Kirkeblad_November_2019_ID19

More documents

Recommendations

Info

Man kan spørge sig selv, hvordan man gennem et liv igennem kan deltage i den samme gudstjeneste. For nu må den form da efterhånden have givet al sin indbyggede betydning fra sig. Vi må da have fattet dybden og højden og betydningen. Alt dét må vi da efterhånden have fattet. Men pudsigt nok, ja så opfatter vi det slet ikke på den måde. Tværtimod. For vi oplever, hvordan formen stadigvæk og hele tiden afslører nye sider af det indhold, som formen skal rumme. Men formen har trods alt det fortrin, at den gør os frie til at gøre op med den! Udfordringen består så i at acceptere, at glæden kan antage helt andre former, end dén, som vi har givet den – og antage stadig nye former. Men med Løgstrups ord, så forlanger indholdet en form, hvis vi ikke skal udleveres til det rene følelsestyranni. Eller sagt lidt anderledes: former beskytter os imod overgreb, så vi ikke bliver udleverede til hinandens stemninger, der kan være mere eller mindre velbegrundede. Og så skal vi heller ikke være blinde for, at der kan overvintre en viden i formerne – en viden, der pludselig kan blive fuldstændigt gennemsigtig og åbne sig for en betydning, der har været glemt langt, langt tilbage i tiden. Jeg fik et malerisk eksempel på dét af en konservator, der fortalte, at kan for nogle år tilbage havde et arbejde i en jysk middelalderkirke – og han fortalte så, at i forbindelse med dét arbejde havde han fået fortalt, at kvinderne nejede ved en hvidkalket overfor indgangsdøren – og det gjorde de som det allerførste, inden gudstjenesten. Og selvfølgelig, så spurgte konservatoren efter meningen med dét. Men svaret var så, at dét havde de altid gjort. Og meningen blev helt bogstaveligt afdækket, da konservatoren – i forbindelse med sit arbejde – fremdrog en middelalderlig Madonna under mange lag af kalk – lige nøjagtigt på dét sted. Pludselig kan der bagved alt det forkalkede dukke en ny betydning frem – som en afsløring af en indsigt, der for længst er blevet glemt. 4
Kom til sangaften med musik, poesi og fællessang for at fejre Ulrich Torsdag den 28. november kl. 19.00 Vores svar på Jesu forkyndelse finder aldrig sin endelige form – for vores svar på Jesu forkyndelse finder hele tiden nye former. Man kunne igen sige det på en anden måde ved at sige, at kristne har levet som karismatikere og som søjlehelgener – og som os. Efterfølgelsen har altid haft en form – én eller anden form – men altid netop en form – og efterfølgere har altid haft en lyst til at gøre deres egen form til den rigtige eller den sande form. Med billedet af troen som en uvasket lap og troen som en mousserende vin burde vi være advaret – ikke imod formen, for den er nødvendig – nej, med billedet af troen som en mousserende vin burde vi være advaret imod forestillingen om, at vi har fundet den endelige form. Adventsmøde Asta Fjord vil stå for årets adventsmøde den 2. søndag i advent den 8. december. Vi starter med en gudstjeneste i kirken kl. 14.00 og fortsætter så i Kirkehuset, hvor Asta vil fortælle adventshistorier. Der er kaffe og kage og hyggeligt samvær med sang og musik. Formen søger imod sin fornyelse – og ingen form er vel dybest set utænkelig – selv når en livlig fantasi har svært ved at forbinde meget af det, vi oplever, med kristentro. Og mon det så ikke alligevel gælder i det store hele – som det gælder for os selv – at troen trods alt søger imod en enkelthed, der matcher Vor Herres krav til os om at elske og gennem dét at glemme os selv. Jeg tror det. Det krav er i hvert fald med til at holde os i form. AC 2. søndag i advent 5
Page 1 and 2: Vejstrup Valgmenighed - en fri grun
Page 3: Det vil sige, at uanset, hvad vores
Page 7 and 8: Forslag til gudstjenesten I VEJSTRU
Page 9 and 10: Kulturcafé Vi mødes kl 14.30 i Ki
Page 11 and 12: »»Vi fik virkelig Irlands DNA ind
Page 13 and 14: Hjemmeside og Nyhedsbrev. Vi har be
Page 15 and 16: Suppleanter: Niels Nyholm nyholm.ni

Kirkeblad_November_2019_ID19

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?