29.02.2024 Views

DELFINEN #216

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

8

feng-shui

DIN

GUIDE

TIL STUDIEBOLIGEN

Der er sket noget fuldstændig vildt i mit liv

– jeg har fået en køjeseng! Måske lyder

det fjollet, men sengen har transformeret

mit værelse fra at være en kollegiefængselscelle

til en lækker étværelses

med egen hems. Inspireret af erkendelsen

af, hvordan noget så hverdagsagtigt som

indretning har forandrede mit velvære

markant, kommer her en Feng Shui-guide

til din studiebolig så den oldgamle

kinesiske indretningsfilosofi forhåbentlig

også kan hjælpe dig til at få energien til

at strømme mere harmonisk rundt og gøre

din studiebolig bare lidt bedre.

Af Caroline S. Lemée

OPDELING AF RUMMET

Har du en lille studiebolig, f.eks. et kollegieværelse,

kender du sikkert problemet med at grænsen

mellem studie-’mode’ og fritids-’mode’ kan flyde ud.

Når ét værelse er mange ting samtidig - studie,

kontor, soveværelse - er det vigtigt at opdele

funktionerne. Ifølge Feng Shui kan en opdeling

både være fysisk, symbolsk eller rituel. Fysisk

opdeling er for eksempel rumdelere, reoler,

gardiner mm. Pas dog på at du ikke mørklægger

dele af rummet.

Chien - livsenergien - bliver suget ud af mørke

hjørner, så placér taktisk en behagelig lyskilde hvis

du absolut skal. De mere symbolske rumopdelinger

er gulvtæpper, farvede vægge mm. Man kan også

opdele sit værelse symbolsk ved at rede sin seng

om morgenen og dække den med et sengetæppe

og stille puderne på den lange led - så afgiver

sengen mere sofa-energi end “uredt-seng-derlokker”-energi.

Selve ritualet med at redde sengen

sætter din intention om at ændre rummets energi.

YIN OG YANG

At balancere yin (det rolige og mørke) og yang (det

aktive og lyse) er essentielt. Balancepunktet

afhænger både af dit behov for enten mere ro eller

mere stimulans afhængig af dit naturlige energibehov

(tenderer du mod det overaktive eller overpassive?)

samt hvordan værelset ligger ift. verdenshjørnerne og

hvordan det er bygget. Et solrigt, sydvendt, lyst

værelse med store vinduer er meget yang, mens et

lille, skyggefuldt nordvendt værelse er mere yin.

Jeg har for eksempel larmende Langelandsgade som

udsigt, solen banker gennem vinduerne dagen lang,

og et enormt vindue – alt sammen yang - og har

derfor behov for lyse gardiner, tekstiler og blomster.

Men er dit værelse et lille kældervindue, skal der smæk

på varme farver, få nogle planter ind og eventuelt en

lampe af metal. Tabellen på næste side kan give dig

lidt inspiration til forskellen på yin-yang på værelset:

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!