00022-Niels Christian Andersen

Niels Christian Andersen (22)
Slægtshistorie
Jennum er en meget lille landsby (ca. 80 indbyggere i 2020.), der er placeret få kilometer sydøst for Spentrup, der er en større landsby (2.397 indbyggere i
2020.), der er placeret 8 km nord for Randers og 13 km syd for Mariager. Det er ifølge en lokalplan for området hensigten, at Jennum skal forblive en lille
landsby, der ikke skal vokse sammen med Spentrup. Jennum er nok mest kendt for fundet af runestenen ”Jennum-stenen”, der blev genfundet i 1913 i
Kousted Å ved enden af en stenbro ved Jennum by (stenen findes i dag i Museum Østjylland i Randers).
Jennum er en typisk middelalderlandsby med klyngegårde i midten af byen og med markerne rundt omkring selve byen. Flere småhusbebyggelser er opført i
relation til gårdene. Der findes ikke meget håndværk, forretninger, skoler og anden offentlig administration mv. i Jennum, så beboerne skal ind til Spentrup
hvis de skal handle, gå i skole og kirke mv. Spentrup var oprindelig en kirkelandsby. Byens ældste huse, kirken, rytterskolen, præstegården og
forpagterboligen ligger samlet i den nordvestlige del af Spentrup, og via lokalplanen er det besluttet at friholde området for byggeri mod vest, så den fine
udsigt til kirken fortsat er bevaret for oplandet. Kirken er/var nabo til den gamle landsbys forte (fri område, som alle har adgang til), hvor omkring byens
gårde i sin tid lå).
Spentrup blev stationsby i 1883 på Randers-Hadsundbanen og fortsatte som sådan indtil 1969, hvor den blev nedlagt igen. Omstillingen som stationsby
medførte en stor udvikling såvel inden for erhverv og forretning som nybyggelser.
Spentrup er formentligt mest kendt for at Steen Steensen Blichers var præst der fra 1825 til 1847. Han døde i 1848, hvor han blev begravet på byen
kirkegård. Ligeledes er byen kendt for at ligge ca. 3 km fra sydøst for Hvidsten Kro, der var hjemstedet for den berømte Hvidstengruppe under 2.
Verdenskrig.
Kilder: Wikipedia 5 , trap.lex.dk 6 , denstoredanske.dk 7 og randers.dk 8
Fra geodatastyrelsen/hkpn.gds.dk 9
Det er ikke helt klarlagt, hvad Niels Christian Andersen gav sig til umiddelbart efter hans konfirmation, men han blev
formentligt boende hjemme i barndomshjemmet hos moderen, der havde solgt gården til sin søn, Søren Andersen, en
broder til Niels Chrsitian, og hun boede der som aftægtskone. Niels Christian Andersen har formentligt fået en
læreplads som murerlærling, men der er ingen nøjagtige oplysninger om, hvor eller hos hvem, men formentligt var det
hos murermester Niels Jensen Bach i Hastrup, der ligger et par kilometer vest for Spentrup.
Ved Folketællingen af 1. februar 1880 ses Niels Christian Andersen, 16 år, boende hos sin broder Søren Andersen, 34 år,
på en Gård (barndomshjemmet) i Jennum. Husstanden bestod derudover af Søren’s hustru Kirstine Dorthea Jørgensen, 41
år, deres datter Ane Marie Andersen, 3 år, deres søster Kirsten Marie Andersen, 42 år og ugift, deres moder Ane Marie
Sørensen, 61 år, enke og aftægtskone. (Folketællingen af 1. feberuar 1880 for Jennum, Spentrup Sogn, Nørhald Herred, Randers Amt) 3d
FT-1880
I 1881, formentligt da Niels Christian Andersen var udlært murersvend, flyttede han til Tjærby, Gimming Sogn, Støvring
Herred, Randers Amt, men der er ikke oplyst, hos hvem han fik arbejde som murersvend, men formentligt hos Niels
Christian Jensen, der var murer i Tjærby.
I 1881 blev Niels Christian Andersen optaget i
lægdsrullen under lægdnummer 386, Gimminge
Sogn, og af registreringen ses, at han
havde reg.nr. 7 for året 1881 (E), hans navn
var registreret som Niels Christian Andersen
født den 6. juni 1863 i Spentrup, og faderen
var afdød Bolsmand Anders Thomsen. Det
fremgår, at han var til session i henholdsvis
1886 og 1887, og at han blev meddelt udygtighedspas
som begæret i 1888 og slettet af
lægdsrullen.
Lægdsrullen fra JM’s 2. ekspeditionskontor, 4. udskrivningskreds (Randers), Gimming Sogn, lægdnr. 386 3e
Leif Christensen
Redigeret og Udgivet - 14-08-2020
4