01.04.2022 Views

Holger Danske 2. kvartal 2022

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

KRIMINELLE UDSKUD

PÅ AFBUDSREJSE

JOACHIM MORTENSEN

MEDLEM AF DFU -

AALBORG/

NORDJYLLAND

Straf de vulgære personfarlige kriminelle,

eller lad dem gå fri, alt andet vil være spild

af statskroner. I dagens Danmark fungerer

fængsler som en badeanstalt for kriminelle.

Det er stedet, hvor de kan lave mad

sammen, spille playstation og vedligeholde

deres kriminelle forbindelser.

Der er tendenser i samfundet, som hurtigst

muligt skal laves om. I den ellers så bløde debat

bliver der ofte lagt fokus på resocialisering. Det

er ikke den rette vinkel, da vi som samfund

faktisk bliver ekstremt inhumane ved dette fokus.

Men hvorfor egentlig det? - Grundet, at det

fjerner fokus fra de reelle udsatte. Det betyder i

praksis, at Danmark er nede på en strafferamme

for en fuldbyrdet voldtægt, som er så lav, at den

udsatte part hverken kan heles halvt eller helt

inden de kan risikere, at skulle se deres

gerningsmand i øjnene igen.

Generelle vilkår og ændringer i de danske

fængsler har kostet værdigheden for staten. I dag

er Danmark som nation ude på et skråplan, hvor

varigheden af vores indsatte er ekstremt kort, og

kan sammenlignes med en forlænget ferie til det

spanske øhav. Udover de meget korte straffe kan

samfundet også se på kriminelle, som bliver

behandlet som små guder. Det viser sig ved, at

der er muligheder for at tjene penge, gå til

købmanden, tage uddannelser og meget mere i

de danske fængsler. Det kan kun gå for langsomt

med at få dette lavet om. Flere ældre burde

dyrke en kriminel løbebane. Her kan der nemlig

argumenteres for, at indsatte har det væsentlig

bedre end ældre på vores plejehjem. De ældre er

ensomme, svigtet og mangler rengøring af bolig

samt hjælp til personlig hygiejne. Det som

samfundet glemmer i denne sammenligning er

blot, at de fleste ældre har været med til at skabe

det velfærdssamfund, som vi har i dag.

Derfor kan det ikke være rigtigt, at slyngler som

kun har kostet samfundet uendelige ressourcer

og midler skal have bedre vilkår. I dag kan de

fleste kriminelle modtage utallige besøg. Det skal

der sættes en stopper for. Det danske samfund

kan ikke stå model til, at mennesker som Peter

Lundin og Peter Madsen forsat kan dyrke deres

ækle og vulgære beskæftigelser bag tremmerne.

De bliver hædret og hyldet af ustabile

personligheder, som finder dem som individer

spændende. Men det kan umuligt være

fængselsvæsenets pligt, at faciliterer mødet

mellem disse mennesker. Dertil kan der også

overvejes om hårde kriminelle ikke skal have

fjernet nogen af de basale menneskerettigheder.

Argumentet i dette må være, at der til dato endnu

ikke ses store forbedringer blandt kriminelle, da

de fleste ender på samme løbebane igen. Derfor

er det måske vigtigere som samfund, at stille krav

til de indsatte og være med til at udstille dem

som eksempler for omverden.

Fjern muligheden for den tidlige prøveløsladelse.

Hårdkogte kriminelle skal ikke have muligheden

for, at blive prøveløsladt efter de har “opført sig

pænt” i en periode af deres afsoning. De skal

hellere have rigtig mange timer til, at tænke over

hvad det er de har gjort. Ydermere skal det ikke

være muligt for voldtægtsforbrydere, at søge

prøveløsladelse allerede efter et års tid. Det er alt

for tidligt i forhold til helingen af det menneske,

som de har forvoldt stor skade. Disse udsatte

ofre har brug for tid, og et fjernet fokus fra deres

gerningsmand. Derfor skal samfundet ikke

facilitere en mulighed for, at ofret kan følge

gerningsmanden i at have en fest over sociale

medier eller endnu værre møde personen i det

virkelige liv.

S. 4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!