28.08.2020 Views

August 2020

  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

AUGUST <strong>2020</strong> NR. 120<br />

RØD+GRØN<br />

Tema:<br />

Stormfuldt<br />

klima-efterår<br />

forude<br />

Hvem skal betale regningen<br />

for den grønne omstilling?<br />

Og hvordan får vi landbruget<br />

og transportsektoren til at skrue<br />

ned for udledningen? De og<br />

mange andre afgørende grønne<br />

spørgsmål bliver afgjort<br />

i de kommende måneder.<br />

Side 14-23


INDHOLD<br />

Måneden der gik 3<br />

Enhedslistens<br />

sommergruppemøde 4<br />

Dagpengekampen fortsætter 5<br />

Mennesker og klima i Arktis 8<br />

Alle skal kunne færdes<br />

under corona 9<br />

Sløje EU-aftaler 10<br />

EU’s ”green deal”<br />

er falsk reklame 11<br />

Marxisme<br />

for faglige aktivister 24<br />

Det gode børneliv skal tilbage 25<br />

Årsmødeforslag: Vedtægter 26<br />

Årsmødeforslag:<br />

Medlemsdebatten 27<br />

Nyt fra SUF 30<br />

Nyt fra Hovedbestyrelsen 31<br />

Annoncer og meddelelser 31<br />

Kulturstafetten: Crip Camp 32<br />

Tema: Vildt klima-efterår forude<br />

14-23<br />

Hvem skal betale regningen for den<br />

grønne omstilling? Og hvordan får vi<br />

landbruget og transportsektoren<br />

til at skrue ned for udledningen?<br />

De og mange andre afgørende grønne<br />

spørgsmål bliver afgjort i de<br />

kommende måneder.<br />

”Tidlig pension” til flere 6-7<br />

Regeringen foreslår ret til ”tidligere<br />

folkepension” – men vil samtidig<br />

sætte pensionsalderen i vejret.<br />

Enhedslisten kræver at flere får tilbud<br />

om ”tidlig pension” og at pensionsalderen<br />

stopper ved 68.<br />

Uenighed om affaldsaftale 28-29<br />

En ny aftale, der begrænser<br />

CO2-udledningen i affaldssektoren,<br />

deler vandene i Enhedslisten,<br />

da der samtidig åbnes op for<br />

mere privatisering.<br />

RØD+GRØN<br />

Redaktør: Sarah Glerup<br />

Redaktion: Simon Halskov, Finn Sørensen,<br />

Mikael Hertoft, Jon Burgwald, Frederik<br />

Kronborg, Lars Hostrup, Lole Møller,<br />

Anne Overgaard Jørgensen, Signe Skelbæk,<br />

Anna K. Jørgensen og Maria Prudholm.<br />

Art Director: Maria Prudholm<br />

Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk<br />

ISSN: 1903-8496<br />

Abonnementspris:<br />

Uden medlemskab af<br />

Enhedslisten: 150 kr./år<br />

Institutioner: 250 kr./år<br />

Medlemmer modtager automatisk bladet.<br />

Administration/abonnement: 33 93 33 24<br />

Næste deadline: 2. oktober<br />

Debatindlæg: Send til:<br />

debat@enhedslisten.dk<br />

Udgives af: Enhedslisten<br />

Forsidefoto: iStock<br />

Fotos, der er hentet på Flickr, må gengives<br />

under samme Copyright-licens, som de<br />

er udgivet under på Flickr.com.<br />

Oplag: 8.650<br />

Tryk: KLS Grafisk Hus<br />

RETNING<br />

Fremtiden er vores!<br />

Coronaen huserer stadig. Det er uklart, hvor<br />

dybt den efterfølgende økonomiske krise stikker,<br />

og hvilke konsekvenser det får for den økonomiske<br />

politik. Nationalt som internationalt. Samtidig<br />

tager klimaforandringerne til, hvorfor den<br />

grønne omstilling stadig er en afgørende og nødvendig<br />

politisk hovedprioritet.<br />

Efteråret vil rumme store og væsentlige forhandlinger.<br />

Forslag om tidlig tilbagetrækning,<br />

klimahandlingsplaner på både transport og<br />

landbrug, en grøn skattereform med CO2-afgift<br />

og en finanslov. Forhandlinger, der både bliver<br />

afgørende for den politiske retning for de næste<br />

år og for vores forhold til regeringen.<br />

For os er det fuldstændigt krystalklart: Grøn<br />

omstilling hænger sammen med rød omfordeling.<br />

Den helt nødvendige grønne omstilling<br />

skal ikke øge skellene i samfundet, og fremtidige<br />

samfundsinvesteringer skal vurderes på<br />

deres klimamæssige effekt.<br />

Coronakrisen har sat – og sætter stadig – sine<br />

spor i vores interne partiliv, lige fra lokalafdeling<br />

og udvalg til hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.<br />

Men der er brug for, at vi samler<br />

kræfterne og kaster os ind i de politiske og parlamentariske<br />

kampe. Hvor vi både får styrket<br />

organisationen og samtidig deltager aktivt i det<br />

bevægelsesarbejde, der er forudsætningen for<br />

at kunne skabe forandringer.<br />

Hovedbestyrelsen har derfor taget initiativ til<br />

en partikampagne kaldet ”Fremtiden er vores”.<br />

Den skal mobilisere til deltagelse i Folkets Klimamarch<br />

den 5. september, hvor der bliver arrangementer<br />

flere steder i landet. Det er helt afgørende<br />

både at opretholde det folkelige pres for<br />

politisk handling, men også fortsat at mødes og<br />

udvikle og udveksle politiske krav og erfaringer.<br />

Men kampagnen har også et andet fokus: Hvordan<br />

indretter vi samfundet med de erfaringer, vi<br />

har med corona? Det spørgsmål omfatter bl.a.<br />

organisering af arbejdsliv, betydning af offentligt<br />

finansieret velfærd og offentlig produktion.<br />

Det giver rig anledning til at gå på gaden med<br />

budskabet om, at en anden udvikling er mulig.<br />

For inderst inde ved vi godt, at vi får ingen<br />

anden verden, hvis vi ikke tager den selv!<br />

»For os er det fuldstændigt<br />

krystalklart: Grøn omstilling hænger<br />

sammen med rød omfordeling.«<br />

Peder Hvelplund<br />

Gruppeformand for Enhedslisten<br />

2 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


MÅNEDEN DER GIK<br />

Grønne budskaber! I Enhedslistens webshop kan du nu også finde grønne t-shirts med det hvide Ø – eller skilte med, at du er en af de mange klimatosser,<br />

som kæmper for at gøre fremtiden grøn. Tjek det ud på vores.enhedslisten.dk/enhedslistens-webshop<br />

Foto: Landskontoret<br />

• DEN DÅRLIGE NYHED<br />

EU har vedtaget et budget for 2021-2027, som ikke tilnærmelsesvis<br />

opfylder kravene til den grønne omstilling. Samtidig stiger den danske<br />

EU-regning med 4,5 milliarder kroner om året.<br />

• DEN GODE NYHED<br />

I august lykkedes det at finde flertal for, at tre ugers indefrosne feriepenge<br />

kan udbetales til oktober, mens de sidste to uger kan udbetales<br />

senere. Sideløbende har Enhedslisten kæmpet for, at syge, arbejdsløse,<br />

pensionister og studerende får en økonomisk håndsrækning<br />

i den hårde coronatid. Det har resulteret i en skattefri engangscheck<br />

på 1.000 kr. til disse grupper.<br />

• Citatet<br />

»Enhedslisten har altid været mit foretrukne andetvalg.<br />

Så meget, at jeg den første dag som radikalt medlem<br />

af Folketinget i tre minutter reelt overvejede,<br />

om jeg skulle gå ud af det radikale grupperum<br />

og banke på hos Enhedslisten.«<br />

Uffe Elbæk<br />

til netmediet Solidaritet<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 3


AKTUEL POLITIK<br />

Foto: Katinka Klinge<br />

ET EFTERÅR MED STORE KAMPE<br />

FOR VELFÆRD OG KLIMA<br />

I midten af august holdt Enhedslistens<br />

folketingsgruppe sit årlige sommergruppemøde.<br />

Her sparkede partiet<br />

den politiske sæson i gang ved at<br />

kigge frem mod et travlt efterår.<br />

Simon Halskov, Rød+Grøn<br />

Selvom Danmark klarer sig bedre end mange<br />

andre lande, blandt andet på grund af vores<br />

stærke velfærdssamfund, viser coronakrisen<br />

endnu engang, hvor vigtigt det er, at vi værner<br />

om og udvikler vores fælles velfærd.<br />

Med den konstatering indledt Pernille Skipper<br />

sommergruppemødets pressemøde.<br />

– Corona-pandemien er langt fra ovre, og<br />

det trækker store veksler på vores sundhedssystem,<br />

ældrepleje og øvrig velfærd og alle de<br />

mennesker, der arbejder i den. Mange års nedskæringer<br />

kan mærkes, særligt nu, konstaterede<br />

hun.<br />

Med epidemien følger også en økonomisk<br />

krise, som kan blive både lang og dyb, spår Pernille<br />

Skipper.<br />

– Tusinder har allerede mistet deres arbejde,<br />

særligt blandt ufaglærte og lavtlønnede. Nogle af<br />

de mennesker, der arbejder i de lavestlønnede<br />

og mest nedslidende job, er også blandt dem,<br />

ROKADE I FOLKETINGSGRUPPEN<br />

I forbindelse med sommergruppemødet<br />

foretog folketingsgruppen en rokade, som<br />

blandt andet medfører, at Peder Hvelplund<br />

er ny gruppeformand.<br />

Enhedslistens gruppeledelse består nu af:<br />

Pernille Skipper (politisk ordfører),<br />

Peder Hvelplund (gruppeformand),<br />

Rune Lund (gruppenæstformand)<br />

Rosa Lund og Mai Villadsen.<br />

der er mest udsatte, når krisen rammer. Og det<br />

er dem, som mærker på egen krop, at vores dagpengesystem<br />

ikke er godt nok, fremhævede hun.<br />

Nedslidning og klimaforandringer<br />

Efterårets finanslovsforhandlinger var også i fokus<br />

på sommergruppemødet.<br />

Derudover har folketingsgruppen foretaget<br />

en række skift på ordførerposter.<br />

• Peder Hvelplund indtræder i Folketingets<br />

udvalg for forretningsorden.<br />

• Søren Søndergaard er ny kulturordfører.<br />

Udover Søren Søndergaard indtræder<br />

Christian Juhl i kulturudvalget.<br />

• Eva Flyvholm er ny uddannelsesog<br />

forskningsordfører.<br />

• Pernille Skipper er ny ligestillingsordfører.<br />

4 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


»Vi skal bevise, at sidste års<br />

forbedringer af velfærden ikke var<br />

en engangsforestilling, men at<br />

regeringen og andre partier<br />

i det nye flertal stadig er villige til<br />

at levere på løfterne om reelle<br />

forbedringer, der kan mærkes.«<br />

Pernille Skipper<br />

– Vi skal bevise, at sidste års forbedringer af<br />

velfærden ikke var en engangsforestilling, men<br />

at regeringen og andre partier i det nye flertal<br />

stadig er villige til at levere på løfterne om reelle<br />

forbedringer, der kan mærkes, påpegede<br />

Enhedslistens politiske ordfører.<br />

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en<br />

anden vigtig kamp, der står for døren.<br />

– I Enhedslisten kæmper vi hårdt for at få<br />

stoppet den planlagte stigning i pensionsalderen,<br />

så vi reelt hjælper de mange mennesker,<br />

der arbejder i nedslidende job, og som også har<br />

fortjent en alderdom med fysisk og psykisk<br />

overskud, sagde Pernille Skipper.<br />

Sidst men ikke mindst bliver efterårets forhandlinger<br />

om en grøn skattereform og klimahandlingsplaner<br />

afgørende.<br />

– Vi skal levere på et af de klareste mandater,<br />

vi fik af befolkningen til valget: Danmark skal<br />

gå forrest i den grønne omstilling. Indtil videre<br />

er det gået for langsomt, så vi skal pinedød<br />

have reelle og store reduktioner på plads, understregede<br />

Pernille Skipper.<br />

DET ER NU, VI SKAL KÆMPE<br />

FOR BEDRE DAGPENGE<br />

Ledigheden stiger, dagpengenes værdi<br />

falder, men regeringen afviser forbedringer.<br />

Det er nu, der skal kæmpes for<br />

genopretning af dagpengesystemet.<br />

Finn Sørensen, Rød+Grøn<br />

DRASTISK FALD<br />

I DAGPENGENES VÆRDI<br />

Fagbevægelsens Hovedorganisation<br />

har beregnet, at dagpengenes værdi for<br />

FH’s medlemmer (bruttokompensationsgraden)<br />

er faldet fra 57 procent i midten<br />

af halvfemserne til 48 procent i dag.<br />

På grund af skattereformen 2012 vil<br />

værdien falde til 45 procent i 2023.<br />

36 procent af lønmodtagerne frygter for deres<br />

økonomi, hvis de mister jobbet og ryger på<br />

dagpenge. Det viser en undersøgelse, som er<br />

omtalt i A4 Medier i august.<br />

Det er ikke så underligt, at utrygheden breder<br />

sig i en situation, hvor der på få måneder er<br />

kommet 42.000 flere ledige, og hvor de fleste<br />

økonomer forventer at tallet stiger i løbet af efteråret,<br />

når hjælpepakkerne udløber og opsigelsesvarslerne<br />

begynder at virke.<br />

Men utrygheden blandt lønmodtagerne er<br />

ikke af ny dato. Den er vokset gennem flere år,<br />

på trods af økonomisk opsving. Det skyldes<br />

uden tvivl den voldsomme udhuling af dagpengesystemet,<br />

som er sket siden VK-partiernes<br />

dagpengereform i 2011, som blev gennemført<br />

af RSSF-regeringen. Dagpengeperioden er<br />

blevet halveret og arbejdskravet til genoptjening<br />

af dagpengeret er blevet fordoblet fra et<br />

halvt til et helt år, for at nævne noget af det<br />

værste.<br />

Samtidig er dagpengenes værdi systematisk<br />

blevet forringet, så en almindelig lønmodtager<br />

typisk mister ca. halvdelen af indtægten, hvis<br />

hun ryger på dagpenge. Det bliver kun værre i<br />

de kommende år, hvor RSSF-regeringens forringede<br />

regulering af overførselsindkomster slår<br />

igennem.<br />

Fagbevægelsen skal mobilisere<br />

Den ringe dagpengedækning er et stort problem<br />

for den enkelte og et stort problem for vores<br />

fælles styrke over for arbejdsgiverne. Derfor<br />

står kravet om bedre dagpengedækning også<br />

højt på fagbevægelsens liste. 3F formand Per<br />

Christensen truer med at ”råbe meget højt”,<br />

hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes<br />

værdi ved efterårets finanslovsforhandlinger.<br />

Indtil videre preller det af på beskæftigelsesminister<br />

Peter Hummelgaard. Men så let slipper<br />

han ikke, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører<br />

Jette Gottlieb:<br />

– Det er hele dagpengesystemet som et solidarisk<br />

sikkerhedsnet, der står på spil. Det vil vi<br />

forfølge i Folketinget, stol på det. Men der er<br />

altså brug for, at toppen i fagbevægelsen gør<br />

andet og mere end at ”råbe”. Der er brug for en<br />

synlig mobilisering blandt medlemmerne, hvis<br />

det skal gøre indtryk på regeringen, understreger<br />

Jette Gottlieb.<br />

3F formand Per Christensen truer med at ”råbe meget højt”, hvis der ikke bliver rettet op på dagpengenes<br />

værdi.<br />

Foto: iStock<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 5


AKTUEL POLITIK<br />

EN LØSNING FOR ALLE<br />

– IKKE KUN FOR ARNE<br />

Regeringen foreslår ret til ”tidligere<br />

folkepension” – men vil samtidig<br />

sætte pensionsalderen i vejret.<br />

Enhedslisten kræver, at flere får tilbud<br />

om ”tidlig pension”, og at pensionsalderen<br />

stopper ved 68.<br />

Finn Sørensen, Rød+Grøn<br />

Det er i høj grad Enhedslistens fortjeneste, at<br />

diskussionen om ”tidlig pension” også kommer<br />

til at handle om det, som Mette Frederiksen<br />

helst ikke vil tale om: at hendes forslag om<br />

”tidlig pension” hænger snævert sammen med<br />

en stadigt stigende pensionsalder.<br />

Stop stigende pensionsalder<br />

Ved fremsættelsen af regeringens udspil den<br />

18. august så Enhedslistens Pernille Skipper<br />

gode takter – men flere skal med, påpegede<br />

hun.<br />

– Problemet med det her forslag er, at man<br />

skal være alt for mange år på arbejdsmarkedet,<br />

før man kan gå fra. Hvis du er startet med<br />

at arbejde som 20-årig eller senere, er der ingen<br />

hjælp, forklarede hun og uddybede:<br />

– Det går simpelthen ikke, hvis det her for alvor<br />

skal være en håndsrækning til dem, der har<br />

knoklet mange år på stilladserne, eller de<br />

mange sygeplejersker, sosu’er og pædagoger,<br />

der har været længe på arbejdsmarkedet.<br />

Pernille Skipper lagde desuden vægt på, at<br />

spørgsmålet om ”tidlig pension” hænger uløseligt<br />

sammen med den generelle pensionsalder,<br />

som et flertal i Folketinget har aftalt skal stige<br />

og stige:<br />

– Det skal vi pinedød diskutere, for det kan<br />

hverken sosu’en, mureren, rengøringsassistenten<br />

eller slagteriarbejderen holde til – selv med<br />

regeringens forslag. I Enhedslisten vil vi stoppe<br />

den stigende pensionsalder, og det kommer vi<br />

»Problemet med det her forslag er, at<br />

man skal være alt for mange år på<br />

arbejdsmarkedet, før man kan gå fra.<br />

Hvis du er startet med at arbejde<br />

som 20-årig eller senere,<br />

er der ingen hjælp.«<br />

Pernille Skipper<br />

til at slås for i de forhandlinger, der nu starter,<br />

understregede hun.<br />

68 er mere end nok<br />

Enhedslistens krav er, at pensionsalderen stopper<br />

ved de 68 år, som allerede er vedtaget af<br />

Folketinget – et krav der bliver aktualiseret af,<br />

at regeringen i efteråret vil fremsætte lovforslag<br />

om, at pensionsalderen hæves til 69 år for<br />

alle, der er født 1. januar 1967 eller senere.<br />

Foto: iStock<br />

Hermed er Enhedslisten helt på linje med et<br />

klart flertal i befolkningen og med store dele af<br />

fagbevægelsen. 3F og FOA kræver stop for højere<br />

pensionsalder og kritiserer den lave ydelse<br />

i regeringens forslag.<br />

81 lokale fagforeninger er samlet bag et krav<br />

om, at pensionsalderen ikke må stige ud over<br />

de 68 år. De kræver også langt bedre rettigheder<br />

til tilbagetrækning, end regeringen lægger<br />

op til.<br />

6 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


REGERINGENS UDSPIL OM "TIDLIG PENSION"<br />

• Hvis du som 61-årig har været 42 år på arbejdsmarkedet, kan du gå<br />

af et år før pensionsalderen. Efter 43 år kan du gå to år før pensionsalderen<br />

og efter 44 år tre år før pensionsalderen.<br />

• Alderen for ”tidlig pension” følger med pensionsalderen opad.<br />

• Ydelsen er 13.500 før skat, din egen arbejdsmarkedspension eller ægtefællens<br />

indtægt modregnes ikke, men det gør formue over to mio.<br />

• Det giver anciennitet: Løntimer og nettooverskud som selvstændig,<br />

dagpengerelaterede ydelser, deltid, lønnet praktik under uddannelsen.<br />

• 40.000-50.000 forventes at kunne opnå retten, halvdelen forventes at<br />

benytte ordningen. Ca. 6.000-10.000 forventes at komme fra beskæftigelse,<br />

resten fra anden offentlig ydelse, især efterløn.<br />

• Kun hver femte af målgruppen under 20 år får ret til de fulde tre år, og<br />

meget få bygningsarbejdere og pædagoger får adgang til ordningen.<br />

• Ordningen koster ca. tre mia. årligt. De første to år finansieres den<br />

af ”råderummet”, derefter ved tilbagerulning af skattelettelser til de<br />

rigeste og et ”samfundsbidrag” fra finanssektoren i form af højere<br />

selskabsskat.<br />

ENHEDSLISTENS FORSLAG OM DET GODE SENIORLIV<br />

Enhedslistens politik er klar: En pensionsalder på 65 og en efterlønsalder<br />

på 60 er den rigtige løsning. Det er der ingen opbakning til i Folketinget.<br />

Derfor har Enhedslisten kæmpet imod de forhøjelser af pensionsalderen,<br />

som allerede er besluttet. Vi siger: 68 er mere end nok. Men selv<br />

med en lavere pensionsalder er der brug for muligheder for tidligere tilbagetrækning:<br />

• Hvis du er ramt af arbejdsulykke, nedslidning eller sygdom, skal du<br />

have ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er mindre en 12 ½<br />

time.<br />

• Efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år i A-kasse skal du have ret<br />

til at trække dig tilbage på dagpengesats.<br />

• Efter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 år i A-kasse, skal du have ret til<br />

at gå ned i tid og få dækket de manglende timer med dagpengesats.<br />

HVAD SIGER BEFOLKNINGEN?<br />

68 ER MERE END NOK<br />

Formænd fra 81 lokale fagforeninger siger: ”68 er mere end nok – vi<br />

skal ikke arbejde, til vi er slidt ned”. Deres arbejdsgrundlag siger:<br />

• Stop for stigninger i pensionsalderen.<br />

• Ret til tidlig tilbagetrækning på dagpenge, eks. efter 40 år på arbejdsmarkedet.<br />

• Nedslidte skal lettere få førtidspension og seniorførtidspension.<br />

• Regeringens udspil er helt utilstrækkeligt.<br />

Måling på måling har vist, at et klart flertal i befolkningen er modstander<br />

af højere pensionsalder og tilhænger af, at man kan trække sig tilbage<br />

før den generelle pensionsalder. I august bragte Mandag Morgen<br />

en måling, der viste, at lidt over halvdelen af befolkningen ikke tror på,<br />

at de kan holde til at arbejde til deres nuværende pensionsalder. Og<br />

sådan går det for rigtig mange.<br />

Forskningsinstituttet VIVE har vist, at to tredjedele af de ufaglærte er<br />

røget ud af arbejdsmarkedet, inden de fylder 62. Det samme gælder<br />

knap halvdelen af de faglærte og en tredjedel af tjenestemænd og<br />

funktionærer.<br />

De planlægger et protestmøde for tillidsfolk den 3. september og demonstration<br />

foran Christiansborg den 11. september. Find listen over formændene<br />

med søgningen #68ErMereEndNok og tjek om din fagforening er med!<br />

DER ER RÅD TIL AT STOPPE VED 68<br />

HVAD VED DU OM DIN PENSIONSALDER?<br />

Mange har allerede mærket stigningerne i pensions- og efterlønsalderen<br />

på deres egen krop. Du kan gå på pension når du er:<br />

• 66 år, hvis du er født i 2. halvår 1954.<br />

• 67 år, hvis du er født i 2. halvår 1955.<br />

• 68 år, hvis du er født i 1. halvår 1963 eller senere.<br />

Regeringen stiller lovforslag om, at den skal stige til 69 år i 2035, dvs.<br />

for alle som er født i 1. halvår 1967. Hvis partierne bag det såkaldte<br />

”velfærdsforlig” får deres vilje, så kan en tømrerlæring på 18 først gå<br />

på pension, når hun er 75 år – efter 56 år på arbejdsmarkedet!<br />

Regeringen afviser at stoppe stigningerne i pensionsalderen. Så er der<br />

ikke råd til velfærd, siger de. De får medhold af diverse økonomer, som<br />

siger, at bunden går ud af kassen, hvis pensionsalderen ikke får lov at<br />

stige ubegrænset.<br />

På spørgsmål fra Enhedslisten svarer finansministeren, at der vil mangle<br />

60 mia. om året, hvis vi stopper ved 68 år. Men de puster regningen<br />

voldsomt op og bygger tallet på den vildfarelse, at folk kan blive ved<br />

med at arbejde, bare fordi pensionsalderen stiger.<br />

Enhedslisten har lavet et notat, som viser, at det selvfølgelig ikke er gratis<br />

at stoppe ved 68 år, men at det kan sagtens finansieres, hvis vi kræver<br />

nogle af de skattelettelser tilbage, som de rige har fået så mange af<br />

de sidste 18 år. Læs notatet på: Enhedslisten.dk/temaer/seniorliv<br />

RØD+GRØN JUNI <strong>2020</strong> 7


AKTUEL POLITIK<br />

MEGET MERE USA I ARKTIS? NEJ TAK<br />

USA’s udenrigsminister har været på<br />

besøg i Danmark for at pleje alliancen<br />

med Danmark og den vigtige adgang<br />

til Grønland, Færøerne og Arktis.<br />

I baggrunden lurer USA’s ønsker om<br />

meget mere militær aktivitet i og<br />

omkring Arktis.<br />

Christian Juhl, Arktis-ordfører<br />

Efter præsident Trumps mislykkede forsøg på at<br />

købe Grønland arbejder USA videre for at holde<br />

Kina og Rusland væk fra Arktis. I det hele taget<br />

er Nordpolen kommet i centrum i international<br />

politik. Herhjemme lægger statsministeren op<br />

til en ny Arktis-strategi. Det er en god ide.<br />

Tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende<br />

strategi er forældet.<br />

Lige nu er især russerne til stede i Arktis –<br />

med isbrydere, militær og store skibstransporter.<br />

Men også USA og Kina har i den grad blikket<br />

rettet mod sikkerhedspolitiske, økonomiske og<br />

geopolitiske interesser i området.<br />

For Enhedslisten er det afgørende, at vi fastholder<br />

et mål om militær lavspænding i Arktis.<br />

En vigtig indsats vil være at gøre Arktis atomvåbenfrit.<br />

Afmilitarisering og et atomvåbenfrit<br />

Arktis bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabet,<br />

i det internationale arbejde.<br />

Det danske forsvar har i dag en lang række<br />

opgaver i Arktis, herunder redningsarbejde, eftersøgninger,<br />

suverænitetshævdelsen og overvågning<br />

af området. Det er afgørende, at Danmark<br />

ikke bidrager til øget militarisering og oprustning<br />

i Arktis, uanset hvor gerne USA ønsker<br />

det.<br />

Nyt forskningsskib<br />

I stedet bør Danmark bl.a. aktivt deltage i<br />

forskning om arktiske temaer. Hvordan sikrer vi<br />

f.eks. befolkningerne bæredygtige levemuligheder<br />

og et optimalt hensyn til naturen, ikke<br />

mindst i havene?<br />

Desuden mangler vi viden om, hvordan vi<br />

sikrer en forsvarlig transport i det miljøfølsomme<br />

område. I den sammenhæng er det vigtigt,<br />

at vi bygger et nyt forskningsskib, der kan<br />

afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at<br />

være meget ambitiøs, når skibet skal bygges –<br />

og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet<br />

i tæt samarbejde med de øvrige nordiske<br />

lande?<br />

Der skal afsættes flere midler til fælles<br />

grundforskning, da grundforskning er meget<br />

vigtig og ganske omkostningsfuld i de arktiske<br />

egne. En større del af forskningen bør flyttes til<br />

Grønland.<br />

Sikkerhed til søs<br />

Det er også vigtigt med fokus på søredning.<br />

Med stadig flere og større krydstogtskibe i det<br />

isfyldte hav, kan det få katastrofale følger, hvis<br />

der sker et forlis. Ingen enkeltnation kan alene<br />

stå for søredningen. Derfor må der laves internationale<br />

aftaler om samarbejde om søredning.<br />

Skiftende danske regeringer har svigtet leveringen<br />

af nye søkort til Grønland. Projektet er<br />

udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere<br />

at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg<br />

end at overholde aftalen om at levere nye og<br />

mere præcise søkort. Vore få eksperter ville ikke<br />

flytte med fra København til Aalborg. Det har<br />

sat arbejdet i stå.<br />

Store udfordringer forude<br />

Menneskene og naturen er de to første prioriteter,<br />

når vi skal lave aktiviteter i Arktis.<br />

Der er behov for skrappe og bindende internationale<br />

aftaler om udvinding af råstoffer<br />

i de blotlagte land- og havområder, når<br />

isen smelter. Der bør laves et internationalt<br />

forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige<br />

råstoffer i Arktis, helt i overensstemmelse<br />

med holdningen i Grønland. Det vil få uoverskuelige<br />

konsekvenser for naturen, hvis der<br />

sker et udslip i det arktiske klima, hvor forureningsbekæmpelsen<br />

vil være stort set<br />

umulig.<br />

Fremtiden i Arktis kræver en systematisk indsats.<br />

Vi har – sammen med Grønland og Færøerne<br />

– meget store udfordringer i de kommende<br />

år.<br />

8 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


»Det danske forsvar har i dag en<br />

lang række opgaver i Arktis, herunder<br />

redningsarbejde, eftersøgninger,<br />

suverænitetshævdelsen og overvågning<br />

af området. Det er afgørende,<br />

at Danmark ikke bidrager til øget<br />

militarisering og oprustning i Arktis,<br />

uanset hvor gerne USA ønsker det.«<br />

Christian Juhl<br />

ENHEDSLISTENS<br />

TRE PRINCIPPER FOR ARKTIS<br />

• Alle aktiviteter i Arktis skal tage hensyn<br />

til de mennesker, der lever i Arktis. Der<br />

er ufatteligt mange økonomiske, militære<br />

og sikkerhedsmæssige interesser,<br />

men det må fra første til sidste færd<br />

altid være et spørgsmål om, hvordan<br />

de mennesker, der lever i Arktis, får et<br />

godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere<br />

retten til selvbestemmelse og hensynet<br />

til oprindelige folk.<br />

ALLE SKAL<br />

KUNNE FÆRDES<br />

TRODS CORONA<br />

Efter en sommer, hvor antallet<br />

af coronasmittede har været støt<br />

nedadgående, er smitten atter blusset<br />

op i de seneste uger. Det er vi<br />

som samfund nødt til at reagere på.<br />

Peder Hvelplund, sundhedsordfører<br />

Der er sket en stigning både i antallet af smittede<br />

og i kontakttallet – det antal, en smittet<br />

bringer smitten videre til. Men også den geografiske<br />

spredning er steget. Vi har set flere lokale<br />

udbrud, bl.a. i Hjørring, Ringsted og især Aarhus,<br />

men også en mere generel landsdækkende<br />

smittespredning. Det er en naturlig konsekvens<br />

af, at samfundet gradvist er blevet åbnet mere,<br />

men det ville være uansvarligt ikke at reagere<br />

på det.<br />

Det er alene takket være den ambitiøse<br />

teststrategi, som Enhedslisten insisterede på,<br />

at vi nu kan følge udviklingen i antallet af smittede<br />

og ikke alene i antallet af indlagte. Det<br />

betyder, at vi kan gribe ind, inden smitten kommer<br />

ud af kontrol. Det er helt afgørende for at<br />

beskytte gruppen af sårbare og udsatte, som<br />

kronikere, KOL-ramte, kræftpatienter, mennesker<br />

med nedsat immunforsvar og socialt udsatte,<br />

for hvem et udbrud af Covid-19 kan være<br />

fatalt. Det har været Enhedslistens klare fokus<br />

hele vejen igennem epidemien.<br />

Sårbare skal ikke ekskluderes<br />

Vi har rejst kravet om gratis mundbind i den<br />

kollektive trafik og samtidig obligatorisk brug.<br />

Det er helt afgørende for den gruppe af sårbare<br />

og udsatte, som stadig anbefales at holde<br />

to meters afstand til andre. De er i dag reelt<br />

udelukket fra at benytte kollektiv transport,<br />

hvis de ikke skal udsætte sig for en unødigt stor<br />

smitterisiko. Den kollektive trafik er for mange i<br />

den gruppe eneste mulighed for at kunne købe<br />

ind, deltage i social aktivitet, passe beskæftigelse<br />

osv. Derfor er det ikke rimeligt, at de ekskluderes.<br />

Det er grunden til, at Enhedslisten har bakket<br />

op om, at mundbind bliver gjort obligatorisk i<br />

den kollektive trafik. Mundbind beskytter, sammen<br />

med afstand og håndsprit, mod at sprede<br />

smitten, også selvom du ikke har symptomer.<br />

Vi kæmper ufortrødent videre for, at mundbind<br />

samtidig gøres gratis for passagerer i den<br />

kollektive trafik, samt at alle borgere på overførselsindkomst<br />

kan få udleveret 15 gratis<br />

mundbind ugentligt.<br />

Pandemier rammer altid socialt skævt. Vi<br />

skal forsøge at mindske uligheden.<br />

• Alle aktiviteter skal ske på bæredygtige<br />

principper og under optimalt hensyn til<br />

den meget følsomme natur, der står<br />

over for forandringer på grund af klimaændringerne.<br />

Arktis er mere udsat<br />

for klimaændringer end resten af kloden,<br />

fordi temperaturstigningerne her<br />

er to-tre gange så høje. Det er vigtigt,<br />

at vi fastholder Ilulissat-erklæringen<br />

fra 2008 om, at alle uenigheder om<br />

Arktis skal løses via forhandlinger og<br />

på baggrund af folkeretten.<br />

• Uden Danmarks samarbejde med<br />

Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet,<br />

vil Danmark ikke have nogen indflydelse<br />

i Arktis. Danmark har derfor et<br />

helt særligt ansvar for at sikre, at<br />

Grønland og Færøerne altid sidder<br />

med ved bordet, når der forhandles<br />

om Arktis.<br />

Vi skal alle bruge mundbind, så sårbare også kan benytte offentlig transport.<br />

Foto: iStock<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 9


INTERNATIONALT<br />

EU-AFTALER REDDER IKKE KLIMAET<br />

OG BEFOLKNINGERNE<br />

Hen over sommeren har EU vedtaget<br />

en genopretningsfond og et budget<br />

for de kommende syv år. Rød+Grøn<br />

har talt om aftalerne med Die Linkes<br />

Heinz Bierbaum, der er formand<br />

for European Left.<br />

Mikael Hertoft, Rød+Grøn<br />

Hvad er din vurdering af EU-budgettet og genopretningspakken?<br />

– Efter lange og kontroversielle forhandlinger<br />

har medlemslandenes regeringer endelig nået<br />

et kompromis. Genopretningsfonden på 750<br />

milliarder euro blev accepteret, men med væsentlige<br />

forandringer. Det endelige kompromis<br />

fastsætter 390 milliarder euros støtte og 360<br />

milliarder lån. Støtten er skåret ned fra oprindeligt<br />

500 milliarder til 390 millioner, hvilket er<br />

en markant og uacceptabel forringelse. Det vil<br />

også begrænse vigtige programmer for fremtidig<br />

udvikling. Herudover blev EU’s næste syvårsbudget<br />

sat til 1074 milliarder euro.<br />

– På trods af sine fejl er genopretningsfonden<br />

en bemærkelsesværdig forandring i europæisk<br />

finanspolitik. Det er første gang, EU låner penge<br />

for at give støtte til hårdt ramte dele af EU. Det<br />

er et første skridt i den rigtige retning. Bortset<br />

fra den kendsgerning, at størrelsen er utilstrækkelig,<br />

er pakkens betingelser og implementering<br />

afgørende. Vi er imod tilknytningen<br />

til det europæiske semester (som giver EU meget<br />

stor kontrol over landenes finanspolitik og<br />

fastlægger en række nyliberale principper som<br />

grundlag, red.).<br />

Vi må forhindre en tilbagevenden af betingelser<br />

som kræver løn- og pensionsnedskæringer<br />

eller privatisering af offentlige services.<br />

Løser budgettet og genopretningspakken opgaverne<br />

i forhold til klimaforandringerne og<br />

den sociale krise i Europa?<br />

– Det besluttede budget og genopretningspakken<br />

løser helt klart ikke den sociale og økologiske<br />

krise, vi står overfor. Men under den forudsætning,<br />

at pengene bliver brugt til sociale og<br />

økologiske forhold, kunne det være nogle skridt<br />

i den rigtige retning.<br />

Hvad EU har brug for er en ambitiøs genopretningsplan,<br />

som prioriterer folkets velfærd,<br />

offentlig sundhed og social-økologisk forandring.<br />

Vi har brug for en social og retfærdig<br />

”Green New Deal”, som fokuserer på mennesker<br />

og ikke bare profit.<br />

Hvilke krav rejser European Lefts partier for at<br />

løse klimakrisen og bringe samfundet ud af<br />

den krise, der er blevet skabt af corona-pandemien?<br />

– For nyligt skabte og publicerede European Left<br />

en platform med titlen “Coronakrisen og konsekvenserne<br />

for europæisk politik”. Her foreslår<br />

vi omfattende aktiviteter I forhold til fem poler:<br />

beskyttelse af befolkningen, økonomisk genopretning<br />

og økologisk-social transformation, demokrati,<br />

afrustning og fred samt europæisk og<br />

international solidaritet.<br />

– For os er det afgørende, at øjeblikkelige<br />

foranstaltninger for at bekæmpe krisen kombineres<br />

med en fundamental ændring af politikken<br />

i retning af en social-økologisk transforma-<br />

Foto: Victoria Pickering (CC BY-NC-ND 2.0)<br />

10 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


EU’S ”GREEN DEAL”<br />

ER FALSK REKLAME<br />

tion. Vi har brug for en grøn forandring af industrien<br />

med nye koncepter for energi og mobilitet.<br />

Det kræver investeringsplaner på nationalt<br />

og europæisk niveau, igangsættelse af beskæftigelse<br />

og garanti for miljømæssig og social<br />

transformation af produktionen og økonomien.<br />

Den 28.-30. november organiserer European<br />

Left og andre progressive kræfter det næste<br />

Europæiske progressive forum. Hvad bliver hovedopgaven<br />

her?<br />

– Det bliver at diskutere coronakrisens konsekvenser<br />

for europæisk politik. Covid-19-pandemien<br />

kalder på radikal politisk forandring og en<br />

ny model for social og økologisk udvikling. Her<br />

skal menneskelig sikkerhed, fælles velfærd, beskyttelse<br />

af planeten og biodiversiteten prioriteres.<br />

Forummet er en enestående mulighed for<br />

at bringe progressive, venstreorienterede og<br />

grønne politiske kræfter, fagforeninger, netværk<br />

og borgergrupper sammen. Så kan vi<br />

fremme en ny politik i Europa og udvikle samfundet<br />

– for menneskehedens fremtid.<br />

»Det besluttede budget og genopretningspakken<br />

løser helt klart ikke den<br />

sociale og økologiske krise, vi står<br />

overfor. Men under den forudsætning,<br />

at pengene bliver brugt til sociale og<br />

økologiske forhold, kunne det være<br />

nogle skridt i den rigtige retning.«<br />

Heinz Bierbaum, formand for European Left.<br />

EU-Kommissionen har præsenteret<br />

utilstrækkelige mål for CO2-reduktionen<br />

og et sigte mod klimaneutralitet<br />

i 2050 – hvor de nuværende ansvarlige<br />

vil være væk, hvis det ikke lykkes.<br />

På vejen vil EU bruge en masse gas.<br />

Mikael Hertoft, Enhedslistens repræsentant<br />

i European Left<br />

For EU-Kommissionen er målet for ”European<br />

Green Deal” at ændre EU til et ”retfærdigt og<br />

rigt samfund med en moderne, ressourceeffektiv<br />

og konkurrencedygtig økonomi, hvor der<br />

ikke er nogen nettoudledning af drivhusgasser i<br />

2050 og hvor den økonomiske vækst er afkoblet<br />

fra ressourceforbrug.”<br />

”Økonomisk vækst afkoblet fra ressourceforbrug”!<br />

Vi lader den lige stå et øjeblik. Men som<br />

kommissionens formand Ursula Von Leyen formulerede<br />

det ved præsentationen af ”Green<br />

Deal”:<br />

– Energi-intensive industrier som stål, kemikalier<br />

og cement er uundværlige for Europas<br />

økonomi, fordi de forsyner adskillige nøgleværdikæder.<br />

Derfor vil EU de næste 10 år bruge mere naturgas<br />

– og smykker det med drømmen om en<br />

”grøn” brint-økonomi.<br />

Tre hvide elefanter<br />

EU’s grønne plan består af tre hvide elefanter –<br />

projekter uden meget realitet.<br />

Den første hvide elefant er at producere<br />

”grøn brint”. Det kan ske ved at bruge overskudselektricitet<br />

fra vindmøller. Det er en god idé,<br />

men desværre er der ikke så meget overskudsstrøm<br />

fra vindmøller. Der er meget at bruge<br />

elektriciteten til, og idéen er endnu ikke udviklet<br />

industrielt.<br />

Derfor vil man indtil videre bruge brint fra<br />

fossile brændstoffer og forberede brintøkonomien<br />

på den måde. Faktisk kommer 96 procent<br />

af alt den brint, der bruges i dag, fra fossile<br />

brændstoffer. Denne produktion udleder 930<br />

millioner tons CO2 årligt på verdensplan, oplyser<br />

Det Internationale Energi Agentur (IEA).<br />

CCS er den anden hvide elefant. Det står for<br />

”carbon catch and storage”. Man vil fange CO2<br />

og lagre den i gamle olie- og gasfelter. Det er<br />

en dyr teknik, der har været brugt i mange år<br />

for at få mere olie og gas op af jorden.<br />

Den tredje hvide elefant er salg af emissionsrettigheder,<br />

ETS – Emissions Trade Scheme.<br />

Her forærer eller sælger EU retten til at udlede<br />

CO2. Kenneth Haar fra Corporate Observatory<br />

Europe, som er en EU-kritisk tænketank, har<br />

ikke meget til overs for det system:<br />

– Det er ingen overraskelse, at ETS er en favorit<br />

blandt de store forurenere. Systemet har ikke<br />

formået at reducere udledningen, siden det begyndte<br />

i 2005, forklarer han og uddyber:<br />

– Det har ført til ekstra profitter for de værste<br />

forurenere og har svækket mere effektive<br />

redskaber som vedvarende energi og energieffektivitet.<br />

Og så er ETS fuldstændig gennemtrængt<br />

af industrilobbyisme, som har klaret at<br />

holde systemet fuld af huller. Kort sagt har det<br />

vist sig, at systemet har uløselige, grundlæggende<br />

problemer.<br />

Industrien lægger strategien<br />

Corporate Observatory Europe har også undersøgt,<br />

hvorfor EU er grøn i ord men ikke i handling.<br />

Ved at følge offentliggjorte kalendere fra bl.a.<br />

EU’s kommissærer har organisationen dannet<br />

sig et billede af den enorme lobbyvirksomhed,<br />

som de store olie- og gasselskaber udøver.<br />

Da Von Leyen blev EU-Kommissionsformand,<br />

forpligtede hun sig til at komme med EU’s ”grønne<br />

aftale” inden for hundrede dage. Det medførte<br />

en flod af lobbyaktivitet; lobbyisterne mødtes<br />

hele 151 gange med repræsenter for forretningslivet.<br />

Der er tænketanke, uformelle middage og<br />

konsulentfirmaer, som er finansieret af dem, der<br />

i årtier har tjent penge på olie, kul og gas.<br />

De store forurenere – inklusiv den fossile<br />

brændselsøkonomi – har brugt bogstavelig talt<br />

flere hundrede millioner euro til lobbyvirksomhed<br />

i EU, oplyser Corporate Observatory<br />

Europe. Men som CEO skriver: Der er et ideologisk<br />

fællesskab mellem den fossile industris ledere<br />

og EU’s ledere.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 11


INTERNATIONALT<br />

UNGARNS PRESSEFRIHED I FRIT FALD<br />

Den største regeringskritiske medieportal<br />

i Ungarn, Index, er i praksis<br />

lukket. Index’ chefredaktør, Szabolcs<br />

Dull, blev fyret den 22. juli <strong>2020</strong><br />

og få dage efter afleverede mere end<br />

70 journalister en kollektiv opsigelse<br />

i protest mod regeringens forsøg på<br />

at få fuld kontrol over landets medier.<br />

Tina Mensel & Rasmus Nørlem Sørensen<br />

For to år siden satte redaktørerne på det uafhængige,<br />

ungarske medie Index et barometer<br />

op på deres hjemmeside. Barometeret viste,<br />

hvor uafhængige af regeringen, de kunne love<br />

deres læsere at være. I marts i år rykkede barometer-pilen<br />

fra det grønne felt ”uafhængighed”<br />

til det gule midterfelt ”i fare”.<br />

Grunden var, at Index.hu var mål for et<br />

større opkøb. Forretningsmanden Miklos Vaszily,<br />

der har tætte forbindelser til premierministeren,<br />

Viktor Orbán, opkøbte 50 procent af<br />

virksomhedens streaming- og annonceaktiviteter,<br />

der udgør de helt centrale indtægtskilder<br />

for mediet.<br />

Chefredaktør Szabolcs Dulls advarsel om<br />

truslen mod mediets uafhængighed fik allerede<br />

konsekvenser få dage efter. Den nye ejergruppe<br />

fjernede ham fra bestyrelsen med forklaringen,<br />

at han havde modsat sig en nødvendig reorganisering<br />

af mediet. Han fik dog lov at fortsætte<br />

som chefredaktør.<br />

Velkendt metode<br />

I juli burde barometeret være rykket til rød: ”Vi<br />

er ikke længere uafhængige”. Men det flyttede<br />

Szabolcs Dull er blevet fyret som chefredaktør for det ungarske netmedie Index.hu.<br />

Foto: Index.hu<br />

sig ikke et hak, da Dull blev fyret på gråt papir<br />

af ejergruppen. Hans fyring blev nemlig fulgt af,<br />

at et massivt flertal af de journalistiske medarbejdere<br />

sagde op i protest. Der var ikke længere<br />

nogen tilbage med interesse i at opdatere<br />

barometeret.<br />

Afskedigelsen er det seneste eksempel på,<br />

hvordan den ungarske regering forsøger at bekæmpe<br />

uafhængig journalistik i landet. Forløbet<br />

omkring Index ligner til forveksling tidligere<br />

sager, hvor forretningsfolk med forbindelser til<br />

regeringen har stået bag opkøb af medievirksomheder<br />

og ændret deres redaktionelle linje.<br />

Et andet stort landsdækkende medie, avisen<br />

Népszabadság, lukkede for fire år siden efter at<br />

være blevet opkøbt af en oligark.<br />

Det mest tydeligt parallelle eksempel er dog<br />

fra 2014, hvor selvsamme Miklos Vaszily overtog<br />

kontrollen med det annoncefirma, der sikrede<br />

løbende indtægter til det regeringskritiske<br />

webmedie, Origo.hu. Dengang det måske<br />

mest velrenommerede, uafhængige medie i<br />

landet. Som oppositionspolitikeren Katalin<br />

Cseh tørt bemærker i et åbent brev til EU-landene<br />

bragt på EUobserver, så er det ikke længere<br />

breaking news på Origo, når regeringsmedlemmer<br />

bliver afsløret i korruption. Nu er<br />

12 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


KORT NYT INTERNATIONALT<br />

det ”breaking news”, at Viktor Orbán har fået<br />

nyt profilbillede på Twitter.<br />

Det massive pres fra regeringens side mod<br />

de uafhængige medier har resulteret i, at Ungarn<br />

på får år er raslet ned ad ranglisten for<br />

pressefrihed. I øjeblikket ligger landet nummer<br />

89 ud af 180 lande. Det er et fald fra nummer 56<br />

i 2013 på Press Freedom Index (Reporters<br />

Without Borders <strong>2020</strong>).<br />

Et demokratisk problem<br />

Selvom oligarkerne har sat sig på ejerskabet af<br />

de fleste uafhængige, ungarske medier, er der<br />

stadig enkelte uafhængige medier tilbage. Onlinemedier<br />

som 24.hu forsøger fortsat at være<br />

uafhængige til trods for, at ejeren dagligt bliver<br />

angrebet af Fidesz-loyale medier. Enkelte små<br />

trykte aviser er også stadig uafhængige – dog<br />

har de deres redaktioner i private dagligstuer,<br />

og nogle får deres aviser trykt i Slovakiet.<br />

De enkelte uafhængige medier er under<br />

massivt pres. Regeringen har med brug af den<br />

sundhedsmæssige undtagelsestilstand sikret<br />

En stor del af Ungarns befolkning er utilfreds<br />

med landets regering, der ihærdigt bekæmper<br />

uafhængig journalistik i landet.<br />

Foto: Atlatszo (CC BY 2.0)<br />

sig muligheden for at fængsle journalister på<br />

anklager om, at de videreformidler falske nyheder.<br />

Journalister og mediefolk kan risikere op<br />

til fem års fængsel for at sprede det, som regeringen<br />

vurderer som falske nyheder. Det betyder<br />

naturligvis også, at alene risikoen for at en<br />

artikel kan blive betragtet som falsk af regeringen,<br />

bidrager til en alvorlig grad af selvcensur i<br />

medierne.<br />

Fidesz-regeringens jagt på og næsten udryddelse<br />

af uafhængige og kritiske medier er naturligvis<br />

et alvorligt demokratisk problem. Det<br />

er gået op for langt de fleste internationale organisationer<br />

og også EU, hvor både ”demokratikommissæren”<br />

Vera Jourova og ledende politikere<br />

har udtrykt hård kritik af Ungarn.<br />

Det ændrer dog ikke ved, at Viktor Orbán<br />

vendte hjem fra EU-topmødet få dage før ”kuppet”<br />

mod Index’ redaktionelle frihed og selvsikkert<br />

erklærede, at han ved forhandlingerne om<br />

EU’s budget og genopretningspakke havde fejet<br />

al snak om EU-indblanding i Ungarns interne,<br />

demokratiske og retsstatsmæssige forhold af<br />

bordet. Om den udmelding afspejler virkeligheden,<br />

må fremtiden vise.<br />

Tina Mensel er projektmedarbejder og Rasmus<br />

Nørlem Sørensen er sekretariatsleder og chefanalytiker<br />

i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet<br />

(DEO).<br />

Redaktørerne på det uafhængige, ungarske medie<br />

Index har et barometer på deres hjemmeside,<br />

der viste, hvor uafhængige af regeringen,<br />

de kunne love deres læsere at være.<br />

Største demo<br />

i Hvideruslands<br />

historie kræver valg<br />

Trods rygter om anholdelser og tortur vovede<br />

over 220.000 sig på gaden i Minsk den 16. august.<br />

Her krævede de, at Lukasjenko, kendt som<br />

„Europas sidste diktator”, skal gå af. Præsidentens<br />

støtter demonstrerede også – ifølge BBC<br />

var der tale om statsansatte sendt på gaden<br />

ved tvang.<br />

Anledningen var det seneste valg, hvor præsidenten<br />

vandt suspekt stort over modkandidaten<br />

Tsikhanóvskaja. Forandringer er i gang,<br />

for to dage efter demonstrationen trak første<br />

højtstående embedsmand sig: Lesjtjenja, der er<br />

ambassadør i Slovakiet og har tjent præsidenten<br />

i 20 år. Han udtrykker nu åbent sin støtte til<br />

oppositionen.<br />

Libanons hovedstad<br />

er i fysisk og politisk<br />

opløsning<br />

Op mod 3.000 tons kemikalier dræbte mindst<br />

158, sårede over 6.000 og lagde store dele af<br />

Beirut i ruiner, da de eksploderede den 4.<br />

august. Efterfølgende har tusinder af libanesere<br />

demonstreret mod den politiske elite, som har<br />

fået skylden for, at kemikalierne i årevis har ligget<br />

ubeskyttet i byens havn.<br />

Den 10. august meddelte landets premierminister,<br />

at hele regeringen trækker sig, men folket<br />

kræver grundlæggende reformer af blandt<br />

andet valgsystemet og et opgør med et korrupt<br />

og ineffektivt styre.<br />

USA får første<br />

sorte kvinde som<br />

vicepræsidentkandidat<br />

Mens Trump forsøger at cementere sin magt<br />

ved at forringe mulighederne for at brevstemme,<br />

træffer den demokratiske præsidentkandidat<br />

Joe Biden en historisk beslutning: Han<br />

har officielt udnævnt Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat.<br />

Det er kun tredje gang, at en kvinde kandiderer<br />

til posten, og første gang nogensinde, at hun<br />

samtidig er sort.<br />

Det formodes, at den 55-årige californiske<br />

senator vil kunne vinde stemmer blandt unge<br />

og sorte, der i den seneste tid er mobiliseret<br />

gennem Black Lives Matter-protester.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 13


TEMA<br />

Stormfuldt<br />

klima-efterår<br />

forude<br />

Hvem skal betale regningen<br />

for den grønne omstilling?<br />

Og hvordan får vi landbruget<br />

og transportsektoren til at<br />

skrue ned for udledningen?<br />

De og mange andre afgørende<br />

grønne spørgsmål ser vi<br />

nærmere på i dette tema.<br />

Foto: iStock<br />

14 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


HISTORISKE<br />

KLIMAFORHANDLINGER FORUDE<br />

Hele fem kerneområder er i spil, når der<br />

i efteråret skal forhandles om klimapolitik:<br />

nordsøolien, biodiversiteten,<br />

landbruget, transportsektoren – og<br />

endelig spørgsmålet om, hvem der<br />

skal betale for den grønne omstilling<br />

Sarah Glerup, Rød+Grøn<br />

– Det bliver det vildeste klimaefterår nogensinde.<br />

Så klart lyder det fra klimaordfører Mai Villadsen.<br />

Selvom foråret også bød på krævende<br />

forhandlinger, kan man ikke høre det af hendes<br />

begejstrede taletempo.<br />

– I Enhedslisten har vi i 25 år kæmpet imod<br />

udvinding af olie fra Nordsøen, og til efteråret<br />

har vi en reel chance for at sejre. Efteråret bliver<br />

også første gang, vi skal have store forhandlinger<br />

om biodiversitet med det udgangspunkt,<br />

at mennesker skal give naturen plads.<br />

Det bliver historisk, siger hun.<br />

Samtidig kommer de sværeste kapitler af klimaforhandlingerne,<br />

spår Mai Villadsen.<br />

– Klimaloven har vi fået på plads. Med den<br />

som ramme skal vi indgå de aftaler, der fører til<br />

handling. I foråret gjaldt det energi og industri,<br />

og nu når turen til landbrug og transport. Det<br />

bliver lige så udfordrende, som det bliver afgørende.<br />

Grøn og rød – ikke grøn og blå<br />

Udfordringen består især i at enes om finansieringen<br />

af den grønne omstilling. For Enhedslisten<br />

er det her, det røde og det grønne mødes.<br />

– Vi arbejder på at få indført en CO2-afgift,<br />

der ikke får uligheden til at stige. Vi tør godt<br />

bede de rigeste, der i årevis har fået skattelettelser,<br />

om at betale mest til klimaet. Derfor vil<br />

vi styrke den grønne check, så dem, der har<br />

mindst, kompenseres for afgifterne. Det er den<br />

socialt retfærdige vej, forklarer Mai Villadsen og<br />

fortsætter:<br />

– Over for dét står en højrefløj, inklusiv de<br />

Radikale, som vil bruge pengene fra en CO2-afgift<br />

på selskabsskattelettelser.<br />

Her er der ifølge Enhedslistens klimaordfører<br />

to grunde til at være på vagt: Dels bliver incitamentet<br />

til grøn omstilling mindre, hvis CO2-afgiften<br />

følges af en kæmpe skattegave. Dels vil<br />

indtægterne fra CO2-afgiften falde i takt med,<br />

at virksomhederne bliver grønnere.<br />

– En skattelettelse er derimod permanent.<br />

Så på et tidspunkt vil CO2-afgiften ikke længere<br />

kunne finansiere skattelettelsen, og så<br />

ryger pengene fra velfærden. Det, højrefløjen<br />

og Radikale gør, er altså at luske blå skattepolitik<br />

ind ad bagdøren, konstaterer Mai Villadsen.<br />

Omstillingen vil koste job – og skabe nye<br />

Enhedslisten afviser, at en CO2-afgift vil tvinge<br />

arbejdspladser ud af landet.<br />

– Den trussel har højrefløjen råbt i hovedet<br />

på socialister i årevis, men der er mange andre<br />

grunde til at drive virksomhed i Danmark end<br />

lige afgifter. Derfor bekymrer det mig, at socialdemokraterne<br />

køber højrefløjens logik, når<br />

Mette Frederiksen går ud og freder Aalborg<br />

Portland. Lige præcis Aalborg Portland, der har<br />

et trecifret millionoverskud årligt, kan sagtens<br />

bære en CO2-afgift.<br />

Klimaloven har vi fået på plads.<br />

Med den som ramme skal vi<br />

indgå de aftaler, der fører til handling.<br />

I foråret gjaldt det energi og industri,<br />

og nu når turen til landbrug<br />

og transport.<br />

Mai Villadsen<br />

Desuden kan vi indrette afgiften på en måde,<br />

så sorte job erstattes af nye og grønne, mener<br />

hun.<br />

– I Enhedslisten foreslår vi, at en del af indtægterne<br />

fra en CO2-afgift føres tilbage til<br />

virksomhederne som tilskud til grøn omstilling.<br />

Selvfølgelig er det utopisk at tænke sig en omstilling,<br />

hvor slet ingen arbejdspladser lukker –<br />

men vi kan sikre, at nye åbner i stedet.<br />

Brug for pres udefra<br />

Det er i det hele taget utopisk at tro, at vi kan<br />

gøre og forbruge som hidtil, hvis vi skal nå klimamålene.<br />

Derfor har Mai Villadsen en bøn til<br />

Enhedslistens medlemmer.<br />

– Vi har kort tid at løbe på, og der er et ønske<br />

om brede politiske aftaler. Hvis vi skal tage<br />

hensyn til f.eks. Liberal Alliances ønsker, kan<br />

ambitionsniveauet blive for lavt. Derfor har vi<br />

brug for de kræfter, der sikrede en stærk klimalov.<br />

For skoleeleverne, Bedsteforældrenes Klimaaktion,<br />

NOAH, Greenpeace, den grønne studenterbevægelse...<br />

alle de borgere, der har<br />

skrevet læserbreve, gået på gaden og krævet<br />

handling. Uden jer var vi ilde stedt, og til efteråret<br />

bliver I uundværlige!<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 15


TEMA<br />

Der er ingen tvivl om, at vi<br />

skal gøre op med den meget<br />

intensive dyrkning af landbrugsjord<br />

og skovplantager. Det samme<br />

gælder trawling af havbunden<br />

og det hårde fiskeri.<br />

Mai Villadsen<br />

Foto: Karina Tengberg<br />

NATUREN SKAL HAVE RETTIGHEDER<br />

For første gang nogensinde skal<br />

Folketinget forhandle om biodiversitet<br />

ud fra det udgangspunkt, at<br />

mennesket skal give naturen plads.<br />

Sarah Glerup, Rød+Grøn<br />

Mai Villadsen er Enhedslistens yngste folketingsmedlem,<br />

men bare inden for hendes levetid<br />

er den danske natur synligt forandret.<br />

– Jeg er jo kun 28 år, men kan faktisk huske<br />

forskel fra min barndom til nu. Når mine forældre<br />

kørte på landevejene med mig på bagsædet,<br />

smækkede der hundredevis af insekter<br />

ud over bilens forrude. Sådan er det ikke<br />

længere, konstaterer Mai Villadsen og fortsætter:<br />

– Vi hører heller ikke lige så mange fugle<br />

synge, og vi ser færre harer og frøer. En lille del<br />

af det skyldes klimaforandringerne. Dertil kommer<br />

pesticider fra landbruget. Men den allerstørste<br />

grund til naturens tilbagegang er, at vi<br />

mennesker fylder for meget.<br />

Mennesker skal give plads<br />

Efteråret byder på danmarkshistoriens første<br />

forhandlinger om biodiversitet, hvor udgangspunktet<br />

er, at mennesker skal give plads tilbage<br />

til naturen.<br />

– I Enhedslisten mener vi, at en fjerdedel af<br />

vores landareal og havareal skal efterlades på<br />

naturens præmisser. Mennesker må gerne<br />

komme der, men naturen har førsteret, forklarer<br />

Mai Villadsen.<br />

Plads til naturen forudsætter, at nogle mennesker<br />

flytter sig.<br />

– Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre op<br />

med den meget intensive dyrkning af landbrugsjord<br />

og skovplantager. Det samme gælder<br />

trawling af havbunden og det hårde fiskeri.<br />

Derfor vil der være erhverv, hvor folk skal finde<br />

noget andet at lave. Dem skal vi selvfølgelig<br />

sikre omskoling til. Samtidig skal vi fortsætte<br />

stilen fra seneste finanslov, hvor der blev afsat<br />

200 mio. kr. årligt til at opkøbe landbrugsjord,<br />

mener klimaordføreren.<br />

– Det er reelt det eneste bæredygtige, for vi er<br />

selv afhængige af naturen. Fiskerne klager lige<br />

nu over, at der er for lidt at fange – fordi vi har<br />

overfisket. Og landmændene er afhængige af<br />

bestøvere så som bierne – som vi har fortrængt.<br />

Naturen er til for sin egen skyld<br />

Lige nu er vi langt fra Enhedslistens mål om en<br />

fjerdedel vild natur. Heldigvis får partiet støtte<br />

fra gode kræfter, f.eks. initiativet til bevarelse af<br />

Amager Fælled, og der kaldes også på forandringer<br />

i Alternativet, SF, Socialdemokratiet og<br />

de Radikale.<br />

På ét punkt er Enhedslisten dog absolut foregangsparti.<br />

– I Enhedslisten vil vi have et regulært paradigmeskift.<br />

Gerne gennem en biodiversitetslov,<br />

der ligesom klimaloven binder politikerne på<br />

tværs af regeringsperioder. For vel er det dejligt,<br />

at vi kan få fødevarer og oplevelser fra naturen.<br />

Men i Enhedslisten mener vi dybest set,<br />

at naturen er til for sin egen skyld, ikke for vores.<br />

Derfor skal den have sine egne rettigheder,<br />

slutter Mai Villadsen.<br />

DET VIL ENHEDSLISTEN<br />

Ligesom der er vedtaget en klimalov, ønsker<br />

Enhedslisten en biodiversitetslov, så<br />

politikere forpligtes på tværs af regeringer<br />

til at arbejde for at sikre naturen og dens<br />

mange arter plads.<br />

Sidste år fremlagde Enhedslisten selv en<br />

konkret plan for genopretning af naturen i<br />

Danmark, der foreslog at afsætte 3 mia.<br />

kr. årligt til naturen frem mod 2030.<br />

En hovedpointe var, at naturen skal have<br />

plads. Derfor skal den danske planlov indføre<br />

begrebet ”naturzone”, hvor naturen<br />

får lov at blive vild, selvforvaltende og<br />

mangfoldig:<br />

• 25 pct. af hhv. danske landarealer og<br />

havområder skal være naturzone,<br />

blandt andet urørt skov og helt urørt<br />

hav.<br />

• 35 naturnationalparker etableres inden<br />

2030 for at understøtte naturzonerne.<br />

• En pulje på 2,4 mia. kr. årligt i 10 år skal<br />

bruges på at omlægge landbrugsarealer<br />

til naturzone.<br />

Kilde: ”Fra naturkrise til vildere og rigere<br />

natur. Enhedslistens plan for genopretning<br />

af naturen i Danmark”.<br />

16 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


MERE GRÆS OG FÆRRE HUSDYR<br />

SKAL REDDE KLIMAET<br />

Der er udfordringer, men også<br />

muligheder i de kommende klimaforhandlinger<br />

om landbruget, fortæller<br />

Enhedslistens landbrugsordfører.<br />

Sarah Glerup, Rød+Grøn<br />

Landbrugsforhandlingerne bliver krævende, for<br />

regeringen har svært ved at tælle til 19, lyder<br />

det tørt fra landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen.<br />

– Man formåede jo ikke at reducere meget i<br />

energiforhandlingerne, så ret beset skal vi<br />

hente over 5 mio. tons CO2 fra landbrug og<br />

transport. I dag udleder landbruget godt 11 mio.<br />

ton, så vi taler om en halvering, forklarer han.<br />

DET VIL ENHEDSLISTEN<br />

Sidste år fremlagde Enhedslisten en meget<br />

ambitiøs klimaplan, der også gav konkrete<br />

bud på, hvordan landbrugets udledning<br />

af CO2 reduceres med mindst en<br />

tredjedel i 2030:<br />

• En CO2-afgift skal gøre det mindre<br />

rentabelt at producere de mest klimabelastende<br />

varer såsom oksekød. Provenuet<br />

geninvesteres i omlægning af<br />

landbruget.<br />

• En pulje på 100 mio. kr. går til omskoling<br />

af dem, der må finde nyt erhverv.<br />

Et landbrugsområde på godt halvanden<br />

gange Fyn udtages eller omlægges frem<br />

mod 2030:<br />

• 108.000 hektar jord med særligt højt<br />

CO2-indhold udtages af driften og<br />

yderligere 100.000 hektar udtages til<br />

natur. Jordejerne kompenseres økonomisk.<br />

• 100.000 hektar omlægges til skov.<br />

Jordejerne kompenseres for evt. indtægtstab.<br />

• 100.000 hektar omlægges med støtte<br />

til flerårige energiafgrøder som pil og<br />

poppel.<br />

Kilde: Enhedslistens klimaplan 2030,<br />

afsnittet “Fremtidens Landbrug”<br />

Det handler i høj grad om, at vi skal dyrke<br />

mindre intensivt. I seneste finanslov blev der<br />

derfor afsat penge til at udtage landbrugsjord,<br />

som kan oversvømmes eller blive til skov. Desværre<br />

er tempoet håbløst.<br />

– Vi afsatte 200 mio. kr. årligt til at opkøbe<br />

landbrugsjord. Med dét tempo når vi på 10 år at<br />

tage godt 15.000 hektar ud, og vi skal snarere<br />

nå det tidobbelte, forklarer Søren Egge Rasmussen.<br />

Mere græs og mindre korn<br />

Heldigvis er der muligheder i landbruget, for ved<br />

at dyrke jord på den rigtige måde, kan man faktisk<br />

lagre kulstof i den. Omstillingen kan vi give<br />

økonomisk incitament til.<br />

– Allerede i forståelsespapiret aftalte vi at justere<br />

på EU’s landbrugsstøtte. I dag får landmænd<br />

ca. 1.800 kr. i tilskud pr hektar korn og<br />

kun 600 kr. pr hektar græs. Hvis vi sætter sidstnævnte<br />

op, kan vi få landmændene til at dyrke<br />

mere græs, hvilket mindsker CO2-udledningen.<br />

30 mio. svin er for mange<br />

Mens økologi er en vigtig dagsorden for landbrugsordføreren,<br />

løser den ikke i sig selv klimaproblemerne.<br />

– Økologer klarer sig med mindre gødning, og<br />

det er godt for både drikkevandet og klimaet.<br />

Men skal vi mindske CO2-udslippet, kommer vi<br />

ikke uden om at mindske vores kødproduktion. I<br />

dag har vi så mange husdyr, at vi må importere<br />

soja til foder fra et område i Sydamerika, der er<br />

større end Sjælland og Lolland tilsammen, forklarer<br />

Søren Egge Rasmussen og uddyber:<br />

– Det koster i den grad på CO2-kontoen, og<br />

jeg kan ikke bære at tænke på den dyremishandling,<br />

der følger af, at vi opdrætter 30 mio.<br />

slagtesvin årligt. Kvægproduktion er også et<br />

Skal vi mindske CO2-udslippet,<br />

kommer vi ikke uden om<br />

at mindske vores kødproduktion.<br />

Søren Egge Rasmussen<br />

stigende problem. I forhold til svin og køer bør<br />

vi starte med at halvere, hvad vi har i dag. Og<br />

de der 17 mio. mink skal sgu også ud, mener Enhedslistens<br />

landbrugsordfører.<br />

Det bliver en svær kamp, for både Socialdemokratiet<br />

og Venstre tøver og henviser typisk<br />

til, at Danmark er blandt de bedste i verden til<br />

at holde husdyr.<br />

– Jamen, de har da ret i, at man kan finde<br />

værre staldsystemer andre steder i verden. Det<br />

ændrer bare ikke på, at vi grundlæggende skal<br />

gøre op med, at vi æder så meget kød og drikker<br />

så meget mælk, slutter han.<br />

DET SIGER FORSTÅELSESPAPIRET<br />

”Et bindende reduktionsmål for landbruget<br />

skal forpligte erhvervet til at nedbringe<br />

udledningen af drivhusgasser.<br />

Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som<br />

et redskab til at give landmænd incitament<br />

til at omstille til mere bæredygtig<br />

produktion og på den måde understøtte<br />

den grønne omstilling i erhvervet. En ny<br />

regering vil også tage initiativ til en jordreform,<br />

herunder udtagning af landbrugsjord<br />

til natur.”<br />

Illustrationer i temaet: iStock<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 17


TEMA<br />

ULRICH VIL REDDE BÅDE KLIMAET<br />

OG BIODIVERSITETEN<br />

Vil du redde klimaet, så spis plantebaseret.<br />

Vil du redde drikkevandet<br />

og biodiversiteten, så spis økologisk.<br />

Tidligere Hanegal-direktør<br />

Ulrich Kern-Hansen har et produkt<br />

på trapperne, der muliggør<br />

begge dele uden at koste en formue.<br />

Sarah Glerup, Rød+Grøn<br />

Ulrich Kern-Hansen solgte sidste år aktiemajoriteten<br />

af Hanegal, som han havde stiftet 25 år<br />

tidligere med konen Fie Graugaard. I en alder af<br />

67 ville de fleste nok gå på velfortjent pension.<br />

Ulrich, der vil tituleres ”miljøaktivist” frem for<br />

”erhvervsmand”, skiftede et hjertebarn ud med<br />

en nyt: Organic Plant Protein A/S, der skal levere<br />

et plantebaseret kødalternativ, som samtidig<br />

er økologisk.<br />

Plantebaseret – og økologisk<br />

Mens det er uomgængeligt, at vi vil spise mere<br />

plantebaseret i fremtiden, er økologien ingen<br />

selvfølge.<br />

– De store internationale spillere inden for<br />

plantebaserede alternativer til kød, f.eks.<br />

Beyond Meat eller Impossible Food, har nærmest<br />

fravalgt økologi. I snakken om grøn omstilling<br />

herhjemme argumenterer tænketanken<br />

Concito og andre højtråbende også for mindre<br />

kød, men ikke for mere økologi, påpeger Ulrich.<br />

Risikoen for, at økologien går i glemmebogen,<br />

var Ulrich og Fies største motivationsfaktor, da<br />

de startede endnu en virksomhed.<br />

– Den grønne omstilling handler jo om mere<br />

end CO2. Omstillingen tager afsæt i de 17 verdensmål,<br />

hvor klima blot er ét af dem. Andre<br />

Det landbrug, man kendte<br />

i 50’erne, havde alsidigt<br />

sædskifte og fornuftig adfærd<br />

i forhold til næringsstoffer.<br />

Først i 60’erne gik det hele amok<br />

med kunstgødning og pesticider.<br />

Ulrich Kern-Hansen<br />

mål er lige så vigtige, f.eks. rent drikkevand og<br />

biodiversitet. Her er økologien løsningen. Hvis vi<br />

omstiller til plantebaseret for at redde klimaet,<br />

men kører konventionelt derudaf med GMO,<br />

kunstgødning og kemi, bliver det døden for<br />

grundvandet og biodiversiteten.<br />

Økologi-bevægelsens fødsel<br />

For Ulrich, der har haft bæredygtighed som<br />

drivkraft siden teenageårene, kom det økologiske<br />

perspektiv først. Han var fiskedreng midt i<br />

60’erne og lærte på Danmarks Sportsfiskerforbunds<br />

juniorlederkurser, at landbruget forurenede<br />

havmiljøet. Den kobling var på dét tidspunkt<br />

banebrydende.<br />

– Man lavede en stor vandmiljøundersøgelse<br />

på Gudenåsystemet i starten af 70’erne. Det<br />

var først dér, man for alvor fik tal på, at landbruget<br />

er den dominerende kilde, når vi taler<br />

næringsstofbelastning af vores vandområder.<br />

Tidligere var den almindelige opfattelse, at al<br />

forurening kom fra byerne, fortæller Ulrich, der<br />

blev en af de første studerende på Københavns<br />

Universitets såkaldte miljøkontrollinje.<br />

Efterfølgende blev han ansat på Miljøstyrelsens<br />

spritnye ferskvandsbiologiske laboratorium,<br />

hvor han arbejdede med landbrugets betydning<br />

for især vandløb. Da jeg påpeger, at<br />

det stadig er super aktuelt, sukker Ulrich.<br />

– Ja, det mest forstemmende er egentlig,<br />

hvor lidt der er ændret siden 70’erne. Det var<br />

på dét tidspunkt, man i visse kredse begyndte<br />

at tale om økologi som mulig løsning på nogle<br />

af de problemer, der var relativt nye. Det landbrug,<br />

man kendte i 50’erne, havde alsidigt<br />

sædskifte og fornuftig adfærd i forhold til næringsstoffer.<br />

Først i 60’erne gik det hele amok<br />

med kunstgødning og pesticider. Vi snakker om<br />

et firdoblet forbrug af kemiske hjælpestoffer<br />

på bare 15 år! Da fik man virkelig industrialiseret<br />

dansk landbrug uden hensyntagen til noget<br />

som helst.<br />

Fra økogrise til plantepostej<br />

I 1980 flyttede Ulrich Kern-Hanen på landet og<br />

begyndte at drive økologisk landbrug, men kun<br />

på deltid. Det ændrede sig, da han efter godt ti<br />

år fandt sammen med Fie Lauggard, som selv<br />

var landmand og brændte for økologi.<br />

– Jeg havde jo jord, men manglede én med<br />

mod på det praktiske. På dét tidspunkt var<br />

Den grønne omstilling handler jo<br />

om mere end CO2. Omstillingen<br />

tager afsæt i de 17 verdensmål,<br />

hvor klima blot er ét af dem.<br />

Andre mål er lige så vigtige, f.eks.<br />

rent drikkevand og biodiversitet.<br />

Her er økologien løsningen.<br />

Ulrich Kern-Hansen<br />

økologien mest udfordret i svineproduktionen.<br />

Deres resultater var simpelthen dårlige både<br />

produktionsmæssigt og fagligt, og vi havde<br />

ideer til at gøre det bedre. Planen blev, at Fie<br />

skulle lave grise, og jeg skulle beholde mit job i<br />

Miljøstyrelsen, fortæller Ulrich.<br />

Det siger næsten sig selv, at sådan kom det<br />

ikke til at gå.<br />

– Første forhindring blev, at afsætningen for<br />

vores svineproduktion bortfaldt. Det var jo<br />

små, sårbare øko-virksomheder dengang. Så<br />

Vi har et produkt, der virkelig er<br />

brug for, og hvis vi låser denne<br />

nye, fantastiske teknologi til økologien,<br />

kan det få kolossal betydning både<br />

for biodiversiteten, drikkevandet<br />

og klimaet.<br />

Ulrich Kern-Hansen<br />

18 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


Foto: Organic Plant Protein<br />

var der ikke andet for, end at vi selv måtte<br />

etablere et slagteri. Det var i 1993 og blev begyndelsen<br />

på Hanegal, siger han.<br />

Hanegal endte som en succeshistorie, men<br />

selskabets fokus ændrede sig drastisk undervejs.<br />

For med tiden blev det klart, at hvis Hanegal<br />

skulle leve op til sit formål – at vise, hvordan<br />

man kan producere fødevarer på bæredygtig<br />

manér – så måtte øko-grise skiftes ud med<br />

øko-grønt. For to år siden fik Hanegal derfor en<br />

ny målsætning om, at hele 85 procent af deres<br />

produkter skal være plantebaserede i 2030.<br />

Med dét på plads var Ulrich og Fie klar til at give<br />

stafetten videre og koncentrere sig om børnebørn.<br />

Idealisme, der smitter<br />

Igen siger det sig selv, at sådan gik det ikke. For<br />

i slutningen af 2018, hvor Ulrich og Fie havde udvalgt<br />

nogle til at drive Hanegal videre i rette<br />

Chunks fra Organic Plant Protein. De skal opblødes<br />

i to timer i vand, og så er de klar til brug<br />

til f.eks kylling i karry.<br />

De store internationale spillere<br />

inden for plantebaserede<br />

alternativer til kød, f.eks. Beyond Meat<br />

eller Impossible Food, har nærmest<br />

fravalgt økologi.<br />

Ulrich Kern-Hansen<br />

ånd, mødte de Per Lang Sørensen fra Teknologisk<br />

Institut.<br />

Per havde udviklet en ny metode til at lave et<br />

fantastisk godt planteproteinprodukt med fiberstruktur<br />

á la kød. I stedet for at importere<br />

soja fra Sydamerika til skade for CO2-regnskabet,<br />

brugte han ærter og hestebønner, som er<br />

uden allergener og trives i dansk klima. Samtidig<br />

undgik han de proteinisolatorer, som efterlader<br />

kemi og e-numre i faktisk alle de plantebaserede<br />

køderstatninger, vi i dag kan få i supermarkederne.<br />

– Vi var sgu ved at være trætte af at drive<br />

virksomhed, men det her perspektiv kunne vi<br />

ikke ignorere. Per havde viden, mens vi havde<br />

udsigt til at sælge Hanegal-aktier og få kapital<br />

lige om lidt. Jamen, er det ikke grundlaget for<br />

en fantastisk, ny, spændende virksomhed?!<br />

Spørgsmålet er retorisk for Ulrich, der efter et<br />

halvt århundrede som miljøaktivist stadig smitter<br />

med sin begejstring. Selv jeg, der har betalt<br />

overpris for at sætte tænderne i kobe-kød, er<br />

efter en halv time i Ulrichs selskab klar på at<br />

prøve hans nye planteprodukt. Så jeg spørger,<br />

hvad jeg skal kokkerere, når produktet lander i<br />

danske butikker til efteråret.<br />

– Du spiser sikkert kylling i karry, ikke? Så køb<br />

det, vi kalder ’chunks’ eller ’bites’. Det er nogle<br />

små stykker på halvanden-to centimeter. Vi laver<br />

også ’minced’ og ’granulate’, der minder<br />

mere om hakket kød. Opblød stykkerne i vand i<br />

to timer og kom dem i karrysovsen. Ingen vil<br />

opdage, at det ikke er kylling!, lover Ulrich.<br />

Den allersidste barriere<br />

Jeg er ikke ene om at være blevet overbevist.<br />

Organic Plant Protein fik i februar en kejserlig<br />

modtagelse på verdens største økologimesse i<br />

Nürnberg, og Ulrich forventer, at hele 95 procent<br />

af deres produktion vil gå til eksport.<br />

– Vi står jo med et superrent proteinprodukt<br />

uden kemi og allergener og med en tekstur, der<br />

er noget af det bedste, verden har set inden for<br />

det plantebaserede. Fordi produkterne er tørre,<br />

indtil man selv hydrerer dem, har de lang holdbarhed<br />

og er nemme at distribuere.<br />

Lige nu og her henter Organic Plant Proteins<br />

nyåbnede fabrik sine bønner og ærter fra Baltikum,<br />

men inden for kort tid skal alle råvarer<br />

produceres i Danmark.<br />

– Vores kunder er ligeglade med, hvor ærterne<br />

gror, men for Fie og mig er det afgørende<br />

at støtte det økologiske landbrug i Danmark i<br />

at gå fra animalsk produktion til planteproteiner,<br />

fastslår Ulrich.<br />

På den måde afløses job i kødbranchen af<br />

nye i planteproduktionen, og økologien får et<br />

vigtigt forspring, forklarer han.<br />

– Vi har et produkt, der virkelig er brug for,<br />

og hvis vi låser denne nye, fantastiske teknologi<br />

til økologien, kan det få kolossal betydning<br />

både for biodiversiteten, drikkevandet<br />

og klimaet. For med de her ingredienser gør vi<br />

det muligt at omlægge de retter, vi allerede<br />

kender, fra primært kødbaserede til plantebaserede<br />

og økologiske. Det bliver oven i købet<br />

billigere, så ingen skal jamre over, at de<br />

ikke har råd til at spise bæredygtigt. Den<br />

eneste reelle barriere, vi stadig skal nedbryde,<br />

er i vores hoveder.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 19


TEMA<br />

Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard<br />

ZOOM, CYKLER OG NYE<br />

TOGBANER ER VEJEN FREM<br />

En ny aftale om infrastruktur skal<br />

indgås i efteråret. Trafikordfører<br />

Henning Hyllested spår om<br />

en sej kamp mod nye motorveje<br />

og for grønnere alternativer.<br />

Sarah Glerup, Rød+Grøn<br />

Jeg ser og hører Henning Hyllested i min stue på<br />

Frederiksberg, men egentlig er han i Esbjerg.<br />

Pandemien har gjort det nødvendigt at klare<br />

meget via digitale tjenester som Zoom, og det<br />

er faktisk ét af svarene på, hvordan vi mindsker<br />

forureningen fra transportsektoren.<br />

– Det er pissesmart og i virkeligheden noget,<br />

Enhedslisten har talt om i mange år. At hjemmearbejdspladser<br />

kan erstatte meget pendlertrafik.<br />

At man ikke behøver fare fra hele landet<br />

til København for at holde møder. Corona-tiden<br />

har given os syn for sagn, og det skal vi<br />

lære af, mener trafikordføreren.<br />

Cykelstier og bedre jernbaner<br />

Zoom er smart, men udgangspunktet for efterårets<br />

forhandlinger om infrastruktur forbliver,<br />

at vi ofte er nødt til at transportere os. Spørgsmålet<br />

er så, hvordan vi gør det bedst.<br />

– Enhedslisten vil satse på kollektiv trafik og<br />

cyklisme af hensyn til klimaet og trængselsproblemerne.<br />

Derfor kræver vi, at togfonden, som<br />

har ligget stille længe, skal fremmes igen. Det<br />

indebærer investeringer i nye baner og opgradering<br />

af gamle, så vi får den såkaldte timemodel:<br />

Via kollektiv trafik skal man kunne nå fra<br />

København til Odense på en time, fra Odense<br />

til Esbjerg eller Aarhus på en time og fra Aarhus<br />

til Aalborg på en time. Det vil gøre togtrafikken<br />

konkurrencedygtig med flytrafikken, forklarer<br />

Henning.<br />

– Derudover foreslår vi en omfattende plan<br />

for cyklisme. Vejdirektoratet har givet os en liste<br />

over cykelstiprojekter langs statsveje, og den er<br />

lang! Den vil vi afsætte nogle milliarder til at<br />

realisere. Desuden vil vi finde penge til at medfinansiere<br />

kommunernes cykelstiprojekter.<br />

Til kamp mod asfaltpartierne<br />

Selvom Enhedslisten ønsker fossilbilerne væk<br />

fra vejene, bliver det næppe et kernepunkt i efterårets<br />

forhandlinger.<br />

– Realistisk set forbliver der fossile biler på<br />

de danske veje i rigtig mange år. Desuden løser<br />

man ikke trængselsproblematikken ved at erstatte<br />

benzin med el. Her foreslår alle asfaltpartierne<br />

så, at vi bare skal bygge flere veje, siger<br />

Henning.<br />

Med ”asfaltpartierne” mener han alle borgerlige<br />

partier og til dels Socialdemokratiet. Denne<br />

brede enighed om at bygge veje gør Enhedslistens<br />

kamp sej.<br />

– Vi har de Radikale og SF på vores side, og så<br />

har vi regeringen, hvis det lykkes at holde dem<br />

fast på forståelsespapiret. Især nye motorveje<br />

vil Enhedslisten ikke være med til, for der er klar<br />

evidens for, at de fører til flere biler. Spørgsmålet<br />

er så, hvordan vi får folk over i den kollektive<br />

trafik i stedet, fremhæver Henning og fortsætter:<br />

– Her tror Enhedslisten, at togene skal køre<br />

ofte, til tiden og være billigere. Det er udfordrende,<br />

for den danske jernbane er i årtier blevet<br />

forsømt til fordel for bilisme. Men selvom<br />

vejnettet er udbygget igen og igen, har køerne<br />

har aldrig været længere. Tydeligvis skal vi altså<br />

skifte taktik.<br />

DET VIL ENHEDSLISTEN<br />

Enhedslisten vil holde regeringen fast på<br />

følgende formulering i forståelsespapiret:<br />

”En ny regering vil forhandle en aftale om<br />

infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i<br />

langt højere grad indgår. Det kræver<br />

blandt andet investeringer i den kollektive<br />

transport og cyklisme.”<br />

Enhedslistens klimaplan fra 2019 giver konkrete<br />

bud på, hvordan målet realiseres:<br />

• 15 mia. kr. afsættes over ti år til at gennemføre<br />

anden fase af Togfonden DK.<br />

• 2 mia. kr. over fem år skal sikre bedre<br />

trafik i yderområderne.<br />

• 1,3 mia. kr. årligt sænker billetpriserne<br />

med 30 procent.<br />

• 1 mia. kr. årligt udvider passagerkapaciteten<br />

i busser og tog.<br />

• 5 mia. kr. over fem år afsættes til en<br />

pulje, som kommuner og regioner kan<br />

søge til cykelprojekter.<br />

20 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


FÆRRE CYKLISTER ER BÅDE ET TRANSPORT-,<br />

KLIMA- OG KULTURPROBLEM<br />

Cyklismen har svære kår i Danmark,<br />

hvor flere og flere vælger bilen.<br />

At få vendt vanen kræver et solidt<br />

samarbejde mellem kommuner<br />

og stat, der kan begynde med en<br />

modig og ambitiøs transportaftale.<br />

Det mener Cyklistforbundets direktør,<br />

Klaus Bondam.<br />

Signe Rosa Skelbæk, Rød+Grøn<br />

Færre og færre danskere sætter sig op på jernhesten,<br />

når de skal fra A til B. Især antallet af<br />

børn og unge, der vælger cyklen, er kraftigt faldende.<br />

Lige så sort ser det ud for antallet af alvorligt<br />

tilskadekomne og dræbte cyklister i trafikken.<br />

Der er derfor meget, der skal rettes op på, når<br />

efterårets transportforhandlinger går i gang,<br />

mener direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.<br />

– Når det er sagt, har vi for første gang i<br />

mange år et positivt politisk udgangspunkt. Vi<br />

har en regering, hvis støttepartier specifikt skrev<br />

cyklisme ind i forståelsesaftalen. Efter min overbevisning<br />

er det første gang, vi ser cyklisme<br />

nævnt i et papir på så højt et politisk plan.<br />

En del af en grøn løsning<br />

Trods det positive afsæt, er vejen lang og bakket.<br />

For cykelpolitik er sjældent toppolitisk anliggende,<br />

og Cyklistforbundet oplever, at selvom<br />

mange transportordførere har gode hensigter,<br />

har de svært ved at nå toppen i deres eget parti<br />

og få tænkt cyklismen ind i en holistisk, politisk<br />

sammenhæng.<br />

– Vi har en tendens til at tale transportpolitik<br />

ud fra bilistens synspunkt. Se bare på, hvor ofte<br />

broer og motorvejsforbindelser fylder i debatten.<br />

Gudskelov fylder transportsektoren også i<br />

klimadebatten, men vi skal tale mindre om<br />

elektriske biler, for de skaber også trængsel og<br />

inaktivitet, og mere om, at 50 procent af alle<br />

bilture er under 10 kilometer, siger Klaus Bondam<br />

og fortsætter:<br />

– Der er en rolle for Enhedslisten i at få tænkt<br />

sammenhængen i transporten ind: Der skal<br />

skabes bedre muligheder for at have cyklen<br />

med i den offentlige transport. Man skal kunne<br />

parkere cyklen trygt ved stationer og stoppesteder.<br />

Der skal være bedre information om,<br />

hvilke rejsemuligheder, man har på sin strækning,<br />

og hvordan man kan kombinere det med<br />

cyklen. Men man får ikke flere til at cykle, hvis<br />

ikke infrastrukturen er tryg og sikker.<br />

Langsigtede politiske mål<br />

Et cykelland skabes ikke på én dag, men ifølge<br />

Klaus Bondam er han udstyret med en stor portion<br />

tålmodighed. En tålmodighed, der nok bliver<br />

svært nødvendig.<br />

– For et land som Danmark bør det være et<br />

faresignal, at mange børn og unge ikke cykler<br />

længere. Det er et kulturtab, for vi har tidligere<br />

været en sand cykelnation, siger han.<br />

– Cyklisme er en vane, der skal indarbejdes<br />

fra barnsben. Den kan være svær politisk, for<br />

hvis man regulerer på bilforbruget, så rammer<br />

man noget centralt for mange vælgere. Til gengæld<br />

oplever vi, at både arbejdsgiverforeningerne<br />

og fagbevægelsen kæmper med os,<br />

blandt andet fordi forskning viser, at hvis du er<br />

fysisk aktiv til og fra arbejde, så har du færre<br />

sygedage. Samtidig er nedslidningen mindre<br />

voldsom, hvis du har levet et aktivt liv, siger<br />

Klaus Bondam.<br />

Cyklistdirektørens politiske drømme<br />

Øverst på ønskelisten står hverken medvind på<br />

cykelstien eller afskaffelse af biler. Til gengæld<br />

Foto: Cyklistforbundet/Søren Svendsen<br />

For et land som Danmark bør<br />

det være et faresignal, at mange<br />

børn og unge ikke cykler længere.<br />

Det er et kulturtab, for vi har tidligere<br />

været en sand cykelnation.<br />

Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet<br />

håber Klaus Bondam, at der ved de kommende<br />

forhandlinger afsættes 2-2,5 milliarder kroner<br />

til en 10-årig pulje, som kommunerne kan søge<br />

til at forbedre vilkår for cyklister. Han håber<br />

også, at de politiske partier vil se på forslag om<br />

et særligt befordringsfrafrag for cyklister, tilskud<br />

til køb af elcykler samt incitamentstrukturer,<br />

der skal få flere børn op på cyklen.<br />

– Hvis man i kommunerne skal prioritere mellem<br />

nye vuggestuer og cykelstier, så kender jeg<br />

ikke én lokalpolitiker, der vælger cykelstier.<br />

Derfor har det været godt med statslige puljer,<br />

som kommunerne kunne søge. Vi så også gerne,<br />

at staten stillede krav til, at hvis der f.eks. bygges<br />

en ny folkeskole, så skal det sikres, at børn<br />

fra hele skoledistriktet kan cykle trygt og sikkert<br />

dertil. Jeg kunne også ønske mig, at man<br />

gav kommunerne friere rammer til at lave bilfrie<br />

zoner, hastighedsnedsættelser og lignende.<br />

Så tror jeg, vi er på vej mod et bedre cykelland,<br />

afslutter han.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 21


TEMA<br />

ENHEDSLISTENS STÆDIGE OLIEKAMP<br />

Nordsøens energiressourcer har i ca.<br />

40 år været i fokus for venstrefløjen.<br />

I mange år handlede det om,<br />

hvem der skulle have værdierne,<br />

men klimaaspektet har siden 1995<br />

haft stigende fokus.<br />

Karl Vogt-Nielsen, tidl. grøn rådgiver<br />

i Enhedslisten<br />

Venstrefløjens grand old man, Preben Wilhelm,<br />

førte som VS’er en ihærdig kamp for at få nationaliseret<br />

nordsøolien, så samfundet kunne få<br />

langt større gavn af rigdommene. Det blev den<br />

ikke, men hans indsats førte i 1979 til en berømt<br />

og afslørende TV-dokumentar ”Det sidste stik”,<br />

baseret på Prebens viden og indsigt. TV-dokumentaren<br />

var årsag til, at staten i 80’erne indgik<br />

en langt mere fordelagtig aftale med DUC, som<br />

i 1962 havde fået eneretten til at udvinde olie og<br />

gas i 50 år. Siden har Enhedslisten løbende arbejdet<br />

for at flytte rigdommene fra DUC til<br />

samfundet.<br />

Rød-grønne fantasier<br />

Kort efter Enhedslistens entré i Folketinget i<br />

1994 fik vi udformet en ”Økologisk Energiplan”,<br />

der sigtede på 100 procent vedvarende energi i<br />

2030. Lige inden var fjerde udbudsrunde i Nordsøen<br />

gået i gang, og behandlingen af disse nye<br />

oliejagter foregik alene i regi af Folketingets<br />

Energiudvalg, hvor Enhedslisten først var repræsenteret<br />

i 1998.<br />

I 1995 skulle undergrundsloven ændres, og<br />

her fremsatte Enhedslisten et ændringsforslag<br />

om, at udnyttelsen af Nordsøens ressourcer<br />

skulle styres af staten og underlægges en samfundsstyret<br />

energipolitik. Tilgangen dengang<br />

var primært, at olieressourcerne var begrænsede<br />

og skulle udnyttes som led i en omstilling<br />

til ren vedvarende energi; en vision, som dengang<br />

blev opfattet som ren fantasitænkning af<br />

andre partier. Enhedslisten stemte som de eneste<br />

mod lovændringen, som generelt svækkede<br />

statens rolle.<br />

Efter valget i 1998 fik Enhedslisten et fast<br />

medlem af Energiudvalget, hvilket gav nye politiske<br />

muligheder, da vi lige kunne nå at deltage<br />

i behandlingen af den femte udbudsrunde. Den<br />

7. maj 1998 blev der afgivet beretning fra Energiudvalget,<br />

og her var vores indstilling, at udbuddet<br />

skulle stilles i bero. Vores begrundelse<br />

var, at ”der er behov for en samfundsstyret indvindingstakt<br />

af Nordsøens energiressourcer<br />

fastlagt efter en energipolitik, hvor langsigtet<br />

forsyningssikkerhed og udnyttelse af energiressourcerne<br />

indgår i en planlagt omstilling til<br />

mindre brug af fossile brændsler og øget anvendelse<br />

af vedvarende energi.” Resten af partierne<br />

støttede udbudsrunden.<br />

FRA SORTE TIL GRØNNE ARBEJDSPLADSER<br />

Alle taler om grønne job. Men hvordan<br />

kommer vi derhen? Og er der<br />

opbakning i befolkningen, hvis<br />

det bliver dyrere at køre i bil, eller<br />

jobbet er truet, fordi det er ”sort”?<br />

Finn Sørensen, Rød+Grøn<br />

Generelt støtter fagbevægelsen den grønne<br />

omstilling og målet om 70 procent CO2-reduktion<br />

i 2030, og flere forbund engagerer sig aktivt.<br />

Men det bliver også understreget, at den grønne<br />

omstilling må gå hånd i hånd med social tryghed.<br />

Der skal investeres i uddannelse og i det<br />

sociale sikkerhedsnet.<br />

Fagbevægelsens bekymring er ikke grebet ud<br />

af det blå. Knapt en fjerdedel af befolkningen<br />

frygter, at der ikke bliver plads til dem i den<br />

grønne omstilling.<br />

Metalforbundet afviser blankt øgede CO2-afgifter.<br />

De mener, det blot vil føre til øget<br />

arbejdsløshed i eksporterhvervene, uden at det<br />

gavner klimaet. Fagbevægelsens Hovedorganisation<br />

(FH), der repræsenterer ca. 1,3 mio. medlemmer,<br />

har dog foreslået en omfattende helhedsplan,<br />

hvori klimaafgifter indgår. Men det understreges,<br />

at der skal være balance i tingene:<br />

– Omstilling skal ikke bare være grøn, den skal<br />

også være retfærdig. Vi skal ikke beskytte alle<br />

jobfunktioner – men vi skal beskytte de mennesker,<br />

der udfylder dem, sagde FH-formand Lizette<br />

Risgaard ved præsentationen af planen.<br />

Efterlyser politisk vilje<br />

I foråret kom Ingeniørforeningen (IDA) med en<br />

stor, gennemarbejdet plan for grøn omstilling<br />

Med god vilje og politisk<br />

opbakning så kan vi skabe<br />

flere job i den grønne omstilling<br />

end vi skaber i den sorte industri.<br />

Thomas Damkjær Petersen,<br />

formanden for IDA<br />

af energi og transport. Den forventes at kunne<br />

skabe 415.000 nye job over 10 år. Af samme<br />

grund er formanden for IDA, Thomas Damkjær<br />

Petersen, heller ikke så bekymret for beskæftigelsen<br />

blandt foreningens medlemmer.<br />

– De skal såmænd nok finde job, men det<br />

er vigtigt at fortælle vores unge medlemmer,<br />

at vi skal stoppe med at hive olie op af Nordsøen,<br />

og at de i kraft af deres viden selv kan<br />

22 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


Medlemsblad fra 2006 om klima og energi.<br />

Medlemsblad fra 2011 om genforhandling af olien.<br />

Ved de opfølgende tilladelser til efterforskning<br />

har Enhedslisten jævnligt som de eneste<br />

anbefalet et nej. Da Alternativet kom i Folketinget<br />

i 2015, fik vi dog dem med på vognen.<br />

Lad olien blive i jorden<br />

I 2005 fremsatte vi under en energidebat et forslag<br />

til vedtagelse, som opfordrer regeringen ”til<br />

at fremlægge en plan for omlægning af den<br />

danske energiproduktion og energiforbruget til<br />

transport, så det baseres på vedvarende energikilder<br />

i løbet af 30 år.” SF og de andre stemte<br />

imod.<br />

I 2006 kørte den sjette udbudsrunde. Igen<br />

stod vi alene om at afvise den. Samme år fremsatte<br />

Enhedslisten et beslutningsforslag om en<br />

fond til omstilling af dansk energiforsyning til<br />

vedvarende energi, finansieret af Nordsøens<br />

energi. S og SF stemte hverken for eller imod.<br />

I 2014 er vi fremme ved den syvende udbudsrunde,<br />

hvor vi igen er alene om at afvise og nu<br />

med en klar klimapolitisk argumentation.<br />

Nu står kampen så om den ottende udbudsrunde,<br />

og langt om længe ser det ud til, at flere<br />

partier omsider har erkendt, at vi skal undlade<br />

at lede efter nye oliekilder i undergrunden og<br />

undlade at udnytte de reserver, som befinder<br />

sig i Nordsøen.<br />

Som FN’s klimapanel siger, skal 80 procent af<br />

de kendte reserver forblive i jorden, hvis vi skal<br />

have en chance for at nå Paris-målsætningen<br />

om maks. to graders temperaturstigning.<br />

give et vigtigt bidrag til en bæredygtig produktion.<br />

IDA-formanden mener også, at IDAs plan vil<br />

skabe rigtig mange job til ufaglærte og faglærte<br />

i industrien.<br />

– Med god vilje og politisk opbakning så kan<br />

vi skabe flere job i den grønne omstilling end vi<br />

skaber i den sorte industri, siger Thomas Damkjær<br />

Petersen.<br />

Selvom han ikke tror på, at grøn omstilling i<br />

sig selv skaber øget arbejdsløshed, så skal det<br />

sociale sikkerhedsnet selvfølgelig være i orden.<br />

– Der er virkelig brug for en dagpengereform,<br />

slutter han.<br />

Broen til fremtiden<br />

Grøn omstilling og social retfærdighed er<br />

også ledetråden i alliancen ”Broen til fremtiden”,<br />

hvor målsætningen er klar: Danmark<br />

skal være CO2-neutralt i 2040 og grønne job<br />

er et centralt led i det, stop for boring efter<br />

olie i Nordsøen er et andet. Talsperson for alliancen,<br />

Reiner Burgwald, siger:<br />

– Det er ikke nemt at udvikle helt konkrete<br />

forslag i et samarbejde af den bredde, men<br />

omvendt er bredden også en styrke. Vi forsøger<br />

at få ideerne nedefra og har derfor nedsat forskellige<br />

branchegrupper, så de forslag, vi kommer<br />

med, har rod i virkeligheden.<br />

Regner Burgwald, der er sektorformand i FOA,<br />

fortæller, at Broen til Fremtiden har stillet forslag<br />

om et ”borgerting” i alle 98 kommuner:<br />

– Det er helt afgørende, at vi får forpligtet<br />

kommunerne på den grønne omstilling, og at<br />

fagbevægelsen lokalt får nogle gode rammer<br />

for at skubbe på den udvikling. Jeg tror, det er<br />

en forudsætning for at lykkes med den grønne<br />

omstilling, siger han.<br />

FAGBEVÆGELSENS GRØNNE PLANER<br />

Fagbevægelsens Hovedorganisation har<br />

i foråret <strong>2020</strong> fremlagt en plan med 113<br />

forslag til, hvordan vi kan sikre den grønne<br />

omstilling. FH mener selv, at planen vil give<br />

200.000 nye grønne job. Ingeniørforeningen<br />

(IDA) har en omfattende plan for grøn omstilling<br />

af energi og transport. AE-rådet har<br />

beregnet, at den vil give 415.000 nye job<br />

over 10 år. Den koster ca. 500 mia. kroner,<br />

som hovedsagelig finansieres ved besparelser,<br />

fordi fossile brændsler afløses af<br />

bæredygtige energikilder.<br />

”Broen til fremtiden”, en alliance af fagforeninger,<br />

grønne og sociale organisationer,<br />

samt forskere, vil gøre Danmark<br />

CO2-neutralt i 2040, baseret på 100 procent<br />

vedvarende energikilder.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 23


RUNDT I Ø-LANDET<br />

MARXISME FOR FAGLIGE AKTIVISTER<br />

En studiekreds om marxisme<br />

for faglige aktivister har givet<br />

gode resultater. Deltagerne<br />

har fået blod på tanden.<br />

Finn Sørensen, Rød+Grøn<br />

I regi af Fagligt Landsudvalg er der i første halvdel<br />

af <strong>2020</strong> gennemført en studiekreds i marxisme<br />

for faglige aktivister. Initiativtagerne, Rasmus<br />

Bredde og jeg selv, ville gerne tilbyde fagligt<br />

aktive i Enhedslisten, at de kunne blive klogere<br />

på socialistisk teori.<br />

Det blev der taget godt imod. Deltagerne – i<br />

gennemsnit ca. 10-12 stykker pr. aften – læste<br />

og diskuterede over syv aftener tekster af Marx<br />

og Engels og tog hul på store emner som klasseanalyse,<br />

kapitalismens udvikling og socialismen<br />

i dag. De påtog sig også selv opgaven med<br />

at holde oplæg.<br />

Studiekredsen blev afsluttet med en rapport,<br />

som viser, at deltagerne var rigtig godt tilfredse<br />

med forløbet og den gode stemning. En<br />

studiekredsdeltager beskriver det således, at<br />

det ikke gjaldt om være den klogeste, men<br />

tværtimod om at hjælpe hinanden med at<br />

blive klogere.<br />

Men det stopper ikke med det. På det afsluttende<br />

møde blev der nedsat arbejdsgrupper til<br />

at udvikle kursusmateriale til brug for nye studiekredse<br />

og til at lave oplæg om utopiernes<br />

rolle i socialismen, aktuel klasseanalyse og kapitalismens<br />

udvikling. Så vi kommer nok til at<br />

høre mere fra deltagerne.<br />

Bolette Rose Jørgensen<br />

28 år, møbelsnedker i byggefirmaet Logik & Co. Formand for Snedker -og Nichefagenes Brancheklub i 3F BJMF,<br />

og medlem af bestyrelsen for BJMFOrganizers, der organiserer udenlandske kollegaer.<br />

Af og til kan man fortabe sig i enkeltsager eller i kun at kæmpe defensivt. Teorien hjælper<br />

til at se vores udfordringer i et historisk perspektiv og minde hinanden om, at vi faktisk<br />

er et revolutionært parti. Hvis vi som arbejdere ikke kræver mere i løn og bedre velfærd,<br />

når det går godt, så ender vi med forringelser og tilbagegang over hele linjen.<br />

Hans-Henrik Rasmussen<br />

46 år, bryggeriarbejder på Harboes Bryggeri i Skælskør<br />

Vi har brug for en fælles forståelse for partiets politik og det historiske perspektiv.<br />

Jeg kan i høj grad bruge det, når jeg i hverdagen forsvarer Enhedslistens politik,<br />

og når jeg argumenterer over for kollegerne om, hvorfor vi skal stille krav om bedre løn<br />

og arbejdsforhold.<br />

Grith Andersen<br />

36 år, forretningskonsulent i en lille privat IT-virksomhed. Kandidatuddannelse i Arbejdslivsstudier<br />

og Internationale Udviklingsstudier på RUC.<br />

Studiekredsen har givet mig en bedre indsigt i, hvad socialistisk teori går ud på,<br />

og en bedre forståelse for Enhedslistens politik, og hvordan jeg argumenterer for den.<br />

Jeg kan bruge det til at blive klogere og mere kritisk, når jeg læser artikler og indlæg.<br />

Jeppe Jensen<br />

59 år. Lærer ved Københavns Kommunes Ungdomsskole. AMR og medlem af HovedMED i BUF/Københavns Kommune,<br />

aktiv i Uddannelsesforbundet.<br />

I mit faglige arbejde har jeg brug for at forbinde de små og store daglige kampe med min drøm<br />

om et bedre samfund. Socialistisk teori kan bruges til at forstå, hvordan samfundet hænger<br />

sammen, og hvilke mekanismer der driver udviklingen frem. Det bliver rigtig spændende, når vi bruger<br />

det i praksis, hvordan vi får bragt mennesker i bevægelse og givet bevægelsen retning.<br />

24 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


LAD OS FÅ DET GODE BØRNELIV<br />

TILBAGE I POLITIK<br />

Det er den enkeltes valg, om og<br />

hvornår man vil forsøge at få børn.<br />

Men det gode børneliv er vores fælles<br />

ansvar. Det er på tide at sætte<br />

familiepolitikken på dagsordenen.<br />

Annie Hagel, medlem af Hovedstadens<br />

Regionsråd og sundhedsudvalg for Enhedslisten<br />

Som medlem af Region Hovedstadens sundhedsudvalg<br />

er jeg medansvarlig for et brev, udvalget<br />

har sendt Folketingets sundhedsudvalg,<br />

med forslag om, at der indføres seksualundervisning<br />

på ungdomsuddannelserne, ”så de unge<br />

tidligt i livet bliver bevidste om konsekvenserne<br />

ved at vente med at få børn sent i livet”.<br />

Jeg tænkte, at oplysning kunne vel ikke<br />

skade. Men ved eftertanke er jeg kommet i tvivl.<br />

Dels fordi jeg er blevet belært om, at alle unge<br />

kvinder ved, at deres fertilitet har en udløbsdato.<br />

Dels fordi vi i begrundelsen for forslaget<br />

gør det samme som Sundhedsstyrelsen gør<br />

med forlaget om, at de praktiserende læger<br />

skal tale med de 18-30-årige kvinder, om de<br />

planlægger at få børn, og som kampagnen ”Har<br />

»Der er nok nogle, der har svært ved<br />

at slippe ungdomslivet. Men jeg er<br />

overbevist om, at der er flere mere<br />

tungtvejende grunde til, at mange<br />

venter med at få børn. F.eks. om det<br />

overhovedet er en god idé at sætte<br />

børn i verden.«<br />

Annie Hagel<br />

Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes valg. Men det gode børne- og familieliv er vores<br />

fælles ansvar.<br />

Foto: Mark Knudsen<br />

du talt dine æg i dag” gør. Vi lægger ansvaret<br />

over på den enkelte med påstanden om, at ”…<br />

der kulturelt (er) sket en forlængelse af ungdomstilværelsen,<br />

hvor tanken om børn føles<br />

fjern.”<br />

Endnu et krav at leve op til<br />

Der er nok nogle, der har svært ved at slippe<br />

ungdomslivet. Men jeg er overbevist om, at der<br />

er flere mere tungtvejende grunde til, at mange<br />

venter med at få børn. F.eks. om det overhovedet<br />

er en god idé at sætte børn i verden. At man<br />

venter på den mand eller kvinde, man ønsker at<br />

få børn med. At uddannelsen skal gøres færdig,<br />

og karrieren skal i gang. Usikkerhed om, hvorvidt<br />

der er et fast job og indtjening nok. Om der<br />

er en bolig, der er til at betale. Eller for kvindernes<br />

vedkommende den ulighed i indtjening og<br />

karrieremuligheder det stadig medfører at få et<br />

barn.<br />

Nogle af disse forhold har de unge kvinder og<br />

mænd selv indflydelse på. Men en række af<br />

dem er betingelser, som vi som samfund giver<br />

de unge at leve under.<br />

Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes<br />

valg. Men det gode børne- og familieliv<br />

er vores fælles ansvar. Det må vi som politikere<br />

være med til at tage på os. De unge, som vi nu<br />

opfordrer til at få børn, er vokset op i en periode,<br />

hvor den neoliberale markedstankegang<br />

har været dominerende – med den fokus på<br />

konkurrence og præstation. De skal leve op til<br />

krav om at præstere og komme hurtigt ud på<br />

et i øvrigt usikkert arbejdsmarked. I det perspektiv<br />

kan oplysning, samtaler og kampagner<br />

om at få børn komme til at virke som endnu et<br />

krav. Det fremmer næppe lysten.<br />

Familiepolitikken skal genopfindes<br />

Vi havde i Danmark i 60’erne og 70’erne en<br />

egentlig familiepolitisk dagsorden. Det var en<br />

fælles erkendelse, at børnefamilierne var hårdt<br />

pressede i hverdagen, og at det var et fælles<br />

samfundsansvar at gøre noget ved det. Men i<br />

90’erne blev det fælles ansvar for familiernes<br />

hverdagsliv afløst af det frie valg. Forældrene<br />

skulle have valgmuligheder, og politikerne<br />

skulle ikke blande sig, medmindre noget gik helt<br />

galt i familien. Der er vi stadig. Og selvfølgelig<br />

har vi et særligt ansvar for de familier, der har<br />

det sværest. Men ved at lade det ”frie valg” erstatte<br />

det fælles ansvar, har politikerne ”glemt”<br />

det hverdagsliv, som de fleste forældre og børn<br />

lever, og som mange har svært ved at få til at<br />

hænge sammen. Det frie valg er jo ikke så frit,<br />

når det kommer til stykket.<br />

I Enhedslisten har vi faktisk et udmærket<br />

(men glemt?) familiepolitisk udspil fra 2015. Det<br />

kunne vi jo som en start gå i gang med at opdatere.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 25


RUNDT I Ø-LANDET<br />

FORSLAG TIL VEDTÆGTER:<br />

ENHEDSLISTEN I ET NYT ÅRTI<br />

Hvordan får man indflydelse<br />

i Enhedslisten? Hvem skal vælge<br />

folketingskandidater? Hvordan<br />

skal vi vælge ledelsen? Og hvor stor<br />

skal den være? De spørgsmål<br />

og mange flere, skal måske drøftes<br />

på årsmødet <strong>2020</strong>.<br />

Line Barfod, Enhedslistens hovedbestyrelse<br />

Den store organisatoriske debat, som afdelingerne<br />

brugte tid på sidste vinter, og hvor hovedbestyrelsen<br />

havde udarbejdet et forslag til<br />

det årsmøde, der skulle have været i foråret<br />

<strong>2020</strong>, er udsat til årsmødet 2021. Men der er alligevel<br />

fremsendt en række vedtægtsændringsforslag<br />

– også fra hovedbestyrelsen.<br />

Det vides ikke i skrivende stund, om disse<br />

vedtægtsændringsforslag bliver behandlet på<br />

årsmødet i oktober <strong>2020</strong> eller udsat til årsmødet<br />

2021. Men her er en kort gennemgang af de<br />

væsentlige punkter:<br />

Valg af folketingskandidater<br />

Der er et bredt ønske om større lokal indflydelse<br />

på valg af spidskandidater. Der er flere<br />

forskellige forslag til, hvordan det konkret skal<br />

gøres. Det mest vidtgående er, at alle spidskandidater<br />

fremover skal vælges i de enkelte storkredse<br />

i stedet for på årsmødet. Der er også<br />

flere forslag om, at et antal spidskandidater,<br />

f.eks. 10, skal vælges på årsmødet og resten i<br />

storkredsene. Desuden er der forslag om, at<br />

urafstemning og kandidatudvalg opdeles i to<br />

eller tre landsdele, der afklares hver for sig,<br />

hvorefter årsmødet skal beslutte den/de endelige<br />

lister.<br />

Endvidere er der forslag, der ændrer på kriterierne<br />

for sammensætningen af kandidatudvalgets<br />

lister. Der er forslag om, at der kun skal<br />

vælges kandidater hvert andet år, forslag om<br />

at kandidatudvalget skal udarbejde forslag til<br />

kandidatliste inden årsmødet og forslag om at<br />

øvrige kandidater skal vælges ved urafstemninger<br />

i storkredsene. Samt at kandidater skal<br />

tilkendegive, hvis de har ønsker/krav i forhold<br />

til hvor de vil/ikke vil opstilles.<br />

Valg af hovedbestyrelse<br />

I forhold til hovedbestyrelsen er der bl.a. forslag<br />

om urafstemning landsdækkende og/eller lokalt,<br />

herunder et forslag om, at der bliver et<br />

kandidatudvalg, der skal komme med forslag til<br />

sammensætning af hovedbestyrelsen. Der er<br />

foreslået geografisk kvotering, dvs. at der så<br />

vidt muligt skal være HB-medlemmer fra alle<br />

regioner/storkredse. Eller at man nøjes med at<br />

udvide antallet af HB-medlemmer, som de delegerede<br />

på årsmødet kan stemme på, således<br />

at sammensætningen af HB i højere grad kan<br />

afspejle sammensætningen af de delegerede.<br />

Og forslag om, at HB skal udvides fra 25 til 29, 31<br />

eller 35 medlemmer. Endvidere foreslår HB, at<br />

der uanset hvilket forslag, der vedtages, skal<br />

være en solnedgangsklausul, således at det efter<br />

tre år skal besluttes, om den nye valgmetode<br />

skal fortsætte.<br />

Desuden er der forslag om at gøre vedtægterne<br />

kønsneutrale, om lidt ændrede regler for<br />

partiskat, om rotationsordning, revision, om<br />

årsmødevalgte talspersoner mv.<br />

Foto: Maria Prudholm<br />

26 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


Rød+Grøns debat flyttede til nettet,<br />

da årsmødet besluttede at halvere antallet<br />

af udgivelser.<br />

HVOR SKAL MEDLEMSDEBATTEN FOREGÅ?<br />

Helge Bo Jensen og Karl Vogt-Nielsen<br />

mødes til debat om debatten<br />

– nu og i fremtiden.<br />

Lole Møller, Rød+Grøn<br />

Vi skal give de bedste muligheder for debat<br />

mellem medlemmerne internt. I afdelinger, udvalg<br />

og netværk, men også på tværs.<br />

Sådan lyder indledningen i et af flere punkter<br />

i en henvendelse til Enhedslistens lokalafdelinger,<br />

der bærer overskriften ’Styrk partidemokratiet<br />

i Enhedslisten’. Henvendelsen er formuleret<br />

af Helge Bo Jensen og støttet af 100 andre<br />

medlemmer.<br />

– I årtier har alle medlemmer haft ret til få<br />

trykt debatindlæg i medlemsbladet, understreger<br />

Helge med henvisning til, at debatindlæg nu<br />

er henvist til nettet.<br />

Ændringen skyldes, at årsmødet har besluttet<br />

at halvere antallet af Rød+Grøn-udgivelser.<br />

– Vi skal have debat på nettet, men ikke kun<br />

der. Jeg ser en levende politisk debat som et<br />

væsentligt politisk redskab, der kan gøre folk<br />

mere engagerede og løbende få politiske<br />

uenigheder eller holdninger til den aktuelle politik<br />

frem i lyset. Medlemmernes beskedne rettigheder<br />

skal ikke bare forsvinde som en bivirkning,<br />

fordi udgivelsesfrekvensen reduceres.<br />

Hyppighed og aktualitet<br />

Karl er helt enig i, at det er vigtigt at værne om<br />

medlemmernes ret til at komme til orde i Enhedslistens<br />

egne medier.<br />

– Men jeg mener ikke, at debatindlæg i et<br />

månedsblad nogensinde har levet op til eller<br />

fremover vil leve op til reel debat. Og rammerne<br />

er ikke blevet bedre nu, hvor Rød+Grøn<br />

kun udkommer seks gange årligt. Der er tale<br />

om en debat i slowmotion, hvor der går flere<br />

måneder mellem at indlæg kan bringes og siden<br />

kommenteres, påpeger han.<br />

Men intentionen om at sikre et samlet sted,<br />

hvor alle Enhedslistens medlemmer har en fælles<br />

ramme om debat er vel god nok, spørger jeg<br />

Karl.<br />

– Helt bestemt, men der er behov for at speede<br />

op for udvekslingen af synspunkter, mener han.<br />

– Det er vigtigt at huske på, at ikke alle medlemmer<br />

er på nettet. Et trykt blad er nødvendigt,<br />

hvis vi skal nå ud til alle. Det fysiske blad<br />

betyder stadig noget for mange, fremhæver<br />

Helge.<br />

Hvordan er debatlysten?<br />

En optælling af debatindlæg i Rød+Grøn i både<br />

blad og på hjemmesiden i 2019 viser, at kun 0,8<br />

procent af medlemmerne har deltaget i debatten.<br />

Måske er forestillingen om behovet for<br />

skriftlig medlemsdebat større end medlemmernes<br />

faktiske lyst til at bidrage, spørger jeg.<br />

– Jeg er overbevist om, at der vil komme<br />

mere gang i debatten, hvis medlemsbladet<br />

omdannes til et elektronisk nyhedsbrev, foreslår<br />

Karl med inspiration fra egen fagforening<br />

(Ingeniøren).<br />

Her udkommer der to nyhedsbreve i døgnet<br />

med artikler, der ofte afføder 50 læserindlæg.<br />

– Vi behøver ikke nødvendigvis at udsende et<br />

sådant nyhedsbrev efter en fast plan, men efter<br />

behov. Det vil kunne rumme bidrag, som vi kender<br />

det fra bladet i dag, men også flere bidrag<br />

fra HB, udvalg, arbejdsgrupper, kommuner, regioner<br />

og lokalafdelinger, tænker Karl og uddyber:<br />

– Og så kan det forsynes med links til pressemeddelelser<br />

og indlæg i andre medier. Alt i alt<br />

vil det give større bredde i indhold og aktualitet.<br />

Især hvis det bygges op med indholdsfortegnelse,<br />

så man kan klikke ind på indlæg, der<br />

særligt interesserer en.<br />

– Jeg kan sagtens se, at en sådan omlægning<br />

vil give mulighed for at styrke informationsniveauet<br />

og bidrage til politikudvikling og hurtigere<br />

handling. Men det bliver næppe nogen billig<br />

omgang, selv om udgifterne til tryk og forsendelse<br />

spares. Et sådant regnestykke savnes.<br />

Hyppigere udgivelser vil kræve flere ansatte til<br />

at løse opgaven, påpeger Helge.<br />

Samtalen fortsætter længe. Nu er det op til<br />

den fortsatte debat!<br />

RØD+GRØNS DEBAT I TAL<br />

Der var 9.630 medlemmer af Enhedslisten<br />

pr. 5.december 2019.<br />

I det pågældende år har 0,8 procent haft<br />

debatindlæg i blad/og eller hjemmeside.<br />

I alt 79 indlæg, 57 fra mænd og 22 fra<br />

kvinder. 72,2 procent af debattørerne er<br />

således mænd, og 27,8 procent er kvinder.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 27


RUNDT I Ø-LANDET<br />

McKinsey<br />

rapport<br />

Illustration: iStock. Montage: Enhedslisten Grafisk<br />

UENIGHED OM AFFALDSAFTALE<br />

Inden sommerferien gik Enhedslisten med i en aftale, der vil skære markant ned på CO2-udledningen<br />

i affaldssektoren. Aftalen delte dog vandene i partiet, da der åbnes op for mere privatisering.<br />

Rød+Grøn har bedt to hovedbestyrelsesmedlemmer og et folketingsmedlem forklare nærmere.<br />

Mikael Hertoft<br />

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse<br />

Hvorfor synes du, det var forkert at tilslutte sig<br />

aftalen?<br />

– Fordi vi har overskredet en rød linje af privatisering.<br />

I stedet for at give kommunerne en<br />

større rolle i løsningen af klimaproblemerne<br />

kan aftalen tvinge dem til at privatisere den lille<br />

del af affaldshåndteringen, de har i dag. Op til<br />

hovedbestyrelsesmødet den 28. juni fik vi kritiske<br />

breve fra Miljøudvalget, fra afdelinger og en<br />

række enkeltpersoner. Ca. 20 kommunalpolitikere<br />

overværede mødet, og de fleste var stærkt<br />

kritiske over for aftalen.<br />

– Hele hovedbestyrelsen var enig om at kritisere<br />

folketingsgruppens deltagelse i aftalen.<br />

Et flertal ville dog ikke trække partiet ud af<br />

aftalen, mens et stort mindretal opfordrede<br />

folketingsgruppen til at forlade den. Jeg var<br />

med i det mindretal. Det er et alvorligt skridt,<br />

fordi det betyder tab af troværdighed på<br />

Christiansborg at trække sig fra en aftale.<br />

Men alternativet er at tabe troværdighed i<br />

forhold til den politik, vi fører. Det er en elendig<br />

optakt til kommunalvalget i november<br />

2021.<br />

Hvordan forholder du dig til folketingsgruppens<br />

bevæggrunde for at gå med i aftalen?<br />

– Folketingsgruppen ville forhindre det, der var<br />

værre: en privatisering af forbrændingsanlæggene.<br />

Men det er at acceptere en forringelse for<br />

at undgå en anden – og dermed imod Enhedslistens<br />

principper. For det andet er der stadig<br />

stor risiko for en privatisering af forbrændingsanlæggene.<br />

KL har et halvt år til at tilpasse forbrændingskapaciteten<br />

efter en række krav.<br />

Energistyrelsen skal derefter vurdere, om KL opfylder<br />

målet, og hvis styrelsen siger nej, igangsættes<br />

en privatisering.<br />

– Aftalen binder affaldssektoren til at blive<br />

styret efter markedssystemer og EU-regler og<br />

griber slet ikke ind i hovedproblemet: produktionen<br />

af affald og en distributionssektor, der<br />

pakker alle varer ind i plastik. Ved at være med<br />

i aftalen har Enhedslisten sat nogle fingeraftryk.<br />

Men vi har også gjort det meget svært at<br />

komme med en klar kritik og troværdige forslag<br />

til at løse affaldsproblemet.<br />

28 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


Benny Dall<br />

Medlem af hovedbestyrelsen<br />

Hvordan har du forholdt dig til affaldsaftalen?<br />

– Jeg var blandt fortalerne for, at vi bliver i aftalen.<br />

For det første er målsætningerne i aftalen<br />

rigtige og bør have vores støtte: Mindre affald,<br />

bedre sortering, mindre afbrænding af affald<br />

og forbud mod import af affald til forbrænding<br />

er uomgængeligt, hvis vi skal nå målene<br />

om begrænsning af CO2-emission. Det<br />

ville være helt uforståeligt, hvis vi ikke var en<br />

del af forliget. Desværre stritter virkemidlerne i<br />

to vidt forskellige retninger. En offentlig løsning<br />

på forbrænding og en privatisering af oparbejdning<br />

af affald til genanvendelse.<br />

– Enhedslisten vandt en kæmpe sejr ved at<br />

fastholde kommunalt fællesejerskab over<br />

forbrændingsanlæg og afviste dermed socialdemokraternes<br />

ønske om privatisering.<br />

Men sejren kom med en meget høj pris: Oparbejdning<br />

af affald skal privatiseres over en<br />

periode på fem år. Det begrundes i aftalen<br />

med, at ”offentlige affaldshåndteringsvirksomheder<br />

ikke er kritiske for håndteringen af<br />

vores affald”. Det strider fuldstændig mod Enhedslistens<br />

opfattelse af kritisk, offentlig infrastruktur.<br />

Er den pris værd at betale for at være en del af<br />

forliget?<br />

– Det mener jeg. Vi kan fortsat arbejde for<br />

kommunalt ejerskab af affaldsoparbejdning.<br />

Forliget indeholder i den sammenhæng en<br />

vigtig kattelem: ”Efter fire år evalueres det,<br />

om der stadig er behov for en kommunal tilstedeværelse.<br />

Såfremt der er væsentlige argumenter<br />

for en fortsat tilstedeværelse, kan<br />

aftalepartierne aftale at forlænge ud over de<br />

fem år”.<br />

– Desuden hviler forligets afsnit om oparbejdning<br />

af affald på den forudsætning, at det<br />

er en god forretning. Den forretning er forbeholdt<br />

de private, er logikken. Imidlertid er det<br />

for en række affaldsfraktioner et åbent spørgsmål,<br />

om den påstand er sand. Så selv om andre<br />

partier ønsker privatisering, er jeg ret sikker på,<br />

at de kommunale løsninger stadig kommer til<br />

at spille en betydelig rolle i fremtidens genanvendelse<br />

af affald.<br />

Mai Villadsen<br />

MF, klima- og miljøordfører<br />

Hvorfor var det rigtigt at tilslutte sig aftalen?<br />

– Vi valgte at gå med i affaldsaftalen, da den<br />

først og fremmest har en stor klimagevinst på<br />

700.000 tons CO2-ækvivalenter. Vi får for første<br />

gang en plan for kontrolleret nedlukning af vores<br />

affaldsafbrænding. Det er et rigtig vigtigt skridt.<br />

– Efter min bedste vurdering var både affaldsforbrændingsanlæg<br />

og genanvendelsesanlæg<br />

blevet privatiseret straks, havde det ikke<br />

været for vores indsats i forhandlingerne og efterfølgende<br />

tilslutning til aftalen. Vi kæmpede<br />

for en så stor klimaforbedring som muligt og for<br />

de kommunale løsninger. Det endte med en rimelig<br />

løsning for forbrændingsanlæggene. Mht.<br />

genanvendelsesanlæggene fik vi presset ind, at<br />

de ikke omgående bliver privatiseret, men at<br />

der skal foretages en evaluering om fire år. Det<br />

giver os tid til at udfordre aftalens indhold, samt<br />

at sikre ordentlige rammer for evalueringen.<br />

Hvordan forholder du dig til hovedbestyrelsens<br />

kritik af aftalen?<br />

– Jeg synes, kritikken er berettiget. Selvom alt<br />

gik enormt hurtigt, skulle vi have kommunikeret<br />

langt mere med forretningsudvalget, hovedbestyrelsen<br />

og de kommunale byrådsmedlemmer<br />

under forhandlingerne. Derfor har vi også tilrettelagt<br />

et forløb for de kommende klimaforhandlinger,<br />

hvor vi er i langt bedre dialog med<br />

hele baglandet.<br />

– Hvis vi trak os fra aftalen, som et mindretal<br />

i hovedbestyrelsen foreslog, ville der ske fire<br />

ærgerlige ting:<br />

1) Vi svækker vores mulighed for at trække i<br />

den rigtige retning og udfordre aftalens indhold<br />

indtil evalueringen om fire år.<br />

2) Chancen for, at den del af genanvendelsesområdet,<br />

der er på kommunale hænder,<br />

fortsat bliver der, vil blive forringet – for vi ville<br />

ikke kunne være i lokalet og kæmpe for de<br />

kommunale løsninger.<br />

3) Sandsynligheden for, at forbrændingsanlæggene<br />

også bliver privatiseret, ville stige betragteligt.<br />

4) Regeringen og partierne i Folketinget ville<br />

vurdere, at vi ikke er til at stole på. Det ville koste<br />

i de videre klimaforhandlinger – både for<br />

Enhedslistens indflydelse, men vigtigst også for<br />

klimaindsatsen.<br />

– Kan vi om fire år stå i en situation, hvor vi<br />

har udtømt alle muligheder for at sikre den<br />

bedst mulige udvikling på affaldsområdet, og<br />

det derfor vil give mening at bryde med forliget?<br />

Ja, det kan godt ske. Og det vil være en<br />

helt anden sag end at trække sig efter få uger.<br />

Interview af Simon Halskov, Rød+Grøn<br />

Læs hele aftaleteksten her:<br />

www.regeringen.dk/media/9591/<br />

aftaletekst.pdf<br />

DET SIGER HOVEDBESTYRELSEN<br />

OM AFTALEN<br />

”Enhedslistens indsats i forhandlingerne<br />

og deltagelse i aftalen har været afgørende<br />

for, at regeringens oprindelige udspil<br />

blev afvist, og at der ikke blev gennemført<br />

en massiv markedsgørelse af<br />

hele affaldssektoren til skade for klimaet.<br />

Hovedbestyrelsen konstaterer samtidig, at<br />

aftalen medfører en øget liberalisering af<br />

affaldssektoren og især af behandlingen<br />

af det genanvendelige affald, hvilket er et<br />

tilbageskridt for Enhedslistens ønsker om<br />

en forsyningssektor under folkelig og demokratisk<br />

kontrol, og hvor profitmotivet<br />

ikke er drivende.<br />

Det vil svække den indsats, som Enhedslisten<br />

har engageret sig i lokalt, for at øge<br />

kommunernes indflydelse på og andel af<br />

affaldshåndteringen.”<br />

Uddrag af hovedbestyrelsens udtalelse<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 29


RUNDT I Ø-LANDET<br />

SUF’S LANDSMØDE <strong>2020</strong>:<br />

VÆR MED TIL AT DEFINERE<br />

SUF’S FREMTID<br />

Efter at være blevet udskudt et halvt<br />

år er SUF’s stormøde til oktober<br />

nu i horisonten, og der er lagt op<br />

til forandringer.<br />

Gustav Nielsen, ledelsesmedlem i SUF<br />

SUF har været Enhedslistens samarbejdspartner<br />

for ungdommen i 19 år, og der var måske<br />

ting, vi var begyndt at tage for givet – eller<br />

ting, vi underprioriterede. En stribe nye som<br />

gamle medlemmer stillede efter et begivenhedsløst<br />

stormøde i 2019 op til ledelsen med<br />

planer om forandring. Ting skete dengang i<br />

november, og ting sker nu. Stiftelsen af RGU<br />

har ikke standset visionen om en bredt favnende<br />

venstrefløj, som kan rumme både revolutionen<br />

og reformen.<br />

Grundlaget for fornyelsen har været et håb<br />

om gennemsigtighed og åben debat, hvad også<br />

til tider har været svært. Ledelsens referater har<br />

ramt omegnen af 50 sider efter et ledelsesmøde,<br />

og det er nok for meget – men der har også været<br />

en ganske stærk ekstern kritik af et meget<br />

ærligt referat fra vores krisemøde i kølvandet på<br />

grundlæggelsen af Rød-Grøn Ungdom.<br />

Der skal træffes historiske beslutninger, når SUF holder stormøde den 15.-18. oktober.<br />

Debat om nyt grundlag og navn<br />

Et øget fokus på de sociale medier og en omlagt<br />

strategi har ført til, at SUF ofte har succes og har<br />

slået titaner som DSU og VU på sociale medier.<br />

SUF har ofte været det mest engagerende ungdomsparti<br />

på Facebook – vel at mærke uden at<br />

bruge en eneste krone på opreklamering. En<br />

ledelsesstil med mere fokus på individuelt<br />

ansvar har også styrket kommunikationen og<br />

forbedret arbejdet med kampagner og<br />

samarbejdet med andre organisationer i det<br />

danske politiske landskab.<br />

Grundlæggende forandringer kan dog kun<br />

ske gennem vores stormøder. Det første af<br />

disse forslag var om et nyt politisk grundlag for<br />

organisationen og et navneskifte – hvor Rød-<br />

Grøn Ungdom i november var favoritten hos ledelsen.<br />

Omstændighederne kræver imidlertid<br />

en gentænkning – og i tiden efter er der også<br />

kommet flere forslag til både minimumsprogrammer<br />

og et nyt navn, bl.a. "Rebel“ og "Enhedslistens<br />

Ungdom” (ØU). Gennem hele processen<br />

har vi debatteret med medlemmerne<br />

om vores organisations fremtid – senest på organisationens<br />

hyttefestival i år, hvor grundlaget<br />

for den debat, vi skal have om samarbejdet<br />

med RGU, blev udformet.<br />

Et afgørende stormøde<br />

Ledelsens forslag om en "daglig ledelse“ er måske<br />

det mest vidtgående og udspringer af tidligere<br />

eksperimenter med forøget personligt ansvar.<br />

Forslaget opløser koordinationsgruppen –<br />

som er et udvalg nedsat af ledelsen, der mødes<br />

ugentligt og tager mindre vidtgående beslutninger<br />

– og erstatter denne med en "stærk“ daglig<br />

ledelse på tre personer, som vælges på et stormøde.<br />

Derefter følger der også et forslag om<br />

kun at afholde et stormøde årligt i stedet for to.<br />

Ekstraordinært er ledelsens forslag sendt ud<br />

tre måneder før stormødet. Det har givet mulighed<br />

for øget debat. Om en måneds tid er der<br />

frist for almene medlemmers forslag. Ligeledes<br />

begynder stormødet allerede torsdag og har<br />

derfor en dag ekstra til debatter om de grundlæggende<br />

elementer af organisationen og<br />

bedre tid til pauser, workshops, koncerter og<br />

hyggelige indslag.<br />

"Det bliver et møde med mange afgørende<br />

øjeblikke – derfor opfordrer vi I ledelsen til, at<br />

debatterne tages åbent og ærligt og med plads<br />

til vores uenigheder, så vi sammen kan gå fra<br />

landsmødet med fornyet styrke”, som der står i<br />

det første kompendium.<br />

Vi håber, at alle unge i Enhedslisten, som ikke<br />

har følt, at de passede i SUF, vil gribe chancen til<br />

at være med til at bestemme, hvor organisationens<br />

fremtid skal ligge, og stille forslag til og<br />

deltage på SUF’s stormøde.<br />

Alle medlemmer af Enhedslisten under 30 år<br />

kan gratis blive medlem af SUF. Stormødet er<br />

den 15.-18. oktober på Tarup Skole i Odense.<br />

Medlemstal<br />

Enhedslisten havde den<br />

24. august 9.532 medlemmer.<br />

Foto: Gustav Nielsen<br />

30 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>


Kvindeseminar<br />

31. oktober-1. november. Odense<br />

Ø-netværk om Arktis og Norden<br />

Der er en stigende interesse i Enhedslisten for Arktis og nordisk<br />

samarbejde, herunder Grønland og Færøerne. Det er en fordel for<br />

vores politik, at mennesker med indsigt deltager i udformningen af<br />

vores politik. Derfor vil jeg foreslå, at vi danner et netværk, så vi løbende<br />

kan udveksle synspunkter og erfaringer.<br />

Send en mail til christian.juhl@ft.dk hvis du vil tilsluttes netværket,<br />

uanset om du vil bidrage aktivt eller om du blot vil holdes orienteret<br />

om, hvad Enhedslisten laver på området. Medlemskab af Enhedslisten<br />

er ikke en forudsætning.<br />

Børnepolitisk udvalgs landsmøde<br />

19. september kl. 10-17. Næstved Bibliotek,<br />

Kvægtorvet 4, 6, Næstved<br />

Mødet er åbent for alle interesserede, både medlemmer<br />

og sympatisører<br />

Oplægsholdere:<br />

Sarah Louise Eskildsen-Mortensen, hvorerderenvoksen<br />

Ole Henrik Hansen, lektor, DPU<br />

Mehmet Zeki Dogru, Byrådsmedlem i Greve for enhedslisten<br />

Gry Søbye, etnolog og omsorgsaktivist.<br />

Vi skal diskutere køn, kernefamilie, reproduktivt arbejde og corona<br />

samt feministisk boligpolitik. Og så selvfølgelig det kommende års<br />

arbejde.<br />

Der er rejserefusion, mulighed for overnatning og børnepasning.<br />

Og så spændende socialt og politisk samvær med kloge folk.<br />

Tilmelding og flere oplysninger: karen.n@stofanet.dk<br />

SKAL DANMARKS MEDICINSKAB<br />

STÅ TOMT?<br />

FORSYNINGSSIKKERHED I LYSET AF COVID-19<br />

Hvordan kan vi være sikre på at få den medicin, vi har brug for?<br />

Covid-19 har vist os, at vi er for afhængige af Kina som leverandør,<br />

og når der er krise, er det alles kamp mod alle for at sikre<br />

nødvendige lægemidler.<br />

4. SEPTEMBER KL 12-15. FÆLLESSALEN, CHRISTIANSBORG<br />

GRATIS DELTAGELSE BILLETTER VIA:<br />

https://billetto.dk/e/skal-danmarks-medicinskab-sta-tomt<br />

-forsyningssikkerhed-i-lyset-af-covid-19-billetter-464084<br />

Se program og alle de spændende paneldeltagere her:<br />

https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/skal<br />

-danmarks-medicinskab-staa-tomt/<br />

NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN<br />

Det bliver et hedt efterår<br />

Hovedbestyrelsens første møde efter<br />

sommerferien blev endnu engang holdt<br />

digitalt for at begrænse coronasmitten.<br />

Det gjorde dog ikke mødet mindre<br />

spændende, da Pernille Skipper lagde<br />

op til diskussion af efterårets kampe.<br />

Rasmus Vestergaard Madsen<br />

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse<br />

Vi er udfordret af, at coronakrisen begrænser<br />

bevægelsernes aktivitet på gader og stræder,<br />

men mange er heldigvis rigtig gode til at finde<br />

alternative muligheder for presse på for<br />

grønne og solidariske forandringer. De store<br />

slagsmål i efteråret kommer i høj grad til at<br />

handle om finansloven for 2021, klimaforhandlingerne<br />

om de store CO2-tunge områder<br />

landbrug og transport – og endelig regeringens<br />

bebudede stigninger (som en del af<br />

velfærdsforliget fra 2006) i den generelle pensionsalder.<br />

Derudover følger hovedbestyrelsen<br />

selvfølgelig både den sundhedsmæssige<br />

og økonomiske krise nøje og særligt den stigende<br />

arbejdsløshed.<br />

Årsmødets afvikling<br />

Årsmøde <strong>2020</strong> vil blive afholdt digitalt, hvor<br />

de delegerede fra afdelingerne mødes 10<br />

steder rundt i landet. Dette har hovedbestyrelsen<br />

valgt, bl.a. så udsatte medlemmer kan<br />

deltage, men også fordi der er en række opgaver<br />

for årsmødet, som et flertal har vurderet<br />

ikke kan udskydes yderligere.<br />

Vi håber, at I vil tage godt imod dette<br />

”særlige” årsmøde. Ingen af os har prøvet det<br />

før, men det er desværre den eneste mulighed<br />

i den givne situation. I kommer selvfølgelig<br />

til at høre mere herom.<br />

Partiskatteregler for kommunalog<br />

regionsvalgte<br />

Ude i afdelingerne er man så små begyndt at<br />

finde kandidaterne til de lokale valgkampe i<br />

2021. Derfor har hovedbestyrelsen også revideret<br />

vores fælles partiskatteregler på baggrund<br />

af de erfaringer, vi har gjort. Reglerne<br />

er derfor blevet både tydeliggjort, mens også<br />

gjort mere fleksible. De nye partiskatteregler<br />

vil blive sendt ud til afdelingerne og kan ellers<br />

rekvireres på landskontoret.<br />

RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 31


Rød+Grøn<br />

Studiestræde 24, 1. 1455 København K<br />

Magasinpost SMP<br />

Id nr: 42332<br />

KULTURSTAFETTEN<br />

DOKUMENTARFILM:<br />

CRIP CAMP – STARTEN<br />

PÅ EN REVOLUTION<br />

Crip Camps var sommerlejre for unge<br />

med handicap afholdt i staten New<br />

York i 70’erne. Her bevidstgjorde<br />

de unge sig om egne muligheder og<br />

rustede sig til det samfund, der før<br />

havde isoleret dem i institutioner.<br />

Jan Vagn Jakobsen<br />

På Crip Camps blev de unge bevidste om de<br />

barrierer, samfundet skabte for dem. Uden dengang<br />

at vide det, ændrede de historien. Den<br />

fortælling kan nu ses i en ny dokumentarfilm af<br />

James Lebrecht og Nicole Newnham.<br />

En del af deltagerne blev aktivister i Disabled<br />

in Action, der bl.a. kæmpede for den rehabiliteringsIov,<br />

der i 1972 blev arbejdet føderalt på.<br />

Den indeholdt en paragraf om ikke-diskrimination,<br />

som Nixon nedlagde veto imod. Loven blev<br />

gennemført i 1973, men ingen gjorde noget for<br />

at gøre forbuddet effektivt.<br />

Carter lovede som præsident i 1977 at gøre<br />

ikke-diskriminationen effektiv. Hans minister<br />

på feltet modarbejdede det dog, hvilket gav en<br />

ny og langt mere radikaliseret kamp, som endelig<br />

gav resultater.<br />

Det er i denne ramme, der er skabt en utroligt<br />

spændende dokumentar om frigørelse på<br />

mange planer i portrætter af de mennesker,<br />

der selv skabte resultaterne.<br />

Det blev en revolution, der ændrede synet<br />

på handicap radikalt. Men enhver revolution<br />

skal holdes i live af aktivister, der kan, vil og tør.<br />

Her opstår let et problem i dag – ikke mindst i<br />

Danmark.<br />

”Crip Camp” er en yderst seværdig film, som<br />

vi kan lade os inspirere meget af – også i Enhedslisten.<br />

Den bærer budskaber om forandringer,<br />

som stadig er utrolig vigtige.<br />

Filmen kan ses på Netflix.<br />

Foto: Netflix<br />

EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!