Intervaller og skalaer - NORDISC Music & Text

5. Instrumentlære 

5 af 7 

Guitar 

Sebastian Kalamajski 

En musiklærebog til selvstudium og undervisningsbrug 

Anden reviderede udgave 

Forlaget NORDISC Music & Text

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 2, Introduktion 

Intervaller og skalaer 

Indholdsfortegnelse 

INTRODUKTION ........................................................................................... 5 

INTERVALLER OG SKALAER ..................................................................... 6 

BASALE INTERVALLER .................................................................................................................................6 

INTERVALLER PÅ GUITAR ...........................................................................................................................7 

ALTEREREDE INTERVALLER .....................................................................................................................11 

INTERVAL VENDINGER ..............................................................................................................................11 

ANDRE INTERVALLER ................................................................................................................................12 

MERE OM INTERVALLER… ........................................................................................................................13 

Diatonisk ................................................................................................................................................................... 13 

Kromatisk .................................................................................................................................................................. 13 

Enharmonisk ............................................................................................................................................................. 13 

SKALAER ................................................................................................... 14 

INDLÆRING AF SKALAER – RÅD ANGÅENDE ØVNING ..........................................................................14 

AT SAMLE GREBENE ..................................................................................................................................17 

BLUES GREB ...............................................................................................................................................21 

DUR GREB ...................................................................................................................................................22 

NATURLIGT MOLGREB ...............................................................................................................................24 

HARMONISK MOLGREB .............................................................................................................................25 

MELODISK MOLGREB .................................................................................................................................26 

FORMINDSKEDE GREB ..............................................................................................................................28 

HELTONE-GREB ..........................................................................................................................................29 

MODALE SKALAER ......................................................................................................................................30 

LÆR MODUS PÅ GUITAREN ......................................................................................................................31 

MODUSER FRA MELODISK MOLSKALA ....................................................................................................32 

Lokrisk #2 modus ...................................................................................................................................................... 32 

Formindsket / Heltone modus (altereret skala) ........................................................................................................ 32 

Lydisk forstørret modus ............................................................................................................................................ 33 

Lydisk dominant modus ............................................................................................................................................ 33 

BLADLÆSNING ............................................................................................................................................35 

POSITIONSSPIL ...........................................................................................................................................36 

Øvelse for durskala ................................................................................................................................................... 37 

Øvelse for dur pentaton og melodisk molskala ......................................................................................................... 38 

OVERTONER ...............................................................................................................................................38 

Naturlige overtoner .................................................................................................................................................. 38 

Kunstige overtoner.................................................................................................................................................... 39 

AKKORD OVERTONER OG ”VANDFALD” ..................................................................................................39 

SWEEP PICKING / ARPEGGIO ...................................................................................................................41 

BRUG AF SKALAER TIL AKKORDER ....................................................... 42 

SKALAER OG AKKORDER ..........................................................................................................................43 

AKKORDER TIL EN MELODI ..................................................................... 45 

FUNKTIONELLE ØVELSER .........................................................................................................................46


TRANSITIVE ØVELSER ...............................................................................................................................46 

IKKE-FUNKTIONELLE HARMONIER / FRI TONALITET .............................................................................46 

HARMONISERINGSØVELSER ....................................................................................................................46 

Øvelse 1-4 ................................................................................................................................................................. 46 

Øvelse 5-10 ............................................................................................................................................................... 46 

FUNKTIONELLE ØVELSER .........................................................................................................................47 

TRANSITIVE ØVELSER ...............................................................................................................................49 

ØVETIPS ..................................................................................................... 54 

1 TIME OM DAGEN ......................................................................................................................................54 

2 TIMER OM DAGEN ...................................................................................................................................54 

4 TIMER OM DAGEN ...................................................................................................................................55 

DINE EGNE NODER ....................................................................................................................................55 

GRATIS NODEPROGRAM OG MEGET MERE ...........................................................................................56 

LAV DINE EGNE SOLO LINIER ................................................................. 57 

IMPROVISATION ..........................................................................................................................................57 

BASALT SOLOSPIL ......................................................................................................................................58 

Frasering .................................................................................................................................................................. 58 

MELODISKE SOLOER .................................................................................................................................60 

Spørgsmål og svar ideer ........................................................................................................................................... 61 

Udvikling af en idé .................................................................................................................................................... 61 

JAZZ Brug definitive noder fra en akkord ................................................................................................................... 61 

Akkordnoder ............................................................................................................................................................. 62 

Brug treklange .......................................................................................................................................................... 62 

Begræns dig .............................................................................................................................................................. 62 

Stjæl fra andre .......................................................................................................................................................... 63 

Brug dine ører .......................................................................................................................................................... 63 

STIKORD INTERVALLER OG SKALAER .................................................. 64


All Aspects of ROCK & JAZZ 

Volume 3 –Guitar 

Sologuitar 5 of 7 Documents 

ISBN 9788791995279 

2nd Edition, 1st Issue 

Autumn 2010 Produced in Denmark 

Digital Books is a trademark of 

NORDISC Music & Text, DK-2700 Broenshoej, Denmark 

www.nordisc-music.com 

Text, notes and musical examples: 

© Copyright Sebastian Kalamajski 2000 

Editor, Illustrations, layout and concept, additional text 

Orchestra arrangements, rock musical examples: 

© Copyright H.W. Gade 1981-84/2000 

All rights reserved. Copying or reproduction in full/in extension not allowed. No public hire of the material 

allowed without the written permission of the publishing house.


Introduktion 

I dette kapitel vil vi se på mange vigtige aspekter af sologuitarspil. 

I starten vil vi gå gennem skalaerne i den vestlige musik, og også 

tale om intervaller. Husk, skal du kende disse teoretiske ting 

virkelig godt, før du fortsætter dit musikalske eventyr! Husk at 

tjekke alle aspekter af ROCK & JAZZ / 1 musikteori for mere 

detaljerede beskrivelser af dette materiale! 

Næste skridt viser dig de mest anvendte skalaer i jazz og rock musik. Når du 

har lært et eller flere af disse (som vil tage en masse øvetid), kan du kaste et 

blik på det afsnit, der dækker anvendelser af forskellige skalaer til forskellige 

akkorder - det er afgørende at vide, hvis du vil blive en god solist. Da mange 

studerende har problemer med at forsøge at opbygge en god solo ud af en 

skala, vil dette kapitel også omfatter sololinjer, udvikle god rytmiske frasering 

og improvisationsfærdigheder. Du vil også lære, hvordan man hurtigt finder 

den ønskede skala i enhver position på gribebrædtet uden behov for at flytte 

din bånd hånd over hele halsen. 

Alle aspekter af guitarspil, der er nævnt ovenfor, vil tage dig hundredevis af 

timer at mestre, men engang lært, vil belønningen være stor - og hvem sagde 

at guitarspil var nemt, vel?

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 6, Intervaller og skalaer 

Intervaller og skalaer 

Intervaller er nødvendige for at lære, hvis du ønsker at vide, 

hvordan skalaer og akkorder er konstrueret. Denne viden forbedrer 

din forståelse af musik betydeligt. Men nogle guitar studerende 

lærer aldrig intervaller! Hvis du føler dig skyldig, kan du ånde lettet 

op, for nu har du en chance for at virkelig forbedre din musikalitet, 

samt kendskabet til gribebrædtet. 

Det mindste interval er en halv trin interval, som på guitar gribebrædt svarer 

til et trin fra det ene bånd til det nærmeste bånd (på samme streng). En 

afstand på to bånd på en guitarstreng er en hel tones interval. Alle mellemrum 

skal læres på gribebrædtet. Bemærk at der er forskellige interval figurer for 

nogle strengepar, fordi guitaren er stemt anderledes. Standard stemning 

indeholder et perfekt kvart interval mellem nogen af de to nærmeste 

strengene, med en enkelt undtagelse af G og B strengene udgør et dur terts 

interval. 

BASALE INTERVALLER 

Fig. 1 

Basale intervaller 

1 Prim (0 trin, 0 bånd) 

b2 Mol sekund (halvt trin, 1 bånd) 

2 Dur sekund (helt trin, 2 bånd) 

b3 Mol terts (Helt trin + halvt trin, 3 bånd) 

3 Dur terts (2 hele trin, 4 bånd) 

4 Perfekt kvart (to hele bånd + 1 halvt trin, 5 bånd) 

Fx opad C til F, eller nedad C til G, eller nogen af de to nærmeste 

guitarstrenge (undtagen for G-og B-strenge) i standard stemning fx E 

og A strenge, eller A og D strengene.


#4 Forstørret kvart (tre hele trin, 6 bånd) 

b5 Formindsket kvint (tritonus) (tre hele trin, 6 bånd) 

5 Perfekt kvint (tre hele trin + et halvt trin, 7 bånd) 

b6 Mol sekst (fire hele trin, 8 bånd) 

6 Dur sekst (fire hele trin + et halvt trin, 9 bånd) 

b7 Mol septim (fem hele trin, 10 bånd) 

7 Dur septim (fem hele trin + et halvt trin, 11 bånd) 

8 Oktav (seks hele trin, 12 bånd) 

Øv disse intervaller på din guitar og – det er meget vigtigt – i hovedet, når 

du har lyst! Du skal være i stand til hurtigt nævne to noder med deres 

interval. Du skal spørge dig selv spørgsmål som: "Hvilken node ligger en 

stor sekst fra D" eller "Hvilken node ligger en perfekt kvint fra E" o.s.v. 

Idéen er her at lære at finde trinnene både på guitaren og i din 

hukommelse. 

INTERVALLER PÅ GUITAR 

Fig. 2 

Intervaller på guitar 

Mol sekund 

Dur sekund


Mol terts 

Dur terts 

Perfekt kvart 

Forstørret kvart / Formindsket kvint


Perfekt kvint 

Forstørret kvint / mol sekst 

Dur sekst 

Mol septim


Dur septim 

Oktav


ALTEREREDE INTERVALLER 

Når du har lært de ovenstående intervaller, bør du lære musikreglerne for 

de hyppigste interval ændringer: 

- Ethvert molinterval sænket med et halvt trin bliver et formindsket 

interval (fx mol sekst sænket med et halvt trin bliver en formindsket 

sekst). 

- Ethvert durinterval der hæves med et halvt trin bliver et forstørret 

interval (fx dur terts hævet med et halvt trin bliver en forstørret terts). 

- Ethvert perfekt interval sænkes ved et halvt trin bliver et formindsket 

interval (fx perfekt kvint sænkes med et halvt trin bliver et formindsket 

kvint). 

- Ethvert perfekt interval sænket ved et halvt trin bliver et formindsket 

interval (fx perfekt kvint sænkes ved en halvt trin bliver en formindsket 

kvint). 

Der er flere usædvanlige intervaller i musik (fx dobbelt formindskede), men 

vi vil ikke gå dybere ind i det i denne bog. Her vil vi kun tale om de mest 

almindelige intervaller indenfor en oktav. 

Fig. 3 

Eksempel på altererede intervaller 

Noder 

INTERVAL VENDINGER 

Et interval kan vendes ved at flytte en af de to noder en oktav højere eller 

lavere. Når dette sker, er et nyt interval blevet er oprettet. Vi bruger det til 

at flytte højere noder under den nederste node og omvendt. 

Fx hvis vi har et interval på perfekt kvint (lad os sige C og G), og vi skal 

flytte til en højere node (i dette tilfælde G) en oktav lavere, vil vi skabe et 

interval på perfekt kvart (G og C). Hvad sker der, hvis vi flytter C en oktav 

højere? Vi vil også få et perfekt kvart interval - G og C!


Når du forsøger at vende et interval på guitarens gribebrædt, behøver du 

kun at flytte en af båndet en oktav højere eller lavere. Prøv det! Hvis vi 

tilpasser det ovenstående eksempel til guitaren halsen, vil det se sådan her 

ud: 

Fig. 4 

Eksempel på omvending 

Noder 

ANDRE INTERVALLER 

Hvad med andre intervaller? Der er nogle meget enkle regler, så du kan 

lære alle interval omvendingerne i en oktavområde: 

- Prim bliver til oktav, oktav bliver til prim (1 � 8). 

- Sekund bliver septim, septim bliver til sekund (7 � 2). 

- Terts bliver til sekst, sekst bliver til terts (6 � 3). 

- Kvart bliver til kvint, kvint bliver til kvart (5 � 4). 

og: 

- Perfekt � perfekt. 

- Dur � mol. 

- Hævet � formindsket. 

Lad os anvende disse regler til at vise nogle intervalomvendings eksempler: 

- Dur terts � mol sekst. 

- Perfekt kvint � perfekt kvart. 

- Formindsket kvint � hævet kvart. 

Nu kan du prøve det selv, både i hovedet og på guitaren!


MERE OM INTERVALLER… 

Intervaller kan opdeles i tre hovedgrupper: 

Diatonisk 

alle intervaller mellem to noder i en dur eller naturlig mol skala. 

Kromatisk 

intervaller, der er ændret ved at sænke eller hæve den ene eller begge 

noder, så de ikke længere er diatoniske. 

Enharmonisk 

intervaller, der lyder ens, men noder er skrevet anderledes (fx F til G# er 

det samme som F til Ab). 

Et godt kendskab til intervaller er uvurderlig for enhver musiker. Det er 

nødvendigt at forstå akkord og skala teori. Hvis du er seriøs omkring dit 

guitarspil og din musik - lær intervaller!

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 14, Skalaer 

Skalaer 

En skala er en række noder i en bestemt rækkefølge, som du kan 

bruge til at spille en guitarsolo eller til at konstruere en akkord 

med. Mange musikgenrer bruger kun nogle få typer skalaer, så det 

ville være nemt at sige, at du kun bliver nødt til at lære de skalaer, 

der passer til din spillestil. Men mit råd til dig er at lære mange 

forskellige skalaer og det vigtigste af alt, lær at bruge dem i din 

musik. At have en god viden om skalaer vil gøre dig til en bedre 

musiker, og du vil opleve mange spændende måder at øge en 

musikalsk komposition ved hjælp af "usædvanlige" skalaer. Vi vil 

se på de mest almindelige skalaer i rock og jazz, og hvordan de 

kan anvendes til din musik. 

Før du begynder at lære skalaer du skal vide, hvad et interval er, og vide, 

hvordan man finder intervaller på gribebrædtet. Hvis du ikke er bekendt med 

det, så tjek Alle aspekter af ROCK & JAZZ / 1 musikteori, skalaer / harmoni og 

interval afsnittet i dette afsnit. 

INDLÆRING AF SKALAER – RÅD ANGÅENDE ØVNING 

Lær en form af en skala ad gangen, og øv den i enhver position på halsen. 

Husk at lære, hvor grundtonen (1. node) af skalaen befinder sig, da det er 

nødvendigt for yderligere studier. Hvis du ønsker at være en rigtig god 

guitarist, så lær også de andre intervaller at kende! 

Når du har lært alle former af skalaen, skal du lære at forbinde dem, så du 

kan bruge hele halsen mere effektivt. For hver type skala er der er en 

øvelse, som vil hjælpe dig med at udvikle denne evne. 

Prøv at "se" hele skalaens form på gribebrædtet, som du spiller det. 

Brug samme fingersætning for en figur hver gang du spiller det (i hvert fald 

i indlæringsstadiet). Du vil lære skalaer hurtigere på den måde. 

Du er færdig med at lære en skala, når du kan spille den uden alt for 

megen tænkning og usikkerhed. Husk dog på at øve dig på skalaen, så du 

aldrig glemmer det. 

Lyt til lyden af skalaen, og forsøg at synge den, som du spiller det. Det vil 

udvikle dine ører dramatisk, og det vil blive lettere at spille fysisk, hvad du 

hører i dit hoved.


Skalaer kan bruges til at praktisere teknik. Du kan læse mere om det i 

kapitel 2 – at udvikle hastighed og afsnittet om pentatone skalaer. 

Den pentatone skala Den pentatone skala er en meget god målestok til 

at begynde med af flere grunde: mange guitarister kender allerede mindst 

én udformning af denne skala, og det er også velegnet til at øve dine 

supplerende plekterteknik. Skalaen ser nem ud, og den kan bruges i både 

rock og jazz musik. 

Den pentatone skala er en neutral, "flydende" skala, og den kan faktisk 

ikke klassificeres som en dur eller mol på grund af mangel på aktive skala 

grader (som er det 4. og 7. skalatrin i en sædvanlig durskala). Men mange 

lærere og musikbøger bruger dette dur / mol system for pentatone skalaer, 

så for ikke at forvirre dig, bruges den samme terminologi også i denne bog. 

Den store pentatoniske skala (svarende til durblues) er bygget op af fem 

noder: grundtone, sekund, terts., kvart og sekst trin i en dur skala, eller 

med andre ord de intervaller (i forhold til grundtonen): grundtone, stort 

sekund, stor terts, perfekt kvint og lille septim. Her er en C-dur pentaton 

skala: 

Fig. 5 

C Dur Pentaton skala 

Den mol pentatoniske skala (svarende til dur blues, men uden mikrotoner) 

er også bygget op af fem noder, og alle centrale molpentatoniske skalaer er 

i forhold til en bestemt toneart af større pentatoniske skalaer. Begge disse 

skalaer, i forhold af denne type, består af de samme noder. For eksempel 

er e-mol pentaton såkaldte relativt mindre til G-dur pentatoniske skala. 

Begge består af nøjagtig samme noder: E, G, A, B og D: 

Fig. 6 

E mol pentaton skala 

Som du kan se på grundtonen af disse relative skalaer er de en lille terts 

(tre halve trin = tre bånd) fra hinanden.


Fig. 7 

Dur pentatoniske greb 

Greb 1 

Greb 3 

s 

Greb 5 

De fem greb i den store pentatoniske skala er angivet nedenfor. Lær dem 

som forklaret i praktiske råd. 

Greb 2 

Greb 4


Mol pentatonisk greb 

Greb 1 

Greb 3 

Greb 5 

De fem greb af mol pentaton skala er vist her. Det er præcis de samme 

som figurerne til dur pentaton, men placeringen af grundtonen er 

anderledes - lær det! 

AT SAMLE GREBENE 

Greb 2 

Greb 4 

Når du kender alle grebene perfekt, skal du nu lære at forbinde dem og 

spille skalaer over hele gribebrædtet. Øvelserne nedenfor er kun forslag til, 

hvordan du kan øve dig, og du bør oprette dine egne øvelser for at få lidt 

variation ind i din øvning. Hovedtanken er, at du vælger en vilkårlig node 

fra den dur pentatoniske skala, tager et greb eller en del af et greb så tæt 

på halsen som muligt. Derefter skiftes der til det næste greb og skifter med 

et bånd af gangen indtil 12.-15. bånd, hvor du vender og begynder at gå 

tilbage til det punkt, du startede fra (op af halsen). Gentag dette med alle 

skalagrebene. Det kan se sådan ud:


Fig. 8 

Forbind grebene, øvelse 1 *) 

Noder 

*) Dette er et eksempel på Bela Bartoks "Spejlede skalaer", se alle aspekter 

af ROCK & JAZZ / 1 musikteori, skalaer. 

Tabulatur


Diverse greb, eksempel 1 

II 

Shape 4 Shape 5 Shape 1 Shape 2 Shape 3 

IV 

Fig. 9 

Forbind grebene, øvelse 2 

Noder 

VII 

IX 

XI


Tabulatur 


I 


III 

Fig. 10 

Forbind grebene, øvelse 3 

Noder 

V 

VIII 

X


Tabulatur 


I 


III 

VI 

Nu kan du prøve at oprette dine egen øvelser. At øve skalaer på denne 

måde kan blive endnu mere rentabel, hvis du øver din teknik på samme tid. 

Se kapitel 2 - at udvikle hastighed for mere rådgivning om dette. 

BLUES GREB 

Overfladisk set, ser blues skalaen præcis ud som en pentatoniske skala. 

Den består af følgende intervaller (i forhold til grundtonen): grundtone, 

blues ("mol") terts, perfekt kvart, formindsket kvint, perfekt kvint, blues 

("mol") septim. Men den store forskel er bluesnoder, som er terts, septim 

og undertiden kvint. Bluesnoder er skabt ved at bøje tonerne ca. 60% af et 

halvt trin (en lille træk af strengen) som på den måde skaber de såkaldte 

mikrotoner. Jazz og rock blev født ud af bluesskalaen. Alle former for 

moderne musik bruger elementer af blues. 

VIII 

X


Fig. 11 

Blues skala 

Greb 1 

Greb 3 

Greb 5 

Her er de fem greb af blues skalaen; de vil være meget lette at lære, hvis 

du allerede kender grebene til den pentatoniske skala. Når du i praksis 

bruger skalaen, husk altid at bøje strengen på blues terts og blues septim. 

Det er ikke en pentatoniske skala! 

DUR GREB 

Greb 2 

Greb 4 

Durskalaen består af syv noder (diatonisk skala). Den indeholder de samme 

noder som den dur pentatoniske skala plus to ekstra noder. Denne skala 

består af følgende intervaller (i forhold til grundtonen): grundtone, dur 

sekund, dur terts, perfekt kvart, perfekt kvint, dursekst, stor septim. Du 

kan også se det som et stigende mønster: grundtone, hele trin, hele trin, 

halve trin, hele trin, hele trin, hele trin, halve trin.


Fig. 12 

Dur skala 

Greb 1 

Greb 3 

Greb 5 

Hvis du har lært dine pentatoniske skalagreb allerede, vil du ikke have 

besvær med at lære de store skalagreb. Her er de fem greb i en durskala: 

Greb 2 

Greb 4 

I soli anvendes 4. node af skalaen oftest som en forbigående node, når 

man går fra femte til tredje node. Hvis du vil fastholde denne 4. node over 

en dur-akkord, vil det skabe en dissonant formindsket sekund interval i 

akkorden. Det samme gælder for den 7. node i skalaen, men hvis du spiller 

det over en udvidet durtreklang (f.eks maj7 eller maj9 akkord), vil det lyde 

godt, da det er akkordens grundstruktur. Selvfølgelig kan sådanne noder 

også bruges til at skabe ekspressivitet og spænding i musikken, efterfulgt 

af opløsning til nærmeste akkordnode.


NATURLIGT MOLGREB 

Den naturlige molskala, også kaldet æoliske modus, består af de samme 

noder som sin relative durskala, nemlig de to parallelle skalaer (ligesom de 

relative dur og mol pentatone skalaer). Grundtonen af en molskala er en 

lille terts under grundtonen af dens relative durskala. Den består af 

følgende intervaller (i forhold til grundtonen): grundtone, stor sekund, mol 

terts, perfekt kvart, perfekt kvint, formindsket sekst, lille septim. Det kan 

også opfattes som et stigende intervalmønster: grundtone, hele trin, halvt 

trin, hele trin, hele trin, halvt trin, hele trin. 

Fig. 13 

Naturligt molgreb 

At lære grebene for den naturlige molskala vil være let, da de er nøjagtig 

de samme som for de durskalaen. En forskel er dog positionen af 

grundtonen.


Greb 1 

Greb 3 

Greb 5 

HARMONISK MOLGREB 

Greb 2 

Greb 4 

Historisk set blev den harmoniske molskala udviklet i baroktiden. Det 

gjorde det lettere for korsangere at synge molkadencer (V dominerende - I 

mol). I dag bruges det i mange rock og jazz stilarter for at skabe en 

eksotisk form for lyd. Den eneste forskel mellem harmoniske dur og 

naturlige molskalaer er den syvende tone. Det er stor septim i harmonisk 

mol, men mol septim i naturlig harmonisk skala. Denne ændring skaber et 

udvidet sekund interval mellem 6. og 7. node i skalaen, og giver den sin 

karakteristiske lyd.


Fig. 14 

Harmonisk mol skala 

Greb 1 

Greb 3 

Greb 5 

Grebet for denne skala adskiller sig fra naturlig mol skalaen med kun én 

tone i den store septimen: 

Greb 2 

Greb 4 

Skalaen anvendes ofte i jazzmusik for molakkorder, der indeholder stor 

septim i stedet for lile septim interval (du kan læse mere om dette i samspil 

med akkorder). I rock kan det bruges til at oprette en eksotisk, "orientalsk" 

følelse i akkordprogressionen i en moltoneart. 

MELODISK MOLGREB 

Den melodiske molskala er bygget op af følgende intervaller (i forhold til 

grundtonen): grundtone, stor sekund, molterts, perfekt kvart, perfekt 

kvint, hævet sekst, stor septim. Du kan endda se skalaen, som et stigende 

mønster af følgende intervaller: grundtone, hele trin, halve trin, hele trin, 

hele trin, hele trin, hele trin. Denne skala er også kendt som jazz melodisk 

molskala, da det ofte bruges i jazzmusik.


Fig. 15 

Melodisk molskala 

Greb 1 

Greb 3 

Greb 5 

Som du kan se adskiller den melodiske molskala sig fra den naturlige 

molskala via to intervaller – hævet sekst og stor septim. Hvis du er en jazz 

guitarist, skal du lære dette omfang, det kan spilles over mange forskellige 

akkorder, som ellers ikke kan bruges af andre skalaer. Grebet nedenfor 

benytter sig af slide teknik (symbol = en gul linje) for nogle greb, ikke set i 

tidligere i grebtabellerne. 

Greb 2 

Greb 4 

Den karakteristiske melodiske molskala interval, der bruges af mange 

jazzmusikere er tritonus (formindsket kvint) interval mellem mol tertsen og 

dur sekst i skalaen. Det skaber en spænding, der “beder” om at opløse 

figuren til andre mere stabile figurer.


FORMINDSKEDE GREB 

Intervallerne i formindsket skalaer er skiftevis et halvt trin og hele trin. Der 

er to typer af formindsket skala. Den første begynder med et halv trin 

interval. 

Fig. 16 

Formindsket halvtrinsskala 

og den anden begynder med en helt trin. 

Fig. 17 

Formindsket heltone skala 

Det er interessant at bemærke, at en formindsket skala, som starter på 

nogen af akkordnoderne i en formindsket septimakkord, for eksempel D, F, 

Ab eller B formindskede skalaer består af nøjagtig de samme noder. Så det 

er tilfældet med A, C, Eb, Gb samt Db, E, G, Bb molskalaer. Det betyder, at 

der kun er tre formindskede skalaer (bestående af alle de forskellige 

noder). 

En formindsket skala er en symmetrisk skala, hvilket gør det nemt at huske 

på gribebrædtet. Du behøver kun at lære et greb for at kunne spille denne 

skala over hele halsen. Husk, at du er nødt til at lære at bevæge dig fra en 

position til en anden, selv om det er et og samme greb, du går til. At finde 

en vilkårlig toneart i denne skala i enhver position på guitargribebrædtet er 

noget anderledes denne gang. Efter følgende greb, som du kender kun 

kender rødderne på 1., 4. og 6. streng. Hvad med de andre strenge? Dem 

skal du ikke bekymre dig om! Du har allerede lært, at hver formindsket 

skala indeholder de samme toner som alle andre formindskede skalaer 

begynder på enhver formindsket septim akkord med samme grundtone 

som denne særlige skala. Hvis du ikke kan finde roden af skalaen inden for 

rækkevidde af din bånd hånd på en af de tre strenge, kig efter akkord 

noderne i stedet og visualiser skala grebet omkring en af disse toner. 

Hvis du fx ønsker at spille en D forminsket skala og er "uden for 

rækkevidde", kan du prøve at finde en F, Ab eller B formindsket skala, fordi


alle disse fire noder (D, F, Ab, B) er en del af en D dim akkord. Brug af 

denne metode, kræver naturligvis et godt kendskab til intervaller, så du 

hurtigt kan finde alle akkordnoderne. 

Her er et greb for formindskede skalaer: 

Det er let at se symmetrien i denne størrelsesorden på gribebrædtet på 

tegningen nedenfor. Se hvordan skalaens greb gentager sig selv for hver 

tredje bånd. 

Denne formindskede halvtrins skala har en interessant lyd, når den bliver 

spillet over altererede dominant akkorder. De noder, der lyder mest 

farverigt i denne sammenhæng er B9, #9 og b5. Lær at finde disse noder, 

og brug dem i dine soloer! 

HELTONE-GREB 

Helnode skalaen er en anden type symmetrisk skala, og har en meget 

genkendelig lyd. Den består kun af heltrin intervaller, og der er kun to 

forskellige helnode skalaer. 

Fig. 18 

Heltoneskala 

Du skal kun lære et greb til denne skala, som du skal lære at anvende over 

hele halsen. Når du har lært dette greb, skal du lære at bevæge din hånd 

fra en position til en anden.


MODALE SKALAER 

En modus er en skala, der består af otte noder (herunder oktav noden) 

med et forhold til durskalaen. Moduser var mere eller mindre hyppigt i brug 

siden de gamle grækere indtil vore dage. Deres kulmination blev nået i 

løbet af middelalderen, da den katolske kirke officielt indførte moduser. I 

begyndelsen af barokperioden (ca. 1600) begyndte idéen om tonalitet at 

udvikle sig, og brugen af modus i musikstykker blev kraftigt reduceret. 

Kompleks polyfoni, der dominerede barokmusik, kræver et system af 

altererede noder og nye harmoniseringsteknikker, og det kunne ikke lade 

sig gøre med det gamle modussystem. 

Der er syv modi i den vestlige musik: Ionisk, dorisk, frygisk, lydisk, 

mixolydisk, æolisk og Lokrisk. Selvom grundtonen som af historiske grunde 

kaldes principalis, kalder vi det i denne bog grundtonen. 

I rock musik bruges doriske og miksolydiske skalaer oftere end dur / mol 

skalaer. 

For flere detaljer, herunder tabeller der forklarer hvordan man genkender 

eller konstruerer modale skalaer, se afsnittet om modale skalaer i alle 

aspekter af ROCK & JAZZ / 1 musikteori, skalaer. 

Når du bruger modus til improvisation eller "forberedt" solo, kan du 

forbedre karakteren af de enkelte modi ved at fremhæve karakteristiske 

noder i en modus. De bør ikke være svært at finde, hvis du allerede kender 

intervalgrebet. Alt du skal gøre er at visualisere det rette intervalgreb, 

startende ved roden af modusen. Fx hvis du spiller F Lydisk, og ønsker at 

finde den karakteristiske node, som er beliggende en udvidet kvart over 

grundtonen. Brug af udvidet kvart intervalgreb: se den første prik i grebet 

om grundtonen til efterretning, og den anden prik vil vise dig, hvor den 

karakteristiske node er. 8. position på gribebrædtet med grundtone på en A 

5. streng, er den karakteristiske node for det 9. bånds D 4 streng (B).


LÆR MODUS PÅ GUITAREN 

At lære moduserne på et gribebrædt er tilsyneladende meget 

arbejdskrævende, men er det ikke, fordi du allerede kender alle 

skalagrebene til en dur skala. Da du allerede ved, hvordan moduserne 

forholder sig til dur skalaen, er det eneste du behøver at følge to simple 

trin: 

1 Find den relative durskala til den modus, du ønsker at spille i. Fx: Vi ønsker 

at spille i C dorisk modus og vi ved at alle doriske modi starter på 2. 

skalatrin (dur sekund) af dur skalaen. Så den relative durskala vil starte på 

et dur sekund under C, hvilket er en B durskala. 

2 Find (og visualiser) skalagrebet for den relative durskala overalt på 

gribebrædtet. Find grundtonen af modusen, i henhold til forholdet mellem 

modus og durskala. Brug intervalgreb hvis du vil! Fordi du ved, hvor 

grundtonen af durskalaen ligger, så er det eneste du behøver at gøre er at 

bruge det korrekte interval spring fra grundtonen i durskalaen til 

grundtonen i modusen. Intervallet du bruger er relationen mellem modus 

og durskala. I vores eksempel kunne vi visualisere skalagrebet for B dur 

skalaen, og finde den anden node på skalaen ved brug af intervalgreb og 

det faktum, at alle grundtoner på alle doriske moduser kan findes på du 

sekund intervallet over grundtonen af den relative durskala. Husk hvor 

denne grundtone ligger! 

Bemærk I mange guitarlærebøger bliver moduser vist med bare et greb, med grundtonen 

på fx E 6. streng. Men som professionel guitarist ønsker du ikke at være begrænset til kun 

en position, derfor har jeg udviklet ovenstående simple metode til at finde enhver modus i 

alle positioner på halsen, ved at bruge andre koncepter: greb med durskala og intervaller, 

plus kendskab til alle noder på hele gribebrædtet. Når disse koncepter sidder på rygraden, 

vll du ikke have mange problemer med at finde en hvilkensomhelst modus på din guitar!


MODUSER FRA MELODISK MOLSKALA 

JAZZ Som du bør vide ved nu, kan en modus være afledt af en større skala 

ved at spille skalaen fra en særlig node og en oktav op. Andre skalaer kan 

også bruges til at udlede moduser fra, og en meget almindelig skala, der 

anvendes til dette formål er den melodiske molskala. Selv om syv mulige 

tilstande kan udledes af denne skala, vil vi kun se på de fire, der oftest 

bruges i musik. Disse moduser har følgende navne: Lokrisk #2, nedsat / 

heltone (ændret skala), lydisk udvidet og lydisk dominant. De bruges ofte i 

soloer over altererede dominant akkorder, og har en meget udtryksfuld lyd. 

Lokrisk #2 modus 

Lokrisk #2 modus har sin grundtone på 6. node af melodisk molskala, og 

bruges ofte til at spille over molakkorder med formindsket kvint. På grund 

af skalaforholdet, består det af samme noder som sin relative melodiske 

molskala, der starter en molterts over modusens grundtone. Lokrisk #2 

modus har følgende intervaller (i forhold til grundtonen): prim, dur sekund, 

molterts, perfekt kvart, formindsket kvint, molsekst, molseptim. Det følger 

et opstigende intervalmønster: Hele trin, halvt trin, hele trin, halvt trin, 

hele trin, hele trin, hele trin. 

Fig. 19 

Lokrisk #2 modus 

Formindsket / Heltone modus (altereret skala) 

Denne tilstand kaldes ofte altererede skalaer, og dette navn anvendes af 

skalaer til akkorder. Du kan også høre det nævnt som en super lokrisk 

modus. Dens grundtone er placeret på 7. node til den melodiske molskala, 

så den består af samme noder som sin relative melodiske molskala et lille 

sekund over grundtonen. Dens noder er relateret til grundtonen ved 

intervaller på: prim, lille sekund, molterts, durterts, formindsket kvint, lille 

sekst, lille septim. Altereret skala består af følgende stigende 

intervalmønster: halv trin, helt trin, halvt trin, hele trin, hele trin, hele trin, 

hele trin. Når man ser på dette mønster vil du måske se hvorfor navnet 

formindsket / heltrin blev givet til denne modus – de første fire intervaller 

er de samme som i mindre halvtrins skala, og de fire andre er de samme 

som i heltone skalaen.


Fig. 20 

Formindsket heltone modus / altereret skala 

Lydisk forstørret modus 

Lydisk forstørret modus har sin grundtone på tredje node i den melodiske 

molskala, og består af de samme noder som sin relative melodiske 

molskala en lille terts under modus grundtone. Denne modus bruges ofte 

over store akkorder med forstørrede kvinter. Den består af følgende 

intervaller: prim, stor sekund, durterts, hævet kvart, hævet kvint, dur 

sekst, dur septim. Det stigende intervalmønster er: hele trin, hele trin, hele 

trin, hele trin, halvt trin, hele trin, halvt trin. 

Fig. 21 

Lydisk hævet modus 

Lydisk dominant modus 

Denne modus har sin rod på 4. node på den melodiske molskala. Den 

består af de samme noder som sin relative melodiske molskala en perfekt 

kvart under modus grundtonen. Lydisk dominant modus kan bruges over 

dominant akkorder til at skabe mere variation end miksolydisk modus. 

Denne modus består af følgende intervaller: prim, stor sekund, durterts, 

hævet kvart, perfekt kvint, stor sekst, lille septim. Dens opstigende 

intervalmønster er: hele trin, hele trin, hele trin, halvt trin, hele trin, halvt 

trin, hele trin. 

Fig. 22 

Lydisk dominant modus 

Hvordan kan du lære at finde disse modi på gribebrædtet? Du skal blot 

bruge præcis samme metode, der bruges til den store skala. Og når du har


lært dem, så brug dem og hør, hvordan de gør dine sololinier mere 

spændende og "eksotiske". Se hvordan de kan bruges i afsnittet om 

anvendelse af skalaer til akkorder. 

Nu bør du også kunne finde noderne på gribebrædtet. Hvis du allerede kan, 

kan du fortsætte og begynde øvning af bladlæsning. Dette vil tage dig 

mange, mange timers hårdt arbejde, så vær tålmodig og giv aldrig op! 

Nu har du lært alle gribebrædtets noder, men du ved ikke, hvilken oktav de 

kommer fra; med andre ord, du ved ikke om A på 2. bånd G tredje streng 

er lig med A mellem anden og tredje linje i partituret, eller om det er A en 

oktav over eller under. Så det er det rigtige tidspunkt for dig også at lære 

disse kendsgerninger. Her er en oversigt over guitargribebrædtet 

kombineret med noderne. Det bør ikke tage dig for megen tid til at lære 

forholdet mellem "guitarnoder" og "musiknoder".


BLADLÆSNING 

Fig. 23 

Alle noder på gribebrædtet 

Bemærk: Alle noder i partituret klinger faktisk en oktav lavere på guitar, 

og derfor er diskantnøglen undertiden skrevet med en lille 8 (oktav) - dette 

fortegn betyder, at alle noderne klinger en oktav lavere end noteret. 

Bladlæsningsøvelser præsenteres i kapitel 6, fra simpel til mere avanceret. 

Den første øvelser indeholder enkle melodier, efterfulgt af mere og mere 

kompleks musik. Der er adskillige tips, du kan bruge til at komme hurtigere 

igang med den ømtålelige bladlæsning: 

Som med hastighedstræning bruger du en metronom til bladlæsning. I 

starten bør hastigheden være meget langsom, så metronomen kan 

håndtere det. Det er helt OK. Start med et tempo du føler dig godt tilpas i, 

men forsøge ikke at stoppe midt i øvelsen. Gør det langsomt, men lad det


blive ved kontinuerligt. Når du føler dig mere og mere komfortabel med den 

nuværende hastighed, så øg hastigheden lidt mere. 

Dine øjne skal flytte til de næste noder i partituret, længe før du spiller 

dem. Hvis du gør det, er du altid parat til at slå guitaren an, og du vil 

forhåbentlig ikke miste tempoet. 

Spil hver øvelse i mange positioner på halsen! 

Når du kan læse melodier med en rimelig hastighed, skal du gå videre til de 

næste øvelser med to stemmer. Når du har lært at læse dem hurtigt, skal 

du gå videre til øvelser med tre stemmer og så videre. 

Du må ikke bruge øvelserne i denne bog hele tiden, fordi de gradvist vil 

blive automatisk rutine. Du vil snart kunne spille dem med lukkede øjne, og 

det er ikke formålet! Brug andre musikbøger, kompositioner, fake bøger og 

find mere musik for at øve bladlæsning. Prøv at finde netop den slags 

øvelser, du øver dig på lige nu (enstemmigt, tostemmigt eller flere 

stemmer). 

POSITIONSSPIL 

I dette afsnit vil vi kaste et blik på en guitarmetode, der giver dig mulighed 

for at skifte fra den ene skala til den anden uden behov for at ændre 

placeringen af din bånd hånd. Denne spilteknik er nødvendigt at kunne, 

især hvis du ønsker at spille soloer i kompositioner, der involverer mange 

akkorder og ændringer. 

Der er et par aspekter af at spille, du skal kende, før du starter med at lære 

positionsspil. Alle disse aspekter er præsenteret i denne bog, så hvis du 

ikke har lært dem endnu, er du nødt til at gå tilbage! Hvad du behøver at 

vide er: 1 Alle skalaer, du ønsker at lære, med alle greb og grundtoner. 2 

Alle noder på gribebrædtet, på hvert bånd og hver streng. Hvis du allerede 

ved det det, så gå videre! 

Hemmeligheden bag positionsspil er, udover at finde alle de skalaer, der er 

på ét sted af gribebrædtet og undgå kluntede venstrehåndsskift, evnen til 

at skabe behagelige og "skødesløse" melodier. Hvis du finder alle de satser, 

du ønsker at spille på et enkelt sted på halsen, behøver du ikke at "tvinge" 

melodien til at flytte fra det ene til det andet, som du normalt ville på grund 

af behovet for at ændre bånd hånden. På denne måde vil dine melodilinjer 

lyde mere naturlige og logiske. (Dette gør også indtryk på andre musikere!) 

Teknikken er faktisk ikke svær at lære, hvis du allerede har et godt 

kendskab til omfanget af greb og noder på gribebrædtet. Du skal blot 

anvende denne viden til nogle øvelser, hvor du spiller dig gennem konstant 

skiftende tonearter og skalaer. Du vil have to øvelser: en hvor du kommer 

til at spille gennem mange tonearter, og en anden hvor du vil skifte mellem


store pentatone og melodiske molskalaer. Der er kun to øvelser, fordi det 

ikke er nødvendigt at fylde denne bog med hundredvis af forskellige 

øvelser, som du faktisk kan skrive selv, og det passer perfekt til dine 

behov. Tænk på dette, når du skriver øvelser til positionsspil: 

- For hver ny skala du lærer, skal du først oprette en øvelse for denne 

skalatype, og prøve at spille den igennem så mange tonearter og greb 

på halsen som muligt. Herefter skal du forsøge at blande denne skala 

med andre skala typer. 

- Ideen er først at finde grundtonen på skalaen på gribebrædtet, uden at 

skifte bånd hånd. Når grundtonen er fundet, visualiserer du et passende 

skalagreb om halsen (det greb, som er bygget op omkring grundtonens 

position) og spiller gennem skalaen på to eller tre strenge. Du kan også 

prøve at improvisere nogle nemme melodier. Det vigtigste her er at "se" 

skalaens greb om halsen. 

- Prøv at se den næste skalagreb for dig, inden du spiller det! 

- Du kan skrive og indspille en akkord progression til at øve dig med. Det 

vil også gøre øvelserne sjovere. 

- Øv med en metronom! Spil meget langsomt i begyndelsen, og øg 

tempoet lidt efter lidt, efterhånden som du føler dig mere komfortabel 

med øvelsen. 

Øvelse for durskala 

V 

Her er den første øvelse, som kun indeholder durskalaen, men i mange 

tonearter. Skala grebene er vist, for at hjælpe dig på vej. 

Bb m ajor Eb m ajor F m ajor C # m ajor Ab m ajor 

V 

V 

V 

V


Øvelse for dur pentaton og melodisk molskala 

VII 

Her er den anden øvelse for større pentatone og melodiske molskalaer: 

C m aj pent D m el m in Ab m aj pent G m el m in F# m aj pent 

OVERTONER 

VII 

VII 

Når du slår en guitarstreng an, er den tone, du hører ikke kun en enkelt 

tone, men rent faktisk også en blanding af grundtoner og mange andre 

harmoniske toner. Sammen danner de en kompleks lydbølge, og dette er 

hvad du hører, når du spiller guitar. Grunden til, at alle instrumenter har 

sin egen lyd, er en blanding af harmoniske lyde, som hvert instrument 

skaber, og dermed produktion af forskellige timbres. 

Naturlige overtoner 

På guitar er vi i stand til at spille en enkelt overtone uden at høre andre 

lydbølger. Den nemmeste måde at gøre det er ved at opdele strengen i to 

lige store dele. På den åbne streng kan du fx let røre strengen over 12. 

bånd (ikke trykke, bare røre ved strengen) og slå den an. Den harmoniske 

lyd, du hører er netop en oktav over grundtonen. Andre åbne harmoniske 

strenge kan spilles over 7. bånd (en oktav + den perfekte kvart over 

grundtonen) eller 5. bånd (to oktaver over grundtonen). Der er også andre 

steder over 9. og 4. bånd, men her er det svært at få en tilstrækkelig høj 

lyd, så man kan høre harmonierne tydeligt. På nedenstående diagram kan 

du se, hvilke noder du kan spille på forskellige steder på gribebrædtet: 

Fig. 24 

Overtoner på åbne strenge 

Strenge 

4. bånd 

Terts 

2 oktaver 

5. bånd 

Oktav 

1 oktav 

7. bånd 

Kvint 

1 oktav 

VII 

9. bånd 

Terts 

2 oktaver 

VII 

12. bånd 

Oktav 

1 oktav 

E 1 G# E B G# E 

B 2 D# B F# D# B


Strenge 

4. bånd 

Terts 

2 oktaver 

5. bånd 

Oktav 

1 oktav 

7. bånd 

Kvint 

1 oktav 

9. bånd 

Terts 

2 oktaver 

12. bånd 

Oktav 

1 oktav 

G 3 B G D B G 

D 4 F# D A F# D 

A 5 C# A E C# A 

E 6 G# E B G# E 

Kunstige overtoner 

Guitarister er ikke begrænset til kun at spille overtoner med åbne strenge. 

Flotte lydeffekter er mulige, når akkorder og harmonier kombineres. Til 

dette formål skal du lære en ny højrehåndsteknik, som vil tillade dig at 

spille akkorder med venstre hånd, mens du finder harmoniske overtoner 

med højre hånd. Højre hånd bør arbejde på denne måde: pegefingeren 

rører strengen over båndet, hvor harmonierne er beliggende. Strengen kan 

spilles på to måder: Den ene måde er at holde plekteret mellem tommel- 

og langefinger og vælge en streng. En anden måde er at finde den med 

tommelfingeren, mens du holder plekteret mellem din langfinger og 

håndfladen. Denne spilleteknik er tricky, men hvis du arbejder på det, du 

vil snart være i stand til at spille imponerende musik med en lille indsats. 

AKKORD OVERTONER OG ”VANDFALD” 

Hvordan finder du harmonier, når du har taget en akkord med venstre 

hånd? Den første overtone er placeret nøjagtig samme position som akkord 

noden, men klinger en oktav højere (12. bånd). Se nedenstående 

eksempel: 

Fig. 25 

Akkord overtoner 

Noder


Tabulatur 

Andre overtoner kan høres på samme måde, men deres position i forhold til 

noden er 7. bånd, 9. bånd eller 5. bånd. De harmoniske overtoner er 

henholdsvis: en oktav + perfekt kvint; to oktaver + dur terts, og to oktaver 

over bånd node. Disse forhold er nøjagtigt de samme som for den åbne 

overtone streng! 

Andre overtoner kan ses på samme måde, men deres position i forhold til 

båndet er 7. bånd, 9. bånd eller 5. bånd. Disse overtoner lyder 

henholdsvis: en oktav + perfekt kvint; to oktaver + durterts, og to oktaver 

over et bånd. Disse placeringer er nøjagtigt de samme som for den åbne 

harmoniske streng! 

En spændende ”waterfall” lyd laves ved hurtige skift med harmonier, 

akkorder, noder, overtoner, akkordtoner o.s.v. Her er et eksempel på spil 

over en Am7 akkord: 

Fig. 26 

“Waterfall” Overtoner m.v. over Am7 

Noder 

Tabulatur


SWEEP PICKING / ARPEGGIO 

Arpeggio er simpelthen at spille akkordernoderne én efter én, i stedet for at 

spille alle strengene samtidigt. Arpeggios kan enten spilles på en node på 

hver streng eller to henholdsvis flere noder. I dette afsnit vil vi fokusere på 

den første teknik kaldes "sweep picking", når højrehånden "sweeps" op 

eller ned ad strengene. 

Hurtig sweep picking teknik tager lang tid at lære, så du skal ikke stresse 

din naturlige udvikling, men lade hastigheden stige langsomt, som dine 

hænder udvikler sig. Nyttige råd til dig, der er på vej til det store arpeggio 

spil, er som følger: 

- Øv dig med en metronom, der begynder med en meget lav hastighed, 

hvor du kan udføre arpeggios uden kamp. 

- I begyndelsen skal du være omhyggelig med at spille hver node med en 

konstant rytme – hver node skal have lige lange nodeværdier. 

- Strengene giver en stor modstand, især ved højere hastigheder og med 

opadgående bevægelser. Du bør træne dine armmuskler til at overvinde 

denne modstand. Gør det ved at låse dit håndled, og undgå at bøje den 

op og ned i løbet af sweep picking proceduren. 

- Hver node bør spilles individuelt. Det betyder, at du nøje skal løfte 

fingeren fra den foregående streng, når du vælger den næste. På denne 

måde skulle alle tidligere noder blive dæmpet uden unødig støj. 

- Øg hastigheden gradvist på metronomen, men stress ikke selvom 

hastigheden stiger! Det ville være den dummeste ting du kan gøre, fordi 

dine arpeggios, vil lyde uklar, og noderne vil overlappe hinanden. 

Som du ser, er der en masse ting at tænke på, så sørg for at lære alt 

langsomt, og du vil ikke have brug for dem senere, når du flyver gennem 

arpeggios med lysets hastighed. 

Nyttige arpeggios for rock og jazz guitarister bliver præsenteret i kapitel 6. 

De enkleste af dem er de tre noder med arpeggio (bygget på treklange), og 

det er dem, du skal starte med. 6-strengede arpeggioer kan være svære at 

udføre, især når du flytter din højre hånd op på strengene, men det er bare 

et spørgsmål om praksis og tålmodighed. 

Flot fejende teknik komme ikke af sig selv, så vær forberedt på at bruge 

mange timer på det. Selv om det er hårdt, er belønningen stor og vil 

virkelig imponere andre musikere. Hvis du ønsker at høre denne teknik i 

aktion, så lyt til guitarister som Steve Vai, Yngwie Malmsteen eller Frank 

Gambale. Du vil helt sikkert blive imponeret!

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 42, Brug af skalaer til akkorder 

Brug af skalaer til akkorder 

Dette afsnit er en kort guide til, hvordan forskellige skalaer kan 

bruges med forskellige akkordtyper. Disse oplysninger bør være 

bekendt fra sologuitar øvelserne. Solospil kræver ofte et godt 

kendskab til skalaer og deres anvendelse til forskellige akkorder. 

Afhængigt af hvilken type musik du spiller, kan du blive tvunget til at nøjes 

med en skala for hele sangen, eller mange skalaer til blot et par takter. For at 

gøre dette effektivt, skal du vide, hvilken skala du skal vælge for hver ny 

akkord, og hvordan man kan lave seriøs musik ud af skalaen. 

Når de spiller soli, har nogle guitarister en tendens til at falde i en fælde, at de 

bare leger med en skala, uden at tænke på det melodiske indhold af deres 

soloer. Hvis du har sådanne problemer, eller hvis du ikke har en anelse om, 

hvordan du kan bruge skalanoder til et godt stykke musik, er der en anden 

afdeling i dette kapitel, der er dedikeret til at hjælpe dig. Men før du når dertil, 

skal du vide, hvilke skalaer du skal spille til en akkordrundgang. 

Fordi læring af samtlige fakta nedenfor kan tage dig en hel del tid, og du helt 

sikkert vil bruge disse oplysninger med det samme, så se dette afsnit som en 

reference, du kan komme tilbage til, når du vil. Hvis du er meget seriøs 

omkring dit spil, bør du gradvist lære denne guide udenad og være i stand til 

at anvende den i enhver situation. Tænk på det: hvis du går ud og nogen vil 

have dig til at improvisere over et stykke musik, du aldrig har spillet før? Nå, 

jeg tror, du har fattet pointen! 

Alle skalaer bør bygge på grundtonen af akkord, medmindre andet er angivet.


SKALAER OG AKKORDER 

AKKORD SCALE 

Durtreklang, maj7, maj6, maj6+9, 

maj9 (når akkorden er en tonika, I 

maj, i en dur toneart) 

Dur treklang, maj7, enhver dur 

akkord med #11 tilføjet (Når 

akkorden er subdominant, IV maj i 

en dur toneart) 

Maj9, maj6+9 (undtagen I maj i en 

dur toneart) 

ROCK Dur 

JAZZ Dur scale, dur pentatonisk 

Maj7#5 (+(maj7)) ROCK Lydisk 

JAZZ Lydisk hævet modus 

Mol treklang, m7, m9, m6, (når 

akkorden er tonika, I min, i en mol 

toneart) 

Mol treklang, m7, m9, m11, m7sus4 

(når akkorden er II min (SDm) i en 

dur toneart, or IV min (SDm) i en mol 

toneart) 

Mol treklang, m7, m9, (når akkorden 

er III min (Dm) i en dur toneart eller 

V min (Dm) i en mol toneart) 

ROCK Lydisk 

JAZZ Lydisk modus, dur pentatonisk dur sekund over grundtonen 

ROCK Dur 

JAZZ Dur pentatonisk en perfekt kvint over grundtonen 

ROCK Naturlig Mol 

JAZZ Mol skala, mol pentatoninisk (= dur pentatonisk en mol terts over 

grundtonen), æolisk modus 

ROCK Dorisk modus 

JAZZ Dorisk modus, dur pentatonisk et dur sekund under grundtonen 

ROCK Frygisk modus 

JAZZ Mol pentatonic (= dur pentatonisk en mol terts over grund tonen), 

Frygisk modus 

Enhver mol akkord med b5 ROCK Dim skala 

JAZZ Lokrisk #2 modus, (”normal ” lokrisk modus kan bruges hvis b9 

udelades) 

m(maj7) ROCK / JAZZ Harmonisk mol skala 

Dominant septim, dominant none, 

dominant duodecim 

Altereret dominant akkord med b9 

eller #9 ((-9) (-10)) 

Altereret dominant akkord med b5 

eller #5 (+) 

Dobbelt-altereret dominant akkord 

med b9/#9 ((-9-10)) og b5/#5 

(+(#11)) 

ROCK Miksolydisk modus, blues scale 

JAZZ Miksolydisk modus, dur pentatonisk, dur pentatonisk et mol 

sekund under grundtonen, bluesskala, melodisk mol skala, lydisk 

dominant modus 

ROCK Bluesskala 

JAZZ Formindsket halv-trin skala, altereret skala 

ROCK Lydisk modus (b5) eller heltone skala (+) 

JAZZ Heltone skala, altereret skala (akkorder med b5/#11 kan blive 

spillet over med den lydiske dominant modus) 

ROCK Blues skala eller lydisk hævet modus 

JAZZ Altereret skala, dur pentatonisk en formindsket kvint over 

grundtonen 

Dominant 11, dominant 9sus4 (sus9) ROCK Miksolydisk modus eller blues skala 

JAZZ Dur pentatonisk en perfekt kvart over grundtonen 

Formindsket 7 (dim7) ROCK / JAZZ Formindske heltone skala


Bemærk at ovennævnte anvendelse af skalaer til forskellige akkorder kun 

er et forslag, og formentlig den mest almindelige anvendte i musik. Men du 

kan altid eksperimentere selv. Nogle guitarister anvender mere eksotiske 

skalaer til musikken, skalaer der anvendes i andre kulturer. Hvis du føler 

dig træt af at bruge samme skalaer igen og igen, så tjek andre spændende 

skalatyper og forsøg at bruge dem i din musik. Kig på skalaens noder og 

deres forhold til grundtonen. Hvilke intervaller er der? Sammenlign disse 

intervaller med intervaller i forskellige akkordtyper, og se om de har noget 

til fælles. Hvis de gør, skal du lige have fundet nogle nye og originale 

måder at bruge usædvanlige skalaer i den vestlige musik. Se Alle aspekter 

af ROCK & JAZZ 1 Musikteori, hvor du kan finde en række arabiske og 

andre spændende skalaer. 

Guitar tidsskrifter har sommetider anderledes tilgange til at bruge skalaer 

over en speciel akkord type. Disse magasiner kan være en anden kilde til at 

udvide dit musikalske ordforråd. Bare husk at du kun skal lære og bruge de 

typer musik, du virkelig brænder for. Hvis du lærer noget, du ikke kan lide, 

vil du helt sikkert ikke bruge det særlig ofte. 

Nogle guitarister benytte en skala over en hel akkord progression, bare 

fordi der kun findes diatonisk akkorder i samme tonalitet. Denne tilgang 

kan være teoretisk korrekt, men musikken er ikke så spændende som når 

man bruger forskellige skalaer for hver akkord, og hvor akkordnoderne er 

sat mere i fokus. Det skaber en stærkere og mere imponerende måde at 

spille på, og folk kan virkelig høre, at du forstår omfanget / akkord 

forholdet godt. Tænk over det!

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 45, Akkorder til en melodi 

Akkorder til en melodi 

Dette er en kort introduktion til den ædle kunst at harmonisere en 

melodistemme. Der er øvelser i forskellige tonearter i både 

funktionelle og transitive harmoniske omgivelser. Det er praktiske 

redskaber, når bandet begynder at skrive sine egne sange eller 

pianisten har glemt sine noder, og ingen andre kan huske 

akkorderne til mellemspillet. 

VIGTIGT Du skal have læst Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori, særligt omkring 

funktionsharmonik og transitive harmoni samt kapitlet general musikteori i denne bog, før 

du starter med at lære harmoniseringsreglerne. 

At sætte akkorder til en melodi kan være en meget kompliceret 

affære. Jeg glemmer aldrig dengang jeg skulle arrangere den 

berømt Billie Holiday sang “My old Flame” tilbage i 1988. Jeg kunne 

simpelthen ikke regne akkorderne ud, selv med pladen kørende 

sammen med guitaren (jeg blev frelst af et korarrangement af 

sangen, hvor jeg kunne stave mig til akkorderne via stemmerne!). 

Guitarister skal have en grundlæggende viden om at sætte 

akkorder til en melodi. Kompleksiteten af denne opgave afhænger 

af graden af transitivitet *) i melodien. Jo mere transitiv en melodi 

er, desto mere sandsynligt er det, at der ville være overraskende 

akkorder skjult i de funktionelle modulationer. Det er selvfølgelig 

en dårlig trøst, når den uheldige guitarist sidder og sveder over en 

uforståelig melodi og dens latterlige og uventede ”naturlige” 

harmonier. 

*) Transitive harmonier, se Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori, kapitel Akkorder


FUNKTIONELLE ØVELSER 

Det første mål er at komme tilbage til tonika akkorden, hvilket betyder, at 

du skal designe et elegant og simpelt kadenceforløb. 

- Du kan bruge standard kadence ostinater. 

- eller du kan udvide harmonier alt efter sangens stil. Husk at ende med 

en kadence. 

TRANSITIVE ØVELSER 

Her kommer problemerne: 

1 Start med at analysere tonearterne i melodien. 

2 Når analysen er færdig, bestemmer du akkorderne til toneart I. 

3 Funktionsskift til toneart II kan du finde i funktionsskift tabellen i Alle 

aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori, kapitel Akkorder. Eller du kan 

selv regne nye og spændende funktionsskift ud (anbefales kraftigt!). 

4 Brug denne metode ved de næste tonearter, hvor hver toneart 

modulerer ind i den næste toneart gennem et funktionelt skift. 

5 Indenfor den enkelte toneart, kan du enten bruge funktionelle kadencer 

eller udvidede “frie akkorder” som vist på de foregående sider. 

6 Den sidste akkord i den sidste toneart kan enten være tonika i tonearten 

eller en finale i ”fri stil”. 

IKKE-FUNKTIONELLE HARMONIER / FRI TONALITET 

Disse tilsyneladende komplicerede musikalske former er forbløffende 

nemme at harmonisere, da melodierne ofte er baseret på et unisont tema 

eller en ostinat, typisk lagt i bassen. 

HARMONISERINGSØVELSER 

Øvelse 1-4 

er funktionelle øvelser. De er relativt simple og i øvelse 1 har du tilmed en 

andenstemme, der gør den lettere at harmonisere . 

Øvelse 5-10 

er ikke nemme eller indlysende. Jeg er sikker på, at den talentfulde student 

vil kunne lave nogle akkorder, der er radikalt anderledes end mine egne 

originale akkorder. Men det er netop udfordringen ved transitive harmonier,


at de har så mange mulige løsninger og en stor frihed. 

Før øvelse 5, har jeg lavet en tonal analyse af en transitiv melodi for at 

vise, hvordan men finder tonearterne. 

FUNKTIONELLE ØVELSER 

Øvelse 1 

Øvelse 2


(Funktionelle øvelser) 

Øvelse 3 

Øvelse 4


TRANSITIVE ØVELSER 

Øvelse 5 

Hvordan finder man tonearterne i en transitiv melodi?


Øvelse 6


Øvelse 7


Øvelse 8


Øvelse 9 

Øvelse 10

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 54, Øvetips 

Øvetips 

Hård øvning er forudsætningen for at blive en superguitarist. Eller 

en hvilken som helst fagmand indenfor kunst eller forretning. Ved 

at vælge mellem 1 og 10 timers øvning om dagen, vælger du selv 

det niveau, du ønsker at beherske. Rytmeguitar er skrevet for alle 

slags guitarister. Kun nogle få fanatikere øver mere end 5 timer om 

dagen, og de fleste fritidsmusikere er tilfredse med øvelokalet 

engang i mellem. Så hver guitarist har sit eget ambitionsniveau. 

Dit niveau bestemmer, hvor hårdt du vil arbejde. Her er tre forslag 

til øveplaner. 

1 TIME OM DAGEN 

Dette er øveplanen for en guitarist, der spiller 2-3 gange om måneden. 

Planen vil holde formen ved lige, men vil ikke forbedre teknikken meget, 

blot holde den i live. 

15min Varm op ved at spille 2-3 af sangene i repertoiret med alle vers. 

30min Øv 6-8 skalaer og akkorder og 2 NYE bladlæsningsopgaver. 

15min Øv detaljer fra nye sange eller vanskelige passager i gamle sange. 

2 TIMER OM DAGEN 

Dette er øveplanen for den professionelle guitarist. Planen holder 

guitaristen i form og hjælper ham/hende med at forbedre de tekniske 

redskaber og skærpe den musikalske smag. 


45min Øv 10-12 skalaer og 3 bladlæsningsopgaver. 

PAUSE Masser dine hænder og drik rigeligt med vand. 

30min Spil 2-3 øvelser fra klaverlærebøger og samlinger – ikke kun fra 

denne bog – men fra alle de lærebøger, du overhovedet kan få fat 

i. Hver guitarlærebog indeholder ny spændende teknikker og 

akkorder , som du kan lære noget af. 

15min Øv detaljer fra nye sange eller vanskelige passager i gamle sange.


4 TIMER OM DAGEN 

Dette er en øveplan for professionelle med mange jobs hver måned i 

forskellige orkestre. Planen forbedrer guitaristens færdigheder betydeligt i 

løbet af 1-2 år og gør det muligt at gå ned i de mindste detaljer mht. 

spillestil og teknik. 


45min Øv 10-12 skalaer og 3 bladlæsningsopgaver. 


15min Øv 3-4 andre skalaer og 1 bladlæsningsopgave. 

45min Spil 2-3 øvelser fra guitarlærebøger og samlinger – ikke kun fra 

denne bog – men fra alle de lærebøger, du overhovedet kan få fat 

i. Hver guitarlærebog indeholder nye spændende teknikker og 

akkorder , som du kan lære noget af (se litteraturlisten i kapitel 7). 

BREAK Masser dine hænder og spis en sandwich. Drik masser af vand. 

30min Øv detaljer fra nye sange eller vanskelige passager i gamle sange. 

30min Spil 5-6 sange fra bandets repertoire. 


1 time Spil 8-10 små klaverstykker, helst stykker, du ikke kender. 

DINE EGNE NODER 

Lav altid færdige klavernoder med alle de følgende elementer. 

- Tempo i BPM. 

- Stilarten i sangen. 

- Tydelige overskrifter intro, vers, omkvæd, mellemspil, breaks og 

solo. 

- De vigtigste dele, arpeggio etc. skrives ned i noder, eller hele 

arrangementet, hvis du foretrækker at læse fra bladet. 

VIGTIGT Brug altid et nodeprogram (fx det gratis www.a-play.dk) til at 

skrive melodien ind med. Så har du melodien til næste gang og kan 

transponere eller printe noder ud til kollegerne i bandet (håndtegnede 

noder kan ikke transponeres og har det med at forsvinde).


GRATIS NODEPROGRAM OG MEGET MERE 

Besøg www.a-play.dk og brug det gratis nodeprogram A-Play. Hent gratis 

nodeark og design dine egne ark. A-play er specialdesignet til det 

verdensberømte LilyPond nodeprogrammeringssprog og indeholder mange 

hundrede færdige templates og eksempler. 

Du er nu blevet tvunget til at lære alle skalaerne, du ved noget om 

andre keyboards, skæve taktarter og meget mere. Nu skal du lære 

nogle virkelige guitarøvelser. Øvning er ekstremt vigtigt for din 

musikalske udvikling! Glem ikke at øve minimum 2 timer om 

dagen, mens du stadig er i indlæringsfasen. 

Og nu til alt det sjove!

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 57, Lav dine egne solo linier 

Lav dine egne solo linier 

Alt du har lært om skalaer, akkorder, intervaller osv. skal endelig 

sættes sammen, så du kan tillade dig at lave din egen musik. I 

dette afsnit vil vi koncentrere os om solo (rytmeguitar spil er 

dækket i kapitel 4 og 3). 

IMPROVISATION 

For at udvikle dine improvisatoriske færdigheder skal du først lære alle de 

skalaer, akkorder og andre teoretiske dele af musikken. Du skal være i 

stand til at analysere sammensætningen, at vide, hvilken skalaer du kan 

bruge over alle akkorder og at vide, hvordan man kan finde dem, uden at 

fumle osv. Dette er den teoretiske del af improvisation. 

Når du pludselig kommer ind i musikken og begynder at spille, er det 

bedste, du kan gøre for at blive en kreativ improvisator at glemme alt om 

teorien! Selvfølgelig skal du stadig kunne dit håndværk eller hvad du bruger 

til at improvisere med, men alle disse dele af improvisation bør ikke stå i 

vejen for dig, når du skal spille. Du skal kun analysere, før du improviserer. 

Alle skalaer og skift mellem forskellige skalagreb skal læres udenad, før du 

begynder at improvisere. Hvis du ikke gør det, vil du tænke for meget på 

formen, mens du spiller, og din soloer vil lyde unaturlige og tvungne. Når 

du improviserer, skal du lege, glemme alt om teorien og i stedet forsøge at 

spille de bedste soli du kan præstere – og at være kreativ! 

Mange begyndere er anspændte og bange for at spille forkert i deres forsøg 

på at skabe gode sololinjer. Denne usikkerhed skader faktisk den kreative 

proces, og hvis du føler, at du er et af disse "anstrengte" mennesker, kan 

nogle af de følgende råd hjælpe dig med at løse op for denne følelse: 

- Hold din krop afslappet hele tiden. Det er måske ikke let ved første 

forsøg, men øvelse gør mester!


- Husk din vejrtrækningsteknik! Din vejrtrækning skal være uhindret, 

langsom og holdes på samme niveau og tempo, uden afbrydelser. 

- Hvis du føler dig ude af stand til at skabe en solo idé, tænk på nogle 

begivenheder eller personer, som du kender, og forsøge at fortælle om 

det / ham / hende gennem musikken. 

- At slippe sceneskrækken: glem publikum, tænk kun på musikken, du er 

ved at spille, hvor godt og dejligt det vil føles at spille, at føle 

vibrationerne af musik i kroppen... 

Forhåbentlig vil du bruge nogle eller alle disse teknikker, når du 

improviserer. De virker, men kun hvis du rent faktisk bruger dem. Hvis du 

føler, at du stadig ikke kan slippe af med sceneskrækken, kan du prøve at 

bruge nogle meditationsøvelser, der kan berolige dit sind og åndedræt, og 

give dig en bedre kontrol over dine tanker. Du behøver ikke at blive en 

munk, men kortere meditationsperioder kan også hjælpe dig. 

Emnet om improvisation er faktisk så stort, at det ville tage en hel bog at 

skrive. Hvad du finder her i denne bog er nogle gode råd og tips til at få dig 

i gang og føre dig frelst gennem sceneskrækken og frem til en afslappet, 

fornøjelig improvisationsteknik. Hvis du ønsker at grave dybere ned i denne 

fantastiske spillestil, kan du prøve at finde nogle bøger eller improvisations 

lærere, der kan hjælpe dig på vej. 

BASALT SOLOSPIL 

Hvordan spiller man en god solo? Mange musikere er enige om, at en stor 

solist / improvisator er anerkendt pga. en interessant solo, hvor melodi og 

rytme er kombineret på en måde, så soloen simpelthen lyder godt. En 

dårlig solo ville være en linje skabt på hurtige noder, spillet uden afbrydelse 

fra start til slut. Det er ikke interessant - det er kedeligt. Dette betyder 

ikke, at du ikke skal bruge din tekniske evner til at gøre soloen mere 

spændende, men vær forsigtig - der er grænser for, hvad folk finder 

spændende. En anden kedelig type solo er en, hvor musikeren ikke 

bekymrer sig om melodier og rytmer og skifter fra den ene idé til en anden 

uden at tænke. 

Hovedsagen er, at en god solo indarbejder gode melodier og rytmer. Men 

foruden at skabe melodier ved hjælp af dine ører, skal dine skalaer og 

fingre have en særlig karisma. Denne formulering fortjener lidt mere 

diskussion! 

Frasering 

Hvad er en frase egentlig? Det er den rytmiske oversigt over en solo, 

hvilket giver en melodisk idé sit flow og skaber en følelse af kontinuitet i 

musikken (så længe fraseringen er god, selvfølgelig). En almindelig fejl


mange solister gør, er at spille en masse noder og melodiske ideer uden 

pauser. Denne ikke-begivenhed kan skabe musikalsk kaos og kedsomhed i 

lytternes ører. En solo linje gør ofte brug af en lille pause hist og der. 

Musikken skal "ånde", ligesom vi gør, når vi taler med nogen. Dette alene 

vil automatisk forbedre logikken og graden af interesse for dine soloer. Det 

er grunden til, at mange guitarlærere rådgiver deres elever til at lytte til 

saxofon- eller trompetimprovisatorer, som blot skal tage en pause og 

indånde luften, inden de fortsætter med at spille deres instrumenter. 

Men frasering handler ikke bare om at tage pauser. Du bør også have en 

vis forståelse, hvornår og hvor noderne skal spilles. Dette aspekt kan 

forklares ved at se på strømmen af musik fra en takt til den næste. Lad os 

bruge 4/4-meter som eksempel. Den 1. og 3. slag i takten er de stærke 

slag (2. og 4. er de svage slag). Karakteren af musikken har skabt en slags 

rytmisk spænding for hver eneste tone mellem 1. og 3. slag. Den tekst, der 

spiller på det stærke slag opleves som en løsning på spændingerne skabt af 

de uforløste noder. Overvej dette eksempel: 

Fig. 27 

Opløs til 1. slag 

Noder 

Som du kan høre fører noderne før 1. slag naturligt ind til noden placeret 

på 1. slag. Spændingen går i opløsning. Hvad sker der, hvis vi spiller sådan 

her: 

Fig. 28 

Opløs til 2. slag 

Noder 

Dette lyder ikke naturligt, da det stærke slag er "tvunget" til at blive brugt 

som en spændingspunkt, og den svage 2 tvinges til at være det rytmiske 

beslutningspunkt. 

For at gøre musikken mere interessant bruges de stærke slag undertiden 

som spændingsopbygning, helst sammen med grupper af andre 

spændingsopbygningsnoder. For at gøre det endnu mere interessant, kan 

svage slag bruges som punkter i løsningen, når synkopen indtræffer.


En synkope er normalt det punkt, hvor vi understreger en ikke-accentueret 

node. Denne node kan være placeret på ”-og” (nedslag) til en takt. Noden 

kan være bundet til et stærkt slag, og simpelthen spillet som en 

enkeltnode. Dete kaldes også et “tidligt slag”. 

Fig. 29 

Stærk synkope 

Noder 

En synkope kan også være efterfulgt af en pause. 

Fig. 30 

Svagt slag 

Noder 

Som du kan se, kan både stærke og svage slag bruges af en synkope 

Synkopering skaber større interesse og flow i din soloer, d.v.s. hvis du 

bruger dem fornuftigt! 

Hvis du har øvet rytmeøvelserne fra kapitel 4, er du allerede bekendt med 

dem. Kan du høre, hvordan de producerer et spændende flow i musikken? 

Lær rytmereglerne, og forsøg at anvende dem til melodier, du laver på din 

guitar. Husk hvis du bare læser teksten og ikke bruger den, vil du ikke 

forbedre din fraseringsteknik. Hvis du ønsker at vide mere om 

kombinationen af melodier og frasering, tage et kig på transskriptioner af 

store solister, i første omgang på den store blues, rock og jazz musikere. 

Analyse deres musik og forsøg at anvende det til din eget spil. 

MELODISKE SOLOER 

Hvis du har problemer med at få klingende resultater ud af en skala, er du 

ikke den eneste! Mange guitarister står overfor dette problem, og du er den 

heldige, der har denne bog, og lige er ved at løse det. Her er nogle ideer, 

du kan anvende til at forbedre din solo:


Spørgsmål og svar ideer 

Dette er formentlig den enkleste måde at lære at spille en interessant 

sololinje. Du begynder med at skabe en kort melodisk idé, spørgsmålet. 

Efter at have spillet det én gang, og efter en en eventuel kort pause, spiller 

du en svar melodi til det første (spørgsmål) melodi. Dette svar bør vedrøre 

spørgsmålet. Det er ligesom vi taler med hinanden. Når vi stiller nogen et 

spørgsmål, får vi efter en kort pause et svar på det. Det er, hvad du skal 

prøve at oversætte til musik på din guitar: stil et spørgsmål (en melodi) og 

besvar det (svar melodi). 

Udvikling af en idé 

når du skriver nogle melodiske motiver, kan du prøve at udvikle den over 

flere takter. Du gør det ved at spille motiverne et par gange mere, men 

hver gang foretager du nogle mindre ændringer af motivet, og måske 

forbinder du disse varierede motiver til at ændre noderne. Et motiv kan 

varieres på mange forskellige måder: for eksempel ved at ændre rytmen af 

en eller flere noder. Du kan også flytte motivet til andre oktaver, ændre 

rækkefølgen af noderne, spille motivet baglæns, ændre dynamikken i nogle 

noder, og så videre. Brug din fantasi! Mange gode ideer vil simpelthen 

dukke op i dit hoved, og du bør forsøge at oversætte dem til din guitar. 

JAZZ Brug definitive noder fra en akkord 

En mere teoretisk, men slet ikke kedelig måde at nærme sig en solo er at 

bruge akkordnoder. Nogle af de mest farverige noder du kan bruge, er de 

endelige noder - tertsen og den septimen eller udvidet akkord. Selvfølgelig 

kan andre akkordnoder bruges, især dem, der skaber udvidelser (none, 

undecim, duodecim). For treklange, skal du fokusere på tertsen i 

akkorderne. Akkordnoder lyder bedst, når de spilles på de stærke slag i 

takten. De punkter hvor de virkelig definerer akkorden, som du bruger til 

soloen. De kan bruges via de tryksvageste dele af taktarten og ved andre 

noder enten diatonisk eller kromatisk. Her er en måde at gøre det: 

Fig. 31 

Solo eksempel 

Noder


Tabulatur 

Akkordnoder 

kan nemt findes på halsen, hvis du vil visualisere akkord formen, du spiller 

over. Du skal lære at finde og skelne hver akkordnode fra hinanden, hjulpet 

af et godt kendskab til intervaller og gribebrædtet. OK, det kræver mange 

timers øvelse, men hvis du ønsker at være en pro, er du nødt til at lære 

det, uanset om du kan lide det eller ej. 

Brug treklange 

Afspilning af arpeggios baseret på treklange kan være en meget interessant 

del af en solo linje. De treklange du skal bruge er dem du kan oprette udfra 

akkordnoder. Den nemmeste måde er at se på akkord struktur på noderne 

og se hvilke treklange, der er til rådighed. Overvej det følgende eksempel: 

Vi ønsker at bruge denne idé i løbet af en Dmaj9 akkord, som består af 

noderne D, F#, A#, C, E. Vi kan bygge tre treklange, som hver især 

begynder ved grundtonen, terts eller kvint af akkord. Med andre ord, kan vi 

bruge: D, F#, A-D-dur, F#, A# - F# mol, A, C#, E-A-dur. Se hvordan det 

virker! Prøv at anvende denne idé til andre akkordtyper! Du vil opdage, at 

for hver udvidet større akkord, kan du spille durtreklange baseret på 

grundtonen eller kvinten og mindre treklange baseret på tertsen i 

akkorderne. For hver udvidet molakkord, kan du bruge durtreklange 

baseret på tertsen eller mindre treklange baseret på grundtonen eller 

kvinten af akkorden. Hvilke muligheder kan andre akkord typer give dig? 

Skriv akkorderne ud og se på resultatet! 

Begræns dig 

Prøv kun en lille del af skalaens greb (for eksempel kun to strenge) som et 

redskab til at skabe en solo linje der fylder omkring otte takter i moderat 

tempo. Denne idé vil tvinge dig til at bruge mere rytmisk og melodisk 

tænkning at få mest muligt ud af den lille mængde noder, du har til 

rådighed. Denne form for spil er en god idé for dem, der har brug for at 

spille gennem alle mulige skalanote, ved lysets hastighed over hele halsen. 

Denne teknik tvinger virkeligt sindet til at tænke mere musikalsk og til at 

opfinde interessante solo linjer.


Stjæl fra andre 

Du må selvfølgeligt ikke stjæle andres ideer. Hvad du derimod skal gøre, er 

at se på andre musikere, og forsøge at ændre deres solostil og anvende 

den til din egen musik. Med andre ord, analyser soloer hos andre musikere, 

spil det på din guitar, og se om du kan ændre noget i det for at få det til at 

lyde anderledes. Hvor mærkeligt det end kan lyde, er at hvis du bruger din 

fantasi, kan du faktisk komme op med meget originale ideer. Brug alle 

mulige variationsteknikker, og prøv at ændre på soloerne. Du kan pludselig 

opdage en helt ny lyd, som vil give din egen solo en stor ansigtsløftning! 

Brug dine ører 

At spille hvad du hører i dit hoved kan være meget svært, hvis du ikke har 

prøvet det før. Men du kan udvikle denne evne ved omhyggelig praksis og 

tålmodighed. Begynd med at tænke på melodier med små intervaller (helst 

sekunder), og når du føler, at du kan håndtere disse, skal du efterhånden 

lære større og større intervaller. Øv ved at spille forskellige akkorder, som 

du kan optage i forvejen på en båndoptager, eller brug en programmerbar 

synthesizer eller computer. Du kan også øve dig på soli gennem at synge 

linjerne, mens du spiller dem. Denne teknik gør det også lettere at spille 

"fra hovedet". 

Nu skal vi til at øve os i mange forskellige stilarter!

Kapitel 5, Intervaller og skalaer, side 64, Stikord Intervaller og skalaer 

Stikord Intervaller og skalaer 

A 

akkord, 43 

Altereret, 11 

B 

Blues, 21, 22 

D 

Dominant, 33 

Dur, 7, 15 

E 

Enharmonisk, 13 

F 

Formindsket, 7, 28, 33 

Forstørret, 7, 33 

G 

greb, 16, 21, 22, 24, 25, 26, 29 

Greb, 16, 17, 22, 23, 25, 26, 

27 

Gribebrædtet, 35 

H 

harmonisere, 46 

I 

Improvisation, 57 

Interval, 11 

K 

kadence, 46 

Kromatisk, 13 

L 

Lokrisk, 32 

Lydisk, 33 

M 

Mol, 7, 17 

N 

Naturlig, 24 

O 

Oktav, 7 

ostinato, 46 

Overtoner, 39 

P 

Pentatonisk, 15, 17 

Perfekt kvint, 7 

T 

Tabulatur, 18, 20, 21, 40, 62 

transitiv, 45, 47, 49 

transitive, 46 

W 

Waterfall, 40 

Ø 

Øvelse, 19, 20, 37, 38

Intervaller og skalaer - NORDISC Music & Text

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?