Bladet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Bladet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Bladet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Nr. 6 • 2006<br />
personale<br />
<strong>Bladet</strong>
Indhold<br />
2 � Leder<br />
4 � En ekstra chance<br />
6 � Speakers Corner<br />
7 � Lancering af kunstbog<br />
8 � English page<br />
10 � Med Mozart i gangene<br />
11 � Supersikre data<br />
12 � Kort nyt<br />
15 � Navnenyt<br />
16 � DJF-kunst<br />
Forsidefoto:<br />
Efter en trafikulykke kom assistent Elisabeth<br />
Mark i fleksjob hos DJF. <strong>Det</strong> er en positiv oplevelse<br />
for begge parter.<br />
Læs artiklen side 4. (Foto: Janne Hansen)<br />
Personalebladet<br />
Redaktion Janne Hansen<br />
Jette Ilkjær<br />
Søren Tobberup Hansen<br />
Flemming Nielsen<br />
Ansvarshavende Michael Laustsen<br />
redaktør Tlf. 8999 1683<br />
michael.laustsen@agrsci.dk<br />
Grafisk design Sine Claudell,<br />
Enggaardens Tegnestue<br />
Tryk DigiSource<br />
Næste nummer udkommer 12. februar<br />
Deadline: 29. januar<br />
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere<br />
og forkorte i indsendte artikler.<br />
Af Just Jensen<br />
Én æra slutter<br />
og en anden begynder<br />
Nu siger vi farvel til DJF i Fødevareministeriet og goddag til DJF som<br />
et fakultet ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Fra januar 2007 er Danmarks JordbrugsForskning fusioneret med <strong>Aarhus</strong><br />
<strong>Universitet</strong> og vil have status som et fakultet på linie med de øvrige fakulteter<br />
ved universitetet. Dermed er en æra på over 100 år slut med DJF,<br />
eller dens forgængere, som sektorforskningsinstitution.<br />
<strong>Det</strong> kan være vemodigt, men som institution har vi et stort behov for en<br />
ny begyndelse. Med fusionen er vi i en ny situation med et godt grundlag<br />
for optimisme til igangsætning af nye projekter og varetagelse af nye opgaver<br />
som for eksempel undervisning. Fusionen vil give os en mulighed<br />
for at komme ud af den kedelige spiral, vi har været i gennem de senere<br />
år med årlige personalereduktioner.<br />
Historisk har vi i DJF haft en meget tæt kontakt og dialog med vores<br />
moderministerium, Fødevareministeriet. Denne tætte kontakt vil blive<br />
bevaret i den nye situation. De aktiviteter, vi hidtil har gennemført via<br />
vores finanslovsbevilling, vil blive videreført gennem en tilskudsbevilling fra<br />
Fødevareministeriet.<br />
Foto: Janne Hansen
Som en del af <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> skal vi indgå en kontrakt med<br />
Fødevareministeriet om at levere de ydelser, vi hidtil har leveret<br />
på grundlag af vores finanslovsbevilling. For at sikre højest<br />
mulig kvalitet og relevans af disse ydelser skal vi på alle planer i<br />
DJF holde en tæt kontakt med Fødevareministeriet og sikre, at<br />
ydelserne lever op til forventningerne om international kvalitet<br />
i den forskningsbaserede rådgivning af myndighederne samt<br />
forventninger om rettidig levering af de ydelser, vi producerer.<br />
Nye alliancer skal skabes<br />
Danmarks JordbrugsForsknings fusion med <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>,<br />
Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen i <strong>Aarhus</strong><br />
samt eventuelt Danmarks Pædagogiske <strong>Universitet</strong> vil give helt<br />
nye muligheder for samarbejde med disse enheder. Fra DJF<br />
skal vi søge at indgå i så mange sådanne samarbejdsrelationer<br />
som muligt, ligesom vi skal søge at indgå i alle relevante interne<br />
fora på det nye universitet. Kun gennem en sådan tæt dialog<br />
med det øvrige universitet kan vi sikre, at vore kompetencer<br />
kommer fuldt i spil samt sikre, at vore meninger bliver hørt.<br />
Her har vi en stor opgave for både ledelse og medarbejdere.<br />
I DJF har vi tradition for samarbejde med en lang række eksterne<br />
partnere som andre universiteter, myndigheder, virksomheder,<br />
erhverv, rådgivning og brancheorganisationer, og vi<br />
har opbygget en stærk model for overførsel af teknologi og<br />
viden. Endvidere er vi en af de forskningsinstitutioner i Danmark,<br />
som har den største andel af aktiviteterne finansieret<br />
via eksterne konkurrenceudsatte midler. Alt dette giver sammen<br />
med vore stærke faglige kompetencer et godt afsæt for<br />
at gå ind i den nye situation. Fremover vil der blive et endnu<br />
større behov for at fastholde og anvende de kompetencer, vi<br />
har i DJF.<br />
Nærværende blad er sidste udgave som personaleblad i<br />
Danmarks JordbrugsForskning. Jeg vil gerne takke alle medarbejdere<br />
for en stor indsats indtil nu og ser frem til at byde<br />
velkommen til jer alle som medarbejdere ved det nye fakultet<br />
ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />
Personalebladet nr. 5 · 2006
En ekstra chance<br />
Fleksjob giver folk mulighed for at få en chance mere, hvis de ikke kan klare et fuldtidsjob.<br />
Samtidig har fleksjob-ordningen fordele for arbejdspladsen.<br />
Af Janne Hansen<br />
Elisabeth Mark er taknemlig for at få en ekstra chance i arbejdslivet efter<br />
sin bilulykke.<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006<br />
Daggryet putter sig om bilen, mens den kører på vejen<br />
mellem Haderup og Herning i Vestjylland. Ligeud og atter<br />
ligeud i halvmørket går det. Elisabeth Mark er sammen med<br />
sin mand Henrik og deres søn på vej til Herning i morgenstilheden<br />
25. januar 2002 for at udstille deres simmentalerkvæg.<br />
Udstillingen i Herning kommer de aldrig til. Stilheden brydes<br />
af braget af en bil, der torpederer dem fra siden. Elisabeths<br />
hårspænde lander på hattehylden og hendes briller i<br />
motorrummet. Hendes knogler er brækket, hendes nerver<br />
bliver svækket, og hendes karriere bliver knækket.<br />
Men der er et lille lysglimt forud: et fleksjob på DJF. <strong>Det</strong><br />
bliver hendes redning.<br />
– Både mind mand og jeg var sygemeldt i to et halvt år.<br />
Kommunen ville have os begge på pension. Men pension<br />
kan ikke udfylde min dag. Der var ingenting i hverdagen for<br />
os, siger Elisabeth Mark. Først forsøgte hun at holde fast på<br />
det gamle job som truckfører, og arbejdspladsen vil også<br />
gerne beholde hende. Men den knækkede krop og det nyskrøbelige<br />
sind kunne ikke klare det.<br />
Elisabeth får ondt i hele kroppen og bliver træt, hvis hun<br />
sidder eller står for længe ad gangen. At hun brækkede sine<br />
kraveben og ribben gør, at det gør ondt at løfte. Piskesmældet<br />
gør det svært at dreje hovedet. Og hendes post-traumatiske<br />
stresssyndrom giver hende konstant hovedpine,<br />
hukommelses- og koncentrationsbesvær og svingende humør.<br />
Alt dette til trods vil den ukuelige Elisabeth ikke give op.<br />
– Jeg mener, at jeg stadigvæk kan bruges til et eller andet,<br />
siger hun.
– <strong>Det</strong> er vigtigt, at man har noget at stå op til, gentager hun<br />
igen og igen.<br />
Vejen tilbage til arbejdslivet<br />
Elisabeth og hendes mand kom i familierådgivning, som kontaktede<br />
Danmarks JordbrugsForskning.<br />
Seniorforsker Karin Hjelholt Jensen, Afdeling for Sundhed,<br />
Velfærd og Ernæring ved DJF, fortæller:<br />
– Vi fik en mail med et tilbud om at ansætte en person i<br />
fleksjob. <strong>Det</strong> lød spændende at kunne hjælpe nogen i gang<br />
og samtidig få et par ekstra hænder. Alle har en travl hverdag<br />
her, så det er rart med én, der har overskud til de opgaver, vi<br />
andre ikke kan nå, siger Karin Hjelholt Jensen.<br />
Sammen med DJF vurderede familierådgiveren, hvor meget<br />
arbejde Elisabeth kan tåle. <strong>Det</strong> er 20 timer, hvis hun har mulighed<br />
for at ligge ned en gang i mellem. Og det kræver forstående<br />
kollegaer: at komme ind på Elisabeths kontor midt i<br />
en travl hverdag og se, at hun ligger på gulvet og hviler. Eller<br />
at hun går sig en lille tur.<br />
– Jeg har gode, forstående kollegaer, der forstår, hvad det<br />
indebærer at være i et fleksjob – at man ikke bare er en<br />
pibeskid. Alle mine kollegaer er opmærksomme på at spørge,<br />
om jeg kan holde til de opgaver, jeg får, siger Elisabeth og<br />
pointerer, at det er vigtigt at have en kontaktperson i gruppen<br />
som støtte.<br />
– <strong>Det</strong> kan være, at jeg er sur en dag. <strong>Det</strong> betyder ikke, at jeg<br />
er sur på andre mennesker, men at jeg er sur på min krop.<br />
Medarbejder med overskudsvarme<br />
Til daglig er Elisabeths arbejde meget varierende. Hun aflaster<br />
laboranterne med rutineopgaver, er med i svinestaldene<br />
for at tage notater og holde styr på tal og prøver,<br />
og laver kaffe. Som hendes kontaktperson Karin Hjelholt<br />
Jensen siger:<br />
– Hun udfylder funktioner, andre ikke overkommer. At hun<br />
eksempelvis somme tider serverer kaffe til vores møder<br />
med et stort smil har en positiv virkning på stemningen og<br />
mødedeltagerne. Vi har fået gavn af Elisabeth, især på det<br />
menneskelige plan. Hun løfter os op. Hvis personen i fleksjob<br />
er glad, har man et menneske med overskud. Og det er<br />
ofte en mangelvare.<br />
– At få et fleksjob til at lykkes er en kombination af, at vi<br />
kan gøre noget godt for hende, og at vi selv får noget udbytte.<br />
<strong>Det</strong> kræver, at arbejdspladsen er indstillet på at finde<br />
egnede opgaver, og at man kan finde rytmen sammen, siger<br />
Karin Hjelholt Jensen.<br />
Efter ulykken har Elisabeth det svært med at få armene op,<br />
men hvis hun kunne, fornemmer man, at hun vil have svært<br />
ved at få dem ned igen af lutter begejstring over sit fleksjob<br />
ved DJF.<br />
– <strong>Det</strong> er enormt positivt at have noget at stå op til. Jeg er<br />
nærmest ligeglad med, hvad jeg laver, bare jeg har noget.<br />
<strong>Det</strong> er min psykiske redning, at jeg blev ansat her.<br />
– Jeg føler, jeg kan sige: HEY! Der er brug for mig.<br />
Elisabeths mand, Henrik Mark, er i fleksjob på Kvægbrugets<br />
Forsøgscenter i Foulum.<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006
<strong>Det</strong> er omtrent 20 år siden, jeg begyndte at interessere mig for<br />
klimaændringer. <strong>Det</strong> var en naturlig forlængelse af den forskning<br />
i jordbrugsmeteorologi, som jeg var med til at opdyrke.<br />
Dengang var der en betydelig skepsis omkring realiteterne i<br />
klimaændringer. En del af denne skepsis trives stadig i bedste<br />
velgående, især i den danske debat, hvor Bjørn Lomborgs<br />
stædige kampagne for at sætte andre alvorlige globale problemstillinger<br />
på dagsordenen desværre har haft den effekt, at<br />
skeptikerne over for klimaændringer og deres følger har haft<br />
alt for let spil i medierne. Sandheden er, at klimaændringerne<br />
er reelle og vil forværre de øvrige globale problemstillinger.<br />
For 20-30 år siden gik en del af diskussionen omkring klimaændringer<br />
på frygten for en ny istid. Denne frygt kan vise sig<br />
at være overdrevet, måske ikke mindst på grund af landbruget.<br />
I 2003 skrev W.F. Ruddiman en artikel i tidsskriftet Climatic<br />
Change om menneskets påvirkning af klimaet. Denne påvirkning<br />
begyndte langt før brugen af fossile brændsler.<br />
For 8.000 år siden begyndte koncentrationen i atmosfæren af<br />
CO 2 at stige, og det samme skete for metan (CH 4 ) for 5.000<br />
år siden. Begge gasser medvirker til drivhuseffekten og den<br />
klimatiske opvarmning. I tidligere mellemistider har koncentrationerne<br />
af CO 2 og CH 4 været faldende frem mod en ny istid.<br />
<strong>Det</strong>te er ikke sket i den nuværende mellemistid, og stigningen<br />
i CO 2 falder sammen med starten på landbrugsdyrkningen i<br />
Europa og Asien, hvorimod stigningen i CH 4 falder sammen<br />
med starten på risdyrkningen i Asien.<br />
Af forskningsprofessor Jørgen E. Olesen,<br />
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,<br />
Forskningscenter Foulum<br />
Klimaændringer – skal vi tage det alvorligt?<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006<br />
De menneskeskabte klimaændringer kan derfor gå hen at<br />
bremse for en ny istid. Da en global nedkøling, som en istid<br />
indebærer, er betydeligt mere alvorlig end en moderat opvarmning,<br />
kan den globale opvarmning også have en langsigtet<br />
positiv effekt gennem modvirkning af nedkøling. Som det<br />
fremgår af den nylige Stern-rapport fra den britiske regering,<br />
vil den forventede globale opvarmning dog have kolossale<br />
negative følger for verdensøkonomien især under varmere<br />
himmelstrøg, hvor udviklingslandene i forvejen har svært ved<br />
at få tingene til at hænge sammen.<br />
Begrebet klimaændringer udfordrer også vores forestillinger<br />
omkring en stabil natur, som jo er en af de grundlæggende<br />
aksiomer i vores naturbeskyttelse. Basalt set er naturen aldrig<br />
i balance, men altid under forandring. <strong>Det</strong>te er en af de<br />
pointerne i en spændingsroman af Michael Crichton (Frygtens<br />
pris). Romanen skal dog ikke læses for sine udsagn om<br />
klimaændringer, som er meget selektive.<br />
<strong>Det</strong> er dog på tide, at vi overvejer, hvordan vi griber naturbeskyttelse<br />
an i et miljø under forandring.Vi må overveje, om<br />
nogle naturtyper næppe står til at redde, hvor de befinder sig<br />
nu, og om vi i stedet må sikre, at de kan etablere sig andre<br />
steder. Tilsvarende overvejelser skal vi også gøre os, når det<br />
drejer sig om landbrugets miljøpåvirkning.<br />
I Speaker's Corner luftes tanker og meninger.<br />
Vi hører gerne dine! Har du kommentarer til<br />
indlæggene, er du velkommen til at skrive til<br />
redaktionen på Janne.Hansen@agrsci.dk.
Kunsten og Videnskaben<br />
Af Janne Hansen<br />
– Man kan undvære kunst ligeså lidt, som man kan undvære<br />
kærlighed og sex.<br />
<strong>Det</strong> var den friske udmelding fra multikunster Monica Ritterband,<br />
da hun sad i den varme stol ved eventen ”Kunsten og<br />
Videnskaben” på Forskningscenter Foulum. Et interview med<br />
den kreative og produktive designer og kunstner var en del af<br />
arrangementet til lancering af DJFs nye kunstbog ”Shadows<br />
and light – Lys og skygge”.<br />
Rigtigt er det i hvert fald, at der sættes stor pris på kunsten hos<br />
både ansatte, ledelse og gæster ved DJF. Mange af gæsterne<br />
ved eventen benyttede lejligheden til at komme med på de<br />
nyoprettede vandreture, der fører folk forbi udendørs- og<br />
indendørskunsten ved Forskningscenter Foulum. Turene blev<br />
underholdende og kyndigt guidet og kommenteret af Monica<br />
Ritterband, billedhugger Erik Varming, kunstner Erland Knudssøn<br />
Madsen og galleriejer Torkild NB Nielsen.<br />
<strong>Det</strong> kunstneriske og det kulinariske var en del af arrangementet.<br />
Monica Ritterband causerede om kunst.<br />
Fotos: Flemming Nielsen<br />
Anker Buch spillede musik<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006
English page<br />
The articles in this magazine have been translated into<br />
English. Some of them appear in abridged form on this<br />
page. The rest can be found on the intranet.<br />
Click on “Personalebladet” under the heading DJF,<br />
choose UKversion, and then click on the latest issue.<br />
One era ends and another begins<br />
Now is the time to say goodbye to DIAS as part of the<br />
Ministry of Food, Agriculture and Fisheries and hello to<br />
DIAS as a faculty at the University of <strong>Aarhus</strong><br />
By Just Jensen (page 2-3)<br />
From January 2007 the Danish Institute of Agricultural<br />
Sciences will merge with the University of <strong>Aarhus</strong> and will be<br />
become a faculty on par with the other faculties at the university.Thus,<br />
for DIAS or its predecessors an era of over 100<br />
years as a sector research institute will come to a close.<br />
As part the University of <strong>Aarhus</strong> we will enter into a contract<br />
with the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries stating<br />
that we will deliver the same services and products as we<br />
did on the basis of our grants. In order to ensure the highest<br />
possible quality and relevance of these services we must at<br />
all levels at DIAS maintain close contact with the Ministry of<br />
Food, Agriculture and Fisheries and ensure that our services<br />
and products live up to expectations for international quality<br />
in research-based policy advice to the authorities as well as<br />
expectations for delivering the goods on time.<br />
New alliances must be made<br />
The merger of the Danish Institute of Agricultural Sciences<br />
with the University of <strong>Aarhus</strong>, the National Environmental<br />
Research Institute and <strong>Aarhus</strong> School of Business as well as<br />
(perhaps) the Danish University of Education will open the<br />
door to completely new opportunities for collabration with<br />
these institutions. From DIAS we should try and enter into as<br />
many professional relationships as possible, just as we should<br />
try to become part of all relevant internal forums at the new<br />
university.<br />
This issue of the staff newsletter is the last DIAS issue. I would<br />
like to thank all staff for their remarkable efforts until now and<br />
look forward to greeting all of you as employees at the new<br />
faculty at the University of <strong>Aarhus</strong>.<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006<br />
A second chance<br />
Flex jobs give people the opportunity of a second chance<br />
if they cannot manage a fulltime job. At the same time,<br />
flex jobs are beneficial for both employer and employee.<br />
By Janne Hansen (page 4-5)<br />
Dawn cuddles the car as it drives on the road between Haderup<br />
and Herning in West Jutland.The road stretches endlessly<br />
straight ahead in the shadows.Together with her husband<br />
Henrik and their son, Elisabeth Mark is on her way to Herning<br />
in the morning quiet on 25 January 2002 to exhibit their Simmentaler<br />
cattle.<br />
They never make it to the exhibition in Herning.The silence is<br />
broken by the crash of a car that whams sideways into them.<br />
Elisabeth’s hair slide lands on the parcel shelf and her glasses<br />
end up in the bonnet. Her bones are broken, her nerves become<br />
shattered and her career falls in ruins.<br />
But there is a glimmer of light ahead: a flex job at DIAS. It<br />
rescues her.<br />
The road back to employment<br />
After two and a half years of sick leave, Elisabeth and her husband<br />
are given family counselling, which contacts the Danish<br />
Institute of Agricultural Sciences.<br />
– I now have good, understanding colleagues that realise what<br />
it means to be in a flex job – that you are not just a whimp.All<br />
my colleagues are aware of asking me if I can handle the tasks<br />
they set, says Elisabeth and points out that it is important to<br />
have a contact person within the group as support.<br />
Elisabeth’s daily work routine is very variable. She relieves the<br />
laboratory technicians, accompanies the others to the pig<br />
house and takes notes and manages figures and samples, and<br />
makes coffee.<br />
After the accident, Elisabeth finds it hard to raise her arms<br />
but if she could, you get the feeling she would have difficulty<br />
lowering them again from pure enthusiasm about her flex job<br />
at DIAS.<br />
– It is enormously positive to have something to get up to in<br />
the mornings. I almost don’t care what I do, as long as I have<br />
something to do. It is my mental salvation that I was given a<br />
job here at DIAS.<br />
– I feel that I can say: HEY! There is use for me.
Climate changes<br />
– should we take them seriously?<br />
Basically, nature has never been static but is constantly undergoing<br />
changes. It is high time that we consider how we want<br />
to handle nature preservation in a dynamic environment.<br />
By research professor Jørgen E. Olesen, Department of Agroecology,<br />
Research Centre Foulum (page 6)<br />
The truth is that climate change is real and will worsen the<br />
other global problems.<br />
20-30 years ago much of the debate regarding climate<br />
change was concerned with the fear of a new ice age. This<br />
fear can turn out to be exaggerated, perhaps not least due<br />
to agriculture. Our influence began long before we started<br />
using fossil fuels.<br />
The climate changes created by humans can prohibit a new<br />
ice age. Since a global cooling, which an ice age would cause,<br />
is much more serious than a moderate warming, then global<br />
warming can also have a positive effect in the long run, by<br />
preventing cooling. As disclosed in the recent Stern-report<br />
from the British government, the expected global warming<br />
will, however, have huge negative repercussions for the world<br />
economy, especially in the warm countries where developing<br />
countries already have trouble making ends meet.<br />
The concept of climate change also challenges our ideas<br />
about a stable environment, which is one of the basic axioms<br />
of nature preservation. Basically, nature is never static, but<br />
always undergoing changes.<br />
It is high time that we consider how we want to handle nature<br />
preservation in a dynamic environment. We must speculate<br />
if some types of nature are impossible to save in their<br />
present locations and if we should instead ensure that they<br />
are established elsewhere.The same kinds of considerations<br />
are relevant with regard to the effect of agriculture on the<br />
environment.<br />
Mozart in the corridors<br />
Wireless network will be introduced to DIAS next spring.<br />
The man behind the scene has for quite a while been wearing<br />
out his shoes in the corridors of Research Centre Foulum<br />
with his computer tuned in to Mozart and the P1 radio<br />
programme.<br />
By Søren Tobberup Hansen (page 2-3)<br />
Denmark’s Radio’s P1 music via the internet has been a faithful<br />
companion to Ole Rahn of late. He is our it-security expert<br />
and it is his job to introduce a wireless network in the<br />
corridors of the research centres of DIAS. Introduction of<br />
the network requires many long treks with a small, portable<br />
computer connected to the wireless network.<br />
– Once each access point was established in the corridors<br />
and the meeting rooms, I have gone around and tested the<br />
network with my computer to ensure that it works everywhere<br />
inside the buildings. I have done it by listening to music<br />
on the internet radio.<br />
- If the music vanishes or starts to break up I can adjust immediately<br />
at the individual access points, Ole Rahn explains.<br />
- With the network, many of our guests will be able to access<br />
their own data via the Internet and not have to use our<br />
internal net.That will make it possible for guests to fetch, for<br />
example, data files and presentations, or read e-mails, when<br />
they are attending meetings at DIAS, says Ole Rahn.<br />
Ole Rahn expects that he will have established the wireless<br />
network at all research centres by the end of spring.<br />
In those spots where many users are expected, extra access<br />
points will be set up to ensure that all who should so desire<br />
can gain access to the wireless net.<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006
Danmarks Radios P1 netradio har været en tro makker for<br />
Ole Rahn den seneste tid. Han er it-sikkerhedsekspert og har<br />
til opgave at rulle et trådløst netværk ud på DJF’s forskningscentre.<br />
I første omgang koncentrerer han sig om Forskningscenter<br />
Foulum. Udrulningen af netværket kræver mange, lange<br />
gåture med en lille bærbar computer tilsluttet det trådløse<br />
netværk.<br />
– Når de enkelte såkaldte access-points er blevet sat op på<br />
gangene og mødelokaler,har jeg gået rundt og testet netværket<br />
med min computer for at sikre, at det virker over alt inden<br />
døre. <strong>Det</strong> har jeg gjort ved at høre musik via netradio.<br />
– Hvis musikken er faldet ud eller begyndt at hakke, kunne jeg<br />
straks justere på de enkelte access-points, forklarer Ole Rahn.<br />
Et længe ventet ønske<br />
Et trådløst netværk har været efterspurgt længe af både ansatte<br />
og besøgende. I første omgang får gæster mulighed for at<br />
anvende det trådløse netværk i og omkring mødelokalerne.<br />
– Mange af de besøgende, vi har, får med netværket adgang<br />
til deres data via Internettet og ikke vores interne net. <strong>Det</strong><br />
gør det muligt for gæsterne at hente eksempelvis datafiler og<br />
præsentationer eller læse e-mails, når de sidder til møder på<br />
DJF, fortæller Ole Rahn.<br />
10 Personalebladet nr. 5 · 2006<br />
Med<br />
Mozart<br />
i gangene<br />
Trådløst netværk rulles<br />
ud på DJF’s centre i løbet<br />
af foråret 2007. Manden bag<br />
har længe gået gangene tynde på<br />
Forskningscenter Foulum med computeren<br />
skruet ind på Mozart og P1.<br />
Af Søren Tobberup Hansen<br />
Foto: Flemming Nielsen<br />
Opsætning af trådløst netværk er forbundet med stor risiko<br />
for at andre kommer i nærheden af DJF-data. Derfor er installationen<br />
også bygget op omkring den bedst mulige sikkerhed.<br />
Besøgende får adgang til systemet ved at henvende sig i<br />
receptionen og dér få udleveret et tidsbegrænset password<br />
og brugernavn.<br />
Ole Rahn forventer, at han i løbet af foråret har etableret et<br />
trådløst netværk på alle centre. Sideløbende med det arbejder<br />
han på, at det netværk, som DJF-ansatte i dag er logget på,<br />
også bliver tilgængeligt via et trådløst netværk.<br />
– Vores nuværende kablede netværk bliver suppleret med<br />
et trådløst netværk, der etableres i de access-points, jeg er<br />
undervejs med at sætte op, forklarer han.<br />
Ole Rahn gør opmærksom på, at det trådløse netværk ikke<br />
får nær den samme hastighed som det kablede netværk. <strong>Det</strong><br />
kablede netværk har hastigheder op til 1 Gigabit. <strong>Det</strong> trådløse<br />
netværk får en maksimal hastighed på 54 Mbit faldende<br />
til 4 Mbit afhængig af antal brugere og afstand fra nærmeste<br />
access-point.<br />
De steder, hvor der forventes mange brugere, sættes ekstra<br />
access-points op for at sikre, at alle, der ønsker det, kan komme<br />
på det trådløse net.
SuperSikre data<br />
Tiden med et serverrum under receptionen ved Forskningscenter<br />
Foulum er ved at rinde ud. De talrige servere og andet it-udstyr flytter<br />
omkring årsskiftet adresse, idet der er investeret flere millioner kroner i<br />
et splinternyt og topmoderne datacenter på en anden lokalitet på Forskningscenter<br />
Foulum.<br />
<strong>Det</strong> nye datacenter vil medvirke til et gevaldigt sikkerhedsmæssigt løft.<br />
I det hypermoderne rum er der blevet plads til 36 såkaldte rack-skabe,<br />
der kan rumme talrige servere. Der er nødstrømsanlæg, køleanlæg, som<br />
holder temperaturen på konstant 18 grader, og det mest blærede: et<br />
automatisk brandsluknings-system.<br />
– Systemet er i stand til at opdage forstadier til brand, fordi det i sig selv<br />
vil udsende små partikler i luften. Da brandslukningssystemet hele tiden<br />
tager prøver af luften, vil en brand eller forstadier blive opdaget meget<br />
hurtigt.<br />
– Udvikler det sig til egentlig brand i en server, sørger systemet for at<br />
slukke den øjeblikkeligt ved hjælp af den inaktive luftart inergen, forklarer<br />
it-sikkerhedseksperten Ole Rahn.<br />
Han tripper for at få det nye serverrum helt op at køre. <strong>Det</strong> sker, når<br />
serverne flyttes fra det nuværende serverrum, hvilket Ole Rahn glæder<br />
sig til.<br />
– <strong>Det</strong> nuværende serverrum er proppet med udstyr. <strong>Det</strong> er for lille, og<br />
så er vores data på serverne ikke sikrede godt nok, påpeger han og fortsætter:<br />
– Blandt andet går der i serverrummet nogle vand- og kloakrør igennem<br />
rummet, og der er heller ikke noget brandslukningsudstyr.<br />
Drama i serverrummet<br />
Udstyr til brandslukning har der aldrig været brug for i det gamle serverrum,<br />
men alligevel har der været uheld:<br />
– Vi har haft vandskader, strømafbrydelser og flere tilfælde med overophedning<br />
og har dermed været ude af drift på nogle af vores systemer i<br />
en periode. <strong>Det</strong> generer vores brugere og koster tid og penge, forklarer<br />
Ole Rahn.<br />
Årsagen til flytningen er først og fremmest et gammelt ønske om at<br />
sikre DJF’s data bedre, men der bliver også for alle statsinstitutioner stillet<br />
væsentligt større krav til sikring af data. DJF skal som alle statsinstitutioner<br />
overholde DS484 Dansk Standard for Informationssikkerhed senest ved<br />
årsskiftet.<br />
–Vi kommer til at overholde alle regler med det nye rum. Samtidig står vi<br />
med et af de bedste serverrum, der findes i fædrelandet, siger Ole Rahn.<br />
DJF’s ansatte kan ifølge Ole Rahn glæde sig, fordi deres data fremover<br />
sikres bedst muligt samtidig med, at der fortsat vil være en meget høj<br />
oppetid (tid, hvor servere og netværket fungerer, red.).<br />
DJF tager ved årsskiftet et<br />
af landets mest avancerede<br />
datacenter i brug.<br />
Af Søren Tobberup Hansen<br />
Foto: Flemming Nielsen<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006 11
Forskud på fusionen<br />
Der blev taget forskud på fusionen, da kommende<br />
kolleger i det nye <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> fra Danmarks<br />
Miljøundersøgelser (DMU) og DJF mødtes<br />
ved to fælles workshops på Forskningscenter Årslev<br />
i oktober.<br />
Formålet var at blive bedre til at skrive videnskabelige<br />
artikler. <strong>Det</strong> blev der arbejdet intensivt<br />
med, ledet med humor og dygtighed af professor<br />
emeritus David Lindsay fra University of Western<br />
Australia. Udgangspunktet var deltagernes egne<br />
tekster, hvilket gav et godt indblik i det konkrete<br />
forskningsarbejde i de to institutioner.<br />
DJF på karrieremesse<br />
i Aalborg<br />
Danmarks JordbrugsForskning var på pletten, da ingeniørstuderende<br />
på udkig efter karrieremuligheder kom fra Århus,<br />
Esbjerg, Herning, Horsens og Aalborg.<br />
Trækplasteret for de studerende var DSE Messe Jobtræf Aalborg,<br />
som De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) ved Aalborg<br />
<strong>Universitet</strong> havde stablet på benene 11.-12. oktober<br />
2006 i Gigantium ved siden af Aalborg <strong>Universitet</strong>.<br />
Formålet med den årlige messe er at tiltrække ingeniørstuderende,<br />
som er potentielle fremtidige specialestuderende<br />
eller ansatte. Her er det, at DJF kommer ind i billedet.Vi deltog<br />
med en stand for at præsentere de forskningsdiscipliner vi har,<br />
der er relevante for ingeniørstuderende, og derved tiltrække<br />
dem til projekter hos DJF. Allerede på nuværende tidspunkt<br />
har vi omkring 20 ansatte med ingeniøruddannelse.<br />
Forskere fra DJF og DMU deltog i en workshop ”Writing in English for<br />
Scientific Journals”, hvor professor emeritus David Lindsay fra University of<br />
Western Australia (nr. 2 fra venstre i bagerste række) underviste.<br />
Projektforsker Mette Lægdfmand, JPM og senierforsker Christine M.<br />
I forrige nummer af Personalebladet er kunsten på bagsiden tilskrevet Sys Svinding. <strong>Det</strong> er en<br />
beklagelig fejl, idet kunstværket, der hedder ”De fire årstider”, er skabt af kunstneren Mark<br />
Lauberg.Vi beklager fejlen. Kunstværket står i gårdspladsen ved Forskningscenter Bygholm.<br />
12 Personalebladet nr. 6 · 2006<br />
Røntved, SVE, deltog i DSEmessen på DJF’s stand. (Foto: Ejner Serup)<br />
– Aalborg <strong>Universitet</strong> tilbyder specialer inden for kemiteknik,<br />
miljøteknik og bioteknologi – og de har alle relevans for<br />
DJF, påpeger besøgsleder ved Forskningscenter Foulum, Ejner<br />
Serup. Han er hvert år med til at organisere DJF’s stand på<br />
messen.
Slået til ridder af dronningen<br />
”<strong>Det</strong> behager Hendes Majestæt Dronningen at udnævne…”<br />
Sådan begyndte brevene, der gled ind ad brevsprækkerne hos<br />
forskningschef Kirsten Jakobsen, Afdeling for Husdyrsundhed,<br />
Velfærd og Ernæring, og driftschef Knud Erich Thonke.<br />
<strong>Det</strong> royale brev meddelte, at de var blevet tildelt Ridder af<br />
Dannebrogsordenen i anledning af deres 40 års jubilæer. <strong>Det</strong><br />
skete efter indstilling fra direktionen for Danmarks Jordbrugs-<br />
Forskning.<br />
– <strong>Det</strong> er en anerkendelse. <strong>Det</strong> betyder vel, at jeg ikke har<br />
kvajet mig væsentligt, og at jeg har gjort en forskel ind i mellem,<br />
siger Knud Erich Thonke. Siden han modtog sit ridderkors,<br />
har han været på farten i Peru og er nu ved at afslutte<br />
sine arbejdsopgaver i forbindelse med, at han fratræder som<br />
driftschef 31. december. Derfor har han endnu ikke været i<br />
audiens hos Hendes Majestæt Dronningen for personligt at<br />
sige tak for udmærkelsen.<br />
Anderledes er det for Kirsten Jakobsen.Hun kunne ikke dy sig for<br />
at hilse på Dronning Margrethe ved førstkommende lejlighed.<br />
– Jeg er nok en af de mest royale mennesker her på stedet,<br />
indrømmer hun.<br />
Derfor stod hun i stiveste,nyeste puds i sort og grønt,med handsker<br />
på hænderne, sommerfugle i maven og tørhed i munden<br />
foran Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II af Danmark i<br />
enerum på Christiansborg Slot og takkede for ordenen. <strong>Det</strong> var<br />
den 6. november 2006, den samme dag som Kirsten Jakobsen<br />
fyldte 65 år. <strong>Det</strong> er sikkert en fødselsdag, hun sent vil glemme.<br />
– <strong>Det</strong> er en stor ære at få tildelt Ridderkorset, siger hun stolt.<br />
Store skiftedag<br />
Efter 31. december 2006 sker der flere ændringer blandt ledende<br />
medarbejdere på DJF og i DJF’s organisation:<br />
Just Jensen bliver dekan på vores nye fakultet på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />
Ole Olsen og Søren A. Mikkelsen bliver prodekaner.<br />
K.E.Thonke går på pension efter mere end 40 års tro tjeneste.<br />
Driftsafdelingen (DAD), som han var chef for, lægges sammen<br />
med Administration og bliver fremover til <strong>Fakultet</strong>ssekretariatet.<br />
Forskningschef Kirsten Jacobsen.<br />
(Fotos: Janne Hansen)<br />
Driftschef Knud Erich Thonke.<br />
(Foto Henny Rasmussen)<br />
Niels Kiil bliver chef for <strong>Fakultet</strong>ssekretariatet, og Kjeld Lanng,<br />
nuværende personalechef, bliver souschef.<br />
Michael Laustsen, leder af Kommunikationsafdelingen (KOM),<br />
fratræder 31. december 2006. Afdelingen deles op i en it-afdeling,<br />
som Bjarne Poulsen fortsætter med at være leder for,<br />
og en egentlig kommunikationsdel, der bliver en stabsfunktion<br />
med organisatorisk ophæng i <strong>Fakultet</strong>ssekretariatet.<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006 1<br />
Af Janne Hansen
Af Flemming Nielsen<br />
Af Søren Tobberup Hansen<br />
1 Personalebladet nr. 5 · 2006<br />
Amerikansk energi og ekspertise<br />
I 1980 omlagde den amerikanske regering sin støtte til<br />
universiteterne: ”Hvis I vil have nogen som helst form<br />
for støtte og penge fra os, skal I sørge for, at den viden,<br />
der skabes på universiteterne, bliver til forretningsideer,<br />
produkter og virksomheder”.<br />
- I al beskedenhed er vi i USA 30 år foran<br />
Europa, når det kommer til samarbejde<br />
mellem universiteter og erhvervslivet, kon-<br />
staterede juraprofessor Karen Hersey, der<br />
leverede et energipakket indlæg på en pa-<br />
tentworkshop i Foulum den 15. november.<br />
Foto: Flemming Nielsen<br />
Den kloge, den kyndige<br />
og den kulinariske<br />
Firmadysten Syv Rigtige blev ikke vundet af DJF,<br />
men det blev til spændende oplevelser<br />
og en placering i det øverste felt.<br />
Røgede rejer og svinebøffer stod på det gastronomiske menukort,<br />
da Jens Hansen-Møller bragede til top i firmadysten Syv<br />
Rigtige, der har fundet sted over de seneste par måneder i og<br />
omkring Viborg.<br />
Jens Hansen-Møller var den eneste af syv DJF-deltagere, der<br />
formåede at sætte de øvrige 23 deltagende virksomheders udøvere<br />
til vægs. Dog var det tæt på i matematik-konkurrencen,<br />
hvor Frede Aakmann Tøgersen fik en fornem andenplads.<br />
Vinder af kokkekonkurrencen seniorrådgiver JEns<br />
Hansen-Møller, SVE. (Foto: Flemming Nielsen)<br />
<strong>Det</strong> var stærkt motiverende for universiteterne. En af<br />
de personer, der gik forrest i USA med at få viden<br />
overført til erhvervslivet, var juraprofessor Karen Hersey,<br />
der fra 1980 stod i spidsen for MIT (The Massachusetts<br />
Institute of Technology). Den 15. november<br />
besøgte hun og tre andre internationale profiler Danmarks<br />
JordbrugsForskning for at deltage i TechTrans’<br />
advisory board. Men der blev også tid til at møde forskere<br />
under en workshop om patenter.<br />
En amerikansk bank regnede i<br />
1995 ud, at MIT havde fostret<br />
4.000 virksomheder på verdensplan<br />
med 1,1 millioner ansatte,<br />
der tilsammen tjener 232 milliarder<br />
dollar om året.
Nyt om navne<br />
Af Personaleenheden<br />
Line Gry Høgstrup er ansat som akademisk<br />
medarbejder i Administrationen, sekretariatet,<br />
fra 1. november 2006.<br />
Mette Leth er ansat som elev i Afd. for<br />
Mark- og Stalddrift, Foulum, fra 1. oktober<br />
2006 til 31. juli 2007.<br />
Bo Kjelde er ansat som fuldmægtig i<br />
Administrationen, Personaleenheden<br />
(barselsvikar), fra 23. oktober 2006.<br />
Sonja D. R. Kristensen er ansat som kontorfunktionær<br />
i Administrationen, Regnskab,<br />
fra 13. oktober 2006 til 12. april 2007.<br />
Lidt dramatik blev der også plads til på DJF-holdet. Ander<br />
Fønss måtte træde til, da Lene Juul Pedersen på selve dagen<br />
for konkurrencen ”Den fysisk godt trænede person” blev syg.<br />
Viborg Seminariet blev en suveræn vinder med 138 point for<br />
de syv konkurrencer, mens DJF på en delt 8. plads fik 100<br />
point. Førstepræmien udløste 50.000 kroner til vinderholdets<br />
personaleforening.<br />
Foruden de nævnte deltog Anne Hjorth Balling (jeopardy), Irene<br />
Jessen Beider (kunst), Ole Nielsen (håndværker) og Ole Højberg<br />
(sang) i konkurrencen.<br />
Ole Højberg gav den fuld gas under konkurrencen Syv Rigtige,<br />
da han foran 1.100 publikummer sang Garden Party iTinghallen,Viborg.<br />
Seniorforsker Ole Højberg, SVE, gav den hele armen<br />
i sangkonkurrencen. (Foto: Ejner Serup)<br />
João Fadista er ansat som Marie Curie<br />
stipendiat i Afd. for Genetik og Bioteknologi,<br />
fra 17. oktober 2006 til 16. oktober<br />
2009.<br />
Mette Meisler Sylva er ansat som kontorfunktionær<br />
i Administrationen, Sekretariatet,<br />
fra 1. november 2006 til 30. april 2007.<br />
Justyna Gorzecka er ansat som ph.d-studerende<br />
i Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd<br />
og Ernæring, fra 1. november 2006 til 31.<br />
oktober 2009.<br />
Bruno Studer er ansat som projektforsker<br />
i Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter<br />
Flakkebjerg, fra 16. september<br />
2006 til 15. september 2009.<br />
Personalebladet nr. 6 · 2006 1
(Foto: Ole Mortensen, Tilsted Com)<br />
Viden og uvidenhed<br />
Solen er vores overmagt.<br />
Solen skaber lys og skygge.<br />
Når den er der,<br />
Skaber den lys, varme og liv.<br />
<strong>Det</strong> dages.<br />
Der leves.<br />
Når den er væk,<br />
Skaber den skygger, kulde og mørke.<br />
Der hviles.<br />
Der skjules.<br />
Hver dag et nyt farvespil,<br />
Et nyt spil om livet.<br />
Solen kaster sin glans over os,<br />
Bryder ud af mørket,<br />
Belyser og oplyser,<br />
Afdækker hemmeligheder.<br />
”The Natures Principle I” af Sergei Sviatchenko er ét af tre malerier, der<br />
hænger på Forskningscenter Foulum. Billedet pryder også forsiden på<br />
DJF’s nye kunstbog ”Shadows and light – Lys og skygge”.<br />
Årets julegaveidé<br />
Den tosprogede (dansk/engelsk)<br />
bog ”Shadows and light – Lys og<br />
skygge” kan købes af ansatte for kr. 175,00.<br />
For ikke-ansatte er prisen kr. 300,00.<br />
Kunstkort til hilsener sælges i pakker med<br />
seks forskellige kort til kr. 10,00 pr. pakke.Vandretursfoldere<br />
med beskrivelse af henholdsvis en<br />
udendørsrute og en indendørsrute er gratis.<br />
Henvendelse til Else Høgh i Kommunikationsafdelingen,<br />
telefon: 8999 1028,<br />
e-mail: Else.Hoegh@agrsci.dk.<br />
DJF KUNST