KANO & KAJAK

TÆNK ENGANG!
Næstformand i DKF, Niels Andersen, brugte lederen i det forrige nummer af Kano & Kajak
til at beskrive de demokratiske forretningsgange i forbundet og understreger, at de fleste
politiske ledere i forbundet er der for sportens skyld. Det glæder mig at høre. Men tænk
engang, at debatten er kommet så langt ud!
Tilbage står fortsat
spørgsmålet
om, hvem det
var, der fejlede i
år 2002?
Men er det
overhovedet
relevant at bruge
tid og kræfter på
spildt mælk?
Verden stopper
jo ikke.
Jeg mener, at
kræfterne i
stedet for skal
bruges på at
forebygge,
at den samme
situation opstår
igen i 2003.
Af Michael Cederqvist,
Amager Ro -& Kajakklub
At år 2002 har været særdeles problemfyldt
kan ikke komme bag på
nogen. Det har man både kunnet
læse i aviserne og se på TV. Det
er desværre samarbejdet mellem
EU, trænerne og de aktive, der har
været problemet. Debatten kørte i
diverse online diskussionsfora på
Internettet. Beskyldninger om inkompetence
og inhabilitet i lederkredsen
og hos trænerne stod dog
ikke direkte skrevet, men kunne
læses mellem linierne.
Det startede ellers så godt. Der
blev fra forbundets side udgivet
en fol-der, der omhandlede krav
til diverse udtagelser i 2002. Et
virkeligt godt initiativ, der skulle
rydde misforståelser af vejen. Men
der har så været uenighed om,
hvor-vidt kravene i folderen er blevet
bøjet fra EU's og trænernes
side.
I sidste Kano & Kajak skrev EUmedlemmet
Søren Pedersen en
artikel.
Dén vil jeg overfladisk kommentere
med udgangspunkt i et par af
de problemer, artiklen berører og
måden det gøres på. Jeg håber, at
Søren finder mine hensigter seriøse.
At et EU-medlem i forbundets
officielle blad kalder andre menneskers
holdninger for "småborgerlige",
"dumme" og "tarvelige" virker
egentligt meget nedladende og
useriøst. Specielt når der efterlyses
seriøsitet i debatten.
Man kunne fristes til at tro, at
Søren Pedersen fejlagtigt har troet,
at han, ved at tale 'roernes' sprog,
ville få sine budskaber bedre igennem?
Jeg kender ikke svaret. Men
for at bruge Sørens egne termer,
virker det lidt 'tosset' og som om
nogen skal irettesættes. Men hvem
og hvorfor på dén måde?
Team Danmark
Team Danmark er forbundets
største sponsor, og det er positivt,
at de bidrager med ressourcer til
vores forbund. Men der må på
ingen måde kunne stilles spørgsmålstegn
ved loyaliteten hos forbundets
politiske ledere. De skal
kunne forholde sig kritisk til Team
Danmarks disponeringer af ressourcer
til DKF, og gennem dialog
flytte ressourcerne til de områder,
hvor de gavner bedst. For sporten
og resultaternes skyld!
Søren Pedersen påpeger, at "Team
Danmark bliver svinet til", “at
det må være uvidenhed” samt “at
rorene skal gøre sig fortjent til
Team Danmark-penge”.
Men er det ikke Forbundets, EU's
og trænernes opgave at give rorene
et klart billede af, hvad de kan forvente
sig økonomisk og sportsligt i
en kommende sæson? Netop gennem
fyldestgørende information
og dialog?
Hvis der så fortsat er nogen, der
ikke forstår budskabet, skal det
måske kommunikeres på en lidt
anderledes måde endnu engang.
Jeg er enig i, at det ikke er forbudt
at søge information om Team
Danmark. Men mon ikke vi alle på
ét eller andet tidspunkt har ytret
vores mening om et emne, uden at
være 100% inde i diverse problemstillinger.
Hvis EU mener, at den generelle
viden om Team Danmark er for
lavt blandt forbundets medlemmer,
kunne det være en idé med
mere let tilgængelig information.
Kraftcentrene
Det er evident, at vejen til realisering
af gode resultater ligger i et
fornuftigt trænings-miljø med
arbejdsro.
Men Sørens konstatering af, at det
ikke er ødelæggende for træningsmiljøerne
i klubberne, at de bedste
roere træner på et kraftcenter - og
dermed bliver mindre synlige i
deres klubber til daglig - mener
jeg er forkert. Det udsagn baserer
jeg på mine egne erfaringer, fra
da jeg selv trænede på dét der hed
’Hovedcenter Bagsværd’, og kun
sjældent hen over sommeren fik
trænet i min egen klub.
Når Søren Pedersen så udtaler “gu'
gør det ej”, så må det være baseret
på gætteri fra Sørens side, da idéen
om etableringen af kraftcentre i
DKF er ganske ny. Der findes ikke
nogen form for konkret viden, der
understøtter hans udtalelse.
Efterfølgende udtaler Søren “jeg er
dybt involveret i dette koncept”
samt den kendsgerning, at Sørens
klub (Gladsaxe) er et kraftcenter.
Set i dette lys, mener jeg, at Søren
som EU-medlem har et kolossalt
stort ansvar for at kunne anskue
tingene fra flere sider end sin egen.
Meget gerne inden han offentligt
drager forhastede konklusioner
baseret på de ting, han ser i sin
egen klub over kort tid.
Men konklusionen er da virkelig
interessant, specielt hvis den er
EU's officielle?
Sagens kerne
Følgende eksempel på dét, der i
mine øjne er ét af de virkeligt store
problemer, er:
De aktive skal være de bedste af de
bedste, mens lederne ikke i samme
udstrækning skal bevise deres kunnen.
De er valgt og nogle ledere er
i virkeligheden slet ikke rustet >>
til opgaven. Også selvom de
brænder for sporten. Derfor
14 KANO & KAJAK 1/2003