August 2020

enhedslistens
  • No tags were found...

AUGUST 2020 NR. 120

RØD+GRØN

Tema:

Stormfuldt

klima-efterår

forude

Hvem skal betale regningen

for den grønne omstilling?

Og hvordan får vi landbruget

og transportsektoren til at skrue

ned for udledningen? De og

mange andre afgørende grønne

spørgsmål bliver afgjort

i de kommende måneder.

Side 14-23


INDHOLD

Måneden der gik 3

Enhedslistens

sommergruppemøde 4

Dagpengekampen fortsætter 5

Mennesker og klima i Arktis 8

Alle skal kunne færdes

under corona 9

Sløje EU-aftaler 10

EU’s ”green deal”

er falsk reklame 11

Marxisme

for faglige aktivister 24

Det gode børneliv skal tilbage 25

Årsmødeforslag: Vedtægter 26

Årsmødeforslag:

Medlemsdebatten 27

Nyt fra SUF 30

Nyt fra Hovedbestyrelsen 31

Annoncer og meddelelser 31

Kulturstafetten: Crip Camp 32

Tema: Vildt klima-efterår forude

14-23

Hvem skal betale regningen for den

grønne omstilling? Og hvordan får vi

landbruget og transportsektoren

til at skrue ned for udledningen?

De og mange andre afgørende grønne

spørgsmål bliver afgjort i de

kommende måneder.

”Tidlig pension” til flere 6-7

Regeringen foreslår ret til ”tidligere

folkepension” – men vil samtidig

sætte pensionsalderen i vejret.

Enhedslisten kræver at flere får tilbud

om ”tidlig pension” og at pensionsalderen

stopper ved 68.

Uenighed om affaldsaftale 28-29

En ny aftale, der begrænser

CO2-udledningen i affaldssektoren,

deler vandene i Enhedslisten,

da der samtidig åbnes op for

mere privatisering.

RØD+GRØN

Redaktør: Sarah Glerup

Redaktion: Simon Halskov, Finn Sørensen,

Mikael Hertoft, Jon Burgwald, Frederik

Kronborg, Lars Hostrup, Lole Møller,

Anne Overgaard Jørgensen, Signe Skelbæk,

Anna K. Jørgensen og Maria Prudholm.

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk

ISSN: 1903-8496

Abonnementspris:

Uden medlemskab af

Enhedslisten: 150 kr./år

Institutioner: 250 kr./år

Medlemmer modtager automatisk bladet.

Administration/abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline: 2. oktober

Debatindlæg: Send til:

debat@enhedslisten.dk

Udgives af: Enhedslisten

Forsidefoto: iStock

Fotos, der er hentet på Flickr, må gengives

under samme Copyright-licens, som de

er udgivet under på Flickr.com.

Oplag: 8.650

Tryk: KLS Grafisk Hus

RETNING

Fremtiden er vores!

Coronaen huserer stadig. Det er uklart, hvor

dybt den efterfølgende økonomiske krise stikker,

og hvilke konsekvenser det får for den økonomiske

politik. Nationalt som internationalt. Samtidig

tager klimaforandringerne til, hvorfor den

grønne omstilling stadig er en afgørende og nødvendig

politisk hovedprioritet.

Efteråret vil rumme store og væsentlige forhandlinger.

Forslag om tidlig tilbagetrækning,

klimahandlingsplaner på både transport og

landbrug, en grøn skattereform med CO2-afgift

og en finanslov. Forhandlinger, der både bliver

afgørende for den politiske retning for de næste

år og for vores forhold til regeringen.

For os er det fuldstændigt krystalklart: Grøn

omstilling hænger sammen med rød omfordeling.

Den helt nødvendige grønne omstilling

skal ikke øge skellene i samfundet, og fremtidige

samfundsinvesteringer skal vurderes på

deres klimamæssige effekt.

Coronakrisen har sat – og sætter stadig – sine

spor i vores interne partiliv, lige fra lokalafdeling

og udvalg til hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.

Men der er brug for, at vi samler

kræfterne og kaster os ind i de politiske og parlamentariske

kampe. Hvor vi både får styrket

organisationen og samtidig deltager aktivt i det

bevægelsesarbejde, der er forudsætningen for

at kunne skabe forandringer.

Hovedbestyrelsen har derfor taget initiativ til

en partikampagne kaldet ”Fremtiden er vores”.

Den skal mobilisere til deltagelse i Folkets Klimamarch

den 5. september, hvor der bliver arrangementer

flere steder i landet. Det er helt afgørende

både at opretholde det folkelige pres for

politisk handling, men også fortsat at mødes og

udvikle og udveksle politiske krav og erfaringer.

Men kampagnen har også et andet fokus: Hvordan

indretter vi samfundet med de erfaringer, vi

har med corona? Det spørgsmål omfatter bl.a.

organisering af arbejdsliv, betydning af offentligt

finansieret velfærd og offentlig produktion.

Det giver rig anledning til at gå på gaden med

budskabet om, at en anden udvikling er mulig.

For inderst inde ved vi godt, at vi får ingen

anden verden, hvis vi ikke tager den selv!

»For os er det fuldstændigt

krystalklart: Grøn omstilling hænger

sammen med rød omfordeling.«

Peder Hvelplund

Gruppeformand for Enhedslisten

2 RØD+GRØN AUGUST 2020


MÅNEDEN DER GIK

Grønne budskaber! I Enhedslistens webshop kan du nu også finde grønne t-shirts med det hvide Ø – eller skilte med, at du er en af de mange klimatosser,

som kæmper for at gøre fremtiden grøn. Tjek det ud på vores.enhedslisten.dk/enhedslistens-webshop

Foto: Landskontoret

• DEN DÅRLIGE NYHED

EU har vedtaget et budget for 2021-2027, som ikke tilnærmelsesvis

opfylder kravene til den grønne omstilling. Samtidig stiger den danske

EU-regning med 4,5 milliarder kroner om året.

• DEN GODE NYHED

I august lykkedes det at finde flertal for, at tre ugers indefrosne feriepenge

kan udbetales til oktober, mens de sidste to uger kan udbetales

senere. Sideløbende har Enhedslisten kæmpet for, at syge, arbejdsløse,

pensionister og studerende får en økonomisk håndsrækning

i den hårde coronatid. Det har resulteret i en skattefri engangscheck

på 1.000 kr. til disse grupper.

• Citatet

»Enhedslisten har altid været mit foretrukne andetvalg.

Så meget, at jeg den første dag som radikalt medlem

af Folketinget i tre minutter reelt overvejede,

om jeg skulle gå ud af det radikale grupperum

og banke på hos Enhedslisten.«

Uffe Elbæk

til netmediet Solidaritet

RØD+GRØN AUGUST 2020 3


AKTUEL POLITIK

Foto: Katinka Klinge

ET EFTERÅR MED STORE KAMPE

FOR VELFÆRD OG KLIMA

I midten af august holdt Enhedslistens

folketingsgruppe sit årlige sommergruppemøde.

Her sparkede partiet

den politiske sæson i gang ved at

kigge frem mod et travlt efterår.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Selvom Danmark klarer sig bedre end mange

andre lande, blandt andet på grund af vores

stærke velfærdssamfund, viser coronakrisen

endnu engang, hvor vigtigt det er, at vi værner

om og udvikler vores fælles velfærd.

Med den konstatering indledt Pernille Skipper

sommergruppemødets pressemøde.

– Corona-pandemien er langt fra ovre, og

det trækker store veksler på vores sundhedssystem,

ældrepleje og øvrig velfærd og alle de

mennesker, der arbejder i den. Mange års nedskæringer

kan mærkes, særligt nu, konstaterede

hun.

Med epidemien følger også en økonomisk

krise, som kan blive både lang og dyb, spår Pernille

Skipper.

– Tusinder har allerede mistet deres arbejde,

særligt blandt ufaglærte og lavtlønnede. Nogle af

de mennesker, der arbejder i de lavestlønnede

og mest nedslidende job, er også blandt dem,

ROKADE I FOLKETINGSGRUPPEN

I forbindelse med sommergruppemødet

foretog folketingsgruppen en rokade, som

blandt andet medfører, at Peder Hvelplund

er ny gruppeformand.

Enhedslistens gruppeledelse består nu af:

Pernille Skipper (politisk ordfører),

Peder Hvelplund (gruppeformand),

Rune Lund (gruppenæstformand)

Rosa Lund og Mai Villadsen.

der er mest udsatte, når krisen rammer. Og det

er dem, som mærker på egen krop, at vores dagpengesystem

ikke er godt nok, fremhævede hun.

Nedslidning og klimaforandringer

Efterårets finanslovsforhandlinger var også i fokus

på sommergruppemødet.

Derudover har folketingsgruppen foretaget

en række skift på ordførerposter.

• Peder Hvelplund indtræder i Folketingets

udvalg for forretningsorden.

• Søren Søndergaard er ny kulturordfører.

Udover Søren Søndergaard indtræder

Christian Juhl i kulturudvalget.

• Eva Flyvholm er ny uddannelsesog

forskningsordfører.

• Pernille Skipper er ny ligestillingsordfører.

4 RØD+GRØN AUGUST 2020


»Vi skal bevise, at sidste års

forbedringer af velfærden ikke var

en engangsforestilling, men at

regeringen og andre partier

i det nye flertal stadig er villige til

at levere på løfterne om reelle

forbedringer, der kan mærkes.«

Pernille Skipper

– Vi skal bevise, at sidste års forbedringer af

velfærden ikke var en engangsforestilling, men

at regeringen og andre partier i det nye flertal

stadig er villige til at levere på løfterne om reelle

forbedringer, der kan mærkes, påpegede

Enhedslistens politiske ordfører.

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en

anden vigtig kamp, der står for døren.

– I Enhedslisten kæmper vi hårdt for at få

stoppet den planlagte stigning i pensionsalderen,

så vi reelt hjælper de mange mennesker,

der arbejder i nedslidende job, og som også har

fortjent en alderdom med fysisk og psykisk

overskud, sagde Pernille Skipper.

Sidst men ikke mindst bliver efterårets forhandlinger

om en grøn skattereform og klimahandlingsplaner

afgørende.

– Vi skal levere på et af de klareste mandater,

vi fik af befolkningen til valget: Danmark skal

gå forrest i den grønne omstilling. Indtil videre

er det gået for langsomt, så vi skal pinedød

have reelle og store reduktioner på plads, understregede

Pernille Skipper.

DET ER NU, VI SKAL KÆMPE

FOR BEDRE DAGPENGE

Ledigheden stiger, dagpengenes værdi

falder, men regeringen afviser forbedringer.

Det er nu, der skal kæmpes for

genopretning af dagpengesystemet.

Finn Sørensen, Rød+Grøn

DRASTISK FALD

I DAGPENGENES VÆRDI

Fagbevægelsens Hovedorganisation

har beregnet, at dagpengenes værdi for

FH’s medlemmer (bruttokompensationsgraden)

er faldet fra 57 procent i midten

af halvfemserne til 48 procent i dag.

På grund af skattereformen 2012 vil

værdien falde til 45 procent i 2023.

36 procent af lønmodtagerne frygter for deres

økonomi, hvis de mister jobbet og ryger på

dagpenge. Det viser en undersøgelse, som er

omtalt i A4 Medier i august.

Det er ikke så underligt, at utrygheden breder

sig i en situation, hvor der på få måneder er

kommet 42.000 flere ledige, og hvor de fleste

økonomer forventer at tallet stiger i løbet af efteråret,

når hjælpepakkerne udløber og opsigelsesvarslerne

begynder at virke.

Men utrygheden blandt lønmodtagerne er

ikke af ny dato. Den er vokset gennem flere år,

på trods af økonomisk opsving. Det skyldes

uden tvivl den voldsomme udhuling af dagpengesystemet,

som er sket siden VK-partiernes

dagpengereform i 2011, som blev gennemført

af RSSF-regeringen. Dagpengeperioden er

blevet halveret og arbejdskravet til genoptjening

af dagpengeret er blevet fordoblet fra et

halvt til et helt år, for at nævne noget af det

værste.

Samtidig er dagpengenes værdi systematisk

blevet forringet, så en almindelig lønmodtager

typisk mister ca. halvdelen af indtægten, hvis

hun ryger på dagpenge. Det bliver kun værre i

de kommende år, hvor RSSF-regeringens forringede

regulering af overførselsindkomster slår

igennem.

Fagbevægelsen skal mobilisere

Den ringe dagpengedækning er et stort problem

for den enkelte og et stort problem for vores

fælles styrke over for arbejdsgiverne. Derfor

står kravet om bedre dagpengedækning også

højt på fagbevægelsens liste. 3F formand Per

Christensen truer med at ”råbe meget højt”,

hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes

værdi ved efterårets finanslovsforhandlinger.

Indtil videre preller det af på beskæftigelsesminister

Peter Hummelgaard. Men så let slipper

han ikke, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører

Jette Gottlieb:

– Det er hele dagpengesystemet som et solidarisk

sikkerhedsnet, der står på spil. Det vil vi

forfølge i Folketinget, stol på det. Men der er

altså brug for, at toppen i fagbevægelsen gør

andet og mere end at ”råbe”. Der er brug for en

synlig mobilisering blandt medlemmerne, hvis

det skal gøre indtryk på regeringen, understreger

Jette Gottlieb.

3F formand Per Christensen truer med at ”råbe meget højt”, hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes

værdi.

Foto: iStock

RØD+GRØN AUGUST 2020 5


AKTUEL POLITIK

EN LØSNING FOR ALLE

– IKKE KUN FOR ARNE

Regeringen foreslår ret til ”tidligere

folkepension” – men vil samtidig

sætte pensionsalderen i vejret.

Enhedslisten kræver, at flere får tilbud

om ”tidlig pension”, og at pensionsalderen

stopper ved 68.

Finn Sørensen, Rød+Grøn

Det er i høj grad Enhedslistens fortjeneste, at

diskussionen om ”tidlig pension” også kommer

til at handle om det, som Mette Frederiksen

helst ikke vil tale om: at hendes forslag om

”tidlig pension” hænger snævert sammen med

en stadigt stigende pensionsalder.

Stop stigende pensionsalder

Ved fremsættelsen af regeringens udspil den

18. august så Enhedslistens Pernille Skipper

gode takter – men flere skal med, påpegede

hun.

– Problemet med det her forslag er, at man

skal være alt for mange år på arbejdsmarkedet,

før man kan gå fra. Hvis du er startet med

at arbejde som 20-årig eller senere, er der ingen

hjælp, forklarede hun og uddybede:

– Det går simpelthen ikke, hvis det her for alvor

skal være en håndsrækning til dem, der har

knoklet mange år på stilladserne, eller de

mange sygeplejersker, sosu’er og pædagoger,

der har været længe på arbejdsmarkedet.

Pernille Skipper lagde desuden vægt på, at

spørgsmålet om ”tidlig pension” hænger uløseligt

sammen med den generelle pensionsalder,

som et flertal i Folketinget har aftalt skal stige

og stige:

– Det skal vi pinedød diskutere, for det kan

hverken sosu’en, mureren, rengøringsassistenten

eller slagteriarbejderen holde til – selv med

regeringens forslag. I Enhedslisten vil vi stoppe

den stigende pensionsalder, og det kommer vi

»Problemet med det her forslag er, at

man skal være alt for mange år på

arbejdsmarkedet, før man kan gå fra.

Hvis du er startet med at arbejde

som 20-årig eller senere,

er der ingen hjælp.«

Pernille Skipper

til at slås for i de forhandlinger, der nu starter,

understregede hun.

68 er mere end nok

Enhedslistens krav er, at pensionsalderen stopper

ved de 68 år, som allerede er vedtaget af

Folketinget – et krav der bliver aktualiseret af,

at regeringen i efteråret vil fremsætte lovforslag

om, at pensionsalderen hæves til 69 år for

alle, der er født 1. januar 1967 eller senere.

Foto: iStock

Hermed er Enhedslisten helt på linje med et

klart flertal i befolkningen og med store dele af

fagbevægelsen. 3F og FOA kræver stop for højere

pensionsalder og kritiserer den lave ydelse

i regeringens forslag.

81 lokale fagforeninger er samlet bag et krav

om, at pensionsalderen ikke må stige ud over

de 68 år. De kræver også langt bedre rettigheder

til tilbagetrækning, end regeringen lægger

op til.

6 RØD+GRØN AUGUST 2020


REGERINGENS UDSPIL OM "TIDLIG PENSION"

• Hvis du som 61-årig har været 42 år på arbejdsmarkedet, kan du gå

af et år før pensionsalderen. Efter 43 år kan du gå to år før pensionsalderen

og efter 44 år tre år før pensionsalderen.

• Alderen for ”tidlig pension” følger med pensionsalderen opad.

• Ydelsen er 13.500 før skat, din egen arbejdsmarkedspension eller ægtefællens

indtægt modregnes ikke, men det gør formue over to mio.

• Det giver anciennitet: Løntimer og nettooverskud som selvstændig,

dagpengerelaterede ydelser, deltid, lønnet praktik under uddannelsen.

• 40.000-50.000 forventes at kunne opnå retten, halvdelen forventes at

benytte ordningen. Ca. 6.000-10.000 forventes at komme fra beskæftigelse,

resten fra anden offentlig ydelse, især efterløn.

• Kun hver femte af målgruppen under 20 år får ret til de fulde tre år, og

meget få bygningsarbejdere og pædagoger får adgang til ordningen.

• Ordningen koster ca. tre mia. årligt. De første to år finansieres den

af ”råderummet”, derefter ved tilbagerulning af skattelettelser til de

rigeste og et ”samfundsbidrag” fra finanssektoren i form af højere

selskabsskat.

ENHEDSLISTENS FORSLAG OM DET GODE SENIORLIV

Enhedslistens politik er klar: En pensionsalder på 65 og en efterlønsalder

på 60 er den rigtige løsning. Det er der ingen opbakning til i Folketinget.

Derfor har Enhedslisten kæmpet imod de forhøjelser af pensionsalderen,

som allerede er besluttet. Vi siger: 68 er mere end nok. Men selv

med en lavere pensionsalder er der brug for muligheder for tidligere tilbagetrækning:

• Hvis du er ramt af arbejdsulykke, nedslidning eller sygdom, skal du

have ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er mindre en 12 ½

time.

• Efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år i A-kasse skal du have ret

til at trække dig tilbage på dagpengesats.

• Efter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 år i A-kasse, skal du have ret til

at gå ned i tid og få dækket de manglende timer med dagpengesats.

HVAD SIGER BEFOLKNINGEN?

68 ER MERE END NOK

Formænd fra 81 lokale fagforeninger siger: ”68 er mere end nok – vi

skal ikke arbejde, til vi er slidt ned”. Deres arbejdsgrundlag siger:

• Stop for stigninger i pensionsalderen.

• Ret til tidlig tilbagetrækning på dagpenge, eks. efter 40 år på arbejdsmarkedet.

• Nedslidte skal lettere få førtidspension og seniorførtidspension.

• Regeringens udspil er helt utilstrækkeligt.

Måling på måling har vist, at et klart flertal i befolkningen er modstander

af højere pensionsalder og tilhænger af, at man kan trække sig tilbage

før den generelle pensionsalder. I august bragte Mandag Morgen

en måling, der viste, at lidt over halvdelen af befolkningen ikke tror på,

at de kan holde til at arbejde til deres nuværende pensionsalder. Og

sådan går det for rigtig mange.

Forskningsinstituttet VIVE har vist, at to tredjedele af de ufaglærte er

røget ud af arbejdsmarkedet, inden de fylder 62. Det samme gælder

knap halvdelen af de faglærte og en tredjedel af tjenestemænd og

funktionærer.

De planlægger et protestmøde for tillidsfolk den 3. september og demonstration

foran Christiansborg den 11. september. Find listen over formændene

med søgningen #68ErMereEndNok og tjek om din fagforening er med!

DER ER RÅD TIL AT STOPPE VED 68

HVAD VED DU OM DIN PENSIONSALDER?

Mange har allerede mærket stigningerne i pensions- og efterlønsalderen

på deres egen krop. Du kan gå på pension når du er:

• 66 år, hvis du er født i 2. halvår 1954.

• 67 år, hvis du er født i 2. halvår 1955.

• 68 år, hvis du er født i 1. halvår 1963 eller senere.

Regeringen stiller lovforslag om, at den skal stige til 69 år i 2035, dvs.

for alle som er født i 1. halvår 1967. Hvis partierne bag det såkaldte

”velfærdsforlig” får deres vilje, så kan en tømrerlæring på 18 først gå

på pension, når hun er 75 år – efter 56 år på arbejdsmarkedet!

Regeringen afviser at stoppe stigningerne i pensionsalderen. Så er der

ikke råd til velfærd, siger de. De får medhold af diverse økonomer, som

siger, at bunden går ud af kassen, hvis pensionsalderen ikke får lov at

stige ubegrænset.

På spørgsmål fra Enhedslisten svarer finansministeren, at der vil mangle

60 mia. om året, hvis vi stopper ved 68 år. Men de puster regningen

voldsomt op og bygger tallet på den vildfarelse, at folk kan blive ved

med at arbejde, bare fordi pensionsalderen stiger.

Enhedslisten har lavet et notat, som viser, at det selvfølgelig ikke er gratis

at stoppe ved 68 år, men at det kan sagtens finansieres, hvis vi kræver

nogle af de skattelettelser tilbage, som de rige har fået så mange af

de sidste 18 år. Læs notatet på: Enhedslisten.dk/temaer/seniorliv

RØD+GRØN JUNI 2020 7


AKTUEL POLITIK

MEGET MERE USA I ARKTIS? NEJ TAK

USA’s udenrigsminister har været på

besøg i Danmark for at pleje alliancen

med Danmark og den vigtige adgang

til Grønland, Færøerne og Arktis.

I baggrunden lurer USA’s ønsker om

meget mere militær aktivitet i og

omkring Arktis.

Christian Juhl, Arktis-ordfører

Efter præsident Trumps mislykkede forsøg på at

købe Grønland arbejder USA videre for at holde

Kina og Rusland væk fra Arktis. I det hele taget

er Nordpolen kommet i centrum i international

politik. Herhjemme lægger statsministeren op

til en ny Arktis-strategi. Det er en god ide.

Tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende

strategi er forældet.

Lige nu er især russerne til stede i Arktis –

med isbrydere, militær og store skibstransporter.

Men også USA og Kina har i den grad blikket

rettet mod sikkerhedspolitiske, økonomiske og

geopolitiske interesser i området.

For Enhedslisten er det afgørende, at vi fastholder

et mål om militær lavspænding i Arktis.

En vigtig indsats vil være at gøre Arktis atomvåbenfrit.

Afmilitarisering og et atomvåbenfrit

Arktis bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabet,

i det internationale arbejde.

Det danske forsvar har i dag en lang række

opgaver i Arktis, herunder redningsarbejde, eftersøgninger,

suverænitetshævdelsen og overvågning

af området. Det er afgørende, at Danmark

ikke bidrager til øget militarisering og oprustning

i Arktis, uanset hvor gerne USA ønsker

det.

Nyt forskningsskib

I stedet bør Danmark bl.a. aktivt deltage i

forskning om arktiske temaer. Hvordan sikrer vi

f.eks. befolkningerne bæredygtige levemuligheder

og et optimalt hensyn til naturen, ikke

mindst i havene?

Desuden mangler vi viden om, hvordan vi

sikrer en forsvarlig transport i det miljøfølsomme

område. I den sammenhæng er det vigtigt,

at vi bygger et nyt forskningsskib, der kan

afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at

være meget ambitiøs, når skibet skal bygges –

og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet

i tæt samarbejde med de øvrige nordiske

lande?

Der skal afsættes flere midler til fælles

grundforskning, da grundforskning er meget

vigtig og ganske omkostningsfuld i de arktiske

egne. En større del af forskningen bør flyttes til

Grønland.

Sikkerhed til søs

Det er også vigtigt med fokus på søredning.

Med stadig flere og større krydstogtskibe i det

isfyldte hav, kan det få katastrofale følger, hvis

der sker et forlis. Ingen enkeltnation kan alene

stå for søredningen. Derfor må der laves internationale

aftaler om samarbejde om søredning.

Skiftende danske regeringer har svigtet leveringen

af nye søkort til Grønland. Projektet er

udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere

at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg

end at overholde aftalen om at levere nye og

mere præcise søkort. Vore få eksperter ville ikke

flytte med fra København til Aalborg. Det har

sat arbejdet i stå.

Store udfordringer forude

Menneskene og naturen er de to første prioriteter,

når vi skal lave aktiviteter i Arktis.

Der er behov for skrappe og bindende internationale

aftaler om udvinding af råstoffer

i de blotlagte land- og havområder, når

isen smelter. Der bør laves et internationalt

forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige

råstoffer i Arktis, helt i overensstemmelse

med holdningen i Grønland. Det vil få uoverskuelige

konsekvenser for naturen, hvis der

sker et udslip i det arktiske klima, hvor forureningsbekæmpelsen

vil være stort set

umulig.

Fremtiden i Arktis kræver en systematisk indsats.

Vi har – sammen med Grønland og Færøerne

– meget store udfordringer i de kommende

år.

8 RØD+GRØN AUGUST 2020


»Det danske forsvar har i dag en

lang række opgaver i Arktis, herunder

redningsarbejde, eftersøgninger,

suverænitetshævdelsen og overvågning

af området. Det er afgørende,

at Danmark ikke bidrager til øget

militarisering og oprustning i Arktis,

uanset hvor gerne USA ønsker det.«

Christian Juhl

ENHEDSLISTENS

TRE PRINCIPPER FOR ARKTIS

• Alle aktiviteter i Arktis skal tage hensyn

til de mennesker, der lever i Arktis. Der

er ufatteligt mange økonomiske, militære

og sikkerhedsmæssige interesser,

men det må fra første til sidste færd

altid være et spørgsmål om, hvordan

de mennesker, der lever i Arktis, får et

godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere

retten til selvbestemmelse og hensynet

til oprindelige folk.

ALLE SKAL

KUNNE FÆRDES

TRODS CORONA

Efter en sommer, hvor antallet

af coronasmittede har været støt

nedadgående, er smitten atter blusset

op i de seneste uger. Det er vi

som samfund nødt til at reagere på.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører

Der er sket en stigning både i antallet af smittede

og i kontakttallet – det antal, en smittet

bringer smitten videre til. Men også den geografiske

spredning er steget. Vi har set flere lokale

udbrud, bl.a. i Hjørring, Ringsted og især Aarhus,

men også en mere generel landsdækkende

smittespredning. Det er en naturlig konsekvens

af, at samfundet gradvist er blevet åbnet mere,

men det ville være uansvarligt ikke at reagere

på det.

Det er alene takket være den ambitiøse

teststrategi, som Enhedslisten insisterede på,

at vi nu kan følge udviklingen i antallet af smittede

og ikke alene i antallet af indlagte. Det

betyder, at vi kan gribe ind, inden smitten kommer

ud af kontrol. Det er helt afgørende for at

beskytte gruppen af sårbare og udsatte, som

kronikere, KOL-ramte, kræftpatienter, mennesker

med nedsat immunforsvar og socialt udsatte,

for hvem et udbrud af Covid-19 kan være

fatalt. Det har været Enhedslistens klare fokus

hele vejen igennem epidemien.

Sårbare skal ikke ekskluderes

Vi har rejst kravet om gratis mundbind i den

kollektive trafik og samtidig obligatorisk brug.

Det er helt afgørende for den gruppe af sårbare

og udsatte, som stadig anbefales at holde

to meters afstand til andre. De er i dag reelt

udelukket fra at benytte kollektiv transport,

hvis de ikke skal udsætte sig for en unødigt stor

smitterisiko. Den kollektive trafik er for mange i

den gruppe eneste mulighed for at kunne købe

ind, deltage i social aktivitet, passe beskæftigelse

osv. Derfor er det ikke rimeligt, at de ekskluderes.

Det er grunden til, at Enhedslisten har bakket

op om, at mundbind bliver gjort obligatorisk i

den kollektive trafik. Mundbind beskytter, sammen

med afstand og håndsprit, mod at sprede

smitten, også selvom du ikke har symptomer.

Vi kæmper ufortrødent videre for, at mundbind

samtidig gøres gratis for passagerer i den

kollektive trafik, samt at alle borgere på overførselsindkomst

kan få udleveret 15 gratis

mundbind ugentligt.

Pandemier rammer altid socialt skævt. Vi

skal forsøge at mindske uligheden.

• Alle aktiviteter skal ske på bæredygtige

principper og under optimalt hensyn til

den meget følsomme natur, der står

over for forandringer på grund af klimaændringerne.

Arktis er mere udsat

for klimaændringer end resten af kloden,

fordi temperaturstigningerne her

er to-tre gange så høje. Det er vigtigt,

at vi fastholder Ilulissat-erklæringen

fra 2008 om, at alle uenigheder om

Arktis skal løses via forhandlinger og

på baggrund af folkeretten.

• Uden Danmarks samarbejde med

Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet,

vil Danmark ikke have nogen indflydelse

i Arktis. Danmark har derfor et

helt særligt ansvar for at sikre, at

Grønland og Færøerne altid sidder

med ved bordet, når der forhandles

om Arktis.

Vi skal alle bruge mundbind, så sårbare også kan benytte offentlig transport.

Foto: iStock

RØD+GRØN AUGUST 2020 9


INTERNATIONALT

EU-AFTALER REDDER IKKE KLIMAET

OG BEFOLKNINGERNE

Hen over sommeren har EU vedtaget

en genopretningsfond og et budget

for de kommende syv år. Rød+Grøn

har talt om aftalerne med Die Linkes

Heinz Bierbaum, der er formand

for European Left.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Hvad er din vurdering af EU-budgettet og genopretningspakken?

– Efter lange og kontroversielle forhandlinger

har medlemslandenes regeringer endelig nået

et kompromis. Genopretningsfonden på 750

milliarder euro blev accepteret, men med væsentlige

forandringer. Det endelige kompromis

fastsætter 390 milliarder euros støtte og 360

milliarder lån. Støtten er skåret ned fra oprindeligt

500 milliarder til 390 millioner, hvilket er

en markant og uacceptabel forringelse. Det vil

også begrænse vigtige programmer for fremtidig

udvikling. Herudover blev EU’s næste syvårsbudget

sat til 1074 milliarder euro.

– På trods af sine fejl er genopretningsfonden

en bemærkelsesværdig forandring i europæisk

finanspolitik. Det er første gang, EU låner penge

for at give støtte til hårdt ramte dele af EU. Det

er et første skridt i den rigtige retning. Bortset

fra den kendsgerning, at størrelsen er utilstrækkelig,

er pakkens betingelser og implementering

afgørende. Vi er imod tilknytningen

til det europæiske semester (som giver EU meget

stor kontrol over landenes finanspolitik og

fastlægger en række nyliberale principper som

grundlag, red.).

Vi må forhindre en tilbagevenden af betingelser

som kræver løn- og pensionsnedskæringer

eller privatisering af offentlige services.

Løser budgettet og genopretningspakken opgaverne

i forhold til klimaforandringerne og

den sociale krise i Europa?

– Det besluttede budget og genopretningspakken

løser helt klart ikke den sociale og økologiske

krise, vi står overfor. Men under den forudsætning,

at pengene bliver brugt til sociale og

økologiske forhold, kunne det være nogle skridt

i den rigtige retning.

Hvad EU har brug for er en ambitiøs genopretningsplan,

som prioriterer folkets velfærd,

offentlig sundhed og social-økologisk forandring.

Vi har brug for en social og retfærdig

”Green New Deal”, som fokuserer på mennesker

og ikke bare profit.

Hvilke krav rejser European Lefts partier for at

løse klimakrisen og bringe samfundet ud af

den krise, der er blevet skabt af corona-pandemien?

– For nyligt skabte og publicerede European Left

en platform med titlen “Coronakrisen og konsekvenserne

for europæisk politik”. Her foreslår

vi omfattende aktiviteter I forhold til fem poler:

beskyttelse af befolkningen, økonomisk genopretning

og økologisk-social transformation, demokrati,

afrustning og fred samt europæisk og

international solidaritet.

– For os er det afgørende, at øjeblikkelige

foranstaltninger for at bekæmpe krisen kombineres

med en fundamental ændring af politikken

i retning af en social-økologisk transforma-

Foto: Victoria Pickering (CC BY-NC-ND 2.0)

10 RØD+GRØN AUGUST 2020


EU’S ”GREEN DEAL”

ER FALSK REKLAME

tion. Vi har brug for en grøn forandring af industrien

med nye koncepter for energi og mobilitet.

Det kræver investeringsplaner på nationalt

og europæisk niveau, igangsættelse af beskæftigelse

og garanti for miljømæssig og social

transformation af produktionen og økonomien.

Den 28.-30. november organiserer European

Left og andre progressive kræfter det næste

Europæiske progressive forum. Hvad bliver hovedopgaven

her?

– Det bliver at diskutere coronakrisens konsekvenser

for europæisk politik. Covid-19-pandemien

kalder på radikal politisk forandring og en

ny model for social og økologisk udvikling. Her

skal menneskelig sikkerhed, fælles velfærd, beskyttelse

af planeten og biodiversiteten prioriteres.

Forummet er en enestående mulighed for

at bringe progressive, venstreorienterede og

grønne politiske kræfter, fagforeninger, netværk

og borgergrupper sammen. Så kan vi

fremme en ny politik i Europa og udvikle samfundet

– for menneskehedens fremtid.

»Det besluttede budget og genopretningspakken

løser helt klart ikke den

sociale og økologiske krise, vi står

overfor. Men under den forudsætning,

at pengene bliver brugt til sociale og

økologiske forhold, kunne det være

nogle skridt i den rigtige retning.«

Heinz Bierbaum, formand for European Left.

EU-Kommissionen har præsenteret

utilstrækkelige mål for CO2-reduktionen

og et sigte mod klimaneutralitet

i 2050 – hvor de nuværende ansvarlige

vil være væk, hvis det ikke lykkes.

På vejen vil EU bruge en masse gas.

Mikael Hertoft, Enhedslistens repræsentant

i European Left

For EU-Kommissionen er målet for ”European

Green Deal” at ændre EU til et ”retfærdigt og

rigt samfund med en moderne, ressourceeffektiv

og konkurrencedygtig økonomi, hvor der

ikke er nogen nettoudledning af drivhusgasser i

2050 og hvor den økonomiske vækst er afkoblet

fra ressourceforbrug.”

”Økonomisk vækst afkoblet fra ressourceforbrug”!

Vi lader den lige stå et øjeblik. Men som

kommissionens formand Ursula Von Leyen formulerede

det ved præsentationen af ”Green

Deal”:

– Energi-intensive industrier som stål, kemikalier

og cement er uundværlige for Europas

økonomi, fordi de forsyner adskillige nøgleværdikæder.

Derfor vil EU de næste 10 år bruge mere naturgas

– og smykker det med drømmen om en

”grøn” brint-økonomi.

Tre hvide elefanter

EU’s grønne plan består af tre hvide elefanter –

projekter uden meget realitet.

Den første hvide elefant er at producere

”grøn brint”. Det kan ske ved at bruge overskudselektricitet

fra vindmøller. Det er en god idé,

men desværre er der ikke så meget overskudsstrøm

fra vindmøller. Der er meget at bruge

elektriciteten til, og idéen er endnu ikke udviklet

industrielt.

Derfor vil man indtil videre bruge brint fra

fossile brændstoffer og forberede brintøkonomien

på den måde. Faktisk kommer 96 procent

af alt den brint, der bruges i dag, fra fossile

brændstoffer. Denne produktion udleder 930

millioner tons CO2 årligt på verdensplan, oplyser

Det Internationale Energi Agentur (IEA).

CCS er den anden hvide elefant. Det står for

”carbon catch and storage”. Man vil fange CO2

og lagre den i gamle olie- og gasfelter. Det er

en dyr teknik, der har været brugt i mange år

for at få mere olie og gas op af jorden.

Den tredje hvide elefant er salg af emissionsrettigheder,

ETS – Emissions Trade Scheme.

Her forærer eller sælger EU retten til at udlede

CO2. Kenneth Haar fra Corporate Observatory

Europe, som er en EU-kritisk tænketank, har

ikke meget til overs for det system:

– Det er ingen overraskelse, at ETS er en favorit

blandt de store forurenere. Systemet har ikke

formået at reducere udledningen, siden det begyndte

i 2005, forklarer han og uddyber:

– Det har ført til ekstra profitter for de værste

forurenere og har svækket mere effektive

redskaber som vedvarende energi og energieffektivitet.

Og så er ETS fuldstændig gennemtrængt

af industrilobbyisme, som har klaret at

holde systemet fuld af huller. Kort sagt har det

vist sig, at systemet har uløselige, grundlæggende

problemer.

Industrien lægger strategien

Corporate Observatory Europe har også undersøgt,

hvorfor EU er grøn i ord men ikke i handling.

Ved at følge offentliggjorte kalendere fra bl.a.

EU’s kommissærer har organisationen dannet

sig et billede af den enorme lobbyvirksomhed,

som de store olie- og gasselskaber udøver.

Da Von Leyen blev EU-Kommissionsformand,

forpligtede hun sig til at komme med EU’s ”grønne

aftale” inden for hundrede dage. Det medførte

en flod af lobbyaktivitet; lobbyisterne mødtes

hele 151 gange med repræsenter for forretningslivet.

Der er tænketanke, uformelle middage og

konsulentfirmaer, som er finansieret af dem, der

i årtier har tjent penge på olie, kul og gas.

De store forurenere – inklusiv den fossile

brændselsøkonomi – har brugt bogstavelig talt

flere hundrede millioner euro til lobbyvirksomhed

i EU, oplyser Corporate Observatory

Europe. Men som CEO skriver: Der er et ideologisk

fællesskab mellem den fossile industris ledere

og EU’s ledere.

RØD+GRØN AUGUST 2020 11


INTERNATIONALT

UNGARNS PRESSEFRIHED I FRIT FALD

Den største regeringskritiske medieportal

i Ungarn, Index, er i praksis

lukket. Index’ chefredaktør, Szabolcs

Dull, blev fyret den 22. juli 2020

og få dage efter afleverede mere end

70 journalister en kollektiv opsigelse

i protest mod regeringens forsøg på

at få fuld kontrol over landets medier.

Tina Mensel & Rasmus Nørlem Sørensen

For to år siden satte redaktørerne på det uafhængige,

ungarske medie Index et barometer

op på deres hjemmeside. Barometeret viste,

hvor uafhængige af regeringen, de kunne love

deres læsere at være. I marts i år rykkede barometer-pilen

fra det grønne felt ”uafhængighed”

til det gule midterfelt ”i fare”.

Grunden var, at Index.hu var mål for et

større opkøb. Forretningsmanden Miklos Vaszily,

der har tætte forbindelser til premierministeren,

Viktor Orbán, opkøbte 50 procent af

virksomhedens streaming- og annonceaktiviteter,

der udgør de helt centrale indtægtskilder

for mediet.

Chefredaktør Szabolcs Dulls advarsel om

truslen mod mediets uafhængighed fik allerede

konsekvenser få dage efter. Den nye ejergruppe

fjernede ham fra bestyrelsen med forklaringen,

at han havde modsat sig en nødvendig reorganisering

af mediet. Han fik dog lov at fortsætte

som chefredaktør.

Velkendt metode

I juli burde barometeret være rykket til rød: ”Vi

er ikke længere uafhængige”. Men det flyttede

Szabolcs Dull er blevet fyret som chefredaktør for det ungarske netmedie Index.hu.

Foto: Index.hu

sig ikke et hak, da Dull blev fyret på gråt papir

af ejergruppen. Hans fyring blev nemlig fulgt af,

at et massivt flertal af de journalistiske medarbejdere

sagde op i protest. Der var ikke længere

nogen tilbage med interesse i at opdatere

barometeret.

Afskedigelsen er det seneste eksempel på,

hvordan den ungarske regering forsøger at bekæmpe

uafhængig journalistik i landet. Forløbet

omkring Index ligner til forveksling tidligere

sager, hvor forretningsfolk med forbindelser til

regeringen har stået bag opkøb af medievirksomheder

og ændret deres redaktionelle linje.

Et andet stort landsdækkende medie, avisen

Népszabadság, lukkede for fire år siden efter at

være blevet opkøbt af en oligark.

Det mest tydeligt parallelle eksempel er dog

fra 2014, hvor selvsamme Miklos Vaszily overtog

kontrollen med det annoncefirma, der sikrede

løbende indtægter til det regeringskritiske

webmedie, Origo.hu. Dengang det måske

mest velrenommerede, uafhængige medie i

landet. Som oppositionspolitikeren Katalin

Cseh tørt bemærker i et åbent brev til EU-landene

bragt på EUobserver, så er det ikke længere

breaking news på Origo, når regeringsmedlemmer

bliver afsløret i korruption. Nu er

12 RØD+GRØN AUGUST 2020


KORT NYT INTERNATIONALT

det ”breaking news”, at Viktor Orbán har fået

nyt profilbillede på Twitter.

Det massive pres fra regeringens side mod

de uafhængige medier har resulteret i, at Ungarn

på får år er raslet ned ad ranglisten for

pressefrihed. I øjeblikket ligger landet nummer

89 ud af 180 lande. Det er et fald fra nummer 56

i 2013 på Press Freedom Index (Reporters

Without Borders 2020).

Et demokratisk problem

Selvom oligarkerne har sat sig på ejerskabet af

de fleste uafhængige, ungarske medier, er der

stadig enkelte uafhængige medier tilbage. Onlinemedier

som 24.hu forsøger fortsat at være

uafhængige til trods for, at ejeren dagligt bliver

angrebet af Fidesz-loyale medier. Enkelte små

trykte aviser er også stadig uafhængige – dog

har de deres redaktioner i private dagligstuer,

og nogle får deres aviser trykt i Slovakiet.

De enkelte uafhængige medier er under

massivt pres. Regeringen har med brug af den

sundhedsmæssige undtagelsestilstand sikret

En stor del af Ungarns befolkning er utilfreds

med landets regering, der ihærdigt bekæmper

uafhængig journalistik i landet.

Foto: Atlatszo (CC BY 2.0)

sig muligheden for at fængsle journalister på

anklager om, at de videreformidler falske nyheder.

Journalister og mediefolk kan risikere op

til fem års fængsel for at sprede det, som regeringen

vurderer som falske nyheder. Det betyder

naturligvis også, at alene risikoen for at en

artikel kan blive betragtet som falsk af regeringen,

bidrager til en alvorlig grad af selvcensur i

medierne.

Fidesz-regeringens jagt på og næsten udryddelse

af uafhængige og kritiske medier er naturligvis

et alvorligt demokratisk problem. Det

er gået op for langt de fleste internationale organisationer

og også EU, hvor både ”demokratikommissæren”

Vera Jourova og ledende politikere

har udtrykt hård kritik af Ungarn.

Det ændrer dog ikke ved, at Viktor Orbán

vendte hjem fra EU-topmødet få dage før ”kuppet”

mod Index’ redaktionelle frihed og selvsikkert

erklærede, at han ved forhandlingerne om

EU’s budget og genopretningspakke havde fejet

al snak om EU-indblanding i Ungarns interne,

demokratiske og retsstatsmæssige forhold af

bordet. Om den udmelding afspejler virkeligheden,

må fremtiden vise.

Tina Mensel er projektmedarbejder og Rasmus

Nørlem Sørensen er sekretariatsleder og chefanalytiker

i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

(DEO).

Redaktørerne på det uafhængige, ungarske medie

Index har et barometer på deres hjemmeside,

der viste, hvor uafhængige af regeringen,

de kunne love deres læsere at være.

Største demo

i Hvideruslands

historie kræver valg

Trods rygter om anholdelser og tortur vovede

over 220.000 sig på gaden i Minsk den 16. august.

Her krævede de, at Lukasjenko, kendt som

„Europas sidste diktator”, skal gå af. Præsidentens

støtter demonstrerede også – ifølge BBC

var der tale om statsansatte sendt på gaden

ved tvang.

Anledningen var det seneste valg, hvor præsidenten

vandt suspekt stort over modkandidaten

Tsikhanóvskaja. Forandringer er i gang,

for to dage efter demonstrationen trak første

højtstående embedsmand sig: Lesjtjenja, der er

ambassadør i Slovakiet og har tjent præsidenten

i 20 år. Han udtrykker nu åbent sin støtte til

oppositionen.

Libanons hovedstad

er i fysisk og politisk

opløsning

Op mod 3.000 tons kemikalier dræbte mindst

158, sårede over 6.000 og lagde store dele af

Beirut i ruiner, da de eksploderede den 4.

august. Efterfølgende har tusinder af libanesere

demonstreret mod den politiske elite, som har

fået skylden for, at kemikalierne i årevis har ligget

ubeskyttet i byens havn.

Den 10. august meddelte landets premierminister,

at hele regeringen trækker sig, men folket

kræver grundlæggende reformer af blandt

andet valgsystemet og et opgør med et korrupt

og ineffektivt styre.

USA får første

sorte kvinde som

vicepræsidentkandidat

Mens Trump forsøger at cementere sin magt

ved at forringe mulighederne for at brevstemme,

træffer den demokratiske præsidentkandidat

Joe Biden en historisk beslutning: Han

har officielt udnævnt Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat.

Det er kun tredje gang, at en kvinde kandiderer

til posten, og første gang nogensinde, at hun

samtidig er sort.

Det formodes, at den 55-årige californiske

senator vil kunne vinde stemmer blandt unge

og sorte, der i den seneste tid er mobiliseret

gennem Black Lives Matter-protester.

RØD+GRØN AUGUST 2020 13


TEMA

Stormfuldt

klima-efterår

forude

Hvem skal betale regningen

for den grønne omstilling?

Og hvordan får vi landbruget

og transportsektoren til at

skrue ned for udledningen?

De og mange andre afgørende

grønne spørgsmål ser vi

nærmere på i dette tema.

Foto: iStock

14 RØD+GRØN AUGUST 2020


HISTORISKE

KLIMAFORHANDLINGER FORUDE

Hele fem kerneområder er i spil, når der

i efteråret skal forhandles om klimapolitik:

nordsøolien, biodiversiteten,

landbruget, transportsektoren – og

endelig spørgsmålet om, hvem der

skal betale for den grønne omstilling

Sarah Glerup, Rød+Grøn

– Det bliver det vildeste klimaefterår nogensinde.

Så klart lyder det fra klimaordfører Mai Villadsen.

Selvom foråret også bød på krævende

forhandlinger, kan man ikke høre det af hendes

begejstrede taletempo.

– I Enhedslisten har vi i 25 år kæmpet imod

udvinding af olie fra Nordsøen, og til efteråret

har vi en reel chance for at sejre. Efteråret bliver

også første gang, vi skal have store forhandlinger

om biodiversitet med det udgangspunkt,

at mennesker skal give naturen plads.

Det bliver historisk, siger hun.

Samtidig kommer de sværeste kapitler af klimaforhandlingerne,

spår Mai Villadsen.

– Klimaloven har vi fået på plads. Med den

som ramme skal vi indgå de aftaler, der fører til

handling. I foråret gjaldt det energi og industri,

og nu når turen til landbrug og transport. Det

bliver lige så udfordrende, som det bliver afgørende.

Grøn og rød – ikke grøn og blå

Udfordringen består især i at enes om finansieringen

af den grønne omstilling. For Enhedslisten

er det her, det røde og det grønne mødes.

– Vi arbejder på at få indført en CO2-afgift,

der ikke får uligheden til at stige. Vi tør godt

bede de rigeste, der i årevis har fået skattelettelser,

om at betale mest til klimaet. Derfor vil

vi styrke den grønne check, så dem, der har

mindst, kompenseres for afgifterne. Det er den

socialt retfærdige vej, forklarer Mai Villadsen og

fortsætter:

– Over for dét står en højrefløj, inklusiv de

Radikale, som vil bruge pengene fra en CO2-afgift

på selskabsskattelettelser.

Her er der ifølge Enhedslistens klimaordfører

to grunde til at være på vagt: Dels bliver incitamentet

til grøn omstilling mindre, hvis CO2-afgiften

følges af en kæmpe skattegave. Dels vil

indtægterne fra CO2-afgiften falde i takt med,

at virksomhederne bliver grønnere.

– En skattelettelse er derimod permanent.

Så på et tidspunkt vil CO2-afgiften ikke længere

kunne finansiere skattelettelsen, og så

ryger pengene fra velfærden. Det, højrefløjen

og Radikale gør, er altså at luske blå skattepolitik

ind ad bagdøren, konstaterer Mai Villadsen.

Omstillingen vil koste job – og skabe nye

Enhedslisten afviser, at en CO2-afgift vil tvinge

arbejdspladser ud af landet.

– Den trussel har højrefløjen råbt i hovedet

på socialister i årevis, men der er mange andre

grunde til at drive virksomhed i Danmark end

lige afgifter. Derfor bekymrer det mig, at socialdemokraterne

køber højrefløjens logik, når

Mette Frederiksen går ud og freder Aalborg

Portland. Lige præcis Aalborg Portland, der har

et trecifret millionoverskud årligt, kan sagtens

bære en CO2-afgift.

Klimaloven har vi fået på plads.

Med den som ramme skal vi

indgå de aftaler, der fører til handling.

I foråret gjaldt det energi og industri,

og nu når turen til landbrug

og transport.

Mai Villadsen

Desuden kan vi indrette afgiften på en måde,

så sorte job erstattes af nye og grønne, mener

hun.

– I Enhedslisten foreslår vi, at en del af indtægterne

fra en CO2-afgift føres tilbage til

virksomhederne som tilskud til grøn omstilling.

Selvfølgelig er det utopisk at tænke sig en omstilling,

hvor slet ingen arbejdspladser lukker –

men vi kan sikre, at nye åbner i stedet.

Brug for pres udefra

Det er i det hele taget utopisk at tro, at vi kan

gøre og forbruge som hidtil, hvis vi skal nå klimamålene.

Derfor har Mai Villadsen en bøn til

Enhedslistens medlemmer.

– Vi har kort tid at løbe på, og der er et ønske

om brede politiske aftaler. Hvis vi skal tage

hensyn til f.eks. Liberal Alliances ønsker, kan

ambitionsniveauet blive for lavt. Derfor har vi

brug for de kræfter, der sikrede en stærk klimalov.

For skoleeleverne, Bedsteforældrenes Klimaaktion,

NOAH, Greenpeace, den grønne studenterbevægelse...

alle de borgere, der har

skrevet læserbreve, gået på gaden og krævet

handling. Uden jer var vi ilde stedt, og til efteråret

bliver I uundværlige!

RØD+GRØN AUGUST 2020 15


TEMA

Der er ingen tvivl om, at vi

skal gøre op med den meget

intensive dyrkning af landbrugsjord

og skovplantager. Det samme

gælder trawling af havbunden

og det hårde fiskeri.

Mai Villadsen

Foto: Karina Tengberg

NATUREN SKAL HAVE RETTIGHEDER

For første gang nogensinde skal

Folketinget forhandle om biodiversitet

ud fra det udgangspunkt, at

mennesket skal give naturen plads.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Mai Villadsen er Enhedslistens yngste folketingsmedlem,

men bare inden for hendes levetid

er den danske natur synligt forandret.

– Jeg er jo kun 28 år, men kan faktisk huske

forskel fra min barndom til nu. Når mine forældre

kørte på landevejene med mig på bagsædet,

smækkede der hundredevis af insekter

ud over bilens forrude. Sådan er det ikke

længere, konstaterer Mai Villadsen og fortsætter:

– Vi hører heller ikke lige så mange fugle

synge, og vi ser færre harer og frøer. En lille del

af det skyldes klimaforandringerne. Dertil kommer

pesticider fra landbruget. Men den allerstørste

grund til naturens tilbagegang er, at vi

mennesker fylder for meget.

Mennesker skal give plads

Efteråret byder på danmarkshistoriens første

forhandlinger om biodiversitet, hvor udgangspunktet

er, at mennesker skal give plads tilbage

til naturen.

– I Enhedslisten mener vi, at en fjerdedel af

vores landareal og havareal skal efterlades på

naturens præmisser. Mennesker må gerne

komme der, men naturen har førsteret, forklarer

Mai Villadsen.

Plads til naturen forudsætter, at nogle mennesker

flytter sig.

– Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre op

med den meget intensive dyrkning af landbrugsjord

og skovplantager. Det samme gælder

trawling af havbunden og det hårde fiskeri.

Derfor vil der være erhverv, hvor folk skal finde

noget andet at lave. Dem skal vi selvfølgelig

sikre omskoling til. Samtidig skal vi fortsætte

stilen fra seneste finanslov, hvor der blev afsat

200 mio. kr. årligt til at opkøbe landbrugsjord,

mener klimaordføreren.

– Det er reelt det eneste bæredygtige, for vi er

selv afhængige af naturen. Fiskerne klager lige

nu over, at der er for lidt at fange – fordi vi har

overfisket. Og landmændene er afhængige af

bestøvere så som bierne – som vi har fortrængt.

Naturen er til for sin egen skyld

Lige nu er vi langt fra Enhedslistens mål om en

fjerdedel vild natur. Heldigvis får partiet støtte

fra gode kræfter, f.eks. initiativet til bevarelse af

Amager Fælled, og der kaldes også på forandringer

i Alternativet, SF, Socialdemokratiet og

de Radikale.

På ét punkt er Enhedslisten dog absolut foregangsparti.

– I Enhedslisten vil vi have et regulært paradigmeskift.

Gerne gennem en biodiversitetslov,

der ligesom klimaloven binder politikerne på

tværs af regeringsperioder. For vel er det dejligt,

at vi kan få fødevarer og oplevelser fra naturen.

Men i Enhedslisten mener vi dybest set,

at naturen er til for sin egen skyld, ikke for vores.

Derfor skal den have sine egne rettigheder,

slutter Mai Villadsen.

DET VIL ENHEDSLISTEN

Ligesom der er vedtaget en klimalov, ønsker

Enhedslisten en biodiversitetslov, så

politikere forpligtes på tværs af regeringer

til at arbejde for at sikre naturen og dens

mange arter plads.

Sidste år fremlagde Enhedslisten selv en

konkret plan for genopretning af naturen i

Danmark, der foreslog at afsætte 3 mia.

kr. årligt til naturen frem mod 2030.

En hovedpointe var, at naturen skal have

plads. Derfor skal den danske planlov indføre

begrebet ”naturzone”, hvor naturen

får lov at blive vild, selvforvaltende og

mangfoldig:

• 25 pct. af hhv. danske landarealer og

havområder skal være naturzone,

blandt andet urørt skov og helt urørt

hav.

• 35 naturnationalparker etableres inden

2030 for at understøtte naturzonerne.

• En pulje på 2,4 mia. kr. årligt i 10 år skal

bruges på at omlægge landbrugsarealer

til naturzone.

Kilde: ”Fra naturkrise til vildere og rigere

natur. Enhedslistens plan for genopretning

af naturen i Danmark”.

16 RØD+GRØN AUGUST 2020


MERE GRÆS OG FÆRRE HUSDYR

SKAL REDDE KLIMAET

Der er udfordringer, men også

muligheder i de kommende klimaforhandlinger

om landbruget, fortæller

Enhedslistens landbrugsordfører.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Landbrugsforhandlingerne bliver krævende, for

regeringen har svært ved at tælle til 19, lyder

det tørt fra landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen.

– Man formåede jo ikke at reducere meget i

energiforhandlingerne, så ret beset skal vi

hente over 5 mio. tons CO2 fra landbrug og

transport. I dag udleder landbruget godt 11 mio.

ton, så vi taler om en halvering, forklarer han.

DET VIL ENHEDSLISTEN

Sidste år fremlagde Enhedslisten en meget

ambitiøs klimaplan, der også gav konkrete

bud på, hvordan landbrugets udledning

af CO2 reduceres med mindst en

tredjedel i 2030:

• En CO2-afgift skal gøre det mindre

rentabelt at producere de mest klimabelastende

varer såsom oksekød. Provenuet

geninvesteres i omlægning af

landbruget.

• En pulje på 100 mio. kr. går til omskoling

af dem, der må finde nyt erhverv.

Et landbrugsområde på godt halvanden

gange Fyn udtages eller omlægges frem

mod 2030:

• 108.000 hektar jord med særligt højt

CO2-indhold udtages af driften og

yderligere 100.000 hektar udtages til

natur. Jordejerne kompenseres økonomisk.

• 100.000 hektar omlægges til skov.

Jordejerne kompenseres for evt. indtægtstab.

• 100.000 hektar omlægges med støtte

til flerårige energiafgrøder som pil og

poppel.

Kilde: Enhedslistens klimaplan 2030,

afsnittet “Fremtidens Landbrug”

Det handler i høj grad om, at vi skal dyrke

mindre intensivt. I seneste finanslov blev der

derfor afsat penge til at udtage landbrugsjord,

som kan oversvømmes eller blive til skov. Desværre

er tempoet håbløst.

– Vi afsatte 200 mio. kr. årligt til at opkøbe

landbrugsjord. Med dét tempo når vi på 10 år at

tage godt 15.000 hektar ud, og vi skal snarere

nå det tidobbelte, forklarer Søren Egge Rasmussen.

Mere græs og mindre korn

Heldigvis er der muligheder i landbruget, for ved

at dyrke jord på den rigtige måde, kan man faktisk

lagre kulstof i den. Omstillingen kan vi give

økonomisk incitament til.

– Allerede i forståelsespapiret aftalte vi at justere

på EU’s landbrugsstøtte. I dag får landmænd

ca. 1.800 kr. i tilskud pr hektar korn og

kun 600 kr. pr hektar græs. Hvis vi sætter sidstnævnte

op, kan vi få landmændene til at dyrke

mere græs, hvilket mindsker CO2-udledningen.

30 mio. svin er for mange

Mens økologi er en vigtig dagsorden for landbrugsordføreren,

løser den ikke i sig selv klimaproblemerne.

– Økologer klarer sig med mindre gødning, og

det er godt for både drikkevandet og klimaet.

Men skal vi mindske CO2-udslippet, kommer vi

ikke uden om at mindske vores kødproduktion. I

dag har vi så mange husdyr, at vi må importere

soja til foder fra et område i Sydamerika, der er

større end Sjælland og Lolland tilsammen, forklarer

Søren Egge Rasmussen og uddyber:

– Det koster i den grad på CO2-kontoen, og

jeg kan ikke bære at tænke på den dyremishandling,

der følger af, at vi opdrætter 30 mio.

slagtesvin årligt. Kvægproduktion er også et

Skal vi mindske CO2-udslippet,

kommer vi ikke uden om

at mindske vores kødproduktion.

Søren Egge Rasmussen

stigende problem. I forhold til svin og køer bør

vi starte med at halvere, hvad vi har i dag. Og

de der 17 mio. mink skal sgu også ud, mener Enhedslistens

landbrugsordfører.

Det bliver en svær kamp, for både Socialdemokratiet

og Venstre tøver og henviser typisk

til, at Danmark er blandt de bedste i verden til

at holde husdyr.

– Jamen, de har da ret i, at man kan finde

værre staldsystemer andre steder i verden. Det

ændrer bare ikke på, at vi grundlæggende skal

gøre op med, at vi æder så meget kød og drikker

så meget mælk, slutter han.

DET SIGER FORSTÅELSESPAPIRET

”Et bindende reduktionsmål for landbruget

skal forpligte erhvervet til at nedbringe

udledningen af drivhusgasser.

Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som

et redskab til at give landmænd incitament

til at omstille til mere bæredygtig

produktion og på den måde understøtte

den grønne omstilling i erhvervet. En ny

regering vil også tage initiativ til en jordreform,

herunder udtagning af landbrugsjord

til natur.”

Illustrationer i temaet: iStock

RØD+GRØN AUGUST 2020 17


TEMA

ULRICH VIL REDDE BÅDE KLIMAET

OG BIODIVERSITETEN

Vil du redde klimaet, så spis plantebaseret.

Vil du redde drikkevandet

og biodiversiteten, så spis økologisk.

Tidligere Hanegal-direktør

Ulrich Kern-Hansen har et produkt

på trapperne, der muliggør

begge dele uden at koste en formue.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Ulrich Kern-Hansen solgte sidste år aktiemajoriteten

af Hanegal, som han havde stiftet 25 år

tidligere med konen Fie Graugaard. I en alder af

67 ville de fleste nok gå på velfortjent pension.

Ulrich, der vil tituleres ”miljøaktivist” frem for

”erhvervsmand”, skiftede et hjertebarn ud med

en nyt: Organic Plant Protein A/S, der skal levere

et plantebaseret kødalternativ, som samtidig

er økologisk.

Plantebaseret – og økologisk

Mens det er uomgængeligt, at vi vil spise mere

plantebaseret i fremtiden, er økologien ingen

selvfølge.

– De store internationale spillere inden for

plantebaserede alternativer til kød, f.eks.

Beyond Meat eller Impossible Food, har nærmest

fravalgt økologi. I snakken om grøn omstilling

herhjemme argumenterer tænketanken

Concito og andre højtråbende også for mindre

kød, men ikke for mere økologi, påpeger Ulrich.

Risikoen for, at økologien går i glemmebogen,

var Ulrich og Fies største motivationsfaktor, da

de startede endnu en virksomhed.

– Den grønne omstilling handler jo om mere

end CO2. Omstillingen tager afsæt i de 17 verdensmål,

hvor klima blot er ét af dem. Andre

Det landbrug, man kendte

i 50’erne, havde alsidigt

sædskifte og fornuftig adfærd

i forhold til næringsstoffer.

Først i 60’erne gik det hele amok

med kunstgødning og pesticider.

Ulrich Kern-Hansen

mål er lige så vigtige, f.eks. rent drikkevand og

biodiversitet. Her er økologien løsningen. Hvis vi

omstiller til plantebaseret for at redde klimaet,

men kører konventionelt derudaf med GMO,

kunstgødning og kemi, bliver det døden for

grundvandet og biodiversiteten.

Økologi-bevægelsens fødsel

For Ulrich, der har haft bæredygtighed som

drivkraft siden teenageårene, kom det økologiske

perspektiv først. Han var fiskedreng midt i

60’erne og lærte på Danmarks Sportsfiskerforbunds

juniorlederkurser, at landbruget forurenede

havmiljøet. Den kobling var på dét tidspunkt

banebrydende.

– Man lavede en stor vandmiljøundersøgelse

på Gudenåsystemet i starten af 70’erne. Det

var først dér, man for alvor fik tal på, at landbruget

er den dominerende kilde, når vi taler

næringsstofbelastning af vores vandområder.

Tidligere var den almindelige opfattelse, at al

forurening kom fra byerne, fortæller Ulrich, der

blev en af de første studerende på Københavns

Universitets såkaldte miljøkontrollinje.

Efterfølgende blev han ansat på Miljøstyrelsens

spritnye ferskvandsbiologiske laboratorium,

hvor han arbejdede med landbrugets betydning

for især vandløb. Da jeg påpeger, at

det stadig er super aktuelt, sukker Ulrich.

– Ja, det mest forstemmende er egentlig,

hvor lidt der er ændret siden 70’erne. Det var

på dét tidspunkt, man i visse kredse begyndte

at tale om økologi som mulig løsning på nogle

af de problemer, der var relativt nye. Det landbrug,

man kendte i 50’erne, havde alsidigt

sædskifte og fornuftig adfærd i forhold til næringsstoffer.

Først i 60’erne gik det hele amok

med kunstgødning og pesticider. Vi snakker om

et firdoblet forbrug af kemiske hjælpestoffer

på bare 15 år! Da fik man virkelig industrialiseret

dansk landbrug uden hensyntagen til noget

som helst.

Fra økogrise til plantepostej

I 1980 flyttede Ulrich Kern-Hanen på landet og

begyndte at drive økologisk landbrug, men kun

på deltid. Det ændrede sig, da han efter godt ti

år fandt sammen med Fie Lauggard, som selv

var landmand og brændte for økologi.

– Jeg havde jo jord, men manglede én med

mod på det praktiske. På dét tidspunkt var

Den grønne omstilling handler jo

om mere end CO2. Omstillingen

tager afsæt i de 17 verdensmål,

hvor klima blot er ét af dem.

Andre mål er lige så vigtige, f.eks.

rent drikkevand og biodiversitet.

Her er økologien løsningen.

Ulrich Kern-Hansen

økologien mest udfordret i svineproduktionen.

Deres resultater var simpelthen dårlige både

produktionsmæssigt og fagligt, og vi havde

ideer til at gøre det bedre. Planen blev, at Fie

skulle lave grise, og jeg skulle beholde mit job i

Miljøstyrelsen, fortæller Ulrich.

Det siger næsten sig selv, at sådan kom det

ikke til at gå.

– Første forhindring blev, at afsætningen for

vores svineproduktion bortfaldt. Det var jo

små, sårbare øko-virksomheder dengang. Så

Vi har et produkt, der virkelig er

brug for, og hvis vi låser denne

nye, fantastiske teknologi til økologien,

kan det få kolossal betydning både

for biodiversiteten, drikkevandet

og klimaet.

Ulrich Kern-Hansen

18 RØD+GRØN AUGUST 2020


Foto: Organic Plant Protein

var der ikke andet for, end at vi selv måtte

etablere et slagteri. Det var i 1993 og blev begyndelsen

på Hanegal, siger han.

Hanegal endte som en succeshistorie, men

selskabets fokus ændrede sig drastisk undervejs.

For med tiden blev det klart, at hvis Hanegal

skulle leve op til sit formål – at vise, hvordan

man kan producere fødevarer på bæredygtig

manér – så måtte øko-grise skiftes ud med

øko-grønt. For to år siden fik Hanegal derfor en

ny målsætning om, at hele 85 procent af deres

produkter skal være plantebaserede i 2030.

Med dét på plads var Ulrich og Fie klar til at give

stafetten videre og koncentrere sig om børnebørn.

Idealisme, der smitter

Igen siger det sig selv, at sådan gik det ikke. For

i slutningen af 2018, hvor Ulrich og Fie havde udvalgt

nogle til at drive Hanegal videre i rette

Chunks fra Organic Plant Protein. De skal opblødes

i to timer i vand, og så er de klar til brug

til f.eks kylling i karry.

De store internationale spillere

inden for plantebaserede

alternativer til kød, f.eks. Beyond Meat

eller Impossible Food, har nærmest

fravalgt økologi.

Ulrich Kern-Hansen

ånd, mødte de Per Lang Sørensen fra Teknologisk

Institut.

Per havde udviklet en ny metode til at lave et

fantastisk godt planteproteinprodukt med fiberstruktur

á la kød. I stedet for at importere

soja fra Sydamerika til skade for CO2-regnskabet,

brugte han ærter og hestebønner, som er

uden allergener og trives i dansk klima. Samtidig

undgik han de proteinisolatorer, som efterlader

kemi og e-numre i faktisk alle de plantebaserede

køderstatninger, vi i dag kan få i supermarkederne.

– Vi var sgu ved at være trætte af at drive

virksomhed, men det her perspektiv kunne vi

ikke ignorere. Per havde viden, mens vi havde

udsigt til at sælge Hanegal-aktier og få kapital

lige om lidt. Jamen, er det ikke grundlaget for

en fantastisk, ny, spændende virksomhed?!

Spørgsmålet er retorisk for Ulrich, der efter et

halvt århundrede som miljøaktivist stadig smitter

med sin begejstring. Selv jeg, der har betalt

overpris for at sætte tænderne i kobe-kød, er

efter en halv time i Ulrichs selskab klar på at

prøve hans nye planteprodukt. Så jeg spørger,

hvad jeg skal kokkerere, når produktet lander i

danske butikker til efteråret.

– Du spiser sikkert kylling i karry, ikke? Så køb

det, vi kalder ’chunks’ eller ’bites’. Det er nogle

små stykker på halvanden-to centimeter. Vi laver

også ’minced’ og ’granulate’, der minder

mere om hakket kød. Opblød stykkerne i vand i

to timer og kom dem i karrysovsen. Ingen vil

opdage, at det ikke er kylling!, lover Ulrich.

Den allersidste barriere

Jeg er ikke ene om at være blevet overbevist.

Organic Plant Protein fik i februar en kejserlig

modtagelse på verdens største økologimesse i

Nürnberg, og Ulrich forventer, at hele 95 procent

af deres produktion vil gå til eksport.

– Vi står jo med et superrent proteinprodukt

uden kemi og allergener og med en tekstur, der

er noget af det bedste, verden har set inden for

det plantebaserede. Fordi produkterne er tørre,

indtil man selv hydrerer dem, har de lang holdbarhed

og er nemme at distribuere.

Lige nu og her henter Organic Plant Proteins

nyåbnede fabrik sine bønner og ærter fra Baltikum,

men inden for kort tid skal alle råvarer

produceres i Danmark.

– Vores kunder er ligeglade med, hvor ærterne

gror, men for Fie og mig er det afgørende

at støtte det økologiske landbrug i Danmark i

at gå fra animalsk produktion til planteproteiner,

fastslår Ulrich.

På den måde afløses job i kødbranchen af

nye i planteproduktionen, og økologien får et

vigtigt forspring, forklarer han.

– Vi har et produkt, der virkelig er brug for,

og hvis vi låser denne nye, fantastiske teknologi

til økologien, kan det få kolossal betydning

både for biodiversiteten, drikkevandet

og klimaet. For med de her ingredienser gør vi

det muligt at omlægge de retter, vi allerede

kender, fra primært kødbaserede til plantebaserede

og økologiske. Det bliver oven i købet

billigere, så ingen skal jamre over, at de

ikke har råd til at spise bæredygtigt. Den

eneste reelle barriere, vi stadig skal nedbryde,

er i vores hoveder.

RØD+GRØN AUGUST 2020 19


TEMA

Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard

ZOOM, CYKLER OG NYE

TOGBANER ER VEJEN FREM

En ny aftale om infrastruktur skal

indgås i efteråret. Trafikordfører

Henning Hyllested spår om

en sej kamp mod nye motorveje

og for grønnere alternativer.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Jeg ser og hører Henning Hyllested i min stue på

Frederiksberg, men egentlig er han i Esbjerg.

Pandemien har gjort det nødvendigt at klare

meget via digitale tjenester som Zoom, og det

er faktisk ét af svarene på, hvordan vi mindsker

forureningen fra transportsektoren.

– Det er pissesmart og i virkeligheden noget,

Enhedslisten har talt om i mange år. At hjemmearbejdspladser

kan erstatte meget pendlertrafik.

At man ikke behøver fare fra hele landet

til København for at holde møder. Corona-tiden

har given os syn for sagn, og det skal vi

lære af, mener trafikordføreren.

Cykelstier og bedre jernbaner

Zoom er smart, men udgangspunktet for efterårets

forhandlinger om infrastruktur forbliver,

at vi ofte er nødt til at transportere os. Spørgsmålet

er så, hvordan vi gør det bedst.

– Enhedslisten vil satse på kollektiv trafik og

cyklisme af hensyn til klimaet og trængselsproblemerne.

Derfor kræver vi, at togfonden, som

har ligget stille længe, skal fremmes igen. Det

indebærer investeringer i nye baner og opgradering

af gamle, så vi får den såkaldte timemodel:

Via kollektiv trafik skal man kunne nå fra

København til Odense på en time, fra Odense

til Esbjerg eller Aarhus på en time og fra Aarhus

til Aalborg på en time. Det vil gøre togtrafikken

konkurrencedygtig med flytrafikken, forklarer

Henning.

– Derudover foreslår vi en omfattende plan

for cyklisme. Vejdirektoratet har givet os en liste

over cykelstiprojekter langs statsveje, og den er

lang! Den vil vi afsætte nogle milliarder til at

realisere. Desuden vil vi finde penge til at medfinansiere

kommunernes cykelstiprojekter.

Til kamp mod asfaltpartierne

Selvom Enhedslisten ønsker fossilbilerne væk

fra vejene, bliver det næppe et kernepunkt i efterårets

forhandlinger.

– Realistisk set forbliver der fossile biler på

de danske veje i rigtig mange år. Desuden løser

man ikke trængselsproblematikken ved at erstatte

benzin med el. Her foreslår alle asfaltpartierne

så, at vi bare skal bygge flere veje, siger

Henning.

Med ”asfaltpartierne” mener han alle borgerlige

partier og til dels Socialdemokratiet. Denne

brede enighed om at bygge veje gør Enhedslistens

kamp sej.

– Vi har de Radikale og SF på vores side, og så

har vi regeringen, hvis det lykkes at holde dem

fast på forståelsespapiret. Især nye motorveje

vil Enhedslisten ikke være med til, for der er klar

evidens for, at de fører til flere biler. Spørgsmålet

er så, hvordan vi får folk over i den kollektive

trafik i stedet, fremhæver Henning og fortsætter:

– Her tror Enhedslisten, at togene skal køre

ofte, til tiden og være billigere. Det er udfordrende,

for den danske jernbane er i årtier blevet

forsømt til fordel for bilisme. Men selvom

vejnettet er udbygget igen og igen, har køerne

har aldrig været længere. Tydeligvis skal vi altså

skifte taktik.

DET VIL ENHEDSLISTEN

Enhedslisten vil holde regeringen fast på

følgende formulering i forståelsespapiret:

”En ny regering vil forhandle en aftale om

infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i

langt højere grad indgår. Det kræver

blandt andet investeringer i den kollektive

transport og cyklisme.”

Enhedslistens klimaplan fra 2019 giver konkrete

bud på, hvordan målet realiseres:

• 15 mia. kr. afsættes over ti år til at gennemføre

anden fase af Togfonden DK.

• 2 mia. kr. over fem år skal sikre bedre

trafik i yderområderne.

• 1,3 mia. kr. årligt sænker billetpriserne

med 30 procent.

• 1 mia. kr. årligt udvider passagerkapaciteten

i busser og tog.

• 5 mia. kr. over fem år afsættes til en

pulje, som kommuner og regioner kan

søge til cykelprojekter.

20 RØD+GRØN AUGUST 2020


FÆRRE CYKLISTER ER BÅDE ET TRANSPORT-,

KLIMA- OG KULTURPROBLEM

Cyklismen har svære kår i Danmark,

hvor flere og flere vælger bilen.

At få vendt vanen kræver et solidt

samarbejde mellem kommuner

og stat, der kan begynde med en

modig og ambitiøs transportaftale.

Det mener Cyklistforbundets direktør,

Klaus Bondam.

Signe Rosa Skelbæk, Rød+Grøn

Færre og færre danskere sætter sig op på jernhesten,

når de skal fra A til B. Især antallet af

børn og unge, der vælger cyklen, er kraftigt faldende.

Lige så sort ser det ud for antallet af alvorligt

tilskadekomne og dræbte cyklister i trafikken.

Der er derfor meget, der skal rettes op på, når

efterårets transportforhandlinger går i gang,

mener direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

– Når det er sagt, har vi for første gang i

mange år et positivt politisk udgangspunkt. Vi

har en regering, hvis støttepartier specifikt skrev

cyklisme ind i forståelsesaftalen. Efter min overbevisning

er det første gang, vi ser cyklisme

nævnt i et papir på så højt et politisk plan.

En del af en grøn løsning

Trods det positive afsæt, er vejen lang og bakket.

For cykelpolitik er sjældent toppolitisk anliggende,

og Cyklistforbundet oplever, at selvom

mange transportordførere har gode hensigter,

har de svært ved at nå toppen i deres eget parti

og få tænkt cyklismen ind i en holistisk, politisk

sammenhæng.

– Vi har en tendens til at tale transportpolitik

ud fra bilistens synspunkt. Se bare på, hvor ofte

broer og motorvejsforbindelser fylder i debatten.

Gudskelov fylder transportsektoren også i

klimadebatten, men vi skal tale mindre om

elektriske biler, for de skaber også trængsel og

inaktivitet, og mere om, at 50 procent af alle

bilture er under 10 kilometer, siger Klaus Bondam

og fortsætter:

– Der er en rolle for Enhedslisten i at få tænkt

sammenhængen i transporten ind: Der skal

skabes bedre muligheder for at have cyklen

med i den offentlige transport. Man skal kunne

parkere cyklen trygt ved stationer og stoppesteder.

Der skal være bedre information om,

hvilke rejsemuligheder, man har på sin strækning,

og hvordan man kan kombinere det med

cyklen. Men man får ikke flere til at cykle, hvis

ikke infrastrukturen er tryg og sikker.

Langsigtede politiske mål

Et cykelland skabes ikke på én dag, men ifølge

Klaus Bondam er han udstyret med en stor portion

tålmodighed. En tålmodighed, der nok bliver

svært nødvendig.

– For et land som Danmark bør det være et

faresignal, at mange børn og unge ikke cykler

længere. Det er et kulturtab, for vi har tidligere

været en sand cykelnation, siger han.

– Cyklisme er en vane, der skal indarbejdes

fra barnsben. Den kan være svær politisk, for

hvis man regulerer på bilforbruget, så rammer

man noget centralt for mange vælgere. Til gengæld

oplever vi, at både arbejdsgiverforeningerne

og fagbevægelsen kæmper med os,

blandt andet fordi forskning viser, at hvis du er

fysisk aktiv til og fra arbejde, så har du færre

sygedage. Samtidig er nedslidningen mindre

voldsom, hvis du har levet et aktivt liv, siger

Klaus Bondam.

Cyklistdirektørens politiske drømme

Øverst på ønskelisten står hverken medvind på

cykelstien eller afskaffelse af biler. Til gengæld

Foto: Cyklistforbundet/Søren Svendsen

For et land som Danmark bør

det være et faresignal, at mange

børn og unge ikke cykler længere.

Det er et kulturtab, for vi har tidligere

været en sand cykelnation.

Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet

håber Klaus Bondam, at der ved de kommende

forhandlinger afsættes 2-2,5 milliarder kroner

til en 10-årig pulje, som kommunerne kan søge

til at forbedre vilkår for cyklister. Han håber

også, at de politiske partier vil se på forslag om

et særligt befordringsfrafrag for cyklister, tilskud

til køb af elcykler samt incitamentstrukturer,

der skal få flere børn op på cyklen.

– Hvis man i kommunerne skal prioritere mellem

nye vuggestuer og cykelstier, så kender jeg

ikke én lokalpolitiker, der vælger cykelstier.

Derfor har det været godt med statslige puljer,

som kommunerne kunne søge. Vi så også gerne,

at staten stillede krav til, at hvis der f.eks. bygges

en ny folkeskole, så skal det sikres, at børn

fra hele skoledistriktet kan cykle trygt og sikkert

dertil. Jeg kunne også ønske mig, at man

gav kommunerne friere rammer til at lave bilfrie

zoner, hastighedsnedsættelser og lignende.

Så tror jeg, vi er på vej mod et bedre cykelland,

afslutter han.

RØD+GRØN AUGUST 2020 21


TEMA

ENHEDSLISTENS STÆDIGE OLIEKAMP

Nordsøens energiressourcer har i ca.

40 år været i fokus for venstrefløjen.

I mange år handlede det om,

hvem der skulle have værdierne,

men klimaaspektet har siden 1995

haft stigende fokus.

Karl Vogt-Nielsen, tidl. grøn rådgiver

i Enhedslisten

Venstrefløjens grand old man, Preben Wilhelm,

førte som VS’er en ihærdig kamp for at få nationaliseret

nordsøolien, så samfundet kunne få

langt større gavn af rigdommene. Det blev den

ikke, men hans indsats førte i 1979 til en berømt

og afslørende TV-dokumentar ”Det sidste stik”,

baseret på Prebens viden og indsigt. TV-dokumentaren

var årsag til, at staten i 80’erne indgik

en langt mere fordelagtig aftale med DUC, som

i 1962 havde fået eneretten til at udvinde olie og

gas i 50 år. Siden har Enhedslisten løbende arbejdet

for at flytte rigdommene fra DUC til

samfundet.

Rød-grønne fantasier

Kort efter Enhedslistens entré i Folketinget i

1994 fik vi udformet en ”Økologisk Energiplan”,

der sigtede på 100 procent vedvarende energi i

2030. Lige inden var fjerde udbudsrunde i Nordsøen

gået i gang, og behandlingen af disse nye

oliejagter foregik alene i regi af Folketingets

Energiudvalg, hvor Enhedslisten først var repræsenteret

i 1998.

I 1995 skulle undergrundsloven ændres, og

her fremsatte Enhedslisten et ændringsforslag

om, at udnyttelsen af Nordsøens ressourcer

skulle styres af staten og underlægges en samfundsstyret

energipolitik. Tilgangen dengang

var primært, at olieressourcerne var begrænsede

og skulle udnyttes som led i en omstilling

til ren vedvarende energi; en vision, som dengang

blev opfattet som ren fantasitænkning af

andre partier. Enhedslisten stemte som de eneste

mod lovændringen, som generelt svækkede

statens rolle.

Efter valget i 1998 fik Enhedslisten et fast

medlem af Energiudvalget, hvilket gav nye politiske

muligheder, da vi lige kunne nå at deltage

i behandlingen af den femte udbudsrunde. Den

7. maj 1998 blev der afgivet beretning fra Energiudvalget,

og her var vores indstilling, at udbuddet

skulle stilles i bero. Vores begrundelse

var, at ”der er behov for en samfundsstyret indvindingstakt

af Nordsøens energiressourcer

fastlagt efter en energipolitik, hvor langsigtet

forsyningssikkerhed og udnyttelse af energiressourcerne

indgår i en planlagt omstilling til

mindre brug af fossile brændsler og øget anvendelse

af vedvarende energi.” Resten af partierne

støttede udbudsrunden.

FRA SORTE TIL GRØNNE ARBEJDSPLADSER

Alle taler om grønne job. Men hvordan

kommer vi derhen? Og er der

opbakning i befolkningen, hvis

det bliver dyrere at køre i bil, eller

jobbet er truet, fordi det er ”sort”?

Finn Sørensen, Rød+Grøn

Generelt støtter fagbevægelsen den grønne

omstilling og målet om 70 procent CO2-reduktion

i 2030, og flere forbund engagerer sig aktivt.

Men det bliver også understreget, at den grønne

omstilling må gå hånd i hånd med social tryghed.

Der skal investeres i uddannelse og i det

sociale sikkerhedsnet.

Fagbevægelsens bekymring er ikke grebet ud

af det blå. Knapt en fjerdedel af befolkningen

frygter, at der ikke bliver plads til dem i den

grønne omstilling.

Metalforbundet afviser blankt øgede CO2-afgifter.

De mener, det blot vil føre til øget

arbejdsløshed i eksporterhvervene, uden at det

gavner klimaet. Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), der repræsenterer ca. 1,3 mio. medlemmer,

har dog foreslået en omfattende helhedsplan,

hvori klimaafgifter indgår. Men det understreges,

at der skal være balance i tingene:

– Omstilling skal ikke bare være grøn, den skal

også være retfærdig. Vi skal ikke beskytte alle

jobfunktioner – men vi skal beskytte de mennesker,

der udfylder dem, sagde FH-formand Lizette

Risgaard ved præsentationen af planen.

Efterlyser politisk vilje

I foråret kom Ingeniørforeningen (IDA) med en

stor, gennemarbejdet plan for grøn omstilling

Med god vilje og politisk

opbakning så kan vi skabe

flere job i den grønne omstilling

end vi skaber i den sorte industri.

Thomas Damkjær Petersen,

formanden for IDA

af energi og transport. Den forventes at kunne

skabe 415.000 nye job over 10 år. Af samme

grund er formanden for IDA, Thomas Damkjær

Petersen, heller ikke så bekymret for beskæftigelsen

blandt foreningens medlemmer.

– De skal såmænd nok finde job, men det

er vigtigt at fortælle vores unge medlemmer,

at vi skal stoppe med at hive olie op af Nordsøen,

og at de i kraft af deres viden selv kan

22 RØD+GRØN AUGUST 2020


Medlemsblad fra 2006 om klima og energi.

Medlemsblad fra 2011 om genforhandling af olien.

Ved de opfølgende tilladelser til efterforskning

har Enhedslisten jævnligt som de eneste

anbefalet et nej. Da Alternativet kom i Folketinget

i 2015, fik vi dog dem med på vognen.

Lad olien blive i jorden

I 2005 fremsatte vi under en energidebat et forslag

til vedtagelse, som opfordrer regeringen ”til

at fremlægge en plan for omlægning af den

danske energiproduktion og energiforbruget til

transport, så det baseres på vedvarende energikilder

i løbet af 30 år.” SF og de andre stemte

imod.

I 2006 kørte den sjette udbudsrunde. Igen

stod vi alene om at afvise den. Samme år fremsatte

Enhedslisten et beslutningsforslag om en

fond til omstilling af dansk energiforsyning til

vedvarende energi, finansieret af Nordsøens

energi. S og SF stemte hverken for eller imod.

I 2014 er vi fremme ved den syvende udbudsrunde,

hvor vi igen er alene om at afvise og nu

med en klar klimapolitisk argumentation.

Nu står kampen så om den ottende udbudsrunde,

og langt om længe ser det ud til, at flere

partier omsider har erkendt, at vi skal undlade

at lede efter nye oliekilder i undergrunden og

undlade at udnytte de reserver, som befinder

sig i Nordsøen.

Som FN’s klimapanel siger, skal 80 procent af

de kendte reserver forblive i jorden, hvis vi skal

have en chance for at nå Paris-målsætningen

om maks. to graders temperaturstigning.

give et vigtigt bidrag til en bæredygtig produktion.

IDA-formanden mener også, at IDAs plan vil

skabe rigtig mange job til ufaglærte og faglærte

i industrien.

– Med god vilje og politisk opbakning så kan

vi skabe flere job i den grønne omstilling end vi

skaber i den sorte industri, siger Thomas Damkjær

Petersen.

Selvom han ikke tror på, at grøn omstilling i

sig selv skaber øget arbejdsløshed, så skal det

sociale sikkerhedsnet selvfølgelig være i orden.

– Der er virkelig brug for en dagpengereform,

slutter han.

Broen til fremtiden

Grøn omstilling og social retfærdighed er

også ledetråden i alliancen ”Broen til fremtiden”,

hvor målsætningen er klar: Danmark

skal være CO2-neutralt i 2040 og grønne job

er et centralt led i det, stop for boring efter

olie i Nordsøen er et andet. Talsperson for alliancen,

Reiner Burgwald, siger:

– Det er ikke nemt at udvikle helt konkrete

forslag i et samarbejde af den bredde, men

omvendt er bredden også en styrke. Vi forsøger

at få ideerne nedefra og har derfor nedsat forskellige

branchegrupper, så de forslag, vi kommer

med, har rod i virkeligheden.

Regner Burgwald, der er sektorformand i FOA,

fortæller, at Broen til Fremtiden har stillet forslag

om et ”borgerting” i alle 98 kommuner:

– Det er helt afgørende, at vi får forpligtet

kommunerne på den grønne omstilling, og at

fagbevægelsen lokalt får nogle gode rammer

for at skubbe på den udvikling. Jeg tror, det er

en forudsætning for at lykkes med den grønne

omstilling, siger han.

FAGBEVÆGELSENS GRØNNE PLANER

Fagbevægelsens Hovedorganisation har

i foråret 2020 fremlagt en plan med 113

forslag til, hvordan vi kan sikre den grønne

omstilling. FH mener selv, at planen vil give

200.000 nye grønne job. Ingeniørforeningen

(IDA) har en omfattende plan for grøn omstilling

af energi og transport. AE-rådet har

beregnet, at den vil give 415.000 nye job

over 10 år. Den koster ca. 500 mia. kroner,

som hovedsagelig finansieres ved besparelser,

fordi fossile brændsler afløses af

bæredygtige energikilder.

”Broen til fremtiden”, en alliance af fagforeninger,

grønne og sociale organisationer,

samt forskere, vil gøre Danmark

CO2-neutralt i 2040, baseret på 100 procent

vedvarende energikilder.

RØD+GRØN AUGUST 2020 23


RUNDT I Ø-LANDET

MARXISME FOR FAGLIGE AKTIVISTER

En studiekreds om marxisme

for faglige aktivister har givet

gode resultater. Deltagerne

har fået blod på tanden.

Finn Sørensen, Rød+Grøn

I regi af Fagligt Landsudvalg er der i første halvdel

af 2020 gennemført en studiekreds i marxisme

for faglige aktivister. Initiativtagerne, Rasmus

Bredde og jeg selv, ville gerne tilbyde fagligt

aktive i Enhedslisten, at de kunne blive klogere

på socialistisk teori.

Det blev der taget godt imod. Deltagerne – i

gennemsnit ca. 10-12 stykker pr. aften – læste

og diskuterede over syv aftener tekster af Marx

og Engels og tog hul på store emner som klasseanalyse,

kapitalismens udvikling og socialismen

i dag. De påtog sig også selv opgaven med

at holde oplæg.

Studiekredsen blev afsluttet med en rapport,

som viser, at deltagerne var rigtig godt tilfredse

med forløbet og den gode stemning. En

studiekredsdeltager beskriver det således, at

det ikke gjaldt om være den klogeste, men

tværtimod om at hjælpe hinanden med at

blive klogere.

Men det stopper ikke med det. På det afsluttende

møde blev der nedsat arbejdsgrupper til

at udvikle kursusmateriale til brug for nye studiekredse

og til at lave oplæg om utopiernes

rolle i socialismen, aktuel klasseanalyse og kapitalismens

udvikling. Så vi kommer nok til at

høre mere fra deltagerne.

Bolette Rose Jørgensen

28 år, møbelsnedker i byggefirmaet Logik & Co. Formand for Snedker -og Nichefagenes Brancheklub i 3F BJMF,

og medlem af bestyrelsen for BJMFOrganizers, der organiserer udenlandske kollegaer.

Af og til kan man fortabe sig i enkeltsager eller i kun at kæmpe defensivt. Teorien hjælper

til at se vores udfordringer i et historisk perspektiv og minde hinanden om, at vi faktisk

er et revolutionært parti. Hvis vi som arbejdere ikke kræver mere i løn og bedre velfærd,

når det går godt, så ender vi med forringelser og tilbagegang over hele linjen.

Hans-Henrik Rasmussen

46 år, bryggeriarbejder på Harboes Bryggeri i Skælskør

Vi har brug for en fælles forståelse for partiets politik og det historiske perspektiv.

Jeg kan i høj grad bruge det, når jeg i hverdagen forsvarer Enhedslistens politik,

og når jeg argumenterer over for kollegerne om, hvorfor vi skal stille krav om bedre løn

og arbejdsforhold.

Grith Andersen

36 år, forretningskonsulent i en lille privat IT-virksomhed. Kandidatuddannelse i Arbejdslivsstudier

og Internationale Udviklingsstudier på RUC.

Studiekredsen har givet mig en bedre indsigt i, hvad socialistisk teori går ud på,

og en bedre forståelse for Enhedslistens politik, og hvordan jeg argumenterer for den.

Jeg kan bruge det til at blive klogere og mere kritisk, når jeg læser artikler og indlæg.

Jeppe Jensen

59 år. Lærer ved Københavns Kommunes Ungdomsskole. AMR og medlem af HovedMED i BUF/Københavns Kommune,

aktiv i Uddannelsesforbundet.

I mit faglige arbejde har jeg brug for at forbinde de små og store daglige kampe med min drøm

om et bedre samfund. Socialistisk teori kan bruges til at forstå, hvordan samfundet hænger

sammen, og hvilke mekanismer der driver udviklingen frem. Det bliver rigtig spændende, når vi bruger

det i praksis, hvordan vi får bragt mennesker i bevægelse og givet bevægelsen retning.

24 RØD+GRØN AUGUST 2020


LAD OS FÅ DET GODE BØRNELIV

TILBAGE I POLITIK

Det er den enkeltes valg, om og

hvornår man vil forsøge at få børn.

Men det gode børneliv er vores fælles

ansvar. Det er på tide at sætte

familiepolitikken på dagsordenen.

Annie Hagel, medlem af Hovedstadens

Regionsråd og sundhedsudvalg for Enhedslisten

Som medlem af Region Hovedstadens sundhedsudvalg

er jeg medansvarlig for et brev, udvalget

har sendt Folketingets sundhedsudvalg,

med forslag om, at der indføres seksualundervisning

på ungdomsuddannelserne, ”så de unge

tidligt i livet bliver bevidste om konsekvenserne

ved at vente med at få børn sent i livet”.

Jeg tænkte, at oplysning kunne vel ikke

skade. Men ved eftertanke er jeg kommet i tvivl.

Dels fordi jeg er blevet belært om, at alle unge

kvinder ved, at deres fertilitet har en udløbsdato.

Dels fordi vi i begrundelsen for forslaget

gør det samme som Sundhedsstyrelsen gør

med forlaget om, at de praktiserende læger

skal tale med de 18-30-årige kvinder, om de

planlægger at få børn, og som kampagnen ”Har

»Der er nok nogle, der har svært ved

at slippe ungdomslivet. Men jeg er

overbevist om, at der er flere mere

tungtvejende grunde til, at mange

venter med at få børn. F.eks. om det

overhovedet er en god idé at sætte

børn i verden.«

Annie Hagel

Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes valg. Men det gode børne- og familieliv er vores

fælles ansvar.

Foto: Mark Knudsen

du talt dine æg i dag” gør. Vi lægger ansvaret

over på den enkelte med påstanden om, at ”…

der kulturelt (er) sket en forlængelse af ungdomstilværelsen,

hvor tanken om børn føles

fjern.”

Endnu et krav at leve op til

Der er nok nogle, der har svært ved at slippe

ungdomslivet. Men jeg er overbevist om, at der

er flere mere tungtvejende grunde til, at mange

venter med at få børn. F.eks. om det overhovedet

er en god idé at sætte børn i verden. At man

venter på den mand eller kvinde, man ønsker at

få børn med. At uddannelsen skal gøres færdig,

og karrieren skal i gang. Usikkerhed om, hvorvidt

der er et fast job og indtjening nok. Om der

er en bolig, der er til at betale. Eller for kvindernes

vedkommende den ulighed i indtjening og

karrieremuligheder det stadig medfører at få et

barn.

Nogle af disse forhold har de unge kvinder og

mænd selv indflydelse på. Men en række af

dem er betingelser, som vi som samfund giver

de unge at leve under.

Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes

valg. Men det gode børne- og familieliv

er vores fælles ansvar. Det må vi som politikere

være med til at tage på os. De unge, som vi nu

opfordrer til at få børn, er vokset op i en periode,

hvor den neoliberale markedstankegang

har været dominerende – med den fokus på

konkurrence og præstation. De skal leve op til

krav om at præstere og komme hurtigt ud på

et i øvrigt usikkert arbejdsmarked. I det perspektiv

kan oplysning, samtaler og kampagner

om at få børn komme til at virke som endnu et

krav. Det fremmer næppe lysten.

Familiepolitikken skal genopfindes

Vi havde i Danmark i 60’erne og 70’erne en

egentlig familiepolitisk dagsorden. Det var en

fælles erkendelse, at børnefamilierne var hårdt

pressede i hverdagen, og at det var et fælles

samfundsansvar at gøre noget ved det. Men i

90’erne blev det fælles ansvar for familiernes

hverdagsliv afløst af det frie valg. Forældrene

skulle have valgmuligheder, og politikerne

skulle ikke blande sig, medmindre noget gik helt

galt i familien. Der er vi stadig. Og selvfølgelig

har vi et særligt ansvar for de familier, der har

det sværest. Men ved at lade det ”frie valg” erstatte

det fælles ansvar, har politikerne ”glemt”

det hverdagsliv, som de fleste forældre og børn

lever, og som mange har svært ved at få til at

hænge sammen. Det frie valg er jo ikke så frit,

når det kommer til stykket.

I Enhedslisten har vi faktisk et udmærket

(men glemt?) familiepolitisk udspil fra 2015. Det

kunne vi jo som en start gå i gang med at opdatere.

RØD+GRØN AUGUST 2020 25


RUNDT I Ø-LANDET

FORSLAG TIL VEDTÆGTER:

ENHEDSLISTEN I ET NYT ÅRTI

Hvordan får man indflydelse

i Enhedslisten? Hvem skal vælge

folketingskandidater? Hvordan

skal vi vælge ledelsen? Og hvor stor

skal den være? De spørgsmål

og mange flere, skal måske drøftes

på årsmødet 2020.

Line Barfod, Enhedslistens hovedbestyrelse

Den store organisatoriske debat, som afdelingerne

brugte tid på sidste vinter, og hvor hovedbestyrelsen

havde udarbejdet et forslag til

det årsmøde, der skulle have været i foråret

2020, er udsat til årsmødet 2021. Men der er alligevel

fremsendt en række vedtægtsændringsforslag

– også fra hovedbestyrelsen.

Det vides ikke i skrivende stund, om disse

vedtægtsændringsforslag bliver behandlet på

årsmødet i oktober 2020 eller udsat til årsmødet

2021. Men her er en kort gennemgang af de

væsentlige punkter:

Valg af folketingskandidater

Der er et bredt ønske om større lokal indflydelse

på valg af spidskandidater. Der er flere

forskellige forslag til, hvordan det konkret skal

gøres. Det mest vidtgående er, at alle spidskandidater

fremover skal vælges i de enkelte storkredse

i stedet for på årsmødet. Der er også

flere forslag om, at et antal spidskandidater,

f.eks. 10, skal vælges på årsmødet og resten i

storkredsene. Desuden er der forslag om, at

urafstemning og kandidatudvalg opdeles i to

eller tre landsdele, der afklares hver for sig,

hvorefter årsmødet skal beslutte den/de endelige

lister.

Endvidere er der forslag, der ændrer på kriterierne

for sammensætningen af kandidatudvalgets

lister. Der er forslag om, at der kun skal

vælges kandidater hvert andet år, forslag om

at kandidatudvalget skal udarbejde forslag til

kandidatliste inden årsmødet og forslag om at

øvrige kandidater skal vælges ved urafstemninger

i storkredsene. Samt at kandidater skal

tilkendegive, hvis de har ønsker/krav i forhold

til hvor de vil/ikke vil opstilles.

Valg af hovedbestyrelse

I forhold til hovedbestyrelsen er der bl.a. forslag

om urafstemning landsdækkende og/eller lokalt,

herunder et forslag om, at der bliver et

kandidatudvalg, der skal komme med forslag til

sammensætning af hovedbestyrelsen. Der er

foreslået geografisk kvotering, dvs. at der så

vidt muligt skal være HB-medlemmer fra alle

regioner/storkredse. Eller at man nøjes med at

udvide antallet af HB-medlemmer, som de delegerede

på årsmødet kan stemme på, således

at sammensætningen af HB i højere grad kan

afspejle sammensætningen af de delegerede.

Og forslag om, at HB skal udvides fra 25 til 29, 31

eller 35 medlemmer. Endvidere foreslår HB, at

der uanset hvilket forslag, der vedtages, skal

være en solnedgangsklausul, således at det efter

tre år skal besluttes, om den nye valgmetode

skal fortsætte.

Desuden er der forslag om at gøre vedtægterne

kønsneutrale, om lidt ændrede regler for

partiskat, om rotationsordning, revision, om

årsmødevalgte talspersoner mv.

Foto: Maria Prudholm

26 RØD+GRØN AUGUST 2020


Rød+Grøns debat flyttede til nettet,

da årsmødet besluttede at halvere antallet

af udgivelser.

HVOR SKAL MEDLEMSDEBATTEN FOREGÅ?

Helge Bo Jensen og Karl Vogt-Nielsen

mødes til debat om debatten

– nu og i fremtiden.

Lole Møller, Rød+Grøn

Vi skal give de bedste muligheder for debat

mellem medlemmerne internt. I afdelinger, udvalg

og netværk, men også på tværs.

Sådan lyder indledningen i et af flere punkter

i en henvendelse til Enhedslistens lokalafdelinger,

der bærer overskriften ’Styrk partidemokratiet

i Enhedslisten’. Henvendelsen er formuleret

af Helge Bo Jensen og støttet af 100 andre

medlemmer.

– I årtier har alle medlemmer haft ret til få

trykt debatindlæg i medlemsbladet, understreger

Helge med henvisning til, at debatindlæg nu

er henvist til nettet.

Ændringen skyldes, at årsmødet har besluttet

at halvere antallet af Rød+Grøn-udgivelser.

– Vi skal have debat på nettet, men ikke kun

der. Jeg ser en levende politisk debat som et

væsentligt politisk redskab, der kan gøre folk

mere engagerede og løbende få politiske

uenigheder eller holdninger til den aktuelle politik

frem i lyset. Medlemmernes beskedne rettigheder

skal ikke bare forsvinde som en bivirkning,

fordi udgivelsesfrekvensen reduceres.

Hyppighed og aktualitet

Karl er helt enig i, at det er vigtigt at værne om

medlemmernes ret til at komme til orde i Enhedslistens

egne medier.

– Men jeg mener ikke, at debatindlæg i et

månedsblad nogensinde har levet op til eller

fremover vil leve op til reel debat. Og rammerne

er ikke blevet bedre nu, hvor Rød+Grøn

kun udkommer seks gange årligt. Der er tale

om en debat i slowmotion, hvor der går flere

måneder mellem at indlæg kan bringes og siden

kommenteres, påpeger han.

Men intentionen om at sikre et samlet sted,

hvor alle Enhedslistens medlemmer har en fælles

ramme om debat er vel god nok, spørger jeg

Karl.

– Helt bestemt, men der er behov for at speede

op for udvekslingen af synspunkter, mener han.

– Det er vigtigt at huske på, at ikke alle medlemmer

er på nettet. Et trykt blad er nødvendigt,

hvis vi skal nå ud til alle. Det fysiske blad

betyder stadig noget for mange, fremhæver

Helge.

Hvordan er debatlysten?

En optælling af debatindlæg i Rød+Grøn i både

blad og på hjemmesiden i 2019 viser, at kun 0,8

procent af medlemmerne har deltaget i debatten.

Måske er forestillingen om behovet for

skriftlig medlemsdebat større end medlemmernes

faktiske lyst til at bidrage, spørger jeg.

– Jeg er overbevist om, at der vil komme

mere gang i debatten, hvis medlemsbladet

omdannes til et elektronisk nyhedsbrev, foreslår

Karl med inspiration fra egen fagforening

(Ingeniøren).

Her udkommer der to nyhedsbreve i døgnet

med artikler, der ofte afføder 50 læserindlæg.

– Vi behøver ikke nødvendigvis at udsende et

sådant nyhedsbrev efter en fast plan, men efter

behov. Det vil kunne rumme bidrag, som vi kender

det fra bladet i dag, men også flere bidrag

fra HB, udvalg, arbejdsgrupper, kommuner, regioner

og lokalafdelinger, tænker Karl og uddyber:

– Og så kan det forsynes med links til pressemeddelelser

og indlæg i andre medier. Alt i alt

vil det give større bredde i indhold og aktualitet.

Især hvis det bygges op med indholdsfortegnelse,

så man kan klikke ind på indlæg, der

særligt interesserer en.

– Jeg kan sagtens se, at en sådan omlægning

vil give mulighed for at styrke informationsniveauet

og bidrage til politikudvikling og hurtigere

handling. Men det bliver næppe nogen billig

omgang, selv om udgifterne til tryk og forsendelse

spares. Et sådant regnestykke savnes.

Hyppigere udgivelser vil kræve flere ansatte til

at løse opgaven, påpeger Helge.

Samtalen fortsætter længe. Nu er det op til

den fortsatte debat!

RØD+GRØNS DEBAT I TAL

Der var 9.630 medlemmer af Enhedslisten

pr. 5.december 2019.

I det pågældende år har 0,8 procent haft

debatindlæg i blad/og eller hjemmeside.

I alt 79 indlæg, 57 fra mænd og 22 fra

kvinder. 72,2 procent af debattørerne er

således mænd, og 27,8 procent er kvinder.

RØD+GRØN AUGUST 2020 27


RUNDT I Ø-LANDET

McKinsey

rapport

Illustration: iStock. Montage: Enhedslisten Grafisk

UENIGHED OM AFFALDSAFTALE

Inden sommerferien gik Enhedslisten med i en aftale, der vil skære markant ned på CO2-udledningen

i affaldssektoren. Aftalen delte dog vandene i partiet, da der åbnes op for mere privatisering.

Rød+Grøn har bedt to hovedbestyrelsesmedlemmer og et folketingsmedlem forklare nærmere.

Mikael Hertoft

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Hvorfor synes du, det var forkert at tilslutte sig

aftalen?

– Fordi vi har overskredet en rød linje af privatisering.

I stedet for at give kommunerne en

større rolle i løsningen af klimaproblemerne

kan aftalen tvinge dem til at privatisere den lille

del af affaldshåndteringen, de har i dag. Op til

hovedbestyrelsesmødet den 28. juni fik vi kritiske

breve fra Miljøudvalget, fra afdelinger og en

række enkeltpersoner. Ca. 20 kommunalpolitikere

overværede mødet, og de fleste var stærkt

kritiske over for aftalen.

– Hele hovedbestyrelsen var enig om at kritisere

folketingsgruppens deltagelse i aftalen.

Et flertal ville dog ikke trække partiet ud af

aftalen, mens et stort mindretal opfordrede

folketingsgruppen til at forlade den. Jeg var

med i det mindretal. Det er et alvorligt skridt,

fordi det betyder tab af troværdighed på

Christiansborg at trække sig fra en aftale.

Men alternativet er at tabe troværdighed i

forhold til den politik, vi fører. Det er en elendig

optakt til kommunalvalget i november

2021.

Hvordan forholder du dig til folketingsgruppens

bevæggrunde for at gå med i aftalen?

– Folketingsgruppen ville forhindre det, der var

værre: en privatisering af forbrændingsanlæggene.

Men det er at acceptere en forringelse for

at undgå en anden – og dermed imod Enhedslistens

principper. For det andet er der stadig

stor risiko for en privatisering af forbrændingsanlæggene.

KL har et halvt år til at tilpasse forbrændingskapaciteten

efter en række krav.

Energistyrelsen skal derefter vurdere, om KL opfylder

målet, og hvis styrelsen siger nej, igangsættes

en privatisering.

– Aftalen binder affaldssektoren til at blive

styret efter markedssystemer og EU-regler og

griber slet ikke ind i hovedproblemet: produktionen

af affald og en distributionssektor, der

pakker alle varer ind i plastik. Ved at være med

i aftalen har Enhedslisten sat nogle fingeraftryk.

Men vi har også gjort det meget svært at

komme med en klar kritik og troværdige forslag

til at løse affaldsproblemet.

28 RØD+GRØN AUGUST 2020


Benny Dall

Medlem af hovedbestyrelsen

Hvordan har du forholdt dig til affaldsaftalen?

– Jeg var blandt fortalerne for, at vi bliver i aftalen.

For det første er målsætningerne i aftalen

rigtige og bør have vores støtte: Mindre affald,

bedre sortering, mindre afbrænding af affald

og forbud mod import af affald til forbrænding

er uomgængeligt, hvis vi skal nå målene

om begrænsning af CO2-emission. Det

ville være helt uforståeligt, hvis vi ikke var en

del af forliget. Desværre stritter virkemidlerne i

to vidt forskellige retninger. En offentlig løsning

på forbrænding og en privatisering af oparbejdning

af affald til genanvendelse.

– Enhedslisten vandt en kæmpe sejr ved at

fastholde kommunalt fællesejerskab over

forbrændingsanlæg og afviste dermed socialdemokraternes

ønske om privatisering.

Men sejren kom med en meget høj pris: Oparbejdning

af affald skal privatiseres over en

periode på fem år. Det begrundes i aftalen

med, at ”offentlige affaldshåndteringsvirksomheder

ikke er kritiske for håndteringen af

vores affald”. Det strider fuldstændig mod Enhedslistens

opfattelse af kritisk, offentlig infrastruktur.

Er den pris værd at betale for at være en del af

forliget?

– Det mener jeg. Vi kan fortsat arbejde for

kommunalt ejerskab af affaldsoparbejdning.

Forliget indeholder i den sammenhæng en

vigtig kattelem: ”Efter fire år evalueres det,

om der stadig er behov for en kommunal tilstedeværelse.

Såfremt der er væsentlige argumenter

for en fortsat tilstedeværelse, kan

aftalepartierne aftale at forlænge ud over de

fem år”.

– Desuden hviler forligets afsnit om oparbejdning

af affald på den forudsætning, at det

er en god forretning. Den forretning er forbeholdt

de private, er logikken. Imidlertid er det

for en række affaldsfraktioner et åbent spørgsmål,

om den påstand er sand. Så selv om andre

partier ønsker privatisering, er jeg ret sikker på,

at de kommunale løsninger stadig kommer til

at spille en betydelig rolle i fremtidens genanvendelse

af affald.

Mai Villadsen

MF, klima- og miljøordfører

Hvorfor var det rigtigt at tilslutte sig aftalen?

– Vi valgte at gå med i affaldsaftalen, da den

først og fremmest har en stor klimagevinst på

700.000 tons CO2-ækvivalenter. Vi får for første

gang en plan for kontrolleret nedlukning af vores

affaldsafbrænding. Det er et rigtig vigtigt skridt.

– Efter min bedste vurdering var både affaldsforbrændingsanlæg

og genanvendelsesanlæg

blevet privatiseret straks, havde det ikke

været for vores indsats i forhandlingerne og efterfølgende

tilslutning til aftalen. Vi kæmpede

for en så stor klimaforbedring som muligt og for

de kommunale løsninger. Det endte med en rimelig

løsning for forbrændingsanlæggene. Mht.

genanvendelsesanlæggene fik vi presset ind, at

de ikke omgående bliver privatiseret, men at

der skal foretages en evaluering om fire år. Det

giver os tid til at udfordre aftalens indhold, samt

at sikre ordentlige rammer for evalueringen.

Hvordan forholder du dig til hovedbestyrelsens

kritik af aftalen?

– Jeg synes, kritikken er berettiget. Selvom alt

gik enormt hurtigt, skulle vi have kommunikeret

langt mere med forretningsudvalget, hovedbestyrelsen

og de kommunale byrådsmedlemmer

under forhandlingerne. Derfor har vi også tilrettelagt

et forløb for de kommende klimaforhandlinger,

hvor vi er i langt bedre dialog med

hele baglandet.

– Hvis vi trak os fra aftalen, som et mindretal

i hovedbestyrelsen foreslog, ville der ske fire

ærgerlige ting:

1) Vi svækker vores mulighed for at trække i

den rigtige retning og udfordre aftalens indhold

indtil evalueringen om fire år.

2) Chancen for, at den del af genanvendelsesområdet,

der er på kommunale hænder,

fortsat bliver der, vil blive forringet – for vi ville

ikke kunne være i lokalet og kæmpe for de

kommunale løsninger.

3) Sandsynligheden for, at forbrændingsanlæggene

også bliver privatiseret, ville stige betragteligt.

4) Regeringen og partierne i Folketinget ville

vurdere, at vi ikke er til at stole på. Det ville koste

i de videre klimaforhandlinger – både for

Enhedslistens indflydelse, men vigtigst også for

klimaindsatsen.

– Kan vi om fire år stå i en situation, hvor vi

har udtømt alle muligheder for at sikre den

bedst mulige udvikling på affaldsområdet, og

det derfor vil give mening at bryde med forliget?

Ja, det kan godt ske. Og det vil være en

helt anden sag end at trække sig efter få uger.

Interview af Simon Halskov, Rød+Grøn

Læs hele aftaleteksten her:

www.regeringen.dk/media/9591/

aftaletekst.pdf

DET SIGER HOVEDBESTYRELSEN

OM AFTALEN

”Enhedslistens indsats i forhandlingerne

og deltagelse i aftalen har været afgørende

for, at regeringens oprindelige udspil

blev afvist, og at der ikke blev gennemført

en massiv markedsgørelse af

hele affaldssektoren til skade for klimaet.

Hovedbestyrelsen konstaterer samtidig, at

aftalen medfører en øget liberalisering af

affaldssektoren og især af behandlingen

af det genanvendelige affald, hvilket er et

tilbageskridt for Enhedslistens ønsker om

en forsyningssektor under folkelig og demokratisk

kontrol, og hvor profitmotivet

ikke er drivende.

Det vil svække den indsats, som Enhedslisten

har engageret sig i lokalt, for at øge

kommunernes indflydelse på og andel af

affaldshåndteringen.”

Uddrag af hovedbestyrelsens udtalelse

RØD+GRØN AUGUST 2020 29


RUNDT I Ø-LANDET

SUF’S LANDSMØDE 2020:

VÆR MED TIL AT DEFINERE

SUF’S FREMTID

Efter at være blevet udskudt et halvt

år er SUF’s stormøde til oktober

nu i horisonten, og der er lagt op

til forandringer.

Gustav Nielsen, ledelsesmedlem i SUF

SUF har været Enhedslistens samarbejdspartner

for ungdommen i 19 år, og der var måske

ting, vi var begyndt at tage for givet – eller

ting, vi underprioriterede. En stribe nye som

gamle medlemmer stillede efter et begivenhedsløst

stormøde i 2019 op til ledelsen med

planer om forandring. Ting skete dengang i

november, og ting sker nu. Stiftelsen af RGU

har ikke standset visionen om en bredt favnende

venstrefløj, som kan rumme både revolutionen

og reformen.

Grundlaget for fornyelsen har været et håb

om gennemsigtighed og åben debat, hvad også

til tider har været svært. Ledelsens referater har

ramt omegnen af 50 sider efter et ledelsesmøde,

og det er nok for meget – men der har også været

en ganske stærk ekstern kritik af et meget

ærligt referat fra vores krisemøde i kølvandet på

grundlæggelsen af Rød-Grøn Ungdom.

Der skal træffes historiske beslutninger, når SUF holder stormøde den 15.-18. oktober.

Debat om nyt grundlag og navn

Et øget fokus på de sociale medier og en omlagt

strategi har ført til, at SUF ofte har succes og har

slået titaner som DSU og VU på sociale medier.

SUF har ofte været det mest engagerende ungdomsparti

på Facebook – vel at mærke uden at

bruge en eneste krone på opreklamering. En

ledelsesstil med mere fokus på individuelt

ansvar har også styrket kommunikationen og

forbedret arbejdet med kampagner og

samarbejdet med andre organisationer i det

danske politiske landskab.

Grundlæggende forandringer kan dog kun

ske gennem vores stormøder. Det første af

disse forslag var om et nyt politisk grundlag for

organisationen og et navneskifte – hvor Rød-

Grøn Ungdom i november var favoritten hos ledelsen.

Omstændighederne kræver imidlertid

en gentænkning – og i tiden efter er der også

kommet flere forslag til både minimumsprogrammer

og et nyt navn, bl.a. "Rebel“ og "Enhedslistens

Ungdom” (ØU). Gennem hele processen

har vi debatteret med medlemmerne

om vores organisations fremtid – senest på organisationens

hyttefestival i år, hvor grundlaget

for den debat, vi skal have om samarbejdet

med RGU, blev udformet.

Et afgørende stormøde

Ledelsens forslag om en "daglig ledelse“ er måske

det mest vidtgående og udspringer af tidligere

eksperimenter med forøget personligt ansvar.

Forslaget opløser koordinationsgruppen –

som er et udvalg nedsat af ledelsen, der mødes

ugentligt og tager mindre vidtgående beslutninger

– og erstatter denne med en "stærk“ daglig

ledelse på tre personer, som vælges på et stormøde.

Derefter følger der også et forslag om

kun at afholde et stormøde årligt i stedet for to.

Ekstraordinært er ledelsens forslag sendt ud

tre måneder før stormødet. Det har givet mulighed

for øget debat. Om en måneds tid er der

frist for almene medlemmers forslag. Ligeledes

begynder stormødet allerede torsdag og har

derfor en dag ekstra til debatter om de grundlæggende

elementer af organisationen og

bedre tid til pauser, workshops, koncerter og

hyggelige indslag.

"Det bliver et møde med mange afgørende

øjeblikke – derfor opfordrer vi I ledelsen til, at

debatterne tages åbent og ærligt og med plads

til vores uenigheder, så vi sammen kan gå fra

landsmødet med fornyet styrke”, som der står i

det første kompendium.

Vi håber, at alle unge i Enhedslisten, som ikke

har følt, at de passede i SUF, vil gribe chancen til

at være med til at bestemme, hvor organisationens

fremtid skal ligge, og stille forslag til og

deltage på SUF’s stormøde.

Alle medlemmer af Enhedslisten under 30 år

kan gratis blive medlem af SUF. Stormødet er

den 15.-18. oktober på Tarup Skole i Odense.

Medlemstal

Enhedslisten havde den

24. august 9.532 medlemmer.

Foto: Gustav Nielsen

30 RØD+GRØN AUGUST 2020


Kvindeseminar

31. oktober-1. november. Odense

Ø-netværk om Arktis og Norden

Der er en stigende interesse i Enhedslisten for Arktis og nordisk

samarbejde, herunder Grønland og Færøerne. Det er en fordel for

vores politik, at mennesker med indsigt deltager i udformningen af

vores politik. Derfor vil jeg foreslå, at vi danner et netværk, så vi løbende

kan udveksle synspunkter og erfaringer.

Send en mail til christian.juhl@ft.dk hvis du vil tilsluttes netværket,

uanset om du vil bidrage aktivt eller om du blot vil holdes orienteret

om, hvad Enhedslisten laver på området. Medlemskab af Enhedslisten

er ikke en forudsætning.

Børnepolitisk udvalgs landsmøde

19. september kl. 10-17. Næstved Bibliotek,

Kvægtorvet 4, 6, Næstved

Mødet er åbent for alle interesserede, både medlemmer

og sympatisører

Oplægsholdere:

Sarah Louise Eskildsen-Mortensen, hvorerderenvoksen

Ole Henrik Hansen, lektor, DPU

Mehmet Zeki Dogru, Byrådsmedlem i Greve for enhedslisten

Gry Søbye, etnolog og omsorgsaktivist.

Vi skal diskutere køn, kernefamilie, reproduktivt arbejde og corona

samt feministisk boligpolitik. Og så selvfølgelig det kommende års

arbejde.

Der er rejserefusion, mulighed for overnatning og børnepasning.

Og så spændende socialt og politisk samvær med kloge folk.

Tilmelding og flere oplysninger: karen.n@stofanet.dk

SKAL DANMARKS MEDICINSKAB

STÅ TOMT?

FORSYNINGSSIKKERHED I LYSET AF COVID-19

Hvordan kan vi være sikre på at få den medicin, vi har brug for?

Covid-19 har vist os, at vi er for afhængige af Kina som leverandør,

og når der er krise, er det alles kamp mod alle for at sikre

nødvendige lægemidler.

4. SEPTEMBER KL 12-15. FÆLLESSALEN, CHRISTIANSBORG

GRATIS DELTAGELSE BILLETTER VIA:

https://billetto.dk/e/skal-danmarks-medicinskab-sta-tomt

-forsyningssikkerhed-i-lyset-af-covid-19-billetter-464084

Se program og alle de spændende paneldeltagere her:

https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/skal

-danmarks-medicinskab-staa-tomt/

NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN

Det bliver et hedt efterår

Hovedbestyrelsens første møde efter

sommerferien blev endnu engang holdt

digitalt for at begrænse coronasmitten.

Det gjorde dog ikke mødet mindre

spændende, da Pernille Skipper lagde

op til diskussion af efterårets kampe.

Rasmus Vestergaard Madsen

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Vi er udfordret af, at coronakrisen begrænser

bevægelsernes aktivitet på gader og stræder,

men mange er heldigvis rigtig gode til at finde

alternative muligheder for presse på for

grønne og solidariske forandringer. De store

slagsmål i efteråret kommer i høj grad til at

handle om finansloven for 2021, klimaforhandlingerne

om de store CO2-tunge områder

landbrug og transport – og endelig regeringens

bebudede stigninger (som en del af

velfærdsforliget fra 2006) i den generelle pensionsalder.

Derudover følger hovedbestyrelsen

selvfølgelig både den sundhedsmæssige

og økonomiske krise nøje og særligt den stigende

arbejdsløshed.

Årsmødets afvikling

Årsmøde 2020 vil blive afholdt digitalt, hvor

de delegerede fra afdelingerne mødes 10

steder rundt i landet. Dette har hovedbestyrelsen

valgt, bl.a. så udsatte medlemmer kan

deltage, men også fordi der er en række opgaver

for årsmødet, som et flertal har vurderet

ikke kan udskydes yderligere.

Vi håber, at I vil tage godt imod dette

”særlige” årsmøde. Ingen af os har prøvet det

før, men det er desværre den eneste mulighed

i den givne situation. I kommer selvfølgelig

til at høre mere herom.

Partiskatteregler for kommunalog

regionsvalgte

Ude i afdelingerne er man så små begyndt at

finde kandidaterne til de lokale valgkampe i

2021. Derfor har hovedbestyrelsen også revideret

vores fælles partiskatteregler på baggrund

af de erfaringer, vi har gjort. Reglerne

er derfor blevet både tydeliggjort, mens også

gjort mere fleksible. De nye partiskatteregler

vil blive sendt ud til afdelingerne og kan ellers

rekvireres på landskontoret.

RØD+GRØN AUGUST 2020 31


Rød+Grøn

Studiestræde 24, 1. 1455 København K

Magasinpost SMP

Id nr: 42332

KULTURSTAFETTEN

DOKUMENTARFILM:

CRIP CAMP – STARTEN

PÅ EN REVOLUTION

Crip Camps var sommerlejre for unge

med handicap afholdt i staten New

York i 70’erne. Her bevidstgjorde

de unge sig om egne muligheder og

rustede sig til det samfund, der før

havde isoleret dem i institutioner.

Jan Vagn Jakobsen

På Crip Camps blev de unge bevidste om de

barrierer, samfundet skabte for dem. Uden dengang

at vide det, ændrede de historien. Den

fortælling kan nu ses i en ny dokumentarfilm af

James Lebrecht og Nicole Newnham.

En del af deltagerne blev aktivister i Disabled

in Action, der bl.a. kæmpede for den rehabiliteringsIov,

der i 1972 blev arbejdet føderalt på.

Den indeholdt en paragraf om ikke-diskrimination,

som Nixon nedlagde veto imod. Loven blev

gennemført i 1973, men ingen gjorde noget for

at gøre forbuddet effektivt.

Carter lovede som præsident i 1977 at gøre

ikke-diskriminationen effektiv. Hans minister

på feltet modarbejdede det dog, hvilket gav en

ny og langt mere radikaliseret kamp, som endelig

gav resultater.

Det er i denne ramme, der er skabt en utroligt

spændende dokumentar om frigørelse på

mange planer i portrætter af de mennesker,

der selv skabte resultaterne.

Det blev en revolution, der ændrede synet

på handicap radikalt. Men enhver revolution

skal holdes i live af aktivister, der kan, vil og tør.

Her opstår let et problem i dag – ikke mindst i

Danmark.

”Crip Camp” er en yderst seværdig film, som

vi kan lade os inspirere meget af – også i Enhedslisten.

Den bærer budskaber om forandringer,

som stadig er utrolig vigtige.

Filmen kan ses på Netflix.

Foto: Netflix

EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.

More magazines by this user
Similar magazines