August 2020

More documents

Recommendations

Info

TEMA Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre op med den meget intensive dyrkning af landbrugsjord og skovplantager. Det samme gælder trawling af havbunden og det hårde fiskeri. Mai Villadsen Foto: Karina Tengberg NATUREN SKAL HAVE RETTIGHEDER For første gang nogensinde skal Folketinget forhandle om biodiversitet ud fra det udgangspunkt, at mennesket skal give naturen plads. Sarah Glerup, Rød+Grøn Mai Villadsen er Enhedslistens yngste folketingsmedlem, men bare inden for hendes levetid er den danske natur synligt forandret. – Jeg er jo kun 28 år, men kan faktisk huske forskel fra min barndom til nu. Når mine forældre kørte på landevejene med mig på bagsædet, smækkede der hundredevis af insekter ud over bilens forrude. Sådan er det ikke længere, konstaterer Mai Villadsen og fortsætter: – Vi hører heller ikke lige så mange fugle synge, og vi ser færre harer og frøer. En lille del af det skyldes klimaforandringerne. Dertil kommer pesticider fra landbruget. Men den allerstørste grund til naturens tilbagegang er, at vi mennesker fylder for meget. Mennesker skal give plads Efteråret byder på danmarkshistoriens første forhandlinger om biodiversitet, hvor udgangspunktet er, at mennesker skal give plads tilbage til naturen. – I Enhedslisten mener vi, at en fjerdedel af vores landareal og havareal skal efterlades på naturens præmisser. Mennesker må gerne komme der, men naturen har førsteret, forklarer Mai Villadsen. Plads til naturen forudsætter, at nogle mennesker flytter sig. – Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre op med den meget intensive dyrkning af landbrugsjord og skovplantager. Det samme gælder trawling af havbunden og det hårde fiskeri. Derfor vil der være erhverv, hvor folk skal finde noget andet at lave. Dem skal vi selvfølgelig sikre omskoling til. Samtidig skal vi fortsætte stilen fra seneste finanslov, hvor der blev afsat 200 mio. kr. årligt til at opkøbe landbrugsjord, mener klimaordføreren. – Det er reelt det eneste bæredygtige, for vi er selv afhængige af naturen. Fiskerne klager lige nu over, at der er for lidt at fange – fordi vi har overfisket. Og landmændene er afhængige af bestøvere så som bierne – som vi har fortrængt. Naturen er til for sin egen skyld Lige nu er vi langt fra Enhedslistens mål om en fjerdedel vild natur. Heldigvis får partiet støtte fra gode kræfter, f.eks. initiativet til bevarelse af Amager Fælled, og der kaldes også på forandringer i Alternativet, SF, Socialdemokratiet og de Radikale. På ét punkt er Enhedslisten dog absolut foregangsparti. – I Enhedslisten vil vi have et regulært paradigmeskift. Gerne gennem en biodiversitetslov, der ligesom klimaloven binder politikerne på tværs af regeringsperioder. For vel er det dejligt, at vi kan få fødevarer og oplevelser fra naturen. Men i Enhedslisten mener vi dybest set, at naturen er til for sin egen skyld, ikke for vores. Derfor skal den have sine egne rettigheder, slutter Mai Villadsen. DET VIL ENHEDSLISTEN Ligesom der er vedtaget en klimalov, ønsker Enhedslisten en biodiversitetslov, så politikere forpligtes på tværs af regeringer til at arbejde for at sikre naturen og dens mange arter plads. Sidste år fremlagde Enhedslisten selv en konkret plan for genopretning af naturen i Danmark, der foreslog at afsætte 3 mia. kr. årligt til naturen frem mod 2030. En hovedpointe var, at naturen skal have plads. Derfor skal den danske planlov indføre begrebet ”naturzone”, hvor naturen får lov at blive vild, selvforvaltende og mangfoldig: • 25 pct. af hhv. danske landarealer og havområder skal være naturzone, blandt andet urørt skov og helt urørt hav. • 35 naturnationalparker etableres inden 2030 for at understøtte naturzonerne. • En pulje på 2,4 mia. kr. årligt i 10 år skal bruges på at omlægge landbrugsarealer til naturzone. Kilde: ”Fra naturkrise til vildere og rigere natur. Enhedslistens plan for genopretning af naturen i Danmark”. 16 RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong>
MERE GRÆS OG FÆRRE HUSDYR SKAL REDDE KLIMAET Der er udfordringer, men også muligheder i de kommende klimaforhandlinger om landbruget, fortæller Enhedslistens landbrugsordfører. Sarah Glerup, Rød+Grøn Landbrugsforhandlingerne bliver krævende, for regeringen har svært ved at tælle til 19, lyder det tørt fra landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen. – Man formåede jo ikke at reducere meget i energiforhandlingerne, så ret beset skal vi hente over 5 mio. tons CO2 fra landbrug og transport. I dag udleder landbruget godt 11 mio. ton, så vi taler om en halvering, forklarer han. DET VIL ENHEDSLISTEN Sidste år fremlagde Enhedslisten en meget ambitiøs klimaplan, der også gav konkrete bud på, hvordan landbrugets udledning af CO2 reduceres med mindst en tredjedel i 2030: • En CO2-afgift skal gøre det mindre rentabelt at producere de mest klimabelastende varer såsom oksekød. Provenuet geninvesteres i omlægning af landbruget. • En pulje på 100 mio. kr. går til omskoling af dem, der må finde nyt erhverv. Et landbrugsområde på godt halvanden gange Fyn udtages eller omlægges frem mod 2030: • 108.000 hektar jord med særligt højt CO2-indhold udtages af driften og yderligere 100.000 hektar udtages til natur. Jordejerne kompenseres økonomisk. • 100.000 hektar omlægges til skov. Jordejerne kompenseres for evt. indtægtstab. • 100.000 hektar omlægges med støtte til flerårige energiafgrøder som pil og poppel. Kilde: Enhedslistens klimaplan 2030, afsnittet “Fremtidens Landbrug” Det handler i høj grad om, at vi skal dyrke mindre intensivt. I seneste finanslov blev der derfor afsat penge til at udtage landbrugsjord, som kan oversvømmes eller blive til skov. Desværre er tempoet håbløst. – Vi afsatte 200 mio. kr. årligt til at opkøbe landbrugsjord. Med dét tempo når vi på 10 år at tage godt 15.000 hektar ud, og vi skal snarere nå det tidobbelte, forklarer Søren Egge Rasmussen. Mere græs og mindre korn Heldigvis er der muligheder i landbruget, for ved at dyrke jord på den rigtige måde, kan man faktisk lagre kulstof i den. Omstillingen kan vi give økonomisk incitament til. – Allerede i forståelsespapiret aftalte vi at justere på EU’s landbrugsstøtte. I dag får landmænd ca. 1.800 kr. i tilskud pr hektar korn og kun 600 kr. pr hektar græs. Hvis vi sætter sidstnævnte op, kan vi få landmændene til at dyrke mere græs, hvilket mindsker CO2-udledningen. 30 mio. svin er for mange Mens økologi er en vigtig dagsorden for landbrugsordføreren, løser den ikke i sig selv klimaproblemerne. – Økologer klarer sig med mindre gødning, og det er godt for både drikkevandet og klimaet. Men skal vi mindske CO2-udslippet, kommer vi ikke uden om at mindske vores kødproduktion. I dag har vi så mange husdyr, at vi må importere soja til foder fra et område i Sydamerika, der er større end Sjælland og Lolland tilsammen, forklarer Søren Egge Rasmussen og uddyber: – Det koster i den grad på CO2-kontoen, og jeg kan ikke bære at tænke på den dyremishandling, der følger af, at vi opdrætter 30 mio. slagtesvin årligt. Kvægproduktion er også et Skal vi mindske CO2-udslippet, kommer vi ikke uden om at mindske vores kødproduktion. Søren Egge Rasmussen stigende problem. I forhold til svin og køer bør vi starte med at halvere, hvad vi har i dag. Og de der 17 mio. mink skal sgu også ud, mener Enhedslistens landbrugsordfører. Det bliver en svær kamp, for både Socialdemokratiet og Venstre tøver og henviser typisk til, at Danmark er blandt de bedste i verden til at holde husdyr. – Jamen, de har da ret i, at man kan finde værre staldsystemer andre steder i verden. Det ændrer bare ikke på, at vi grundlæggende skal gøre op med, at vi æder så meget kød og drikker så meget mælk, slutter han. DET SIGER FORSTÅELSESPAPIRET ”Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.” Illustrationer i temaet: iStock RØD+GRØN AUGUST <strong>2020</strong> 17
Page 1 and 2: AUGUST 2020 NR. 120 RØD+GRØN Tema
Page 3 and 4: MÅNEDEN DER GIK Grønne budskaber!
Page 5 and 6: »Vi skal bevise, at sidste års fo
Page 7 and 8: REGERINGENS UDSPIL OM "TIDLIG PENSI
Page 9 and 10: »Det danske forsvar har i dag en l
Page 11 and 12: EU’S ”GREEN DEAL” ER FALSK RE
Page 13 and 14: KORT NYT INTERNATIONALT det ”brea
Page 15: HISTORISKE KLIMAFORHANDLINGER FORUD
Page 19 and 20: Foto: Organic Plant Protein var der
Page 21 and 22: FÆRRE CYKLISTER ER BÅDE ET TRANSP
Page 23 and 24: Medlemsblad fra 2006 om klima og en
Page 25 and 26: LAD OS FÅ DET GODE BØRNELIV TILBA
Page 27 and 28: Rød+Grøns debat flyttede til nett
Page 29 and 30: Benny Dall Medlem af hovedbestyrels
Page 31 and 32: Kvindeseminar 31. oktober-1. novemb

August 2020

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?