Nyt om BBK

bbkdk.dk

Nyt om BBK

Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

Nyt om BBK

Aktuelt fra formanden

Sommerens dyrskuer bliver snart sat i gang.

Fra bestyrelsen vil vi gerne opfordre til, at du

udstiller på de lokale skuer såvel som

Landsskuet. Hvis der er tilmeldt minimum

3 BBK-dyr til et skue, sponsorerer vi fra

Landsforeningen en ærespræmie. Vi ved

godt, at det er et stort arbejde at udstille på

dyrskuerne, men det giver også nogle gode

oplevelser, samt at det er rigtig god PR for

vores race.

Årgang 2011

Nr. 1, MAJ

I dette nummer:

Bestyrelse mm. 2

Kødkvæg i Danmark 3

Vægtning af S-indeks 4

Ny hitliste, hundyr 6

Ny hitliste, tyre 7

Avlsformanden siger... 8

Internat. BBI-møde 10

Årsmøde, generalfors. 11

Kontrol af dyrevelfærd 15

Medlemsliste 16

. Kælvningsstatistik 17

Med hensyn til PR for BBK kan vi tydeligt se, at det hjælper at vise vores races fortræffelige egenskaber

i krydsningsproduktionen. Ved Landsskuet sidste år udstillede vi nogle krydsningsdyr, og i

den sidste halve år af 2010 steg vores salg af sæd markant. Jeg ved godt, at vi nok også har

solgt mere sæd, fordi mange vælger at inseminere deres dårligste malkekøer med kødkvæg i stedet

for malkekvægsæd, da eksporten af renracede malkekvægskvier er gået tilbage. Men mange

mælkeproducenter har trods alt valgt BBK frem for en anden kødkvægsrace. Landsforeningen

udstiller også krydsningsdyr på Landsskuet i 2011.

Netop fordi vores sædsalg er steget så meget sidste år, har det forbedret Landsforeningens økonomi,

så vi igen kan vise et overskud. Da vi kan se, at god PR giver resultater, har vi valgt at få

lavet en ny hjemmeside i Landsforeningen. Den nye hjemmeside skulle så være meget nemmere

at arbejde med, så vi meget oftere skulle kunne opdatere den. Hvis alt går som forventet, skulle

den nye side kunne gå i luften inden vores årsmøde den 28. maj.

Jeg har i det seneste år oplevet en markant større efterspørgsel på renracede BBK- tyre. Det være

sig tyre på 2-3 år til brug her i landet, men også unge tyre omkring et år gamle. Så hvis du har

gode tyre med rigtig gode lemmer, og som kan stambogsføres, kan jeg måske være behjælpelig

med at sælge sådanne tyre. Så ring til mig, hvis du har en tyr, du gerne vil sælge. Det er også en

god idé at sætte dine dyr til salg på Landsforeningens salgsliste på hjemmesiden.

Som nævnt er der årsmøde den 28.maj og i den forbindelse afholder vi en avlertime samt den

årlige, ordinære generalforsamling. Arrangementerne finder i år sted i Midtjylland og med fokus

BBKs rolle i krydsningsproduktionen i besætninger med ammekøer.

Jeg vil gerne opfordre så mange som muligt til at møde op. Det er utroligt vigtig for bestyrelsen at

få medlemmernes gode ideer til, hvad vi skal arbejde med fremover. Sidste år havde vi en avlertime,

hvor vi kunne se, at medlemmerne ønskede, at vi ændrede noget på vores vægtninger i Sindekset.

Det har vi ført ud i livet, og ved den seneste beregning her den 1.maj, er det de nye

vægtninger, der ligger til baggrund for tallene. Det har ændret noget på rangeringen af nogle af

dyrene, og det kan godt give stof til eftertanke med hensyn til avlsarbejdet i egen besætning.

Jeg vil slutte med en opfordring til straks at melde dig årsmødet. Det er vigtigt for bestyrelsen at

kende medlemmernes mening. Det giver os en inspirerende platform at arbejde videre fra.

Vel mødt lørdag den 28. maj!


Landsforeningens bestyrelse 2010/11

Bestyrelse Lars Thede, formand 22 84 39 77 lthede@live.dk

Næstformand Erik Harpøth 61 36 72 15 lone­erik@mvb.net

Bestyrelsesmedlem Kent Falk 22 55 00 65 kent.falk@mail.dk

Sekretær Holger Bolvig Nielsen 98 86 41 49 bolvig.nielsen@dlgmail.dk

Avlsudvalg Kent Falk, formand 22 55 00 65 kent.falk@mail.dk

Medlem Lars Thede 22 84 39 77 lthede@live.dk

Medlem Erik Harpøth 61 36 72 15 lone.erik@mvb.net

Medlem Niels-Chr. Thomsen 21 38 90 34 karenborupth@gmail.com

Medlem Eigil Pedersen 86 41 38 38 ebpfruerlund@skylinemail.dk

PR-udvalg Holger Bolvig Nielsen 98 86 41 49 bolvig.nielsen@dlgmail.dk

Kasserer Lars Thede 22 84 39 77 lthede@mail.dk

Tilknyttet bestyrelse og

udvalg

*) Redaktør af nyhedsbrevet

Tyreblade på hjemmesiden

Se ’tyrebladet’ på hjemmesiden for af de tyre, der er sæd til

rådighed af til inseminering. Vær opmærksom på, at der ikke

er tyreblade for samtlige de tyre, som inseminørerne har

sæd af i beholderen. Kontakt altid inseminøren i god tid, hvis

du ønsker sæd af en bestemt tyr.

Vi opdaterer tyrebladene på hjemmesiden fire gange om

året, nemlig hver gang Videncentret, Landbrug & Fødevarer,

Kvæg, genberegner avlsværdital for kødkvæg.

Dyr til salg på hjemmesiden

Har du dyr til salg, så annoncer dem på hjemmesiden. Indtil

videre koster det ikke noget. Dyrene bliver stående i tre måneder,

men bliver i perioden markeret efterhånden, som de

bliver solgt. Husk at give besked, når et dyr er solgt

Send en mail til Mogens Stendal, sasso@post5.tele.dk med

dyrets CKR-nummer og eventuelt et godt billede af dyret. Vi

trækker dyrets stamtavle og lægger den på hjemmesiden.

2

Mogens Stendal *) 21 71 77 50

86 84 80 50

sasso@post5.tele.dk

Indberet alt vedr. kælvning

Oplys ud over de lovpligtige informationer også om:

1. Kalvens størrelse og vægt

2. Fødselsforløb, herunder kejsersnit

3. Løbetyr og løbeperiode – indberet ALTID inden kælvning.

Årsmøde og generalforsamling

..foregår lørdag den 28. maj 2011 i Midtjylland.

Tilmeld dig til Holger Bolvig Nielsen på

telefon 9886 4149 eller 4046 6568

eller e-mail: bolvig.nielsen@dlgmail.dk

Tilmelding senest tirsdag den 24. maj!!


Kødkvæg i Danmark

Vi har kigget lidt i seneste årsstatistik fra Dansk Kødkvæg.

Pr. 1. oktober 2010 var der i alt 14.700 besætninger

med kødkvæg, med mindst et renracet dyr eller en

krydsning. Der var 8.000 besætninger med mindst et

renracet dyr, og der var 1.300 avlsbesætninger med

udelukkende renracede dyr.

Der var 1.100 besætninger med mindst et BBK-dyr

eller en krydsning med BBK. Kun 76 besætninger

havde et eller flere renracede BBK, og der var 14

avlsbesætninger med udelukkende renracede BBK.

Limousine er den mest udbredte kødkvægsrace i

Danmark med renracede dyr i 2.033 besætninger og

342 avlsbesætninger med udelukkende renracede

limousiner.

Limousine har også flest renracede dyr med 4.200

køer i avlsbesætninger med udelukkende Limousine

og godt 9.000 renracede køer i alle besætninger.

BBK har kun 85 renracede køer og 266 renracede

dyr i alt i avlsbesætninger og i alt 136 renracede køer

i alle besætnijnger. Dette er et meget lille grundlag at

drive et effektivt avlsarbejde på.

Insemineringer

BBK oplevede i 2010 en stor fremgang i antal insemineringer.

Fremgangen blev på godt 29 procent i forhold

til året før – nu til 5.397 insemineringer. BBK

tegner sig godt 16 procent af alle insemineringer og

ligger således på en flot 3. plads, kun overgået af

Limousine med 33 procent af insemineringerne og

Simmental med 28 procent. Begge disse racer har

haft en fremgang på ni procent i forhold til året før.

Racer som Charolais, Hereford og Aberdeen-Angus

har under 2.000 insemineringer, og disse racer har i

2010 haft en tilbagegang i antallet af insemineringer.

Kælvninger

I 2010 er der 85 BBK-køer, der har kælvet. Kun 2/3 af

kalvene er vejet ved fødsel, og de vejede i gennemsnit

46 kg.

Halvdelen af kælvningerne var lette uden hjælp,

mens 20 procent er registreret som lette med hjælp.

Seks procent har været vanskelige uden dyrlægehjælp,

mens dyrlægen var med ved 15 procent af

Livskraft Fødselsforløb

Tilvækst

3

Klassificering

de vanskelige kælvninger. Der var 4,7 procent dødfødte

kalve, hvilket ligger over gennemsnittet på

tværs af racer. Inden for de første 14 dage er to procent

af kalvene døde, mens ingen døde mellem 14

dage og 30 dage. I alt er der således 5,9 døde ved

fødsel og i de første 30 dage, og det placerer BBK

cirka midt i rækken af alle kødkvægsracer.

Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning

Kælvningsintervallet for BBK er med 445 dage alt

for højt. Dette er næppe arveligt betinget, men skyldes

manglende fokus/styring i enkelte besætninger.

Ved at ganske tallene i Kvægdatabasen kan vi se,

at der i nogle besætninger er køer med et kælvningsinterval

på ”flere år” og det påvirker naturligvis racens gennemsnit.

Derimod er alderen ved første kælvning sænket med næsten

tre måneder inden for de seneste fire år til nu 27,7

måneder. Veludviklede BBK-kvier kan sagtens kælve ved

denne alder, og da stort set alle BBK-kvier bliver insemineret

eller løbet ved en tyr af anden/lille race, er der bare

om at ”komme i gang”, så BBK-koen efterfølgende kan

føde ægte BBK-kalve.

Krydsninger, kødkvæg X malkekøer

I Dansk Kødkvægs årsstatistik for 2010 er der dels vist

resultater fra aktuelle krydsningskalve, men der er også

vist en vurdering af racernes egnethed til krydsning ud fra

tidligere forsøg og undersøgelser.

Konklusionen af de viste resultater er:

� Procent dødfødte kalve er for høj på kvier, når BBK er

far til kalven. Men vi advarer jo direkte imod af inseminere

en malkekvægskvie med BBK. Men også ved

brug af andre kødkvægsracer til malkekvægskvier er

procent dødfødte kalve alt for høj

� Ved procent døde kalve fra fødsel til 180 dage ligger

BBK under gennemsnittet af racerne

� Kælvningsforløbet hos RDM– og jerseykøer er vurderet

til at være lidt lettere ved BBK end Limousine og

Simmental, mens holsteinkøer har lidt lettere ved at

føde en limousinekrydsning

� Resultater fra stationsforsøg i 1980’’erne og 1990’erne

viser, at BBK-krydsninger har haft den højeste tilvækst

og klart den bedste klassificering af slagtekroppene.

Opgørelser fra slagterierne bekræfter disse resultater,

især med hensyn til klassificering

Foderforbrug

X Simmental + + +

X Angus + ++

X Hereford + ++

X Blonde d’Aquitaine + +

X Charolais + + +

X Limousine + + + + +

X Belgisk Blåhvidt + + ++ +

Tabellen til venstre viser den officielle

vurdering af de forskellig kødkvægsracers

egnethed til krydsning

på malkekøer.

Limousine og BBK er tildelt lige mange

X’er; men hvis dyrenes temperament

også betyder noget, har BBK

en klar fordel.

For øjeblikket oplever BBK en ekstrem

stor efterspørgsel på BBK-tyre

til malkekvægs- og ammekobesætninger.

Det fortæller jo alt!!


Ændret vægtning af egenskaber i

S-indeks for BBK

Af Mogens Stendal

Ved Avlertimen ved årsmøde & generalforsamling

2010 udfyldte den enkelte deltager et spørgeskema,

hvis resultater, vi tidligere har vist i nyhedsbrevet.

Avlsudvalget og bestyrelsen var udmærket klar

Vi har jo kun 100 procent at gøre godt med, så når

vi øger vægtningen for en given egenskab, må vi

hente (reducere) den et andet sted.

Vi har valgt at:

� Droppe vægtningen på Frugtbarhed. Det er

ikke fordi, vi mener, at frugtbarhed er ligegyldig,

men hidtil har vægtningen været lav, og

vi ville hellere bruger kræfterne på andre

egenskaber

� Medlemmerne slog fast med 7-tommersøm,

at Kælvningsindekset, det vil sige koens evne

til en nem fødsel med en levendefødt kalv,

der overlever, er meget vigtig. Medlemmerne

mente, vi skulle 3-doble vægten, men vi

”nøjedes” med at fordoble den. Det er i renavlen,

at Kælvningsindekset er vigtigt. Til krydsning

betyder den ingenting, da al krydsningsafkom

som regel slagtes

� Vi kunne godt bruge lidt mere mælk hos køerne,

så vi har fordoblet vægten på Mælkeindekset

� Fødselsindekset betyder især meget i krydsningsproduktionen,

da Fødselsindekset står

for tyrens evne til at give letfødte, levende

kalve, der overlever. Men denne egenskab er

selvfølgelig også vigtig i renavlen. Vi har fordoblet

vægten

� Vi har fastholdt vægten på Vækstindekset,

mens vi har mere end halveret vægten på

slagteindekset. Selvfølgelig er det vigtigt med

en god klassificering af slagtekroppen, men

det hjælper alt sammen ikke ret meget, hvis

kalven ikke overlever! Og vi har som sagt

”kun” 100 procent at gøre med

� Vi har fortsat ingen vægt på Eksteriørindekset.

Vi siger: Vi former de dyr, der giver

lettere kælvninger, hvor kalvene overlever; og

så tager vi det eksteriør, der følger med

4

over, at vægtningen af BBK’s egenskaber i Sindekset

burde justeres, og det var blandt andet for

at få et godt grundlag for en sådan justering, at vi

lavede spørgeundersøgelsen.

Selv om vi ikke har fulgt meldingerne fra Avlertimen

100 procent, har de i høj grad påvirket de ændringer,

der er trådt i kraft ved kørslen af avlsværdital

ultimo april 2011.

Delegenskab FRGT KÆLV MÆLK FØDS VKST SLAGT EKST

Hidtidig vægtning i %

4 12 4 12 26 42 0

Avlertimen, vægtning i %

6 37 6 29 15 5 0

Fremtidig vægtning i %

=BBKs avlsmål 0 26 8 24 25 17 0

Spredningen er nu på plads

Dansk Kødkvæg og raceforeningerne har for år tilbage

godkendt/besluttet, at alle avlsværdital skal

have et gennemsnit på 100, og at der skal være en

såkaldt standardiseret spredning på 10 enheder.

Derved har 2/3 af alle dyr (68 procent) et avlsværdital

mellem 90 og 110 (gennemsnit +- spredningen),

og 95 procent ligger mellem 80 og 120 (gennemsnit

+- to gange spredningen).

Dyr med avlsværdital over 110 er rigtig gode dyr for

den aktuelle egenskab, mens det ser mindre godt

ud for dyr, hvor avlsværditallet er under 90. Dyr med

et indeks over 120 er rigtig, rigtig gode, og hvis

avlsværditallet er over 130, hører dyret til i den absolutte

elite – i toppen af superligaen! Omvendt hører

dyr med et avlsværdital under 80 til i bunden af

3. division. Men det er altid vigtigt at lægge mest

vægt på S-indeksets størrelse. S-indekset er en

samlet, overordnet vurdering af dyret, for her indgår

alle avlsværdital med nøjagtig den økonomiske

vægt, de har i BBKs avlsmål!

Figur 1. Fordeling af dyr ved en standardiseret

spredning på 10 enheder

Antal

dyr

34,1 % mellem 90 og 100

34,1 % mellem 100 og 110

13,6 % mellem 110 og 120

2,1 % mell. 120 og 130

0,1 % over 130

Indeks


Af en eller anden grund har de ansvarlige for

avlsværdiberegningen ikke været opmærksomme

på, at den definerede spredning på 10 enheder

havde ændret sig. For nogle egenskaber

var spredningen blevet større, for andre mindre.

Dette gælder ikke alene for BBK, men for

alle racer.

For egenskaber med en større spredning end

de definerede 10 enheder blev de høje

avlsværdital for høje og de lave blev lavere end

de skulle være.

Ved en lavere spredning end 10 enheder blev

de højeste avlsværdital for lave (talmæssigt

ikke høje nok) og de laveste for høje – de blev

altså ikke lave nok.

Når den standardiserede spredning har været

forskellig fra de definerede 10 enheder, og når

der så sker en re-standardisering tilbage til 10

enheder, sker der alt andet lige en ændring i

størrelsen af avlsværditallene. Men – og dette

er vigtigt at bemærke – efter en re-standardisering

sker der ikke ændringer i dyrenes

indbyrdes rangering. Men avlsværditallenes

numeriske størrelse kan have ændret sig.

Den såkaldte re-standardisering af spredningen

resulterer således alene i en niveauforskydning

af avlsværditallene. Og forskydningen er

større, jo højere eller lavere det hidtidige

avlsværdital har været. Tæt på gennemsnittet

(100) sker der ingen ændring.

Samtidig med, at vi har ændret vægtningen af

egenskaberne i S-indekset for BBK, har vi forlangt,

at avlseksperterne på Videncentret,

Landbrug & Fødevarer i Skejby sørger for, at

gennemsnittet for alle egenskaber for BBK er

100, og at den standardiserede spredning er

tilbage på 10 enheder, hvor den SKAL være.

Niveauforskydningens betydning

For især Mælke-indekset for BBK har spredningen

været under 10 enheder. Derfor har vi hidtil

ikke set de store forskelle i dyrenes avlsværdital

for mælk, da avlsværditallene for alle dyr

ligger forholdsvis tæt på 100. For Fødselsindekset

og især Frugtbarheds-indekset har

spredningen været alt for høj, og indimellem

har vi derfor set ekstremt høje og ekstremt lave

avlsværdital.

Her er en vurdering af størrelsen af alene niveauforskydningens

virkning på nogle af

avlsværditallene for BBK:

5

Avlsværdital

Niveauforskydning

(fra 5 - til 5 +)

Hidtidigt højt

indeks er

Alt andet lige har niveauforskydningen som

nævnt ikke ændret på den indbyrdes rangering

af dyrene. De tidligere S-indeks og øvrige

avlsværdital med minusser i tabellens kolonne

nummer 2 er niveauforskudt i retning af 100.

Ved plusser er niveauforskydningen i retning

væk fra 100, det vil sige tal over 100 er blevet

endnu højere, og tal under 100 er blevet endnu

lavere.

Hvor der er sket en ændret rangering af dyrene i

forhold til tidligere, skyldes dette den nye vægtning

og eventuelle nye informationer, der er

kommet til hos det enkelte dyr siden forrige kørsel.

Disse forhold kan have flyttet det enkelte dyr

i op- eller nedadgående retning i rangeringen.

BBKs ændrede vægtning af egenskaberne i Sindekset,

er drastiske. Derfor kunne vi forvente

drastiske rokader i den indbyrdes rangering.

Dette er dog kun sket i få tilfælde hvad angår Sindekset,

i det der er en sammenhæng mellem

det gamle og nye S-indeks på 86 procent.

Hidtidigt lavt

indeks er

S-indeks - - Lavere Højere

Frugtbarheds-indeks - - - - - Meget lavere Meget højere

Kælvnings-indeks 0 Uændret Uændret

Fødsels-indeks - - - Noget lavere Noget højere

Mælke-indeks + + + + + Meget højere Meget lavere

Vækst-indeks - - Lavere Højere

Slagte-indeks 0 Uændret Uændret

Tronborgs avlstyr, Attila de la Semois


6

Ændringer i avlsværdital for køer og kvier – efter ændret vægtning af egenskaberne

i S-indekset samt parallelforskydning

Nr.-nu

Nr.-før

1

1

2

2

3

13

4

3

5

5

6

8

7

20

8

11

9

4

10

7

Navn

Født

Elke

04.09.1999

Fruerlund Doris

20.05.2008

Fruerlund Asta

06.04.2005

Fruerlund Chess

18.01.2007

Fruerlund Vicon

23.08.2004

Fruerlund Claire

20.09.2007

Fruerlund Dorte

26.09.2008

Fruerlund Fanny

15.07.2010

Hallum Charlene

02.04.2007

Fruerlund Chenia

14.08.2007

S–

indeks

129

119

129

119

126

111

124

116

123

114

123

113

122

110

122

112

121

115

121

113

Vækst

-

112

111

107

107

102

98

113

114

101

98

103

102

101

100

104

104

118

115

101

102

Fødsel-

121

134

130

149

128

144

120

134

127

143

128

146

124

139

125

141

100

98

127

143

Ovenstående tabel er en top-10 liste for BBKhundyr

hvad angår S-indekset. For det enkelte dyr

ses de senest beregnede indekser (april 2011) med

tilhørende sikkerheder i første linje for det enkelte

dyr (fed tekst og fede tal). I anden linje ses indekser,

beregnet i januar 2011, altså inden ændringen i

vægtningen af egenskaberne.

Der er flere ting, der springer i øjnene:

� Sdr. Skovens Tornado dominerer listen som far

til hundyrene. Dette er forventeligt, da tyren er

brugt meget i avlen inden for BBK, og fordi tyrens

høje avlsværdital påvirker afkommet

� Sdr. Skovens Tornado optræder som både far

og morfar i flere tilfælde. På grund af tyrens høje

avlsværdital har dette bidraget ”ekstra” til afkommets

høje avlsværdital

� At en tyr optræder både som far og morfar er

yderst uheldigt og giver en meget høj grad af

indavl (25 procent). Indavl kan medføre indavlsdepression,

det vil sige svække en række egenskaber

hos det indavlede dyr, for eksempel lavere

produktion, lavere frugtbarhed, lavere livskraft

Kælvning-

119

123

114

118

119

121

110

114

112

115

110

113

116

118

109

113

120

118

109

112

Slagt- Mælk- Far

100

101

98

99

93

96

97

98

99

99

98

99

95

96

97

98

105

105

98

98

94

95

92

95

90

96

97

99

96

96

90

95

92

96

96

99

120

118

89

96

Morfar

Marquis du Molinia

Urbi de Bois Burso

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Fruerlund Josua-ET

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Lucas Bakkegård

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Fruerlund Josua-ET

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Attila de la Semois

Heiris Asp-ET

Sdr. Skov. Tornado

Fruerlund Silver

Ejer

Gitte Holmberg Thomsen,

Frederikshavn

Britta Pedersen,

Randers

Jørgen Jensen,

Esbjerg N

Britta Pedersen,

Randers

Britta Pedersen,

Randers

Britta Pedersen,

Randers

Britta Pedersen,

Randers

Britta Pedersen,

Randers

Kent Falk,

Gredstedbro

Britta Pedersen,

Randers

og sundhed (lavere immunforsvar). I kvægavlen

anbefaler man at undgå parringer, hvor indavlsgraden

overstiger seks procent

� Værdierne for Fødsels-indekset er blevet noget

lavere, og det skyldes den store parallelforskydning

på grund af den hidtidige for høje spredning

for netop denne egenskab

� S-indekset er steget (selvom parallelforskydningen

i sig selv skulle give en smule lavere værdier). Når

S-indekset stiger hos de viste dyr på hitlisten, skyldes

det den ændrede vægtning af egenskaber, og

hvor Tornado-afkom får store bidrag til S-indekset

fra især høje Fødsels– og Kælvningsindeks

� Sdr. Skovens Tornado har indekser under gennemsnittet

for Slagt og Mælk. Dette smitter naturligvis

af på afkommet. I avlsarbejdet med BBK

skal vi fremover søge at finde gener, der igen kan

give fremgang for netop slagtekvalitet og køernes

mælkeydelse samtidig med, at vi bibeholder Tornados

gode egenskaber for lette kælvninger og

kalve, der overlever

� Koen Elke – med BBKs højeste S-indeks blandt

hundyrene – er mor til Sdr. Skovens Tornado.


Nr.-nu

Nr.-før

Navn

Født

S–

indeks

Vækst- Fødsel-

7

Ændringer i avlsværdital for tyre – efter ændret vægtning af egenskaberne i Sindekset

samt parallelforskydning

1

1

2

2

3

10

4

7

5

18

6

9

7

13

8

-

9

6

10

42

Sdr. Skovens Tornado

08.05.2002

Fruerlund Fighter

02.07.2010

Fruerlund Frands

20.01.2010

Høgelund Franchi

16.03.2010

Fruerlund Demster

06.09.2008

Skovens Diablo

22.12.2008

Fruerlund Ebbe

19.01.2009

Fruerlund Gambler

16.02.2011

Sdr. Skovens Alfa

17.11.2005

Fruerlund Eminent

30.04.2009

131(64)

119(68)

128(22)

119(25)

123(24)

113(27)

122(19)

114(16)

119(24)

111(26)

119(16)

113(20)

119(27)

112(38)

119(15)

-

118(20)

114(35)

118(21)

107(35)

106(77)

106(75)

113(29)

113(29)

101(32)

100(31)

114(46)

105(20)

101(30)

100(30)

103(25)

104(24)

99(51)

99(50)

108(25)

-

105(48)

105(48)

111(49)

112(49)

133(77)

155(76)

127(27)

144(26)

128(28)

146(28)

117(16)

126(15)

126(28)

141(28)

116(19)

126(19)

123(27)

137(26)

113(16)

-

114(15)

120(15)

118(19)

128(19)

S-indeks hitlisten for tyrene svarer til den hos hundyrene:

� Sdr. Skovens Tornado dominerer listen

� S-indekset er blevet højere på grund af ændret

vægtning af egenskaber

� Fødsels-indekset er blevet lavere på grund af

parallelforskydningen

Kælvning-

115(30)

121(29)

112(8)

117(8)

111(11)

115(10)

113(5)

114(5)

106(11)

109(11)

115(6)

118(6)

107(9)

107(8)

112(4)

-

111(7)

112(7)

107(3)

110(3)

� De seneste informationer til Tornados Kælvnings-indeks

har ført til lavere avlsværdital for

kælvning, og det påvirker også sønnernes indeks

� Spredningen for Mælke-indeks har hidtil været

for lav. Derfor spredes lave værdier nu ud til endnu

lavere indekser (tilsvarende bliver hidtil høje

Mælke-indekser endnu højere)

� Der er også indavlede tyre med Sdr. Skovens

Tornado som både far og morfar. Om de uheldige

konsekvenser af høj indavlsgrad, se bemærkninger

til hitlisten for hundyr

� Hvis en indavlet tyr i øvrigt fungerer udmærket

sker der ikke noget ved at bruge en sådan tyr i

avlen: ”Indavl” nedarves ikke til afkommet.

Slagt- Mælk- Far

97(64)

99(58)

97(16)

98(14)

98(16)

99(15)

96(9)

102(1)

98(16)

98(14)

102(9)

102(7)

102(21)

102(20)

103(2)

-

106(14)

106(14)

91(13)

91(13)

90(23)

96(21)

93(5)

97(5)

91(9)

96(8)

82(7)

91(6)

95(7)

98(7)

89(6)

96(6)

105(8)

103(7)

95(4)

-

94(10)

96(10)

100(3)

100(3)

Morfar

Elan0983deSomme

Marquis du Molinia

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Franchi de la Bonne

Sdr. Skov. Tornado

Sdr. Skov. Tornado

Fruerlund Silver

Elan0983deSomme

Marquis du Molinia

Sdr. Skov. Tornado

Charly du Clypot-K

Hallum Don-Juan

Sdr. Skov. Tornado

NounorsdeWihogne

Urbi de Bois Burso

Fruerlund Aristone

Sdr. Skov. Tornado

Ejer

Britta Pedersen,

Randers

Britta Pedersen,

Randers

Britta Pedersen,

Randers

Kent Falk,

Gredstedbro

Britta Pedersen,

Randers

Gitte Holmberg Thomsen,

Frederikshavn

Peter Schmidt Jeppesen,

Kjellerup

Britta Pedersen,

Randers

Karsten Petersen,

Vamdrup

Grædstrup Naturpleje

ApS, Brædstrup

Sdr. Skovens Tornado

– højeste S-indeks og højeste Fødsels-indeks


Avlsformandens

klumme

Kent Falk

formand for Avlsudvalget

Avlerne talte deres tydelige sprog ved sidste års generalforsamling,

hvor vi også havde en avlertime.

Medlemmerne efterspørger køer, som er større og

har lettere kælvninger. Enkelte ville også have pollede

dyr samt tilbud om kønssorteret sæd.

Rene blå, som er pollede, har vi ikke fundet nogen

steder endnu. Der findes dog udenlandsk sæd af enkelte

opkrydsede tyre, som kun er 87% ægte blåhvidt.

Så her skal man overveje, om man vil forsøge

sig på at tage det sidste træk for at få dem ægte.

Kønssorteret sæd kan vi købe i England, hvor det er

meget udbredt til både renavl og krydsning. Vi har pt.

forespørgsler ude på enkelte tyre. Dog skal prisen

afgøre, om vi bestiller noget hjem eller ej.

Det er også muligt at få lavet kønssorteret sæd, når

man har en tyr til almindelig sædtapning herhjemme.

Men det er en forudsætning, at sæden er egnet til

kønssortering, hvilket ikke er tilfældet for alle tyre.

Størrelse og kælvning er noget, vi kan avle efter, da

det er målbare faktorer.

Vægtningen af de forskellige delindekser har hidtil

ikke afspejlet det, vi ønsker for racen. Vi ønsker køer,

som selv kan kælve, hvilket igen betyder, at de køer,

som har de bedste kælvningsindekser, er de køer,

som vi ønsker skal være toppen inden for racen. Naturligvis

under forudsætning af, at koen også er i orden

for andre vigtige egenskaber. Men kælvningsindekset

skulle vægtes højere, end det tidligere har

været tilfældet.

De nye vægtninger trådte i kraft ved seneste kørsel af

avlsværdital pr. 1. maj 2011. Derfor vil man, hvis man

8

går ind og søger sine dyr på listen, finde ud af, at

der kan være sket en vis omrokering af dyrene og

en vis ændring af S-indekset og andre indekser.

Nogen vil sige, at nogle af deres dyr er rykket helt

eller længere ned på listen, og så går man måske

og brummer lidt over det. Andre vil se, deres dyr er

kommet op i den bedre ende. Men igen… se på

delindekserne. De forklarer delvist hvorfor. Se Mogens

Stendals forklaring af ”niveauforskydning” på

side 4 og 5 i dette nyhedsbrev.

Jeg har selv en del hundyr, som er rykket ned på

listen. Det giver bare noget at arbejde med i avlen.

At lave de blå som ekstensiv race vil aldrig ske, da

det er en af de mest intensive racer, der findes

globalt.

Jeg tror ikke , vi nogensinde får alle blå køer til at

kælve selv uden hjælp – men mange af dem. Vi

skal dog derud, hvor køerne har plads nok i bækkenet

til at få kalven den rigtige vej ud. Og ikke ud

ad siden!!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg

helst vil være til stede, når jeg har køer og især

kvier, som kælver. At jeg så ikke altid når det, er

en anden sag. Men vi mister nu ikke kalve i stor

stil. Sagen er nok, at jeg er pylret. Samtidig vil jeg

godt vide, om der er plads i dyret, som kælver. Det

nytter jo ikke noget, at jeg får en fin, levende kalv

på 35 kg af en ko/kvie, som kun lige har plads til

den størrelse kalv. Så får jeg måske problemer,

hvis jeg får en noget større kalv næste gang. Får

jeg derimod en kalv på 50 kg, som jeg føler, jeg

lige bør hjælpe helt ud, men hvor det så viser sig,

at der er plads nok, når kælvningen først er kommet

i gang, så ved jeg, at jeg kan bruge en

”voksen” tyr næste gang.

At jeg er en pyldrerøv beviser det næste. Før enhver

kælvning begynder jeg de sidste uger at bruge

ekstra tid på koen/kvien, som skal kælve. Den

bliver kløet godt samt rørt på ben og yver. Her finder

jeg, som en sidegevinst, ud af, hvor hun ligger

med temperament. Er det ikke i orden, holder hun

ikke så længe i vores besætning, da jeg er overbevist

om, at temperament er arveligt. En rolig ko

accepterer også, at man malker hende ud efter

kælvning for at se, om alle patter er i orden – og


eventuelt hjælper kalven på plads ved patten.

Lige netop yveret kræver ekstra bevågenhed hos de

blå køer. BBK-køer er jo, som vi alle ved, gode malkere.

Dette gør dem samtidig sårbare, da de måske

giver mælk i overkanten i starten. Vi hører flere tilfælde,

hvor kalven er frisk og patter, men pludselig bliver

meget syg og dør. Det viser sig så senere, at

koen havde yverbetændelse i flere eller endda alle

kirtlerne.

Under assistancen ved en kælvning skal varmt vand,

sæbe, fødselsgel, fødselshjælper og en spand koldt

vand være inden for rækkevidde – også selv om det

ikke altid bliver brugt. Og det er ikke fordi, jeg har en

forkærlighed for blod, fostervand og slim. Men er

man med til selve fødslen, kan man mærke, hvor

meget plads der er mellem kalv og bækken.

Ingen siger, at alle skal pyldre lige meget om de kælvende

køer. Men som seriøs avler bør man i hvert

fald have styr på, hvilke køer, der kan føde store kalve.

Og endnu vigtigere hvilke, der ikke kan.

En ko, der føder en kalv på 50 kg, hvor der stadig er

plads rundt om kalven, er i min verden en god ko.

Sådan en ko skal helst efterlade sig en del kvier til

senere avl.

Salg af ”avlsdyr” på den nye hjemmeside

Der er et pænt stort marked for salg af BBK-dyr, både

han- og hundyr. Flere folk spørger da også efter

en salgsliste på BBK-dyr. Så kære avler, hvis du har

et dyr eller flere, du ønsker solgt, så gør brug af foreningens

nye hjemmeside, hvor vi har en GRATIS

salgsliste. Salgslisten er endda så god, at man både

kan få billede og stambogsbladet med. Det med

stambogsbladet er jeg meget glad for. Det viser, at

det er professionelt.

Køber kan straks se, om det er noget, der passer ind

i sin besætning. Han er forhåbentlig også mindre

skeptisk, når han køber dyr fra en avler, som er en

del af en avlsforening frem for en tilfældig person,

som har et tilfældigt dyr til salg på en tilfældig hjemmeside

eller i en tilfældig annonce.

Jeg ser en del annoncer på div. hjemmesider med

salg (den blå avis samt Gul og gratis), hvor folk har

godt gang i salget af BBK-dyr. Det er for så vidt fint

nok. Men er man avler, bør man nok have en annonce

på foreningens hjemmeside også – i hvert fald til

de ægte dyr!

9

I annoncerne oplever jeg også, at dyrene ikke altid

er så ægte, som man i starten lige tror.

Eksempel: Som køber af for eksempel 10 BBKkrydsningskøer

og 2-3 ægte BBK-køer ville jeg synes,

det var brandærgerligt at betale en god (læs

høj) pris for en tyr, som sælger siger en 100 % BBK,

hvis det viser sig, at den kun er 94, 87 eller endda

kun 75 % BBK. For så er det jo en krydsning. Det

bevirker, at afkommet af de ægte køer bliver under

100 % BBK, og at der er endnu længere vej for at få

krydset de resterende køer op til blive ægte BBK.

Jeg har et godt, men kedeligt eksempel:

En kødkvægsavler, som tidligere havde Angus, har

ved opkrydsning fået lavet nogle rigtig gode pollede

dyr af den ønskede race. De har den rigtige farve,

de har det rigtige temperament, de har den rette

kødsætning, og de burde nu også nærme sig ægte.

Men pga. en indkøbt tyr år tilbage, som ikke var helt

ægte, mangler dyrene nu stadig et ekstra led. Surt

for en mand, der har brugt en del år på projektet.

Han er i dag pensionist. Men han håber, at han når

målet, inden han helt stopper med dyr.

Det er BBK`s styrke, at krydsningerne er så gode.

Ja, selv 2. gangs krydsningskøer giver fantastiske

tyrekalve med en blå far. Men selv om en 3.gangs

krydsning ser fin og muskuløs ud, er det altså IKKE

en BBK-tyr, men en krydsningstyr!! Jeg vil da også

råde købere til at tjekke deres indkøbte dyr. Man

ringer blot til sin RYK-afdeling. De tilsender så et

stambogsblad på dyret pr. post. Tror det koster omkring

20,- pr. stk.

Ellers må jeg sige, at jeg er glad for, at vi stadig kan

holde et fornuftigt medlemstal. Selv om der har været

en smule frafald, kommer der alligevel nye til, der

har interesse for BBK. Husk, gamle som nye medlemmer:

Har du spørgsmål eller forslag til ændringer,

er bestyrelsen aldrig længere væk end telefonen

eller computeren.

Ålestrup

Den seneste tyr fra Ålestrup, Høgelund Franchi, er

nu færdigafprøvet med en daglig tilvækst på 1.829

gram samt en fodereffektivitet på 3,97 FE pr. kg tilvækst.

Det er en meget flot præstation og bringer

tyren helt til tops på disse to punkter! Til trods for en

meget god kåring af tyren på Ålestrup især for ekstrem

god muskelfylde (89), er dens ultralyd kun målt

til 77,1 cm 2 , hvilket kunne være bedre. Mon målingen

af ultralyd er sikkert nok?


I juli måned repræsenterer Ejgil Pedersen og Mogens

Stendal Landsforeningen ved et internationalt

BB-møde i Wales. Fra Danmark deltager også Signe

Tronborg i verdensmødet.

De belgiske arrangører har bedt hvert medlemsland

10

Møde i international BBK-forening sende relevante billeder og tekst om racens stilling

og situation i det enkelte land. Fra dansk side har vi

fokuseret på den positive udvikling i problematikken

omkring kejsersnit hos BBK.

I mange lande har man endnu ikke mødt så voldsomme

etiske holdninger til en problemfri kælvning,

som vi har. Men det kommer...


Landsforeningens bestyrelse har hermed fornøjelsen

af indkalde til den ordinære generalforsamling

2011 og invitere til årsmøde 2011

Lørdag den 28. maj 2011 i Midtjylland.

Bestyrelsen har fastlagt følgende program for dagen:

Kl.1030 Vi mødes hos Landsforeningens

”spindoktor”, og hans frue, Annelise & Mogens

Stendal, Højdedraget 1, 8654 Bryrup,

telefon 8684 8050 eller 2171 7750 eller

2947 4737.

De bor i et blåt træhus i udkanten af et sommerhusområde,

lige uden for Bryrup by.

Vi starter med brunch, og fortsætter med…

Kl.1130 Avlertime, hvorefter der er...

Kl.1230 Ordinær generalforsamling, se dagsorden

på side 12.

Der bliver et arrangement for ledsagere,

mens der er avlertime og generalforsamling

– afhængig af ønsker, interesser og vejret.

11

Årsmøde og generalforsamling 2011

Tilmelding til Holger Bolvig Nielsen senest tirsdag

den 24. maj på 9886 4149, 4046 6568 eller e-mail:

bolvig.nielsen@dlgmail.dk

Fruerlund Aristone på sort arbejde i 15 graders frost

Efter generalforsamlingen, en grillpølse og lidt kaffe

kører vi en tur i området og besøger nogle indhegninger,

hvor Leif Toksvig Kjær og hans samarbejdspartnere

i Grædstrup Naturpleje ApS ved Brædstrup

laver effektiv naturpleje med i alt 175 ammekøer

af Aberdeen-Angus og Galloway, der bliver

betjent af tre BBK-tyre, alle fra Fruerlund ved Randers.

Se artiklen om Leif Kjær i Nyhedsbrev nr. 2,

2009.

Vi besøger også Peder Brochmann, Vrads, hvor

BBK-tyren Fruerlund Aristone sørger for reproduktionen

hos cirka 40 køer af Aberdeen-Angus i naturpleje,

se Nyhedsbrev nr. 3, 2010.

Kl.1830 Middag på Restaurant Sønder Ege i Ry –

smukt beliggende ned til Knudsø. Pris 150

kroner pr. person – Landsforeningen betaler

resten!.

Sønder Ege


Generalforsamling 2011

Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

indkalder hermed til ordinær generalforsamling

Lørdag den 28. maj 2011 klokken 1230

på adressen Højdedraget 1, 8654 Bryrup.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og stemmetællere

2. Beretning fra bestyrelsen og eventuelt beretning

fra nedsatte udvalg til godkendelse

3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse

4. Fastsættelse af kontingenter for det kommende

år

5. Indkomne forslag

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er: Lars Thede

7. Valg for 1 år af en suppleant til bestyrelsen

På valg er: Niels Christian Thomsen

8. Valg for 1 år af to folkevalgte revisorer og 1

folkevalgt revisorsuppleant

På valg som revisorer er: Ole Amstrup og

Poul B. Sørensen

På valg som revisorsuppleant er: Holger Bolvig

Nielsen

9. Valg af 2 medlemmer til Avlsudvalget

På valg er: Niels Christian Thomsen og Eigil

Pedersen

10. Eventuelt.

Bestyrelsen

12

Sådan finder du bestemmelsesstedet

for BBK-årsmøde og -generalforsamling

2011

Fra nord og vest via A13:

1. Kør mod øst i rundkørslen på A13 i Hjøllund

2. Efter100 m: Tag 1. vej skråt til højre

3. For enden af vejen: Drej til venstre. Du er nu i

Vrads by

4. I Vrads by: Tag 2. vej til venstre mod Bryrup

5. Kør til rundkørsel, tag 1. afkørsel til Bryrup

6. I Bryrup by: Kør til venstre ad 2. vej: Østervang

7. Kør til venstre lige efter hvid ejendom og lige

efter, at Østervang bliver til grusvej: ANKOMST

Fra Silkeborg og østfra – fra Brædstrup eller

Sdr. Vissing – via Vindingvej:

1. Kør til rundkørsel i landsbyen Velling lige før

Bryrup. Tag afkørsel mod Bryrup (anden afkørsel

fra Silkeborg, tredje afkørsel østfra)

2. I Bryrup by: Kør til venstre ad 2. vej: Østervang

3. Kør til venstre lige efter hvid ejendom og lige

efter, at Østervang bliver til grusvej: ANKOMST

Brug af GPS

Du kan blive ledt ad grusvej eller gennem et villakvarter

og ud på grusvej; men du havner det rigtige

sted: Højdedraget 1!

Kommer du i ”problemer”, så ring

2171 7750 eller 2947 4737

BBK-krydsninger på Galloway hos Grædstrup Naturpleje (Leif Kjær)


Tyr

Høgelund

Franchi

Færdig på individprøven

Far

Franchi de la

Bonne

Morfar

Sdr. Skovens

Tornado

Vægt

550 kg

Tilv.

14

1.829g

Ny hjemmeside til Landsforeningen

Landsforeningen har besluttet at få udarbejdet en

ny hjemmeside, først og fremmest for at gøre den

daglige opdatering nemmere end den hidtidige.

Den nye hjemmeside er udarbejdet af Charlotte

Skou, Ringsted.

Charlotte Skou er Highland Cattle avler og webmaster

for Highlands hjemmeside, se

www.highland-cattle.dk, som hun også har udviklet.

FE/kg

3,97

Charlotte Skou med en af hendes køer, som

hun vandt med på Kødkvægsskuet , Agromek

2009

Ultralyd

77,1cm 2

T-tal

104

U-tal

95

FEF

102

Opdrætter

Høgelund Franchi har afsluttet individprøven med pæne resultater hvad angår tilvækst og foderudnyttelse.

Det registrerede ultralydmål er desværre lavt, og det giver et lavt U-tal. Ultralydmålet står i skærende kontrast

til den officielle bedømmelse af ”Muskelfylde”, hvor kåringsinspektøren har vurderet tyrens muskelfylde

til hele 89 point.

Erik Harpøth,

Give

For det kommende år er der pt. tilmeldt tre kalve, og flere er formentlig på vej. Det er vigtigt at få indsat flest

mulige kalve for at have et godt grundlag til at udvælge gode insemineringstyre. Vi skulle også gerne undgår

at skulle betale en afgift på manglende kalv på individprøven.


Kontrol af dyrevelfærd

Af Kaj Jespersen, mandix@c.dk, medlem af Herefordforeningens

Avlsudvalg

Hvert år udtager Fødevarestyrelsen fem procent af

alle danske besætninger med landbrugsdyr og heste

til velfærdskontrol. Udvælgelsen er både risikobaseret

og tilfældig.

Kontrollen sker uanmeldt. I tilfælde af to forgæves

besøg tages der telefonisk kontakt til landmanden.

Kontrollen foretages på grundlag af både EUbestemmelser

og nationale regler. Det kan gå ud

over EU-støtten (krydsoverensstemmelse), hvis der

ved kontrollen konstateres uregelmæssigheder i relation

til EU-bestemmelserne.

Eksempler på tidligere indberettede forhold:

� Optegnelser over døde dyr mangler

� Optegnelser over medicinsk behandling, foretaget

af dyrlæge og/eller ejer, mangler

� Sedlerne, som dyrlægen udleverer, skal gemmes

i fem år. Hvis man får udleveret medicin, skal

man skrive det ned

� Bevis på dyrlægens årlige vurdering af besætningens

sundhedsstatus, hvis besætningen drives

erhvervsmæssigt, mangler. Der er tale om erhverv,

hvis der sælges dyr til avl eller slagtning

� Farlige genstande på marken. Eksempelvis en

gammel harve eller lignende

� Indendørs elhegn, hvis de sidder i dyrehøjde

� Afblødning efter brug af boltpistol mangler

� Gulvene giver anledning til problemer/tørt leje

mangler/manglende strøelse

� Stalden holdes ikke ren og hygiejnisk

� Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt

� Kalvefoder opfylder ikke sundhedsmæssige behov

� Kalve over tre måneder afhornes af producenten.

Kontrolbesøget slutter med, at kontrollanten udarbejder

en rapport, som afleveres til besætningsejeren.

Under et kontrolbesøg vurderer kontrollanten, om

den enkelte besætningsejer lever op til Justitsministeriets

lovgivning på dyreværnsområdet. Hvis

en besætningsejer ikke lever op til gældende lovgivning,

har plantedirektoratet og fødevarestyrelsen

mulighed for at give indskærpelser, påbud eller lave

politianmeldelse.

En indskærpelse er en præcisering af gældende regler

på et område. På dyreværnsområdet anvendes

indskærpelser ved forhold af meget forskellig karakter,

og det vil for nogle forholds vedkommende ikke

være fornødent at følge op. Er der tale om forhold,

15

der vurderes at være uforsvarlig behandling af dyr,

bliver der aflagt et opfølgende besøg, for at konstatere

om forholdet er rettet (påbud).

Hvis det ved et senere kontrolbesøg i besætningen

viser sig, at tidligere, indskærpede forhold ikke er

rettet, følges indskærpelsen op med en politianmeldelse.

Der bliver indgivet anmeldelse til politiet. hvis der

ved kontrol konstateres forhold, der vurderes at være

groft uforsvarlig behandling af dyr.

Vigtigt for avlsarbejdet

… i din besætning og for BBK i Danmark:

� Foldtyren skal være forældreskabsbestemt

� Indberet altid ”løbeperiode” for den enkelte ko

eller kvie. Så har du altid kendt far på kalven,

når den bliver født

� Vej alle kalve ved fødsel samt ved 200 og 365

dage (+ - 2 måneder). Det giver gode oplysninger

til avlsværditallene for tilvækst og mælkeydelse

� Vej også dødfødte kalve.

Fortæl Landsforeningen

… hvis du:

� Skifter adresse

� Får nyt telefonnummer

� Får ny e-mail adresse.

Send besked til Mogens Stendal,

e-mail: sasso@post5.tele.dk eller tlf. 2171 7750


Medlemmer af Landsforeningen pr. 10. maj 2011

16

Medlem Adresse Postnr By Telefon E-mail Indmeldt

Bent Aarup Nielsen Sneserevej 100 4700 Næstved 5576 0038

Kaj Allan Jensen Klintevej 300 4791 Borre 5581 2255 feb-06

Aksel Rubæk Langøvej 27 5900 Rudkøbing 6257 1116 nov-08

Søren Brolund Nr. Vittrupvej 12 6650 Brørup 7538 8121

Jørn Erri Sørendalsvej 7 6760 Ribe 9713 2382

Kent Falk Holtsagervej 10 6771 Gredstedbro 7543 5204 kent.falk@mail.dk feb-09

Allan Johansen Tørvevej 68 6852 Billum 2064 8703 afj@privat.dk jul-10

Alfred Andersen Knivsbækvej 11 6920 Videbæk 9717 1246

Karsten Hedeg. Raun Videbækvej 43 6920 Videbæk 2890 8298 okt-09

Kaj Jeppesen Svejdalvej 4 6990 Ulfborg 9849 5369 apr-09

A. og M. V. Larsen Grydedalvej 41 7321 Gadbjerg 7588 5765 mar-07

Erik Harpøth Høgelundvej 11 7323 Give 7573 7010 lone.erik@mvb.dk feb-06

Klaus Kejser Hansen Troldbjergvej 1 7323 Give 7573 8040 kaiser109@mail.dk dec-07

Henrik Jeppesen V. Feldborgvej 3 7500 Holstebro 9746 8178

Ole Amstrup Idylvej 1 7620 Lemvig 9664 0021

Peter Overg. Jensen Forevej 125 7650 Bøvlingbjerg 9788 5025

Johnny Poulsen Falsbjergvej 7 7700 Thisted 4046 2481 maj-10

Karl Thingstrup Kallerupvej 18 7700 Thisted 9793 1563 m-k.thingstrup@mail.dk nov-08

Lars Thede Vorupørevej 252 7700 Thisted 9793 7090 lthede@live.dk

Preben Madsen Skradekær 19 7700 Thisted 9799 5248 agervig.mathilde@jubii.dk okt-09

Johnny Poulsen Faldbjergvej 7 7700 Thisted

Kim Have Bjerget 15, Nors 7700 Thisted 3031 7677 nov-10

Kristian Larsen Vestervigvej 21 7755 Bedsted Thy 9794 5038 gerdahovelarsen@hotmail.dk

Karsten Rimmer Hovedvejen 43 7790 Thyholm 4085 6836

Thilde og Sv. Hansen Færgevejen 57 8400 Ebeltoft 8634 1575 Æres 2001

Bent Hansen Mørkdalvej 10 8600 Silkeborg 8684 1466

Leif Toksvig Kjær Fuglrisvej 41 8740 Brædstrup 7576 0109 dec-07

Signe Tronborg Holstebrovej 92 8800 Viborg 8664 7487 s.tronborg@gmail.com

Torben Hougaard Åstrupvej 3 8830 Tjele 8669 9038 signe.hougaard@sundowner.dk

Karl Sønderby Stokbjergvej 1 8900 Randers 8645 4293

Br. & Eigil Pedersen Fuglsangsvej 52 8940 Randers SV 8641 3838 ebpfruerlund@skylinemail.dk

H. Bolvig Nielsen Krogsdamvej 85 9352 Dybvad 9886 4149 bolvig.nielsen@dlgmail.dk Æres 2010

Ulla Bolvig Nielsen Krogsdamvej 85 9352 Dybvad 9686 4149 bolvig.nielsen@dlgmail.dk

Søren Merlin Drøvten 40 9370 Hals 9825 4738

P. Hyldg. Pedersen Jac. Dams Vej 121 9480 Løkken 2498 7688

Niels Chr. Thomsen Gl. Aalborgvej 19 9541 Suldrup 9838 7139 kborup@thomsen.mail.dk

Dann Langgaard Krogagervej 9 9670 Løgstør 9867 3950

Per Glerup Faldvejen 28 9670 Løgstør 9867 8180 pglerup@hotmail.com jan-10

H. Bang Pedersen Dybvadvej 164 9740 Jerslev J 9886 9013 haraldbang@tiscali.dk okt-08

Jan Velthuis Pølundvej 5 9740 Jerslev J 9895 4499 velthuis@mail.dk

Laurits Petersen Mimersvej 23 9870 Sindal 9893 4740 Passiv

Poul B. Sørensen Tågholtvej 11 9870 Sindal 9893 6120 pb.es@mail.tele.dk Æres 2001

Leif Jensen Sørig Engvej 39 9881 Bindslev 9893 0259 okt-09

Alf Thomsen Rosenhøjvej 50 9900 Fr.havn 9848 4184 at@himmerlandskoed.dk

Marco Koppers Lindenhof 1A 56370 Kördorf, Tyskland famkoppers@freenet.de


Status på kælvningsstatistikken

Vi følger fortsat nøje udviklingen i kælvningsstatistikken

for BBK nøje.

År

Antal kælvninger

1. kalvs

Procent

kejsersnit

Alle

1996/97 142 64 55

1997/98 162 48 43

1998/99 170 29 22

1999/00 148 47 26

2000/01 161 49 21

2001/02 156 31 22

2002/03 167 55 26

2003/04 125 36 22

2004/05 126 43 28

2005/06 128 20 21

2006/07 132 10 15

2007/08 113 8 7

2008/09 96 0 3

2009/10 114 5 8

2010/11*) 99 4 6

Alt i alt er udviklingen tilfredsstillende, og det ser ud

til, at vi også i indeværende juliår kan holde os under

målet om højst 10 procent kejsersnit.

2010/11 i tabellen dækker perioden 1. juli 2010 til 9.

maj 2011. Der er i perioden registreret seks kejsersnit,

heraf et på en kvie, som var løbet med en ren

BBK-tyr.

I perioden er der syv procent dødfødte kalve og tre

procent er døde inden for det første døgn efter

kælvning.

Vægten af de renracede kalve varierer fra 30 til 72

kg – en meget stor variation. Kalven på 72

kg blev født ved kejsersnit – og overlevede.

Årsmøde og generalforsamling

..er lørdag den 28. maj 2011 i Midtjylland. Tilmeld

dig til Holger Bolvig Nielsen på telefon

9886 4149 eller 4046 6568

eller e-mail: bolvig.nielsen@dlgmail.dk

Tilmelding senest tirsdag den 24. maj!!

17

Dyrskuer i 2011

Årets første dyrskuer er afviklet. Her er en oversigt

over de resterende skuer:

2011 Sted

27.-28. maj Sdrj. Fællesdyrskue, Åbenrå

28. maj Thisted

28.-29. maj Gl. Estrup

4. juni Nibe

3.-5. juni Roskilde

4.-5. juni Lemvig

10.-12. juni Det fynske Dyrskue, Odense

12. juni Hurup

17.-18. juni LRØ-dyrskue, Horsens

17.-18. juni Hjørring

30.juni-2.juli Landsskuet, Herning

30. juli Ribe

14. august Aulum

8.-9. oktober Kimbrerskuet, Års

Sidste frist for tilmelding til Landsskuet 2011 er mandag

den 6. juni. Vi håber på en bred og god udstilling

af BBK.

Se mere om Landsskuet på: http://landsskuet.dk/

Dommer for Belgisk Blåhvidt på Landsskuet 2011

bliver kvægbrugskonsulent Morten Ege Thomsen,

Hobro.

Landsforeningen planlægger igen i år at udstille

krydsninger med en BBK-tyr som far og en malkeko

som mor.

More magazines by this user
Similar magazines