Bladet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning 

Nr. 6 • 2006 

personale 

Bladet

Indhold 

2 � Leder 

4 � En ekstra chance 

6 � Speakers Corner 

7 � Lancering af kunstbog 

8 � English page 

10 � Med Mozart i gangene 

11 � Supersikre data 

12 � Kort nyt 

15 � Navnenyt 

16 � DJF-kunst 

Forsidefoto: 

Efter en trafikulykke kom assistent Elisabeth 

Mark i fleksjob hos DJF. Det er en positiv oplevelse 

for begge parter. 

Læs artiklen side 4. (Foto: Janne Hansen) 

Personalebladet 

Redaktion Janne Hansen 

Jette Ilkjær 

Søren Tobberup Hansen 

Flemming Nielsen 

Ansvarshavende Michael Laustsen 

redaktør Tlf. 8999 1683 

michael.laustsen@agrsci.dk 

Grafisk design Sine Claudell, 

Enggaardens Tegnestue 

Tryk DigiSource 

Næste nummer udkommer 12. februar 

Deadline: 29. januar 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere 

og forkorte i indsendte artikler. 

Af Just Jensen 

Én æra slutter 

og en anden begynder 

Nu siger vi farvel til DJF i Fødevareministeriet og goddag til DJF som 

et fakultet ved Aarhus Universitet 

Fra januar 2007 er Danmarks JordbrugsForskning fusioneret med Aarhus 

Universitet og vil have status som et fakultet på linie med de øvrige fakulteter 

ved universitetet. Dermed er en æra på over 100 år slut med DJF, 

eller dens forgængere, som sektorforskningsinstitution. 

Det kan være vemodigt, men som institution har vi et stort behov for en 

ny begyndelse. Med fusionen er vi i en ny situation med et godt grundlag 

for optimisme til igangsætning af nye projekter og varetagelse af nye opgaver 

som for eksempel undervisning. Fusionen vil give os en mulighed 

for at komme ud af den kedelige spiral, vi har været i gennem de senere 

år med årlige personalereduktioner. 

Historisk har vi i DJF haft en meget tæt kontakt og dialog med vores 

moderministerium, Fødevareministeriet. Denne tætte kontakt vil blive 

bevaret i den nye situation. De aktiviteter, vi hidtil har gennemført via 

vores finanslovsbevilling, vil blive videreført gennem en tilskudsbevilling fra 

Fødevareministeriet. 

Foto: Janne Hansen

Som en del af Aarhus Universitet skal vi indgå en kontrakt med 

Fødevareministeriet om at levere de ydelser, vi hidtil har leveret 

på grundlag af vores finanslovsbevilling. For at sikre højest 

mulig kvalitet og relevans af disse ydelser skal vi på alle planer i 

DJF holde en tæt kontakt med Fødevareministeriet og sikre, at 

ydelserne lever op til forventningerne om international kvalitet 

i den forskningsbaserede rådgivning af myndighederne samt 

forventninger om rettidig levering af de ydelser, vi producerer. 

Nye alliancer skal skabes 

Danmarks JordbrugsForsknings fusion med Aarhus Universitet, 

Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen i Aarhus 

samt eventuelt Danmarks Pædagogiske Universitet vil give helt 

nye muligheder for samarbejde med disse enheder. Fra DJF 

skal vi søge at indgå i så mange sådanne samarbejdsrelationer 

som muligt, ligesom vi skal søge at indgå i alle relevante interne 

fora på det nye universitet. Kun gennem en sådan tæt dialog 

med det øvrige universitet kan vi sikre, at vore kompetencer 

kommer fuldt i spil samt sikre, at vore meninger bliver hørt. 

Her har vi en stor opgave for både ledelse og medarbejdere. 

I DJF har vi tradition for samarbejde med en lang række eksterne 

partnere som andre universiteter, myndigheder, virksomheder, 

erhverv, rådgivning og brancheorganisationer, og vi 

har opbygget en stærk model for overførsel af teknologi og 

viden. Endvidere er vi en af de forskningsinstitutioner i Danmark, 

som har den største andel af aktiviteterne finansieret 

via eksterne konkurrenceudsatte midler. Alt dette giver sammen 

med vore stærke faglige kompetencer et godt afsæt for 

at gå ind i den nye situation. Fremover vil der blive et endnu 

større behov for at fastholde og anvende de kompetencer, vi 

har i DJF. 

Nærværende blad er sidste udgave som personaleblad i 

Danmarks JordbrugsForskning. Jeg vil gerne takke alle medarbejdere 

for en stor indsats indtil nu og ser frem til at byde 

velkommen til jer alle som medarbejdere ved det nye fakultet 

ved Aarhus Universitet. 

Personalebladet nr. 5 · 2006

En ekstra chance 

Fleksjob giver folk mulighed for at få en chance mere, hvis de ikke kan klare et fuldtidsjob. 

Samtidig har fleksjob-ordningen fordele for arbejdspladsen. 

Af Janne Hansen 

Elisabeth Mark er taknemlig for at få en ekstra chance i arbejdslivet efter 

sin bilulykke. 

Personalebladet nr. 6 · 2006 

Daggryet putter sig om bilen, mens den kører på vejen 

mellem Haderup og Herning i Vestjylland. Ligeud og atter 

ligeud i halvmørket går det. Elisabeth Mark er sammen med 

sin mand Henrik og deres søn på vej til Herning i morgenstilheden 

25. januar 2002 for at udstille deres simmentalerkvæg. 

Udstillingen i Herning kommer de aldrig til. Stilheden brydes 

af braget af en bil, der torpederer dem fra siden. Elisabeths 

hårspænde lander på hattehylden og hendes briller i 

motorrummet. Hendes knogler er brækket, hendes nerver 

bliver svækket, og hendes karriere bliver knækket. 

Men der er et lille lysglimt forud: et fleksjob på DJF. Det 

bliver hendes redning. 

– Både mind mand og jeg var sygemeldt i to et halvt år. 

Kommunen ville have os begge på pension. Men pension 

kan ikke udfylde min dag. Der var ingenting i hverdagen for 

os, siger Elisabeth Mark. Først forsøgte hun at holde fast på 

det gamle job som truckfører, og arbejdspladsen vil også 

gerne beholde hende. Men den knækkede krop og det nyskrøbelige 

sind kunne ikke klare det. 

Elisabeth får ondt i hele kroppen og bliver træt, hvis hun 

sidder eller står for længe ad gangen. At hun brækkede sine 

kraveben og ribben gør, at det gør ondt at løfte. Piskesmældet 

gør det svært at dreje hovedet. Og hendes post-traumatiske 

stresssyndrom giver hende konstant hovedpine, 

hukommelses- og koncentrationsbesvær og svingende humør. 

Alt dette til trods vil den ukuelige Elisabeth ikke give op. 

– Jeg mener, at jeg stadigvæk kan bruges til et eller andet, 

siger hun.

– Det er vigtigt, at man har noget at stå op til, gentager hun 

igen og igen. 

Vejen tilbage til arbejdslivet 

Elisabeth og hendes mand kom i familierådgivning, som kontaktede 

Danmarks JordbrugsForskning. 

Seniorforsker Karin Hjelholt Jensen, Afdeling for Sundhed, 

Velfærd og Ernæring ved DJF, fortæller: 

– Vi fik en mail med et tilbud om at ansætte en person i 

fleksjob. Det lød spændende at kunne hjælpe nogen i gang 

og samtidig få et par ekstra hænder. Alle har en travl hverdag 

her, så det er rart med én, der har overskud til de opgaver, vi 

andre ikke kan nå, siger Karin Hjelholt Jensen. 

Sammen med DJF vurderede familierådgiveren, hvor meget 

arbejde Elisabeth kan tåle. Det er 20 timer, hvis hun har mulighed 

for at ligge ned en gang i mellem. Og det kræver forstående 

kollegaer: at komme ind på Elisabeths kontor midt i 

en travl hverdag og se, at hun ligger på gulvet og hviler. Eller 

at hun går sig en lille tur. 

– Jeg har gode, forstående kollegaer, der forstår, hvad det 

indebærer at være i et fleksjob – at man ikke bare er en 

pibeskid. Alle mine kollegaer er opmærksomme på at spørge, 

om jeg kan holde til de opgaver, jeg får, siger Elisabeth og 

pointerer, at det er vigtigt at have en kontaktperson i gruppen 

som støtte. 

– Det kan være, at jeg er sur en dag. Det betyder ikke, at jeg 

er sur på andre mennesker, men at jeg er sur på min krop. 

Medarbejder med overskudsvarme 

Til daglig er Elisabeths arbejde meget varierende. Hun aflaster 

laboranterne med rutineopgaver, er med i svinestaldene 

for at tage notater og holde styr på tal og prøver, 

og laver kaffe. Som hendes kontaktperson Karin Hjelholt 

Jensen siger: 

– Hun udfylder funktioner, andre ikke overkommer. At hun 

eksempelvis somme tider serverer kaffe til vores møder 

med et stort smil har en positiv virkning på stemningen og 

mødedeltagerne. Vi har fået gavn af Elisabeth, især på det 

menneskelige plan. Hun løfter os op. Hvis personen i fleksjob 

er glad, har man et menneske med overskud. Og det er 

ofte en mangelvare. 

– At få et fleksjob til at lykkes er en kombination af, at vi 

kan gøre noget godt for hende, og at vi selv får noget udbytte. 

Det kræver, at arbejdspladsen er indstillet på at finde 

egnede opgaver, og at man kan finde rytmen sammen, siger 

Karin Hjelholt Jensen. 

Efter ulykken har Elisabeth det svært med at få armene op, 

men hvis hun kunne, fornemmer man, at hun vil have svært 

ved at få dem ned igen af lutter begejstring over sit fleksjob 

ved DJF. 

– Det er enormt positivt at have noget at stå op til. Jeg er 

nærmest ligeglad med, hvad jeg laver, bare jeg har noget. 

Det er min psykiske redning, at jeg blev ansat her. 

– Jeg føler, jeg kan sige: HEY! Der er brug for mig. 

Elisabeths mand, Henrik Mark, er i fleksjob på Kvægbrugets 

Forsøgscenter i Foulum. 


Det er omtrent 20 år siden, jeg begyndte at interessere mig for 

klimaændringer. Det var en naturlig forlængelse af den forskning 

i jordbrugsmeteorologi, som jeg var med til at opdyrke. 

Dengang var der en betydelig skepsis omkring realiteterne i 

klimaændringer. En del af denne skepsis trives stadig i bedste 

velgående, især i den danske debat, hvor Bjørn Lomborgs 

stædige kampagne for at sætte andre alvorlige globale problemstillinger 

på dagsordenen desværre har haft den effekt, at 

skeptikerne over for klimaændringer og deres følger har haft 

alt for let spil i medierne. Sandheden er, at klimaændringerne 

er reelle og vil forværre de øvrige globale problemstillinger. 

For 20-30 år siden gik en del af diskussionen omkring klimaændringer 

på frygten for en ny istid. Denne frygt kan vise sig 

at være overdrevet, måske ikke mindst på grund af landbruget. 

I 2003 skrev W.F. Ruddiman en artikel i tidsskriftet Climatic 

Change om menneskets påvirkning af klimaet. Denne påvirkning 

begyndte langt før brugen af fossile brændsler. 

For 8.000 år siden begyndte koncentrationen i atmosfæren af 

CO 2 at stige, og det samme skete for metan (CH 4 ) for 5.000 

år siden. Begge gasser medvirker til drivhuseffekten og den 

klimatiske opvarmning. I tidligere mellemistider har koncentrationerne 

af CO 2 og CH 4 været faldende frem mod en ny istid. 

Dette er ikke sket i den nuværende mellemistid, og stigningen 

i CO 2 falder sammen med starten på landbrugsdyrkningen i 

Europa og Asien, hvorimod stigningen i CH 4 falder sammen 

med starten på risdyrkningen i Asien. 

Af forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, 

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, 

Forskningscenter Foulum 

Klimaændringer – skal vi tage det alvorligt? 


De menneskeskabte klimaændringer kan derfor gå hen at 

bremse for en ny istid. Da en global nedkøling, som en istid 

indebærer, er betydeligt mere alvorlig end en moderat opvarmning, 

kan den globale opvarmning også have en langsigtet 

positiv effekt gennem modvirkning af nedkøling. Som det 

fremgår af den nylige Stern-rapport fra den britiske regering, 

vil den forventede globale opvarmning dog have kolossale 

negative følger for verdensøkonomien især under varmere 

himmelstrøg, hvor udviklingslandene i forvejen har svært ved 

at få tingene til at hænge sammen. 

Begrebet klimaændringer udfordrer også vores forestillinger 

omkring en stabil natur, som jo er en af de grundlæggende 

aksiomer i vores naturbeskyttelse. Basalt set er naturen aldrig 

i balance, men altid under forandring. Dette er en af de 

pointerne i en spændingsroman af Michael Crichton (Frygtens 

pris). Romanen skal dog ikke læses for sine udsagn om 

klimaændringer, som er meget selektive. 

Det er dog på tide, at vi overvejer, hvordan vi griber naturbeskyttelse 

an i et miljø under forandring.Vi må overveje, om 

nogle naturtyper næppe står til at redde, hvor de befinder sig 

nu, og om vi i stedet må sikre, at de kan etablere sig andre 

steder. Tilsvarende overvejelser skal vi også gøre os, når det 

drejer sig om landbrugets miljøpåvirkning. 

I Speaker's Corner luftes tanker og meninger. 

Vi hører gerne dine! Har du kommentarer til 

indlæggene, er du velkommen til at skrive til 

redaktionen på Janne.Hansen@agrsci.dk.

Kunsten og Videnskaben 

Af Janne Hansen 

– Man kan undvære kunst ligeså lidt, som man kan undvære 

kærlighed og sex. 

Det var den friske udmelding fra multikunster Monica Ritterband, 

da hun sad i den varme stol ved eventen ”Kunsten og 

Videnskaben” på Forskningscenter Foulum. Et interview med 

den kreative og produktive designer og kunstner var en del af 

arrangementet til lancering af DJFs nye kunstbog ”Shadows 

and light – Lys og skygge”. 

Rigtigt er det i hvert fald, at der sættes stor pris på kunsten hos 

både ansatte, ledelse og gæster ved DJF. Mange af gæsterne 

ved eventen benyttede lejligheden til at komme med på de 

nyoprettede vandreture, der fører folk forbi udendørs- og 

indendørskunsten ved Forskningscenter Foulum. Turene blev 

underholdende og kyndigt guidet og kommenteret af Monica 

Ritterband, billedhugger Erik Varming, kunstner Erland Knudssøn 

Madsen og galleriejer Torkild NB Nielsen. 

Det kunstneriske og det kulinariske var en del af arrangementet. 

Monica Ritterband causerede om kunst. 

Fotos: Flemming Nielsen 

Anker Buch spillede musik 


English page 

The articles in this magazine have been translated into 

English. Some of them appear in abridged form on this 

page. The rest can be found on the intranet. 

Click on “Personalebladet” under the heading DJF, 

choose UKversion, and then click on the latest issue. 

One era ends and another begins 

Now is the time to say goodbye to DIAS as part of the 

Ministry of Food, Agriculture and Fisheries and hello to 

DIAS as a faculty at the University of Aarhus 

By Just Jensen (page 2-3) 

From January 2007 the Danish Institute of Agricultural 

Sciences will merge with the University of Aarhus and will be 

become a faculty on par with the other faculties at the university.Thus, 

for DIAS or its predecessors an era of over 100 

years as a sector research institute will come to a close. 

As part the University of Aarhus we will enter into a contract 

with the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries stating 

that we will deliver the same services and products as we 

did on the basis of our grants. In order to ensure the highest 

possible quality and relevance of these services we must at 

all levels at DIAS maintain close contact with the Ministry of 

Food, Agriculture and Fisheries and ensure that our services 

and products live up to expectations for international quality 

in research-based policy advice to the authorities as well as 

expectations for delivering the goods on time. 

New alliances must be made 

The merger of the Danish Institute of Agricultural Sciences 

with the University of Aarhus, the National Environmental 

Research Institute and Aarhus School of Business as well as 

(perhaps) the Danish University of Education will open the 

door to completely new opportunities for collabration with 

these institutions. From DIAS we should try and enter into as 

many professional relationships as possible, just as we should 

try to become part of all relevant internal forums at the new 

university. 

This issue of the staff newsletter is the last DIAS issue. I would 

like to thank all staff for their remarkable efforts until now and 

look forward to greeting all of you as employees at the new 

faculty at the University of Aarhus. 


A second chance 

Flex jobs give people the opportunity of a second chance 

if they cannot manage a fulltime job. At the same time, 

flex jobs are beneficial for both employer and employee. 

By Janne Hansen (page 4-5) 

Dawn cuddles the car as it drives on the road between Haderup 

and Herning in West Jutland.The road stretches endlessly 

straight ahead in the shadows.Together with her husband 

Henrik and their son, Elisabeth Mark is on her way to Herning 

in the morning quiet on 25 January 2002 to exhibit their Simmentaler 

cattle. 

They never make it to the exhibition in Herning.The silence is 

broken by the crash of a car that whams sideways into them. 

Elisabeth’s hair slide lands on the parcel shelf and her glasses 

end up in the bonnet. Her bones are broken, her nerves become 

shattered and her career falls in ruins. 

But there is a glimmer of light ahead: a flex job at DIAS. It 

rescues her. 

The road back to employment 

After two and a half years of sick leave, Elisabeth and her husband 

are given family counselling, which contacts the Danish 

Institute of Agricultural Sciences. 

– I now have good, understanding colleagues that realise what 

it means to be in a flex job – that you are not just a whimp.All 

my colleagues are aware of asking me if I can handle the tasks 

they set, says Elisabeth and points out that it is important to 

have a contact person within the group as support. 

Elisabeth’s daily work routine is very variable. She relieves the 

laboratory technicians, accompanies the others to the pig 

house and takes notes and manages figures and samples, and 

makes coffee. 

After the accident, Elisabeth finds it hard to raise her arms 

but if she could, you get the feeling she would have difficulty 

lowering them again from pure enthusiasm about her flex job 

at DIAS. 

– It is enormously positive to have something to get up to in 

the mornings. I almost don’t care what I do, as long as I have 

something to do. It is my mental salvation that I was given a 

job here at DIAS. 

– I feel that I can say: HEY! There is use for me.

Climate changes 

– should we take them seriously? 

Basically, nature has never been static but is constantly undergoing 

changes. It is high time that we consider how we want 

to handle nature preservation in a dynamic environment. 

By research professor Jørgen E. Olesen, Department of Agroecology, 

Research Centre Foulum (page 6) 

The truth is that climate change is real and will worsen the 

other global problems. 

20-30 years ago much of the debate regarding climate 

change was concerned with the fear of a new ice age. This 

fear can turn out to be exaggerated, perhaps not least due 

to agriculture. Our influence began long before we started 

using fossil fuels. 

The climate changes created by humans can prohibit a new 

ice age. Since a global cooling, which an ice age would cause, 

is much more serious than a moderate warming, then global 

warming can also have a positive effect in the long run, by 

preventing cooling. As disclosed in the recent Stern-report 

from the British government, the expected global warming 

will, however, have huge negative repercussions for the world 

economy, especially in the warm countries where developing 

countries already have trouble making ends meet. 

The concept of climate change also challenges our ideas 

about a stable environment, which is one of the basic axioms 

of nature preservation. Basically, nature is never static, but 

always undergoing changes. 

It is high time that we consider how we want to handle nature 

preservation in a dynamic environment. We must speculate 

if some types of nature are impossible to save in their 

present locations and if we should instead ensure that they 

are established elsewhere.The same kinds of considerations 

are relevant with regard to the effect of agriculture on the 

environment. 

Mozart in the corridors 

Wireless network will be introduced to DIAS next spring. 

The man behind the scene has for quite a while been wearing 

out his shoes in the corridors of Research Centre Foulum 

with his computer tuned in to Mozart and the P1 radio 

programme. 

By Søren Tobberup Hansen (page 2-3) 

Denmark’s Radio’s P1 music via the internet has been a faithful 

companion to Ole Rahn of late. He is our it-security expert 

and it is his job to introduce a wireless network in the 

corridors of the research centres of DIAS. Introduction of 

the network requires many long treks with a small, portable 

computer connected to the wireless network. 

– Once each access point was established in the corridors 

and the meeting rooms, I have gone around and tested the 

network with my computer to ensure that it works everywhere 

inside the buildings. I have done it by listening to music 

on the internet radio. 

- If the music vanishes or starts to break up I can adjust immediately 

at the individual access points, Ole Rahn explains. 

- With the network, many of our guests will be able to access 

their own data via the Internet and not have to use our 

internal net.That will make it possible for guests to fetch, for 

example, data files and presentations, or read e-mails, when 

they are attending meetings at DIAS, says Ole Rahn. 

Ole Rahn expects that he will have established the wireless 

network at all research centres by the end of spring. 

In those spots where many users are expected, extra access 

points will be set up to ensure that all who should so desire 

can gain access to the wireless net. 


Danmarks Radios P1 netradio har været en tro makker for 

Ole Rahn den seneste tid. Han er it-sikkerhedsekspert og har 

til opgave at rulle et trådløst netværk ud på DJF’s forskningscentre. 

I første omgang koncentrerer han sig om Forskningscenter 

Foulum. Udrulningen af netværket kræver mange, lange 

gåture med en lille bærbar computer tilsluttet det trådløse 

netværk. 

– Når de enkelte såkaldte access-points er blevet sat op på 

gangene og mødelokaler,har jeg gået rundt og testet netværket 

med min computer for at sikre, at det virker over alt inden 

døre. Det har jeg gjort ved at høre musik via netradio. 

– Hvis musikken er faldet ud eller begyndt at hakke, kunne jeg 

straks justere på de enkelte access-points, forklarer Ole Rahn. 

Et længe ventet ønske 

Et trådløst netværk har været efterspurgt længe af både ansatte 

og besøgende. I første omgang får gæster mulighed for at 

anvende det trådløse netværk i og omkring mødelokalerne. 

– Mange af de besøgende, vi har, får med netværket adgang 

til deres data via Internettet og ikke vores interne net. Det 

gør det muligt for gæsterne at hente eksempelvis datafiler og 

præsentationer eller læse e-mails, når de sidder til møder på 

DJF, fortæller Ole Rahn. 

10 Personalebladet nr. 5 · 2006 

Med 

Mozart 

i gangene 

Trådløst netværk rulles 

ud på DJF’s centre i løbet 

af foråret 2007. Manden bag 

har længe gået gangene tynde på 

Forskningscenter Foulum med computeren 

skruet ind på Mozart og P1. 

Af Søren Tobberup Hansen 

Foto: Flemming Nielsen 

Opsætning af trådløst netværk er forbundet med stor risiko 

for at andre kommer i nærheden af DJF-data. Derfor er installationen 

også bygget op omkring den bedst mulige sikkerhed. 

Besøgende får adgang til systemet ved at henvende sig i 

receptionen og dér få udleveret et tidsbegrænset password 

og brugernavn. 

Ole Rahn forventer, at han i løbet af foråret har etableret et 

trådløst netværk på alle centre. Sideløbende med det arbejder 

han på, at det netværk, som DJF-ansatte i dag er logget på, 

også bliver tilgængeligt via et trådløst netværk. 

– Vores nuværende kablede netværk bliver suppleret med 

et trådløst netværk, der etableres i de access-points, jeg er 

undervejs med at sætte op, forklarer han. 

Ole Rahn gør opmærksom på, at det trådløse netværk ikke 

får nær den samme hastighed som det kablede netværk. Det 

kablede netværk har hastigheder op til 1 Gigabit. Det trådløse 

netværk får en maksimal hastighed på 54 Mbit faldende 

til 4 Mbit afhængig af antal brugere og afstand fra nærmeste 

access-point. 

De steder, hvor der forventes mange brugere, sættes ekstra 

access-points op for at sikre, at alle, der ønsker det, kan komme 

på det trådløse net.

SuperSikre data 

Tiden med et serverrum under receptionen ved Forskningscenter 

Foulum er ved at rinde ud. De talrige servere og andet it-udstyr flytter 

omkring årsskiftet adresse, idet der er investeret flere millioner kroner i 

et splinternyt og topmoderne datacenter på en anden lokalitet på Forskningscenter 

Foulum. 

Det nye datacenter vil medvirke til et gevaldigt sikkerhedsmæssigt løft. 

I det hypermoderne rum er der blevet plads til 36 såkaldte rack-skabe, 

der kan rumme talrige servere. Der er nødstrømsanlæg, køleanlæg, som 

holder temperaturen på konstant 18 grader, og det mest blærede: et 

automatisk brandsluknings-system. 

– Systemet er i stand til at opdage forstadier til brand, fordi det i sig selv 

vil udsende små partikler i luften. Da brandslukningssystemet hele tiden 

tager prøver af luften, vil en brand eller forstadier blive opdaget meget 

hurtigt. 

– Udvikler det sig til egentlig brand i en server, sørger systemet for at 

slukke den øjeblikkeligt ved hjælp af den inaktive luftart inergen, forklarer 

it-sikkerhedseksperten Ole Rahn. 

Han tripper for at få det nye serverrum helt op at køre. Det sker, når 

serverne flyttes fra det nuværende serverrum, hvilket Ole Rahn glæder 

sig til. 

– Det nuværende serverrum er proppet med udstyr. Det er for lille, og 

så er vores data på serverne ikke sikrede godt nok, påpeger han og fortsætter: 

– Blandt andet går der i serverrummet nogle vand- og kloakrør igennem 

rummet, og der er heller ikke noget brandslukningsudstyr. 

Drama i serverrummet 

Udstyr til brandslukning har der aldrig været brug for i det gamle serverrum, 

men alligevel har der været uheld: 

– Vi har haft vandskader, strømafbrydelser og flere tilfælde med overophedning 

og har dermed været ude af drift på nogle af vores systemer i 

en periode. Det generer vores brugere og koster tid og penge, forklarer 

Ole Rahn. 

Årsagen til flytningen er først og fremmest et gammelt ønske om at 

sikre DJF’s data bedre, men der bliver også for alle statsinstitutioner stillet 

væsentligt større krav til sikring af data. DJF skal som alle statsinstitutioner 

overholde DS484 Dansk Standard for Informationssikkerhed senest ved 

årsskiftet. 

–Vi kommer til at overholde alle regler med det nye rum. Samtidig står vi 

med et af de bedste serverrum, der findes i fædrelandet, siger Ole Rahn. 

DJF’s ansatte kan ifølge Ole Rahn glæde sig, fordi deres data fremover 

sikres bedst muligt samtidig med, at der fortsat vil være en meget høj 

oppetid (tid, hvor servere og netværket fungerer, red.). 

DJF tager ved årsskiftet et 

af landets mest avancerede 

datacenter i brug. 



Personalebladet nr. 6 · 2006 11

Forskud på fusionen 

Der blev taget forskud på fusionen, da kommende 

kolleger i det nye Aarhus Universitet fra Danmarks 

Miljøundersøgelser (DMU) og DJF mødtes 

ved to fælles workshops på Forskningscenter Årslev 

i oktober. 

Formålet var at blive bedre til at skrive videnskabelige 

artikler. Det blev der arbejdet intensivt 

med, ledet med humor og dygtighed af professor 

emeritus David Lindsay fra University of Western 

Australia. Udgangspunktet var deltagernes egne 

tekster, hvilket gav et godt indblik i det konkrete 

forskningsarbejde i de to institutioner. 

DJF på karrieremesse 

i Aalborg 

Danmarks JordbrugsForskning var på pletten, da ingeniørstuderende 

på udkig efter karrieremuligheder kom fra Århus, 

Esbjerg, Herning, Horsens og Aalborg. 

Trækplasteret for de studerende var DSE Messe Jobtræf Aalborg, 

som De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) ved Aalborg 

Universitet havde stablet på benene 11.-12. oktober 

2006 i Gigantium ved siden af Aalborg Universitet. 

Formålet med den årlige messe er at tiltrække ingeniørstuderende, 

som er potentielle fremtidige specialestuderende 

eller ansatte. Her er det, at DJF kommer ind i billedet.Vi deltog 

med en stand for at præsentere de forskningsdiscipliner vi har, 

der er relevante for ingeniørstuderende, og derved tiltrække 

dem til projekter hos DJF. Allerede på nuværende tidspunkt 

har vi omkring 20 ansatte med ingeniøruddannelse. 

Forskere fra DJF og DMU deltog i en workshop ”Writing in English for 

Scientific Journals”, hvor professor emeritus David Lindsay fra University of 

Western Australia (nr. 2 fra venstre i bagerste række) underviste. 

Projektforsker Mette Lægdfmand, JPM og senierforsker Christine M. 

I forrige nummer af Personalebladet er kunsten på bagsiden tilskrevet Sys Svinding. Det er en 

beklagelig fejl, idet kunstværket, der hedder ”De fire årstider”, er skabt af kunstneren Mark 

Lauberg.Vi beklager fejlen. Kunstværket står i gårdspladsen ved Forskningscenter Bygholm. 


Røntved, SVE, deltog i DSEmessen på DJF’s stand. (Foto: Ejner Serup) 

– Aalborg Universitet tilbyder specialer inden for kemiteknik, 

miljøteknik og bioteknologi – og de har alle relevans for 

DJF, påpeger besøgsleder ved Forskningscenter Foulum, Ejner 

Serup. Han er hvert år med til at organisere DJF’s stand på 

messen.

Slået til ridder af dronningen 

”Det behager Hendes Majestæt Dronningen at udnævne…” 

Sådan begyndte brevene, der gled ind ad brevsprækkerne hos 

forskningschef Kirsten Jakobsen, Afdeling for Husdyrsundhed, 

Velfærd og Ernæring, og driftschef Knud Erich Thonke. 

Det royale brev meddelte, at de var blevet tildelt Ridder af 

Dannebrogsordenen i anledning af deres 40 års jubilæer. Det 

skete efter indstilling fra direktionen for Danmarks Jordbrugs- 

Forskning. 

– Det er en anerkendelse. Det betyder vel, at jeg ikke har 

kvajet mig væsentligt, og at jeg har gjort en forskel ind i mellem, 

siger Knud Erich Thonke. Siden han modtog sit ridderkors, 

har han været på farten i Peru og er nu ved at afslutte 

sine arbejdsopgaver i forbindelse med, at han fratræder som 

driftschef 31. december. Derfor har han endnu ikke været i 

audiens hos Hendes Majestæt Dronningen for personligt at 

sige tak for udmærkelsen. 

Anderledes er det for Kirsten Jakobsen.Hun kunne ikke dy sig for 

at hilse på Dronning Margrethe ved førstkommende lejlighed. 

– Jeg er nok en af de mest royale mennesker her på stedet, 

indrømmer hun. 

Derfor stod hun i stiveste,nyeste puds i sort og grønt,med handsker 

på hænderne, sommerfugle i maven og tørhed i munden 

foran Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II af Danmark i 

enerum på Christiansborg Slot og takkede for ordenen. Det var 

den 6. november 2006, den samme dag som Kirsten Jakobsen 

fyldte 65 år. Det er sikkert en fødselsdag, hun sent vil glemme. 

– Det er en stor ære at få tildelt Ridderkorset, siger hun stolt. 

Store skiftedag 

Efter 31. december 2006 sker der flere ændringer blandt ledende 

medarbejdere på DJF og i DJF’s organisation: 

Just Jensen bliver dekan på vores nye fakultet på Aarhus Universitet. 

Ole Olsen og Søren A. Mikkelsen bliver prodekaner. 

K.E.Thonke går på pension efter mere end 40 års tro tjeneste. 

Driftsafdelingen (DAD), som han var chef for, lægges sammen 

med Administration og bliver fremover til Fakultetssekretariatet. 

Forskningschef Kirsten Jacobsen. 

(Fotos: Janne Hansen) 

Driftschef Knud Erich Thonke. 

(Foto Henny Rasmussen) 

Niels Kiil bliver chef for Fakultetssekretariatet, og Kjeld Lanng, 

nuværende personalechef, bliver souschef. 

Michael Laustsen, leder af Kommunikationsafdelingen (KOM), 

fratræder 31. december 2006. Afdelingen deles op i en it-afdeling, 

som Bjarne Poulsen fortsætter med at være leder for, 

og en egentlig kommunikationsdel, der bliver en stabsfunktion 

med organisatorisk ophæng i Fakultetssekretariatet. 

Personalebladet nr. 6 · 2006 1 

Af Janne Hansen

Af Flemming Nielsen 



Amerikansk energi og ekspertise 

I 1980 omlagde den amerikanske regering sin støtte til 

universiteterne: ”Hvis I vil have nogen som helst form 

for støtte og penge fra os, skal I sørge for, at den viden, 

der skabes på universiteterne, bliver til forretningsideer, 

produkter og virksomheder”. 

- I al beskedenhed er vi i USA 30 år foran 

Europa, når det kommer til samarbejde 

mellem universiteter og erhvervslivet, kon- 

staterede juraprofessor Karen Hersey, der 

leverede et energipakket indlæg på en pa- 

tentworkshop i Foulum den 15. november. 


Den kloge, den kyndige 

og den kulinariske 

Firmadysten Syv Rigtige blev ikke vundet af DJF, 

men det blev til spændende oplevelser 

og en placering i det øverste felt. 

Røgede rejer og svinebøffer stod på det gastronomiske menukort, 

da Jens Hansen-Møller bragede til top i firmadysten Syv 

Rigtige, der har fundet sted over de seneste par måneder i og 

omkring Viborg. 

Jens Hansen-Møller var den eneste af syv DJF-deltagere, der 

formåede at sætte de øvrige 23 deltagende virksomheders udøvere 

til vægs. Dog var det tæt på i matematik-konkurrencen, 

hvor Frede Aakmann Tøgersen fik en fornem andenplads. 

Vinder af kokkekonkurrencen seniorrådgiver JEns 

Hansen-Møller, SVE. (Foto: Flemming Nielsen) 

Det var stærkt motiverende for universiteterne. En af 

de personer, der gik forrest i USA med at få viden 

overført til erhvervslivet, var juraprofessor Karen Hersey, 

der fra 1980 stod i spidsen for MIT (The Massachusetts 

Institute of Technology). Den 15. november 

besøgte hun og tre andre internationale profiler Danmarks 

JordbrugsForskning for at deltage i TechTrans’ 

advisory board. Men der blev også tid til at møde forskere 

under en workshop om patenter. 

En amerikansk bank regnede i 

1995 ud, at MIT havde fostret 

4.000 virksomheder på verdensplan 

med 1,1 millioner ansatte, 

der tilsammen tjener 232 milliarder 

dollar om året.

Nyt om navne 

Af Personaleenheden 

Line Gry Høgstrup er ansat som akademisk 

medarbejder i Administrationen, sekretariatet, 

fra 1. november 2006. 

Mette Leth er ansat som elev i Afd. for 

Mark- og Stalddrift, Foulum, fra 1. oktober 

2006 til 31. juli 2007. 

Bo Kjelde er ansat som fuldmægtig i 

Administrationen, Personaleenheden 

(barselsvikar), fra 23. oktober 2006. 

Sonja D. R. Kristensen er ansat som kontorfunktionær 

i Administrationen, Regnskab, 

fra 13. oktober 2006 til 12. april 2007. 

Lidt dramatik blev der også plads til på DJF-holdet. Ander 

Fønss måtte træde til, da Lene Juul Pedersen på selve dagen 

for konkurrencen ”Den fysisk godt trænede person” blev syg. 

Viborg Seminariet blev en suveræn vinder med 138 point for 

de syv konkurrencer, mens DJF på en delt 8. plads fik 100 

point. Førstepræmien udløste 50.000 kroner til vinderholdets 

personaleforening. 

Foruden de nævnte deltog Anne Hjorth Balling (jeopardy), Irene 

Jessen Beider (kunst), Ole Nielsen (håndværker) og Ole Højberg 

(sang) i konkurrencen. 

Ole Højberg gav den fuld gas under konkurrencen Syv Rigtige, 

da han foran 1.100 publikummer sang Garden Party iTinghallen,Viborg. 

Seniorforsker Ole Højberg, SVE, gav den hele armen 

i sangkonkurrencen. (Foto: Ejner Serup) 

João Fadista er ansat som Marie Curie 

stipendiat i Afd. for Genetik og Bioteknologi, 

fra 17. oktober 2006 til 16. oktober 

2009. 

Mette Meisler Sylva er ansat som kontorfunktionær 

i Administrationen, Sekretariatet, 

fra 1. november 2006 til 30. april 2007. 

Justyna Gorzecka er ansat som ph.d-studerende 

i Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd 

og Ernæring, fra 1. november 2006 til 31. 

oktober 2009. 

Bruno Studer er ansat som projektforsker 

i Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter 

Flakkebjerg, fra 16. september 

2006 til 15. september 2009. 

Personalebladet nr. 6 · 2006 1

(Foto: Ole Mortensen, Tilsted Com) 

Viden og uvidenhed 

Solen er vores overmagt. 

Solen skaber lys og skygge. 

Når den er der, 

Skaber den lys, varme og liv. 

Det dages. 

Der leves. 

Når den er væk, 

Skaber den skygger, kulde og mørke. 

Der hviles. 

Der skjules. 

Hver dag et nyt farvespil, 

Et nyt spil om livet. 

Solen kaster sin glans over os, 

Bryder ud af mørket, 

Belyser og oplyser, 

Afdækker hemmeligheder. 

”The Natures Principle I” af Sergei Sviatchenko er ét af tre malerier, der 

hænger på Forskningscenter Foulum. Billedet pryder også forsiden på 

DJF’s nye kunstbog ”Shadows and light – Lys og skygge”. 

Årets julegaveidé 

Den tosprogede (dansk/engelsk) 

bog ”Shadows and light – Lys og 

skygge” kan købes af ansatte for kr. 175,00. 

For ikke-ansatte er prisen kr. 300,00. 

Kunstkort til hilsener sælges i pakker med 

seks forskellige kort til kr. 10,00 pr. pakke.Vandretursfoldere 

med beskrivelse af henholdsvis en 

udendørsrute og en indendørsrute er gratis. 

Henvendelse til Else Høgh i Kommunikationsafdelingen, 

telefon: 8999 1028, 

e-mail: Else.Hoegh@agrsci.dk. 

DJF KUNST

Bladet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?