Rød+Grøn, februar 2018

DANMARK VIL STJÆLE FISK I AFRIKA
Den danske regering ønsker andel
i EU's fiskeri ud for Vestsahara. Fiskeriaftalen,
som EU har indgået med
Marokko og Vestsahara, er dog i strid
med Folkeretten. Den er nemlig lavet
hen over hovedet på Vestsaharas
oprindelige befolkning, saharawierne.
Af samme årsag stemte både Henrik
Høegh (V) og Mette Gjerskov (S) imod
fiskeriaftalen, da den sidst blev fornyet.
• Vestsahara
Christian Juhl, udviklingsordfører, og Søren
Søndergaard, EU-ordfører
Udenrigsminister Anders Samuelsen sagde på
et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg i oktober,
at EU’s nuværende fiskeriaftale har været
til fordel for Vestsahara. Det er ingenlunde
sandt. Fiskeriaftalen har gavnet marokkanske
bosættere i det besatte Vestsahara. Desuden
har den sikret beskæftigelse til 200 marokkanske
søfolk.
Tilbage i december 2016 fastslog EU-domstolen,
at en frihandelsaftale mellem EU og
Marokko var ulovlig, fordi den omfattede
Vestsahara. Det var en meget klar dom, som
gav store rystelser i EU-systemet. Det er
endnu ikke afklaret, hvordan EU vil tilpasse sig
dommen.
Domstolen behandler lige nu en sag om den
igangværende fiskeriaftale. Generaladvokaten
ved EU-domstolen giver i en for-udtalelse udtryk
for, at EU ikke har ret til at indgå fiskeriaftaler,
der inkluderer vandene ud for Vestsahara.
Han kalder desuden Marokkos tilstedeværelse
i Vestsahara for en ulovlig besættelse
og fremhæver, at 91,5 procent af de fisk, der
fanges indenfor den nuværende fiskeriaftale,
fanges ud for Vestsaharas kyster. Endelig udtaler
han, at der ingen garanti er for, at landets
oprindelige folk, saharawierne, er dem, der primært
drager nytte af aftalen.
Hensyn ikke længere ’afgørende’
Fiskeriaftalen skal fornyes, da den udløber 14.
juni. Fiskeriminister Karen Ellemann har bedt
Europaudvalget om et forhandlingsmandat,
som ikke omfatter den traditionelle danske
holdning: at hensynet til saharawierne har afgørende
betydning. I forhandlingsmandatets
tekst er ordet ’afgørende’ væk; nu lægger regeringen
blot ’særlig’ vægt på, at Marokko opfylder
sine forpligtelser over for Vestsahara.
Den tidligere tekst om at lægge afgørende
vægt på Vestsaharas rettigheder er væsentligt
mere bindende. Her ville ministeren ikke i EU
kunne sige ja til en fiskeriaftale, uden at Folkerettens
principper er opfyldt. Det har ikke været
muligt at få ministeren til at ændre teksten.
Hun erkender dog, at der er en afgørende forskel
på de to ord – men hun vil vurdere en ny
fiskeriaftale i sin helhed!
Tyveri ved højlys dag
Det er ganske grotesk, at EU og Marokko forhandler
henover hovedet på saharawierne.
Men hvem skal repræsentere et besat folk, vil
nogle nok spørge. FN har anerkendt organisationen
POLISARIO som retmæssig repræsentant
for saharawierne. Det samme har EU-domstolen.
Saharawierne opretholder en eksil-regering i
Tindouf. Den har både kapacitet og vilje til at
deltage i forhandlingerne.
Ministeren har i forhandlingsmandatet skrevet,
at hun søger at sikre nye fiskemuligheder
til danske fiskere. Det sker på baggrund af et
pres fra fiskerne, nu hvor Brexit-aftalen kan
give dem ringere fangstmuligheder.
Vi har svært ved at forstå, hvad der har ændret
sig, siden Høegh og Gjerskov som ministre
stemte nej til fiskeriaftalen i EU. Besættelsen af
Vestsahara er fortsat, undertrykkelsen fra Marokko
er hård og intet tyder på, at saharawierne
inddrages i de nye forhandlinger.
Den logiske slutning burde være et ’nej’ til at
fortsætte den nuværende fiskeriaftale. I stedet
kommer folkeret og menneskerettigheder til at
vige for økonomiske interesser. Og Danmark
vil placere sig i et selskab, der via EU ved højlys
dag stjæler fisk fra et besat folk i Afrika.
FAKTA OM VESTSAHARA
Afrikas sidste koloni er Vestsahara. Landet
har lidt under marokkansk besættelse siden
1976. En lille stribe ørken er dog stadig
under saharawiernes kontrol. Mere end
150.000 saharawier bor i flygtningelejren
Tindouf i Algier.
Fotos: Christian Juhl
RØD+GRØN Februar 2017 13