Kalkmalerier - Børn & Engle / Folkekirkens Skoletjeneste i ...

Kalkmalerier
- kirkens tegneserier
Detalje fra Skuldelev Kirke
FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE I FREDERIKSSUND PROVSTI
www.bornogengle.dk
2007

Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti
- et samarbejde mellem skole og kirke.
Vi har hermed fornøjelsen af at kunne præsentere undervisningsmaterialet ”Kalkmalerier –
kirkens tegneserier” fra Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti.
Formålet med kalkmaleriprojektet er, kort fortalt, at give eleverne mulighed for at stifte
bekendtskab med en vigtig del af deres kulturbaggrund gennem mødet med nogle af vores
spændende og smukke danske kalkmalerier.
Nærværende materiale henvender sig til folkeskolens mindste klasser og har sit primære
fokus på den visuelle formidlingskraft i kalkmalerierne - og så selvfølgelig også på det
praktiske arbejde med selv at skulle kreere og udstille fantasifulde nye kalkmalerier ud fra et
forhåbentligt inspirerende og sjovt forløb.
Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti har til formål at fremme samarbejdet
mellem skolerne og folkekirken i Frederikssund provsti.
Skoletjenesten skal styrke kontakten mellem skolerne og de lokale kirker gennem tværfaglige
projektforløb, kortere og længere undervisningsforløb, fællesarrangementer for provstiets
skoler m.v.
Skoletjenesten kan afholde kurser for skolens lærere og kirkens præster og
sognemedhjælpere. Endvidere kan skoletjenesten etablere og virke som idébank for
kristendomsfaget i skolen.
Arbejdet foregår på folkeskolens præmisser og er målrettet mod alle elever, uanset kulturel
eller religiøs baggrund. Folkekirkens skoletjeneste giver eleverne mulighed for at blive
bevidste om den kristne kulturbaggrund, der er en vigtig del af det danske samfund.
For yderligere information om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti se:
www.bornogengle.dk
- Her kan du bl.a. finde kontaktoplysninger, samt få information om kommende tilbud fra
Folkekirkens Skoletjeneste.
Rigtig god læse- og arbejdslyst!
Med venlig hilsen fra Skoletjenestens konsulenter
Sonja Nielsen & Jesper Jørgensen
2

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning
2. Kalkmalerier og samtiden
3. Perioder og stilarter
4. Teknik
5. Motiver og værksteder
6. Billedsamtaler og kirkebesøg
7. DRAABY KIRKE - bebudelse og fødsel
8. Kopiark Til: Billedjagt i Draaby kirkes kalkmalerier
9. SKIBBY KIRKE - bebudelse, fødsel og fremstilling
10. Kopiark Til: Billedjagt i Skibby kirkes kalkmalerier
11. JØRLUNDE KIRKE - Bordscene og Indtoget i Jerusalem
12. Kopiark Til: Billedjagt i Jørlunde kirkes kalkmalerier
13. SMØRUM KIRKE - Mand spiser sig selv - og grove løjer
14. Kopiark Til: Billedjagt i Smørum kirkes kalkmalerier
15. SKULDELEV KIRKE – fanden på væggen og bomærker.
16. KYNDBY KIRKE – Marias død.
17. Kreativt forløb – vi laver og udstiller kalkmalerier
18. Udvalgt litteraturliste
Bilag – overheads til billedsamtaler
3
4
5
6
7
8
11
13
17
18
21
22
25
26
29
30
31
33
34

1. INDLEDNING
I middelalderen var det en helt anderledes oplevelse at komme i kirken til gudstjeneste, end det er i
dag. Dengang foregik gudstjenesten for det meste på latin – og kirkegængerne kunne derfor ikke
forstå, hvad præsten sagde, når han f.eks. læste op af bibelteksterne.
De fleste mennesker var analfabeter og tilgangen til bøger var desuden stærkt begrænset.
Kirkegængernes eneste måde at opleve bibelhistorierne på var derfor gennem øjnene – når de så på
kalkmalerierne på kirkens vægge og lofter.
Dengang var det ikke sædvane, at ”almindelige mennesker” havde billeder på væggene derhjemme
og de få billeder, der dengang fandtes havde derfor stor magt over sindet. Det må have været
overvældende at træde ind i kirkerummet – næsten som at træde ind midt i et maleri – eller en
billedbog.
Når man ser på kalkmalerier, står man ikke uden for billedets ramme, man træder tværtimod
indenfor i billedrammen og omkranses af billedet og bliver således på en måde en del af hele den
kalkmalede udsmykning, der udgør billedet.
Udtrykket at ”gå ind i et billede” er i bogstaveligste forstand relevant, når man ser på kalkmalerier.
Billederne hænger ofte sammen i helheder som billedserier, og fortæller dermed en fortløbende
historie; bibelhistorien – som en tegneserie eller en billedbog.
Billederne er malet ud fra et middelalderligt livssyn og man har ofte brugt den middelalderlige
hverdag til at illustrere de fromme emner. Kalkmalerierne fortæller os derfor også en masse om,
hvordan livet formede sig i Danmark på den tid.
Dette undervisningsmateriale indledes med et kort baggrundsafsnit om kalkmalerier; deres plads i
samtiden, deres forskellige stilarter, teknik og motiver.
Herefter følger et afsnit, der rummer oplæg til billedsamtale, som forberedelse til kirkebesøg i de
enkelte kirker. (Herunder er indsat kopi-ark med opgaver til selve kirkebesøget.)
Endelig afsluttes projektet med et oplæg til kreativt arbejde, hvor eleverne har mulighed for selv at
fremstille kalkmalerier.
Dette materiale kan læses som inspiration til arbejdet med kalkmalerier. For yderligere litteratur om
emnet henvises til litteraturlisten sidst i projektet.
Kalkmalerier skal imidlertid ikke læses, de skal ses på stedet, midt i de sogne, for hvis beboere de
blev skabt. Derfor drag først og fremmest ud i kirkerne!
God fornøjelse!
4

2. KALKMALERIER OG SAMTIDEN
Danmark skiller sig ud blandt andre europæiske lande, fordi vi både har flest kalkmalerier og har
forstået at bevare dem. Malerierne dækker i større eller mindre udstrækning hele perioden 1100-
1600. De kalkmalerier, der er bevaret, kender vi hovedsagelig fra kirkerne, men alt tyder på, at de
også har været i herregårde, borgerhuse og bondegårde.
Danmark var i 1100-1200 tallet et høvdingesamfund, der bestod af en lille gruppe af ”fuldborgere”,
som ejede det meste at jorden. De blev kaldt fuldborgere, fordi de havde fulde rettigheder i
samfundet i modsætning til dem, der ikke ejede jord. Fuldborgernes jordbesiddelser bestod af en
række af godser, som blev bestyret af en ”bryde”, som var en forvalter af godset eller gården.
Brydegårdene, som de kaldtes, blev drevet ved hjælp af landarbejdere og småhusmænd, der blev
ansat ved gårdene.
I 1100-1200 tallet hørte kirkerne under et værgesystem. Det var grupper fra samfundets øverste lag,
som kongefamilien og stormændene, der lod kirkerne opføre på deres egne jorder og som bestemte,
hvordan kirkerne skulle udsmykkes. Det er dog ret sandsynligt, at velstående bønder i samfundet
har bidraget til kirkebyggeriet og betaling af udsmykningen.
I løbet af middelalderen blev det direkte ejerskab af kirkerne erstattet af et patronat, hvor
herremændene stadig stod som ejere, men forvaltningen af bygningen, vedligeholdelse og
udsmykning blev overdraget til to kirkeværger, som valgtes blandt sognets befolkning.
I 1300 tallet var der en nedgang i befolkningstallet, især p.g.a. de store pestepidemier. Den danske
befolkning blev reduceret med mellem en tredjedel og halvdelen, og det betød et stort underskud af
arbejdskraft i landbruget. Brydegårdesystemet var ikke længere rentabelt og de store hovedgårde
blev udstykket til mindre fæstegårde. Ved fæstegårdene blev der ansat bønder – fæstebønder – til at
stå for den daglige drift. Selvom fæstebønderne ikke selv ejede deres jorder betød den nye ordning i
landsbyfællesskaberne en større selvstændighed og selvfølelse for den enkelte bonde. De fik større
indflydelse og øget økonomisk magt og forskellene blandt befolkningen udjævnedes op mod
reformationen.
Efter reformationen overgik kirkerne og kirkens gods til kongen.
I middelalderen har kirken og troen gennemsyret hele samfundet og hverdagslivet. Man kendte slet
ikke til den adskillelse, vi har i dag, mellem samfund og religion. Et liv uden troen og kirken var
utænkeligt i middelalderen. Det er egentlig først med industrialiseringen, at der sker en adskillelse
mellem samfund og religion.
Den store frygt i middelalderen var frygten for djævelen, hekse og andre frygtelige væsener, som
ustandselig prøvede at plage mennesker med sygdomme og lemlæstelse, at fordærve afgrøderne og i
menneskets dødsøjeblik at føre sjælen direkte ned i et gloende helvedesgab, som det er skildret på
mange kalkmalerier. Især de store pestepidemier i senmiddelalderen forstærkede folks tro på en
vred og straffende Gud, som forvarslede verdens undergang og dommedag.
Kirken og præsterne forstærkede denne tro ved at forkynde i prædikener, via kalkmalerier og
helgenlegender, at Gud var vred på mennesket, fordi det var en synder. Men samtidig prædiker
præsterne også, at kirken er den eneste vej for mennesker at gå, hvis de vil undgå at havne i
skærsilden og evig straf. Præsterne opfordrede folk til at leve i askese og gå regelmæssig til
syndsforladelse. Derudover velsignede præsterne markerne og afgrøderne, bestænkede kvæget med
vievand og lavede processioner med kors og helgenbilleder for at undgå, at djævelen skulle gøre
husdyrene syge og ødelægge afgrøderne.
5

3. PERIODER OG STILARTER
Romansk stil
Perioden 1050-1250/1300 kaldes den romanske stil og betegner både stilen i kirkebygningerne og i
kalkmalerierne. Kirkebygningen er først og fremmest karakteriseret ved, at der har været en enkelt
række med bænke langs væggene. Det var en elitær kirke med plads udelukkende til de af sognets
beboere, der var jordbesiddere – fuldborgerne. Et andet karakteristisk træk er de flade trælofter, som
medførte, at kalkmalerierne kun blev malet på væggene.
De romanske kalkmalerier er meget stive i deres udtryk
og der er næsten ingen bevægelse i figurerne. Majestas
domini, som er et billede af Gud i al sin magt, pragt og
herlighed omgivet af de fire evangelister, er det
dominerende motiv i det romanske kalkmaleri i
Østdanmark. Portrætter af Jesus fremstiller ham oprejst
og uden tornekrone, men i stedet med kongekrone.
Vægfladen er fuldt udmalet i det romanske kalkmaleri.
Det romanske kalkmaleri findes bl.a. i Skibby og
Jørlunde kirker, som der kan ses eksempler på her til højre.
Den romanske stil er også kendetegnet ved ikke at have
specielle nationale og lokale motiver og særpræg, men er
en udpræget ensartet stil overalt i Europa. Stilen har sine
rødder i de byzantinske og romerske mosaikker, der
gengiver kejserhoffets pragt og ceremonier.
Gotisk stil
Perioden 1275-1536 kaldes den gotiske stil, som oprindelig er en nedsættende betegnelse for
arkitektur og malerkunst fra høj- og senmiddelalderen. Navnet betyder goternes stil og goter er en
anden betegnelse for barbarer.
I gotikken bliver kirkerne udvidet med flere stolerækker således, at der var plads til en langt større
del af sognets befolkning. Ligeledes blev selve kirkerne udvidet med tårne og kapeller og som det
mest karakteristiske blev kirkerne forsynet med hvælvinger, hvor der blev plads til de mange nye
kalkmalerier.
Stilskiftet mellem den romanske og gotiske periode ser man et skægt eksempel på i Jørlunde kirke,
hvor de romanske kalkmalerier er delvist dækket af de ”nye” gotiske hvælvinger og man kan se en
fremstilling af Jesus, hvor hans krop stadig er synlig, men hovedet er ”på loftet” oppe over
hvælvingen.
6

Der er stor forskel på de romanske og gotiske kalkmalerier. I Gotikken ophører den fulde opmaling
af væggene og den hvide kalkpuds træder frem som baggrund for malede scener og figurer.
Figurerne er kendetegnet ved større bevægelse, en spinkel mere livfuld krop, et stort og ofte bøjet
hoved på en tynd hals, store øjne og store hænder. Motivvalget er meget mere omfangsrigt end i de
romanske kalkmalerier, især i sengotikken, hvor bønderne fik mere magt. Det er fra denne periode,
man finder de mange billeder af Adam, der pløjer og Eva som bondekone. De bibelske motiver og
hverdagslivet skulle afspejle hinanden.
4. TEKNIK
I den gotiske stil fremstilles Jesus oftest som lidende på
korset.
Kort sagt, kan man sige, at det romanske kalkmaleri med
den udprægede brug af majestas domini og et kirkerum
med få bænke afspejler et samfund, hvor høvdingen/
herremanden havde brug for at vise sin magt overfor
sognets indbyggere.
Den gotiske stil viser derimod, med sin motivrigdom og
de bibelske personer med bondedragt, et samfund hvor
bonden har en større magt og større selvfølelse omkring
sit værd.
Tidsforbruget på at male et kalkmaleri har ikke været specielt omfattende. Forsøg har vist, at en
uøvet person kan male et areal på 3 x 2 meter på 8-9 timer. For en professionel kalkmaler har
tidsforbruget måske kun drejet sig om 5-6 timer. Hvis man regner med, at kalkmalerne kun har
malet i de tre lyse sommermåneder, har de kunnet male en 2-3 kirker om året.
Der er kun brugt få dyre farver i kalkmalerierne som f.eks. lapis lazuli, de mest almindelige farver
er jordfarver, som fandtes på stedet. Det har altså ikke været så dyrt at udskifte kalkmalerierne, hvis
man blev trætte af dem og derfor ser man ofte flere lag kalkmalerier oven på hinanden.
Der er to former for kalkmalerier, som enten er afhængig af, om kalken er våd eller tør, når billedet
bliver malet.
Hvis billedet bliver lavet på våd kalk, kaldes det al fresko. På våd kalk indgår farverne i en kemisk
forbindelse med kalken og bliver uforgængelig, også selvom de overkalkes. Bygmesteren
afleverede kirken færdigpudset, herefter huggede maleren hvælvingen op med en pikhammer og
kom fint glittet nyt puds på, som blev malet, mens den var våd. Maleren udførte først konturerne og
udfyldte så felterne med farve.
De sidste detaljer nåede maleren ikke altid inden pudset var tørt, det blev derfor til al secco, som det
hedder, når man maler på tørt puds. Denne metode er ikke så holdbar, da farverne ikke indgår en
kemisk forbindelse, men ligger uden på underlaget. Hvis man tilsatte bindemiddel som æggehvide,
ostestof eller kalk, kunne man forlænge holdbarheden, men billederne gik som regel tabt ved
overkalkning.
(Oplysninger fra: ”Draaby kirke – tro og legender i middelalderen” af Poul Herskind).
7

5. MOTIVER OG VÆRKSTEDER
Kalkmalerierne er ikke lavet af kun en person, i stedet taler man om et ”værksted”. Man forestiller
sig, at en mester med svende og arbejdsmænd er blevet bestilt til at udføre et maleri i en bestemt
kirke. Mesteren har været den teologiske og kunstneriske ansvarlige overfor bispen, præsten eller
kirkeværgen, som havde bestilt arbejdet.
Kalkmalerierne i f.eks. Dråby kirke er af et værksted, der er kendt som Isefjordsværkstedet, fordi
værkstedets arbejde er centreret i kirker omkring Isefjorden. Isefjordsværkstedet er aktivt i perioden
fra 1460 til 1480.
Motiverne for Isefjordsværkstedet er fra det gamle testamente, skabelsen, syndefaldet og historien
om Kain og Abel. Fra det nye testamente er det Jesu barndomshistorier og lidelseshistorie. Af
helgenlegender er Laurentiuslegenden meget brugt i Isefjordsværkstedet. Klædedragter og
redskaber er typisk samtidige middelalderlige.
Af andre kendte værksteder kan f.eks. nævnes Elmelundemesteren, der har malet kirker på Møn,
Lolland og Falster og Jørlundemesteren, der har malet Skibby og Jørlunde kirker.
Selvom de forskellige værksteder havde hver deres specialer og yndlingsmotiver, er der nogle
fælles regler, som gælder for alle kalkmalerier. I middelalderens kalkmalerier er det ikke alle steder,
der er malet billeder af Gud og dette er begrundet i det andet bud, som lyder: ”Du må ikke gøre
noget billede af mig.” Derfor ses Gud mange steder afbilledet som Guds øje eller hånd.
Det har også stor betydning, hvordan figuren er fremstillet. En mand afbilledet lige forfra i frontal
kropsstilling og med ansigtet lige frem en face er ikke en almindelig mand, men enten Gud, Jesus
eller en helgen. Når en figur fremstilles en face, bliver øjnene meget fremtrædende og overvåger
beskueren.
Almindelige mennesker males i trekvart profil, både når de er i ro og når de er i bevægelse. Dette er
specielt interessant, når det gælder Jesus, fordi han både fremstilles en face og i trekvart profil, for
at understrege, at han både er Gud og menneske!
Mennesker afbilledet i ren profil viser ondskab, det kunne være Judas eller bødler. Teatersproget
har også en vis afsmitning på kalkmalerierne, onde personer hopper og springer rundt på billedet,
mens gode mennesker/helgener står roligt og værdigt.
Ved at vise figurerne i forskellige positioner kunne betragteren af kalkmaleriet hurtigt vurdere om
det drejede sig om en menneskelig skikkelse eller Gud, Jesus eller en helgen eller en ondskabsfuld
person.
En stor del af motiverne for kalkmalerierne omhandler religiøse personer og begivenheder fra
bibelen. Men motiverne rummer også mange personer og handlinger, som man ikke umiddelbart
kan definere ud fra bibelen og helgenberetningerne. Det drejer sig om groteske figurer som
vrængemasker, kentaurer, havfruer og scener som smørkærning og blasfemisk optræden (Smørum).
Som tidligere nævnt var Majestas Domini, Gud i alt sin pragt og vælde, det dominerende motiv i
den romanske periode. Dette motiv afløstes i den tidliggotiske periode af Marias Himmelkroning,
som afspejler samtidens politiske forhold, hvor kvinder var regenter for barnekonger og
kulminationen på denne periode var kroningen af Margrethe d. 1. til dronning. Efter Margrethes død
i 1412 ophører gradvist afbildningen af Marias Himmelkroning.
8

For perioden 1300-1400 er de hyppigste motiver;
dommedag, skabelsen, evangelisterne, helgener,
bebudelsen, engle og Memento Mori motiver.
Memento Mori = ”husk at du skal dø” skulle minde
betragteren om sin egen dødelighed og er oftest
fremstillet som kronede fyrster, der midt i livsglæde og
pragt møder dødninge eller skildret som et livshjul, hvor
de samme fyrster ender som dødninge sidst i hjulet.
Der er to slags helgenbilleder; de fortællende og de symbolske. De fortællende er illustrationer til
helgenlegenderne, som f.eks. Skt. Laurentius legender, der bliver fortalt i Dråby kirke. De
symbolske helgenbilleder fremstiller helgenen i sig selv og ikke i en bestemt situation og er tænkt
som et andagtsbillede, som folk kunne henvende sig til i bøn.
Skt. Laurentius var skytshelgen for bl.a. de fattige og han
beskyttede mod en lang række sygdomme som brandsår
og rygsmerter. Ifølge legenden var Laurentius en af
Roms syv diakoner, der havde ansvar for kirkens skatte.
Under kristenforfølgelserne befalede kejseren, at alle
kirkens rigdomme skulle gives til ham. Laurentius
skyndte sig at forære alle kirkens penge til de fattige og
førte dem til kejseren med ordene: ”Se her er kirkens
sande rigdom!” Kejseren blev vred og bestemte, at
Laurentius skulle lide en pinefuld død og han blev stegt på en rist. Men efter sigende skulle
Laurentius have beholdt sit gode humør lige til det sidste og have sagt: ”Vend mig om, stegen har
nok på denne side!”
De mest almindelige fremstillinger af engle er af Gabriel og Michael. Gabriel er den engel, der
fortæller Jomfru Maria, at hun skal føde Jesus. Michael ses ofte afbilledet som den engel, der vejer
sjælene på dommedag, han forsøger at trække vægtskålen ned, mens djævelen forsøger at skubbe
skålen op.
I perioden 1400-1550 bliver motiverne suppleret med Kristi barndoms- og lidelseshistorie og meget
bemærkelsesværdigt også en lang række ”groteske” skikkelser som havfruer, djævle, kykloper,
gøglere og dyrelignende væsener. Ligeledes ser man fremstillinger af smørkærning, ølbrygning og
akrobatik.
I mange kirker finder man billeder, som man i dag nærmest ville kalde blasfemiske. I Smørum kirke
finder man f.eks. billeder af gøglere, der ”går på toilettet” lige ved siden af et billede af nadveren.
Der er ikke nogen entydig forklaring på disse billeder. Det kan have været bønderne og dem der
udsmykkede kirken, som har villet gøre oprør mod en elitær religiøs forkyndelse. Det er også
muligt, at det er en afbildning af den katolske kirkes ”kirkespil”, hvor man opførte teaterstykker,
som omhandlede vigtige begivenheder i bibelen, i pausen i disse kirkespil var der underholdning af
gøglere. Men som tidligere nævnt, er det også vigtigt at huske, at der i middelalderen ikke var en
skarp adskillelse mellem den religiøse verden og hverdagslivet med alle dets kropslige udtryk!
Mennesker i middelalderen har ikke set noget forkert i at ”toiletbesøg” var til mere eller mindre
offentlig beskuelse og når gæsterne ved nadverbordet havde fortæret Jesu legeme og blod, så var det
bare naturligt, at det skulle ud igen!
Efter reformationen forsvandt kalkmalerierne ikke eller blev malet over, som man tidligere har
troet. Modsat mange andre lande havde vi i Danmark ikke nogen ”billedstorm” med ødelæggelse af
9

helgenbilleder og overmaling af kalkmalerier. Der blev ikke malet så mange kalkmalerier efter
reformationen, men det skyldes mere, at de ikke længere var så moderne.
Der er dog få ændringer at spore i kalkmalerierne efter reformationen. Skt. Anna (jomfru Marias
mor) blev dyrket som et symbol for de nye familiedyder, der var kendetegnende for
reformationstankerne. Desuden blev der ikke længere malet billeder af Maria og helgenerne, men
der blev stadig malet billeder fra bibelhistorien.
Med pietismens (pietas=fromhed) ankomst i 1600 tallet ophørte man med at male kalkmalerier. Nu
blev kirkerummene kalket over, så de kunne fremstå lyse og lette.
10

6. BILLEDSAMTALER OG KIRKEBESØG
I begyndelsen af 2007 udkom en børnebog om kalkmalerier: ”Hvad tror du? – En børnebog om
kalkmalerier” af Peter Maltha, Birgit Pedersen og Finn Lykke Schmidt på forlaget KLIM.
Bogen er blevet til med udgangspunkt i børns umiddelbare og overraskende kommentarer til
udvalgte kalkmalerier.
Axel Bolvig, som er professor i kalkmalerier og har skrevet adskillige bøger om emnet, har skrevet
forordet til børnebogen. Det lyder som følger:
Forord til de voksne børn
Af børn kan man høre sandheder og få uforglemmelige kommentarer til alt – også kalkmalerier.
Børn er umiddelbare, de er gode til at se og iagttage, og de er ikke bundet af de voksnes viden og
erfaringsverden.
Når man som i denne bog fjerner kontekst og ikonografi fra vores århundredegamle, vidunderlige
kalkmalerier og derefter lader børn opleve dem, får man i stribevis af originale, overraskende og
øjenåbnende kommentarer.
Børnenes mangel på historisk og teologisk baggrundsviden er en parallel til den mangel på viden
og referencerammer, der gjaldt for middelalderens betragtere: De fleste kunne ikke læse, de kendte
ikke til bibelens tekster, men kun til genfortællinger.
Mænd, kvinder og børn stod for fem hundrede år siden og gyste, grinede og undrede sig, mens de
kommenterede malerierne i deres sognekirke på samme fordomsfri og ubundne måde, som børn gør
i dag. En fordomsfrihed, som ikke er udtryk for blasfemi, krænkelse eller hån, men for børns
konkrete og realistiske oplevelser – tilsat en god portion naturlig fantasi.
Ingen bør snyde sig selv for den oplevelse at give sig hen til kalkmaleriernes fantastiske
billedfortællinger. Der er masser af disse spændende fortællinger spredt ud over det ganske land,
så tag blot børnene ved hånden og slip fantasien løs.
Lad de hellige skikkelser svæve levende og muntert.
Axel Bolvig
Billedet til højre viser et eksempel på tilgangen til
kalkmalerierne fra samtalebogen ”Hvad tror du?-
en børnebog om kalkmalerier”, hvor spørgsmålet
til billedet lyder:
SKAL DEN LILLE MAND VASKES?
Nedenstående del af materialet lægger op til
samme tilgang til kalkmalerierne.
For hver kirke er der valgt et eller to billeder, som
skal lægge op til en samtale med børnene.
Billederne er vedlagt bagest i dette materiale som
overheads.
Hvad ser de på billederne? Hvem og hvad mon det forestiller? Hvad tror du?
11

Som forberedelse til kirkebesøget kan børnene via de udvalgte billeder stifte bekendtskab med
billedsproget og stilarten fra netop den kirke de skal besøge.
Som en hjælp til læreren er der i forbindelse med hver kirke en lille kort beskrivelse af
kalkmaleriernes særpræg i netop denne kirke. Desuden er der i forbindelse med hvert billede en
detaljeret beskrivelse af billedets indhold. Billedsamtalerne skal dog ikke begrænses af denne
beskrivelse; det er tanken, at børnene i første omgang selv skal have lov at opleve, fortolke og
kommentere billederne.
I forbindelse med hvert billede følger en kursiveret tekst, som er uddrag, hentet fra Johannes
Møllehaves børnebibel. Disse tekster kan fungere som højtlæsning eller baggrund for genfortælling
af de bibelfortællinger, som udtrykker handlingen i kalkmaleriet.
Ved selve kirkebesøget, vil den lokale præst kunne fortælle meget mere om alle de andre
kalkmalerier, børnene vil stifte bekendtskab med ved besøget.
Der er udarbejdet et kopi-ark hørende til hver kirke. Kopi-arket kan bruges ved kirkebesøget, og
fungere som udgangspunkt for en billed- eller ”skattejagt” i kirkens kalkmalerier, hvor børnene selv
kan gå på jagt i motiverne og løse opgaverne på kopi-arket – måske kan I selv udvide detektivjagten
med temaer, som I har beskæftiget jer med i klassen.
Det er en god idé, efter skattejagten, at gå arket igennem i kirken i fællesskab og få børnene til at
udpege, hvad de har fundet i kalkmalerierne.
GOD FORNØJELSE!
12

7. DRAABY KIRKE - bebudelse og fødsel
INDLEDNING
Kalkmalerierne i Draaby kirke er malet/udført af det værksted, man kalder Isefjordsværkstedet og er
malet omkring år 1460-1480.
Navnet på værkstedet skyldes, at man engang mente, at værkstedet mest koncentrerede sig om at
male kirkehvælv i området omkring Isefjorden.
Man kan forestille sig, at en malermester har været den kunstneriske ansvarlige for malerierne og
har haft svende og lærlinge til at udføre det grove arbejde; som at sætte stilladser op, blande farver
osv. Malermesteren har uden tvivl haft en billedbibel som forlæg, som han arbejdede ud fra.
Isefjordsmesterens og Isefjordsværkstedets billeder kan man kende på nogle karakteristiske træk –
især når man kigger på personerne, hvis ansigter er rundkindede med store, lidt skæve øjne.
Et andet karakteristisk træk ved Isefjordsværkstedet er de trefarvede zig-zag bånd og de let
genkendelige rudemønstrede gulvtæpper og vægtæpper rundt om i malerierne.
BILLEDSAMTALE
Bebudelse
Bebudelsesbilledet ser en
smule anderledes ud end de
øvrige billeder i Draaby
kirke, da det er malet af en
Magnus Petersen, som fandt
malerierne i slutningen af
1800-tallet.
Det var helt almindeligt, at
de malere, der restaurerede
billederne, selv reparerede
og tilføjede dele til
malerierne, så bibelhistorien
kunne blive ”komplet”, hvis
tiden havde udvisket
elementer fra kalkmaleriernes
bibelfortælling.
Ærkeenglen Gabriel med imponerende store vinger træder frem for Jomfru Maria, der har langt
udslagent hår og holder hænderne i bedestilling. (det lange udslagne hår var et tegn på, at Maria var
jomfru).
Ved Jomfru Marias side ligger to bøger, den ene opslået. Denne detalje er ofte gengivet i
forbindelse med bebudelsesscenen. Mange har gættet på, at den bog, som Maria læser i, da englen
kommer til hende, er det gamle testamente – nærmere betegnet Esajas’ bog, som indeholder
profetien, forudsigelsen om, at Jesus skal fødes. På den måde knyttes det gamle og det ny
testamente sammen.
Mellem englen og Jomfru Maria står en vase med liljer. Liljer er et symbol på renhed.
13

Gabriel holder et skriftbånd i hænderne (med indgangshilsenens ord: Vær hilset, du benådede,
Herren er med dig) – og bag Maria svæver et tilsvarende skriftbånd (med ordene: Se, jeg er Herrens
tjenerinde, mig ske efter dit ord) – begge skriftbånd på latin – naturligvis.
Skriftbåndene fungerer altså som datiden ”talebobler”, som vi kender dem fra nutidens tegneserier,
når det skal fortælles, at personerne siger noget.
Hele bebudelsesscenen udspilles på et (gulv)tæppe. Sådan fortæller maleren os, at det hele foregår
indendørs.
Læg også mærke til det lille hus i baggrunden af billedet (bag Maria) – også dét er et symbol på, at
scenen foregår indendørs.
Glorierne om figurernes hoveder skal fortælle os, at det er hellige ”personer” på billedet.
Maria og Gabriel
Maria boede i byen Nazaret og var, selv om hun kun var 15 år, allerede forlovet med Josef, som var
tømrer og ud af Davids slægt – den David, som var jødernes konge og levede 1000 år før Josef.
Jøderne syntes, at kong David var den mest strålende af alle deres forfædre, fordi kong David
gjorde Israel til et stort rige, som dog senere faldt fra hinanden og blev delt i et land mod nord og
et land mod syd.
En dag sendte Gud sin engel Gabriel til Nazaret. Gud forklarede ham, at han skulle gå ind i det lille
hus i byen, hvor Maria boede, og Gud hviskede ham i øret, hvad han skulle sige til hende. Gabriel
ledte hele byen igennem for at finde huset.
Maria var alene hjemme, da englen Gabriel pludselig stod foran hende i et stærkt lys, ligesom en
ild. Gabriel sagde: ”Jeg hilser dig, Maria. Gud har foretrukket dig frem for alle kvinder i verden.
Jeg hilser dig, du velsignede blandt kvinder.” Maria blev bange og tog hånden optil munden i
forskrækkelse.
Men Gabriel sagde til hende: ”Du skal ikke være bange, Maria, Gud vil være med dig. Du skal
blive gravid og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Jesus er det samme navn som Josva
og betyder: Gud frelser. Og han skal blive stor og kaldes Guds søn. Og Gud vil give ham en trone
som den, kong David havde. Han skal være himlens konge, og der skal ikke være ende på hans
rige.” Maria tog hånden fra munden og sagde til englen: ”Det forstår jeg ikke. Jeg har ikke kendt
nogen mand i mit liv, hvordan skal jeg så kunne føde et barn?” Englen svarede hende: ”Guds ånd
skal komme over dig, Guds kraft skal overskygge dig, og derfor skal den, du føder, også kaldes
hellig. Han skal kaldes Guds søn.”
Maria tænkte sig lidt om, men sagde så med sikker stemme: ”Se, jeg er Guds tjenerinde. Lad det, du
har sagt, ske mig!”
14

Jesu Fødsel
Vupti – på næste
billede er der gået 9
måneder. Hovedscenen
er her Jesu fødsel.
På et fornemt mønstret
tæppe knæler Jomfru
Maria, hvis lange
udslagne hår nu delvist
er dækket af et
hovedklæde. (igen er
tæppet et tegn på, at
scenen foregår
indendørs).
Hun knæler i tilbedelse
af Jesusbarnet, der
ligger i en strålekrans med en grøn, fint udsmykket glorie om hovedet. Jesus-barnet ser ikke
udpræget nyfødt ud, (det var almindeligt at fremstille spædbørn – som ”mini-voksne”), han er endda
fremmelig nok til at ligge med sin højre hånd løftet til velsignelse!
Manden til venstre i billedet er Josef, som er uden for tæppet og dermed udenfor stalden.
Han er (meget praktisk) ved at varme tæpper! Josef fremstilles ofte i færd med praktisk arbejde i
forbindelse med Jesu fødsel – han varmer tæpper eller laver suppe – eller han er træt faldet i søvn.
Bemærk at Josef ikke er hellig nok til at være fremstillet med en glorie.
Stedet er naturligvis stalden, hvor oksen og æslet er i gang med at æde fra krybben.
Det hele ser ikke så fattigt og fortvivlet ud, som det fremstilles i jule-evangeliet. Stalden er
tværtimod malet med spir!
De øvrige huse i baggrunden skal forestille Betlehems huse.
Til højre i billedet skimtes en af hyrderne på marken udenfor stalden. Han spiller på sækkepibe og
er omgivet af bukke. Over ham svæver englen med et skriftbånd hvorpå der står: Ære være Gud i
det højeste. (igen en middelalderlig ”tale-bobbel”).
Jesu fødsel – julenat
Josef og Maria boede i byen Nazaret mere end 200 kilometer fra Betlehem. Det var i Nazaret,
englen havde vist sig for Maria og sagt til hende, at hun skulle føde Jesus, som er Guds søn. Og det
var i Nazaret, Josef havde sit lille tømmerværksted. Men nu kom der altså besked fra den romerske
kejser Augustus, at alle skulle rejse til deres fødeby og lade sig skrive op i den store folketælling.
Og da Josef var af Davids hus og slægt og fra byen Betlehem, rejste han fra Nazaret i nord til
Betlehem sammen med Maria, som snart skulle føde.
…
Da Josef og Maria trætte og sultne og helt udmattede nåede frem til Betlehem, så var byen fuld af
mennesker, der var kommet alle vegne fra for at blive skrevet i den store folketællings bøger. Der
var så myldrende fuldt af mennesker, at Josef og Maria ikke kunne finde plads i nogen kro eller på
noget herberg. Så måtte de, som de allerfattigste, nøjes med at overnatte i en stald og sove i høet
blandt får og stude. Men Gud ville, at det var her, Maria skulle føde sit barn. Her blandt de ringeste
og fattigste. Guds søn, som skulle være et rigtigt menneske, skulle ikke fødes på et slot, men i en
15

stald. Der var ikke nogen vugge at lægge barnet i, og derfor lagde Maria sin lille dreng i en krybbe,
dom er det sted, hvor dyrenes foder ligger.
…
Den samme nat, Jesus blev født, lå nogle hyrder ude på markerne i nærheden af stalden i Betlehem.
Hyrderne lå og holdt øje med deres får om natten, for der kunne jo komme vilde dyr og angribe
dem. Det var bælg-mørkt derude på markerne, så hyrderne havde tændt et lille bål for at holde de
vilde dyr på afstand – og for ikke at blive helt væk i mørket. Pludselig så de et stærkt lys på himlen.
Det var så stærkt, at de næsten blev blinde. De blev virkelig bange.
Da stod en engel fra himlen foran dem og sagde: ”I skal ikke være bange! Jeg er kommet for at
fortælle jer en glæde, som skal være for alle. Ikke kun for jer, men for alle mennesker. I dag er der
født jer en frelser, i Betlehem, i Davids by. Han er den, som alle har ventet skulle komme. Han er
hele jordens Herre. Jeg giver jer et tegn på, at det jeg siger, er rigtigt: I skal gå, til I ser en stald,
som der falder et stærkt lys på fra en helt ny stjerne. I stalden skal I finde et barn i krybben, som
dyrene æder af. Hans mor har svøbt ham i nogle gamle klude.”
Og lige med det samme blev himlen fuld af engle, som sang: ”Æret være Gud i det høje. Og fred på
jorden og fred i alle mennesker, fordi Gud er kærlighed.”
16

8. Kopiark Til: Billedjagt i Draaby kirkes kalkmalerier:
Prøv om I kan finde følgende ting blandt kalkmalerierne:
(Tip – del kirkerummet ind i fire rum; kor, 1. fag, 2. fag og 3. fag, så I nemmere kan beskrive, hvor billederne er. Det
gør det lettere at finde dem igen):
Find den / de kronede slanger
Find Tiggerne
Find de tre vise mænd og deres gaver
Find Gulvtæpperne
Find Adam og Eva, der arbejder
Find Helvedes store gab
Find Slottet
Find hyrderne på marken
Find fugle og fisk, Sol og Måne
Find Jesus, der bærer sit kors
Find de to piskende mænd
Find Jesus, der står op af graven
Find englen med sværdet
Find Jesus, der får en tornekrone på
Find manden på risten
• Bonusspørgsmål: Hvor mange dyr og hvad for nogle kan du finde?
17

9. SKIBBY KIRKE - bebudelse, fødsel og fremstilling
INDLEDNING
I Skibby kirke finder man kalkmalerier fra to forskellige perioder: I kirkens apsis romanske malerier
fra ca. 1175. Forbillederne er byzantinsk-italiensk mosaikkunst – og i de romanske kalkmalerier er
Kristus ofte afbildet næsten som en romerkejser siddende ophøjet på sin trone, omgivet af sine
”hoffolk”, apostle og engle. De romanske billeder blev ikke skabt til glæde for menigheden, men til
Guds ære. Mange steder, som i Skibby, var de anbragt oppe i koret eller apsis, hvor kun kirkens
præster måtte komme og har kunnet se dem.
De øvrige kalkmalerier i Skibby kirke er højgotiske billeder fra ca. 1350. De typiske træk ved de
højgotiske kalkmalerier er figurernes røde pletter på kinderne, deres dybe hovedbøjninger og
næsten affekterede udtryksfulde og meget overdrevne hænder.
Tanken med at male hænderne så store og udtryksfulde er, at maleren har skullet fortælle
bibelhistorie uden ord; det er altså hensigten, at figurerne skal tale til beskueren, og for at
tydeliggøre ”tegnsproget” er hænderne tegnet alt for store i forhold til resten af kroppen.
BILLEDSAMTALE
Bebudelsen (øverst i billedet)
En pragtfuld engel med store farvestrålende vinger og flot dekoreret glorie står overfor jomfru
Maria med en bydende håndbevægelse; englen (Gabriel) bringer sit budskab med selvsikkerhed og
indtrængende overbevisning. Det bliver næsten tydeligt på ”tegnsproget”, at englen siger: Jeg
kommer med bud til dig (om at du skal føde Guds Søn).
Maria løfter den ene hånd forbavset, mens den anden drejes spørgende ind mod hende selv. Man
hører hende næsten sige: Hvem? Mig? Hendes hænder giver udtryk for nervøs tvivl og en både
afværgende og ydmyg holdning.
18

Også Marias hoved er omgivet af en glorie – kalkmaleriernes tegn på, at det hér er en hellig
”person”, der er fremstillet.
Maria er i øvrigt smukt klædt og sidder på et rigt udsmykket sæde, hun er fremstillet som en fornem
frøken. Borte er julesalmernes ”fattige jomfru”. Hér er det ingenlunde en fattig jomfru, der får
besøg af ærkeenglen Garbriel, men snarere ”jords og himmels moder” – den store ”hjælperske”,
som voksede frem i middelalderens Maria-digtning. Og tanken synes at være, at selveste denne
hellige ”himmeldronning” – ikke kunne fremstilles som en fattig pige!
Maria og Gabriel
Maria boede i byen Nazaret og var, selv om hun kun var 15 år, allerede forlovet med Josef, som var
tømrer og ud af Davids slægt – den David, som var jødernes konge og levede 1000 år før Josef.
Jøderne syntes, at kong David var den mest strålende af alle deres forfædre, fordi kong David
gjorde Israel til et stort rige, som dog senere faldt fra hinanden og blev delt i et land mod nord og
et land mod syd.
En dag sendte Gud sin engel Gabriel til Nazaret. Gud forklarede ham, at han skulle gå ind i det lille
hus i byen, hvor Maria boede, og Gud hviskede ham i øret, hvad han skulle sige til hende. Gabriel
ledte hele byen igennem for at finde huset.
Maria var alene hjemme, da englen Gabriel pludselig stod foran hende i et stærkt lys, ligesom en
ild. Gabriel sagde: ”Jeg hilser dig, Maria. Gud har foretrukket dig frem for alle kvinder i verden.
Jeg hilser dig, du velsignede blandt kvinder.” Maria blev bange og tog hånden optil munden i
forskrækkelse.
Men Gabriel sagde til hende: ”Du skal ikke være bange, Maria, Gud vil være med dig. Du skal
blive gravid og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Jesus er det samme navn som Josva
og betyder: Gud frelser. Og han skal blive stor og kaldes Guds søn. Og Gud vil give ham en trone
som den, kong David havde. Han skal være himlens konge, og der skal ikke være ende på hans
rige.” Maria tog hånden fra munden og sagde til englen: ”Det forstår jeg ikke. Jeg har ikke kendt
nogen mand i mit liv, hvordan skal jeg så kunne føde et barn?” Englen svarede hende: ”Guds ånd
skal komme over dig, Guds kraft skal overskygge dig, og derfor skal den, du føder, også kaldes
hellig. Han skal kaldes Guds søn.”
Maria tænkte sig lidt om, men sagde så med sikker stemme: ”Se, jeg er Guds tjenerinde. Lad det, du
har sagt, ske mig!”
Jesu fødsel (nederst til venstre i billedet)
I billedet nederst til venstre er der pludselig gået ni måneder! Jomfru Maria sidder på et mønstret
tæppe med en pude i ryggen og holder det nyfødte Jesus-barn. Ser man nøjere efter, opdager man, at
hun er i færd med at amme barnet!
Selvom kalkmaleriernes motiver er religiøse, har man ofte brugt det middelalderlige hverdagsliv til
at illustrere de fromme emner. Og i mange billeder blander de religiøse motiver sig med helt
dagligdags ting. Som hér på dette madonnabillede, hvor Jomfru Maria ammer Guds Søn..
Lidt længere til højre i fødselsbilledet sidder Josef med hånden under kind og er faldet i søvn – det
har sikkert også været en hård dag og nat; med rejsen til Betlehem og fødslen i stalden!
Bemærk at Josef ikke er fremstillet med glorie – dét er han altså ikke tilstrækkelig ”hellig” til. Han
er så almindelig, at han er faldet i søvn på selveste den første julenat..
19

Mellem Josef og Maria står et bord med to dyrehoveder, som skal forestille at være dyrene i stalden.
Og over hele den lille scene svæver julestjernen.
At Maria sidder på et tæppe, skal fortælle at scenen foregår indendørs – dyrene fortæller, at det er i
stalden vi befinder os. - Stalden er i øvrigt ikke voldsomt fattigt indrettet; der er både tæpper, puder,
stol og bord!!
Kalkmalerierne fortæller naturligvis også meget om middelalderens påklædning – de hellige
personer er jo fremstillet i de klædedragter, som man kendte til fra dagliglivet i den tid, hvor
billederne er malet.
Jesu fødsel – julenat
Josef og Maria boede i byen Nazaret mere end 200 kilometer fra Betlehem. Det var i Nazaret,
englen havde vist sig for Maria og sagt til hende, at hun skulle føde Jesus, som er Guds søn. Og det
var i Nazaret, Josef havde sit lille tømmerværksted. Men nu kom der altså besked fra den romerske
kejser Augustus, at alle skulle rejse til deres fødeby og lade sig skrive op i den store folketælling.
Og da Josef var af Davids hus og slægt og fra byen Betlehem, rejste han fra Nazaret i nord til
Betlehem sammen med Maria, som snart skulle føde.
…
Da Josef og Maria trætte og sultne og helt udmattede nåede frem til Betlehem, så var byen fuld af
mennesker, der var kommet alle vegne fra for at blive skrevet i den store folketællings bøger. Der
var så myldrende fuldt af mennesker, at Josef og Maria ikke kunne finde plads i nogen kro eller på
noget herberg. Så måtte de, som de allerfattigste, nøjes med at overnatte i en stald og sove i høet
blandt får og stude. Men Gud ville, at det var her, Maria skulle føde sit barn. Her blandt de ringeste
og fattigste. Guds søn, som skulle være et rigtigt menneske, skulle ikke fødes på et slot, men i en
stald. Der var ikke nogen vugge at lægge barnet i, og derfor lagde Maria sin lille dreng i en krybbe,
dom er det sted, hvor dyrenes foder ligger.
Fremstillingen i templet (nederst til højre i billedet)
Efter Jesu fødsel skulle han fremstilles i templet. (alt førstefødt mandkøn regnedes for helliget
Herren efter jødisk skik) – og man tog barnet med i templet for at fremstille det for Gud Herren.
(næsten som når små børn efter deres fødsel bæres hen og døbes og ”fremstilles” i kirken).
I templet mødte Josef og Maria den gamle mand Simeon. Han var blevet lovet, at han ikke skulle
dø, før han havde set verdens frelser. Og da Simeon så Jesus-barnet, blev han helt ude af sig selv og
tog barnet i sine arme og sagde: ”Nu kan jeg dø, nu har jeg set, at Gud har sendt sin frelse og
kærlighed til verden.”
Kalkmaleriet nederst til højre forestiller denne scene fra templet. Den skæggede mand til højre i
billedet er den gamle Simeon. Han læner sig hen mod Jesus-barnet og rækker sine store hænder
frem, som om han næsten siger: ”Må jeg holde barnet?”
På den anden side af Jesus-barnet står Jomfru Maria og holder sine hænder på barnet – med en
bevægelse, der både stolt viser ham frem og ømt passer på ham.
I midten står Jesus-barnet selv på alteret, hvilket må siges at være ret imponerende i betragtning af,
at han endnu skal være et spædbarn! Han ligner snarer en lille ”mini-voksen”, som endda er
fremmelig nok til at løfte sin højre hånd med de tre oprakte fingre: velsignelsestegnet.
20

10. Kopiark Til: Billedjagt i Skibby kirkes kalkmalerier:
Prøv om I kan finde følgende ting blandt kalkmalerierne:
(Tip – del loftet op i felter, så kan I bedre beskrive og huske, hvor billederne er)
Find den sovende soldat
Find fuglene – hvor mange er der?
Find Solen og Månen
Find Djævelen
Find de to hunde
Find de tre skeletter
Find de 5 engle
Find de 6 heste (måske er de to af dem æsler)
Find lammet
Find og tæl sværdene
Find regnbuen
21

11. JØRLUNDE KIRKE - Bordscene og Indtoget i Jerusalem
INDLEDNING
Kalkmalerierne i Jørlunde kirke hører til blandt de ældste kalkmalerier vi kender til – nemlig de
romanske malerier. Billederne er malet ca. 1150-75.
Billederne blev udført på en bestemt måde, næsten som efter et ritual, ligesom kirkens bønner blev
sagt på en ganske bestemt måde, i en bestemt rækkefølge.
Det var byzantinsk-italiensk mosaikkunst, der dannede forbillederne for malerierne. I Danmark
kunne man dog ikke lave billederne i mosaik – og havde næppe heller råd til det; men man kunne
skabe en illusion, som mindede om noget af mosaik-kunsten. Man modellerede f.eks. de ekstra fine
glorier i forgyldt stuk, hvilket der netop kan ses meget fine eksempler på i Jørlunde kirke.
I nøje pagt med forbillederne gjorde man desuden meget ud af dekorationerne langs kanten af
billederne; f.eks. borter med farvestrålende blomster og palmetter etc.
BILLEDSAMTALE
Bordscene
En fornemt klædt mand og kvinde
står ved et dækket halvrundt bord.
Til venstre for dem står en
grønklædt skikkelse som løfter
højre hånd til hilsen. Skikkelsen
han hilser, er Jesus, der kommer
ind i billedet fra venstre (man
skelner faktisk hånden fra endnu
en person, måske Maria). Læg
mærke til Jesu fornemme glorie –
udført i forgyldt stuk.
Den venstre side af billedet er
skåret skævt af på grund af den
senere indbyggede hvælving. (De
romanske malerier er fremstillet
på kirkernes vægge, før man
begyndte at lave hvælvinger i
kirkerne).
Huset i baggrunden til højre angiver, at scenen foregår indendørs. Et lille hus i baggrunden af
billedet var en teknik kalkmalerne ofte brugte, når de ville fortælle, at det malede motiv skulle
tænkes at foregå inden døre!
Over billedet kan man i øvrigt skimte det nederste af et andet maleri – her ses tydeligt
kalkmaleriernes lighed med vore dages tegneserier, hvor de forskellige ”scener” adskilles i tydeligt
markerede felter. (Til højre og venstre for billedet ses eksempler på dekorationer.)
Manden, der står bag det runde bord tæller på fingre og kvinden ved siden af ham slår opgivende ud
med hånden. Dette har givet grund til at tro, at scenen forestiller fortællingen om ”Brylluppet i
22

Kana”, hvor vinen var sluppet op midt under bryllupsfesten – og Jesus, som var gæst forvandlede
vand til vin – og festen kunne fortsætte. Dét var et af de første undere Jesus gjorde – så der blev vin
over alle bredder og også glæden kunne gå over alle bredder. For at fortælle, at Gud aldrig er
smålig; når han giver, er det altid over alle bredder.
Ikke alle er enige om, at bordscenen hér forestiller brylluppet i Kana. Andre mener, at det drejer sig
om helt andre bibelske fortællinger – tolkningerne er mange. Det er ikke sikkert, at datidens
betragtere var helt sikre på, hvilken bibelsk fortælling fremstillingen henviser til. Det er dog helt
umisforståeligt, at billedet viser mennesker opholde sig omkring et dækket bord og Jesus med den
gyldne glorie ankomme til måltidsfællesskabet.
Utallige fortællinger fra evangelierne handler jo netop om, at Jesus spiste sammen med hvem som
helst – uanset hvem det var. Ingen skulle udelukkes fra at spise sammen med ham.
Måltidet
Lige fra de allerældste tider har et måltid betydet mere end bare det at spise sammen. Et måltid,
man spiser sammen, betyder også, at man hører sammen; ligesom en familie, der sidder sammen
rundt om bordet. Man spiste det samme brød og drak den samme vin og blev forbundet med
hinanden.
Indtoget i Jerusalem
Også hér er billedets venstre side skåret
skævt af på grund af den senere
indbyggede hvælving. (I mange kirker kan
man i øvrigt på kirkeloftet se den romanske
udsmykning på de øverste oprindelige
vægflader, som ikke er dækket af de
indbyggede hvælvinger). Man ”opbevarer”
således Jesu hoved på loftet i Jørlunde
kirke…
På billedet ses indtoget i Jerusalem
palmesøndag: Jesus rider sidelæns på
dyret, som føres frem af en mand med
glorie (formentlig en discipel).
En mand breder sin kappe ud på vejen; og en anden mand i baggrunden løfter sin ene hånd til hilsen
og holder (hvis man ser nøje efter) med den anden hånd en palmegren, hvilket skal symbolisere
folkejubel. At disse to mænds hoveder ikke er omgivet af glorier, fortæller os, at der er tale om
”almindelige folk”.
Den lidt trist udseende plante i baggrunden af billedet skal sandsynligvis forestille en palme..
På skrå henover billedet kan anes en linje – alt oven over denne linje er rekonstruktion foretaget
mange hundrede år efter, billederne blev malet; når man tidligere afdækkede kalkmalerier og fandt,
at tiden havde været hårde ved dem, lod man gerne de, som skulle restaurere billederne, ”genmale”
de dele af billedet, som var gået til. Der er delte meninger om, hvorvidt dét er godt eller skidt at
rekonstruere kalkmalerierne. Skal vi opfatte kalkmalerierne alene som et stykke kulturhistorie –
eller som ”brugs-kunst”?
23

Indtoget i Jerusalem
Jesus besluttede at rejse til Jerusalem med sine disciple for at holde påske. Da de var nær ved
Jerusalem og kom til de to små landsbyer, som hedder Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte
Jesus to disciple af sted og sagde til dem: ”Skynd jer at gå ind i landsbyen derovre, og straks, når I
kommer ind i den, vil I få øje på et føl, som står tøjret, og som intet menneske endnu har siddet på.
Løs det lille æselføl og bring det herhen. Og hvis nogen spørger, hvorfor I henter det, og hvad I skal
med det, så skal I svare: ”Herren har brug for det, og han lover, at I får det tilbage igen.””
Disciplene gik derhen med det samme, og de fandt ganske rigtigt føllet, som var bunde ved en dør
ud til gaden. Nogle af dem, der stod på gaden og kendte dem, som ejede føllet, sagde: ”Hvad er det
I gør? Hvorfor løser I føllet – det er jo slet ikke jeres…” Men de svarede: ”Herren har brug for det
og lover at bringe det tilbage snart.” Så lod de dem gå med æselføllet. Disciplene bragte føllet til
Jesus og lagde deres kapper på det som en slags blød saddel, og Jesus satte sig op på det. Og
mange folk bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret af på
markerne.
Og både de, der gik foran, og de, der fulgte efter, råbte:
”Hosianna!
Velsignet være ham, som kommer, i Herrens navn!
Velsignet være vor Fader Davids rige, som kommer!
Hosianna i det højeste!”
24

12. Kopiark Til: Billedjagt i Jørlunde kirkes kalkmalerier:
Prøv om I kan finde følgende ting blandt kalkmalerierne:
(Tip – del kirkerummet ind i rum, så I nemmere kan beskrive, hvor billederne er. Det gør det lettere at finde dem igen):
Find øret i Peters hånd
Find Spyddet og Eddikesvampen
Find ham, der holder sig for næsen
Find ham, der tæller på fingrene
Find lammet
Find de hvide svaner – hvor mange er der?
Find Jomfru Maria med Jesusbarnet
Find palmerne
Find tårnet
Find kisten
Find korsfæstelsen
Find de to engle
Find sværdet
• Bonusspørgsmål: Hvad tror du manden med bægeret tænker på?
25

13. SMØRUM KIRKE - Mand spiser sig selv - og grove løjer
INDLEDNING
Kalkmalerierne i Smørum kirke er sengotiske billeder fra ca. 1500. Malerierne fra denne periode er
knap så farvestrålende, som man kan finde det blandt nogle af de øvrige danske kalkmalerier.
Farverne indskrænker sig hovedsageligt til rødt, sort og gråt. Men denne begrænsning i farvevalg
opvejes så absolut af livfuldhed i tegning!
Det myldrer med personer ind og ud, for og bag, oppe og nede, imellem hinanden. Alle dagliglivets
træk er kommet med i de hellige billeder – som f.eks. at træde af på naturens vegne..
Disse træk fra hverdagslivet er ikke udtryk for uærbødighed for det hellige – tværtimod er de tegn
på en dyb indleven i de hellige begivenheder, der opfattes som så aktuelle, at de lige så godt kunne
være foregået på ens egen tid.
Et andet kendetegnende træk er menneskelivets laster (såsom vellyst, frådseri etc.), som fremstilles
så realistisk og til tider så saftigt, at man nogle steder har ment, at de ikke hørte hjemme i et
kirkerum i dag, og har ladet dem overkalke – dog ikke i Smørum, hvor den grovkornede fantasi har
frit spil i malerierne.
Narre og gøglere optræder også mange steder i billederne, en gang imellem sådan, at de synes at
vrænge ad de fromme billeder. Dette fænomen kan forklares, hvis vi opfatter dem som gengivelser
af de ”manege-klovner”, der med grovkornede løjer udfyldte pauserne i middelalderens hellige
kirkespil. Disse indgik især ved de store højtider i gamle dage, hvor man opførte man kirkespil, dvs.
skuespil, hvor amatørskuespillere opførte de bibelske fortællinger. Disse kirkespil er der flere
vidnesbyrd om i kalkmalerierne i Smørum kirke.
BILLEDSAMTALE
Mand spiser sig selv
I toppen af en hvælvkappe ses en nøgen mand med en stor
fladtrykt næse og en kæmpe mund.
Han står med et drikkekrus i højre hånd og i venstre hånd
holder han noget, som han er ved at æde.
Faktisk har han taget fat i sin egen mave og trukket den op
til munden, så den næsten ligner en skank, og er begyndt
at spise af den.
Måske er mandens mærkelige handling; at spise sig selv –
et tegn på dødssynden grådighed? Eller måske er det bare
en karikatur af en rigtig ædedolk?
Under alle omstændigheder er motivet et typisk eksempel
på, hvordan man i middelalderen ikke skelnede skarpt
imellem den etablerede religiøse kunst og den rige
folkelige forestillingsverden.
Dele af kalkmalerierne har ikke meget at gøre med
bibelfortælling, men fortæller os derimod noget om datidens livssyn.
26

Grove løjer
Dette billede er ligeledes et typisk eksempel på, hvordan traditionelle religiøse motiver med bibelsk
forlæg sammenblandes med ”frivole grovheder”.
Kan man bogstaveligt talt male urin og afføring ved siden af Jesus og apostlene under selve
Nadveren? – ja, det har kalkmaleren gjort i Smørum kirke! Et af de mest mærkelige nadverbilleder
man kan tænke sig.
Nadverbordet fylder nemlig ikke hele billedet, men er koncentreret i midten. Hermed gives plads til
en fantastisk underholdning for nadvergæsterne.
Til højre står en mand med armene i vejret og skubber en anden mand hen over hovedet på Jesus og
apostlene. Denne mand har et reb om halsen, hvormed det ser ud til, at han bliver trukket samtidig
med, at han bliver kastet. Rebet er også bundet om halsen på en anden mand til venstre – eller
måske skal det forestille at være den samme mand, som nu er på vej ned fra sit akrobatnummer i
luften?
Måske er det mere korrekt at sige, at han/de holder fast i rebet med tænderne, hvilket ses tydeligt
hos manden til venstre – noget lignende kender vi jo fra vore dages cirkus.
Ved siden af (i venstre side) står en kvinde med klæde om hovedet. I tråd med datidens mode har
hun barberet den forreste hårkant væk, så panden bliver meget høj. Hun pisker manden i bagdelen,
så hårdt, at han ”tømmer sig” ned i hovedet på en anden mand, der at dømme efter ansigtsudtrykket
ikke er udelt begejstret…
Det er særdeles grove løjer, der udspiller sig omkring det hellige måltid, hvor Jesus spiser sammen
med sine disciple – velbekomme!
27

Scenen kan måske ses som en afspejling af underholdningen ved datidens spiseorgier – eller det
kan, som tidligere antydet, afspejle pauserne i de middelalderlige kirkespil, hvor man viste farcer
med gøglere og ofte meget grovkornede løjer.
Der var for senmiddelalderens folk intet anstødeligt i de menneskelige udtømninger ved siden af
selveste Nadveren.
I midten af alt dette sidder, som nævnt, Jesus og disciplene. De er samlet omkring et lille bord,
dækket med tallerkener, brød, krus og en lammekølle, som hovedret. Jesus sidder i midten med den
store, fremtrædende glorie. Manden i forgrunden af billedet, uden glorie, er Judas. (Glorien var en
måde, hvorpå maleren fortalte beskueren, at det var en hellig skikkelse, det drejede sig om).
Manden lige til venstre for Jesus har tidligere haft en tydelig glorie – men den er næsten forsvundet
i tidens løb.
Måltidet
Den sidste aften, da Jesus godt vidste, at han ville blive taget til fange, blive hånet, pisket til blods,
spyttet på og hængt levende op på et kors, spiste han for sidste gang et aftensmåltid sammen med
sine disciple. Det var ved påskens begyndelse.
…
Så tog Jesus et brød og knækkede det i tolv stykker og gav dem hver et stykke og sagde: ”Sådan skal
min krop brydes i stykker.” Og han tog noget vin og løftede bægeret, som alle skulle drikke af, og
sagde: ”Ligesom jeg giver jer vinen, giver jeg jer også mit blod.”
Nu plejede man at dyppe brødet i et fad med spiseolie, ligesom vi kommer smør på brødet. I de
varme lande ville smørret smelte, så derfor dypper man brødet i olie i stedet for. Alle dyppede deres
brød i samme fad. Lige fra de allerældste tider har et måltid betydet mere end bare det at spise
sammen. Et måltid, man spiser sammen, betyder også, at man hører sammen; ligesom en familie,
der sidder sammen rundt om bordet. Man spiste det samme brød og drak den samme vin og blev
forbundet med hinanden.
Men Jesus sagde denne sidste aften, han var sammen med dem: ”En af jer, som sidder her og spiser
sammen med mig, vil forråde mig.” De tolv blev meget kede af det og begyndte at spørge ham:
”Herre, det er vel ikke mig?” Han svarede dem: ”Det er ham som dypper sammen med mig i fadet
lige nu.”
De første kristne gentog den sidste aften hver gang, de var sammen. I gamle dage hed
aftensmåltidet nadveren, og når de kristne gentager nadveren, så er det fordi, Jesus igen er den,
som deler brødet og vinen ud til alle, der kommer. En arbejder fik på Jesu tid kun ét brød og ét
bæger vin – det var altså det, han levede af. Men selv om man er mæt, er der noget, der er ligeså
vigtigt: at man er elsket, og at kærligheden ikke forandrer sig. Nadveren er et billede på, hvordan
Jesu kærlighed dengang var den samme over for dem, der svigtede ham – ligesom den i dag er den
samme, når vi får brødet og vinen og hører hans levende ord: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil
verdens ende.”
Nadveren kaldes fra de ældste tider også for kærlighedsmåltidet. Og ligesom Jesus den sidste aften
sad ved bordet, før han blev ført bort til korsfæstelse og død, sådan er han nu usynligt til stede som
den Opstandne, når hans ord lyder, mens brødet og vinen deles i kirken.
28

14. Kopiark Til: Billedjagt i Smørum kirkes kalkmalerier:
Prøv om I kan finde følgende ting blandt kalkmalerierne:
(Tip – del kirkerummet ind i rum; kor, 1. fag, 2. fag og korbue, så I nemmere kan beskrive, hvor billederne er. Det gør
det lettere at finde dem igen):
Find de to tilskuere bag forhænget
Find manden, der står på hænder
Find dødningemanden
Find damen med rejsealteret
Find djævlene, der slipper ud af tønden
Find hundene ved korsfæstelsen
Find den stribede kiste
Find og beskriv, hvordan Jesus pines
Find Maria med sin døde søn på skødet
Find fuglen
• Bonusspørgsmål: Hvad tror du, folkene ved spisebordet tænker?
29

15. SKULDELEV KIRKE – fanden på væggen og bomærker.
INDLEDNING
Skuldelev kirke er ikke så rigt udsmykket, hvad kalkmalerier angår – som nogle af de øvrige kirker
i området. De malerier kirken indeholder, rummer dog rigtig fine eksempler på bomærker og
eksempler på, hvordan man kunne male fanden på væggen..
Billederne er hovedsagligt fra ca. 1475 – ”livshjulet” dog lidt ældre; ca. 1425.
BILLEDSAMTALE
Fanden på væggen
Djævelen og hans håndlangere
er blandt de hyppigst gengivne
figurer i senmiddelalderens
kalkmalerier.
De gengivne figurer på
kirkernes vægge – eksisterede
ikke kun billedligt for
middelalder-mennesket, det er
et nutidigt fænomen at skelne
mellem fiktion og fakta – fantasi
og virkelighed. I middelalderen
mente man at kunne møde hele
kompagniet af sataner når som
helst uden for kirkedøren, hvor
han eksempelvis var usynligt til
stede i alle onde personer.
Djævelen optræder på billederne i mange forskellige situationer. Han nedstyrtes fra himlen. Han
hersker i helvede, hvortil andre djævle fragter fortabte sjæle (ofte gengivet på en trillebør!). Han er
forklædt som slange i Paradiset og forfører Adam og Eva, han frister Jesus i ørkenen, han deltager i
ølbrygningen og får undertiden bank af gamle kællinger.. Kort sagt han er alle vegne og kan antage
alle mulige og umulige skikkelser.. Man finder djævle i alle størrelser og udformninger.
Den officielle kirke forsøgte at skildre djævelen som farlig – men i folkekulturens myter var han ret
ofte en latterlig og ret dum skikkelse, som man kunne snyde for eksempel i kortspil.
De små djævle i Skuldelev kirke synes at høre til de mere tilforladelige af slagsen. De ser mest af alt
ud som to små hyggelige ”trolde-fætre” – med horn og buskede haler; den ene med en klokkestav
(et instrument; en stav med klokker) – den anden med en armbrøst.
I øverste højre hjørne af billedet ses to ”bomærker”. Dvs. ”navne” eller ”underskrifter” fra tiden før
det var udbredt, at kunne læse og skrive. Maleren eller malerne tegnede disse bomærker i kirken –
som en slags signatur på ”kunstværket”.
30

16. KYNDBY KIRKE – Marias død.
INDLEDNING
Kalkmalerierne i Kyndby kirke er blandt de ældste, vi kender i vores danske kirker; det er romanske
billeder fra ca. 1200-1225. De romanske billeder blev malet på kirkernes vægge – før man begyndte
at lave hvælvinger i kirkerne.
Forbilledet for malerierne var den byzantinsk-italienske mosaikkunst. I Danmark kunne man dog
ikke lave mosaik – økonomien tillod det heller ikke; men man kunne skabe en illusion i malerierne,
som kunne minde om mosaik. Man modellerede f.eks. de fineste glorier i forgyldt stuk, hvilket man
blandt andet kan finde et fint eksempel på i Kyndby kirke.
BILLEDSAMTALE
Marias død
Mange kalkmalerier
gengiver scener fra Jomfru
Marias liv; hendes fødsel og
barndom – og som hér i
Kyndby - hendes død.
Beretningerne herom findes
ikke i vores bibel, men er et
udtryk for nogle af de mange
legender, der knyttede sig til
Jomfru Maria som én af de
helt centrale skikkelser i den
katolske kirke.
Også i den middelalderlige
folketro har hun spillet en
meget fremtrædende rolle,
som helgenen over dem alle;
himlens og jordens moder; den store hjælperske, der bekymret og travl færdes uset om
menneskenes huse, for at ”læge sind og hele sår”. Og når det er sommer, så er hun overalt, f.eks. i
Maria-tidslen og Mariehønen. Selve sommeren er Marias slør – og kærulden er fnug fra hendes
silkesærk. Er der blege violer blandt de mørkviolette; så er det fordi Marias kjolesøm har strejfet
dem. I folketroen gik hun i sommernatten over Danmarks dugvåde hede, som i den gamle danske
Mariahymne..
I Kyndby kirke findes en fremstilling af hendes død: Maria ligger udstrakt på en fin seng, og
sørgende personer, med bøjede hoveder står ved fodenden af sengen. Personerne ved fodenden af
sengen har alle glorier om deres hoveder og deraf kan vi se, at her er tale om hellige personer –
måske nogle af apostlene? – Også Maria har naturligvis glorie om hovedet – og langt, utildækket
hår, som er tegnet på jomfrudom.
I venstre side af billedet (som er skåret skævt af pga. den senere indbyggede hvælving) aner man
endnu en person, som lægger sin hånd på Marias pande – desuden ser man lidt af glorien omkring
vedkommendes hoved.
31

Midt bag sengen ses Jesus (med fin, forgyldt glorie). Hans ene hånd er løftet til velsignelsestegnet –
og i den anden holder han en lille, næsten gennemsigtig hvid skikkelse, også med glorie. Dét skal
forestille, at være hans døde mors, Jomfru Marias, sjæl, som han har taget til sig!
Huset til højre i billedet er malet for at angive, at scenen foregår indendørs.
Over billedet kan man i øvrigt skimte det nederste af to andre malerier – her ses tydeligt
kalkmaleriernes lighed med vore dages tegneserier, hvor de forskellige ”scener” adskilles i tydeligt
markerede felter.
32

17. Kreativt forløb – vi laver og udstiller kalkmalerier
Når I har været på kirkebesøg og har set de mange spændende kalkmalerier, kan det være, at I selv
har fået lyst til at gå i gang med at male kalkmalerier.
Som det er beskrevet i afsnittet omkring teknikker, er al fresko en metode, som kræver, at man kan
arbejde hurtigt og sikkert inden kalken tørrer.
Fornemmelsen for denne metode kan man eksempelvis opnå med akvarelfarver. Her gælder det
også om at ramme stregerne rimelig præcist inden farven tørrer. Man kan male med akvarelfarver
på:
- papir, - hvor rigtig akvarelpapir skulle være meget anvendeligt til formålet.
- Loftgipsplader eller krydsfinér-plader, - kan anskaffes i lokale byggemarkeder.
På Slagslunde Skole har man for nylig arbejdet med kalkmalerier på en utrolig kreativ måde, - vi
har til inspiration modtaget følgende beskrivelse af processen:
Vi lavede nogle trærammer (ca. 4 cm. dybe) med en bund i hård masonit. Der blev herefter
udspændt hønsenet i bunden af rammen.
Vi bestilte en færdigblandet kalkmørtel fra ”linolie 123” i Stenløse.
Kalkmørtlen blev lagt i over to dage, da den ikke må være for tyk ved optørring.
Første dag blev den lagt groft i, så den knap dækkede hønsenettet. Anden dag blev den glittet godt,
så overfladen blev god at male på.
Vi havde oprindelig tænkt at male ”al fresco”, men endte med at male ”al secco”, da vi var bange
for, at det blev for uoverskueligt og svært for børnene.
(af: Helle Stormdal, Slagslunde Skole
Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad jeres kalkmalerier skal forestille: Find
eksempelvis på jeres helt eget tema eller opstil nogle regler for, hvad der skal med eller hvad der
ikke må være med…
De motiver, I har set i kirkerne, omhandler motiver fra bibelen, men giver samtidig også et billede
af middelalderens forestillingsverden med f.eks. djævle og bibelske personer i bonde- eller
almuetøj. Det kunne være skægt at give eleverne den opgave at male kalkmalerier, hvor personerne
var klædt i nutidens mode! Og med billeder af hvad eleverne frygter/er glad for i deres egen
hverdag.
I kan male frit efter hukommelsen fra hele forløbet med tekst, billeder og kirkebesøg eller søge
yderligere inspiration på www.kalkmalerier.dk, hvor der findes mange flotte motiver!
Forløbet afsluttes naturligvis med en fernisering af alle de flotte kalkmalerier, hvor jeres
”værksteds” ”medarbejdere” udstiller for forældre og alle andre interesserede; - det er altid godt at
lave en lille ”fest” ud af begivenheden, som naturligvis krydres med lidt godt til ganen.
Udstillingen kan arrangeres lokalt på jeres egen skole eller eventuelt kan I lave en aftale med jeres
lokale kirke om at udstille billederne.
På www.bornogengle.dk kan i finde en liste over kirkerne og præsterne i Frederikssund provsti.
33

18. UDVALGT LITTERATURLISTE:
Anvendt litteratur s. 5 – 10, samt s. 33 ved SN:
Axel Bolvig: Kalkmalerier i Danmark, København 1999
Poul Herskind: Draaby Kirke – Tro og legende i middelalderen. Jægerspris 2002
Martin Schwarz Lausten: Danmarks Kirkehistorie, København 2003
Axel Bolvig: Politikens bog om Danmarks Kalkmalerier, København 2002
Axel Bolvig: Bondens billeder – Om kirker og kunst i dansk senmiddelalder, Ålborg 1994
Anvendt litteratur s. 1 – 4, 11 – 32, s. 34, samt bilag ved JJ:
Bolvig, A.: Danmarks Kalkmalerier, 2002
Bolvig, A.: Den ny Billedbibel, 2003
Broby-Johansen, R.: Den danske billedbibel i farver, 1972
Herskind, P.: Draaby Kirke – Tro og legende i middelalderen, 2002
Maltha, P., m. fl.: Hvad tror du?, 2007
Møllehave, J.: Børnebibelen, 2000
Nyborg, E.: Fanden på væggen, 1978
Saxtorph, N.M.: Jeg ser på kalkmalerier, 1967
Saxtorph, N.M.: Danmarks kalkmalerier, 1997
Samt foldere fra:
Dråby Kirke
Skibby Kirke
Smørum Kirke
34