Rød+Grøn, august 2018

Folkene bag kampagnen "Ghettogether" har en
mission: Regeringens ghettopakke skal droppes.
Ingen af initiativtagerne bor i et ghettostemplet
område – og det er både en svaghed og en
styrke, mener de selv.
Foto: Ghettogether
DE SORTE HULLER I DANMARKSKORTET
Regeringens ”ghettopakke” har fået
en gruppe mennesker til at svare igen
med kampagnen GHETTOGETHER.
Linnea Waade Biermann og Maiken
Exner er blandt initiativtagerne.
Missionen er, at ghettopakken bliver
droppet, og at regeringen holder op
med at lave deres egen definition
af, hvad en ghetto er.
• Bolig
Eva Hyllegaard, Rød+Grøn
Hvordan opstod GHETTOGETHER?
Linnea: Det opstod på Krogerup Højskole. Vi gik
der sammen med cirka 30 andre, der var med
til at starte kampagnen, fordi ghettoudspillet
var noget, vi virkelig kunne blive indignerede
over. Der er ikke nogen af os bag kampagnen,
der selv bor i et listet område og bliver ramt af
det – og det er både en svaghed og en styrke
at være i den position.
Vi kan godt blive mødt med spørgsmålet om,
hvorfor vi råber så højt på nogle andres vegne
– ”I aner jo ikke, hvad det handler om”. Andre
synes, det er fedt, at privilegerede unge mennesker,
der går på højskole i Nordsjælland,
også synes, det her er forfærdeligt, handler på
det og bruger deres stemme.
Maiken: Derfor har det også været vigtigt fra
starten – og det er derfor, vi hedder GHETTO-
GETHER – at det ikke er os, der kommer og
snakker på andre menneskers vegne, men at vi
kan være en motivation til at gøre noget. Eller
en hjælp, fordi vi har nogle midler.
Hvad er problemerne med ghettoudspillet?
Linnea: Der er to dele af det. Hvis man anerkender,
at der er parallelsamfund i Danmark,
så er det ikke sådan her, man løser problemerne.
Det giver ingen mening at behandle
mennesker sådan her, selv om de boede i et
såkaldt parallelsamfund. Så er der den anden
del af det: at de konkluderer, at der er ghettoer
i Danmark, stigmatiserer nogle mennesker, der
slet ikke har brug for den negative omtale.
Maiken: Vi har også været irriterede over,
hvordan man har kigget på problemet og forsøgt
at løse det. Problemet er, at der ikke er
nok billige boliger, som folk kan betale i Danmark.
Mange mennesker bor i de billigste almene
boliger, fordi de ikke har råd til andet.
Mennesker, der er fattige eller uden job. Nu vil
man så rive deres boliger ned uden en plan for,
hvor de så kan bo.
Kan man gøre noget for at skabe et
andet syn på de her boligområder?
Maiken: Tidligere hørte det her område under
Boligministeriet, hvor det nu hører under Integrationsministeriet.
Det er på et højere niveau,
hvor man taler om ”sorte huller i danmarkskortet”,
som Lars Løkke gjorde i sin nytårstale. Det,
vi kan gøre, er at stille krav til politikerne og medierne
om at behandle det her område nuanceret.
Linnea: At anerkende ordet ’ghetto’ har også
en kæmpe effekt. At få folk til at se på, hvordan
de snakker – det er helt ned til det mindste ord.
- Der er mange fede initiativer og gode kræfter,
der er gået ind i den her sag, men der har
ikke været en fælles modstand. Man går død i
det, hvis man ikke føler den store opbakning.
Derfor vil vi gerne samle kræfterne og vise
stærk fælles modstand mod ”ghettopakken”.
STORMØDE OG FESTIVAL
GHETTOGETHER holder et stormøde
i september, sammen med ’Mangfoldige
stemmer - Mod racisme’, for folk, der
gerne vil gøre noget aktivt. I slutningen
af oktober er der planlagt en festival.
DOBBELTSTRAFZONER
Regeringen foreslår bl.a. i ghettoudspillet,
at visse forbrydelser skal give dobbelt
så hård straf, hvis de begås i de listede
ghettoområder.
RØD+GRØN August 2018 5