, som vi nu 

opfordrer til at få børn, er vokset op i en periode, 

hvor den neoliberale markedstankegang 

har været dominerende – med den fokus på 

konkurrence og præstation. De skal leve op til 

krav om at præstere og komme hurtigt ud på 

et i øvrigt usikkert arbejdsmarked. I det perspektiv 

kan oplysning, samtaler og kampagner 

om at få børn komme til at virke som endnu et 

krav. Det fremmer næppe lysten. 

Familiepolitikken skal genopfindes 

Vi havde i Danmark i 60’erne og 70’erne en 

egentlig familiepolitisk dagsorden. Det var en 

fælles erkendelse, at børnefamilierne var hårdt 

pressede i hverdagen, og at det var et fælles 

samfundsansvar at gøre noget ved det. Men i 

90’erne blev det fælles ansvar for familiernes 

hverdagsliv afløst af det frie valg. Forældrene 

skulle have valgmuligheder, og politikerne 

skulle ikke blande sig, medmindre noget gik helt 

galt i familien. Der er vi stadig. Og selvfølgelig 

har vi et særligt ansvar for de familier, der har 

det sværest. Men ved at lade det ”frie valg” erstatte 

det fælles ansvar, har politikerne ”glemt” 

det hverdagsliv, som de fleste forældre og børn 

lever, og som mange har svært ved at få til at 

hænge sammen. Det frie valg er jo ikke så frit, 

når det kommer til stykket. 

I Enhedslisten har vi faktisk et udmærket 

(men glemt?) familiepolitisk udspil fra 2015. Det 

kunne vi jo som en start gå i gang med at opdatere. 



FORSLAG TIL VEDTÆGTER: 

ENHEDSLISTEN I ET NYT ÅRTI 

Hvordan får man indflydelse 

i Enhedslisten? Hvem skal vælge 

folketingskandidater? Hvordan 

skal vi vælge ledelsen? Og hvor stor 

skal den være? De spørgsmål 

og mange flere, skal måske drøftes 

på årsmødet 2020. 

Line Barfod, Enhedslistens hovedbestyrelse 

Den store organisatoriske debat, som afdelingerne 

brugte tid på sidste vinter, og hvor hovedbestyrelsen 

havde udarbejdet et forslag til 

det årsmøde, der skulle have været i foråret 

2020, er udsat til årsmødet 2021. Men der er alligevel 

fremsendt en række vedtægtsændringsforslag 

– også fra hovedbestyrelsen. 

Det vides ikke i skrivende stund, om disse 

vedtægtsændringsforslag bliver behandlet på 

årsmødet i oktober 2020 eller udsat til årsmødet 

2021. Men her er en kort gennemgang af de 

væsentlige punkter: 

Valg af folketingskandidater 

Der er et bredt ønske om større lokal indflydelse 

på valg af spidskandidater. Der er flere 

forskellige forslag til, hvordan det konkret skal 

gøres. Det mest vidtgående er, at alle spidskandidater 

fremover skal vælges i de enkelte storkredse 

i stedet for på årsmødet. Der er også 

flere forslag om, at et antal spidskandidater, 

f.eks. 10, skal vælges på årsmødet og resten i 

storkredsene. Desuden er der forslag om, at 

urafstemning og kandidatudvalg opdeles i to 

eller tre landsdele, der afklares hver for sig, 

hvorefter årsmødet skal beslutte den/de endelige 

lister. 

Endvidere er der forslag, der ændrer på kriterierne 

for sammensætningen af kandidatudvalgets 

lister. Der er forslag om, at der kun skal 

vælges kandidater hvert andet år, forslag om 

at kandidatudvalget skal udarbejde forslag til 

kandidatliste inden årsmødet og forslag om at 

øvrige kandidater skal vælges ved urafstemninger 

i storkredsene. Samt at kandidater skal 

tilkendegive, hvis de har ønsker/krav i forhold 

til hvor de vil/ikke vil opstilles. 

Valg af hovedbestyrelse 

I forhold til hovedbestyrelsen er der bl.a. forslag 

om urafstemning landsdækkende og/eller lokalt, 

herunder et forslag om, at der bliver et 

kandidatudvalg, der skal komme med forslag til 

sammensætning af hovedbestyrelsen. Der er 

foreslået geografisk kvotering, dvs. at der så 

vidt muligt skal være HB-medlemmer fra alle 

regioner/storkredse. Eller at man nøjes med at 

udvide antallet af HB-medlemmer, som de delegerede 

på årsmødet kan stemme på, således 

at sammensætningen af HB i højere grad kan 

afspejle sammensætningen af de delegerede. 

Og forslag om, at HB skal udvides fra 25 til 29, 31 

eller 35 medlemmer. Endvidere foreslår HB, at 

der uanset hvilket forslag, der vedtages, skal 

være en solnedgangsklausul, således at det efter 

tre år skal besluttes, om den nye valgmetode 

skal fortsætte. 

Desuden er der forslag om at gøre vedtægterne 

kønsneutrale, om lidt ændrede regler for 

partiskat, om rotationsordning, revision, om 

årsmødevalgte talspersoner mv. 

Foto: Maria Prudholm 


Rød+Grøns debat flyttede til nettet, 

da årsmødet besluttede at halvere antallet 

af udgivelser. 

HVOR SKAL MEDLEMSDEBATTEN FOREGÅ? 

Helge Bo Jensen og Karl Vogt-Nielsen 

mødes til debat om debatten 

– nu og i fremtiden. 

Lole Møller, Rød+Grøn 

Vi skal give de bedste muligheder for debat 

mellem medlemmerne internt. I afdelinger, udvalg 

og netværk, men også på tværs. 

Sådan lyder indledningen i et af flere punkter 

i en henvendelse til Enhedslistens lokalafdelinger, 

der bærer overskriften ’Styrk partidemokratiet 

i Enhedslisten’. Henvendelsen er formuleret 

af Helge Bo Jensen og støttet af 100 andre 

medlemmer. 

– I årtier har alle medlemmer haft ret til få 

trykt debatindlæg i medlemsbladet, understreger 

Helge med henvisning til, at debatindlæg nu 

er henvist til nettet. 

Ændringen skyldes, at årsmødet har besluttet 

at halvere antallet af Rød+Grøn-udgivelser. 

– Vi skal have debat på nettet, men ikke kun 

der. Jeg ser en levende politisk debat som et 

væsentligt politisk redskab, der kan gøre folk 

mere engagerede og løbende få politiske 

uenigheder eller holdninger til den aktuelle politik 

frem i lyset. Medlemmernes beskedne rettigheder 

skal ikke bare forsvinde som en bivirkning, 

fordi udgivelsesfrekvensen reduceres. 

Hyppighed og aktualitet 

Karl er helt enig i, at det er vigtigt at værne om 

medlemmernes ret til at komme til orde i Enhedslistens 

egne medier. 

– Men jeg mener ikke, at debatindlæg i et 

månedsblad nogensinde har levet op til eller 

fremover vil leve op til reel debat. Og rammerne 

er ikke blevet bedre nu, hvor Rød+Grøn 

kun udkommer seks gange årligt. Der er tale 

om en debat i slowmotion, hvor der går flere 

måneder mellem at indlæg kan bringes og siden 

kommenteres, påpeger han. 

Men intentionen om at sikre et samlet sted, 

hvor alle Enhedslistens medlemmer har en fælles 

ramme om debat er vel god nok, spørger jeg 

Karl. 

– Helt bestemt, men der er behov for at speede 

op for udvekslingen af synspunkter, mener han. 

– Det er vigtigt at huske på, at ikke alle medlemmer 

er på nettet. Et trykt blad er nødvendigt, 

hvis vi skal nå ud til alle. Det fysiske blad 

betyder stadig noget for mange, fremhæver 

Helge. 

Hvordan er debatlysten? 

En optælling af debatindlæg i Rød+Grøn i både 

blad og på hjemmesiden i 2019 viser, at kun 0,8 

procent af medlemmerne har deltaget i debatten. 

Måske er forestillingen om behovet for 

skriftlig medlemsdebat større end medlemmernes 

faktiske lyst til at bidrage, spørger jeg. 

– Jeg er overbevist om, at der vil komme 

mere gang i debatten, hvis medlemsbladet 

omdannes til et elektronisk nyhedsbrev, foreslår 

Karl med inspiration fra egen fagforening 

(Ingeniøren). 

Her udkommer der to nyhedsbreve i døgnet 

med artikler, der ofte afføder 50 læserindlæg. 

– Vi behøver ikke nødvendigvis at udsende et 

sådant nyhedsbrev efter en fast plan, men efter 

behov. Det vil kunne rumme bidrag, som vi kender 

det fra bladet i dag, men også flere bidrag 

fra HB, udvalg, arbejdsgrupper, kommuner, regioner 

og lokalafdelinger, tænker Karl og uddyber: 

– Og så kan det forsynes med links til pressemeddelelser 

og indlæg i andre medier. Alt i alt 

vil det give større bredde i indhold og aktualitet. 

Især hvis det bygges op med indholdsfortegnelse, 

så man kan klikke ind på indlæg, der 

særligt interesserer en. 

– Jeg kan sagtens se, at en sådan omlægning 

vil give mulighed for at styrke informationsniveauet 

og bidrage til politikudvikling og hurtigere 

handling. Men det bliver næppe nogen billig 

omgang, selv om udgifterne til tryk og forsendelse 

spares. Et sådant regnestykke savnes. 

Hyppigere udgivelser vil kræve flere ansatte til 

at løse opgaven, påpeger Helge. 

Samtalen fortsætter længe. Nu er det op til 

den fortsatte debat! 

RØD+GRØNS DEBAT I TAL 

Der var 9.630 medlemmer af Enhedslisten 

pr. 5.december 2019. 

I det pågældende år har 0,8 procent haft 

debatindlæg i blad/og eller hjemmeside. 

I alt 79 indlæg, 57 fra mænd og 22 fra 

kvinder. 72,2 procent af debattørerne er 

således mænd, og 27,8 procent er kvinder. 



McKinsey 

rapport 

Illustration: iStock. Montage: Enhedslisten Grafisk 

UENIGHED OM AFFALDSAFTALE 

Inden sommerferien gik Enhedslisten med i en aftale, der vil skære markant ned på CO2-udledningen 

i affaldssektoren. Aftalen delte dog vandene i partiet, da der åbnes op for mere privatisering. 

Rød+Grøn har bedt to hovedbestyrelsesmedlemmer og et folketingsmedlem forklare nærmere. 

Mikael Hertoft 

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse 

Hvorfor synes du, det var forkert at tilslutte sig 

aftalen? 

– Fordi vi har overskredet en rød linje af privatisering. 

I stedet for at give kommunerne en 

større rolle i løsningen af klimaproblemerne 

kan aftalen tvinge dem til at privatisere den lille 

del af affaldshåndteringen, de har i dag. Op til 

hovedbestyrelsesmødet den 28. juni fik vi kritiske 

breve fra Miljøudvalget, fra afdelinger og en 

række enkeltpersoner. Ca. 20 kommunalpolitikere 

overværede mødet, og de fleste var stærkt 

kritiske over for aftalen. 

– Hele hovedbestyrelsen var enig om at kritisere 

folketingsgruppens deltagelse i aftalen. 

Et flertal ville dog ikke trække partiet ud af 

aftalen, mens et stort mindretal opfordrede 

folketingsgruppen til at forlade den. Jeg var 

med i det mindretal. Det er et alvorligt skridt, 

fordi det betyder tab af troværdighed på 

Christiansborg at trække sig fra en aftale. 

Men alternativet er at tabe troværdighed i 

forhold til den politik, vi fører. Det er en elendig 

optakt til kommunalvalget i november 

2021. 

Hvordan forholder du dig til folketingsgruppens 

bevæggrunde for at gå med i aftalen? 

– Folketingsgruppen ville forhindre det, der var 

værre: en privatisering af forbrændingsanlæggene. 

Men det er at acceptere en forringelse for 

at undgå en anden – og dermed imod Enhedslistens 

principper. For det andet er der stadig 

stor risiko for en privatisering af forbrændingsanlæggene. 

KL har et halvt år til at tilpasse forbrændingskapaciteten 

efter en række krav. 

Energistyrelsen skal derefter vurdere, om KL opfylder 

målet, og hvis styrelsen siger nej, igangsættes 

en privatisering. 

– Aftalen binder affaldssektoren til at blive 

styret efter markedssystemer og EU-regler og 

griber slet ikke ind i hovedproblemet: produktionen 

af affald og en distributionssektor, der 

pakker alle varer ind i plastik. Ved at være med 

i aftalen har Enhedslisten sat nogle fingeraftryk. 

Men vi har også gjort det meget svært at 

komme med en klar kritik og troværdige forslag 

til at løse affaldsproblemet. 


Benny Dall 

Medlem af hovedbestyrelsen 

Hvordan har du forholdt dig til affaldsaftalen? 

– Jeg var blandt fortalerne for, at vi bliver i aftalen. 

For det første er målsætningerne i aftalen 

rigtige og bør have vores støtte: Mindre affald, 

bedre sortering, mindre afbrænding af affald 

og forbud mod import af affald til forbrænding 

er uomgængeligt, hvis vi skal nå målene 

om begrænsning af CO2-emission. Det 

ville være helt uforståeligt, hvis vi ikke var en 

del af forliget. Desværre stritter virkemidlerne i 

to vidt forskellige retninger. En offentlig løsning 

på forbrænding og en privatisering af oparbejdning 

af affald til genanvendelse. 

– Enhedslisten vandt en kæmpe sejr ved at 

fastholde kommunalt fællesejerskab over 

forbrændingsanlæg og afviste dermed socialdemokraternes 

ønske om privatisering. 

Men sejren kom med en meget høj pris: Oparbejdning 

af affald skal privatiseres over en 

periode på fem år. Det begrundes i aftalen 

med, at ”offentlige affaldshåndteringsvirksomheder 

ikke er kritiske for håndteringen af 

vores affald”. Det strider fuldstændig mod Enhedslistens 

opfattelse af kritisk, offentlig infrastruktur. 

Er den pris værd at betale for at være en del af 

forliget? 

– Det mener jeg. Vi kan fortsat arbejde for 

kommunalt ejerskab af affaldsoparbejdning. 

Forliget indeholder i den sammenhæng en 

vigtig kattelem: ”Efter fire år evalueres det, 

om der stadig er behov for en kommunal tilstedeværelse. 

Såfremt der er væsentlige argumenter 

for en fortsat tilstedeværelse, kan 

aftalepartierne aftale at forlænge ud over de 

fem år”. 

– Desuden hviler forligets afsnit om oparbejdning 

af affald på den forudsætning, at det 

er en god forretning. Den forretning er forbeholdt 

de private, er logikken. Imidlertid er det 

for en række affaldsfraktioner et åbent spørgsmål, 

om den påstand er sand. Så selv om andre 

partier ønsker privatisering, er jeg ret sikker på, 

at de kommunale løsninger stadig kommer til 

at spille en betydelig rolle i fremtidens genanvendelse 

af affald. 

Mai Villadsen 

MF, klima- og miljøordfører 

Hvorfor var det rigtigt at tilslutte sig aftalen? 

– Vi valgte at gå med i affaldsaftalen, da den 

først og fremmest har en stor klimagevinst på 

700.000 tons CO2-ækvivalenter. Vi får for første 

gang en plan for kontrolleret nedlukning af vores 

affaldsafbrænding. Det er et rigtig vigtigt skridt. 

– Efter min bedste vurdering var både affaldsforbrændingsanlæg 

og genanvendelsesanlæg 

blevet privatiseret straks, havde det ikke 

været for vores indsats i forhandlingerne og efterfølgende 

tilslutning til aftalen. Vi kæmpede 

for en så stor klimaforbedring som muligt og for 

de kommunale løsninger. Det endte med en rimelig 

løsning for forbrændingsanlæggene. Mht. 

genanvendelsesanlæggene fik vi presset ind, at 

de ikke omgående bliver privatiseret, men at 

der skal foretages en evaluering om fire år. Det 

giver os tid til at udfordre aftalens indhold, samt 

at sikre ordentlige rammer for evalueringen. 

Hvordan forholder du dig til hovedbestyrelsens 

kritik af aftalen? 

– Jeg synes, kritikken er berettiget. Selvom alt 

gik enormt hurtigt, skulle vi have kommunikeret 

langt mere med forretningsudvalget, hovedbestyrelsen 

og de kommunale byrådsmedlemmer 

under forhandlingerne. Derfor har vi også tilrettelagt 

et forløb for de kommende klimaforhandlinger, 

hvor vi er i langt bedre dialog med 

hele baglandet. 

– Hvis vi trak os fra aftalen, som et mindretal 

i hovedbestyrelsen foreslog, ville der ske fire 

ærgerlige ting: 

1) Vi svækker vores mulighed for at trække i 

den rigtige retning og udfordre aftalens indhold 

indtil evalueringen om fire år. 

2) Chancen for, at den del af genanvendelsesområdet, 

der er på kommunale hænder, 

fortsat bliver der, vil blive forringet – for vi ville 

ikke kunne være i lokalet og kæmpe for de 

kommunale løsninger. 

3) Sandsynligheden for, at forbrændingsanlæggene 

også bliver privatiseret, ville stige betragteligt. 

4) Regeringen og partierne i Folketinget ville 

vurdere, at vi ikke er til at stole på. Det ville koste 

i de videre klimaforhandlinger – både for 

Enhedslistens indflydelse, men vigtigst også for 

klimaindsatsen. 

– Kan vi om fire år stå i en situation, hvor vi 

har udtømt alle muligheder for at sikre den 

bedst mulige udvikling på affaldsområdet, og 

det derfor vil give mening at bryde med forliget? 

Ja, det kan godt ske. Og det vil være en 

helt anden sag end at trække sig efter få uger. 

Interview af Simon Halskov, Rød+Grøn 

Læs hele aftaleteksten her: 

www.regeringen.dk/media/9591/ 

aftaletekst.pdf 

DET SIGER HOVEDBESTYRELSEN 

OM AFTALEN 

”Enhedslistens indsats i forhandlingerne 

og deltagelse i aftalen har været afgørende 

for, at regeringens oprindelige udspil 

blev afvist, og at der ikke blev gennemført 

en massiv markedsgørelse af 

hele affaldssektoren til skade for klimaet. 

Hovedbestyrelsen konstaterer samtidig, at 

aftalen medfører en øget liberalisering af 

affaldssektoren og især af behandlingen 

af det genanvendelige affald, hvilket er et 

tilbageskridt for Enhedslistens ønsker om 

en forsyningssektor under folkelig og demokratisk 

kontrol, og hvor profitmotivet 

ikke er drivende. 

Det vil svække den indsats, som Enhedslisten 

har engageret sig i lokalt, for at øge 

kommunernes indflydelse på og andel af 

affaldshåndteringen.” 

Uddrag af hovedbestyrelsens udtalelse 



SUF’S LANDSMØDE 2020: 

VÆR MED TIL AT DEFINERE 

SUF’S FREMTID 

Efter at være blevet udskudt et halvt 

år er SUF’s stormøde til oktober 

nu i horisonten, og der er lagt op 

til forandringer. 

Gustav Nielsen, ledelsesmedlem i SUF 

SUF har været Enhedslistens samarbejdspartner 

for ungdommen i 19 år, og der var måske 

ting, vi var begyndt at tage for givet – eller 

ting, vi underprioriterede. En stribe nye som 

gamle medlemmer stillede efter et begivenhedsløst 

stormøde i 2019 op til ledelsen med 

planer om forandring. Ting skete dengang i 

november, og ting sker nu. Stiftelsen af RGU 

har ikke standset visionen om en bredt favnende 

venstrefløj, som kan rumme både revolutionen 

og reformen. 

Grundlaget for fornyelsen har været et håb 

om gennemsigtighed og åben debat, hvad også 

til tider har været svært. Ledelsens referater har 

ramt omegnen af 50 sider efter et ledelsesmøde, 

og det er nok for meget – men der har også været 

en ganske stærk ekstern kritik af et meget 

ærligt referat fra vores krisemøde i kølvandet på 

grundlæggelsen af Rød-Grøn Ungdom. 

Der skal træffes historiske beslutninger, når SUF holder stormøde den 15.-18. oktober. 

Debat om nyt grundlag og navn 

Et øget fokus på de sociale medier og en omlagt 

strategi har ført til, at SUF ofte har succes og har 

slået titaner som DSU og VU på sociale medier. 

SUF har ofte været det mest engagerende ungdomsparti 

på Facebook – vel at mærke uden at 

bruge en eneste krone på opreklamering. En 

ledelsesstil med mere fokus på individuelt 

ansvar har også styrket kommunikationen og 

forbedret arbejdet med kampagner og 

samarbejdet med andre organisationer i det 

danske politiske landskab. 

Grundlæggende forandringer kan dog kun 

ske gennem vores stormøder. Det første af 

disse forslag var om et nyt politisk grundlag for 

organisationen og et navneskifte – hvor Rød- 

Grøn Ungdom i november var favoritten hos ledelsen. 

Omstændighederne kræver imidlertid 

en gentænkning – og i tiden efter er der også 

kommet flere forslag til både minimumsprogrammer 

og et nyt navn, bl.a. "Rebel“ og "Enhedslistens 

Ungdom” (ØU). Gennem hele processen 

har vi debatteret med medlemmerne 

om vores organisations fremtid – senest på organisationens 

hyttefestival i år, hvor grundlaget 

for den debat, vi skal have om samarbejdet 

med RGU, blev udformet. 

Et afgørende stormøde 

Ledelsens forslag om en "daglig ledelse“ er måske 

det mest vidtgående og udspringer af tidligere 

eksperimenter med forøget personligt ansvar. 

Forslaget opløser koordinationsgruppen – 

som er et udvalg nedsat af ledelsen, der mødes 

ugentligt og tager mindre vidtgående beslutninger 

– og erstatter denne med en "stærk“ daglig 

ledelse på tre personer, som vælges på et stormøde. 

Derefter følger der også et forslag om 

kun at afholde et stormøde årligt i stedet for to. 

Ekstraordinært er ledelsens forslag sendt ud 

tre måneder før stormødet. Det har givet mulighed 

for øget debat. Om en måneds tid er der 

frist for almene medlemmers forslag. Ligeledes 

begynder stormødet allerede torsdag og har 

derfor en dag ekstra til debatter om de grundlæggende 

elementer af organisationen og 

bedre tid til pauser, workshops, koncerter og 

hyggelige indslag. 

"Det bliver et møde med mange afgørende 

øjeblikke – derfor opfordrer vi I ledelsen til, at 

debatterne tages åbent og ærligt og med plads 

til vores uenigheder, så vi sammen kan gå fra 

landsmødet med fornyet styrke”, som der står i 

det første kompendium. 

Vi håber, at alle unge i Enhedslisten, som ikke 

har følt, at de passede i SUF, vil gribe chancen til 

at være med til at bestemme, hvor organisationens 

fremtid skal ligge, og stille forslag til og 

deltage på SUF’s stormøde. 

Alle medlemmer af Enhedslisten under 30 år 

kan gratis blive medlem af SUF. Stormødet er 

den 15.-18. oktober på Tarup Skole i Odense. 

Medlemstal 

Enhedslisten havde den 

24. august 9.532 medlemmer. 

Foto: Gustav Nielsen 


Kvindeseminar 

31. oktober-1. november. Odense 

Ø-netværk om Arktis og Norden 

Der er en stigende interesse i Enhedslisten for Arktis og nordisk 

samarbejde, herunder Grønland og Færøerne. Det er en fordel for 

vores politik, at mennesker med indsigt deltager i udformningen af 

vores politik. Derfor vil jeg foreslå, at vi danner et netværk, så vi løbende 

kan udveksle synspunkter og erfaringer. 

Send en mail til christian.juhl@ft.dk hvis du vil tilsluttes netværket, 

uanset om du vil bidrage aktivt eller om du blot vil holdes orienteret 

om, hvad Enhedslisten laver på området. Medlemskab af Enhedslisten 

er ikke en forudsætning. 

Børnepolitisk udvalgs landsmøde 

19. september kl. 10-17. Næstved Bibliotek, 

Kvægtorvet 4, 6, Næstved 

Mødet er åbent for alle interesserede, både medlemmer 

og sympatisører 

Oplægsholdere: 

Sarah Louise Eskildsen-Mortensen, hvorerderenvoksen 

Ole Henrik Hansen, lektor, DPU 

Mehmet Zeki Dogru, Byrådsmedlem i Greve for enhedslisten 

Gry Søbye, etnolog og omsorgsaktivist. 

Vi skal diskutere køn, kernefamilie, reproduktivt arbejde og corona 

samt feministisk boligpolitik. Og så selvfølgelig det kommende års 

arbejde. 

Der er rejserefusion, mulighed for overnatning og børnepasning. 

Og så spændende socialt og politisk samvær med kloge folk. 

Tilmelding og flere oplysninger: karen.n@stofanet.dk 

SKAL DANMARKS MEDICINSKAB 

STÅ TOMT? 

FORSYNINGSSIKKERHED I LYSET AF COVID-19 

Hvordan kan vi være sikre på at få den medicin, vi har brug for? 

Covid-19 har vist os, at vi er for afhængige af Kina som leverandør, 

og når der er krise, er det alles kamp mod alle for at sikre 

nødvendige lægemidler. 

4. SEPTEMBER KL 12-15. FÆLLESSALEN, CHRISTIANSBORG 

GRATIS DELTAGELSE BILLETTER VIA: 

https://billetto.dk/e/skal-danmarks-medicinskab-sta-tomt 

-forsyningssikkerhed-i-lyset-af-covid-19-billetter-464084 

Se program og alle de spændende paneldeltagere her: 

https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/skal 

-danmarks-medicinskab-staa-tomt/ 

NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN 

Det bliver et hedt efterår 

Hovedbestyrelsens første møde efter 

sommerferien blev endnu engang holdt 

digitalt for at begrænse coronasmitten. 

Det gjorde dog ikke mødet mindre 

spændende, da Pernille Skipper lagde 

op til diskussion af efterårets kampe. 

Rasmus Vestergaard Madsen 

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse 

Vi er udfordret af, at coronakrisen begrænser 

bevægelsernes aktivitet på gader og stræder, 

men mange er heldigvis rigtig gode til at finde 

alternative muligheder for presse på for 

grønne og solidariske forandringer. De store 

slagsmål i efteråret kommer i høj grad til at 

handle om finansloven for 2021, klimaforhandlingerne 

om de store CO2-tunge områder 

landbrug og transport – og endelig regeringens 

bebudede stigninger (som en del af 

velfærdsforliget fra 2006) i den generelle pensionsalder. 

Derudover følger hovedbestyrelsen 

selvfølgelig både den sundhedsmæssige 

og økonomiske krise nøje og særligt den stigende 

arbejdsløshed. 

Årsmødets afvikling 

Årsmøde 2020 vil blive afholdt digitalt, hvor 

de delegerede fra afdelingerne mødes 10 

steder rundt i landet. Dette har hovedbestyrelsen 

valgt, bl.a. så udsatte medlemmer kan 

deltage, men også fordi der er en række opgaver 

for årsmødet, som et flertal har vurderet 

ikke kan udskydes yderligere. 

Vi håber, at I vil tage godt imod dette 

”særlige” årsmøde. Ingen af os har prøvet det 

før, men det er desværre den eneste mulighed 

i den givne situation. I kommer selvfølgelig 

til at høre mere herom. 

Partiskatteregler for kommunalog 

regionsvalgte 

Ude i afdelingerne er man så små begyndt at 

finde kandidaterne til de lokale valgkampe i 

2021. Derfor har hovedbestyrelsen også revideret 

vores fælles partiskatteregler på baggrund 

af de erfaringer, vi har gjort. Reglerne 

er derfor blevet både tydeliggjort, mens også 

gjort mere fleksible. De nye partiskatteregler 

vil blive sendt ud til afdelingerne og kan ellers 

rekvireres på landskontoret. 


Rød+Grøn 

Studiestræde 24, 1. 1455 København K 

Magasinpost SMP 

Id nr: 42332 

KULTURSTAFETTEN 

DOKUMENTARFILM: 

CRIP CAMP – STARTEN 

PÅ EN REVOLUTION 

Crip Camps var sommerlejre for unge 

med handicap afholdt i staten New 

York i 70’erne. Her bevidstgjorde 

de unge sig om egne muligheder og 

rustede sig til det samfund, der før 

havde isoleret dem i institutioner. 

Jan Vagn Jakobsen 

På Crip Camps blev de unge bevidste om de 

barrierer, samfundet skabte for dem. Uden dengang 

at vide det, ændrede de historien. Den 

fortælling kan nu ses i en ny dokumentarfilm af 

James Lebrecht og Nicole Newnham. 

En del af deltagerne blev aktivister i Disabled 

in Action, der bl.a. kæmpede for den rehabiliteringsIov, 

der i 1972 blev arbejdet føderalt på. 

Den indeholdt en paragraf om ikke-diskrimination, 

som Nixon nedlagde veto imod. Loven blev 

gennemført i 1973, men ingen gjorde noget for 

at gøre forbuddet effektivt. 

Carter lovede som præsident i 1977 at gøre 

ikke-diskriminationen effektiv. Hans minister 

på feltet modarbejdede det dog, hvilket gav en 

ny og langt mere radikaliseret kamp, som endelig 

gav resultater. 

Det er i denne ramme, der er skabt en utroligt 

spændende dokumentar om frigørelse på 

mange planer i portrætter af de mennesker, 

der selv skabte resultaterne. 

Det blev en revolution, der ændrede synet 

på handicap radikalt. Men enhver revolution 

skal holdes i live af aktivister, der kan, vil og tør. 

Her opstår let et problem i dag – ikke mindst i 

Danmark. 

”Crip Camp” er en yderst seværdig film, som 

vi kan lade os inspirere meget af – også i Enhedslisten. 

Den bærer budskaber om forandringer, 

som stadig er utrolig vigtige. 

Filmen kan ses på Netflix. 

Foto: Netflix 

EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.

August 2020

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?