Høst – Guds gaver - Børn & Engle / Folkekirkens Skoletjeneste i ...

Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti 

- et samarbejde mellem skole og kirke. 

Vi har hermed fornøjelsen af at kunne præsentere 1. udgaven af det første 

undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti. Emnet er 

”Høst – Guds gaver” og henvender sig til folkeskolens mindste klasser. 

Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti har til formål at fremme samarbejdet 

mellem skolerne og folkekirken i Frederikssund provsti. 

Skoletjenesten skal styrke kontakten mellem skolerne og de lokale kirker gennem tværfaglige 

projektforløb, kortere og længere undervisningsforløb, fællesarrangementer for provstiets 

skoler m.v. 

Skoletjenesten kan afholde kurser for skolens lærere og kirkens præster og 

sognemedhjælpere. Endvidere kan skoletjenesten etablere og virke som idébank for 

kristendomsfaget i skolen. 

Arbejdet foregår på folkeskolens præmisser og er målrettet mod alle elever, uanset kulturel 

eller religiøs baggrund. Folkekirkens skoletjeneste giver eleverne mulighed for at blive 

bevidste om den kristne kulturbaggrund, der er en vigtig del af det danske samfund. 

For yderligere information om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti se: 

www.bornogengle.dk 

- Her kan du bl.a. finde kontaktoplysninger, samt få information om kommende tilbud fra 

Folkekirkens Skoletjeneste. 

Rigtig god læse- og arbejdslyst! 

Med venlig hilsen fra Skoletjenestens konsulenter 

Sonja Nielsen & Jesper Jørgensen 

2

Indholdsfortegnelse: 

Indledning 4 

1. Bibelhistorie og landbrugshistorie 5 

1.1 Baggrund om de bibelske fortællinger 5 

1.2 En kort gennemgang af landbrugets historie (herunder kopisider) 11 

1.3 Høsttraditioner 18 

2. Høsten i litteraturen 20 

2.1 Indledning 20 

2.2.1 N.F.S. Grundtvig (1783-1872) 21 

2.2.2 ”Nu falmer skoven” (1844) 23 

2.2.3 Forslag til opgaver 26 

2.3.1 Jakob Knudsen (1858-1917) 27 

2.3.2 ”Vi pløjed og vi så’de” (1891) 29 


2.4.1 Adolph von der Recke ( 1820-1867) 32 

2.4.2 ”Marken er mejet” (1868) 33 


2.5.1 Jeppe Aakjær (1866-1930) 36 

2.5.2 ”Nu er det længe siden” (1906) 38 


3. Høsten i Billeder - (herunder overheads) 41 

3.1 Indledning 41 

3.2.1 ”Kornhøsten & Mejetærskeren” 41 

3.2.2 Forslag til fokus- og fixpunkter i arbejdet med billedet 42 

3.3.1 ”Adam pløjer” 44 

3.3.2 Forslag til opgaver i forbindelse med ”Adam pløjer” 45 

3.4.1 ”Den døde Natur – Nature Morte” 46 

3.4.2 Forslag til praktiske aktiviteter i forbindelse med billedet 47 

4. Besøg hos en landmand eller frugtavler 48 

5. På besøg i kirken. (Orientering til præst og lærere) 49 

6. Høstfrise 50 

7.+8. Litteraturliste + evaluering 51 

3

Indledning. 

Høsten er i centrum for dette undervisningsmateriale, hvor vi ad forskellige spor vil forsøge at 

indkredse vores kulturarv som bondesamfund under temaet ”Høst – Guds gaver”. Den overordnede 

tanke med materialets opbygning er at give eleverne et tværfagligt indblik i høstens udtryk i 

historien, Bibelen, kulturen, litteraturen og kunsten set ud fra vores kristne kulturarv. Materialet 

henvender sig på denne vis bredt til fagene: Kristendomskundskab, dansk, billedkunst, historie, 

musik og natur/teknik. 

Høsten står stærkt placeret i den kristne tradition og Bibelen myldrer således af hyrder og bønder, 

samt historier og lignelser om høsten af korn, druer eller andre afgrøder. Det er klart, at høsten er af 

afgørende betydning for eksistensen i et bondesamfund og derfor også får et naturligt symbolsk 

indhold. Vores dagligdag er på mange måder gennemsyret af arven fra dette og når vi taler sammen 

til daglig, støder vi eksempelvis på sproglige vendinger som: ”Man høster som man sår”, uden at 

tænke over, at det refererer til Bibelen, hvor Paulus i 1. Galaterbrev (6, 7) skriver: ”Hvad et 

menneske sår, skal det også høste”. 

Omvendt kan man også pege på, at høsten i et landbrugssamfund definerer vilkårene for eksistensen 

og man støder i den europæiske tradition også på ”døden” som ”manden med leen”, der billedligt 

talt kan ”høste livet”. 

I nærværende materiale forsøger vi at forfølge nogle af disse spor fra den kristne kulturarv frem til i 

dag, først gennem et baggrundsafsnit om de bibelske fortællinger, siden et afsnit om landbrugets 

historie, efterfulgt af et om høsttraditioner. Herefter følger et afsnit om høsten i litteraturen, hvor vi 

skal se på to salmer og to folkelige sange, der følges op af et afsnit om høsten i billeder, hvor vi ser 

på høstens udtryk i forskellige typer kunst. 

Herudover byder arbejdet med ”Høst Guds gaver” på to muligheder for at komme ”ud af huset” i 

form af et besøg i den lokale kirke, hvor man bl.a. kan høre om stedets høsttraditioner og et besøg 

hos en landmand, hvor man kan opleve, hvordan høsten foregår i dag. 

Materialet er overordnet sammensat på en sådan måde, at man kan vælge at følge den røde tråd 

gennem hele forløbet, men man er på ingen måde bundet af at skulle følge det slavisk og man kan 

således frit Zappe mellem de foreslåede afsnit og opgaver, alt efter hvad, der nu måtte vække ens 

interesse. 

Den endelige kulmination af forløbet ”Høst – Guds gaver” er udarbejdelsen af en eller flere 

billedfriser, hvor eleverne får mulighed for at videreformidle de mange indtryk og oplevelser som 

de har fået i gennem deres arbejde med materialet. 

Friserne tænkes at skulle udstilles enten lokalt på skolerne eller eventuelt i de lokale kirker efter 

aftale med de lokale præster. Dette kan måske endda udvikle sig til en lille ”høstfest” med gode 

sager og ”høstpynt”, hvor forældre og andre interesserede kan inviteres og børnene kan ”høste” 

fortjent bifald for deres fine arbejde. 

Materialet er som udgangspunkt udarbejdet til at skulle henvende sig til indskolingen 1. – 3. klasse, 

men kan sagtens benyttes som inspirationsmateriale til mellemtrinnet. 

God læse- og arbejdslyst! 


Sonja Nielsen & Jesper Jørgensen 

4

1. Bibelhistorie og landbrugshistorie. 

1.1 Baggrund om de bibelske fortællinger 

Det at dyrke jorden og få gavn af dens udbytte, spiller en stor rolle i mange religioner verden over. 

Den centrale tanke er, at det er guden eller guderne, som belønner menneskerne ved at sørge for 

frugtbarhed. Hvis menneskene opfører sig dårligt kan guden eller guderne vælge at straffe 

menneskene ved f.eks. tørke, så høstudbyttet bliver ødelagt. Denne tankegang kendes bl.a. fra den 

nordiske mytologi, hvor der blev bragt offergaver af høsten til guderne, for at gøre dem venligt 

stemt. 

I det gamle testamente blev høsten og forarbejdelsen af markens og frugtgårdens afgrøder 

betragtet, som grundlaget for årets gang og dermed kalenderen i det gamle Israel. Udeblev høsten 

p.g.a. misvækst gav det anledning til bekymring for fremtiden, mens en god høst blev betragtet med 

glæde og jubel. 

Fordi høsten havde afgørende betydning for livet i Israel, fandtes der mange regler for høst i 

Mosebøgerne. Man måtte ikke høste det sidste strå eller plukke frugttræerne til bunds af hensyn til 

de fattige og dyrene. I 3. Mosebog kap. 19, vers 10 står der: ”Heller ikke må du holde efterhøst eller 

samle de nedfaldne bær i din vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det tilbage”. 

Høsten blev betragtet som en gave fra Gud, som alle mennesker og dyr skulle have del i. 

Egentlig ofring af afgrøder kendes også fra det gamle testamente. I det store tempel i Jerusalem blev 

der ofret hvede og byg i form af mel eller brød. Noget af ofret blev brændt og andet spist af 

præsterne ved templet. Afgrødeofret blev bragt som et udtryk for taknemmelighed til Gud eller som 

en forsoningsgave. 

De store årlige fester i Israel lå i forbindelse med høsten. Påsken (fejringen af udvandringen fra 

Ægypten) faldt sammen med byghøstens begyndelse. Pinsen (fejringen af at Moses fik de 10 bud på 

Sinajbjerget) faldt sammen med hvedehøsten og kornhøstens afslutning. Løvhyttefesten (oprindelig 

en nytårsfest men senere en egentlig høstfest) faldt sammen med vin og frugthøst. 

Grundlæggende om opfattelsen af høsten i det gamle testamente kan siges, at væksten på markerne 

er dyrs og menneskers livsgrundlag. I skabelsesberetningen i 1. Mosebog bestemmer Gud, at 

jordens afgrøder skal være føde for mennesker og dyr. 

Efter at mennesket bliver fordrevet fra Paradiset skal de selv kæmpe og slide med jorden for at 

høste dens frugter. På trods af sliddet kan afgrøderne blive ramt af sygdom og misvækst, så en god 

høst blev ikke betragtet som en selvfølge, men som udtryk for velvillighed fra Guds side og at man 

derfor skyldte ham sin tak for den gave høsten var. 

Denne tankegang finder man også i det gamle bondesamfund i Danmark. Før industrialiseringen af 

landbruget var bønderne ofte udsat for, at høsten kunne slå fejl på trods af god planlægning. En god 

høst blev betragtet som en stor gave fra Gud og man samledes i kirken og til høstfester for at takke 

og fejre det gode resultat. 

I det nye testamente får høsten en lidt anden og mere symbolsk betydning. Først og fremmest gør 

Jesus op med den tanke, at Gud kan vælge at straffe mennesket med f.eks. misvækst på markerne. 

Et menneske, der er ramt af ulykke er ikke mere skyldig end det menneske, som det går godt. Det 

nye i denne tankegang er, at Jesus siger, at Gud er altid til stede i menneskers liv uanset om det går 

godt eller dårligt. 

Når Jesus bruger eksempler fra høsten i lignelserne er det for at fortælle en historie om tro. F.eks. 

siger Jesus, at troen kan være ligesom et sennepsfrø, der er ganske lille men alligevel vokser til en 

5

stor og kraftig plante. Lignelsen om sædemanden er et andet eksempel, hvor Jesus bruger billeder 

fra landbruget. Jesus selv bliver også brugt som eksempel på en livgivende høst, fordi han gav sit 

liv til glæde for mange. 

I det nye testamente får høsten ofte den betydning, at det handler om frugten af Jesu forkyndelse, 

forstået på den måde, at Jesus på sin vis ”høster” mennesker gennem sit gode budskab. 

Jesus fastholder, at mennesket skylder Gud sin tak for livet og for jordens gaver. Samtidig får 

høsten også den betydning, at hvis man lever i overensstemmelse med Guds vilje, så bliver man 

selv i stand til at give ”troens frugter” videre til sine medmennesker. 

Skabelsesberetningen 

Det allerførste kapitel i Bibelen handler om, hvordan Gud skabte himlen og jorden og alle planter 

og dyr og de første mennesker. Historien kaldes derfor Skabelsesberetningen. For at gøre det mere 

overskueligt har vi inddelt skabelsesberetningen i dage. 

1. Mosebog kap 1: 

1. dag: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der 

var mørke over urdybet, og Guds Ånd svævede over vandene. Gud sagde: ”Der skal 

være lys!” Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørke. 

Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften og det blev morgen, 

første dag. 

2. dag: Gud sagde: ”Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!” Og det 

skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over 

hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen for himmel. Så blev det aften og det blev morgen, 

anden dag. 

3. dag: Gud sagde: ”Vandet under himmelen skal samle sig på ét sted, så det tørre land 

kommer til syne!” Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor 

vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. 

Gud sagde: ”Jorden skal grønnes: planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der 

bærer frugt med kerne, skal være på jorden!” Og det skete; jorden frembragte grønt, 

alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud 

så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag. 

4. dag: Gud sagde: ”Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille nat fra dag. De skal 

tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år og de skal være lys på 

himmelhvælvingen til at oplyse jorden!” Og det skete; Gud skabte de to store lys, det 

største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud 

satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om 

natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det 

blev morgen, fjerde dag. 

5. dag: Gud sagde: ”Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden 

oppe under himmelhvælvingen!” Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle 

slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. 

Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: ”Bliv frugtbare og talrige, 

og opfyld vandene i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!” Så blev det 

aften, og det blev morgen, femte dag. 

6

6. dag: Gud sagde: ”Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og 

alle slags vilde dyr!” Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og 

alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde: ”Lad os skabe mennesker i 

vort billede, så det ligner os! De skal herske over havets fisk, himmelens fugle, kvæget, 

alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden!” Gud skabte mennesket i sit 

billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud 

velsignede dem og sagde til dem: ”Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, underlæg 

jer den; hersk over havets fisk, himmelens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!” 

Gud sagde: ”Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, 

der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle 

himmelens fugle, ja til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne 

planter til føde. Og det skete. Gud så, alt hvad han havde skabt, og han så, hvor godt 

det var. Så blev det aften og det blev morgen sjette dag. 

7. dag: Således blev himmelen og jorden og hele himmelens hær fuldendt. På den syvende dag 

var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han 

efter det arbejde han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, 

for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det 

var himmelens og jordens skabelseshistorie. 

Ordforklaring: 

Hvælving: Betyder som regel en muret overdækning af rum. Himmelhvælvingen tænkes her mere 

solid og fast, end vi ved den er i dag. Man kunne ikke forestille sig, at der var noget over himlen 

men betragtede den som et slags tag over verden. 

Velsigne: Velsigne kan have mange forskellige betydninger i Bibelen. I skabelsesberetningen er 

velsignelsen Guds lykkebringende kraft. Med Guds velsignelse bliver jorden og dyrene frugtbare. 

Velsignelsen over mennesket gør det til hersker over alt andet levende og giver mennesket en højere 

placering i forhold til resten af det skabte. 

Skabelsesberetningen er oplagt til at diskutere forskellen mellem den videnskabelige og religiøse 

forklaring på livets opståen. I dette projekt er vægten lagt på kristendommens opfattelse af Gud som 

skaber af alt liv og at alt det skabte er Guds gave til os. 

Forslag til diskussion og opgaver: 

• Gennemgå og snak om hver dag i skabelsen. For de mindste elever kan det være konkret at 

lave en lille tegneserie over dagene – Hvad er Gud nu kommet til? 

• Tal om hvilke dyr mennesker hersker over, husdyr, kæledyr og vilde dyr. Er det godt eller 

skidt at mennesker hersker over dyrene? Truede dyr? 

• Tal om hvilke træer, der bærer frugt med kerne og urter der bærer frø. 

• Den syvende dag er søndag og det er den dag man har fri. I gamle dage kaldte man det 

hviledagen, fordi Gud hvilede den dag og dagen var hellig man gik i kirke og måtte ikke 

arbejde. Tal om forskellen på hverdage og helligdage/hviledage. 

7

Syndefaldet 

Midt i paradiset er der et træ, som Gud har forbudt Adam og Eva at spise af. Det er kundskabens 

træ. Hvis man spiser af det, får man viden om godt og ondt. Slangen lokker Eva til at spise af det og 

hun giver en af dets frugter til Adam, som også spiser det. 

Da Gud opdager det bliver han vred og siger til Adam, at han ikke længere let og ubesværet skal 

skaffe sig mad, men at det skal være hårdt for ham at dyrke jorden. 

1.Mosebog kap. 3 vers 17-19: 

Til Adam sagde han:” Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, 

skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. 

Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts 

sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du 

og til jord skal du blive.” 

Forslag til opgaver og diskussion: 

• Tal om hvor svært det har været at skaffe mad og dyrke jorden før i tiden, i forhold til i dag. 

Kort om Jesu lignelser 

Når Jesus fortæller om Guds rige, fortæller han ikke altid om det direkte, men i det som vi bl.a. 

kender som lignelser. 

Lignelsen er en fiktiv, men realistisk fortælling om den dagligdag alle kendte. Den er et billede fra 

den synlige verden, som afspejler en usynlig virkelighed. Jesu lignelser rummer derfor mange 

elementer fra landbruget, fordi Israel og området omkring Geneserat sø var og er et utrolig frugtbart 

område. 

Lignelsen om sædemanden 

Jesus har samlet sine disciple og en stor gruppe af tilhørere ved bredden af Geneserat sø. Han står 

ude i en båd og fortæller følgende lignelse til tilhørerne inde på land. 

Markus kap. 4, vers 1-20: 

Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og 

åd det op. Noget faldt på klippen, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der 

kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet og det visnede, fordi det 

ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav 

udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive 

og noget tres og noget hundrede fold. Og han sagde: ”Den der har øre at høre med, skal høre!” 


Fold: En betegnelse for hvor meget sæd der er sået – tredive fold er tredive gange udbyttet af den 

portion sæd, der er sået til at begynde med. Normalt gav høstudbyttet måske ikke mere end 4-5 fold, 

så 30, 60 og 100 er helt urealistiske tal. 

Lignelsen om sædemanden er den eneste lignelse, som Jesus selv fortolker for disciplene. Han 

fortæller, at den sæd, som sædemanden sår, er et symbol på ordene om Guds rige. Vejen er et 

symbol på de mennesker, der hører ordene, men satan kommer straks og fjerner ordene fra dem. 

Klipperne er de mennesker, som straks tager imod ordene med glæde, men de lader dem ikke slå 

rod og holder kun ud i en hvis tid; lige så snart, der kommer trængsler eller forfølgelse af dem, pga. 

deres tro, holder de ikke ud og opgiver troen. Tidslerne er bekymringer og rigdomme og alt andet, 

der overskygger ordene og kvæler troen, så det ikke giver frugt. 

8

Den gode jord er de mennesker, der hører ordene og bevarer dem i deres hjerter, på trods af 

forfølgelser og bekymringer for hverdagen og rigdomme, så formår de at holde fast ved troen og 

bringe budskabet videre til andre mennesker. 

Opgaven med lignelsen er at oversætte de symbolske sprog til noget genkendeligt fra elevernes 

egen hverdag. Lignelsen er også god at arbejde med for at eleverne generelt kan lære om symboler 

og fortolkning. 


• En helt konkret opgave kan være at prøve at så karse på forskelligt underlag, ligesom i 

lignelsen. Vat, grus, sand for at undersøge hvad der giver den bedste spiring. (Jævnfør 

opgaver i forbindelse med salmen ”Vi pløjed og vi så’de”). 

• En samtale med eleverne om, hvad det vil sige at høre efter hvad der bliver sagt. Hvornår er 

det f.eks. vigtigt, at man husker det, der bliver sagt i lang tid? Og hvad er det for nogle ting, 

der er vigtige? 

• Hvilke bekymringer i hverdagen kan overskygge vigtige ting i livet? 

Lignelsen om det voksende korn 

Markus kap. 4 vers 26-29: 

Og han sagde: Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og 

står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden han ved hvordan. Af sig selv giver jorden 

afgrøde, først strå, så aks og så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang 

med seglet, for høsten er inde.” 


• Nogle ting skal man arbejde hårdt for at få, andre ting får man uden at gøre noget. F.eks. 

sine forældres kærlighed, prøv at komme på flere eksempler. 

Lignelsen om sennepsfrøet 

Markus kap. 4 vers 31-32 

Det er som et sennepsfrø; når det lægges i jorden, er det mindre end alt andet frø på jorden, men 

når det er sået, vokser det op og bliver større end de andre urter og får store grene, så himmelens 

fugle kan bygge rede i dets skygge. 

Forslag til diskussion og opgaver: 

• Se på forskellige kornsorter. Benyt eventuelt adressen: www.landbrug.dk, hvor der også er 

mange andre fine oplysninger, der især er rettet mod de yngste elever. 

• Lignelsen handler om en lille ting, der har stor betydning. Prøv om I kan komme på andre 

ting, der har stor betydning, men som er små i sig selv – ordet tak er f.eks. et lille ord, men 

det har stor betydning. 

9

Nadveren 

Den sidste nadver foregår skærtorsdag aften. Jesus er samlet med sine disciple for at spise det 

traditionelle påskemåltid. 

Lukas kapitel 22 vers 14-20 

Da timen kom, satte han sig til bords sammen apostlene. Og han sagde til dem: ”Jeg har hjerteligt 

længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide”. 

For jeg siger jer, at jeg aldrig mere skal spise det, før det bliver fuldkomment i Guds rige. Og han 

fik rakt et bæger, takkede og sagde: ” Tag dette og del det mellem jer! For jeg siger jer, at fra nu af 

skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet. Og han tog et brød, 

takkede og brød det, gav dem det og sagde: ”Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til 

ihukommelse af mig!” 

Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde:” Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, 

som udgydes for jer. 


Skærtorsdag: Skær betyder ren og betegner den dag i påskeugen, hvor Jesus spiste det sidste 

måltid med sine disciple. Vi tænker på påsken som en kristen begivenhed, hvor Jesus døde og 

opstod. Men påsken er oprindelig en jødisk fest, hvor jøderne mindes udfrielsen af Ægypten. Det 

traditionelle jødiske påskemåltid består af lam, usyret brød og bitre urter. 

Bæger: Blev tidligere oversat som kalk. Et lille drikkekar. I kirken drak man før i tiden altervinen 

af det samme bæger, men p.g.a. smittefare drikker man i dag af hver sit lille bæger. 

Ihukomme: Mindes, huske på. 

Pagt: Et hebræisk ord, der oprindelig betyder at skære. I kristen sammenhæng er pagt betegnelsen 

for en aftale som Gud indgår med mennesket. I nadveren er den nye pagt, at Jesus lover evigt liv, til 

den, der deler brødet og vinen med ham. Fra det gamle testamente kendes også begrebet pagt, Gud 

indgår en pagt med Noa om, at han aldrig mere vil lade jorden oversvømme. 

Selvom fortællingen om nadveren er kort, så er det en fortælling, der rummer mange symboler og er 

meget kompleks. Nadverfortællingen har rødder tilbage i bibelen gennem Jesus som symbol på 

påskelammet, der blev slagtet og historien peger samtidig langt frem i tiden ved at tale om det 

fællesskab, der skal komme i Guds rige. 

På trods af sin kompleksitet er det også en fortælling, der har mange konkrete elementer og dem vil 

vi tage fat i her. 


• Først og fremmest fortæller nadveren noget omkring fællesskab og fællesskabet omkring et 

måltid mad. For de mindste elever kan man tale om, hvad der skal til for at skabe en 

hyggelig middag. Hvad skal på bordet? Dug, lysestager, lækker mad…etc. Prøv evt. at gøre 

lidt ekstra ud af bordet i spisefrikvarteret og tal om det gør nogen forskel. 

• For de lidt større børn kan man tale mere generelt om fællesskaber, venner, familie, skolen 

osv. og om vigtigheden af disse fællesskaber. 

• Når I kommer til kirken så prøv at lægge mærke til alteret. Alteret er et slags spisebord, 

fordi brødet og vinen står på alteret under gudstjenesten. 

10

1.2 En kort gennemgang af landbrugets historie 

(Ordet bonde betyder en fastboende mand) 

4.000 f. kr. 

På dette tidspunkt begyndte jæger- og samlerkulturen i Danmark at blive mere bofast og dermed at 

dyrke jorden. I bopladsernes affaldslag har man fundet knogler efter tamdyr, som kvæg, svin, får, 

geder og kerner af hvedearterne enkorn, emmer og seksradet byg. Korndyrkningen blev drevet som 

svedje-agerbrug. Man ryddede og afbrændte et lille stykke skov, dermed blev der skabt en 

næringsrig blanding af aske, smågrene og muld, som man bearbejdede med gravestok og jordhakke. 

3.500 – 3.200 f. kr. 

Mennesket lærte at tæmme og anvende husdyr som trækkraft. Landbrugsredskaberne udvikles, 

krogard og bueard, som oprindelig 

kun var en krum gren med en hage. 

På bopladserne udgør knogler efter 

jagtdyr nu under 1% af det samlede 

knogleaffald. Danmark var blevet et 

landbrugsland. 

2.800 f. kr. 

Fremstilling af ost. Yderligere 

forfinelse af landbrugsredskaberne, 

krumsegle af flint til kornhøst. 

I bronzealderen 1.800 – 500 f. kr. 

blev uldproduktionen fuldt udviklet. 

500 f. kr. Jernalderen 

Jern blev udvundet af myremalm og betød en stor fordel i produktionen af høstredskaber, løvkniv, 

segl, le og senere fik arden plovskær af jern. I landsbyerne bliver smeden en fast del af samfundet. I 

Jernalderen grundlages den landsbykultur, som kom til at dominere Danmark helt op til vores tid. 

Bønderne boede ikke spredt ud over landskabet, som i dag, men i landsbyer med tilhørende jord, 

som man var fælles om at dyrke. Det er også fra jernalderen de typiske langhuse dukker op, her 

boede mennesker i den ene ende og husdyrene i den anden, dette gav en god udnytte af dyrenes 

varme. Dyrene kom først i en separat stald i vikingetiden, 1500 år senere. 

200 e.kr. 

Skifte i landbrugsproduktionen. Områderne omkring landsbyerne var præget af små græsmarker, 

der på skift blev brudt op til kornafgrøder. Nu blev landskabet organiseret i en permanent dyrket 

indmark omkranset af en udmark, hvor kvæget græssede. Høns og gæs dukker op som husdyr 

omkring Kristi fødsel. Rugen bliver taget i dyrkning, men får først sit egentlige gennembrud i 

vikingetiden. 

700 e. kr. Vikingetiden begynder 

I vikingetiden udvikledes skibskonstruktion, hvilket betød at Danmark kunne deltage i en lang 

række af krigs- og handelstogter. Krigstogterne betød, at der blev hjemført et stort antal krigsfanger, 

der blev brugt som trælle i landbruget. 

11

1000-1536 e. kr. Middelalderen 

I år 1000 blev kristendommen indført i Danmark af kong 

Harald Blåtand. Det betød, at der nu i hver landsby blev 

opført en kirke, i begyndelsen af træ, de såkaldte 

stavkirker, senere af sten, det er dem vi mange steder kan 

se i dag. Til sognepræst, kirke og biskop skulle bonden 

levere tiende, d.v.s. hver tiende neg, der blev høstet, hver 

tiende kalv, der blev født osv. 

En revolution inden for landbruget blev opfindelsen af 

hjulploven. Ved at forsyne ploven med hjul, var det muligt 

at lægge større vægt på plovskæret. Hjulploven betød en stor forbedring i det daglige arbejde, men 

bønderne skulle af med meget af høsten til skatter og afgifter. Høsten til en bondegård af 

middelstørrelse kunne ligge på omkring 50 tønder korn, heraf gik en tredjedel til udsæd, altså ny 

sæd til næste år, en tredjedel gik til skatter, landgilde (en fæsters årlige afgift til ejeren af jorden) og 

tiende. Den sidste tredjedel gik til familiens eget behov for brød, grød og øl, og i begrænset omfang 

foder til dyrene. 

Det var et stort problem, at sæden ikke gav ret meget igen. Man høstede kun omkring 3-4 fold, 

d.v.s. at man fik 3-4 tønder korn for hver én tønde man såede. Forbedrede høstredskaber var dog 

gradvist med til at forbedre høstudbyttet. Heste afløste langsomt oksen som trækdyr for plov. 

Trælle udgjorde stadig en væsentlig del af arbejdskraften i landbruget, men man måtte ikke bruge 

kristne som trælle. Krigstogter mod de hedenske vendere betød et tilskud af nye krigsfanger til 

trælle, først i 1200-tallet ophørte brugen af trælle. 

Pestepidemierne i 1300-tallet gjorde et så stort indhug i befolkningen, at mange landsbyer og gårde 

blev nedlagt og forladt. ”Ødegårdskrisen”, som perioden blev kaldt, betød en omstrukturering af 

landbruget og mange små husmandsbrug forsvandt til fordel for større fæstegårde. 

I den sene middelalder var størstedelen af landets jord ejet af kongen, kirken eller godsejerne. For at 

få dyrket den store mængde jord havde godsejerne et vist antal fæstegårde, hvortil der var knyttet en 

forpagtningsafgift for fæsteren og hans familie (landgilde). Mod middelalderens slutning var 

således kun hver 7. af landets gårde i selveje, resten var fæstegårde. 

1536 – 1750 Reformationen og 

tiden efter 

I forbindelse med reformationen i 

Danmark overgik kirkens gods til 

kongen, hvis magt blev yderligere 

øget ved enevælden i 1660. I stedet 

for tiende til kirken skulle bønderne 

betale det samme i skat til kongen. 

Der skete ingen større ændringer i 

landbrugets teknologi i perioden. 

Redskaberne var de samme som 

dem man havde brugt i 

middelalderen. Foldudbyttet steg 

beskedent i perioden, i de bedre 

kornegne fik man nu udsæden 5-7 gange igen. 

Landsbyfællesskabet var stadig altdominerende faktor i dyrkningen af jorden. I perioden udvikledes 

landsbyerne også til at være et socialt, driftsøkonomisk og juridisk fællesskab. 

12

Perioden efter reformationen var kendetegnet ved en stigende eksport af landbrugsvarer og kvæg, 

som betød en øget velstand, primært for godsejerne, kongen og adelen. 

1750 – 1840 Landboreformerne 

1700 og 1800 tallet er kendetegnet ved en lang række landboreformer. De skabte grundlaget for det 

moderne landbrug og landbosamfund. Det landskab vi kender i dag, hvor gårdene ligger spredt i 

landskabet stammer fra landboreformernes tid og er enestående for Danmark. I Europa finder man 

stadig mange steder den traditionelle landsby, hvor gårdene ligger samlet med marker rundt om. 

I 1750’erne begyndte mange bønder at købe deres gårde til selveje, i stedet for at være fæstere 

under godsejeren. 

Den mest markante landbolov var udskiftningen fra 1758. Det foregik ved, at bymarkens jorder blev 

opmålt af en landmåler, så man helt præcist kunne fordele byens marker. Derefter lagde man en 

plan for fordelingen af jorderne og hvilke gårde der skulle flyttes ud fra landsbyen og placeres på 

sine jorder. Det var op til ejerne af gårdene, at godkende og vedtage planen. 

Hvis landsbyen ikke var ret stor valgte man en såkaldt stjerne udskiftning, således at gårdene blev 

liggende i landsbyen og markerne strålede ud derfra. 

1788 blev stavnsbåndet ophævet, d.v.s. at udskrivningen af soldater blev frataget godsejeren og 

henlagt under staten. 

1700 tallet blev også tiden, hvor nye afgrøder blev indført, kartofler, kløver, hør og raps. 

1800 

Fra 1830’erne kom landbruget ind i en stabil periode og eksporten til udlandet øgedes. 

Landbrugsredskaberne blev forbedret, da den begyndende jernindustri forsynede landbruget med 

plove, rensemaskiner og tærskeværker. 

I 1880’erne brød andelsbevægelsen for alvor igennem. Andelsbevægelsens principper bestod i at 

landmændene sluttede sig sammen for selv at styre økonomiske anliggender gennem en 

demokratisk valgt ledelse. De mest kendte andelsselskaber er Brugsen, andelsmejerierne og 

andelsslagterierne. Andelsbevægelsen betød, at de små landmænd og husmænd kunne få et bedre 

økonomisk udbytte af deres produktion. 

For livet på landet og for landmændene kom Grundtvig til at have stor betydning. Hans idéer om 

folkets aktive deltagelse i samfundslivet og udformningen af folkehøjskolerne tiltrak især 

landboungdommen og havde stor indflydelse på oprettelsen af landboforeninger og 

landbrugsskoler. Mange af landbrugets ledende skikkelser havde således tilknytning til 

højskolebevægelsen. 

1900 

De første år af 1. verdenskrig førte til øgede indtægter og forbedrede levevilkår for landmændene, 

fordi Danmark var neutralt og kunne sælge til begge de krigsførende parter. Sidst i krigen førte 

manglende tilførsel af råstoffer dog til et fald i produktionen. Landbrugsproduktionen kom hurtigt 

op i niveau igen efter krigen og voksede i den sidste halvdel af 20’erne. 

Det store krak på New Yorks børs i 1929 nåede også til Danmark, hvor priserne på landbrugsvarer 

faldt til omkring det halve og mange landmænd måtte gå på tvangsauktion. Først i slutningen af 

30’erne var krisen nogenlunde overvundet for det danske landbrug. 

13

Mekaniseringen af landbruget vandt frem med selvbindere og radsåmaskiner. Elektriciteten blev 

almindelig og blev anvendt til bedre tærskeværker, automatiske vandværker og malkemaskiner. 

Under 2. verdenskrig opretholdt landmændene nogenlunde prisniveauet, fordi tyskerne betalte godt 

for danske landbrugsvarer. Desuden tjente mange skov- og moseejere gode penge på træ og tørv til 

brændsel. 

Efter krigen tog moderniseringen og mekaniseringen af landbruget fart. 

Midt i 50’erne begyndte billedet at vende fordi landbrugsproduktionen for første gang i historien 

førte til overproduktion. Priserne på mange landbrugsvarer faldt næsten til det halve og mange 

landbrugsstøtteordninger så dagens lys. 

I 60’erne faldt antallet af landbrug. Mange landbrug overgik til deltidslandbrug og de 

heltidslandbrug, der blev tilbage blev større og større. Hoveddelen af dansk eksport bestod ikke 

længere i landbrugsvarer, men industrivarer. Samtidig lukker mange af de små andelsselskaber, som 

blev opkøbt af større selskaber. 

Med indtræden i EF i 1972 indførtes mange af de støtteordninger for landbruget, som man også 

kender i dag. Dette hjalp lidt på landmændenes forhold, men samtidig betød mælkekvoter og 

brakordninger også skrappe vilkår for landmændene. 

I 1980’erne kom der fokus på miljø og grønne dyrkningsmetoder. Der kom regler for udledning af 

husdyrgødning og vandmiljøplanen blev vedtaget. 

I dag er landbruget præget af få men store 

gårde. Heltidslandbrug, hvor man oftest 

satser på én type produktion, planteavl, 

svineproduktion eller mælkeproduktion. 

Eller det kan være deltidslandbrug hvor 

landmandens indtægter er afhængig af 

indtægter udefra, men hvor landbruget 

stadig er af væsentlig betydning og kræver 

nogen arbejdsindsats. 

Hobbylandbrug findes også i nogen grad. 

Her er økonomien i i overvejende grad 

baseret på indkomst udefra og arbejdsindsatsen i bedriften har karakter af fritidsbeskæftigelse. 


For at gøre udviklingen i landbruget mere konkret for eleverne, kunne det være en god ide at tage 

udgangspunkt i de efterfølgende tegninger, som giver et godt indblik i hvordan landskabet i 

Danmark har forandret sig i takt med landbrugets udvikling - (NB! – billederne kan hentes på 

www.bornogengle.dk). 

• Billede 1: Landsbyen er koncentreret omkring herregården – mange små marker og enge, 

hvor kvæget græsser. 

• Billede 2: Jernbanen – rutebil – forsamlingsmøder – byen i baggrunden vokser. 

• Billede 3: Markerne er blevet større – ikke så meget kvæg – byen er vokset betydeligt. 

Find selv flere eksempler! Og for de mindste elever kunne I slutte af med at farvelægge 

tegningerne! 

14

KOPISIDE 

Billede 1: (Billedet er af Peter Dragsbo fra bogen ”Landbrugets historie – kort fortalt” Århus 1997) 

15

KOPISIDE 


16

KOPISIDE 


17

1.3 Høsttraditioner 

Høstgudstjeneste er traditionelt blevet fejret på Mikkelsdag d. 29. september. Mikkel er en 

fordansket udgave af navnet Mikael og Skt. Mikael er ikke en helgen, men en af bibelens fire 

ærkeengle, de øvrige er Gabriel, Uriel og Rafael. Ifølge Johannes Åbenbaring er det Mikael, der 

under den sidste kamp mellem godt og ondt, dræber djævelen i skikkelse af en drage. Mikael er 

også den, der vejer sjælene på dommedag for at se, om det gode eller det onde er i overvægt, derfor 

fremstilles han ofte med en vægt i hånden. Men går vægtstangen den forkerte vej, er der dog håb 

om at Mikael vil presse vægtstangen den rigtige 

vej. 

Ifølge legenden viste Mikael sig over Hadrian 

søjlen i Rom, da der var udbrudt pest i byen og 

da pesten ophørte, blev der bygget en kirke til 

ære for Mikael og den blev kaldt for 

”Engelsborg”. 

I Danmark blev Mikkelsdag kædet sammen med 

sommerens afslutning og blev fejret som en 

høst-takke dag. 

Senest Mikkelsdag skulle høsten være i hus, 

landgilden være betalt og regnskaberne gjort op. 

Det var også dagen, hvor man opgav ”ævred”, 

som betyder at opgive at have sine kreaturer på 

græs og i stedet slap dem løs på markerne. 

Desuden var Mikkelsdag ”Skiftedag”, d.v.s. en af de dage om året, hvor karle og piger kunne skifte 

arbejde og på Mikkelsdag blev der også samlet ind til de fattige. 

Der knyttede sig forskellige former for varsler og overtro til Mikkelsdag, her følger nogle af dem: 

• Hvis bonden ville bevare sit gode helbred, skulle han denne dag drikke et godt glas mjød på 

fastende hjerte. 

• Hvis en tot fåreuld blæste bort denne dag ville vinteren blive streng og der ville komme til at 

mangle foder til dyrene. 

• Tordnede det på denne dag, ville der komme strenge efterårsstorme. 

Som sagt blev Mikkelsdag i høj grad kædet sammen med høsten og 

høstfest, men inden man kom så langt, skulle der høstes og til selve 

høsten hørte også en lang række traditioner, som på forskellig vis 

omhandlede negene. Før mekaniseringen af landbruget blev alt halm 

samlet manuelt på markerne. 

Det sidste neg af hver kornsort blev vist særlig opmærksomhed. Det 

blev bundet så det lignede et menneske og navngivet. På Sjælland og 

Fyn blev det kaldt for ”Kællingen”, på Langeland og i Østjylland 

”Den gamle”, i Vendsyssel ”Stodderen”, på Haderslevegnen 

”Fisneget”. 

Neget blev bundet og pyntet i overensstemmelse med sit navn. 

Selvom det sidste neg var omgærdet med stor festivitas, var der ingen der ville binde det. Pigen der 

bandt det blev opkaldt efter kornsorten, således at hende der havde bundet det sidste havreneg blev 

18

kaldt ”havre-kælling” og hende, der bandt rugneget blev kaldt ”rug-kælling” osv. Udover øgenavnet 

var der også ifølge folkeovertroen forskellige kedelige følger ved at binde det sidste neg. Pigen 

kunne risikere at få en uheldig skæbne som f.eks., 

at blive gift med en gammel mand eller dø ugift 

eller blive tidlig enke eller få et uægte barn inden 

næste høst. 

Hvis man var rigtig heldig kunne det være, at der 

var en gammel kone, som forbarmede sig og bandt 

det sidste neg, hun risikerede ikke at få en gammel 

ægtemand, for hun havde allerede ”Den gamle” 

derhjemme. 

Når det sidste neg var kørt ind på gården, blev det 

fejret med et stort gilde, hvor neget nogle steder blev behandlet som en person, der var med til 

gildet. Det sidste neg blev personificeringen af det indhøstede. Nogle steder blev det sidste neg sat 

ud til fuglene i gården, på Falster tilhørte det ”Goen” og Bornholm, de underjordiskes konge. 

Tanken var, at man ikke skulle ribbe naturen totalt, men lade noget tilbage for at bevare den 

frugtbarhed, som man var så afhængig af. Samme tankegang som man finder i bibelen, hvor der i 

Moselovene er påbud om at lade noget af kornet tilbage på marken. 

Ved Struenses kalenderreform i 1770 blev Mikkelsdag afskaffet som helligdag. Efter reformationen 

brød man sig ikke længere om helgener og de legender, der hørte til dem og dagen blev omdøbt til 

Alle Engles Dag, men blev stadig fejret som en høstfest. 

Fejringen af høsten ved en særlig høstgudstjeneste sker stadig i landets kirker og endda med nogle 

af de samme traditioner, som i gamle dage. Kirken 

pyntes med neg og efterårsblomster og der er 

processioner, hvor oftest børn bærer frugter, 

grøntsager og andre afgrøder ind i kirken. 

En anden gammel tradition til høstgudstjenesten er 

”offergang”, hvor man lægger penge til de fattige, 

nødlidende eller andre gode formål i en kurv på 

alteret. 

I de store byer er der i dag ikke en eneste gård og 

derfor er høstgudstjenesten blevet en slags årlig 

takkegudstjeneste til Gud, for livet, løn og daglig mad. Nogen steder bærer børnene derfor sammen 

med frugt og grøntsager, forskellige ting ind fra den lokale købmand, som f.eks. rugbrød, flasker 

med saft, pålægschokolade og havregryn! 

19

2. Høsten i litteraturen. 

2.1 Indledning. 

Det summer af skaberværk og erindring i dette afsnit, hvor vi ud fra en kristen optik skal se 

nærmere på nogle eksempler på høsttemaet i den danske litteraturhistorie. 

Den overordnede tanke med udvalget er at give eleverne et kendskab til nogle af vores mest elskede 

og kendte høstsalmer og sange. Afsnittet består således af salmerne ”Nu falmer skoven trindt om 

land” af Grundtvig og ”Vi pløjed, og vi så’de” af Jakob Knudsen, samt sangene ”Marken er mejet” 

af Adolph Recke og ”Nu er det længe siden” af Jeppe Aakjær. 

De enkelte tekster er opdelt i underafsnit, der hver især er bygget op af tre dele: en kort 

forfatterintroduktion, tekstgennemgang og forslag til opgaver i forbindelse med teksten. 

Der er så vidt muligt tilstræbt en form, hvor fokus har været på, at stoffet skal kunne formidles 

direkte til børnene gennem konkrete historier, spørgsmål og øvelser, udvalgt i overensstemmelse 

med målsætningen for faget kristendomskundskab. 

Man kan vælge at gennemgå alle fire tekster, hvis der er tid, men man kan også vælge at ”zappe” i 

teksterne og bruge det, der passer bedst til ens behov; det er oplagt at bruge en del tid på at 

gennemgå ”Nu falmer skoven”, mens ”Nu er det længe siden” eksempelvis egner sig godt til 

højtlæsning. På samme måde er ”Marken er mejet” og ”Vi pløjed og vi så’de” mere ”aktive” 

tekster, der kalder på fysisk aktivitet, som beskrevet i det følgende. 

Grundtanken er dog, at det samlede forløb skal være ”billedskabende”; først – og løbende - i 

elevernes hoveder, siden bogstaveligt talt i det kreative forløb med udarbejdelsen af ”høstfriserne”, 

som afslutter høstprojektet. 

Teksterne kan endvidere med fordel ses i sammenhæng med billederne i det næste hovedafsnit, for 

på denne vis at visualisere noget af det, man læser om. 

Det kunne være fint, hvis eleverne lærte melodierne til sangene – så de kan synge salmerne når de 

besøger kirken. Tekst og noder kan findes under de enkelte afsnit. 

Hvis man skulle komme i tvivl om, hvordan melodien til en given sang er, kan hjemmesiden 

www.danskesange.dk anbefales. Her kan man finde tekster og noder til de fleste danske sange og 

viser, samt høre melodien. 

20

2.2.1 N.F.S. Grundtvig (1783 – 1872) 

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig har formentlig verdensrekorden i at skrive 

salmer!!! I alt skrev han over 1400 salmer, hvoraf de 1000 er originale salmer fra 

hans egen hånd og de sidste 400 er bearbejdede oversættelser fra andre sprog. 

Grundtvig var i det hele taget en utrolig produktiv forfatter, hvis forfatterskab 

spænder lige fra historieskrivning, nordisk mytologi, poesi- og salmedigtning til 

bøger om teologi og skolevæsen m.m.. 

Samlingen af Grundtvigs skrifter på Det kongelige Bibliotek i København er bogstaveligt talt så 

omfattende, at man i praksis ville have svært ved at kunne nå at læse det hele, hvis man forsøgte. 

Grundtvig skrev i perioder af sit liv nemlig stort set uafbrudt døgnet rundt. En historie fortæller, at 

når han var ved at falde i søvn under sit arbejde sent om natten, bad han sin kone, Asta, om at 

komme med et fad iskoldt vand, som han kunne sætte sine fødder i for at holde sig vågen!!! – Der 

er altså ikke nogen god undskyldning for ikke at lave sine lektier, når man først har hørt om 

Grundtvig... 

Grundtvig blev født i 1783 i Udby Præstegård på Sydsjælland, hvor hans far var præst. Dengang var 

præstegårdene på landet også bondegårde, som præsten skulle leve af. Grundtvigs far var derfor 

udover at være præst også landmand. 

Grundtvig har som barn således været vidne til 

livets- og naturens rytme på landet. En påvirkning, 

der tydeligt skinner igennem i hans 

salmeproduktion og poetiske digtning. Minderne 

fra barndommens land kan man blandt andet læse 

om i det store digt om ”Udby Have”, hvor 

Grundtvig eksempelvis fortæller om, hvordan han 

legede under havens kæmpeskræpper, som stadig 

kan findes i haven den dag i dag. 

(NB: Læg i øvrigt mærke til de imponerende 

brændestabler på billedet.) 

Udover naturen, nød Grundtvig i sine barndomsår godt af en gammel barnepiges viser og 

fortællinger, som var en evig kilde til forståelse af almuens historie og livsvilkår. Han lærte tidligt at 

læse og viste stor interesse for det historiske – en interesse der fulgte ham hele livet igennem. 

Som ni-årig blev Grundtvig sendt til Jylland, hvor familiens tidligere huslærer, præsten i Thyregod, 

skulle forberede ham på Latinskolen i Aarhus. Grundtvig blev student i år 1800 og tog tre år efter 

teologisk embedseksamen. 

I 1805-08 var Grundtvig huslærer på Egeløkke på Langeland, men han forelskede sig her i husets 

frue Constance Steensen de Leth og oplevede i den forbindelse en stor personlig krise. Krisen 

medførte en poetisk vækkelse hos Grundtvig og han kastede sig i den peiode over den nordiske 

mytologi. 

Efter et større sammenbrud i 1810, hvor gode venner bragte Grundtvig hjem til Udby, vendte han 

tilbage til barndommens præstegård i 1811 for at blive kapellan for sin far. I perioden som kapellan 

udviklede Grundtvig sit eget undervisningsmateriale og det var i disse år, at hans skoletanker tog 

form. 

Kort fortalt gjorde Grundtvig sig til talsmand for ”skolen for livet” i modsætning til den ”sorte 

skole”, som han havde mødt på latinskolen. Udgangspunktet for læring var altså oplysning – en 

grundtanke, som også blev videreført til højskoletanken om almuens oplysning. 

21

Det er også denne tanke som kendetegner Grundtvigs teologi, når han taler om at være ”menneske 

først – kristen så”. Hermed mener han, at sindet skal åbnes for evangeliet gennem oplysning, hvilket 

i praksis betyder gennem ”det levende ord”. 

For skoletanken er midlerne til dette mytologi, historie og poesi – for kristendommen sker det 

gennem Grundtvigs enorme prædiken- og salmeproduktion. 

Da Grundtvig senere flyttede til København, hvor han levede fra 1839 til sin død i 1872 og blandt 

andet var præst ved Vartov Kirke, savnede han landet. Det ses tydeligt i hans salmer, hvor 

billedsproget er mættet af romantiske erindringer fra barndommens naturoplevelser og landliv. På 

samme måde resulterede besøgene i barndomshjemmet og hos venner på landet senere i livet altid i 

en bunke nye salmer, hvor de nye indtryk blev formidlet. 

På trods af, at Grundtvigs salmer er mættede med smukke naturbilleder, havde Grundtvig dog ikke 

selv meget føling med at drive landbrug. I årene som kapellan præsterede han efter sigende at 

forære kornet, som var lagt til side som næste års såsæd, væk, i den tro, at det var et overskudslager 

af korn. Handlingen faldt naturligvis ikke i god jord hos hans far og det var mildest talt en 

katastrofe for på den tid kunne man jo ikke bare bestille noget nyt hjem... 

Billedsproget blev i Grundtvigs samtid af nogle kritiseret som ”smagløst”, hvilket kan virke ganske 

tankevækkende i dag, hvor vi netop definerer Grundtvigs salmer som litterær god smag, der er 

kendetegnet ved deres saft og kraft. 

I det følgende skal vi se nærmere på Grundtvigs berømte høstsalme ”Nu falmer skoven trindt om 

land”. 

22

2.2.2 ”Nu falmer skoven” (1844). 

(Kilde: Den Danske Salmebog, Kbh., 2005) 

23

Baggrund: 

”Nu falmer skoven” er en af vores mest benyttede høstsalmer – om ikke ligefrem ”høstsalmen”. 

Grundtvig skrev den på bestilling i 1844 til sin gode ven og senere svoger, Peter Rørdam, der var 

sognepræst i Mern på Sydsjælland. Rørdam havde året forinden fået en ny høstsalme tilsendt af 

Ingemann. Rørdam brød sig imidlertid ikke om Ingemanns salme og opfordrede derfor Grundtvig til 

at skrive en ny på et bestemt versemål. 

Efter en uges tid modtog Rørdam en høstsalme på den ønskede melodi, men Rørdam syntes, den var 

for ”trøg” og stiv og Grundvig var enig. Grundtvig bad derfor om at få lov til at skrive en ny på ”et 

let versemål”. Rørdam akcepterede dette og allerede dagen efter var Grundtvig klar med en ny 

salme på ti strofer: ”Nu falmer skoven”. 

Salmen blev vel modtaget på sydsjælland hos Rørdam og er siden blevet en ”salmeklassiker”. 

Temaet: 

Hovedtemaet i Grundtvigs ”Nu falmer skoven” kan kort sammenfattes i de to første vers af strofe 9, 

der lyder: ”For høsten her og høsten hist / vor Gud ske lov og ære”. Hermed ment, at salmen er en 

lovsang, der løber i to parallelle spor, dels en lovprisning af dette års høst og årstidernes gang – 

altså de konkrete materielle gaver fra Guds skaberværk, dels en lovprisning af det evige liv i 

paradis, som er den ”åndelige” høst og Guds største gave, der gives til mennesket gennem hans ord 

ved dåben. 

”Dåben” var en central størrelse i Grundtvigs opfattelse af kristendommen. Ved dåben bliver man 

så at sige ”meldt ind” i Guds rige for altid. De fleste genemgange af denne salme peger da også på 

strofe 4 som den vigtigste, nærmere bestemt de to sidste vers, hvor Grundtvig skriver: ”han bliver 

hos os med sit ord / det ord, som aldrig glipper”. (jvf. Ordene/løftet fra dåbsritualet: ”Se, jeg er med 

jer alle dage indtil verdens ende” (Matt. 28,20). Man kan med andre ord aldrig selv ”melde sig ud” 

af Guds rige. 

I det følgende skal vi se på salmen strofe for strofe. Vi skal blandt andet se nærmere på, hvordan 

Grundtvigs billedsprog og gamle danske ord er med til at beskrive høsten i gamle dage. 

”Nu falmer skoven trindt om land”: 

Ordforklaring: Salme: ordet salme stammer fra det græske psalmos, der betyder ”stregespil ved 

hjælp af fingrene, også den dertil sungne sang”, (Jf. C. Berg – græsk – dansk ordbog, 1986). 

Salmen er en type brugslitteratur/-digtning, der har til formål at virke opbyggende og styrke det 

kristne fællesskab og dets selvforståelse. 

Str. 1: Grundtvig indleder sin salme med at beskrive den vilde natur i høsten/efteråret. Han var 

imidlertid ikke særlig naturkyndig og havde oprindeligt skrevet: ”nu storken flyver over strand, / 

ham følge muntre svaler”. Grundtvig havde overset at storken forlængst er fløjet mod syd, når vi 

holder høstgudstjeneste og verset blev senere ændret. 

Hans senere digterkollega, Kaj Munk, skrev om salmens indledning: ”Nu falmer skoven trindt om 

land”, at ”Med disse skrupforkerte ord, skænker digteren os genialt rigtigt efterårets stemning. 

Aldeles fejle er de, for skoven står i en brand af farver, og fuglestemmen er for længe siden dalet, ja 

har længe været aldeles tavs”. Og det er jo rigtig set: en efterårsskov er jo farvestrålende! – og 

fuglene synger stort set ikke mere. 

Ordforklaring: trindt: rundt (jf. trindt omkring = rundt omkring). Obs: trind kan også betyde tyk/fed. 

24

Str. 2: Grundtvig flytter herefter blikket fra den vilde natur til kulturlandskabet. De gyldne marker 

er høstede og tilbage er nu de golde sorte stubmarker. 

Ordforklaringer: bolde: raske, kække, golde: ufrugtbar (aks uden kerne). 

Str. 3: Men hvor er høsten? – Grundtvigs blik vandrer videre til laderne, hvor frugten af bøndernes 

slid - det ”muntre og virksomme liv på jord” - hober sig op i form af ”Guds gaver”, der i gamle 

dage var talemåden for en rig høst. 

Ordforklaringer: lo: rum i udbygning på en gård, hvor kornet bliver tærsket og renset, tøndemål: 

gammelt rummål for korn svarende til 136 L, trave: række af kornneg, der er stillet op to og to eller 

i større bundter til tørring på markerne inden det blev kørt hjem . Tidligere også regneenhed for neg; 

i Jylland var 60 neg eksempelvis en trave. Hvis en sådan trave gav en tønde korn, havde det været 

en god høst, som det er tilfældet her i salmen. 

Str. 4: I den vigtige 4. strofe overvejer Grundtvig, hvor høsten mon kommer fra – hvad er årsag til 

den? Og Grundtvig er ikke i tvivl: det er Gud, der giver os det ”daglige brød” (Jf. Bønnen Fader 

Vor) – ”han, som vokse lod på jord”. 

Grundtvig understreger herefter, at mennesket ikke lever af brød alene, men også af Guds ord. Gud 

står således ikke bare bag høsten, men bag mennesket i et og alt: ”han bliver hos os med sit ord / det 

ord som aldrig glipper”. 

Guds ord bliver ”sjælens føde” og ligesom brødet er ”benzin” i menneskelivet, er ”ordet” det i 

forhold til det ”sande liv” i kristen forstand, altså det evige liv hos Gud, som vi har fået med os i 

dåbspagten. 

Str. 5: Her cementeres indholdet af strofe 4 og strofen er således en lovsang til Gud, høsten, ordet 

og livet. 

Ordforklaring: vang: mark, eng. 

Str. 6: Lovsangen fortsættes – nu prises årets gang og Guds tilstedeværelse hos os altid. Livets 

cyklus og årstidernes gang kommer på denne vis til at symbolisere tilværelsens forgængelighed, 

men Grundtvig fastholder ”håbet” ved at skrive: ”og efter vinter kommer vår / med sommer korn og 

kerne”. Lidt stort formuleret, kunne man sige, at Grundtvig her lader Guds fred lyse over 

menneskets livsvilkår som et billede på, at han er med os alle dage. 

Str. 7: Der bygges videre på temaet, som blev antydet i strofe 6 og ved hjælp af den lidt vemodige 

efterårsstemning, som følger med høsten, flytter Grundtvig nu perspektivet fra det nære - ”høsten 

her” - til ”høsten hist”. Den falmende efterårsnatur har fået Grundtvig til at tænke på, at også 

menneskelivet er tidsbegrænset og når han taler om ”høsten hist”, forestiller han sig, at ”en evig 

sommer hos vor Gud / i paradis vi finder”. 

Str. 8: I denne strofe beskriver Grundtvig den sorgløshed, der kendetegner paradis. Billedsproget 

henter sin inspiration direkte fra Bibelen: 

”Da høste vi, som fugle nu, / der ikke så og pløje” er en elegant omskrivning af Bjergprædikenens 

fortælling (Matt. 6,26) om de sorgløse fugle, der hverken sår eller høster. (se eventuelt også afsnittet 

om ”Marken er mejet”, hvor ”fuglen og den fattige skal også blive mæt”). 

”Da komme aldrig mer i hu / vi jordens strid og møje” refererer til syndefaldsmyten, hvor Adam og 

Eva bliver smidt ud af paradis og hvor en af menneskets straffe netop er at skulle arbejde hårdt for 

at skaffe sig føde og afgrøder. (se kalkmaleriet ”Adam pløjer senere i materialet: 3.3.1) 

25

Str. 9: Her opsummerer, understreger og priser Grundtvig, hvorfor vi kan regne med, at Gud drager 

omsorg for os mennesker. Vi har jo hans ord på, at han er med os alle dage både i den ”jordiske” og 

i den ”himmelske” høst – dette bekræftes direkte gennem hans søn, ”Vor Herre Jesus Krist”. 

Str. 10: Verset ”i disse korte dage” understreger salmens dobbelthed, der tænkes både konkret på 

efterårets kortere og kortere dage – altså årets gang, og der tænkes også på menneskelivets 

begrænsning (i forhold til evigheden). 

I denne afsluttende strofe overlader Grundtvig nu trygt tingene til Guds ånd – Helligånden – om at 

oplyse og åbne mennesket med ”tro og håb og kærlighed” og ledsage det til det evige liv i himlen 

eller med andre ord ”høsten hist”. 

2.2.3 Forslag til opgaver: 

• Tal om teksten. Her er det kun fantasien, der sætter grænsen. Man kan med udgangspunkt i 

teksten tale om alt lige fra, hvad der sker med et menneske, når det dør (hvorfor mon salmen 

ofte bruges til begravelser?) til om Grundtvig har ret i, at skoven falmer i efteråret. 

Indfaldsvinklen kan også være at tale om nogle af de gamle ord – hvad betyder de? Og hvad 

er det? 

• Hvad er Grundtvigs forestilling om paradis? – og hvad er din? 

I Danmark forestiller vi os tit noget med sol og varme, når vi tænker på paradis, men i andre 

dele af verden har de rigelig med sol og fantaserer derfor i stedet om regn og vand, når de 

tænker på paradis. Tegn eventuelt forskellige paradisforestillinger – hvad ville en nomade i 

ørkenen for eksempel forestille sig var paradis på en dag i Saharas brændende sol. 

• Tal om de fire årstider. Hvad er godt ved dem? – og hvad er dårligt? 

Lyt eventuelt til Vivaldis fire årstider – kan eleverne lytte sig frem til de forskellige årstider? 

• Lær eller hør også den ”gamle” melodi, til ”Nu falmer skoven”. Det er den, der går på ”Jeg 

ved et evigt himmerrig”. Hvilken synes I er bedst? 

26

2.3.1 Jakob Knudsen (1858 - 1917). 

Efter Grundtvig var salmedigtningen i Danmark ret uanseelig og man skulle helt frem 

til Jakob Knudsen, før man igen havde en digter, som man tiltroede en væsentlig rolle 

som salmist. 

Jakob Knudsens produktion af salmer blev desværre af et ringe omfang og er i høj grad 

overskygget af hans øvrige forfatterskab, hvor romaner som ”Den gamle præst” (1899), 

”Sind” (1903), ”Gjæring – Afklaring” (1902) og den store Lutherroman ”Angst og Mod” 

(1912+1914), kan nævnes som nogle af de mest betydningsfulde. 

På trods af sin beskedne salmeproduktion, står Jakob Knudsen dog for nogle af vores bedste salmer, 

hvor hans top tre må siges at være: ”Sé, nu stiger Solen af Havets Skjød” (1891), ”Tunge mørke 

Natteskyer” (1890) og høstsalmen ”Vi pløjed og vi så’de” (1891). 

Jakob Knudsen blev født 14. september 1858 i Rødding i Sønderjylland, hvor hans far var 

Højskolelærer. Faderen rejste i sin ungdom til Vestslesvig for at lære landbrug hos sin storebroder, 

Knud. Under opholdet hos storebroderen stiftede han bekendtskab med den unge huslærer, Christen 

Kold, hvis skoletanker påvirkede ham meget. 

Jakob Knudsens far var i midlertid ikke særlig god til at drive landbrug og begyndte i stedet på 

seminariet i Snedsted. I 1851 blev han teologisk kandidat fra Københavns Universitet og var fra 

1852 – 62 lærer på Rødding Højskole, som hans broder, Knud, havde været med til at stifte. 

Faderen giftede sig ind i den grundtvigske slægt, Boisen, og fik i 1864 præsteembede i Aggersborg 

ved Limfjorden, som dermed blev Jakob Knudsens egentlige barndomshjem. 

Faderen var streng og autoritær i sin opdragelse og han underviste selv sine børn derhjemme. 

Ligesom Grundtvig troede han ikke på tidens ”sorte skole”, hvor læring skete gennem terperi, men 

ønskede at påvirke og udvikle sine børns fantasi for at få dem til at følge deres egen fri vilje. 

Dette konfliktforhold mellem patriakalsk autoritet på den ene side og individets frie vilje på den 

anden gennemsyrer hele Jakob Knudsens forfatterskab og skaber en helt speciel stemning i hans 

bøger, hvor oprør og indre konflikter ofte beskrives skarpt. 

Barndomsmiljøets tre grundelementer; grundtvigianismen, kristendommens centrale rolle og 

samlivet med den jyske almue- og bondekultur har således haft stor indflydelse på Jakob Knudsens 

forfatterskab. Det nordjyske miljø og faderskikkelsen går igen i mange af hans romaner, på en 

sådan måde, at faderrollen og Gud nærmest smelter sammen. Ligeledes er barndommens land i 

Aggersborg direkte portrætteret i hans præcise beskrivelser af naturen og forskellige mennesketyper 

– et persongalleri, der ofte består af bønder, herremænd og præster. 

Jakob Knudsens baggrund ligner på mange punkter til forveksling sin faders; også han forsøgte at 

lære om landbruget, men duede heller ikke til det – han læste derfor til teolog og blev kandidat i 

1881. 

Fra 1881 – 1890 var Jakob Knudsen højskolelærer på Askov Højskole, hvor han tidligere selv 

havde været elev efter sit forfejlede forsøg med landbruget i sine unge år. 

I 1890 rejste Jakob Knudsen til Mellerup ved Randers Fjord sammen med sin kone og deres tre 

børn, fordi Jakob Knudsen havde fået embede som valgmenighedspræst. 

Få år efter, i 1893, blev præsteparret i midlertid skilt, hvilket var et særsyn på den tid - især for en 

præst - og bruddet vakte derfor stor forargelse. Konen rejste til København med børnene og Jakob 

Knudsen fortsatte som præst efter menighedens accept. 

27

Forargelsen ville dog ingen ende tage, da Jakob Knudsen godt tre år senere giftede sig med en af 

sine tidligere konfirmander, den kun 19-årige Helga. Det blev nødvendigt at trække sig som præst 

og han forsøgte herefter at ernære de to familier som foredragsholder. 

Med tiden blev Jakob Knudsen taget til nåde og kunne efterhånden leve af at skrive. Han kom 

senere på finansloven og blev offentligt støttet, ligesom han også blev indstillet til Nobelprisen i 

litteratur. 

I 1901 flyttede han fra Randers til København sammen med Helga og deres fire piger. Her boede de 

til Jakob Knudsens død i 1917. 

28

2.3.2 ”Vi pløjed og vi så’de” (1891). 

(Kilde: Den Danske Salmebog, Kbh., 2005) 

29

Baggrund: 

”Vi pløjed og vi så’de”, er, i den form vi kender, en fri gendigtning af en engelsk høstsalme, som 

Jakob Knudsen hørte i en landsbykirke i England til en høstgudstjeneste. 

Under sit arbejde med salmen undersøgte Jakob Knudsen, hvor salmen stammede fra og kunne til 

sin forbavselse konstatere, at den oprindelig kom fra Tyskland. Salmen var således blevet oversat til 

engelsk i 1862 af Jane M. Campbell, men var oprindelig skrevet af Matthias Claudius i 1782, hvor 

den indgik som ”Das Bauernlied” (”Bondesangen”) i fortællingen ”Paul Erdmanns Fest”. 

”Paul Erdmanns Fest” er kort fortalt en historie om to rejsende, der kommer til en fæstegård, hvor 

der afholdes 50-års jubilæum for en af fæstebønderne. Historien er en god kilde til livet på landet i 

gamle dage. Man hører blandt andet om adskillelsen mellem de adelige og bønderne, som sidder 

ved hvert sit langbord til festen og hvordan de fine starter med suppe og bønderne får serveret 

grovkost – risenvælling, kød og kartofler. Samtalen mellem de to borde falder endvidere på 

tidstypiske emner som bordbøn, klosterliv og adelsskab. Under festlighederne synger de således 

”bondesangen”, der oprindelig var en sang på 16 strofer, og i dagens anledning er der tilføjet et 

ekstra afsnit til hyldest af dagens jubilar, Paul Erdmann. 

”Bondesangen” var oprindelig en vise, der handlede om bonden, foråret og såtiden, men blev med 

tiden til en regulær høstsalme. Jakob Knudsen drejede salmen yderligere i denne retning ved rent 

sprogligt, at ændre den engelske tekst fra nutid til datid. Herved bliver ”We plough the fields, and 

scatter” til ”Vi pløjed og vi så’de” og tidsmæssigt flyttes fokus fra forår/såning til efterår/høst. 

Jakob Knudsens udgave af salmen så lyset første gang i Højskolebladet 1891, hvor også melodien 

var med. Salmen er siden blevet fast bestanddel til de fleste høstgudstjenester landet over. 

Temaet: 

Salmens indhold har over tid gennemgået en pudsig udvikling fra i sin grundform at være en 

lovsang til bondelivets himmelske velgører til i Jakob Knudsens version at være en regulær 

høstsalme, hvor ”Guds gaver” - skaberværket, Guds gavmildhed og storhed - lovsynges, samt 

menneskets ydmyge rolle i forhold til Gud understreges. 

I det følgende skal vi strofe for strofe se nærmere på, hvordan høsten beskrives i Jakob Knudsens 

salme og hvad det er, han fokuserer på. 

”Vi pløjed og vi så’de”: 

Str. 1: Salmen indledes med at beskrive, hvordan situationen er ude af vores hænder, når vi har 

pløjet og sået. Vi er herefter underlagt naturens luner og det eneste vi kan gøre, er at bede Gud om 

hjælp og have tillid til at han holder hånden over os og vores vores afgrøder. 

Ordforklaringer: sæd: korn, vår: forår. 

Str. 2: I anden strofe fortsættes temaet fra første strofe. Jakob Knudsen understreger her, at det jo er 

Gud, der står bag alting og på hvis vilje og nåde vi lever. Dette er illustreret ved henvisningen til 

Matthæusevangeliet kap. 6 vers. 26-28 om ”markens lilje” (- og himlens fugle), som også 

Grundtvig brugte i ”Nu falmer skoven” (str. 8). 

Jakob Knudsen understreger, at vi sagtens kan have fuld tillid til, at Gud vil os det godt, for hvis 

”ham rører ravnens nød, / hvi skulle ej hans småbørn / da og få daglig brød?”. Håbet til en god høst 

lever i disse linier, der både peger i retning af bønnen ”Fader Vor” (”giv os i dag vort daglige brød”) 

og ligeledes peger på, at menneskene er Guds børn i skaberværket. 

Luther gennemgår i sin lille Katekismus bønnen Fader Vor trin for trin og forklarer, hvad der skal 

forstås ved ”det daglige brød” således: 

30

”Alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel, for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, 

marker, kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme medhjælpere, from og 

retsindig øvrighed, god regering, godt vejrlig, fred, sundhed, tugt og ære, gode venner, trofaste 

naboer og alt, hvad her nævnes kan”. 

I gamle dage var en god høst jo ikke en selvfølge og man kunne, ved en fejlslagen høst, ikke 

umiddelbart bare importere madvarer, som vi kan i dag. Brødet bliver i kristen forstand et billede på 

livet til dels i nadveren og i andre Bibel-historier, men også i helt konkret forstand. I gamle dage 

betød det, at man havde korn nok til brød ganske enkelt, at man kunne overleve gennem vinteren. 

Dette har blandt andet medført den tradition, at man slog korsets tegn, før man tog en skive brød, 

eller, som man under tiden stadig kan møde hos ældre mennesker, at man, inden brøddejen puttes i 

ovnen, slår et korstegn i brøddet med en kniv som tak for denne ”Guds gave”. 

Ordforklaring: hvi: hvorfor 

Str. 3: Nu er høsten i hus og strofe tre er en lovprisning af Gud, som er ”så mild, så rig og rund” og 

yderligere en understregning af, at han er med os alle dage. 

Til slut placerer Jakob Knudsen menneskets begrænsning overfor Guds almægtighed: Vi kan ikke 

hamle op med Guds gaver til os – det eneste vi kan give tilbage er ”vort stakkels hjerte”. Hermed 

ment bønnen og troen fra strofe et, tilliden og håbet fra strofe to, og kærligheden fra strofe tre. 

Ordforklaring: hæs: korn-, hø-, halmstak, der er opstillet under åben himmel. 

Omkvædet: Melodien er ganske iørefaldende og salmens lille gentagende omkvæd benyttes stadig 

nogle steder som bordvers inden man spiser. 

Gentagelsen af en sekvens fremmer forståelsen og gør at man bedre erindrer indholdet. I kirken 

dyrkes gentagelsen i stor udstrækning - lige fra ritualet omkring gudstjenesten til brugen af bestemte 

salmer til bestemte læsninger eller dage. Alt sammen for at skabe og opretholde erindringen om 

”Guds gaver” til os mennesker. 

Omkvædets indhold er inspireret af Jakobs Brev i Det Ny Testamente. Her skriver Jakob til sine 

læsere, at alle gode gaver altid kommer ned fra oven, og ligesom Jakob Knudsen skriver, at Gud 

sørger ”for godt i allen stund!”, hedder det her, at Gud altid er den samme, er uforanderlig, også når 

vi oplever at tingene er onde eller går os imod. 

2.3.3 Forslag til opgaver: 

• I forbindelse med denne salme kunne eleverne så og høste deres egen karse. Så eventuelt 

karsen på forskelligt underlag – vat, sand, jord - og undersøg om resultatet er forskelligt. 

Prøv på samme måde at vande lidt og meget. 

• Er det rigtigt, at ”alle gode gaver kommer oven ned”? Vokser ting ikke op? Hvad mener 

Jakob Knudsen egentlig med udtrykket ”alle gode gaver”? Og hvad er ”gode gaver” for dig? 

• Udtrykket dagligt brød kan tolkes i mange retninger, hvad betyder det i salmen? 

• Læs historien om ”Himlens fugle og markens liljer” (Math. 6, 25-34) og se den i 

sammenhæng med salmerne. 

31

2.4.1 Adolph von der Recke (1820-1867). 

Det er sparsomt, hvad der findes af oplysninger om forfatteren Adolph Recke. Han blev født i 1820 

på Sparresholm ved Næstved. I 1851 giftede han sig med Caroline Margrethe Georgine Lumbye. 

Han døde i en tidlig alder, kun 47 år gammel, i 1867. 

Adolph von der Recke var embedsmand ved Admiralitetskollegiet, men ernærede sig sideløbende 

som vise- og sangforfatter. 

Litterært var han ud af en tid, der var præget af, at dramatikerne stillede sig betingelsesløst til 

skuespillernes tjeneste. Noget lignende gjaldt for de yngre lyrikere, der kom frem i disse år. Hos 

dem, som Recke altså tilhørte, var der et afhængighedsforhold mellem komponister og forfattere, 

hvor forfatteren underordnede sig komponisten, der til gengæld ydede teksten den retfærdighed, 

som den fortjente. 

Et eksempel på et sådant samarbejde kan man finde mellem tidens poet, Christian Richardt (1831- 

1892), og komponisten Peter Heise (1830 – 1879), der i øvrigt var barndomsvenner. 

I trit med tidens tendens var Reckes værker således også i tekst og toner. Han skrev viser i 

skillingsvisetraditionen, men med et let ironisk præg, eksempelvis i viserne ”Har I læst den 

Berlingske Avis – Eller har I Hørt’et / at en fornem Hertug i Paris / har sin kone Mørdet?” og ”En ny 

og lystig Vise om Pjaltenborgs Brand”: Julia, Julia, hopsasa. 

Herudover er han mest kendt for digtet ”Fredericia-Slaget” (1849), og for visen ” En Sømand han 

må lide” (1849), der oprindelig var en del af et dramatisk værk ”Per kommer hjem”. 

Adolph Recke har ikke nogen stor produktion bag sig og de fleste digte udkom efter hans død i 

samlingen ”viser” fra 1868. 

Digtet som vi skal se på nedenfor, er dog uden tvivl Reckes mest kendte værk, nemlig høstsangen 

”Marken er mejet”, fra digtsamlingen ”Viser”. 

32

2.4.2 ”Marken er mejet” (1868). 

(Kilde: 555 Sange, Egtved, 1972) 

Baggrund: 

Den version, som vi kender af ”Marken er mejet”, er en omarbejdet og forkortet udgave af Mads 

Hansen fra 1868. Den originale version fra Reckes hånd, der hed ”I Høsten”, er noget mere 

løssluppen. Originalen har tre strofer og lyder som følger: 

I Høsten 

Marken er meiet og Høet er høstet, 

Kornet staar i Laderne og Høet staaer i Hæs. 

See Frugten er plukket og Træet er rystet, 

Og nu gaaer det hjemad med det allersidste Læs. 

Riv saa Marken let! 

Riv den ei for tæt! 

Fuglen og den Fattige skal ogsaa være mæt. 

Rapsen er ude og den skal vi skære; 

Rapper jer med Rapsen – lad det bare gaa lidt rask! 

Og binder saa Krandse til Høstgudens Ære, 

Hei min Kammerat! Nu kommer Humlen! Sa’e Peer Brask; 

Flet en Kornkrands! 

Hurra! Her tillands 

Helligholdes Høsten med et Gilde og en Dands. 

33

Loen er Bal-sal, vor Smed Musikanter. 

Karle hvorfor staaer I der om Varene i Flok? 

Nei skynd Dig og dands! – Lad mig see, Du galant er 

Har vi ikke nysselige Pigebørn nok? 

Henved to tilmands, 

Hurra! Her tillands 

Helligholdes Høsten med et Gilde og en Dands. 

Temaet: 

”Marken er mejet” er en folkelig høstsang, som beskriver høsten og det efterfølgende høstgilde. Der 

er tale om en glad dansevise, som samtidig er en god kilde til, hvordan høsten foregik for 150 år 

siden. 

I det følgende skal vi kort se nærmere på den tostrofede udgave, som vi kender fra 

Højskolesangbogen. 

”Marken er mejet” (1868): 

Str. 1: Første strofe beskriver selve høsten: høet er blevet høstet, kornet er blevet kørt hjem og høet 

står til tørring . Frugten er plukket, træerne rystet og frugthøsten bliver kørt hjem i laderne. 

På trods af, at ”Marken er mejet” er en udpræget verdslig sang, et folkeminde om høsttraditionerne, 

fornægter den kulturkristne tradition sig ikke i omkvædet, hvor der henvises til nogle gamle regler 

for høsten: ”det er gammel ret”. Reglerne findes bl.a. i 3. Mosebog (19, 10), hvor der står: ”Heller 

ikke må du holde efterhøst eller samle de nedfaldne bær i din vingård; til den fattige og den 

fremmede skal du lade det tilbage”. 

Høsten er på denne vis en ”Guds gave”, som alle har lige ret til at få del i. Dette understreges ved, at 

regelen fra 3. Mosebog i ”Marken er mejet”, er omskrevet på en sådan måde, at ”den fremmede” nu 

er ”fuglen”, hvilket skal minde os om historien om de ubekymrede fugle, som hverken sår eller 

høster; ”himlens fugle” (- ”og markens liljer”, Matt. 6,25-34), som både Grundtvig og Jakob 

Knudsen også benyttede sig af i deres salmer. Historien er et billede på, at ligesom Gud sørger for 

fuglene, kan vi være sikre på, at han også altid er der for os med sine ”gaver”. 

Ordforklaringer: meje: høste, hæs: korn-, hø-, halmstak, der er opstillet under åben himmel. 

Str. 2: Anden strofe beskriver høstfesten. Laden pyntes med blomster og der holdes fest efter alle 

kunstens regler. Alle er med både børn og voksne. I gamle dage havde alle jo en rolle at udfylde 

under høsten og det var derfor naturligt at fejre det, når arbejdet var vel overstået. Alle var glade for 

nu var maden til vinteren sikret. 

Ordforklaringer: lo: rum i udbygning på en gård, hvor kornet bliver tærsket og renset. 

34

2.4.3. Forslag til opgaver: 

• Kig på nogle af ordene i sangen: hvad er forskellen eksempelvis på mejet og meget? 

- Kender I edderkoppen, der hedder en mejer. Den har fået sit navn, fordi den kan afstøde 

sine lange tynde ben, hvis den bliver angrebet. – Når benene er revet/faldet af, bevæger de 

sig, som om de mejede! 

- Undersøg hvordan georginer og bonderoser ser ud. 

• Se på nogle af sætningerne i sangen, eventuelt samtidig med, at I ser på billederne i 

materialet, hvad betyder de og hvorfor mon folkene gør som de gør? Eksempler: 

- Hvorfor ryster de træerne? 

- Hvad betyder ”rev vi marken let”? 

- Hvad er det for ”en gammel ret”, der tales om? – lov eller mad? 

- Hvorfor pynter man? 

- Hvorfor venter pigerne og på hvad? 

- Hvorfor binder de korn i krans? Hvad kan det betyde? – se eventuelt på første strofe 

af midsommervisen (Vi elsker vort land), hvor der også tales om en krans, - hvad er 

kransen mon et symbol på? 

• Forslag til praktisk øvelse – vi danser sangen og gør, hvad de gør i den: 

Børnene samles i en rundkreds på gulvet og synger sangen, mens de danser 

Marken er mejet 

Marken er mejet og høet er høstet 

Kornet er i laderne og høet står i hæs 

Frugten er plukket 

Og træet er rystet 

Og nu går det hjemad med det allersidste læs 

Rev vi marken let, det er gammel ret 

Fuglen og den fattige skal også være mæt 

Rev vi marken let, det er gammel ret 

Fuglen og den fattige skal også være mæt 

Loen vi pynter med blomster og blade 

Vi har georginer og bonderoser nok 

Børnene danser allerede så glade 

Alle vore piger står ventende i flok 

Bind så korn i krans, hurra her til lands 

Sluttes altid høsten med et gilde og en dans 

Bind så korn i krans, hurra her til lands 

Sluttes altid høsten med et gilde og en dans 

35 

Dans 

Vi går mod højre og høster, som med le 

Vi drejer rundt om os selv og slutter med et klap 

Vi plukker frugt 

Vi ryster træet 


Vi går mod højre og river – slutter med et klap. 

Vi går mod venstre og river – slutter med et 

klap. 

Vi pynter med usynlige blade og blomster 


Vi danser på stedet 


Tager hinanden i hånden og løber mod højre – 

slutter med klap 

Vender og løber mod venstre – slutter med klap.

2.5.1 Jeppe Aakjær (1866-1930). 

Næst efter N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann er Jeppe Aakjær den, der er 

rigest repræsenteret i Højskolesangbogen og hans betydning for den 

danske, folkelige selvforståelse kan næppe overvurderes. Hvem kan 

eksempelvis undsige sig at have hørt om sangene ”Jeg bærer med smil min 

Byrde”, ”Ole sad på en knold og sang” og ”Jens Vejmand” for blot at 

nævne et par stykker af Aakjærs mange kendte værker. 

Jeppe Aakjær er mest kendt for sine sange, der på en eller anden måde 

hænger uløseligt sammen med de melodier, som er komponeret til dem. 

Man kan således, ind i mellem, tage sig selv i at nynne melodien til hans sange inde i hovedet, mens 

man læser dem. 

Traditionen med at kombinere tekst og toner, som vi så det hos Adolph Recke, lever på fornem vis 

videre hos Aakjær, der blandt andet arbejdede sammen med nogle af tidens bedste komponister, 

herunder Carl Nielsen, Olaf Ring og Thomas Laub. 

Jeppe Aakjær blev født i landsbyen Aakjær, Fly sogn, nær Skive. Oprindelig hed han Jeppe Jensen, 

men tog senere navnet på sin fødeby som forfatternavn. 

Han voksede op i et fattigt bondemiljø og blev fra en tidlig alder påvirket af indtrykkene fra livet på 

landet, herunder sin fader, gårdmanden Jens Peder Jensen, der var optaget af tidens politiske 

fremskridtsideer fra bondepartiet Venstre og moderen, en arbejdsom og hjertelig kone, der under 

tiden sang viser ved sin rok. 

I 1882 tog Jeppe Aakjær i tidens ånd på Staby Højskole. I 1884 rejste han helt til København for at 

læse på Blaagaards Seminarium, hvor han tog sin præliminæreksamen i 1886. 

Efter at have taget sin eksamen fra Blaagaard rejste han rundt i landet for at holde foredrag og blev i 

den forbindelse smidt i fængsel i fjorten dage i Viborg, fordi han havde holdt et provokerende og 

oprørsk foredrag. Han blev dog løsladt igen med en advarsel hængende over hovedet. 

Foredraget, som havde provokeret folk i Viborg, havde taget udgangspunkt i tidens radikale ideer, 

som Aakjær havde tilegnet sig under sin tid i København, hvor brødrene Brandes og folkene 

omkring dem ”huserede” med deres frihedssyn. Med tidens radikale ideer i hovedet, var Aakjær så 

at sige blevet for stor (eller for meget...) for sin hjemstavns jævne befolkning. 

I 1887-88 tog Jeppe Aakjær igen på højskole – denne gang på Askov Højskole, - hvor han havde 

fornøjelsen af at møde den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson. Senere blev Aakjær selv 

højskolelærer i en kort periode fra 1891-1892. 

Fra 1893 var Jeppe Aakjær gift med forfatterinden Marie Bregendahl. Ægteskabet holdt dog kun til 

1900, hvor parret blev skilt. I 1902 mødte Aakjær billedskæreren, Nanna Krog, der siden blev hans 

livsledsagerske. 

Efter at have taget studentereksamen i 1895 og filosofikum i 1896, studerede Jeppe Aakjær historie 

på Københavns Universitet i et par år. 

Strømningerne i København påvirkede ham meget i disse år, hvor han også havde sin gang i det 

meget aktive politiske og intellektuelle miljø omkring studenterforeningen. 

Mentalt var Jeppe Aakjær dog allerede i studenterårene ved at vende hjem til landet. Han havde 

erhvervet sig en gård i Jenle i Salling, som han endeligt vendte hjem til i 1907. 

36

Fra 1910 var gården i Jenle rammen om de såkaldte ”Jenle-møder”. I folkeoplysningens ånd havde 

Aakjær kopieret Steen Steensen Blichers ”Himmelbjerg-møder” og Bjørnstjerne Bjørnsons 

”Aulestad-møder”. 

Jenle-møderne var store og meget velbesøgte folkemøder, hvor kendte forfattere og politikere kom 

på besøg for at tale om aktuelle emner. Møderne var regulære folkefester med sang og dans. 

Litterært tilhører Jeppe Aakjær det, som litteraturforskeren Sven Møller Kristensen betegnede som 

”Den store Generation”. Begrebet dækker over en stærk realistisk, folkelig bølge, der opstod i dansk 

litteratur omkring år 1900, som modstykke til tidens radikale og moderne strømninger. 

Udover Jeppe Aakjær talte denne nye bevægelse blandt andre forfattere som Johannes V. Jensen, 

Martin Andersen Nexø, Thøger Larsen, Jakob Knudsen og Marie Bregendahl. 

Forfatterne i ”Den store Generation” fik deres inspiration og kraft fra det åbne land og det jævne 

folk. Det var her naturen, almuen, bondekulturen og hjemstavnen, som udgjorde det centrale i 

litteraturen. 

Jeppe Aakjær slog for alvor igennem med digtsamlingerne ”Fri Felt” (1905) og ”Rugens Sange” 

(1906). Den første indledes med rejsedigtet ”Se dig ud en Sommerdag”, hvor hovedpersonen 

forlader hovedstaden for at se landet, der hvor bonden og landsbysmeden arbejder. 

Der findes mange forklaringer på - og årsager til denne nye folkelige litteratur og ikke mindst 

behovet for den. En af forklaringerne på især Aakjærs store popularitet, kan ses i forlængelse af 

rejsen i ”Se dig ud en sommerdag”: I forbindelse med industrialiseringen i slutningen af det 18. 

århundrede var mange folk fra landet flyttet til storbyen. Disse ”1. generations bønder” i 

eksempelvis København kunne ved hjælp af Aakjærs sange fastholde erindringen og minderne om 

deres ophav og kulturarv; hjemstavnen, barndomshjemmmet og naturen. 

Digtsamlingen ”Rugens Sange” indledes således af et lille citat fra Det gamle Testamente: ”Jeg er 

ikke profet og ikke en profets søn, men jeg er en hyrde og en mand, som sanker vilde morbær” 

(Amos, 7,14). Aakjær ser på denne måde sig selv som en hyrde i erindringens land, der ved hjælp af 

harmoniske billeder og musik fastholder folkeminderne gennem gentagelsen. Det nye er, at det der 

skal erindres stadig eksisterer og ikke tilhører en svunden tid. 

Jeppe Aakjær er ikke en kristen forfatter. Faktisk skrev han i begyndelsen af sit forfatterskab 

regulære kampskrifter mod kirken, specielt Indre Mission, men også grundtvigianerne stod for 

skud. Han mente, at kristendommen fastholdt landalmuen i uvidenhed. Aakjær var således imod al 

politisk og religiøs undertrykkelse og umyndiggørrelse. 

Aakjær opstillede samtidig et positivt alternativ til sin kritik, der tog udgangspunkt i almuens 

naturlige anlæg for gensidig godhed, opofrelse og ansvarlighed. Han mente, at landalmuen havde en 

medfødt retfærdighedssans, som risikerede at gå tabt i samtidens kaos af nye strømninger. Hos 

Aakjær giver dette sig til udtryk i en socialisme, formidlet gennem en poetisering af naturen, 

arbejdet og historien. Med andre ord kunne man sige, at Aakjær forsøger at fastholde almuens 

uspolerede barnetro ved at lovsynge det oprindelige og evige gennem en skildring af de sider af 

menneskelivet og traditionerne, som for ham rummer tidløse og universelle ideer. 

Senere i forfatterskabet kan man mene, at han gennem sine sange paradoksalt nok skabte et nærmest 

helligt og mytologisk univers i sin lovprisning af ”skaberværket” og ”det gode muntre liv på jord”. 

En ting, som yderligere er med til at give Jeppe Aakjærs sange et præg i kristen retning, er at han 

ofte følger rytme- og rimtraditionen fra folkevisen og den ældre salmetradition med digtere som 

Kingo og Brorson. Så det er med god grund, at litteraturforskeren Emil Frederiksen har kaldt 

Aakjærs sange for ”verdslige salmer”. 

Under alle omstændigheder er Aakjærs sange i dag interessante folkeminder, og i det folgende skal 

vi se nærmere på høstsangen ”Nu er det længe siden” fra digtsamlingen ”Rugens Sange” (1906). 

37

2.5.2 ”Nu er det længe siden” (1906). 

(Kilder: Melodi: 555 Sange, Egtved, 1972, Tekst: Rugens Sange, Viborg, 2006) 

Først bredte mor et klæde 

så ømt som nogen højtidsdug; 

der måtte ingen træde 

med sko i høstens rug; 

så fejed hun med limens rest 

hvert strå til side 

som for en hædersgæst. 

Den kære rug var gæsten, 

som gjorde hvert et barn så spændt, 

se, for han lægger vesten 

og ser så indadvendt: 

En skælven i et ydmygt sind, 

en bøn til altets skaber, 

før avlen bringes ind. 

Så fatter far om spaden 

og graver i det gule klæg 

to huller langsmed laden 

foran den hvide væg; 

i dem skal vognens fælger slå 

og stå som i en fælde, 

til væltningen går på. 

- Og vognen værdigt skrider; 

det første læs for lugen står; 

ud fra dets tunge sider 

så dybe skygger slår. 

De varme øg i nip og nap 

af moders milde hænder 

får aks og mule-klap. 

Og alle hænder jager, 

og alle fødder er i rend; 

i støvet læsset brager 

for brede rygges spænd. 

Højt svinger hjulet som et rat, 

og på dets drejeskive 

har børnene sig sat. 

38 

Mor ta’r på neget sæde 

og linder lidt ved båndet skørt: 

”Det er endda en glæde, 

når kornet er så tørt!” 

Og med sin matte, spinkle arm 

hun løfter rugens tvilling 

ind ad den lave karm. 

Og neg for neg forsvinder 

og bliver under bjælken sat; 

og far får røde kinder; 

og spindelvæv om hat. 

Men mor er lige hvid og bleg, 

hvormeget hun end stræber 

med rugens tunge neg. 

Det går mod aftentide; 

snart skinner månen fuld og rund 

på gavl og vægge hvide 

og ned i vognens bund. 

Mor standser træt og titter ind; 

far kommer hen til lugen 

og klapper hendes kind. 

Og barnet, som har løbet 

sig træt i dagens muntre leg, 

det er nu stille krøbet 

ind under hjulets eg; 

der høres dette skarpe knald 

fra vognens fjæl mod sandet 

af ørentvistens fald. 

Og mellem hjulets eger 

går stjerneblink og måneskin, 

og milde vinde veger, 

mens barnet slumrer ind. 

Så slutter far i Jesu navn. 

og hjemmet går til hvile 

med høsten i sin favn.

Baggrund: 

Høstsangen ”Nu er det længe siden” eller ”Når rugen skal ind”, som den også hedder, stammer fra 

digtsamlingen ”Rugens sange – og andre digte”, der udkom første gang i 1906. Digtet havde 

oprindeligt 11 strofer, men er i Højskolesangbogen blevet forkortet til 7 strofer. Her gengives den 

lange version. 

”Rugens sange” er formentlig den mest udbredte danske digtsamling i det tyvende århundrede. Den 

er i 2006 netop blevet genudgivet i sin 17. udgave i forbindelse med 100 året for førsteudgaven og 

den kan samtidig findes i det udvalg som udgør den litterære kanon. 

Når man bladrer digtsamlingen igennem forbløffes man da også over, hvor stor betydning denne 

samling af digte har haft for den danske folkesang. Samlingen indeholder den ene klassiker efter 

den anden og man kan gentagende tage sig selv i små udbrud i stil med: ”Har han også skrevet 

den!”. ”Rugens sange – og andre digte” rummer således kendte folkelige sange som: ”Jens 

Vejmand”, ”Når rugen skal ind”, ”Skuld gammel venskab rejn forgå”, ”Ole sad på en knold og 

sang” osv. 

Oprindelig bestod samlingen af kernecyklussen ”Rugens sange”, der omfattede 13 digte, samt et 

udvalg af i alt 23 digte. Udvalget af ”andre digte” har siden varieret fra udgave til udgave og i den 

seneste finder man 44 af Aakjærs mest kendte sange/digte, herunder klassikere som ”Havren” og 

”Mors rok”. 

På trods af sin store popularitet havde ”Rugens sange – og andre digte” dog en svær fødsel. Jeppe 

Aakjær fik ideen til samlingen i sommeren 1905, men han kunne ikke få hul på skriveriet. I forordet 

til 8. udgave af samlingen beskriver han, hvordan han utålmodigt vandrede rundt i høstlandskabet 

på sin hjemegn og var ved at sprænges af indtrykkene. Han tog en tur til vesterhavet, men heller 

ikke det hjalp. Uforløst og skuffet måtte han drage hjem til København uden at have fået skrevet en 

linie. Ideen slap ham dog ikke og kort efter nytåret 1906, drog han tilbage til sin hjemegn og 

besøgte nogle venner i Sjørup. Her gik der hul på bylden og i den kolde vintermåned, februar, skrev 

den nu fyrreårige Jeppe Aakjær i løbet af kort tid således sin hyldest til høsten, som vi kender den 

fra ”Rugens sange – og andre digte”. 

Tema: 

Temaet i Jeppe Aakjærs elleve-strofede digt ”Nu er det længe siden” er, at høsten bringes i hus. 

Digtet er et interessant barndomsminde/folkeminde, der beskriver arbejdsgangen omkring høsten. 

Aakjær skaber en nærmest sakral stemning i sin erindrende beskrivelse af fællesskabet omkring 

arbejdet, taknemmeligheden for høsten (”Guds gaver” / vintersikringen) og den andægtige stilhed 

efter veludført arbejde. 

Sproget i sangen er meget ligefremt og indholdet giver således i stor udstrækning sig selv. I det 

følgende skal vi derfor blot kort se på nogle udvalgte strofer, der være med til at kan illustrere en 

kristen kontekst. 

Sangens egner sig på grund af sin fortællende stil til at blive læst op, eventuelt i forbindelse med, at 

man ser på Bruegels billede af ”Kornhøsten” i det medfølgende billedmateriale og sammenligner 

Aakjærs lydbilleder med et ”rigtigt” billede. 

Mange af fokuspunkterne og opgaverne i forbindelse med Bruegels billede kan også inddrages 

naturligt i forhold til Aakjærs tekst. 

39

”Nu er det længe siden” (1906): 

Str. 2: Man fornemmer her en nærmest hellig atmosfære omkring den endelige høst af rugen. 

Klædet, som samler de ”rene” rugkerner sammenlignes med en højtidsdug; høsten, ”Guds gaver” er 

noget man modtager i taknemmelighed. 

Str.3: Rugen beskrives som gæsten, som var ventet med spænding; høsten var med andre ord ikke 

noget der gav sig selv. Samtidig beskrives en ydmyghed overfor skaberværket – der understreges af, 

at faderen beder en bøn til Gud før høsten modtages og bringes i hus. 

Str. 11: Efter en lang og hård dag, hvor høsten er kommet i hus, fornemmer man i sidste strofe 

evigheden i verdensaltet gennem den ro, der sænker sig. Der blæser symbolsk ”milde vinde”; Gud 

har igen været nådig og holdt hånden over ”sine børn”. Barnet kan derfor sove roligt. Ydmygheden 

og taknemmeligheden overfor skaberværket understreges afsluttende af, at faderen ender dagen med 

en bøn i Jesu navn. 

Ordforklaringer: Lime: kost, Væltning: væltning af kornlæs, Tvilling: dobbeltneg, hvege: blæse 

2.5.3 Forslag til opgaver i forbindelse med ”Nu er det længe siden”. 

• Tal om barndomsminder – har I selv nogen eller har I hørt nogen fra jeres (bedste-)forældre? 

– er det vi hører i kirken minder? 

• Kig på detaljer i teksten, find dem eventuelt på billederne i materialet: Kan I for eksempel 

nævne de fire kornsorter (byg, hvede, rug og havre) – kender I andre kornsorter? Og hvorfor 

mon ”mor er lige hvid og bleg”, selvom hun arbejder hårdt? – kan en ørentvist larme så 

meget – hvad betyder det i sangen? 

40

3. Høsten i billeder. 

3.1 Indledning. 

I forlængelse af høsten i historien og litteraturen, skal vi nu se på nogle eksempler på høsten i 

kunsten. Det drejer sig om værket ”Kornhøsten” af den hollandske maler Pieter Bruegel sat overfor 

et fotografi af en moderne mejetærsker, herefter følger et kalkmaleri af Elmelundemesteren: ”Adam 

pløjer” og sidst skal vi se på et billede af den italienske maler Guiseppe Arcimboldo, der hedder 

”Den døde natur – Nature Morte”. 

De benyttede billeder er vedlagt som overheads og kan hentes på www.bornogengle.dk. 

Arbejdet med billederne er ikke tænkt som stram billedanalyse, men skal ses som en mulighed for 

at lade børnene gå på opdagelse i billederne og få stimuleret deres fantasi. 

De udvalgte billeder kan på denne vis ses som et supplement til høstmaterialet i øvrigt. Billederne 

samler i et visuelt udtryk alle indtrykkene fra høsten i historien og litteraturen og kan fungere som 

en fin overgang til børnenes eget kreative arbejde med høstfrisen. 

Billederne er desuden udvalgt med en sådan bredde og forskellighed i stil og metode, at de kan 

danne udgangspunkt for en opsamlende samtale om forløbets mange indtryk og således være et 

oplæg til arbejdet med frisen. 

3.2.1 ”Kornhøsten” & ”Mejetærskeren”. 

41 

Billedet til venstre hedder ”Kornhøsten” 

og er malet af Pieter Bruegel den ældre 

(ca. 1525-1569) i 1565. 

Pieter Bruegel kaldes også ”Bonde-Bruegel”. Mange af hans billeder portætterer da også bondens 

liv og vilkår i de skiftende landskaber og årstider. 

Udover tilnavnet ”Bonde-Bruegel”fik han også tilnavnet ”Tosse-Bruegel”, sandsynligvis på grund 

af hans ”grovkornede bondeløjer”, der på den anden side synes at have talt til størsteparten af hans 

kunder. 

På Bruegels tid tjente landskabsbilleder almindeligvis til at vise adelens besiddelser. Samtidig 

handlede kristen kunst på denne tid om himmel og helvede, og ”adgangen” til disse steder. 

Bruegel forener landskabsbilledet med den kristne kunst og viser heri den natur, som mennesket, 

dels må tilpasse sig, dels har stor glæde af og i. På samme tid betoner han også, hvordan mennesket 

er ude af stand til at påvirke denne natur – eller med andre ord Guds skaberværk.

Billedet ”Kornhøsten skildrer således også forholdet mellem natur og menneske. Efter syndefaldet 

er det jo ifølge Bibelen menneskets lod at dyrke naturen ved hårdt arbejde (jf. kalkmaleriet af 

Elmelundemesteren). På Bruegels billede ser vi således menneskene høste frugten af det hårde slid. 

Samtidig betoner Bruegel i sit billede, at menneskenes hårde arbejde ikke kan gøre det alene; 

kirkerne på billedet fungerer som en påmindelse om, at det er Gud, der dybest set står bag ”høstens 

gaver” (jf. lignelsen om manden der sår og høster uden at vide hvordan det går til…) 

Overfor Bruegels billede ”Kornhøsten” har vi placeret et billede af en moderne mejetærsker. Idéen 

med dette er i det følgende at sammenligne tidligere tiders fællesskab og hårde vilkår omkring 

høsten med nutidens effektive landbrug. 

Et forslag kunne være at begynde med at se på Bruegels billede af ”Kornhøsten”, der myldrer af 

livlig aktivitet. Lad børnene gå på opdagelse i billedet og lyt til, hvad de siger og ser. 

Inddrag herefter den moderne mejetærsker som en stærk kontrast til Bruegels billede og tal om de 

modsætninger, I kan finde. 

3.2.2 Forslag til fokus- og fixpunkter i arbejdet med billedet: 

• Hårdt arbejde 

• Fællesskab 

• ”Guds gaver” 

Hårdt arbejde: 

• På billedet fremgår det tydeligt, at der i gamle dage skulle rigtig mange mennesker til at 

udføre det store og hårde arbejde med at få høsten i hus. Arbejdsopgaverne var mange: find 

de forskellige opgaver på billedet. – Er der forskel på kvindernes og mændenes 

arbejdsopgaver? 

• Kan man se på menneskene på billedet, at høsten var hårdt arbejde (træthed & hvile)? 

Fællesskab: 

Fællesskabet omkring høsten var både et arbejdsfællesskab og et socialt fællesskab. Man var 

afhængig af at kunne samarbejde, hvis høsten skulle sikkert i hus. Man skulle være enige om at 

fordele arbejdsopgaverne og enhver måtte udfylde sin rolle og tage sin del af slæbet. 

I gamle dage var høsten virkelig med til at styrke det sociale fællesskab; man arbejdede sammen i 

dagevis, hvilede, spiste og drak sammen. Sidst men ikke mindst sluttede høsten med et brag af en 

høstfest (jf. ”Marken er mejet”). 

• Snak om hvad fællesskab betyder for jer i dag. 

”Guds gaver”: 

Ligesom billedet viser det hårde arbejde ved høsten, viser det på mange måder også stor frodighed. 

Læg for eksempel mærke til det mandshøje korn og de kæmpestore neg! – Det var vist før 

stråforkorteren blev opfundet… 

42

Længst tilbage i billedets højre side har æbletræet allerede kastet sine modne frugter til jorden, 

stigen er blevet overflødig og æblerne skal blot samles op. Her kan man virkelig snakke om, at 

”gaverne kommer ovenned”. 

• Kan du finde damen med æblerne? 

I venstre side af billedet kan man også se at fuglene nyder godt af ”Guds gaver” (jf. ”Marken er 

mejet” og ”Se til himlens fugle…” (Matt. 6,25-34). 

• Kan du finde fuglene? 

I baggrunden af billedet ses flere kirker. Blandt andet skjult bag pæretræets grene ligger der en 

kirke som et symbol på den Gud, som står bag al frodigheden og ”gaverne”. 

Kirkerne var det sted, hvor man samledes, dels for i fællesskab at bede for en god høst, ”Guds 

gaver” og det daglige brød, dels for i fællesskab efter høsten at takke for alle ”gaverne”. 

• Kan du finde kirkerne? 

”Kornhøsten” vs. ”mejetærskeren”: 

Som kontrast til Bruegels billede kan man prøve at se på billedet af mejetærskeren og tale ud fra de 

fokuspunkter, der var i arbejdet med ”Kornhøsten”. 

• Hårdt arbejde. 

• Fællesskab. 

• ”Guds gaver”. 

Her kunne man eksempelvis tale om effektivisering af landbruget og om hvorvidt man stadig er 

afhængig af / ydmyg overfor naturen. 

Og hvad med det sociale fællesskab omkring høsten; - det kan jo godt gå hen og blive en 

småkedelig høstfest, hvis det kun er ham i mejetærskeren, der kommer… 

- Og hvad mon der er i hans madpakke – hvor stammer det mon fra? 

43

3.3.1 ”Adam pløjer”. 

(Kilde: Axel Bolvig ”Den ny Billedbibel”, Kbh. 2003) 

”Til Adam sagde han: ”Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, 

skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. 

Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts 

sved skal du spise dit brød” (1. Mosebog 3,17-19). 

Billedet ovenfor, ”Adam pløjer”, er et eksempel på et af de mange kalkmalerier, som pryder 

adskillige af vores gamle middelalderkirker. Kalkmalerierne er typisk skabt i en periode, hvor 

gudstjenesten foregik på latin, - et sprog som ikke alle forstod – eller rettere: som kun de færreste 

forstod. 

Kalkmalerierne gengiver tit bibelhistorie og menigheden har således kunne betragte billederne 

under den latinsprogede gudstjeneste og på denne måde alligevel få formidlet bibelstoffet på en 

forståelig måde; – ofte gennem drabelige billeder af djævelen, skærsilden og Jesu lidelser, der 

skulle minde dem om, at de skulle opføre sig ordentligt… 

Kalkmalerier er ofte konstrueret som billedserier eller ligefrem som en art ”tegneserier” med en 

fortløbende fortælling. ”Adam pløjer” er en del af sådan en serie over syndefaldsmyten og man kan 

i venstre side af billedet se ”billedskiftet” illustreret ved, at Adam og Eva står med ryggen til 

hinanden: Eva hører altså til det foregående billede. 

”Adam pløjer” gengiver situationen, hvor Adam og Eva er blevet smidt ud af paradiset efter, at de 

har spist af æblet mod Guds vilje. De er nu selv nødt til at arbejde for føden. 

Udover at gengive bibelens historier, er kalkmalerier også en spændende kilde til middelalderen; 

man kan således se, hvordan de arbejdede, deres værktøj, klædedragter og så videre. Nogle gange 

har kalkmaleren endda brugt de lokale mennesker som inspiration til sine billeder og man har på 

44

denne måde måske kunne få øje på sig selv på vej direkte i helvede eller i bedste fald på vej til 

paradis, mens man sad på kirkebænken. 

På billedet af Adam, der pløjer, kan man for eksempel lægge mærke til hans specielle dragt og den 

trekantede plov, som har et jern foran til at skære for med. Læg også mærke til øksen, der hænger 

på ploven - den er formentlig medbragt til at rydde buske og rødder af vejen med. 

Banneret med inskription lyder: ”hipsih hoo frem soo”, som på nudansk vel må betyde ”hyp hyp”… 

”Adam pløjer” er malet af Elmelundemesteren, en anonym sengotisk kalkmaler, der udsmykkede de 

mønske kirker Elmelunde, Keldby og Fanefjord, samt en række kirker på Nordfalster. Hans billeder 

er dateret til ca. 1480 og er nogle af de fineste kalkmalerier, som vi har i Danmark. 

”Adam pløjer”, der findes i Elmelunde Kirke på Møn, dateres dog i Den ny Billedbibel til at 

stamme fra 1500-1525. 

Elmelundemesteren har en helt speciel stil og man kan kende hans billeder på figurernes trekantede 

ansigter med halvt lukkede øjne. 

Mange gange er det navn vi har givet en bestemt kalkmaler ikke udtryk for, at der er tale om en 

enkelt mands værk, men i højere grad et værksted, som virkede i et bestemt område, ligesom vi 

eksempelvis kender det fra Isefjordsværkstedet. Ofte stammer navnet fra den kirke eller den 

lokalitet, hvor man først stødte på billederne af en given maler eller hvor stilen er dominerende. 

Kalkmaleri er i praksis en besværlig affære og det gælder om at være præcis ved første penselstrøg, 

da farven suger ind i kalken – en fejl var vanskelig at ændre og arbejdet med maleriet skulle helst 

foregå i én fortløbende proces. Det har været sin sag at hænge der under kirkelofterne og male de 

billeder, som vi kan se den dag i dag. 

I forlængelse af dette kan det være ganske tankevækkende at skrive sig bag øret, at mange af vores 

fine, men simple kalkmalerier, stort set, er samtidige med eksempelvis Michelangelos imponerende 

loftsfresker i det Sixtinske Kapel i Rom… 

3.3.2 Forslag til opgaver i forbindelse med ”Adam pløjer”. 

• Hvis kalkmaleriet er udtryk for sin tid og dens skikke, hvordan mon det så ville se ud, hvis 

det skulle males i dag? Ville det være pænt i kirken? 

• Kender I andre kalkmalerier? Er der nogle i jeres egen kirke? Inddrag eventuelt disse i 

kirkebesøget. 

45

3.4.1 ”Den døde Natur – Nature Morte”. 

Arbejdet med høsten, ”Guds gaver”, i kunsten kan eventuelt rundes af med at se på Guiseppe 

Arcimboldos billede af ”Den døde Natur – Nature Morte” fra 1573. 

Billedet er et typisk udtryk for Arcimboldos særlige stil, der er en type fixérbilleder eller 

”narrebilleder”. Her kommer det til udtryk ved, at han bruger ”Guds gaver” fra skaberværket til selv 

at skabe et nyt værk: et menneskeportræt. 

Billedet lægger op til, at man skal gå på skattejagt efter afgrøder; læg for eksempel mærke til 

”ferskenkinden”. Man kunne benytte en ”find Holger metode” eller prøve at finde så mange 

afgrøder som muligt. 

Billedet kunne være et selvportræt. Hvis man ser ordentligt efter, kan man nemlig se, at kunstneren 

har ”vævet” sit navn og årstal ind i stråjakken. 

Stilen som billedet er malet i, kaldes, ligesom billedets titel, for nature morte (den døde natur). Det 

er der flere grunde til: 

• Billedet er ”dødt” – der er ingen handling og dynamik – eller med andre ord, er der intet liv i 

billedet. 

• Billedet skal desuden minde os om al tings forgængelighed. Afgrøderne på billedet ville jo i 

den virkelige verden snart tørre ind og rådne. 

46

Billedet siger således noget om, at alt jordisk er forgængeligt og at vi ikke kan konkurrere med Gud 

om at skabe. 

Vi kan til gengæld leve af skaberværket; alt det som vi ser hos Arcimboldo kan stort set genbruges 

til føde, som giver liv. Ligesom det kan genbruges som såsæd i en fortløbende og gentagende ”såhøste-proces”. 

Værket peger på denne måde på Johannes Evangeliet (12,24), hvor der står: ”Hvis hvedekornet ikke 

lægges i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen frugt”. 

(Her kunne man eventuelt inddrage evighedsmotivet og menneskets opstandelse). 

3.4.2 Forslag til praktiske aktiviteter i forbindelse med billedet: 

• Børnene laver en tegning inspireret af Arcimboldos stil/metode. 

• Vi laver ”en gammel mand”: Nature Morte idéen kan også illustreres ved at skære et ansigt i 

et æble som derefter sættes til tørring i en varm og solrig vindueskarm (kan eventuelt også 

tørres i en ovn ved lav temperatur). 

Man vil herved få et konkret billede af overgangen fra ung og ”æblekindet” til gammel og 

rynket. 

47

4. Besøg hos en landmand eller frugtavler. 

Projektforløbet om ”Høst – Guds gaver” kan eventuelt suppleres med et besøg hos en landmand 

eller frugtavler for at få et billede af, hvordan høsten foregår i praksis i dag. 

Besøgets primære formål er at få en god oplevelse ”ude af huset” og suge så mange indtryk til sig 

som muligt. Samtidig kan det være skægt at se, hvor meget eleverne har fået ud af projektforløbet; 

hvad kender de til i forvejen? 

Besøget tænkes lokalt arrangeret. Måske kender I allerede en landmand, der kunne tænke sig at vise 

sin gård frem eller også er der eventuelt en elev i klassen, hvis forældre driver landbrug, som man 

ville kunne trække på. Måske er der ligefrem en lærerkollega, der driver et hobbylandbrug? 

Har man ikke en oplagt kontakt til en landmand, vil man alternativt kunne ty til at besøge: 

Museet Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris 

(www.egnsmuseet-færgegaarden.dk) 

Egnsmusset kan blandt andet tilbyde et fint høstforløb for 2. klasse i september. 

Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke 

Omvisning af skoleklasser i lokalhistorisk arkiv og i den intakte gamle mølle efter aftale. 

Svanholm, Svanholm Alle 2, 4050 Skibby 

(www.svanholm.dk) 

Svanholm Gods er et økologisk landbrugskollektiv (65 voksne + 35 børn), hvor børnene er i 

centrum. Der er rundvisninger på stedet (mod betaling), samt høstmarked d. 4. september. 

Herudover kan dvd-serien: Danskernes egen historie: ”Livet på landet 1-3”, varmt anbefales. 

Specielt dvd nummer 2: ”Marken er mejet”, egner sig godt til at illustrere, hvordan høsten foregik i 

gamle dage. 

Forslag til opgaver i forbindelse med landmandsbesøget: 

• Forbered 10 spørgsmål hjemmefra til landmanden. 

48

5. På besøg i kirken. (Orientering til præst og lærere). 

Som en naturlig forlængelse af projektarbejdet omkring ”Høst – guds gaver” besøges den lokale 

kirke. Besøget, der er af ca. en times varighed per klasse, formidles gennem skoletjenesten. 

Udover at give såvel elever som lærere en fornemmelse af deres lokale kirke med de muligheder og 

ressourcer den rummer, er formålet med besøget i kirken at understøtte de ting, som eleverne har 

hørt om og arbejdet med i høstmaterialet. Besøget åbner for at få ”levende” ord og billeder på nogle 

af fortællingerne, samtidig med at kirkerummet kan være en yderligere inspirationskilde til 

elevernes fantasi i forbindelse med udarbejdelsen af høstfrisen. 

Den overordnede tanke med besøget er, at eleverne hører om høstens rolle i kirken og i Bibelen, 

samt prøver kræfter med at synge de to høstsalmer, som indgår i projektet; salmerne kunne 

eventuelt læres til lejligheden. 

Besøgets konkrete indhold afhænger i et vist omfang af de lokale forhold: her tænkes eksempelvis 

på, om kirken er i besiddelse af relevante kalkmalerier og anden kunst, der kunne inddrages i denne 

sammenhæng, eller om kirken har en skæg gammel indsamlingsbøsse/-bakke eller lignende ting – 

eventuelt af nyere dato -, som kunne danne udgangspunkt for en dialog med børnene. 

Den lokale præst har som regel gode erfaringer med en form, der passer til stedet og tanken med 

kirkebesøget er således, at præsten frit tilpasser besøget efter de lokale forhold. 

I denne sammenhæng vil vi derfor blot formidle en vejledende skitse, der kunne understøtte det 

forløb eleverne har arbejdet med i forbindelse med høstprojektet: 

1. Præsten byder velkommen til kirken og fortæller lidt om sig selv og stedet. Herefter 

fortælles der om, hvordan man fejrer høst i den lokale kirke og hvilke traditioner, der knytter 

sig til stedet i den forbindelse. Der ledes efter eventuelle ”høstspor” i kirken. 

2. Høstsalmen ”Nu falmer skoven” synges. 

3. Præsten fortæller en høsthistorie – eventuelt lignelsen om sennepsfrøet. 

4. Høstsalmen ”Vi pløjed og vi så´de” synges. 

5. Eleverne stiller spørgsmål. 

6. Farvel 

Punkterne kan eventuelt komme i en anden rækkefølge, hvis det er mere hensigtsmæssigt.. 

- Er der mere tid, kunne man eventuelt tage eleverne med op til alteret og fortælle dem om ”Fader 

Vor”; – om ”det daglige brød” og alteret som ”spisebord”. 

Forslag til opgaver i forbindelse med kirkebesøget: 

• Forbered 10 spørgsmål til præsten hjemmefra. 

• Det kunne være sjovt at overraske præsten med at have indøvet de to høstsalmer inden 

besøget. 

49

6. Høstfrise 

Den endelige kulmination af de indtryk eleverne har fået under arbejdet med 

undervisningsmaterialet, besøget hos en landmand og kirkebesøget, skal findes i fremstillingen af 

en eller flere høstfriser. 

Det er tanken, at elevernes høstfriser skal stå tilbage som monumenter over høstprojektet – enten 

som en udstilling på den lokale skole eller eventuelt i den lokale kirke eller sognehus. 

I forløbet har eleverne beskæftiget sig med høsten i et fagligt krydsfelt, der spænder lige fra 

kristendomskundskab og historie til musik, dansk og billedkunst. 

Alle de mange indtryk samles nu i et kreativt forløb, hvor der udarbejdes en eller flere små 

billedfriser, hvor eleverne tegner, maler eller modellerer det, som har gjort størst indtryk på dem. 

Lærerens rolle i arbejdet er at skabe en ”mening i galskaben” – eksempelvis ved på forhånd at 

vedtage, at frisen skal handle om et bestemt tema: kan man enes om et enkelt tema, er det måske 

nok at lave en stor fælles frise på rullepapir, - er der oplagte ”drenge-” og ”pigetemaer”, kan der 

med fordel laves flere små; også på rullepapir eller papplancher. 

Forslag til forskellige temaer: 

• En fremstilling af de historier eleverne har hørt fra bibelen og i kirken. 

• En fremstilling med udgangspunkt i billedkunsten, høstsangene og høsttraditionerne. 

• En fremstilling af landbrugets udvikling. 

• Eventuelt en kombination af flere emner. 

Rent praktisk er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad der kan lade sig gøre. Vi har 

umiddelbart foreslået en ”tegneindfaldsvinkel”, hvor der benyttes rullepapir eller papplancher og 

maling/tusch, men man kunne også inddrage papmache, ler og meget mere. 

Frisen kan således med fordel laves i samråd med en lokal billedkunstlærer, der udover faglig 

kreativ ekspertise, også har indblik i, hvilke ressourcer, der er forhåndenværende. 

Fernisering: 

Når arbejdet med frisen eller friserne er afsluttet, kunne det være en ide at afholde en lille 

fernisering, hvor forældre fik mulighed for at se resultatet. 

Arrangementet kunne have tema af en lille ”høstfest”, hvor alle tog en lille ting med til at dække et 

fælles ”spisebord” med gode sager. Eleverne kunne ved denne lejlighed danse eller synge nogle af 

de sange, som de har lært – måske kunne de voksne lokkes til at være med! 

Afslutningsvis vil vi fra skoletjenesten gerne benytte lejligheden til at opfordre alle til at indsende 

billeder af resultatet til os; hvad enten der er tale om undervisningsforløb, besøg, udstilling eller 

høstfest, vil vi blive meget glade for at modtage billeder fra jer, som vi kan formidle videre på vores 

hjemmeside. 

50

7. Litteraturliste. 

Udvalgt litteratur, benyttet til høstmaterialet: 

• Bjørn, Claus; Porsmose, Erland: ”Landbrugets historie – kort fortalt”, Århus 1997 

• Bolvig, A.: Den ny Billedbibel, Viborg 2003 

• Gads Bibelleksikon, 

• Gyldendals Dansk Litteraturhistorie bd. 1-9 (jf. bd. 6), Danmark 2000 (1984, 1990) 

• Høyer-Christensen, P.: ”Kapellanen i Udby”, Kbh. 1935 

• Politikens Dansk Litteratur Historie bd. 1-4 (jf. bd. 3), Danmark 1962 

• Poulsen, V.(med forord af): Maleriets historie, Christiansfeld 1962 

• Malling, A.: Dansk Salmehistorie, bd.1-5 digterne, Kbh. 1962 

• Møller Kristensen, S.: ”Den store generation”, Viborg 1974 

• Politikens og Gyldendals Danmarks historie bind 7; København 2003 

8. Evaluering. 

Da vi selvfølgelig er interesserede i at kunne tilbyde anvendelige og gode undervisningsmaterialer, 

vil vi gerne høre fra jer, hvis I har forslag til eventuelle rettelser eller forbedringer, således at vi kan 

få mulighed for at finpudse materialet. 

Hvis du har ris eller ros til projektet og/eller ønsker til kommende projekter fra Skoletjenesten, så 

kontakt os på nedenstående adresser: 


Kirkestræde 10, 3670 Veksø Sj. 

Tlf.: 47171530 

Konsulent Sonja Nielsen – sn@bornogengle.dk 

Konsulent Jesper Jørgensen – jj@bornogengle.dk 

www.bornogengle.dk 

51

Høst – Guds gaver - Børn & Engle / Folkekirkens Skoletjeneste i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?