bokselskap.no. Amalie Skram: Forraadt.

«Ja, det véd jeg ikke. Jeg ser det ikke længe om Gangen. Det mærkeligste er,
at det minder mig om noget, men jeg grubler mig gal for at komme paa, hvad det
er.»
«Jeg tror, det er en Straf fra Gud. Han vil vække Dig til Eftertanke.»
«Det er vist heller, fordi jeg har drukket saameget om Nætterne.»
«Drikker Du om Nætterne?»
«Ja for at faa sove. Drikker og læser i Bibelen. Inat tømte jeg en hel Flaske
Kognak. Men det bed ikke paa mig. Fuld blev jeg heller ikke. Ikke Spor.»
«Vil Du nu ogsaa begynde at drikke?»
«Hvad skal jeg ta mig til. Jeg er bleven saa ødelagt af denne Angsten. Ja, for
jeg gaar i en idelig Angst for, at Du skal begynde med Frittingen din. Bare at
tænke paa det, er som Kuldegys i aabne Saar.»
«Det er din egen Skyld. Hvis jeg mærked, at Du var mere bedrøvet for det, saa
vilde jeg ha lettere for at glemme og tilgi.»
»
«Tilgi,» sa Riber blidt. «Tror Du, det er bare mig, som trænger om Tilgivelse?
«Hvad mener Du med det?» spurgte Ory skarpt.
«Jeg mener, at Du engang skal gjøre Dig selv og Gud Regnskab for, hvordan
Du er imod mig.»
«Du skulde snakke om Regnskab. Der er nok en af os, som har et Regnskab
paa Samvittigheden.»
«Jeg har lagt mit aabent.»
«Aabent Du!» sa Ory haanligt. «Har jeg ikke lagt det aabent?»
«Aldeles ikke. Det om dengang Du blev syg, har Du for Eksempel aldrig villet
gi mig ordentlig Besked paa.»
«Aa Aurora, Aurora, lad mig nu være fri,» Riber gled ned paa Knæ og greb
bønfaldende fat i hendes Kjole.
«Var hun ogsaa en nydelig ung Dame?»
Riber rejste sig op og betragted Ory med et fortvilet Blik. Saa la han Hodet
bag over og saa op i den tindrende Stjernehimmel.»
«Kan Du nu ikke fortælle mig det,» bad Ory. «Bare denne ene, ene Gangen.
«Aldrig har jeg vidst, at et Barn kunde være en saa grusom Bøddel,» sa Riber
converted by Web2PDFConvert.com