et white water eventyr Julen er over os Du kan også ... hvis du vil!

igtigt spændende. Øen er ca. 50 km
lang og 20 km bred. Sydkysten, hvor
vi bor, er meget varieret: Fra den lange
flade strand i Son Bou til de stejle klipper
i Cala en Porter, fyrretræsklædte bugter
med smukke sandstrande, bakkede
landskaber og forrevne klippekyster, der
er perfekte til rock-hopping, hvor man
øver styretag og kantning rundt om og
mellem klipper, der ligger spredt med
rund hånd - rigtigt sjovt. Nordkysten
er mere ensartet barsk, men ikke nær
så øde som vi troede. Også her er der
sjældent mere end nogle få kilometer
mellem de mulige landingssteder, men
trods den fremherskende nordenvinds
(Tramontana) rasen, er der langt flere
huler sydpå.
Der er området mellem Es Canutells
og Binidali med op til 30 m høje klipper,
der er hullede som en si. På de
3-4 km er der vel 10 huler, hvor over
halvdelen er i absolut topklasse fx min
favorit, som Dorit først var roet forbi,
fordi indgangen kun var 1 m høj (og
så er der normalt ikke nogen dyb hule
bagved). Jeg kunne imidlertid ikke se
bølgeslaget inde i hulen, så det skulle
undersøges - og siden har vi været der
igen - medbringende pandelampe. Med
så lille en indgang er det ikke altid man
kan komme ind, men bagved er hulen 5-
6 m høj og med plads til 20 kajakker. Da
bølgerne ikke kan slå ind i hulen, er der
masser af stalaktitter, fx én på 40-50 cm,
der er kridhvid - den håber jeg virkelig
souvenir-jægere vil lade være i fred, så
alle kan nyde den.
Menorca kaldes også den blæsende ø,
og det er nok ikke helt forkert, men det
giver kun en ekstra lille udfordring - hvis
man da ikke søger til læ-kysten. Iflg. de
lokale har det været den koldeste (max.
33 grader), tørreste (1 tordenskylle på
3_ måned) og mest blæsende sommer i
mands minde - vi har nu ingen grund til
klage. Alle vi snakker med derhjemme
er misundelige på vejret, men det er
ikke derfor vi er taget herned. Nok er
det dejligt i et halvt år bare at tage korte
bukser og T-shirt på om morgenen uden
at tjekke vejret. Næh, det er nok mere
vandets temperatur, der er den helt store
fordel, fx til kursister, der ikke bævrer af
kulde, når de har øvet et par redningsøvelser,
eller risikoen for afkøling hvis
man vælter undervejs. Vi har altid sat
rosæsonen til at være hele året, men
her er det da meget behageligere. Så kan
vandet selvfølgelig også bruges til at
dykke/snorkle i, og op til 50 m sigt har
jeg da set - fx da jeg lå i overfladen over
ca. 150 barracudaer og følte mig meget
lille og sårbar.
Pga. øens beskaffenhed (og vores erfaring)
var konceptet klart hjemmefra:
Guidede ture, hvor vi er med for at gøre
turen til den gode, positive oplevelse (og
altid til dem uden erfaring). Udlejning
til de erfarne (Havkajakroere el. .lign.)
eller et Kursustilbud, så de bliver det.
Heldigvis er selve øens historie og natur
også meget interessant, så der er noget at
se på for den del af familien, der af den
ene eller anden grund ikke kan/vil med
ud at ro - det kunne fx være fordi vi har
sat en aldersgrænse på 15 år for at ro i
enkeltkajak. Opefter har den ældste roer
været 79 år - han fik en tur med Dorit i
2´eren, ligesom børnene kan få. Nu har
vi også købt et par mountain-bikes til
udlejning, da der er en masse spændende
stier i landskabet, hvor der også kan
løbes og vandres. En flot natur, der ikke
er så afsvedet som fx Mallorcas, da vi har
højere luftfugtighed. Med tiden skal vi
nok kunne få Menorkayaking til at løbe
rundt - så det går jo nok alt sammen
- med den indstilling skal vi nok blive
integrerede - siestaen har vi selvfølgelig
straks indført.
Med højt løftet pagaj
Dorit & Jørgen Skovmand, Sa Mitgera 8,
ES-07713 Punta Prima, Menorca, tel:
+34 971 15 95 49
KANO & KAJAK 4/2005 15