August 2020

More documents

Recommendations

Info

RUNDT I Ø-LANDET MARXISME FOR FAGLIGE AKTIVISTER En studiekreds om marxisme for faglige aktivister har givet gode resultater. Deltagerne har fået blod på tanden. Finn Sørensen, Rød+Grøn I regi af Fagligt Landsudvalg er der i første halvdel af 2020 gennemført en studiekreds i marxisme for faglige aktivister. Initiativtagerne, Rasmus Bredde og jeg selv, ville gerne tilbyde fagligt aktive i Enhedslisten, at de kunne blive klogere på socialistisk teori. Det blev der taget godt imod. Deltagerne – i gennemsnit ca. 10-12 stykker pr. aften – læste og diskuterede over syv aftener tekster af Marx og Engels og tog hul på store emner som klasseanalyse, kapitalismens udvikling og socialismen i dag. De påtog sig også selv opgaven med at holde oplæg. Studiekredsen blev afsluttet med en rapport, som viser, at deltagerne var rigtig godt tilfredse med forløbet og den gode stemning. En studiekredsdeltager beskriver det således, at det ikke gjaldt om være den klogeste, men tværtimod om at hjælpe hinanden med at blive klogere. Men det stopper ikke med det. På det afsluttende møde blev der nedsat arbejdsgrupper til at udvikle kursusmateriale til brug for nye studiekredse og til at lave oplæg om utopiernes rolle i socialismen, aktuel klasseanalyse og kapitalismens udvikling. Så vi kommer nok til at høre mere fra deltagerne. Bolette Rose Jørgensen 28 år, møbelsnedker i byggefirmaet Logik & Co. Formand for Snedker -og Nichefagenes Brancheklub i 3F BJMF, og medlem af bestyrelsen for BJMFOrganizers, der organiserer udenlandske kollegaer. Af og til kan man fortabe sig i enkeltsager eller i kun at kæmpe defensivt. Teorien hjælper til at se vores udfordringer i et historisk perspektiv og minde hinanden om, at vi faktisk er et revolutionært parti. Hvis vi som arbejdere ikke kræver mere i løn og bedre velfærd, når det går godt, så ender vi med forringelser og tilbagegang over hele linjen. Hans-Henrik Rasmussen 46 år, bryggeriarbejder på Harboes Bryggeri i Skælskør Vi har brug for en fælles forståelse for partiets politik og det historiske perspektiv. Jeg kan i høj grad bruge det, når jeg i hverdagen forsvarer Enhedslistens politik, og når jeg argumenterer over for kollegerne om, hvorfor vi skal stille krav om bedre løn og arbejdsforhold. Grith Andersen 36 år, forretningskonsulent i en lille privat IT-virksomhed. Kandidatuddannelse i Arbejdslivsstudier og Internationale Udviklingsstudier på RUC. Studiekredsen har givet mig en bedre indsigt i, hvad socialistisk teori går ud på, og en bedre forståelse for Enhedslistens politik, og hvordan jeg argumenterer for den. Jeg kan bruge det til at blive klogere og mere kritisk, når jeg læser artikler og indlæg. Jeppe Jensen 59 år. Lærer ved Københavns Kommunes Ungdomsskole. AMR og medlem af HovedMED i BUF/Københavns Kommune, aktiv i Uddannelsesforbundet. I mit faglige arbejde har jeg brug for at forbinde de små og store daglige kampe med min drøm om et bedre samfund. Socialistisk teori kan bruges til at forstå, hvordan samfundet hænger sammen, og hvilke mekanismer der driver udviklingen frem. Det bliver rigtig spændende, når vi bruger det i praksis, hvordan vi får bragt mennesker i bevægelse og givet bevægelsen retning. 24 RØD+GRØN AUGUST 2020
LAD OS FÅ DET GODE BØRNELIV TILBAGE I POLITIK Det er den enkeltes valg, om og hvornår man vil forsøge at få børn. Men det gode børneliv er vores fælles ansvar. Det er på tide at sætte familiepolitikken på dagsordenen. Annie Hagel, medlem af Hovedstadens Regionsråd og sundhedsudvalg for Enhedslisten Som medlem af Region Hovedstadens sundhedsudvalg er jeg medansvarlig for et brev, udvalget har sendt Folketingets sundhedsudvalg, med forslag om, at der indføres seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, ”så de unge tidligt i livet bliver bevidste om konsekvenserne ved at vente med at få børn sent i livet”. Jeg tænkte, at oplysning kunne vel ikke skade. Men ved eftertanke er jeg kommet i tvivl. Dels fordi jeg er blevet belært om, at alle unge kvinder ved, at deres fertilitet har en udløbsdato. Dels fordi vi i begrundelsen for forslaget gør det samme som Sundhedsstyrelsen gør med forlaget om, at de praktiserende læger skal tale med de 18-30-årige kvinder, om de planlægger at få børn, og som kampagnen ”Har »Der er nok nogle, der har svært ved at slippe ungdomslivet. Men jeg er overbevist om, at der er flere mere tungtvejende grunde til, at mange venter med at få børn. F.eks. om det overhovedet er en god idé at sætte børn i verden.« Annie Hagel Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes valg. Men det gode børne- og familieliv er vores fælles ansvar. Foto: Mark Knudsen du talt dine æg i dag” gør. Vi lægger ansvaret over på den enkelte med påstanden om, at ”… der kulturelt (er) sket en forlængelse af ungdomstilværelsen, hvor tanken om børn føles fjern.” Endnu et krav at leve op til Der er nok nogle, der har svært ved at slippe ungdomslivet. Men jeg er overbevist om, at der er flere mere tungtvejende grunde til, at mange venter med at få børn. F.eks. om det overhovedet er en god idé at sætte børn i verden. At man venter på den mand eller kvinde, man ønsker at få børn med. At uddannelsen skal gøres færdig, og karrieren skal i gang. Usikkerhed om, hvorvidt der er et fast job og indtjening nok. Om der er en bolig, der er til at betale. Eller for kvindernes vedkommende den ulighed i indtjening og karrieremuligheder det stadig medfører at få et barn. Nogle af disse forhold har de unge kvinder og mænd selv indflydelse på. Men en række af dem er betingelser, som vi som samfund giver de unge at leve under. Om og hvornår man vil have børn, er den enkeltes valg. Men det gode børne- og familieliv er vores fælles ansvar. Det må vi som politikere være med til at tage på os. De unge, som vi nu opfordrer til at få børn, er vokset op i en periode, hvor den neoliberale markedstankegang har været dominerende – med den fokus på konkurrence og præstation. De skal leve op til krav om at præstere og komme hurtigt ud på et i øvrigt usikkert arbejdsmarked. I det perspektiv kan oplysning, samtaler og kampagner om at få børn komme til at virke som endnu et krav. Det fremmer næppe lysten. Familiepolitikken skal genopfindes Vi havde i Danmark i 60’erne og 70’erne en egentlig familiepolitisk dagsorden. Det var en fælles erkendelse, at børnefamilierne var hårdt pressede i hverdagen, og at det var et fælles samfundsansvar at gøre noget ved det. Men i 90’erne blev det fælles ansvar for familiernes hverdagsliv afløst af det frie valg. Forældrene skulle have valgmuligheder, og politikerne skulle ikke blande sig, medmindre noget gik helt galt i familien. Der er vi stadig. Og selvfølgelig har vi et særligt ansvar for de familier, der har det sværest. Men ved at lade det ”frie valg” erstatte det fælles ansvar, har politikerne ”glemt” det hverdagsliv, som de fleste forældre og børn lever, og som mange har svært ved at få til at hænge sammen. Det frie valg er jo ikke så frit, når det kommer til stykket. I Enhedslisten har vi faktisk et udmærket (men glemt?) familiepolitisk udspil fra 2015. Det kunne vi jo som en start gå i gang med at opdatere. RØD+GRØN AUGUST 2020 25
Page 1 and 2: AUGUST 2020 NR. 120 RØD+GRØN Tema
Page 3 and 4: MÅNEDEN DER GIK Grønne budskaber!
Page 5 and 6: »Vi skal bevise, at sidste års fo
Page 7 and 8: REGERINGENS UDSPIL OM "TIDLIG PENSI
Page 9 and 10: »Det danske forsvar har i dag en l
Page 11 and 12: EU’S ”GREEN DEAL” ER FALSK RE
Page 13 and 14: KORT NYT INTERNATIONALT det ”brea
Page 15 and 16: HISTORISKE KLIMAFORHANDLINGER FORUD
Page 17 and 18: MERE GRÆS OG FÆRRE HUSDYR SKAL RE
Page 19 and 20: Foto: Organic Plant Protein var der
Page 21 and 22: FÆRRE CYKLISTER ER BÅDE ET TRANSP
Page 23: Medlemsblad fra 2006 om klima og en
Page 27 and 28: Rød+Grøns debat flyttede til nett
Page 29 and 30: Benny Dall Medlem af hovedbestyrels
Page 31 and 32: Kvindeseminar 31. oktober-1. novemb

August 2020

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?