Nyt om BBK

Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark
Nyt om BBK
Aktuelt fra formanden
Sommerens dyrskuer bliver snart sat i gang.
Fra bestyrelsen vil vi gerne opfordre til, at du
udstiller på de lokale skuer såvel som på
Landsskuet. Hvis der er tilmeldt minimum
3 BBK-dyr til et skue, sponsorerer vi fra
Landsforeningen en ærespræmie. Vi ved
godt, at det er et stort arbejde at udstille på
dyrskuerne, men det giver også nogle gode
oplevelser, samt at det er rigtig god PR for
vores race.
Årgang 2011
Nr. 1, MAJ
I dette nummer:
Bestyrelse mm. 2
Kødkvæg i Danmark 3
Vægtning af S-indeks 4
Ny hitliste, hundyr 6
Ny hitliste, tyre 7
Avlsformanden siger... 8
Internat. BBI-møde 10
Årsmøde, generalfors. 11
Kontrol af dyrevelfærd 15
Medlemsliste 16
. Kælvningsstatistik 17
Med hensyn til PR for BBK kan vi tydeligt se, at det hjælper at vise vores races fortræffelige egenskaber
i krydsningsproduktionen. Ved Landsskuet sidste år udstillede vi nogle krydsningsdyr, og i
den sidste halve år af 2010 steg vores salg af sæd markant. Jeg ved godt, at vi nok også har
solgt mere sæd, fordi mange vælger at inseminere deres dårligste malkekøer med kødkvæg i stedet
for malkekvægsæd, da eksporten af renracede malkekvægskvier er gået tilbage. Men mange
mælkeproducenter har trods alt valgt BBK frem for en anden kødkvægsrace. Landsforeningen
udstiller også krydsningsdyr på Landsskuet i 2011.
Netop fordi vores sædsalg er steget så meget sidste år, har det forbedret Landsforeningens økonomi,
så vi igen kan vise et overskud. Da vi kan se, at god PR giver resultater, har vi valgt at få
lavet en ny hjemmeside i Landsforeningen. Den nye hjemmeside skulle så være meget nemmere
at arbejde med, så vi meget oftere skulle kunne opdatere den. Hvis alt går som forventet, skulle
den nye side kunne gå i luften inden vores årsmøde den 28. maj.
Jeg har i det seneste år oplevet en markant større efterspørgsel på renracede BBK- tyre. Det være
sig tyre på 2-3 år til brug her i landet, men også unge tyre omkring et år gamle. Så hvis du har
gode tyre med rigtig gode lemmer, og som kan stambogsføres, kan jeg måske være behjælpelig
med at sælge sådanne tyre. Så ring til mig, hvis du har en tyr, du gerne vil sælge. Det er også en
god idé at sætte dine dyr til salg på Landsforeningens salgsliste på hjemmesiden.
Som nævnt er der årsmøde den 28.maj og i den forbindelse afholder vi en avlertime samt den
årlige, ordinære generalforsamling. Arrangementerne finder i år sted i Midtjylland og med fokus
på BBKs rolle i krydsningsproduktionen i besætninger med ammekøer.
Jeg vil gerne opfordre så mange som muligt til at møde op. Det er utroligt vigtig for bestyrelsen at
få medlemmernes gode ideer til, hvad vi skal arbejde med fremover. Sidste år havde vi en avlertime,
hvor vi kunne se, at medlemmerne ønskede, at vi ændrede noget på vores vægtninger i Sindekset.
Det har vi ført ud i livet, og ved den seneste beregning her den 1.maj, er det de nye
vægtninger, der ligger til baggrund for tallene. Det har ændret noget på rangeringen af nogle af
dyrene, og det kan godt give stof til eftertanke med hensyn til avlsarbejdet i egen besætning.
Jeg vil slutte med en opfordring til straks at melde dig årsmødet. Det er vigtigt for bestyrelsen at
kende medlemmernes mening. Det giver os en inspirerende platform at arbejde videre fra.
Vel mødt lørdag den 28. maj!

Landsforeningens bestyrelse 2010/11
Bestyrelse Lars Thede, formand 22 84 39 77 lthede@live.dk
Næstformand Erik Harpøth 61 36 72 15 lone­erik@mvb.net
Bestyrelsesmedlem Kent Falk 22 55 00 65 kent.falk@mail.dk
Sekretær Holger Bolvig Nielsen 98 86 41 49 bolvig.nielsen@dlgmail.dk
Avlsudvalg Kent Falk, formand 22 55 00 65 kent.falk@mail.dk
Medlem Lars Thede 22 84 39 77 lthede@live.dk
Medlem Erik Harpøth 61 36 72 15 lone.erik@mvb.net
Medlem Niels-Chr. Thomsen 21 38 90 34 karenborupth@gmail.com
Medlem Eigil Pedersen 86 41 38 38 ebpfruerlund@skylinemail.dk
PR-udvalg Holger Bolvig Nielsen 98 86 41 49 bolvig.nielsen@dlgmail.dk
Kasserer Lars Thede 22 84 39 77 lthede@mail.dk
Tilknyttet bestyrelse og
udvalg
*) Redaktør af nyhedsbrevet
Tyreblade på hjemmesiden
Se ’tyrebladet’ på hjemmesiden for af de tyre, der er sæd til
rådighed af til inseminering. Vær opmærksom på, at der ikke
er tyreblade for samtlige de tyre, som inseminørerne har
sæd af i beholderen. Kontakt altid inseminøren i god tid, hvis
du ønsker sæd af en bestemt tyr.
Vi opdaterer tyrebladene på hjemmesiden fire gange om
året, nemlig hver gang Videncentret, Landbrug & Fødevarer,
Kvæg, genberegner avlsværdital for kødkvæg.
Dyr til salg på hjemmesiden
Har du dyr til salg, så annoncer dem på hjemmesiden. Indtil
videre koster det ikke noget. Dyrene bliver stående i tre måneder,
men bliver i perioden markeret efterhånden, som de
bliver solgt. Husk at give besked, når et dyr er solgt
Send en mail til Mogens Stendal, sasso@post5.tele.dk med
dyrets CKR-nummer og eventuelt et godt billede af dyret. Vi
trækker dyrets stamtavle og lægger den på hjemmesiden.
2
Mogens Stendal *) 21 71 77 50
86 84 80 50
sasso@post5.tele.dk
Indberet alt vedr. kælvning
Oplys ud over de lovpligtige informationer også om:
1. Kalvens størrelse og vægt
2. Fødselsforløb, herunder kejsersnit
3. Løbetyr og løbeperiode – indberet ALTID inden kælvning.
Årsmøde og generalforsamling
..foregår lørdag den 28. maj 2011 i Midtjylland.
Tilmeld dig til Holger Bolvig Nielsen på
telefon 9886 4149 eller 4046 6568
eller e-mail: bolvig.nielsen@dlgmail.dk
Tilmelding senest tirsdag den 24. maj!!

Kødkvæg i Danmark
Vi har kigget lidt i seneste årsstatistik fra Dansk Kødkvæg.
Pr. 1. oktober 2010 var der i alt 14.700 besætninger
med kødkvæg, med mindst et renracet dyr eller en
krydsning. Der var 8.000 besætninger med mindst et
renracet dyr, og der var 1.300 avlsbesætninger med
udelukkende renracede dyr.
Der var 1.100 besætninger med mindst et BBK-dyr
eller en krydsning med BBK. Kun 76 besætninger
havde et eller flere renracede BBK, og der var 14
avlsbesætninger med udelukkende renracede BBK.
Limousine er den mest udbredte kødkvægsrace i
Danmark med renracede dyr i 2.033 besætninger og
342 avlsbesætninger med udelukkende renracede
limousiner.
Limousine har også flest renracede dyr med 4.200
køer i avlsbesætninger med udelukkende Limousine
og godt 9.000 renracede køer i alle besætninger.
BBK har kun 85 renracede køer og 266 renracede
dyr i alt i avlsbesætninger og i alt 136 renracede køer
i alle besætnijnger. Dette er et meget lille grundlag at
drive et effektivt avlsarbejde på.
Insemineringer
BBK oplevede i 2010 en stor fremgang i antal insemineringer.
Fremgangen blev på godt 29 procent i forhold
til året før – nu til 5.397 insemineringer. BBK
tegner sig godt 16 procent af alle insemineringer og
ligger således på en flot 3. plads, kun overgået af
Limousine med 33 procent af insemineringerne og
Simmental med 28 procent. Begge disse racer har
haft en fremgang på ni procent i forhold til året før.
Racer som Charolais, Hereford og Aberdeen-Angus
har under 2.000 insemineringer, og disse racer har i
2010 haft en tilbagegang i antallet af insemineringer.
Kælvninger
I 2010 er der 85 BBK-køer, der har kælvet. Kun 2/3 af
kalvene er vejet ved fødsel, og de vejede i gennemsnit
46 kg.
Halvdelen af kælvningerne var lette uden hjælp,
mens 20 procent er registreret som lette med hjælp.
Seks procent har været vanskelige uden dyrlægehjælp,
mens dyrlægen var med ved 15 procent af
Livskraft Fødselsforløb
Tilvækst
3
Klassificering
de vanskelige kælvninger. Der var 4,7 procent dødfødte
kalve, hvilket ligger over gennemsnittet på
tværs af racer. Inden for de første 14 dage er to procent
af kalvene døde, mens ingen døde mellem 14
dage og 30 dage. I alt er der således 5,9 døde ved
fødsel og i de første 30 dage, og det placerer BBK
cirka midt i rækken af alle kødkvægsracer.
Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning
Kælvningsintervallet for BBK er med 445 dage alt
for højt. Dette er næppe arveligt betinget, men skyldes
manglende fokus/styring i enkelte besætninger.
Ved at ganske tallene i Kvægdatabasen kan vi se,
at der i nogle besætninger er køer med et kælvningsinterval
på ”flere år” og det påvirker naturligvis racens gennemsnit.
Derimod er alderen ved første kælvning sænket med næsten
tre måneder inden for de seneste fire år til nu 27,7
måneder. Veludviklede BBK-kvier kan sagtens kælve ved
denne alder, og da stort set alle BBK-kvier bliver insemineret
eller løbet ved en tyr af anden/lille race, er der bare
om at ”komme i gang”, så BBK-koen efterfølgende kan
føde ægte BBK-kalve.
Krydsninger, kødkvæg X malkekøer
I Dansk Kødkvægs årsstatistik for 2010 er der dels vist
resultater fra aktuelle krydsningskalve, men der er også
vist en vurdering af racernes egnethed til krydsning ud fra
tidligere forsøg og undersøgelser.
Konklusionen af de viste resultater er:
� Procent dødfødte kalve er for høj på kvier, når BBK er
far til kalven. Men vi advarer jo direkte imod af inseminere
en malkekvægskvie med BBK. Men også ved
brug af andre kødkvægsracer til malkekvægskvier er
procent dødfødte kalve alt for høj
� Ved procent døde kalve fra fødsel til 180 dage ligger
BBK under gennemsnittet af racerne
� Kælvningsforløbet hos RDM– og jerseykøer er vurderet
til at være lidt lettere ved BBK end Limousine og
Simmental, mens holsteinkøer har lidt lettere ved at
føde en limousinekrydsning
� Resultater fra stationsforsøg i 1980’’erne og 1990’erne
viser, at BBK-krydsninger har haft den højeste tilvækst
og klart den bedste klassificering af slagtekroppene.
Opgørelser fra slagterierne bekræfter disse resultater,
især med hensyn til klassificering
Foderforbrug
X Simmental + + +
X Angus + ++
X Hereford + ++
X Blonde d’Aquitaine + +
X Charolais + + +
X Limousine + + + + +
X Belgisk Blåhvidt + + ++ +
Tabellen til venstre viser den officielle
vurdering af de forskellig kødkvægsracers
egnethed til krydsning
på malkekøer.
Limousine og BBK er tildelt lige mange
X’er; men hvis dyrenes temperament
også betyder noget, har BBK
en klar fordel.
For øjeblikket oplever BBK en ekstrem
stor efterspørgsel på BBK-tyre
til malkekvægs- og ammekobesætninger.
Det fortæller jo alt!!

Ændret vægtning af egenskaber i
S-indeks for BBK
Af Mogens Stendal
Ved Avlertimen ved årsmøde & generalforsamling
2010 udfyldte den enkelte deltager et spørgeskema,
hvis resultater, vi tidligere har vist i nyhedsbrevet.
Avlsudvalget og bestyrelsen var udmærket klar
Vi har jo kun 100 procent at gøre godt med, så når
vi øger vægtningen for en given egenskab, må vi
hente (reducere) den et andet sted.
Vi har valgt at:
� Droppe vægtningen på Frugtbarhed. Det er
ikke fordi, vi mener, at frugtbarhed er ligegyldig,
men hidtil har vægtningen været lav, og
vi ville hellere bruger kræfterne på andre
egenskaber
� Medlemmerne slog fast med 7-tommersøm,
at Kælvningsindekset, det vil sige koens evne
til en nem fødsel med en levendefødt kalv,
der overlever, er meget vigtig. Medlemmerne
mente, vi skulle 3-doble vægten, men vi
”nøjedes” med at fordoble den. Det er i renavlen,
at Kælvningsindekset er vigtigt. Til krydsning
betyder den ingenting, da al krydsningsafkom
som regel slagtes
� Vi kunne godt bruge lidt mere mælk hos køerne,
så vi har fordoblet vægten på Mælkeindekset
� Fødselsindekset betyder især meget i krydsningsproduktionen,
da Fødselsindekset står
for tyrens evne til at give letfødte, levende
kalve, der overlever. Men denne egenskab er
selvfølgelig også vigtig i renavlen. Vi har fordoblet
vægten
� Vi har fastholdt vægten på Vækstindekset,
mens vi har mere end halveret vægten på
slagteindekset. Selvfølgelig er det vigtigt med
en god klassificering af slagtekroppen, men
det hjælper alt sammen ikke ret meget, hvis
kalven ikke overlever! Og vi har som sagt
”kun” 100 procent at gøre med
� Vi har fortsat ingen vægt på Eksteriørindekset.
Vi siger: Vi former de dyr, der giver
lettere kælvninger, hvor kalvene overlever; og
så tager vi det eksteriør, der følger med
4
over, at vægtningen af BBK’s egenskaber i Sindekset
burde justeres, og det var blandt andet for
at få et godt grundlag for en sådan justering, at vi
lavede spørgeundersøgelsen.
Selv om vi ikke har fulgt meldingerne fra Avlertimen
100 procent, har de i høj grad påvirket de ændringer,
der er trådt i kraft ved kørslen af avlsværdital
ultimo april 2011.
Delegenskab FRGT KÆLV MÆLK FØDS VKST SLAGT EKST
Hidtidig vægtning i %
4 12 4 12 26 42 0
Avlertimen, vægtning i %
6 37 6 29 15 5 0
Fremtidig vægtning i %
=BBKs avlsmål 0 26 8 24 25 17 0
Spredningen er nu på plads
Dansk Kødkvæg og raceforeningerne har for år tilbage
godkendt/besluttet, at alle avlsværdital skal
have et gennemsnit på 100, og at der skal være en
såkaldt standardiseret spredning på 10 enheder.
Derved har 2/3 af alle dyr (68 procent) et avlsværdital
mellem 90 og 110 (gennemsnit +- spredningen),
og 95 procent ligger mellem 80 og 120 (gennemsnit
+- to gange spredningen).
Dyr med avlsværdital over 110 er rigtig gode dyr for
den aktuelle egenskab, mens det ser mindre godt
ud for dyr, hvor avlsværditallet er under 90. Dyr med
et indeks over 120 er rigtig, rigtig gode, og hvis
avlsværditallet er over 130, hører dyret til i den absolutte
elite – i toppen af superligaen! Omvendt hører
dyr med et avlsværdital under 80 til i bunden af
3. division. Men det er altid vigtigt at lægge mest
vægt på S-indeksets størrelse. S-indekset er en
samlet, overordnet vurdering af dyret, for her indgår
alle avlsværdital med nøjagtig den økonomiske
vægt, de har i BBKs avlsmål!
Figur 1. Fordeling af dyr ved en standardiseret
spredning på 10 enheder
Antal
dyr
34,1 % mellem 90 og 100
34,1 % mellem 100 og 110
13,6 % mellem 110 og 120
2,1 % mell. 120 og 130
0,1 % over 130
Indeks

Af en eller anden grund har de ansvarlige for
avlsværdiberegningen ikke været opmærksomme
på, at den definerede spredning på 10 enheder
havde ændret sig. For nogle egenskaber
var spredningen blevet større, for andre mindre.
Dette gælder ikke alene for BBK, men for
alle racer.
For egenskaber med en større spredning end
de definerede 10 enheder blev de høje
avlsværdital for høje og de lave blev lavere end
de skulle være.
Ved en lavere spredning end 10 enheder blev
de højeste avlsværdital for lave (talmæssigt
ikke høje nok) og de laveste for høje – de blev
altså ikke lave nok.
Når den standardiserede spredning har været
forskellig fra de definerede 10 enheder, og når
der så sker en re-standardisering tilbage til 10
enheder, sker der alt andet lige en ændring i
størrelsen af avlsværditallene. Men – og dette
er vigtigt at bemærke – efter en re-standardisering
sker der ikke ændringer i dyrenes
indbyrdes rangering. Men avlsværditallenes
numeriske størrelse kan have ændret sig.
Den såkaldte re-standardisering af spredningen
resulterer således alene i en niveauforskydning
af avlsværditallene. Og forskydningen er
større, jo højere eller lavere det hidtidige
avlsværdital har været. Tæt på gennemsnittet
(100) sker der ingen ændring.
Samtidig med, at vi har ændret vægtningen af
egenskaberne i S-indekset for BBK, har vi forlangt,
at avlseksperterne på Videncentret,
Landbrug & Fødevarer i Skejby sørger for, at
gennemsnittet for alle egenskaber for BBK er
100, og at den standardiserede spredning er
tilbage på 10 enheder, hvor den SKAL være.
Niveauforskydningens betydning
For især Mælke-indekset for BBK har spredningen
været under 10 enheder. Derfor har vi hidtil
ikke set de store forskelle i dyrenes avlsværdital
for mælk, da avlsværditallene for alle dyr
ligger forholdsvis tæt på 100. For Fødselsindekset
og især Frugtbarheds-indekset har
spredningen været alt for høj, og indimellem
har vi derfor set ekstremt høje og ekstremt lave
avlsværdital.
Her er en vurdering af størrelsen af alene niveauforskydningens
virkning på nogle af
avlsværditallene for BBK:
5
Avlsværdital
Niveauforskydning
(fra 5 - til 5 +)
Hidtidigt højt
indeks er
Alt andet lige har niveauforskydningen som
nævnt ikke ændret på den indbyrdes rangering
af dyrene. De tidligere S-indeks og øvrige
avlsværdital med minusser i tabellens kolonne
nummer 2 er niveauforskudt i retning af 100.
Ved plusser er niveauforskydningen i retning
væk fra 100, det vil sige tal over 100 er blevet
endnu højere, og tal under 100 er blevet endnu
lavere.
Hvor der er sket en ændret rangering af dyrene i
forhold til tidligere, skyldes dette den nye vægtning
og eventuelle nye informationer, der er
kommet til hos det enkelte dyr siden forrige kørsel.
Disse forhold kan have flyttet det enkelte dyr
i op- eller nedadgående retning i rangeringen.
BBKs ændrede vægtning af egenskaberne i Sindekset,
er drastiske. Derfor kunne vi forvente
drastiske rokader i den indbyrdes rangering.
Dette er dog kun sket i få tilfælde hvad angår Sindekset,
i det der er en sammenhæng mellem
det gamle og nye S-indeks på 86 procent.
Hidtidigt lavt
indeks er
S-indeks - - Lavere Højere
Frugtbarheds-indeks - - - - - Meget lavere Meget højere
Kælvnings-indeks 0 Uændret Uændret
Fødsels-indeks - - - Noget lavere Noget højere
Mælke-indeks + + + + + Meget højere Meget lavere
Vækst-indeks - - Lavere Højere
Slagte-indeks 0 Uændret Uændret
Tronborgs avlstyr, Attila de la Semois

6
Ændringer i avlsværdital for køer og kvier – efter ændret vægtning af egenskaberne
i S-indekset samt parallelforskydning
Nr.-nu
Nr.-før
1
1
2
2
3
13
4
3
5
5
6
8
7
20
8
11
9
4
10
7
Navn
Født
Elke
04.09.1999
Fruerlund Doris
20.05.2008
Fruerlund Asta
06.04.2005
Fruerlund Chess
18.01.2007
Fruerlund Vicon
23.08.2004
Fruerlund Claire
20.09.2007
Fruerlund Dorte
26.09.2008
Fruerlund Fanny
15.07.2010
Hallum Charlene
02.04.2007
Fruerlund Chenia
14.08.2007
S–
indeks
129
119
129
119
126
111
124
116
123
114
123
113
122
110
122
112
121
115
121
113
Vækst
-
112
111
107
107
102
98
113
114
101
98
103
102
101
100
104
104
118
115
101
102
Fødsel-
121
134
130
149
128
144
120
134
127
143
128
146
124
139
125
141
100
98
127
143
Ovenstående tabel er en top-10 liste for BBKhundyr
hvad angår S-indekset. For det enkelte dyr
ses de senest beregnede indekser (april 2011) med
tilhørende sikkerheder i første linje for det enkelte
dyr (fed tekst og fede tal). I anden linje ses indekser,
beregnet i januar 2011, altså inden ændringen i
vægtningen af egenskaberne.
Der er flere ting, der springer i øjnene:
� Sdr. Skovens Tornado dominerer listen som far
til hundyrene. Dette er forventeligt, da tyren er
brugt meget i avlen inden for BBK, og fordi tyrens
høje avlsværdital påvirker afkommet
� Sdr. Skovens Tornado optræder som både far
og morfar i flere tilfælde. På grund af tyrens høje
avlsværdital har dette bidraget ”ekstra” til afkommets
høje avlsværdital
� At en tyr optræder både som far og morfar er
yderst uheldigt og giver en meget høj grad af
indavl (25 procent). Indavl kan medføre indavlsdepression,
det vil sige svække en række egenskaber
hos det indavlede dyr, for eksempel lavere
produktion, lavere frugtbarhed, lavere livskraft
Kælvning-
119
123
114
118
119
121
110
114
112
115
110
113
116
118
109
113
120
118
109
112
Slagt- Mælk- Far
100
101
98
99
93
96
97
98
99
99
98
99
95
96
97
98
105
105
98
98
94
95
92
95
90
96
97
99
96
96
90
95
92
96
96
99
120
118
89
96
Morfar
Marquis du Molinia
Urbi de Bois Burso
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Fruerlund Josua-ET
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Lucas Bakkegård
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Fruerlund Josua-ET
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Attila de la Semois
Heiris Asp-ET
Sdr. Skov. Tornado
Fruerlund Silver
Ejer
Gitte Holmberg Thomsen,
Frederikshavn
Britta Pedersen,
Randers
Jørgen Jensen,
Esbjerg N
Britta Pedersen,
Randers
Britta Pedersen,
Randers
Britta Pedersen,
Randers
Britta Pedersen,
Randers
Britta Pedersen,
Randers
Kent Falk,
Gredstedbro
Britta Pedersen,
Randers
og sundhed (lavere immunforsvar). I kvægavlen
anbefaler man at undgå parringer, hvor indavlsgraden
overstiger seks procent
� Værdierne for Fødsels-indekset er blevet noget
lavere, og det skyldes den store parallelforskydning
på grund af den hidtidige for høje spredning
for netop denne egenskab
� S-indekset er steget (selvom parallelforskydningen
i sig selv skulle give en smule lavere værdier). Når
S-indekset stiger hos de viste dyr på hitlisten, skyldes
det den ændrede vægtning af egenskaber, og
hvor Tornado-afkom får store bidrag til S-indekset
fra især høje Fødsels– og Kælvningsindeks
� Sdr. Skovens Tornado har indekser under gennemsnittet
for Slagt og Mælk. Dette smitter naturligvis
af på afkommet. I avlsarbejdet med BBK
skal vi fremover søge at finde gener, der igen kan
give fremgang for netop slagtekvalitet og køernes
mælkeydelse samtidig med, at vi bibeholder Tornados
gode egenskaber for lette kælvninger og
kalve, der overlever
� Koen Elke – med BBKs højeste S-indeks blandt
hundyrene – er mor til Sdr. Skovens Tornado.

Nr.-nu
Nr.-før
Navn
Født
S–
indeks
Vækst- Fødsel-
7
Ændringer i avlsværdital for tyre – efter ændret vægtning af egenskaberne i Sindekset
samt parallelforskydning
1
1
2
2
3
10
4
7
5
18
6
9
7
13
8
-
9
6
10
42
Sdr. Skovens Tornado
08.05.2002
Fruerlund Fighter
02.07.2010
Fruerlund Frands
20.01.2010
Høgelund Franchi
16.03.2010
Fruerlund Demster
06.09.2008
Skovens Diablo
22.12.2008
Fruerlund Ebbe
19.01.2009
Fruerlund Gambler
16.02.2011
Sdr. Skovens Alfa
17.11.2005
Fruerlund Eminent
30.04.2009
131(64)
119(68)
128(22)
119(25)
123(24)
113(27)
122(19)
114(16)
119(24)
111(26)
119(16)
113(20)
119(27)
112(38)
119(15)
-
118(20)
114(35)
118(21)
107(35)
106(77)
106(75)
113(29)
113(29)
101(32)
100(31)
114(46)
105(20)
101(30)
100(30)
103(25)
104(24)
99(51)
99(50)
108(25)
-
105(48)
105(48)
111(49)
112(49)
133(77)
155(76)
127(27)
144(26)
128(28)
146(28)
117(16)
126(15)
126(28)
141(28)
116(19)
126(19)
123(27)
137(26)
113(16)
-
114(15)
120(15)
118(19)
128(19)
S-indeks hitlisten for tyrene svarer til den hos hundyrene:
� Sdr. Skovens Tornado dominerer listen
� S-indekset er blevet højere på grund af ændret
vægtning af egenskaber
� Fødsels-indekset er blevet lavere på grund af
parallelforskydningen
Kælvning-
115(30)
121(29)
112(8)
117(8)
111(11)
115(10)
113(5)
114(5)
106(11)
109(11)
115(6)
118(6)
107(9)
107(8)
112(4)
-
111(7)
112(7)
107(3)
110(3)
� De seneste informationer til Tornados Kælvnings-indeks
har ført til lavere avlsværdital for
kælvning, og det påvirker også sønnernes indeks
� Spredningen for Mælke-indeks har hidtil været
for lav. Derfor spredes lave værdier nu ud til endnu
lavere indekser (tilsvarende bliver hidtil høje
Mælke-indekser endnu højere)
� Der er også indavlede tyre med Sdr. Skovens
Tornado som både far og morfar. Om de uheldige
konsekvenser af høj indavlsgrad, se bemærkninger
til hitlisten for hundyr
� Hvis en indavlet tyr i øvrigt fungerer udmærket
sker der ikke noget ved at bruge en sådan tyr i
avlen: ”Indavl” nedarves ikke til afkommet.
Slagt- Mælk- Far
97(64)
99(58)
97(16)
98(14)
98(16)
99(15)
96(9)
102(1)
98(16)
98(14)
102(9)
102(7)
102(21)
102(20)
103(2)
-
106(14)
106(14)
91(13)
91(13)
90(23)
96(21)
93(5)
97(5)
91(9)
96(8)
82(7)
91(6)
95(7)
98(7)
89(6)
96(6)
105(8)
103(7)
95(4)
-
94(10)
96(10)
100(3)
100(3)
Morfar
Elan0983deSomme
Marquis du Molinia
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Franchi de la Bonne
Sdr. Skov. Tornado
Sdr. Skov. Tornado
Fruerlund Silver
Elan0983deSomme
Marquis du Molinia
Sdr. Skov. Tornado
Charly du Clypot-K
Hallum Don-Juan
Sdr. Skov. Tornado
NounorsdeWihogne
Urbi de Bois Burso
Fruerlund Aristone
Sdr. Skov. Tornado
Ejer
Britta Pedersen,
Randers
Britta Pedersen,
Randers
Britta Pedersen,
Randers
Kent Falk,
Gredstedbro
Britta Pedersen,
Randers
Gitte Holmberg Thomsen,
Frederikshavn
Peter Schmidt Jeppesen,
Kjellerup
Britta Pedersen,
Randers
Karsten Petersen,
Vamdrup
Grædstrup Naturpleje
ApS, Brædstrup
Sdr. Skovens Tornado
– højeste S-indeks og højeste Fødsels-indeks

Avlsformandens
klumme
Kent Falk
formand for Avlsudvalget
Avlerne talte deres tydelige sprog ved sidste års generalforsamling,
hvor vi også havde en avlertime.
Medlemmerne efterspørger køer, som er større og
har lettere kælvninger. Enkelte ville også have pollede
dyr samt tilbud om kønssorteret sæd.
Rene blå, som er pollede, har vi ikke fundet nogen
steder endnu. Der findes dog udenlandsk sæd af enkelte
opkrydsede tyre, som kun er 87% ægte blåhvidt.
Så her skal man overveje, om man vil forsøge
sig på at tage det sidste træk for at få dem ægte.
Kønssorteret sæd kan vi købe i England, hvor det er
meget udbredt til både renavl og krydsning. Vi har pt.
forespørgsler ude på enkelte tyre. Dog skal prisen
afgøre, om vi bestiller noget hjem eller ej.
Det er også muligt at få lavet kønssorteret sæd, når
man har en tyr til almindelig sædtapning herhjemme.
Men det er en forudsætning, at sæden er egnet til
kønssortering, hvilket ikke er tilfældet for alle tyre.
Størrelse og kælvning er noget, vi kan avle efter, da
det er målbare faktorer.
Vægtningen af de forskellige delindekser har hidtil
ikke afspejlet det, vi ønsker for racen. Vi ønsker køer,
som selv kan kælve, hvilket igen betyder, at de køer,
som har de bedste kælvningsindekser, er de køer,
som vi ønsker skal være toppen inden for racen. Naturligvis
under forudsætning af, at koen også er i orden
for andre vigtige egenskaber. Men kælvningsindekset
skulle vægtes højere, end det tidligere har
været tilfældet.
De nye vægtninger trådte i kraft ved seneste kørsel af
avlsværdital pr. 1. maj 2011. Derfor vil man, hvis man
8
går ind og søger sine dyr på listen, finde ud af, at
der kan være sket en vis omrokering af dyrene og
en vis ændring af S-indekset og andre indekser.
Nogen vil sige, at nogle af deres dyr er rykket helt
eller længere ned på listen, og så går man måske
og brummer lidt over det. Andre vil se, deres dyr er
kommet op i den bedre ende. Men igen… se på
delindekserne. De forklarer delvist hvorfor. Se Mogens
Stendals forklaring af ”niveauforskydning” på
side 4 og 5 i dette nyhedsbrev.
Jeg har selv en del hundyr, som er rykket ned på
listen. Det giver bare noget at arbejde med i avlen.
At lave de blå som ekstensiv race vil aldrig ske, da
det er en af de mest intensive racer, der findes
globalt.
Jeg tror ikke , vi nogensinde får alle blå køer til at
kælve selv uden hjælp – men mange af dem. Vi
skal dog derud, hvor køerne har plads nok i bækkenet
til at få kalven den rigtige vej ud. Og ikke ud
ad siden!!
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg
helst vil være til stede, når jeg har køer og især
kvier, som kælver. At jeg så ikke altid når det, er
en anden sag. Men vi mister nu ikke kalve i stor
stil. Sagen er nok, at jeg er pylret. Samtidig vil jeg
godt vide, om der er plads i dyret, som kælver. Det
nytter jo ikke noget, at jeg får en fin, levende kalv
på 35 kg af en ko/kvie, som kun lige har plads til
den størrelse kalv. Så får jeg måske problemer,
hvis jeg får en noget større kalv næste gang. Får
jeg derimod en kalv på 50 kg, som jeg føler, jeg
lige bør hjælpe helt ud, men hvor det så viser sig,
at der er plads nok, når kælvningen først er kommet
i gang, så ved jeg, at jeg kan bruge en
”voksen” tyr næste gang.
At jeg er en pyldrerøv beviser det næste. Før enhver
kælvning begynder jeg de sidste uger at bruge
ekstra tid på koen/kvien, som skal kælve. Den
bliver kløet godt samt rørt på ben og yver. Her finder
jeg, som en sidegevinst, ud af, hvor hun ligger
med temperament. Er det ikke i orden, holder hun
ikke så længe i vores besætning, da jeg er overbevist
om, at temperament er arveligt. En rolig ko
accepterer også, at man malker hende ud efter
kælvning for at se, om alle patter er i orden – og

eventuelt hjælper kalven på plads ved patten.
Lige netop yveret kræver ekstra bevågenhed hos de
blå køer. BBK-køer er jo, som vi alle ved, gode malkere.
Dette gør dem samtidig sårbare, da de måske
giver mælk i overkanten i starten. Vi hører flere tilfælde,
hvor kalven er frisk og patter, men pludselig bliver
meget syg og dør. Det viser sig så senere, at
koen havde yverbetændelse i flere eller endda alle
kirtlerne.
Under assistancen ved en kælvning skal varmt vand,
sæbe, fødselsgel, fødselshjælper og en spand koldt
vand være inden for rækkevidde – også selv om det
ikke altid bliver brugt. Og det er ikke fordi, jeg har en
forkærlighed for blod, fostervand og slim. Men er
man med til selve fødslen, kan man mærke, hvor
meget plads der er mellem kalv og bækken.
Ingen siger, at alle skal pyldre lige meget om de kælvende
køer. Men som seriøs avler bør man i hvert
fald have styr på, hvilke køer, der kan føde store kalve.
Og endnu vigtigere hvilke, der ikke kan.
En ko, der føder en kalv på 50 kg, hvor der stadig er
plads rundt om kalven, er i min verden en god ko.
Sådan en ko skal helst efterlade sig en del kvier til
senere avl.
Salg af ”avlsdyr” på den nye hjemmeside
Der er et pænt stort marked for salg af BBK-dyr, både
han- og hundyr. Flere folk spørger da også efter
en salgsliste på BBK-dyr. Så kære avler, hvis du har
et dyr eller flere, du ønsker solgt, så gør brug af foreningens
nye hjemmeside, hvor vi har en GRATIS
salgsliste. Salgslisten er endda så god, at man både
kan få billede og stambogsbladet med. Det med
stambogsbladet er jeg meget glad for. Det viser, at
det er professionelt.
Køber kan straks se, om det er noget, der passer ind
i sin besætning. Han er forhåbentlig også mindre
skeptisk, når han køber dyr fra en avler, som er en
del af en avlsforening frem for en tilfældig person,
som har et tilfældigt dyr til salg på en tilfældig hjemmeside
eller i en tilfældig annonce.
Jeg ser en del annoncer på div. hjemmesider med
salg (den blå avis samt Gul og gratis), hvor folk har
godt gang i salget af BBK-dyr. Det er for så vidt fint
nok. Men er man avler, bør man nok have en annonce
på foreningens hjemmeside også – i hvert fald til
de ægte dyr!
9
I annoncerne oplever jeg også, at dyrene ikke altid
er så ægte, som man i starten lige tror.
Eksempel: Som køber af for eksempel 10 BBKkrydsningskøer
og 2-3 ægte BBK-køer ville jeg synes,
det var brandærgerligt at betale en god (læs
høj) pris for en tyr, som sælger siger en 100 % BBK,
hvis det viser sig, at den kun er 94, 87 eller endda
kun 75 % BBK. For så er det jo en krydsning. Det
bevirker, at afkommet af de ægte køer bliver under
100 % BBK, og at der er endnu længere vej for at få
krydset de resterende køer op til blive ægte BBK.
Jeg har et godt, men kedeligt eksempel:
En kødkvægsavler, som tidligere havde Angus, har
ved opkrydsning fået lavet nogle rigtig gode pollede
dyr af den ønskede race. De har den rigtige farve,
de har det rigtige temperament, de har den rette
kødsætning, og de burde nu også nærme sig ægte.
Men pga. en indkøbt tyr år tilbage, som ikke var helt
ægte, mangler dyrene nu stadig et ekstra led. Surt
for en mand, der har brugt en del år på projektet.
Han er i dag pensionist. Men han håber, at han når
målet, inden han helt stopper med dyr.
Det er BBK`s styrke, at krydsningerne er så gode.
Ja, selv 2. gangs krydsningskøer giver fantastiske
tyrekalve med en blå far. Men selv om en 3.gangs
krydsning ser fin og muskuløs ud, er det altså IKKE
en BBK-tyr, men en krydsningstyr!! Jeg vil da også
råde købere til at tjekke deres indkøbte dyr. Man
ringer blot til sin RYK-afdeling. De tilsender så et
stambogsblad på dyret pr. post. Tror det koster omkring
20,- pr. stk.
Ellers må jeg sige, at jeg er glad for, at vi stadig kan
holde et fornuftigt medlemstal. Selv om der har været
en smule frafald, kommer der alligevel nye til, der
har interesse for BBK. Husk, gamle som nye medlemmer:
Har du spørgsmål eller forslag til ændringer,
er bestyrelsen aldrig længere væk end telefonen
eller computeren.
Ålestrup
Den seneste tyr fra Ålestrup, Høgelund Franchi, er
nu færdigafprøvet med en daglig tilvækst på 1.829
gram samt en fodereffektivitet på 3,97 FE pr. kg tilvækst.
Det er en meget flot præstation og bringer
tyren helt til tops på disse to punkter! Til trods for en
meget god kåring af tyren på Ålestrup især for ekstrem
god muskelfylde (89), er dens ultralyd kun målt
til 77,1 cm 2 , hvilket kunne være bedre. Mon målingen
af ultralyd er sikkert nok?

I juli måned repræsenterer Ejgil Pedersen og Mogens
Stendal Landsforeningen ved et internationalt
BB-møde i Wales. Fra Danmark deltager også Signe
Tronborg i verdensmødet.
De belgiske arrangører har bedt hvert medlemsland
10
Møde i international BBK-forening sende relevante billeder og tekst om racens stilling
og situation i det enkelte land. Fra dansk side har vi
fokuseret på den positive udvikling i problematikken
omkring kejsersnit hos BBK.
I mange lande har man endnu ikke mødt så voldsomme
etiske holdninger til en problemfri kælvning,
som vi har. Men det kommer...

Landsforeningens bestyrelse har hermed fornøjelsen
af indkalde til den ordinære generalforsamling
2011 og invitere til årsmøde 2011
Lørdag den 28. maj 2011 i Midtjylland.
Bestyrelsen har fastlagt følgende program for dagen:
Kl.1030 Vi mødes hos Landsforeningens
”spindoktor”, og hans frue, Annelise & Mogens
Stendal, Højdedraget 1, 8654 Bryrup,
telefon 8684 8050 eller 2171 7750 eller
2947 4737.
De bor i et blåt træhus i udkanten af et sommerhusområde,
lige uden for Bryrup by.
Vi starter med brunch, og fortsætter med…
Kl.1130 Avlertime, hvorefter der er...
Kl.1230 Ordinær generalforsamling, se dagsorden
på side 12.
Der bliver et arrangement for ledsagere,
mens der er avlertime og generalforsamling
– afhængig af ønsker, interesser og vejret.
11
Årsmøde og generalforsamling 2011
Tilmelding til Holger Bolvig Nielsen senest tirsdag
den 24. maj på 9886 4149, 4046 6568 eller e-mail:
bolvig.nielsen@dlgmail.dk
Fruerlund Aristone på sort arbejde i 15 graders frost
Efter generalforsamlingen, en grillpølse og lidt kaffe
kører vi en tur i området og besøger nogle indhegninger,
hvor Leif Toksvig Kjær og hans samarbejdspartnere
i Grædstrup Naturpleje ApS ved Brædstrup
laver effektiv naturpleje med i alt 175 ammekøer
af Aberdeen-Angus og Galloway, der bliver
betjent af tre BBK-tyre, alle fra Fruerlund ved Randers.
Se artiklen om Leif Kjær i Nyhedsbrev nr. 2,
2009.
Vi besøger også Peder Brochmann, Vrads, hvor
BBK-tyren Fruerlund Aristone sørger for reproduktionen
hos cirka 40 køer af Aberdeen-Angus i naturpleje,
se Nyhedsbrev nr. 3, 2010.
Kl.1830 Middag på Restaurant Sønder Ege i Ry –
smukt beliggende ned til Knudsø. Pris 150
kroner pr. person – Landsforeningen betaler
resten!.
Sønder Ege

Generalforsamling 2011
Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark
indkalder hermed til ordinær generalforsamling
Lørdag den 28. maj 2011 klokken 1230
på adressen Højdedraget 1, 8654 Bryrup.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Beretning fra bestyrelsen og eventuelt beretning
fra nedsatte udvalg til godkendelse
3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingenter for det kommende
år
5. Indkomne forslag
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
På valg er: Lars Thede
7. Valg for 1 år af en suppleant til bestyrelsen
På valg er: Niels Christian Thomsen
8. Valg for 1 år af to folkevalgte revisorer og 1
folkevalgt revisorsuppleant
På valg som revisorer er: Ole Amstrup og
Poul B. Sørensen
På valg som revisorsuppleant er: Holger Bolvig
Nielsen
9. Valg af 2 medlemmer til Avlsudvalget
På valg er: Niels Christian Thomsen og Eigil
Pedersen
10. Eventuelt.
Bestyrelsen
12
Sådan finder du bestemmelsesstedet
for BBK-årsmøde og -generalforsamling
2011
Fra nord og vest via A13:
1. Kør mod øst i rundkørslen på A13 i Hjøllund
2. Efter100 m: Tag 1. vej skråt til højre
3. For enden af vejen: Drej til venstre. Du er nu i
Vrads by
4. I Vrads by: Tag 2. vej til venstre mod Bryrup
5. Kør til rundkørsel, tag 1. afkørsel til Bryrup
6. I Bryrup by: Kør til venstre ad 2. vej: Østervang
7. Kør til venstre lige efter hvid ejendom og lige
efter, at Østervang bliver til grusvej: ANKOMST
Fra Silkeborg og østfra – fra Brædstrup eller
Sdr. Vissing – via Vindingvej:
1. Kør til rundkørsel i landsbyen Velling lige før
Bryrup. Tag afkørsel mod Bryrup (anden afkørsel
fra Silkeborg, tredje afkørsel østfra)
2. I Bryrup by: Kør til venstre ad 2. vej: Østervang
3. Kør til venstre lige efter hvid ejendom og lige
efter, at Østervang bliver til grusvej: ANKOMST
Brug af GPS
Du kan blive ledt ad grusvej eller gennem et villakvarter
og ud på grusvej; men du havner det rigtige
sted: Højdedraget 1!
Kommer du i ”problemer”, så ring
2171 7750 eller 2947 4737
BBK-krydsninger på Galloway hos Grædstrup Naturpleje (Leif Kjær)

Tyr
Høgelund
Franchi
Færdig på individprøven
Far
Franchi de la
Bonne
Morfar
Sdr. Skovens
Tornado
Vægt
550 kg
Tilv.
14
1.829g
Ny hjemmeside til Landsforeningen
Landsforeningen har besluttet at få udarbejdet en
ny hjemmeside, først og fremmest for at gøre den
daglige opdatering nemmere end den hidtidige.
Den nye hjemmeside er udarbejdet af Charlotte
Skou, Ringsted.
Charlotte Skou er Highland Cattle avler og webmaster
for Highlands hjemmeside, se
www.highland-cattle.dk, som hun også har udviklet.
FE/kg
3,97
Charlotte Skou med en af hendes køer, som
hun vandt med på Kødkvægsskuet , Agromek
2009
Ultralyd
77,1cm 2
T-tal
104
U-tal
95
FEF
102
Opdrætter
Høgelund Franchi har afsluttet individprøven med pæne resultater hvad angår tilvækst og foderudnyttelse.
Det registrerede ultralydmål er desværre lavt, og det giver et lavt U-tal. Ultralydmålet står i skærende kontrast
til den officielle bedømmelse af ”Muskelfylde”, hvor kåringsinspektøren har vurderet tyrens muskelfylde
til hele 89 point.
Erik Harpøth,
Give
For det kommende år er der pt. tilmeldt tre kalve, og flere er formentlig på vej. Det er vigtigt at få indsat flest
mulige kalve for at have et godt grundlag til at udvælge gode insemineringstyre. Vi skulle også gerne undgår
at skulle betale en afgift på manglende kalv på individprøven.

Kontrol af dyrevelfærd
Af Kaj Jespersen, mandix@c.dk, medlem af Herefordforeningens
Avlsudvalg
Hvert år udtager Fødevarestyrelsen fem procent af
alle danske besætninger med landbrugsdyr og heste
til velfærdskontrol. Udvælgelsen er både risikobaseret
og tilfældig.
Kontrollen sker uanmeldt. I tilfælde af to forgæves
besøg tages der telefonisk kontakt til landmanden.
Kontrollen foretages på grundlag af både EUbestemmelser
og nationale regler. Det kan gå ud
over EU-støtten (krydsoverensstemmelse), hvis der
ved kontrollen konstateres uregelmæssigheder i relation
til EU-bestemmelserne.
Eksempler på tidligere indberettede forhold:
� Optegnelser over døde dyr mangler
� Optegnelser over medicinsk behandling, foretaget
af dyrlæge og/eller ejer, mangler
� Sedlerne, som dyrlægen udleverer, skal gemmes
i fem år. Hvis man får udleveret medicin, skal
man skrive det ned
� Bevis på dyrlægens årlige vurdering af besætningens
sundhedsstatus, hvis besætningen drives
erhvervsmæssigt, mangler. Der er tale om erhverv,
hvis der sælges dyr til avl eller slagtning
� Farlige genstande på marken. Eksempelvis en
gammel harve eller lignende
� Indendørs elhegn, hvis de sidder i dyrehøjde
� Afblødning efter brug af boltpistol mangler
� Gulvene giver anledning til problemer/tørt leje
mangler/manglende strøelse
� Stalden holdes ikke ren og hygiejnisk
� Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt
� Kalvefoder opfylder ikke sundhedsmæssige behov
� Kalve over tre måneder afhornes af producenten.
Kontrolbesøget slutter med, at kontrollanten udarbejder
en rapport, som afleveres til besætningsejeren.
Under et kontrolbesøg vurderer kontrollanten, om
den enkelte besætningsejer lever op til Justitsministeriets
lovgivning på dyreværnsområdet. Hvis
en besætningsejer ikke lever op til gældende lovgivning,
har plantedirektoratet og fødevarestyrelsen
mulighed for at give indskærpelser, påbud eller lave
politianmeldelse.
En indskærpelse er en præcisering af gældende regler
på et område. På dyreværnsområdet anvendes
indskærpelser ved forhold af meget forskellig karakter,
og det vil for nogle forholds vedkommende ikke
være fornødent at følge op. Er der tale om forhold,
15
der vurderes at være uforsvarlig behandling af dyr,
bliver der aflagt et opfølgende besøg, for at konstatere
om forholdet er rettet (påbud).
Hvis det ved et senere kontrolbesøg i besætningen
viser sig, at tidligere, indskærpede forhold ikke er
rettet, følges indskærpelsen op med en politianmeldelse.
Der bliver indgivet anmeldelse til politiet. hvis der
ved kontrol konstateres forhold, der vurderes at være
groft uforsvarlig behandling af dyr.
Vigtigt for avlsarbejdet
… i din besætning og for BBK i Danmark:
� Foldtyren skal være forældreskabsbestemt
� Indberet altid ”løbeperiode” for den enkelte ko
eller kvie. Så har du altid kendt far på kalven,
når den bliver født
� Vej alle kalve ved fødsel samt ved 200 og 365
dage (+ - 2 måneder). Det giver gode oplysninger
til avlsværditallene for tilvækst og mælkeydelse
� Vej også dødfødte kalve.
Fortæl Landsforeningen
… hvis du:
� Skifter adresse
� Får nyt telefonnummer
� Får ny e-mail adresse.
Send besked til Mogens Stendal,
e-mail: sasso@post5.tele.dk eller tlf. 2171 7750

Medlemmer af Landsforeningen pr. 10. maj 2011
16
Medlem Adresse Postnr By Telefon E-mail Indmeldt
Bent Aarup Nielsen Sneserevej 100 4700 Næstved 5576 0038
Kaj Allan Jensen Klintevej 300 4791 Borre 5581 2255 feb-06
Aksel Rubæk Langøvej 27 5900 Rudkøbing 6257 1116 nov-08
Søren Brolund Nr. Vittrupvej 12 6650 Brørup 7538 8121
Jørn Erri Sørendalsvej 7 6760 Ribe 9713 2382
Kent Falk Holtsagervej 10 6771 Gredstedbro 7543 5204 kent.falk@mail.dk feb-09
Allan Johansen Tørvevej 68 6852 Billum 2064 8703 afj@privat.dk jul-10
Alfred Andersen Knivsbækvej 11 6920 Videbæk 9717 1246
Karsten Hedeg. Raun Videbækvej 43 6920 Videbæk 2890 8298 okt-09
Kaj Jeppesen Svejdalvej 4 6990 Ulfborg 9849 5369 apr-09
A. og M. V. Larsen Grydedalvej 41 7321 Gadbjerg 7588 5765 mar-07
Erik Harpøth Høgelundvej 11 7323 Give 7573 7010 lone.erik@mvb.dk feb-06
Klaus Kejser Hansen Troldbjergvej 1 7323 Give 7573 8040 kaiser109@mail.dk dec-07
Henrik Jeppesen V. Feldborgvej 3 7500 Holstebro 9746 8178
Ole Amstrup Idylvej 1 7620 Lemvig 9664 0021
Peter Overg. Jensen Forevej 125 7650 Bøvlingbjerg 9788 5025
Johnny Poulsen Falsbjergvej 7 7700 Thisted 4046 2481 maj-10
Karl Thingstrup Kallerupvej 18 7700 Thisted 9793 1563 m-k.thingstrup@mail.dk nov-08
Lars Thede Vorupørevej 252 7700 Thisted 9793 7090 lthede@live.dk
Preben Madsen Skradekær 19 7700 Thisted 9799 5248 agervig.mathilde@jubii.dk okt-09
Johnny Poulsen Faldbjergvej 7 7700 Thisted
Kim Have Bjerget 15, Nors 7700 Thisted 3031 7677 nov-10
Kristian Larsen Vestervigvej 21 7755 Bedsted Thy 9794 5038 gerdahovelarsen@hotmail.dk
Karsten Rimmer Hovedvejen 43 7790 Thyholm 4085 6836
Thilde og Sv. Hansen Færgevejen 57 8400 Ebeltoft 8634 1575 Æres 2001
Bent Hansen Mørkdalvej 10 8600 Silkeborg 8684 1466
Leif Toksvig Kjær Fuglrisvej 41 8740 Brædstrup 7576 0109 dec-07
Signe Tronborg Holstebrovej 92 8800 Viborg 8664 7487 s.tronborg@gmail.com
Torben Hougaard Åstrupvej 3 8830 Tjele 8669 9038 signe.hougaard@sundowner.dk
Karl Sønderby Stokbjergvej 1 8900 Randers 8645 4293
Br. & Eigil Pedersen Fuglsangsvej 52 8940 Randers SV 8641 3838 ebpfruerlund@skylinemail.dk
H. Bolvig Nielsen Krogsdamvej 85 9352 Dybvad 9886 4149 bolvig.nielsen@dlgmail.dk Æres 2010
Ulla Bolvig Nielsen Krogsdamvej 85 9352 Dybvad 9686 4149 bolvig.nielsen@dlgmail.dk
Søren Merlin Drøvten 40 9370 Hals 9825 4738
P. Hyldg. Pedersen Jac. Dams Vej 121 9480 Løkken 2498 7688
Niels Chr. Thomsen Gl. Aalborgvej 19 9541 Suldrup 9838 7139 kborup@thomsen.mail.dk
Dann Langgaard Krogagervej 9 9670 Løgstør 9867 3950
Per Glerup Faldvejen 28 9670 Løgstør 9867 8180 pglerup@hotmail.com jan-10
H. Bang Pedersen Dybvadvej 164 9740 Jerslev J 9886 9013 haraldbang@tiscali.dk okt-08
Jan Velthuis Pølundvej 5 9740 Jerslev J 9895 4499 velthuis@mail.dk
Laurits Petersen Mimersvej 23 9870 Sindal 9893 4740 Passiv
Poul B. Sørensen Tågholtvej 11 9870 Sindal 9893 6120 pb.es@mail.tele.dk Æres 2001
Leif Jensen Sørig Engvej 39 9881 Bindslev 9893 0259 okt-09
Alf Thomsen Rosenhøjvej 50 9900 Fr.havn 9848 4184 at@himmerlandskoed.dk
Marco Koppers Lindenhof 1A 56370 Kördorf, Tyskland famkoppers@freenet.de

Status på kælvningsstatistikken
Vi følger fortsat nøje udviklingen i kælvningsstatistikken
for BBK nøje.
År
Antal kælvninger
1. kalvs
Procent
kejsersnit
Alle
1996/97 142 64 55
1997/98 162 48 43
1998/99 170 29 22
1999/00 148 47 26
2000/01 161 49 21
2001/02 156 31 22
2002/03 167 55 26
2003/04 125 36 22
2004/05 126 43 28
2005/06 128 20 21
2006/07 132 10 15
2007/08 113 8 7
2008/09 96 0 3
2009/10 114 5 8
2010/11*) 99 4 6
Alt i alt er udviklingen tilfredsstillende, og det ser ud
til, at vi også i indeværende juliår kan holde os under
målet om højst 10 procent kejsersnit.
2010/11 i tabellen dækker perioden 1. juli 2010 til 9.
maj 2011. Der er i perioden registreret seks kejsersnit,
heraf et på en kvie, som var løbet med en ren
BBK-tyr.
I perioden er der syv procent dødfødte kalve og tre
procent er døde inden for det første døgn efter
kælvning.
Vægten af de renracede kalve varierer fra 30 til 72
kg – en meget stor variation. Kalven på 72
kg blev født ved kejsersnit – og overlevede.
Årsmøde og generalforsamling
..er lørdag den 28. maj 2011 i Midtjylland. Tilmeld
dig til Holger Bolvig Nielsen på telefon
9886 4149 eller 4046 6568
eller e-mail: bolvig.nielsen@dlgmail.dk
Tilmelding senest tirsdag den 24. maj!!
17
Dyrskuer i 2011
Årets første dyrskuer er afviklet. Her er en oversigt
over de resterende skuer:
2011 Sted
27.-28. maj Sdrj. Fællesdyrskue, Åbenrå
28. maj Thisted
28.-29. maj Gl. Estrup
4. juni Nibe
3.-5. juni Roskilde
4.-5. juni Lemvig
10.-12. juni Det fynske Dyrskue, Odense
12. juni Hurup
17.-18. juni LRØ-dyrskue, Horsens
17.-18. juni Hjørring
30.juni-2.juli Landsskuet, Herning
30. juli Ribe
14. august Aulum
8.-9. oktober Kimbrerskuet, Års
Sidste frist for tilmelding til Landsskuet 2011 er mandag
den 6. juni. Vi håber på en bred og god udstilling
af BBK.
Se mere om Landsskuet på: http://landsskuet.dk/
Dommer for Belgisk Blåhvidt på Landsskuet 2011
bliver kvægbrugskonsulent Morten Ege Thomsen,
Hobro.
Landsforeningen planlægger igen i år at udstille
krydsninger med en BBK-tyr som far og en malkeko
som mor.