Kirke- og Sognenyt

Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?
(H. A. Brorson DDS 15)
Man hører ofte mennesker, der stillet overfor det
foruroligende og det uforklarlige - det kan være
sig gennem kunst, litteratur eller måske især på
det åndelige plan – at man hører dem protestere og
afvise sligt ud fra den begrundelse, at: "det forstår
vi så sandelig ikke" og ”at det som ikke kan forstås
ud fra almindelig sund fornuft og vores trang til
systematisk erkendelse, det må normalt tænkende
mennesker da afvise og afskrive”.
Senest har også en medieglad præst, fra København
naturligvis, opgylpet sine kvababbelser over
tilværelsens store mysterier, idet han har meddelt,
at Jesu opstandelse ikke sådan uden videre skal
tages for gode varer – evangeliet er blot gode
historier og nødløgne, som vi kan trøste os selv
og hinanden med i trange tider.
Sagen er, at det vi ikke kan forklare eller tro på,
det må afvises!
Javist, det kan da ind imellem lyde meget besnærende
og da også meget reelt,... men det er nu
alligevel, forekommer det mig, et udtryk for en
temmelig fattig indsnævring: Jo, at ville afgrænse
tilværelsen og livet inden for vore egne begrebers
rækkevidde. Gør vi det, bliver det en meget lille
verden, vi lever i.
Præsten har ordet
2
Fysikeren Niels Bohr blev eftersigende engang
konfronteret af en journalist, som også var af-
visende overfor ”det uforståelige” og
nu ville han gerne høre nobelprismodtagerens
syn på sagen – en sådan klog
mand måtte da være enig i det samme
som han selv.
Journalisten spurgte: Om det da ikke måtte være
underligt at have oplevet så ernorme fremskridt i
videnskaben, som han havde været delagtig i fra
første hold af videnskabsmænd.
Niels Bohr (billedet ovenover) svarede med et
smil: Det videnskaben har nået fra dengang mennesket
i den klassiske oldtid begyndte at tænke
videnskabeligt og indtil i dag, ja, det er kun få
skridt på en milelang vej, sagde han…
Ja netop sådan siger den, der er tynget af viden.
Netop han ved hvor lidt vi mennesker i grunden
ved. Og derfor var han hverken arrogant eller
afvisende overfor det, han ikke kunne forstå eller
kristendommen.
Det samme gælder en anden af vor tids store danske
fysikere, den verdensberømte Holger Bech
Nielsen (billedet nedenunder), som netop har lagt
sin uvidenhed til grund for sin tro på det guddommelige:
Kun Gud kan have skabt universet, som
vi kender det.
Noget af det samme gjorde sig gældende for Bohr
siges der: Et medlem af det kongelige danske
videnskabers selskab beretter om en aften i selskabet
hvor Bohr talte. Han var inde i en vurdering
af et uudgrundeligt videnskabeligt emne, da han
pludselig gjorde en pause og sagde: her ved dette
ubegribelige, begynder vi måske at kunne ane
Gud.