13.08.2021 Views

Struer Tracks #3 katalog DK

Struer Tracks er en international biennale for lydkunst, der finder sted i Struer, Lydens By. Struer Tracks afholdes for 3. gang d. 20 august til d. 5 september 2021.

Struer Tracks er en international biennale for lydkunst, der finder sted i Struer, Lydens By. Struer Tracks afholdes for 3. gang d. 20 august til d. 5 september 2021.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

// KONCERTER

Oplev koncerter, der rækker over traditionel kormusik, inddrager byrummet og publikum og udfordrer

sanserne med et lydunivers, der både provokerer og lægger op til eftertanke.

// PERFORMANCES OG OPLEVELSER

Oplev Struer Tracks’ kunstnere opføre deres værker overalt i byen og bliv selv en del af kunsten.

Rune Søchting, Kurator for kor-værker

Under forberedelsen til Struer Tracks #3 opstod ideen om i år at præsentere

ny-komponeret musik, der ligesom de udstillede værker fulgte biennalens

særkender om at arbejde stedsspecifikt og i det offentlige rum. Det var

oplagt at tage udgangspunkt i den stærke kor-kultur, der allerede findes i og

omkring Struer. Kor har eksisteret i forskellige former gennem historien. I den

græske tragedie optræder koret som en stemme, der kommenterer på handlingen

på scenen. Koret er her fællesskabets stemme, der taler om, hvad der sker. På forskellige

måder kan værkerne til Struer Tracks ligeledes siges at reflektere den tid vi lever i lige nu.

Ikke mindst fordi de er blevet til under en pandemi, hvor muligheden for fælles aktiviteter som

korsang har været stærkt begrænsede. Det er således med en vis stolthed at vi på Struer Tracks

præsenterer to nyskrevne værker for kor skrevet af komponisterne Anders Lauge Meldgaard og

Juliana Hodkinson.

Værkerne undersøger ideen om koret og måder at være et kor på. Ikke kun ved at skulle finde

nye måder at øve og arbejde med musik på. Det er værker, der prøver grænser af. Komponisterne

har bevidst leget med grænserne, der adskiller publikum og performer, scenerum og tilskuerrum.

Endelig er der blevet leget med måderne at bruge og integrere teknologien på i værkerne.

Disse kunstneriske eksperimenter afspejler således en unik og vanskelig situation, men er

samtidig bud på hvordan vi sammen kan mødes omkring kor og kormusik i Struer anno 2021.

Se Byen Vertikalt:

Oplev Se Byen Vertikalts fysiske lydvandring, Oddens åndedrag, der

er skabt specielt til Struer Havn. Læs mere på side 17.

Hvor: Ved bådhusene, Vraldvej 12A, Struer.

Hvornår:

20. august kl. 13.00 og 15.30

21. august kl. 11.00 og 16.30

22. august kl. 11.00 og 16.30

2. september kl. 16.30

4. september kl. 11.00 og 16.30

Soniske cykler

Skab dit eget lydbillede af Struer, Lydens By med en tur på den

soniske cykel og hør Kaffe Matthews værk Vejret er præsent.

Varighed og komposition bestemmes af rytterens rute.

Læs mere på side 12.

Du låner en Sonisk cykel ved at aflevere dit ID i depositum.

Cykler kan lånes af alle i alderen 15 og op, helt gratis.

Hvor: Struer Tracks infocenter ved Brobuerne, Fjordvejen

Hvornår: Hele perioden 20/8 - 5/9 kl. 10.00 - 18.00

Future Unreal:

Korværket Future Unreal er komponeret af

Juliana Hodkinson i samarbejde med det lokale

kor Side by Side og korleder Sisse Skovbakke.

Læs mere om Juliana og værket på side 16.

Hvor: T. W. Jensens Plads

Hvornår: 28. og 29. august kl. 12.00.

Rejse som lys der blir ved:

Rejse som lys der blir ved er et korværk skabt

til Struer Tracks af Anders Lauge Meldgaard,

komponeret i dialog med Koret Klang fra

Holstebro, og med tekst skrevet af forfatter

Amalie Smith. Læs mere om Anders og værket

på side 15.

Hvor: T. W. Jensens Plads

Hvornår: 20. aug kl. 17.30 og 21. aug kl. 12.00

og 5. sep kl. 12.00.

Guidet cykeltur

Tag din egen cykel med, eller lån en af de sonisk cykler og tag på

fælles cykeltur rundt i Struer by og havneområde. Kunstner Kaffe

Matthews tager dig med på sine favorit lyd-ruter rundt i byen.

Tilmelding ikke nødvendigt.

Hvor: Struer Tracks infocenter ved Brobuerne, Fjordvejen

Hvornår: 21. august kl. 10.00

Lyttesituation i Kurbad Limfjorden

I de rolige omgivelser i Kurbad Limfjorden, og med smuk udsigt

over vandet, inviteres deltagere til en afslappende lyttesituation,

hvor indsamlede blade og andet organisk materiale bruges som

instrumenter i en sagte komposition. Lyduniverset har en ”jordisk”

karakter, hvilket mange oplever har en beroligende og behagelig

effekt. Lyttesituationen er et led i værket indre lydlandskaber af

lydkunstner Arendse Krabbe og skal få nervesystemet til at slappe

af og sætte kroppens fordøjelse i gang

Læs mere om værket på s. 9.

Hvor: Kurbad Limfjorden, Ved Fjorden 6A

Hvornår: Mandag d. 23. august kl. 14-15

Tilmelding: På info@struertracks.dk (Begrænset antal pladser)

23

24

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!