17.07.2013 Views

Forskningsledelse i NordVest 2

Forskningsledelse i NordVest 2

Forskningsledelse i NordVest 2

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Hvad kendetegner god forskningsledelse?<br />

-FoU konference på HiB<br />

Den 24. oktober 2012<br />

Søren Barlebo Rasmussen<br />

(sbr@cbs-simi.dk)


”Raketten” – forskningsgruppe med fokus<br />

Professor<br />

Associate/<br />

Assistant prof.<br />

1 professor<br />

1 associate/assistant prof.<br />

Post docs PhD<br />

Administrator studerende<br />

1-2 post docs<br />

1 administrator<br />

Eksempel – tallene kan variere en del<br />

Studentermedhjælp<br />

Speciale<br />

studerende<br />

Laborant/teknikere<br />

2-3 PhD studerende<br />

1 videnskabelig assistent<br />

4-5 speciale studerende<br />

1 laboratorietekniker<br />

1 studentermedhjælp


”Fællesskabet af stærke individer”<br />

– forskningsmiljø med fleksibilitet<br />

Fælles infrastruktur<br />

ansøgning<br />

Projekt-ide


Organiseringer med<br />

fordele og ulemper<br />

Raketten<br />

• Klart fælles fokus, ingen<br />

uenighed om retningen<br />

• God til at bygge stærke<br />

kernekompetencer<br />

• Kan vinde eksterne<br />

konkurrencer med klare<br />

målkriterier<br />

• Sårbar og risikabel – kan meget<br />

effektivt styre imod det forkerte<br />

mål<br />

• Så konkurrencedrevet at den<br />

kan have vanskeligt ved at<br />

samarbejde<br />

Stjerne-fællesskabet<br />

• God til at integrere forskellige<br />

styrker, skaber fleksible<br />

samarbejder<br />

• Kan hurtigt ændre sig ved<br />

forandringer i omverdenen<br />

• Udvikler og adapterer nemt i en<br />

politisk omverdenen med flere og<br />

uklare kriterier<br />

• Vanskeligt at lave hårde<br />

prioriteringer for at holde en<br />

ordentlig kvalitetsstandard<br />

• Fælles ledelse kræver en del


Summe med en sidemand!<br />

• Diskuter med en sidemand/kvinde:<br />

– Kan vi genkende disse to muligheder?<br />

– Er vi mest til raketten eller fællesskabet af<br />

stærke stjerner?<br />

– En kombination?<br />

• 5 minutter


Holdninger om fremtiden<br />

• Uddannelseskvalitet bliver målestok<br />

• Forskningsbasering bliver differentieret og<br />

nuanceret<br />

• Forskning bliver middel – ikke mål<br />

• Forskning om professionernes virke i praksis<br />

bliver helt centralt<br />

• Forskning bliver IKKE akademisk, disciplinært<br />

og verdensfjernt<br />

• Forskning skal være af international kvalitet og vi<br />

kan ikke selv være ”dommer”


Udfordring – international standard<br />

styring<br />

Strategi 1:Top down styring<br />

Strategi 1<br />

Strategi 2<br />

HiB X International konkurrent<br />

Gnm.<br />

kvalitet<br />

- Hurtige resultater gennem prioritering, skaber ofte en kløft mellem den<br />

formelle organisatoriske ledelse og de stærke individer/de faglige<br />

miljøer, hvis engagement er udgangspunktet for kvaliteten<br />

Strategi 2: Fælles ledelse<br />

Udfordringen: at<br />

prioritere kvalitet!<br />

- Sammen skabes den strategi der skal løfte kvaliteten, ikke hurtigt,<br />

sårbart, men bibeholder den fælles dialog mellem ledelse og fagmiljøerne


Erfaringer…!<br />

• Man kan bygge gode faglige miljøer op<br />

hurtigere end man tror<br />

• Mindre faglige miljøer kan være en fordel<br />

hvis man kombinerer det med fælles<br />

stærke prioriteringer<br />

• Internt og eksternt samarbejde er en driver<br />

– Felles uddannnelse er godt eksempel<br />

• Stærke fagpersoner der samler et miljø<br />

• Gode støttestrukturer – der servicerer og<br />

er entreprenante


Summe med en sidemand!<br />

• Diskuter med en sidemand/kvinde:<br />

– Er vi enige i at det at sætte en faglig<br />

kvalitetsstandard er en fælles udfordring?<br />

– Er vi mest til strategi 1 eller 2?<br />

– Hvordan tror vi, at vi skal udvikle vores faglige<br />

miljøer i forskningsretningen?<br />

• 5 minutter


Ledelsen<br />

bestemmer<br />

målene<br />

2. Karisma/dynastiet<br />

•Topledelsen som udgangspunkt<br />

•Eksempler: Familieejede virksomheder,<br />

entrepreneur-virksomheder,<br />

meget store organisationer med<br />

professionelle ledere<br />

3. Struktur/bureaukratiet<br />

•Hierarkiet som udgangspunkt<br />

•Eksempler: Banker, militæret,<br />

departementer, traditionelle<br />

produktionsvirksomheder<br />

Selvregulering<br />

Fremmedregulering<br />

1. Klubben/akademiet<br />

•Medarbejderen som udgangspunkt<br />

•Eksempler: partnerejede,<br />

udviklingsorganisationer,<br />

universiteter, små klubber<br />

4. NGO’en<br />

•Mellem-ledelsen som<br />

udgangspunkt<br />

•Eksempler: frivillige organisationer,<br />

interesseorganisationer, politiske<br />

partier, den store klub<br />

Medarbejderne<br />

bestemmer<br />

målene


De få (eieren,<br />

ledelsen)<br />

bestemmer<br />

målene<br />

2. Karisma/dynastiet<br />

•Toppledelsen som utgangspunkt<br />

•Eksempler: Familieeide virksomheter,<br />

entreprenør-virksomheter,<br />

meget store organisasjoner med<br />

profesjonelle ledere<br />

3. Struktur/byråkratiet<br />

•Hierarkiet som utgangspunkt<br />

•Eksempler: Banker, militæret,<br />

departementer, tradisjonelle<br />

produksjonsvirksomheter<br />

Selvregulering<br />

(Vi ”overvåker” oss<br />

selv og hverandre)<br />

Fremmedregulering (Ledelsen<br />

overvåker atferden)<br />

1. Klubben/akademiet<br />

•Medarbeideren eller medlemmet<br />

som utgangspunkt<br />

•Eksempler: partnereide,<br />

utviklingsorganisasjoner,<br />

universiteter, små klubber<br />

4. NGO’en<br />

•Mellem-ledelsen som<br />

utgangspunkt<br />

•Eksempler: frivillige<br />

organisasjoner,<br />

interesseorganisasjoner, politiske<br />

partier, store klubber<br />

De mange<br />

(medarbeidere,<br />

medeiere og<br />

medlemmer)<br />

bestemmer<br />

målene


Øvelse!<br />

• Møtene i gruppen blir konsekvent 10<br />

minutter forsinket, fordi folk kommer<br />

”dryssende”. Du har en forståelse av at det<br />

er blitt et ”status game”: Den som tillater seg<br />

å komme en hel del for sent hevder seg på<br />

denne måten overfor kollegaene.<br />

• Du synes nå at det er blitt et problem<br />

• Hva gjør du?


Hvorfor er kulturdimensjonen så viktig?<br />

• I en akademi-organisasjon skal mye reguleres<br />

gjennom selvregulering eller miljøregulering.<br />

• Det krever klare, normative anvisninger på hva<br />

vi forventer av hverandre i ”klubben”.<br />

• Hvis kulturen er den rette, så leder folk virkelig<br />

seg selv!<br />

• Som leder kan du allermest påvirke som<br />

rollemodell.


Kulturbygging<br />

• Både kulturtrekk du gjerne vil endre på og nye<br />

trekk du vil oppbygge fra grunnen av<br />

1. Italesettelse af kollegiale forventninger<br />

2. Prosess-styring<br />

3. Oppstill eksplicitte spilleregler<br />

4. Synliggjør forventningen/spillereglerne<br />

5. EVALUERING og oppfølging<br />

• Balansegang for lederen: åpen prosess og<br />

likevel retning


De få (eieren,<br />

ledelsen)<br />

bestemmer<br />

målene<br />

2. Karisma/dynastiet<br />

•Toppledelsen som utgangspunkt<br />

•Eksempler: Familieide virksomheter,<br />

entreprenør-virksomheter,<br />

meget store organisasjoner med<br />

professjonelle ledere<br />

3. Struktur/byråkratiet<br />

•Hierarkiet som utgangspunkt<br />

•Eksempler: Banker, militæret,<br />

departementer, tradisjonelle<br />

produksjonsvirksomheter<br />

Selvregulering<br />

(vi ”overvåker” oss<br />

selv og hverandre)<br />

Fremmedregulering (Ledelsen<br />

overvåker atferden)<br />

1. Klubben/akademiet<br />

•Medarbeideren eller medlemmet<br />

som utgangspunkt<br />

•Eksempler: partnereide,<br />

utviklingsorganisasjoner,<br />

universiteter, små klubber<br />

4. NGO’en<br />

•Mellem-ledelsen som<br />

utgangspunkt<br />

•Eksempler: frivillige<br />

organisasjoner,<br />

interesseorganisasjoner, politiske<br />

partier, store klubber<br />

De mange<br />

(medarbeidere,<br />

medeiere og<br />

medlemmer)<br />

bestemmer<br />

målene


Samle folk om fælles mål<br />

1. Etabler fælles forståelse for opgaven<br />

2. Tænk i fellesskapets tjener autoritet<br />

3. Tag magten over processerne<br />

4. Etabler win/win over tid<br />

5. Rekrutter de rette<br />

6. Tag udgangspunkt i engagementet<br />

7. Tænd ambitionsniveauet<br />

8. Formuler fælles mål – implicitte eller eksplicitte<br />

9. Anerkendelse for indsats – fejr sejrene<br />

10. Hav et liv ved siden af


Autoritet (Sørhaug 2004)<br />

• Faglig ekspertice<br />

- Baseret på viden (i videnssystem)<br />

• Hierarkisk magt<br />

- Baseret på position (i hierarki)<br />

• ”Fællesskabets tjener”<br />

- Baseret på varetagelse af funktion (i fællesskab)<br />

• Ofte ses de to første som de eneste og som i modsætning<br />

til hinanden – faglighed overfor styring<br />

• Afprøves kritisk på meget forskellig måde:<br />

- Ekspertice afprøves igennem stratificeret peer system<br />

- Formel magt gennem legale diskurser<br />

- Fællesskabets tjener gennem legitimitetsdiskussioner


Videre diskussion!<br />

• Fellesskapets tjenere?<br />

• Hvordan samle folk om felles mål?<br />

• Hvordan udvikle den forskningsbaserede<br />

uddannelse?<br />

• Hvordan undgå det verdensfjerne<br />

akademiske og den forskning der<br />

ødelægger institutionerne?<br />

• Hvordan koble forskning og uddannelse – i<br />

stedet for at skille det ad?

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!