KANO & KAJAK

KANO & KAJAK
N R . 1 A P R I L 2 0 0 3 . D A N S K K A N O O G K A J A K F O R B U N D .
En Roklub blev til en
Ro- & Kajakklub
I Sæby Ro- & Kajakklub har
kajakkernes indtog været en succes
I form til sæsonstart
Sæsonen skal snart til at begynde,
og det er på tide at genoptage træningen
BBU aktiviteter ‘03
Velkommen til endnu en sæson
med mange forskellige aktiviteter

KANO & KAJAK
D A N S K K A N O O G K A J A K F O R B U N D .
I dette nummer af Kano & Kajak kan du
blandt andet læse om:
Kano og kajaksportens fremtid?!
Hvad er en af de store udfordringer for
forbundet, og derved os alle sammen, i de
kommende år?
Side 6
Af Jan Darfelt,
EU-formand
Vi står foran en ny sæson og har netop
overstået et velbesøgt årsmøde med fokus
på fremtidens kano-og kajakklub.
LEDER
Kajakundervisning i folkeskolen
Succes med skabe et valgfag, som tager
udgangspunkt i friluftsliv indbefattet overnatninger
i det fri, cykelture, fiskeri og en
masse kajakroning.
Side 8
Skivning af pagajer
Vi øver og øver os på at forbedre vores
rostil. Vi gør det udfra nogle normer og
idealer, som vi har læst og hørt.
Side 18
Udgives af
Ansvarshavende
I redaktionen
Layout
Dansk Kano og Kajak Forbund
Jørn Cronberg
Flemming Agner Jørgensen
Trine Grønbek
Kano – og kajaksportens fremtid
Som sports- og friluftsaktivitet har vi mere
medvind en nogensinde. Der er ventelister
i næsten alle klubber i Københavns-området
og i Århus. Flere og flere kan leve af
at sælge kanoer og kajakker, ikke mindst
grundet de mange private kunder og vi
ser eksempler på, at driftige personer begynder
at sælge undervisning og ture for
kano- og kajakinteresserede.
Men er vi ikke enige om, at vi (DKFs 122
klubber) bør kunne opfange denne store
interesse i vore velorganiserede klubber
frem for, at det er kommercielle tiltag der
løber med kunderne.
Jeg håber det – det er vel dybest set det, der
er vores formål !!
og vedligeholdelse af både ? Hvor skal
pengene komme fra, og hvad med frivilligheden
og de ulønnede i bestyrelsen vil
nogen sige ?
Pengene skal naturligvis komme fra de
mange på ventelisterne m.fl., samt en
højere pris for det klubberne tilbyder. Men
det kræver kvalitet ! At der er parathed til
at betale mere end de småpenge, mange
klubber tager i kontingent, kan vi jo se af
de priser kommercielle initiativer tager.
Og jeg er sikker på, at vore bestyrelser vil
opleve en mindre betaling/godtgørelse for
opgaver, som en lettelse, frem for hele
tiden at skulle rekruttere frivillige til tidstungt
arbejde.
Annoncer
Forbundsformand
Forbundssekretær
Breddekonsulent
Generalsekretær
DKF’s kontor Tlf. 4326 2094
Jørn Cronberg
Saltværksvej 47 2th
2700 Kastrup
Hanne Bloch Tlf. 4326 2094
Flemming Agner Jørgensen
Tlf. 4326 2093
Kirsten Michaelsen Korbo
Tlf. 4326 2099
Fax. 4326 2095
Ledelserne i klubberne må tage stilling til,
om man vil sigte større og bredere end
klubben med 100 medlemmer, sporadisk
instruktion og hvor medlemmerne mere
eller mindre klarer sig selv.
Er det ikke tiden at tænke lidt større,
få struktur og organisation på aktiviteter
og instruktion, tænke i at give løn eller
godtgørelser til de, der tager den tidstunge
virksomhed – instruktion, træning
Lad os i den kommende sæson se nogle
forsøg på at tænke i organisation, større
medlemsvolumen og nye måder at løse
opgaver på – DKF vil støtte interesserede
klubber i et sådant arbejde.
Jan Darfelt
Bestyrelsen
EU-formand
Redaktion
DKF’s kontor
Tlf. 4326 2094
Deadline
Nr. 2 d.01.06 2003
Oplag
10.000
Tryk
FJ-Tryk, Svendborg
ISSN 0900-8438
Dansk Kano & Kajak Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
BG bank 6 02 37 38
E-mail: dkf@kano-kajak.dk
www.kano-kajak.dk
Mandag – fredag 10.00-15.00

Lysere udsigter for sejladsen?
Efter et par årtier med mange restriktioner for sejladsen, er der nu lyspunkter. Skov- og Naturstyrelsen undersøger
mulighederne for sejlads på statens søer. Ringkjøbing amt lægger op til fri sejlads for de private sejlere.
Danmarks Naturfredningsforening, der før har stået for forbudslinien, har nu adgang til naturen som et
kernepunkt. Sportsfiskerne tror heller ikke mere på de gamle skræmmehistorier.
De gamle argumenter om skader på naturen holder ikke mere. Men de bruges stadig af lodsejerne, som en
undskyldning for at holde folk ude, noget vi bl.a. har set ved adskillige søer.
Nu er tiden moden til at tage i hvert
tilfælde nogle af sejladsforbudene op til
revision. Ligesom det var gratis at lave et
forbud, så er det gratis at ophæve det. Og
det er jo noget, der tæller i dag. I amterne
er man lydhøre, men der skal være noget
at høre. Det kræver en aktiv indsats fra
sejlerne.
Foreslå amtet at åbne nogle af de søer,
hvor der er forbud mod at sejle. Se på argumenterne,
der er brugt ved forbudet. Er det
p.g.a. odderen, så kan man med rette sige,
at odderen ikke er truet af
sejlere eller lystfiskere. Og det ved de godt
ude i amterne nu. Det er gammel viden,
der har været fremme siden Friluftsrådet
lavede sejladsrapporten for mere end 10
år siden, og som er bekræftet siden. Er
det p.g.a. fuglelivet, så tør det nok siges,
at den rapport, som Århus amt har lavet
om fuglelivet i Himmelbjergsøerne, viser
at selv den store sejlads dér, ikke har
skadet fuglene. Men, som der også står i
Friluftsrådets snart gamle rapport, så bør
man jo tage særlige hensyn lige omkring
vigtige yngleområder, der vel at mærke
ikke behøver at omfatte en hel sø.
Det er lidt forstemmende at se, at man stadig
kan lukke åer af hensyn til ørredernes
gydebanker. Jeg mangler at se argumenter
for, at en kano eller kajak kan forstyrre
ørredæg, der er begravet under 20 eller
40 cm grus, og så i vintertiden, hvor der
er meget vand i åerne. Amterne tror heller
ikke på den historie mere, men der
må også komme en tilkendegivelse fra
Skov- og Naturstyrelsen, der administrerer
vandløbsloven.
Det er vigtigt, at også sejlerne erkender, at
sejlere og lystfiskere kan genere hinanden.
Derfor kan det være rimeligt, at der ved
vandløb kan laves særlige regler, der mindsker
generne. Gå ind i et aktivt og åbent
samarbejde med de andre brugergrupper.
Her kommer natsejladsen ind. Både
i Storåen og øvre Gudenå lukkes sejladsen
om aftenen og natten, angiveligt af hensyn
til fuglelivet. Men hvor er fuglene på
det tidspunkt? De er inde i sivene, hvor
lystfiskerne må gå. Hvilke fugle kan en
sejler dog forstyrre på vej ned gennem en
å i sommernatten? Det skulle lige være en
stækket and, der venter på andejagten.
Men lystfiskere kan blive forstyrret. Så det
kan være rimeligt at finde ud af regler
ved særlige ”lystfiskeråer”- men det er
urimeligt at lukke åer af hensyn til fuglelivet.
Skal det argument holde, så må der
jo også lukkes for fiskerne.
Der er måske håb om snart at få lov til at
gå i land i bræmmerne, om ikke andet så
gennem frivillige aftaler, noget i lighed
med den fine ordning ”spor i landskabet”.
Men hvis ikke det også bliver en succes set
fra bredejerens side, så kan det få kort levetid.
Vi har jo set meget spændende primitive
lejrpladser (Holme Å) blive lukket,
fordi de blev hærget af skoleklasser.
Så når du sejler og får lov at gå i land, så
tænk på de spor, du kan efterlade. Slå op
i bibelens 5. mosebog, kapitel 23, vers 13:
”Og du skal have en spade med, og når du
sætter dig derude, da skal du grave dermed
og vende dig om og skjule, det som er gået
fra dig”.
Det er meget op til dig, om der skal være
bedre adgang til naturen.
VISE ORD
Hver gang en forening ikke længere kan skaffe ledere eller
trænere, bør bestyrelsen spørge sig selv, hvad den egentlig
har gjort galt i stedet for at brokke sig over, at folk ikke gider
gøre et stykke frivilligt arbejde.
Svaret på det ubehagelige spørgsmål vil ofte være, at foreningen
ikke længere har medlemmer men kun klienter eller
forbrugere.
Alt for mange idrætsforeninger er blevet rene serviceorganer
af frygt for at miste medlemmer. Fremtidens foreninger tør
stille krav til medlemmerne og uddelegere opgaver og magt.
Så beholder foreningen medlemmerne i stedet for at få
kunder eller klienter, og dø.
Ole Larsen
Formand for Folkeoplysningsudvalget i Ringe.
Årets Fund
Knud Kragh (Pagaj) og Lasse Nielsen (Gladsaxe)
var med i finalen, da Politiken kårede Årets
Fund. De to roere ses her sammen med de øvrige
finalister og Kulturminister Brian Mikkelsen.
Foto: Preben Søborg
KANO & KAJAK 1/2003 03

EN ROKLUB BLEV TIL EN RO- &
Sæby Roklub er stiftet i 1948, og er beliggende på byens bedste grund, ved Sæby
Å's udløb 50 m fra Kattegat.
I de første næsten 50 år var der ingen, der talte om kajakker.
Så begyndte der at komme forespørgsler på, “om at man kunne komme til at ro
kajak hér”, og selvfølgelig kunne man ikke det, det var jo en roklub.
Snart var der
unger i 14 års
alderen over alt,
nogle forsvandt
igen og andre
kom til - det var
næsten som at
åbne for en sæk
lopper. Unge
i den alder er
frygtløse, grønlændervendinger
kunne ikke læres
hurtigt nok.
Af John Wøhlk
Efter et par år, hvor stadig flere henvendte sig
om kajakroning, og nogle lige skulle sluge et
par kameler, var vi i slutningen af 1999 klar til
at forsøge at etablere kajakroning i klubben den
efterfølgende sæson.
Vi kontaktede DKF's daværende breddekonsulent
Martin Søndergård og fik en god snak om kajakroning
og tilskudsmuligheder. Vi havde derefter
en artikel i den lokale avis om kajakro-ning, og vi
var så heldige, at de første to der henvendte sig,
havde roet kajak før.
Derefter aftalte vi et møde med Martin i Sæby
Roklub, og han kunne åbenbart lide det han så
og hørte, for kort efter fik vi bevilliget starthjælp
fra DKF på 17.000 kr.
Så kom der et par hektiske måneder med ansøgninger
til Sæby kommune og forskellige fonde,
heldigvis med mange positive svar.
Til vores standerhejsning 2000 var der bådedåb,
hvor 2 Tiki, 2 Coastline og 1 Hasle Explorer blev
døbt, og i løbet af året anskaffede vi os yderligere
1 Tiki og 2 Hasle Explorer.
Vi drev rovdrift på de to kajakkyndige, som fik et
kajakinstruktørkursus på dispensation fra DKF, og
i løbet af året fik vi 15 nye medlemmer. Mange
af klubbens gamle medlemmer ville også gerne
prøve, men vi bestemte i bestyrelsen, at det først
kunne lade sig gøre året efter, pga. manglende
kapacitet.
2001 startede med indkøb af yderligere 4 havkajakker.
For vi havde hurtigt fundet ud af, at med
Kattegat lige uden for døren, er havkajakken
særdeles velegnet hos os. Desuden var ungdomsroerne
helt vilde med at lege i de temmeligt store
bølger efter Stena Line's hurtigfærger, og det var
turkajakkerne ikke særligt velegnede til.
I løbet af året kom yderligere 3 på instruktørkursus,
og snart var vi invaderet af nye medlemmer.
Vi anskaffede os yderligere 3 kajakker, så vi nu
rådede over 15, men alligevel blev vi nødsaget til
at indføre medlemsstop, da antallet af kajakker
slet ikke slog til.
Denne aktivitetsforøgelse har givet os nogle praktiske
problemer. Vores omklædningsrum er alt
for små, og med kun 1 bruser i hvert rum, kan
vi i dag godt sammenligne omklædning og bad
med “sild i tønde” (i hvert fald hos pigerne). Vi
fik også en ny beklædningsdel i klubben, for snart
hang der dryppende neoprendragter (krops push
up) over alt, noget som vi har opdaget, at ikke
alle klubber bruger, men hos os har næsten alle
en neoprendragt.
Da standeren blev strøget for 2001 var antallet af
kajakroere øget til 37.
På generalforsamlingen 2002 blev yderligere et
par kameler slugt, og pludselig hed vi Sæby Ro-
& Kajakklub. Standerhejsningen startede med
dåb af en K2 havkajak og så var muligheden for
yderligere indkøb udtømt. For vi har ikke fysisk
plads til flere almindelige kajakker. Vi går med
byggeplaner, men da klubben ligger på et fredet
område, er det en temmelig omstændig affære.
Sæby Kommune gav os de nødvendige dispensationer
til vores første projekt, men vi fik afslag
fra Nordjyllands Amt og Naturklagenævnet.
Heldigvis har Danmarks Idrætsforbund lovet at
hjælpe til med ansøgninger og tilladelser, til et
forsøg mere.
Yderligere 3 hjælpeinstruktører kom til, og godt
det samme, for i slutningen af maj inviterede
vi 7. klasserne i Sæby på introweekend, ud af
90 mulige elever mødte 18 op til en forrygende
weekend, hvor de kunne prøve at ro både forlæns
og baglæns.
Snart var der unger i 14 års alderen over alt, nogle
forsvandt igen og andre kom til - det var næsten
som at åbne for en sæk lopper. Unge i den alder
er frygtløse, grønlændervendinger kunne ikke
læres hurtigt nok, og da vi i slutningen af august
lånte Aalborg Kajakklub's polokajakker, var de
helt ellevilde - det tiltaler åbenbart deres lyst til
leg. Udspring fra havnekajen (ca. 3 meter) var
hurtigt den eneste måde at komme i vandet med
kajakkerne på, og efter en uges tid sagde havnefogeden
stop. Ikke flere udspring, ellers blev vi
smidt ud af havnen. Selv om vi ingen mål havde,
eller en afmærket bane, gik de til den med en
energi, så vi andre blev helt trætte bare af at se på.
Vi nåede også at give opvisning til et ungdomsmidnatsdiskotek
i Østervrå >>
Svømmehal, hvor især udspring fra 3 meter vippen
med polokajakkerne imponerede.
04 KANO & KAJAK 1/2003

KAJAKKLUB
Efter at vi afleverede polokajakkerne igen, har et
af de hyppigste spørgsmål til bestyrelsen været:
"Hvornår skal vi have polokajakker her i klubben"?
Det eneste minus med det store rykind af unge
var, at vi mistede kajakroere i den modne alder. Så
i år vil vi lave en ungdomsaften og en senioraften,
så der ikke er slagsmål om kajakkerne aldersgrupperne
imellem.
Trods afgang af enkelte medlemmer, endte vi med
53 kajakroere, og sammenlagt har vi nu langt
over 100 medlemmer, flere end der nogensinde
tidligere har været i klubben.
I samme 3 års periode har vi også anskaffet en
brugt 2 åres inrigger, 2 dobbelt og 2 single scullere,
samt 3 concept II roergometre.
Til denne sæson har vi købt 2 Eskimo Gekko
polokajakker og håber at komme i betragtning,
når DKF uddeler Børne- og Breddemidler, så vi
kan få anskaffet de sidste 8 med udstyr. Heldigvis
kan polokajakkerne stå lodret, så det er lykkedes
os at finde plads til dem i bådehallen.
Hvis vi får støtten til polokajakkerne, regner vi
med, at vi er klar med et hold i løbet af sommeren.
Vi kan kun opfordre andre roklubber til at få kajakroning
på programmet, hvis der ikke er en kajakklub
i området. Så kan medlemmerne tilbydes
to sportsgrene for samme kontingent, for i vores
klub kan de fleste ro både forlæns og baglæns.
Det giver en øget aktivitet og er åbenbart selvforstærkende.
Selv vores vinteraktiviteter, svømning
og ergometerroning, har fremgang.
Men klubben er nødt til at gå helhjertet ind i et
sådant projekt, afsætte de nødvendige penge og
lade de to sportsgrene være ligeværdige i klubben.
For Sæby Ro- & Kajakklub's vedkommende kan
kajakkernes indtog kun betegnes som en succes.
John Wøhlk
Kasserer i Sæby Ro- & Kajakklub
og gammel baglænsroer
Vi kan kun
opfordre andre
roklubber til at
få kajakroning
på programmet,
hvis der ikke er
en kajakklub i
området. Så kan
medlemmerne
tilbydes to
sportsgrene
for samme kontingent,
for
i vores klub kan
de fleste ro
både forlæns og
baglæns.
Det giver en
øget aktivitet og
er åbenbart selvforstærkende.
Spejdersport annonce 4F
KANO & KAJAK 1/2003 05

KANO OG KAJAKSPORTENS FREMTID?!
DKF’s hjemmeside har et forum, hvor der fra tid til anden diskuteres mere eller mindre relevante emner.
Én af de debatter, der har stået på vinteren over, er problematikken om Tour de Gudenå’s (TdG) fremtidige
løbsstatus.
Af Jakob Pedersen,
Dragør Kajak Klub
Problematikken har drejet sig om, hvordan man
får den absolutte (verdens)elite tilbage til løbet,
samtidigt med, at man også bevarer løbets karakter
som breddeløb.
Debatten har i sig selv været interessant, i og med
at TdG er det mest betydningsfulde løb for kanoog
kajaksporten i Norden, ja måske i Europa.
Men i et bredere perspektiv er debatten interessant,
ud fra nogle for kajaksporten fundamentale
problematikker, der rejser sig i disse år. Et ganske
godt indlæg i denne debat, som ikke er blevet
besvaret i den grad det fortjente, var indlægget
på hjemmesiden fra Erik Mortensens, Vallensbæk,
fra sidste år. Heri gjorde Mortensen opmærksom
på det paradoksale i, at vi i forbundet har oplevet
en medlemsfremgang, samtidig med at deltagelsen
i arrangementer (primært løb) under DKF
har været for nedadgående. Mortensen havde
ikke et eksplicit statisk grundlag for sine oplysninger,
men byggede artiklen på egne oplevelser.
Undertegnede er af den samme opfattelse.
Mortensens pointe var, at vi må indtænke det
sociale perspektiv i højere grad, når vi arrangerer
løb, udfra devisen at bredden skaber eliten, og at
det sociale element er vigtigt for sportens overlevelse.
Et af de løb, der er i begge debatter - Dragør
Kajak Klubs 3x4 km klubstafet - er nævnt som en
anderledes tænkning af, hvordan man, som både
bredde- og eliteudøver, kan mødes og konkurrere
i vores sport. Som medarrangør af løbet er
undertegnede selvfølgelig glad for, at løbet bliver
nævnt, og ikke mindst i begge sammenhænge
- både som en nyskabelse for eliteroningen, men
også for bredderoningen.
Løbet er nemlig et forsøg på at gentænke formen,
hvorunder man arrangerer løb, ud fra følgende
målsætninger:
1) Et løb, som alle deltagende vil synes er sjovt og
anderledes i sig selv.
2) Et løb, hvor man på samme tid kan deltage
som samlet klubflok, men også som ’sig selv’.
3) Og ikke mindst, et løb som tilskuerne (og medierne)
synes er interessant.
Der skal ikke dvæles ved ovenstående, men i det
følgende drages henvisninger. Grunden til at
jeg nævner ovenstående er, at jeg tror, at de to
henvisninger fra hhv. Mortensen og René Larsen
i TdG-debatten, begge har rod i ovenstående målsætninger
og det konkrete resultat, der er kommet
ud af det. I den store sammenhæng kunne man
spørge, hvad der er det relevante, når man arrangerer
løb eller aktiviteter under DKF? Eller mere
præcist: Hvad er en af de store udfordringer for
forbundet, og derved os alle sammen, i de kommende
år?
Det er dels en seriøs stillingtagen til paradokset
som Mortensen har fremlagt – faldende deltagelse
til løb trods stigende medlemstal, dels er det at
’åbne’ omverdenens interesse for vores sport
– at øge vores (eller rettere at skabe en) markedsværdi.
For omverdenens interesse handler ikke kun om
fremtidig vækst i medlemstallet, det handler
også om penge! Det handler primært om, at
kajaksporten som elitesport er trængt pga. for få
midler. Dette dels pga. af, at tilskuddet fra Team
Danmark er faldende, dels at det er blevet mere
tids- og pengekrævende at være eliteroer i DK.
Det gamle romantiske billede om den asketiske
sportsmand er passé i dagens (post)moderne
samfund. Eliteidrætsudøverne skal have (økonomiske)
muligheder, der ikke gør dem til sociale
mutanter, når karrieren er forbi. Derfor handler
fremtidens udfordringer på den eksterne front
om penge!
Opgaven er dog ikke let. På trods af et stigende
sponsormarked, ser vi også en større koncentration
af sponsormidlerne, som følge af en større
koncentration af mediedækningen. Der er blevet
banket i bordet og råbt op fra de mindre sportsgrenes
side, og dette skal der også fortsat gøres,
men samtidig må vi også kigge indad og forsøge
at tænke vores sport i nogle sammenhænge, som
medierne og potentielle tilskuere ville tænke
dem.
Det overordnede spørgsmål kunne lyde:
Hvordan gør vi vores sport attraktiv for omverdenen
på en måde, så vi bevarer dens karakter,
samtidig med at vi fremmer den interne interesse
og det sociale element?
Det er en forfærdelig bred problemstilling, med
mange uafklarede begreber, men jeg mener, at
den er absolut nødvendig, hvis vi ønsker en fortsat
udvikling af vores sport – på det elite- og bred-
Hvordan gør vi vores
sport attraktiv for omverdenen
på en måde, så vi
bevarer dens karakter,
samtidig med at vi fremmer
den interne interesse
og det sociale element?
Man må spørge sig selv,
om vi som arrangører
henvender os til alle
segmenter indenfor DKF.
Er vi mest til bredden,
eller eliten? Skal vi bruge
nogle flere af vores
kræfter på sponsorer og
mediedækningen osv.
06 KANO & KAJAK 1/2003

demæssige plan. For godt nok skal eliten >> hentes i
bredden, men bredden kan altså også stimuleres af
eliten. Hønen eller ægget. Diskussionen er never-ending,
og den er sådan set også uden betydning i denne
sammenhæng.
En model til en løsning kunne være, at de enkelte
stævnearrangører i højere grad forsøger at tænke over
deres styrker i forholdet til ovenstående tre målsætninger.
Hvor er det, vi er stærke? Det er jo utopisk
at tro, at eliten vil troppe op til et 40 km langt løb i
august måned, når man nu både har DM, EM og VM
i samme måned. Eller at hele bredden (foruden de
medbragte forældre der kan ro), møder op til et tre
dages kortbanestævne. Man må spørge sig selv, om
vi som arrangører henvender os til alle segmenter
indenfor DKF. Er vi mest til bredden, eller eliten? Skal
vi bruge nogle flere af vores kræfter på sponsorer og
mediedækningen osv.
Set fra deltagernes side kunne et radikalt (og formentlig
utopisk) forslag være, at lave et rundspørge
til medlemmerne i DKF, for at høre dem hvilke slags
løb, stævner eller arrangementer de kunne tænke sig
at deltage i, for derefter at indtænke hovedlinierne i
disse forslag i forskellige arrangementstyper, herunder
nogle ’medie’ venlige.
For hvorfor har vi ikke et kæmpestævne på Peblingesøen
eller Sortedammen med alle de europæiske ’stjerner’,
når nu baglænsroerne har et kæmpe arrangement i
Hyde Park i oktober, transmitteret på Eurosport? Man
kan jo lave noget mere actionpræget end de traditionelle
500 m. Var det ikke noget, der ville være et
kæmpe bust, og ikke kun til den danske kajakscene?
Mulighederne er mange, om end ikke lette, og jeg
håber, at der ude i landet er andre, der kan se mine
pointer. Umiddelbart er ovenstående rettet mod de
mere kommercielle udfordringer for vores sport, og
i umiddelbar forlængelse de elitemæssige aktiviteter,
men jeg mener også, at nytænkningen skal finde
sted på det breddemæssige plan, hvor det er brugerne
- altså os der ror engang i mellem og gerne vil ud og
konkurrere - der skal lyttes til.
Et håb et det i hvert fald, at ovenstående problematik
i højere grad bliver en del af DKF og kredsenes fremtidige
strategiarbejde, således at vi kan få en udvikling
af kano- og kajaksporten i Danmark, med større
interesse fra DKF’s medlemmer og ikke mindst omverdenen.
Tiden er måske ikke passé for de traditionelle
kajakløb, men de skal nok suppleres af nye former,
hvorunder vi konkurrerer og mødes i vores sport.
Konkurrence
I forbindelse med konkurrence om børnelege og –øvelser,
blev der trukket lod blandt deltagerne om to lækre jakker
fra Craft, skænket af Kano & Kajak Butikken.
De heldige vindere blev Gunnar Tindborg, Hadsund og
Margrethe Petersen, Vallensbæk.
Sidstnævnte får her overrakt sin præmie af Peter Lillelund
fra Kano & Kajak Butikken.
Kano & Kajak ønsker vinderne tillykke.
En samling af øvelserne er udsendt til samtlige klubber.
REGATTAFORENINGEN af 1965
REGATTAFORENINGEN af 1965
Hej Kano og Kajakvenner, hvor bliver I af, vi ønsker stadig
at I vil melde jer ind i Regattaforeningen af 1965.
Kontingentet er kun kr. 100,- om året.
Vi mødes mindst en gang om året til hyggelige sammenkomster,
hvor det er sjovt at ses og tale om det vi har
oplevet tidligere.
Kom og være med så vi kan blive mange medlemmer til at
støtte vores idrætsgren.
Vi har i år købt pokaler til DM Drenge Yngste C1 500m.
og Drenge Ungdom C1 500m. som uddeles i år for første
gang.
Bestyrelsen:
Villy Christiansen, Formand. Telefon: 47 31 48 20
Kjeld Knudsen, Kasserer. Telefon: 44 92 70 15
Søren Wulff, Næstformand. Telefon: 33 31 80 75
KANO & KAJAK 1/2003 07

Kajakundervisning i folkeskolen
I undervisningsministeriets Centrale Formål og Færdigheder fra 90erne foreslog fremsynede personer, at man
bl.a. underviste i kajakroning i folkeskolens idrætsundervisning.
Jeg syntes dog ikke, at en enkelt tur sammen med et helt idrætshold var nok til, at eleverne fik det fulde indblik
i kajakroningens mangfoldige muligheder. Jeg gik derfor til min skoleinspektør for at høre, om jeg kunne skabe
et valgfag, som kunne tage udgangspunkt i friluftsliv indbefattet overnatninger i det fri, cykelture, fiskeri og en
masse kajakroning. Han købte ideen.
Af Per Jepsen, Kalundborg Roklub, Årby skole
Heldigvis var elevinteressen i de mellemste
klasser rigelig stor til, at jeg i skoleåret
2001/02 kunne tage ned i Kalundborg
Roklub og starte de første instruktioner i
kajakroning. Mange af eleverne kastede sig
frygtløse ned i kajakken, og var på stedet
klar til udfordrende langture i fjorden,
mens andre græd angstens tårer i frygt for
at vælte, og derfor knapt var i stand til at
forlade bådebroen. Det gav sig selv, at det
var svært at skabe en undervisning, som
alle elever fandt perfekt, men inspektøren
påstod, at folkeskolelærere skulle beherske
kunsten at undervisningsdifferentiere,
så de vigtigste pædagogiske værktøjer
(stokken og guleroden), blev flittig taget i
brug for samle eleverne til en fælles tur.
Heldigvis overskred de forsigtigste elever
deres personlige grænse, og roede langsomt
(med tårerne ned ad kinderne), mens
de elever med mest krudt i bagdelen hurtigt
fik brugt den største ophobning af
energi. Så efter halvanden kilometer var
forudsætningerne betydeligt mere ensartede.
Turen blev en succes, og alle havde
lyst til at fortsætte ugen efter.
Efterhånden som temperaturen faldt i
løbet af efteråret stoppede vi roningen og
tog fat på friluftslivets andre muligheder.
Heldigvis kunne vi krydre kajakroningen
med en gang kajakpoloinstruktion i svømmehalen
i vintermånederne.
I foråret skulle kajakundervisningen stå sin
prøve. Eleverne skulle på langtur i kajak
(det ultimative ved kajakroning).
De skulle ro i havkajak fra DGIs kajakbank
tæt på Sukkerkanalen ved Gørlev og derfra
en tur i Jammerland Bugten samt en tur op
ad Hallebyåen ved Tissø.
Vejret var fint, da vi startede, men
uheldigvis blæste det kraftigt op, så havet
ikke var til roning på elevernes niveau,
men Hallebyåen lå 2 m. under terrænets
omkringliggende marker, så der var vi fri
for det værste af elementernes rasen.
Den største opgave blev derfor lejrslagningen,
for den kraftige blæst umuliggjorde
ethvert forsøg på bivuakslagning på
stranden, så vi måtte binde presenningerne
til et toiletskur på Ornum Strand.
Eleverne stod for indkøb af mad inden
turen. Det var røde pølser og kold kartoffelsalat,
men vi kunne ikke lave bål under
vejrforholdene, så pølserne blev fortæret
kolde.
Alle elever hyggede sig dog og tog situationen
i stiv arm. Natten under vindskjulet
gik godt, selvom den faldt sammen i ny
og næ, men det var nu mere på grund af
elevernes legen rundt i soveposer, end på
grund af vejret.
Dagen efter roede vi tilbage i det fineste
solskin, og selvom turens længde blev kortere
end forventet og ikke helt som plan-
lagt, gav alle elever udtryk for, at turen
havde været en meget stor oplevelse, som
godt kunne gentages.
Efter et år med positiv erfaring med kajakundervisning
i skolen, vil jeg anbefale
forsøget til andre kajakroere, som har
tilknytning til skole el. lignende, for det
er skønt at opleve elever overskride egne
grænser og finde glæden ved en sport, som
jeg selv finder så vigtig.
Overskriften kunne derfor også være
“Hvordan man får løn for at dyrke sin
hobby.”
Hydro Texacos
Uddannelseslegat
Prinsesse Benedikte uddelte mandag
d. 18. november det eftertragtede
legat til 13 specielt udvalgte
idrætsudøvere.
Lasse Nielsen, Gladsaxe var blandt
de heldige modtagere af kr. 15.000,-
Kano & Kajak ønsker tillykke.
08 KANO & KAJAK 1/2003

BBU Aktiviteter ‘03
KÆRE LÆSER
Med det formål at øge interessen for de aktiviteter, der udbydes af Børne og
Bredde Udvalget, har vi i år besluttet, at den folder, der normalt udsendes til
klubberne, også præsenteres i Kano & Kajak.
Har du gode ideer til andre aktiviteter, er du velkommen til at kontakte DKF´s
breddekonsulent.
Med venlig hilsen
Børne- og Breddeudvalget
Børneaktiviteter
Vi har igen i år indgået et samarbejde med
Danske Bank, som velvilligt støtter vores arbejde
med børn og unge.
Pondus Cup skifter navn til Danske Bank Cup,
men ellers vil indholdet stort set være det
samme. Der vil igen blive trukket lod om en
børnekajak til hvert stævne, og stævnerne vil
blive placeret rundt omkring i landet. Vi tilføjer
i år endnu et stævne, nemlig i Sønderjylland,
hvor Haderslev Kajakklub har meldt sig som
arrangør.
Danske Bank Sommerlejr måtte - på grund at for
få tilmeldte - aflyses i 2002. Som en konsekvens
af dette, indgår vi i stedet for i et samarbejde
med initiativgruppen til ”Powerpåske”, som nu
hedder Danske Bank Powerpåske.
Arrangementet er en træningslejr med stort
socialt indhold, der afholdes i Holstebro d. 12-
19. april.
Børne- og Forældre Træffet i Ry blev igen i 2002
en succes, og vi fortsætter selvfølgelig. For at
sikre kvaliteten, kan der i år blive tale om at
begrænse deltagerantallet. Træffet afholdes i år
d. 8-10. august.
Det er BBU´s mål at skabe så attraktive børnearrangementer,
at det bliver et ”must” for klubberne
at deltage.
Det er endvidere et mål, at alle arrangementer
skal være af en sådan kvalitet, at deltagerne
oplever det som noget ”stort” at deltage. Der
skal lægges vægt på de organisatoriske rammer,
ligesom der skal skabes en positiv, social atmosfære
på tværs af klubtilhørsforhold.
Danske Bank Cup
14/6 Palo/Nova/Hellerup
28/6 Haderslev
13/7 Sorø
27/7 Troense
24/8 Pagaj Holstebro
30/8 Nybro/361
Cuppen vil i år blive afholdt som 6 enkeltstævner,
dvs. at der ikke udnævnes en samlet vinder
efter det sidste stævne.
Børn til og med 12 år deltager i U12 og børn til
og med 14 år deltager i U14.
Ved hvert stævne vil der blandt de deltagende
klubber blive trukket lod om en børnekajak,
skænket af Danske Bank. Klubberne deltager i
lodtrækningen med et lod pr. deltagende roer.
Dvs. at jo flere roere, uanset niveau, klubberne
stiller med, desto flere chancer har man for
at vinde. Herudover vil der være præmier til
samtlige deltagere.
Børne- og Forældre
KANO & KAJAK 1/2003 09

BBU Aktiviteter ‘03
Træf
Ry d. 8-10. august 2003
Træffet blev i 2002 en succes med deltagelse af
godt 80 børn og forældre, der havde en herlig
weekend.
Her i år 2003, vil vi igen henlægge samlingen til
de smukke omgivelser ved Ry Roklub. Målet er
at skabe en hyggelig social weekend, hvor børn
og forældre får mulighed for at være sammen
med deltagere fra andre klubber.
Der vil igen i år være fokus på netop den sociale
del. Vægten vil blive lagt på aktiviteter, der i
endnu større grad bringer deltagerne sammen,
både som familie og som kajakroere.
Den obligatoriske grill-aften med pølser, sodavand,
bøffer og rødvin er et absolut ”must”.
Danske Bank
Powerpåske
Holstebro d. 12-19. april 2003
Det er ”arvtageren” for Sommerlejren, der har
fået ovenstående navn. Lejren vil være en god
blanding af seriøs træning, sjove aktiviteter og
socialt samvær. Instruktørstaben består af en
række driftige ungdomstrænere fra forskellige
klubber. For at deltage i lejren, skal man være
mellem 10 og 16 år og medbringe en leder fra
sin egen klub.
Da både Danske Bank og DKF´s Børne- og
Breddeudvalg støtter arrangementet økonomisk,
er det muligt at holde deltagerbetalingen nede
på et fornuftigt niveau.
Invitation er udsendt til samtlige klubber.
Kajakpolo
Vi fik sidste år afviklet den første landsdækkende
turnering med ganske god succes.
Herudover blev der hen over sommeren afviklet
en Landspokalturnering.
Mange nye klubber dukkede op i begge turneringer
og deltog i nogle eller alle stævner.
Vi måtte dog sande, at 2 turneringer om året nok
lige var i overkanten, og vi har derfor besluttet,
at der i 2003 kun vil blive afviklet én turnering.
Turneringen vil løbe over 5 stævner i perioden
februar til oktober, hvilket betyder, at det
forhåbentlig kun bliver nødvendigt at bruge
svømmehal til det første og sidste stævne. Det
betyder så igen, at flere klubber har mulighed
for at lægge vand til de enkelte arrangementer.
Herudover bliver der plads til, at klubberne kan
afholde andre stævner.
Kursus
I 2002 præsenteredes DKF´s nye uddannelsesfolder
og kursusstruktur med ganske god succes.
I samarbejde med DIF, har vi fået opbygget vores
uddannelsesstruktur således, at den er kompetencegivende
til DIF´s Diplomtræneruddannelse
og dermed Idrættens Træner-akademi.
Grundkurset (tidl. Hjælpeinstruktør) bibeholdes
med et allround præget indhold. Indholdet er
opbygget således, at kursisterne bliver introduceret
til alle discipliner: kano, kajak, havkajak
og kajakpolo. Klubberne får dermed uddannet
deres instruktører til at kunne udfylde flere
funktioner i arbejdet med nye medlemmer.
Efter Grundkurset, kan man nu vælge at kon-
10 KANO & KAJAK 1/2003

centrere sig om en enkelt disciplin, således at
instruktørens baggrund for at tilfredsstille ønskerne
fra klubbens roere bliver bedre.
Kajakpolo-træner og -dommer er fortsat med i
vores uddannelsestilbud.
Næste trin er de to deciderede trænerniveauer,
der direkte tager udgangspunkt i den konkurrencemæssige
del af vores idræt.
Vi fastholder niveauet på rammerne for vores
kurser, således at forholdene omkring undervisningslokaler,
bespisning og overnatning nu
burde kunne tilfredsstille alle og afspejle den
ønskede seriøsitet fra DKF´s side - dette dog
uden at vores kurser bliver et luksusophold.
I 2003 er der desuden afsat midler til at uddanne
de instruktører, som DKF bruger, således at vi
kan udvikle niveauet på vores tilbud til klubberne.
Ud over de annoncerede kurser opfordres klubberne
til i større grad at bruge tilbuddene om
Superinstruktørkurser og Workshops. Indholdet
af disse er ligeledes beskrevet i Kursusfolderen.
Kursusfolderen finder du enten i din klub eller
på vores hjemmeside under menupunktet
”Aktivitetskalender”.
Vi var stolte over, at vi i 2002 kunne præsentere
Ungdomslederuddannelsen ”Fremtidens
Klub-leder”, der er blevet til i samarbejde med
Dansk Ride Forbund, Dansk Svømmeunion og
Danmarks Idrætsforbund. Uddannelsen er et
tilbud til klubberne om at få uddannet deres
kommende ledere, samtidig med at uddannelsen
giver de unge nogle erfaringer og værktøjer, der
også kan bruges i deres civile karriere.
Uddannelsen viste sig at være uhyre relevant,
hvorfor DIF har ”adopteret” den. Nyt hold forventes
at starte i efteråret 2003.
Havkajak
Interessen for havkajak er stærkt stigende i det
meste af landet.
Ud over at havkajak indgår som en del af
kursusstrukturen, vil der blive udbudt en
række såkaldte spotkurser. Disse spotkurser vil
som regel være éndags arrangementer, der er
opbygget over ét eller flere specialelementer.
Afhængig af temaet for det pågældende kursus,
vil den geografiske placering for afholdelsen
tage udgangspunkt i naturens udfordringer på
det pågældende område. Spotkursernes indhold
er nærmere beskrevet i kursusfolderen.
Turkano
Vi samarbejder i øjeblikket med Furesøkredsen
om at arrangere et turkanotræf.
Projektet er endnu under udarbejdelse, men
vil håber at kunne præsentere et arrangement
allerede i 2003.
Så snart tingene er på plads, vil der blive udsendt
information til alle klubber.
Kano & Kajak
Bladet har ikke en ansat stab af fotografer og journalister,
og redaktionen er derfor stærkt afhængig
af, at medlemmerne bidrager med både
artikler og fotos.
For at sikre at bladet henvender sig til så mange
som muligt, håber vi på at modtage stof fra alle
DKF´s aktivitetsområder.
Der er, som tidligere, planlagt fire numre i 2003.
Deadline for de enkelte udgivelser vil dels være
annonceret i bladet, dels på DKF´s hjemmeside.
KANO & KAJAK 1/2003 11

BBU Aktiviteter ‘03
Klubbesøg
På trods af opfordringer til samtlige klubber om
i større grad at henvende sig til eller få besøg
af breddekonsulenten, har henvendelserne også
det forgangne år været ret begrænsede - om end
dog bedre end i 2001.
Klubberne opfordres fortsat til at benytte sig af
muligheden for denne gratis support.
Uanset om ens klub skranter eller har succes,
kan det i langt de fleste tilfælde tilføre klubben
ny energi, hvis man vælger at bruge konsulenten
som sparringspartner. Dette være sig enten
generelt eller i specifikke spørgsmål.
Ergometer
Sidste års succes følges i 2003 op med endnu et
ergometerstævne. Vi samler i 2003 kræfterne i
ét DM-stævne, der afvikles i Rosengårdscentret i
Odense d. 5. april.
Speciel invitation er udsendt til samtlige klubber.
Herudover er der etableret en holdkonkurrence,
Dansprint Club Grand Prix, der efter et helt specielt
koncept, afvikles ude i de enkelte klubber.
Blandt de deltagende klubber trækkes lod om et
kajakergometer, skænket af Dansprint.
En mere udførlig beskrivelse finder du på vores
hjemmeside.
www.kano-kajak.dk
Vi arbejder til stadighed på at gøre vores hjemmeside
bedre.
Et nyt design er under udarbejdelse, og det skulle
gerne gøre arbejdet med opdatering væsentligt
nemmere, således at siden så vidt muligt altid
er aktuel.
Da arbejdet med hjemmesiden i stor grad hviler
på frivillige hænder, må I dog have forståelse for,
at der kan være en vis ”ekspeditionstid”.
God sæson
Vi håber, at vi, med bl.a. disse aktiviteter, kan
være med til, at den positive udvikling inden for
kano- og kajaksporten fortsætter, og at så mange
som muligt får nogle gode oplevelser med deres
sport.
Ud over at fastholde et aktivitetsniveau hen over
vinteren, vil konceptet givetvis være medvirkende
til, at sammenholdet i de enkelte klubber
styrkes, på tværs af alder og niveau.
Der er ingen tilmeldingsfrist eller gebyr, roerne
skal ikke ud at køre, der er ingen transport af
udstyr - alt foregår hjemme i egen klub, når det
passer i roernes program.
Alt hvad der kræves, er et kajakergometer med
computer og et hold sammensat efter de givne
retningslinier.
Inden for en given deadline samles holdet og
afvikler et nærmere beskrevet løb, hvorefter
resultatet indrapporteres til DKF.
12 KANO & KAJAK 1/2003

Havkajakken annonce 1 4F side
KANO & KAJAK 1/2003 13

TÆNK ENGANG!
Næstformand i DKF, Niels Andersen, brugte lederen i det forrige nummer af Kano & Kajak
til at beskrive de demokratiske forretningsgange i forbundet og understreger, at de fleste
politiske ledere i forbundet er der for sportens skyld. Det glæder mig at høre. Men tænk
engang, at debatten er kommet så langt ud!
Tilbage står fortsat
spørgsmålet
om, hvem det
var, der fejlede i
år 2002?
Men er det
overhovedet
relevant at bruge
tid og kræfter på
spildt mælk?
Verden stopper
jo ikke.
Jeg mener, at
kræfterne i
stedet for skal
bruges på at
forebygge,
at den samme
situation opstår
igen i 2003.
Af Michael Cederqvist,
Amager Ro -& Kajakklub
At år 2002 har været særdeles problemfyldt
kan ikke komme bag på
nogen. Det har man både kunnet
læse i aviserne og se på TV. Det
er desværre samarbejdet mellem
EU, trænerne og de aktive, der har
været problemet. Debatten kørte i
diverse online diskussionsfora på
Internettet. Beskyldninger om inkompetence
og inhabilitet i lederkredsen
og hos trænerne stod dog
ikke direkte skrevet, men kunne
læses mellem linierne.
Det startede ellers så godt. Der
blev fra forbundets side udgivet
en fol-der, der omhandlede krav
til diverse udtagelser i 2002. Et
virkeligt godt initiativ, der skulle
rydde misforståelser af vejen. Men
der har så været uenighed om,
hvor-vidt kravene i folderen er blevet
bøjet fra EU's og trænernes
side.
I sidste Kano & Kajak skrev EUmedlemmet
Søren Pedersen en
artikel.
Dén vil jeg overfladisk kommentere
med udgangspunkt i et par af
de problemer, artiklen berører og
måden det gøres på. Jeg håber, at
Søren finder mine hensigter seriøse.
At et EU-medlem i forbundets
officielle blad kalder andre menneskers
holdninger for "småborgerlige",
"dumme" og "tarvelige" virker
egentligt meget nedladende og
useriøst. Specielt når der efterlyses
seriøsitet i debatten.
Man kunne fristes til at tro, at
Søren Pedersen fejlagtigt har troet,
at han, ved at tale 'roernes' sprog,
ville få sine budskaber bedre igennem?
Jeg kender ikke svaret. Men
for at bruge Sørens egne termer,
virker det lidt 'tosset' og som om
nogen skal irettesættes. Men hvem
og hvorfor på dén måde?
Team Danmark
Team Danmark er forbundets
største sponsor, og det er positivt,
at de bidrager med ressourcer til
vores forbund. Men der må på
ingen måde kunne stilles spørgsmålstegn
ved loyaliteten hos forbundets
politiske ledere. De skal
kunne forholde sig kritisk til Team
Danmarks disponeringer af ressourcer
til DKF, og gennem dialog
flytte ressourcerne til de områder,
hvor de gavner bedst. For sporten
og resultaternes skyld!
Søren Pedersen påpeger, at "Team
Danmark bliver svinet til", “at
det må være uvidenhed” samt “at
rorene skal gøre sig fortjent til
Team Danmark-penge”.
Men er det ikke Forbundets, EU's
og trænernes opgave at give rorene
et klart billede af, hvad de kan forvente
sig økonomisk og sportsligt i
en kommende sæson? Netop gennem
fyldestgørende information
og dialog?
Hvis der så fortsat er nogen, der
ikke forstår budskabet, skal det
måske kommunikeres på en lidt
anderledes måde endnu engang.
Jeg er enig i, at det ikke er forbudt
at søge information om Team
Danmark. Men mon ikke vi alle på
ét eller andet tidspunkt har ytret
vores mening om et emne, uden at
være 100% inde i diverse problemstillinger.
Hvis EU mener, at den generelle
viden om Team Danmark er for
lavt blandt forbundets medlemmer,
kunne det være en idé med
mere let tilgængelig information.
Kraftcentrene
Det er evident, at vejen til realisering
af gode resultater ligger i et
fornuftigt trænings-miljø med
arbejdsro.
Men Sørens konstatering af, at det
ikke er ødelæggende for træningsmiljøerne
i klubberne, at de bedste
roere træner på et kraftcenter - og
dermed bliver mindre synlige i
deres klubber til daglig - mener
jeg er forkert. Det udsagn baserer
jeg på mine egne erfaringer, fra
da jeg selv trænede på dét der hed
’Hovedcenter Bagsværd’, og kun
sjældent hen over sommeren fik
trænet i min egen klub.
Når Søren Pedersen så udtaler “gu'
gør det ej”, så må det være baseret
på gætteri fra Sørens side, da idéen
om etableringen af kraftcentre i
DKF er ganske ny. Der findes ikke
nogen form for konkret viden, der
understøtter hans udtalelse.
Efterfølgende udtaler Søren “jeg er
dybt involveret i dette koncept”
samt den kendsgerning, at Sørens
klub (Gladsaxe) er et kraftcenter.
Set i dette lys, mener jeg, at Søren
som EU-medlem har et kolossalt
stort ansvar for at kunne anskue
tingene fra flere sider end sin egen.
Meget gerne inden han offentligt
drager forhastede konklusioner
baseret på de ting, han ser i sin
egen klub over kort tid.
Men konklusionen er da virkelig
interessant, specielt hvis den er
EU's officielle?
Sagens kerne
Følgende eksempel på dét, der i
mine øjne er ét af de virkeligt store
problemer, er:
De aktive skal være de bedste af de
bedste, mens lederne ikke i samme
udstrækning skal bevise deres kunnen.
De er valgt og nogle ledere er
i virkeligheden slet ikke rustet >>
til opgaven. Også selvom de
brænder for sporten. Derfor
14 KANO & KAJAK 1/2003

JM Maraton
Vejle Kajakklub afholder Jyske
Mesterskaber i maraton. Læs mere
på: www.vejlekajakklub.dk
kan det knibe med respekten fra
roerens side. Specielt hvis man
som roer i stedet for en udtagelse
får beskeden: 'dit sportslig niveau er
ikke godt nok'. Det er netop på det
tidspunkt, at lederne skal bevise, at de
er de dygtigste til jobbet og kommunikere
budskaberne ud på den bedste
og den mest konkrete vis - så roeren
har noget at arbejde med.
Lederne skal ligesom rorene udvikle
sig. En måde kunne være at afholde
kurser for forbundets ledere i f.eks.
kommunikation og samarbejde.
Langt hen ad vejen vil jeg da give
Søren Pedersen ret i hans syn på elitearbejdet.
Der skal en professionel
organisation til at håndtere professionelle
sportsfolk, og det lader til, at
det er den vej EU vil.
At en leder på amatørplan er stolt
nok til at indrømme dét, er da flot.
Det komplicerede er så at opbygge en
struktur i DKF, der kan opfylde de professionelles
behov og samtidig beskytte
de lokale træningsmiljøer i klubberne.
Det er derfra råmaterialet kommer til at
skabe de flotte internationale resultater.
Det bliver en stor udfordring. Men
det er min klare holdning, at der skal
bruges rigtigt mange ressourcer på at få
det realiseret.
En løsning kunne være at have ansatte
trænere og en elitekonsulent, der ikke
er under direkte politisk indflydelse fra
forbundet og som samarbejder med
et udvalg af roerne fra elitecentret og
eventuelle kraftcentre.
BÅDAUKTION
Bådauktion i Hellerup kajakklub
Lørdag den 26/4 kl 14,00.
www.hellerup-kajakklub.dk
SÆLGES
Plastex K1 sprint 65 competition som ny.
Pris: kr. 7.500
Evt. bytte med velholdt Razor
Henvendelse: Philip Thysk Rasmussen
Tlf: 86937215 mobil: 26392497
SÆLGES
Duo-kajak, næsten ny, mærket "Orca".
Pris: kr. 8.500
Henvendelse: Erik Christoffersen
Tlf. 86170442
E-mail: aekexe@hum.au.dk
SÆLGES
Orca 2000 K-1, god stand, Bedste kvalitet,
ny pris 21.000 kr, sælges for 9.500 kr.
Henvendelse: Knud A Kragh
Tlf. 51296079
E-mail: Knudkragh@hotmail.com
SÆLGES
KØB & SALG
Velholdt SPICA. Vægt kun 9,2 kg.
Henvendelse: Per Stakroge
Tlf: 97 85 37 17
SÆLGES
1stk Turbo pagaj
(model: Bracsa 1 - senior blade).
Kun brugt som reservepagaj og derfor
perfekt ubrugt stand. Roet under 200 km.
Nypris kr. 2700,- sælges for kr. 1300,-
Henvendelse: Mads Kongsgaard
Tlf. 38345651
KØBES
Kano & Kajakklubben Limfjorden ønsker at
købe brugte turkajakker i pæn stand, til
billige penge.
Henvendelse: Steffen Martens
Tlf: 24644367
E-mail: martens1@worldonline.dk
DUSØR UDLOVES
Jeg har været så uheldig at miste
rordækslet til min smukke gamle ZEFYR fra
1966.
Hvis du har et liggende, eller ligger der et
og flyder på et værksted, eller har du kendskab
til hvorfra et sådant kan fremtrylles,
så vil jeg være meget glad hvis du gir et
praj / jeg kunne få lov at købe det.
Henvendelse: Ole Peter Norsk
Tlf: 3253 5397
Ring for klubaftale på telefon 43 43 98 00/20 93 98 00
Ring for eventdag i klubben på telefon 43 43 98 00/20 93 98 00
Tilbage står fortsat spørgsmålet om,
hvem det var, der fejlede i år 2002?
Men er det overhovedet relevant at
bruge tid og kræfter på spildt mælk?
Verden stopper jo ikke. Jeg mener, at
kræfterne i stedet for skal bruges på
at forebygge, at den samme situation
opstår igen i 2003.
KANO & KAJAK 1/2003 15

I FORM TIL SÆSONSTART
Det er i slutningen af vinteren, og du har holdt pause fra din normale
træning. Sæsonen skal snart til at begynde, og det er på tide
at genoptage træningen. Du vil gerne hurtigt i form og træner
derfor intensivt og hårdt for at komme op på det træningsniveau,
du havde i slutningen af sidste sæson. Motivationen er helt i top,
men det går ikke helt, som du havde regnet med. Kroppen begynder
at reagere på træningen, og du får meget ømme muskler eller
sener under eller efter træningen. Men hvad er det, der sker ? Det
du mærker er en overbelastning af vævet, og det er det vi fysioterapeuter
kalder en idrætsskade.
Jeg vil i denne artikel forsøge at beskrive, hvordan og hvorfor
idrætsskader i forbindelse med optræning opstår samt komme
med idéer til, hvordan du håndterer din skade med henblik på
behandling og forebyggelse.
Overbelastningsskader
Idrætsskader opstår i al sin enkelthed, når vævet bliver udsat for
belastninger, der overstiger vævets styrke. Det er meget vigtigt at
forstå denne sammenhæng for at kunne behandle og forebygge
en idrætsskade.
Langt de fleste idrætsskader skyldes overbelastning som følge af
”forkert” træning. Symptomerne kan variere fra ømme muskler
om morgenen dagen efter træning, til smertefulde muskler eller
sener under selve træningen. Årsagen til symptomerne er dog den
samme.
Hvad er det der sker ?
Når du genoptager træningen efter sommeren, er det næsten som
at starte forfra. Det tager ca. 4-6 ugers træning at påvirke styrken
af musklerne, 4 måneders træning at påvirke styrken af knoglerne
og 8 måneders træning at påvirke styrken af ledbånd og sener.
En høj træningsintensitet og stor træningsmængde i starten af
et træningsforløb vil betyde, at specielt musklerne overbelastes.
Der opstår spredte små brist af muskelfibre, som medfører en
beskeden blødning og væskeudsivning i vævet.
I takt med at muskelstyrken øges, vil sener og knogler blive påvirket
af den stigende kraftoverførsel fra musklerne. Sener og knogler
er imidlertid endnu ikke optrænet til at kunne klare denne
øgede belastning, hvorved der opstår overbelastningssymptomer
fra disse (f.eks. skinnebensbetændelse) eller sener (f.eks. ”betændelse”
i sener, lyske m.m.).
Meget kraftige træningsbelastninger i opstartsfasen vil derimod
kunne udløse en akut sprængning af et større bundt muskelfibre
(eller dele af en sene), og der vil være voldsom blødning i vævet
og hævelsen vil kunne ses minutter efter skaden. Nogle dage efter
vil du ofte kunne se en misfarvning i området, hvor skaden sidder
pga. blødningen.
Symptomerne.
Langt de fleste overbelastningsskader i musklerne vil føles som
en ømhed, der opstår flere timer efter træningen, specielt dagen
efter. Du vil have problemer med at komme i gang, hver gang du
har holdt dig i ro i længere tid ad gangen i løbet af dagen. Du vil
også være meget følsom overfor tryk/berøring af det belastede
område. Ømheden er imidlertid et vigtigt signal om, at vævet er
blevet belastet mere end det er trænet til, og at der er opstået en
mindre skade.
Ved de voldsomme skader vil du umiddelbart efter skadens
opståen kunne registrere lokal hævelse omkring skaden, og ofte
vil det være meget smertefuldt at belaste det beskadigede væv. I
disse tilfælde skal du ophøre al aktivitet og behandle skaden efter
R.I.C.E-princippet. (se tekstboks).
Træning
Hvordan kan man så undgå disse overbelastningsskader i opstartsfasen?
For at forebygge overbelastningsskader er det vigtigt, at
træningsmængde og træningsintensitet øges så langsomt, at både
muskler, knogler og sener kan omstille sig til den øgede belastning.
Derfor kan det være en god idé at følge et efterårs/vinter/forårs
træningsprogram, for at du ikke skal starte forfra, når sæsonen
nærmer sig. Når du så går i gang med den egentlige træning forud
for sæsonen, er det af afgørende betydning, at du lærer at lytte
til signalerne fra din krop. Opstår der ømhed/smerter i forbindelse
med eller efter træning, bør du ændre træningsintensiteten.
Omlægges træningen efter de signaler kroppen sender, er det ofte
kun nødvendigt med få dages aflastning og specialtræning for at
få symptomerne til at forsvinde.
Hvis du ikke reagerer på symptomerne og foretager en ændring i
træningen, vil overbelastningen forsætte og skaden vil i løbet af
dage til måneder kunne udvikle sig til en langvarig - i værste fald
- kronisk skade, der umuliggør idrætsaktivitet i mange måneder,
ja måske hele år. >>
16 KANO & KAJAK 1/2003

Når skaden er sket
Har du været så uheldig, at skaden er af lidt alvorligere karakter, bør du altid
gå forsigtigt frem. De første 48 timer behandler du skaden efter R.I.C.E-princippet,
men allerede herefter bør genoptræningen påbegyndes. I starten
skal du blot bevæge vævet igennem, uden nogen form for belastning.
Belastningen kan øges gradvist, men hvis du mærker nogen form for
smerte, er du gået for hurtigt frem og må gå et skridt tilbage i træningsniveau.
Udspænding bør foregå meget langsomt og inden for smertegrænsen.
Du skal varme godt op, inden du begynder nogen form for aktivitet,
og samtidig huske at aflaste det skadede område, når du har belastet
med træning eller andet.
Hvad kan fysioterapeuten hjælpe med?
De fleste opsøger fysioterapeuten, når skaden er sket, og det er en god
idé. Fysioterapeuten kan på baggrund af en undersøgelse og vurdering af
skadens omfang, hjælpe dig med at komme i gang med genoptræningen.
Desuden kan skaden behandles med fysioterapeutiske metoder, såsom
udspænding, mobilisering/manipulation, træningsøvelser, bløddelsbehandling
og ultralyd. Behandlingen kan forkorte rehabiliteringsperioden,
således at genoptræningen kan skride hurtigere frem.
Du kan også opsøge fysioterapeuten, hvis du ønsker at forebygge de
skader, som er skitseret her i artiklen. Vi kan i samråd udarbejde et træningsprogram,
der både sikrer et passende niveau i træningsintensiteten (se
fig. 1) og samtidig gøres specifikt for netop den sportsgren, du udøver.
R.I.C.E.-princippet
R : (Ro)
Når skaden er opstået skal man stoppe den
aktivitet man udfører, for at undgå forværring.
I : (Is)
Kulde stopper blødningen og væskeudtrædningen
i vævet og mindsker smerterne. Kan
påføres i 20 minutter pr. time. Vi anbefaler, at
du benytter ispakning i mindst 36 timer efter
skadens opståen.
C : (Compression)
Ved at lægge en kompressionsbandage skaber
man et modtryk mod blødningen i vævet.
Man mindsker altså blødningen i vævet.
Kompressionen skal være relativt stram for at
opnå optimal effekt. OBS !!! Du må ALDRIG
sove med kompressionsforbindingen.
E : (Elevation)
Det skadede område skal hæves over hjertehøjde,
så vidt muligt det kan lade sig gøre. Dette vil
nedsætte blodtilførslen til området og derved
begrænse hævelsen i det skadede område.
www.danskebank.dk
Hvis man ikke er nysgerrig,
bliver man aldrig rigtig god.
Josephine, danser
Gør det du er bedst til – det gør vi
& Co.
KANO & KAJAK 1/2003 17

Skivning af pagajer
Vi øver og øver os på at forbedre vores rostil. Vi gør det udfra nogle normer og idealer, som vi har læst og
hørt. Mange har held med det, men mange har svært ved f.eks. at ”få pagajen højere op”.
Dette hænger ofte sammen med, at pagajens skivning ikke er tilpasset ”en høj pagajføring”.
Af Per Hallum, Forbundsinstruktør
og bestyrelsesmedlem i Ry Roklub
Der er jo en direkte sammenhæng mellem
den vinkel pagajen er skivet med, og den
vinkel den holdes i vandet med – altså
hvor stejl den står. Hvis de to vinkler ikke
passer sammen, så kan man ikke ro – i
hvert fald ikke ordentligt.
Hvis pagajen er skivet for meget, får man
en usikker rostil, er den skivet for lidt, ja
så får man en flad rostil. Det er ofte derfor
at ”Kurt” ikke kan få armene højere op,
selvom han har prøvet på det hele sæsonen
!!
Rostil og skivning er ”et fedt”. For mange
er den rigtige måde at ændre rostil på, at
ændre på skivningen af pagajen. Så kommer
ændringen af rostilen ”af sig selv”.
Det er derfor nærliggende at lade nye og
usikre roere begynde at ro med en pagaj
med lille skivning, og så arbejde skivningen
op, efterhånden som balancen og
sikkerheden kommer på plads.
Min påstand er, at når man har limet sin
pagaj i begge ender, så er man ”færdig”
med at udvikle på sin rostil - så er det i
hvert fald begrænset, hvilke ændringer
man kan lave. Mit råd er derfor, lim ikke
din pagaj i begge ender.
Hvad gør en roer, der har købt sin første
nye pagaj. Han hører om forskellige slags
lim, tape, længde og skivning……. Han går
naturligvis til materielforvalteren eller en
roer, som han har tillid til. I mange klubber
er det en enkelt - eller ganske få personer
- der skiver pagajerne for de andre
medlemmer. De skiver dem så tæt som
muligt på det, de mener er bedst, og det
er jo ofte, så den passer, når man er blevet
en habil roer.
Det har ikke været ”bare lige” at skive en
pagaj. Heller ikke selvom den ”bare” skulle
være samme vinkel som en anden.
Jeg har tidligere limet 12 klubpagajer, der
skulle være ens. Jeg målte, så godt jeg
kunne dengang og mente, at de var ens.
Medlemmernes utaknemlige dom var dog,
at de kunne mærke forskel på dem.
Nu har jeg målt dem ud på en Pagajmåler
og har måttet erkende, at forskellene var
uacceptable. Vi har skåret dem over på
midten, sat et mellemrør ind i skaftet,
ud-målt en korrekt skivning og limet dem
igen.
Tidligere blev medlemmerne skuffet, hvis
netop den klubpagaj, de plejede at bruge,
allerede var på vandet. Så måtte de tage
en anden klubpagaj – og derfor ro med en
lidt anden skivning. Det gav anledning til
den opfattelse, at vi havde for få pagajer.
Nu hvor alle klubpagajer er helt ens skivet,
er det lige meget, hvilken man tager – så
nu har vi pludselig klubpagajer nok. (Dog
med respekt for længderne.)
Vi har valgt, at klubbens pagajer er limet
ved en skivning på hhv. 60 og 70 grader,
hvilket giver medlemmerne en chance for
selv at vælge, og blive bevist om skivningens
betydning. Dem der ønsker at arbejde
videre med en anden skivning, køber så
selv en pagaj.
Enkelte steder har jeg mødt roere, der vèd
hvilken skivning deres pagaj har, og at
den er præcis. Det jeg typisk har mødt er
dog, at man ikke vèd det, eller at der er
stor afvigelse på det man troede og det jeg
måler mig frem til.
Roere, der arbejder på at forbedre deres
rostil, bør være bevidste om skivningen
af deres pagaj. Endvidere mener jeg, at
det er utroligt lærerigt at justere lidt på
skivningen, både den ene og den anden
vej, for at mærke på egen krop, hvad skivningen
betyder i praksis. Inden skivningen
ændres, skal man naturligvis aflæse
vinklen, så man helt nøjagtigt kan justere
tilbage til udgangspunktet.
Pagajmåleren er så enkel at bruge, at det
ikke kun er materielforvalteren, der kan
bruge den.
En ideal måde at udnytte Pagajmåleren på,
er at opsætte den et sted i bådhallen samt
hænge en saks og en rulle tape op. Her kan
alle medlemmer så selv gå hen og måle
18 KANO & KAJAK 1/2003

deres skivning, justere nogle grader >>
og – belært af erfaringerne - kan de så efter
roturen justere tilbage igen, give den lidt
mere, eller hvad de nu har lært af dagens
eksperiment.
Pagajmåleren blev oprindeligt udviklet til
at lave en ens skivning på de 12 omtalte
klubpagajer. Efterfølgende er jeg blevet
opford-ret til at lave flere Pagajmålere, så
andre klubber også kunne få muligheden
for at skive præcist. Der vil fra i år også
komme en Pagajmåler til venstreskivede
pagajer.
Den pagajmåler jeg har lavet, er udført i
rustfrit stål, slagfast plast og med vandfast
måleskive. Den måler alle pagajtyper mellem
50 og 90 grader med en nøjagtighed
på 1/2 grad. Der kan fastmonteres et selvopstrammende
målebånd, som giver en
nøjagtig længde.
Idrætsfest i Struer
fredag den 8. november 2002
Ved den årlige Idrætsfest i
Struer, blev Mads Kongsgaard
for tredje gang tildelt pokalen
med tilhørende check for årets
bedste idrætspræstation.
Som borgmesteren (der selv er
kajakroer) sagde: "Han er ikke
til at komme udenom, når der
skal sættes navn på årets idrætspokal
i Struer".
Til lykke Mads.
Fremtidens klubledere
Lørdag d. 8. februar kunne 18 unge fra
forskellige idrætsgrene nyde frugten af et
års arbejde.
De har alle gennemført uddannelsen
Fremtidens klubleder, som er en ungdomslederuddannelse,
udarbejdet i et samarbejde
mellem DKF, Dansk Svømme Union og
Dansk Rideforbund.
De unge, forhåbentligt kommende, idrætsledere
har i løbet at et år været samlet syv
gange på Vejle Idrætshøjskole, hvor de er
blevet undervist i forskellige ledelsesmæssige
emner.
Samtidig har kursisterne skullet løse forskellige
hjemmeopgaver i relation til klubledelse.
Ud over at deltagerne har fået nogle værktøjer, de kan bruge rent klubmæssigt, har de også
fået noget, de kan bruge i deres videre uddannelse og erhvervsmæssige karriere.
Herudover har de i løbet af året fået etableret et frugtbart netværk på tværs af deres idrætter.
Uddannelsen er nu ”adopteret” og efterbearbejdet af Danmarks Idræts-Forbund, der forventer
at kunne starte et nyt hold op i efteråret.
Fra Dansk Kano og Kajak Forbund har følgende gennemført uddannelsen: Anne Marie Rask,
Marselisborg Kajak Club og Nanna Schmidt, Hvidovre Kajakklub.
KANO & KAJAK 1/2003 19

ISSN 0900-8438
Postbesørget blad
(0900 KHC)