Bladet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Det er omtrent 20 år siden, jeg begyndte at interessere mig for
klimaændringer. Det var en naturlig forlængelse af den forskning
i jordbrugsmeteorologi, som jeg var med til at opdyrke.
Dengang var der en betydelig skepsis omkring realiteterne i
klimaændringer. En del af denne skepsis trives stadig i bedste
velgående, især i den danske debat, hvor Bjørn Lomborgs
stædige kampagne for at sætte andre alvorlige globale problemstillinger
på dagsordenen desværre har haft den effekt, at
skeptikerne over for klimaændringer og deres følger har haft
alt for let spil i medierne. Sandheden er, at klimaændringerne
er reelle og vil forværre de øvrige globale problemstillinger.
For 20-30 år siden gik en del af diskussionen omkring klimaændringer
på frygten for en ny istid. Denne frygt kan vise sig
at være overdrevet, måske ikke mindst på grund af landbruget.
I 2003 skrev W.F. Ruddiman en artikel i tidsskriftet Climatic
Change om menneskets påvirkning af klimaet. Denne påvirkning
begyndte langt før brugen af fossile brændsler.
For 8.000 år siden begyndte koncentrationen i atmosfæren af
CO 2 at stige, og det samme skete for metan (CH 4 ) for 5.000
år siden. Begge gasser medvirker til drivhuseffekten og den
klimatiske opvarmning. I tidligere mellemistider har koncentrationerne
af CO 2 og CH 4 været faldende frem mod en ny istid.
Dette er ikke sket i den nuværende mellemistid, og stigningen
i CO 2 falder sammen med starten på landbrugsdyrkningen i
Europa og Asien, hvorimod stigningen i CH 4 falder sammen
med starten på risdyrkningen i Asien.
Af forskningsprofessor Jørgen E. Olesen,
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Forskningscenter Foulum
Klimaændringer – skal vi tage det alvorligt?
Personalebladet nr. 6 · 2006
De menneskeskabte klimaændringer kan derfor gå hen at
bremse for en ny istid. Da en global nedkøling, som en istid
indebærer, er betydeligt mere alvorlig end en moderat opvarmning,
kan den globale opvarmning også have en langsigtet
positiv effekt gennem modvirkning af nedkøling. Som det
fremgår af den nylige Stern-rapport fra den britiske regering,
vil den forventede globale opvarmning dog have kolossale
negative følger for verdensøkonomien især under varmere
himmelstrøg, hvor udviklingslandene i forvejen har svært ved
at få tingene til at hænge sammen.
Begrebet klimaændringer udfordrer også vores forestillinger
omkring en stabil natur, som jo er en af de grundlæggende
aksiomer i vores naturbeskyttelse. Basalt set er naturen aldrig
i balance, men altid under forandring. Dette er en af de
pointerne i en spændingsroman af Michael Crichton (Frygtens
pris). Romanen skal dog ikke læses for sine udsagn om
klimaændringer, som er meget selektive.
Det er dog på tide, at vi overvejer, hvordan vi griber naturbeskyttelse
an i et miljø under forandring.Vi må overveje, om
nogle naturtyper næppe står til at redde, hvor de befinder sig
nu, og om vi i stedet må sikre, at de kan etablere sig andre
steder. Tilsvarende overvejelser skal vi også gøre os, når det
drejer sig om landbrugets miljøpåvirkning.
I Speaker's Corner luftes tanker og meninger.
Vi hører gerne dine! Har du kommentarer til
indlæggene, er du velkommen til at skrive til
redaktionen på Janne.Hansen@agrsci.dk.